Kære læser
Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. en artikel fra BakerTilly, der advarer mod at SKAT forsøger at ændre praksis på K/S-området. Baker Tilly finder det problematisk, at SKAT via afgørelser forsøger at ændre praksis bagudrettet uden hjemmel hertil. Herved forsøger SKAT at omgå de spilleregler, der er for praksisændringer, hvilket medfører en helt unødvendig usikkerhed blandt K/S-projekter, der ikke længere kan stole på SKATs egen vejledning eller praksis på området.
God læselyst.
Med venlig hilsen
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
SKAT forsøger at ændre praksis på K/S-området
Når hovedaktionærer handler med sig selv
Mere skattekontrol af sportsklubber
Den nye aldersopsparing bliver et hit
European Taxation: 6 - 2014
SkatteNyt 7
Nye krav om indberetning til SKAT
Er dit straksfradrag i fare?
Notat om beretning om SKATs indsatsstrategi (II)
SKAT-meddelelser
SKATs præcisering af lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz, artikel 15 og 23
Bindende svar
Kommune, skattepligt af solcelleanlæg
Arbejdsudleje - udskilt arbejdsopgave til underleverandør
Afvisning af anmodning om bindende svar
Ejendomsvurdering, ekstraordinær genoptagelse, fradrag for forbedringer
Ejendomsvurdering, ekstraordinær genoptagelse, grundværdi
Ejendomsvurdering, ekstraordinær genoptagelse, grundværdien 1. oktober 2006 og 1. oktober 2008
Kendelser
Korrektion af kapitalafkastet og gælden i virksomhedsordningen
Kantineordning og teambuilding arrangement anset som værende personalegoder
Domme
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - kloakforsyning intern
Ekstraordinær genoptagelse - særlige omstændigheder - reaktionsfrist - glemt fradrag
Omkostningsgodtgørelse - godtgørelsesberettigede udgifter - salæraftale
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - fjernvarmeledninger
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - værdi af ubebygget grund
Fuld skattepligt - fradrag for rejseomkostninger
Skønsmæssig ansættelse - byggevirksomhed - tilsidesættelse af regnskabsgrundlag - skønsudøvelsen - arbejde på mors ejendom
Virksomhedsordningen - overførsel til privat - aftalt fordeling ved køb - skønsmæssig værdi ved overførsel
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste for uge 24
Nyt fra andre lande og organisationer
Bundesministerium der Finanzen, Tyskland
Skatteetaten, Norge
Toll, Norge
VERO Skat, Finland
Högsta förvaltningsdomstolen, Sverige
Skatteetaten, Norge
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20140602' AND [SkatteraadChanged] <= '20140608') OR ([LSRChanged] >= '20140602' AND [LSRChanged] <= '20140608') OR ([ByretChanged] >= '20140602' AND [ByretChanged] <= '20140608') OR ([LandsretChanged] >= '20140602' AND [LandsretChanged] <= '20140608') OR ([HojesteretChanged] >= '20140602' AND [HojesteretChanged] <= '20140608')) ORDER BY AppelId DESC
BDONår hovedaktionærer handler med sig selv Domstolene holder hånden over SKAT i værdiansættelsessager. Kun hvis den skønnede værdi er åbenbart urimelig, eller hvis skønnet er foretaget på et fejlagtigt grundlag, går domstolene imod SKAT. |
BDOMere skattekontrol af sportsklubber SKAT har fundet så mange fejl ved besøg i sportsklubber, at de nu udvider deres kontrol. Det er stadig reglerne om udbetaling af skattefri kørepenge samt privat kørsel i sponsorbiler, som giver flest fejl. |
BDODen nye aldersopsparing bliver et hit Mere end 1 mio. har allerede omlagt deres kapitalpension til en aldersopsparing og flere kommer til. Afkastet af midlerne i en aldersopsparing beskattes nemlig kun med 15,3 % og det er lavt. |
European Taxation (ET)I denne udgave:
|
Revisorgruppen DanmarkNye krav om indberetning til SKAT Både virksomheder og personer er omfattet af nye indberetningskrav |
RigsrevisionenNotat om beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 13/2010 om SKATs indsatsstrategi (II). Notatet er baseret på møder og redegørelser fra SKAT og handler om de initiativer, som SKAT har taget som følge af beretningen. Rigsrevisionen vil fortsat følge sagen på følgende 3 områder:
|
SEGESSKAT har siden efteråret sidste år lokalt haft fokus på, om de straksfradrag, der er selvangivet, er beregnet korrekt, og om der overhovedet kan tages straksfradrag på ombygningen. SKAT har nu udvidet kontrollen til at gælde hele landet. |
Vedrører: Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz, artikel 15 og 23
Skatterådet har på baggrund af indstilling fra SKAT, afgivet et forkert svar i spørgsmål 3, i et bindende svar offentliggjort den 8. maj 2014 som SKM2014.326.SR . Skatterådet har svaret, at der kan opnås exemptionlempelse vedrørende løn optjent i Schweiz. Det korrekte svar er, at der kan opnås creditlempelse efter artikel 23, stk. 1, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz.
Vedrører: Selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 5 og § 3, stk. 7. Statsskatteloven § 4
Skatterådet kan bekræfte, at såvel kommunale institutioner som selvejende institutioner omfattet af selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 5 kun er skattepligtige af salg til nettet af el fra solcelleanlæg. Skatterådet kan desuden bekræfte, at kommunen kan opgøre resultatet fra flere solcelleanlæg samlet.
Vedrører: Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3.
Skatterådet bekræfter, at rørarbejde udført for spørger af en udenlandsk underleverandør ikke anses som arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Underleverandøren udfører arbejde, der vedrører spørgers kerneydelser. Skatterådet anser imidlertid spørger for reelt at have udskilt røropgaven fra sin virksomhed til den pågældende udenlandske underleverandør som selvstændig erhvervsvirksomhed. Skatterådet har lagt til grund, at underleverandøren bærer ansvaret for det udførte arbejde samt den økonomiske risiko, at underleverandøren forestår alle processer i forbindelse med opgaven, og at underleverandøren medbringer eget maskinel, materialer og egne ansatte, som ledes af underleverandøren selv. Det er Skatterådets opfattelse, at underleverandøren i den konkrete sag er de ansattes reelle arbejdsgiver.
Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 23 og § 24
Skatterådet afviser at besvare de stillede spørgsmål. Spørger ønsker en række alternative muligheder besvaret, så en besvarelse vil være at ligestille med rådgivning. Skatterådet finder derfor, at de stillede spørgsmål ikke falder indenfor rammerne af bindende svar instituttet.
Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3. Vurderingsloven § 17 og § 18
Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingerne pr.1. oktober 2005, 1. oktober 2007 og 1. oktober 2009 med henblik på at få ansat et fradrag for forbedring.
Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3. Vurderingsloven § 6, § 9 og § 13
Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingerne pr. 1. januar 2001, 1. januar 2002, 1. oktober 2003, 1. oktober 2005 og 1. oktober 2007 med henblik på at få rettet grundværdien.
Vedrører: Skatteforvaltningsloven
Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingerne pr. 1. oktober 2006 og 1. oktober 2008 med henblik på nedsættelse af grundværdien.
Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 26, § 27 og § 30
Styresignalet SKM2011.810.SKAT gav ikke adgang til omvalg af placering af gæld i virksomhedsordningen, og SKAT havde ikke foretaget en ansættelse, der har betydning for valget. Den forkert opkrævede kapitalafkastsats havde ikke været af betydning for klagerens placering af yderligere gæld i virksomhedsordningen og betingelserne for omvalg efter Skatteforvaltningslovens § 30 var ikke opfyldt.
Vedrører: Ligningsloven § 16. Skattekontrolloven § 7 A. Indberetningsbekendtgørelsen § 13
En kantineordning for personale samt et teambuilding arrangement bestående i en skirejse måtte anses som personalegoder, der skulle have været indberettet.
Vedrører: Vurderingsloven § 17 og § 18 (dagældende)
Sagen vedrørte spørgsmålet, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til fradrag efter den dagældende vurderingslovs § 17 for udgifter til kloakforsyning etableret internt på grunden (hovedanlæg).
Retten fandt, at der ikke på baggrund af bevisførelsen var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens vurdering, som var underbygget af skattemyndighedernes langvarige praksis på området.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Vedrører: Skattestyrelsesloven § 35 (dagældende). Skatteforvaltningsloven § 27
Byretten fandt, at det var med rette, at skattemyndighederne havde truffet afgørelse om ikke at imødekomme A´s anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 1993 angående en renteudgift på kr. 73.649,-, jf. den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, og 35, stk. 2 (nu skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og § 27, stk. 2).
Retten lagde til grund, at skatteansættelsen for indkomståret 1993 måtte anses for afsluttet i 1994, og at de almindelige klagefrister løb herfra. Da A havde glemt at medtage det omtvistede rentefradrag i selvangivelsen for 1993, var anmodningen om ekstraordinær genoptagelse i medfør af den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, ikke begrundet i nye faktiske forhold.
Retten fandt heller ikke, at fristen i den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 2, var overholdt.
Endelig fandt retten ikke grundlag for, at en udtalelse fra skattemyndighederne havde skabt en berettiget forventning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 1993.
Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 52, stk. 1
Sagen vedrørte, om betingelserne for udbetaling af omkostningsgodtgørelse til en skatteyder var opfyldt i en sag, der var ført ved Landsskatteretten.
Skatteyderen i sagen havde indgået en aftale med et konsulentfirma om sagkyndig bistand til behandling af en klagesag om nedslag i grundværdien for skatteyderens ejendom. Det var et vilkår i aftalen, at konsulentfirmaets salær skulle beregnes ud fra et "no cure - no pay" princip, således at konsulentfirmaet oppebar en procentdel af en opnået ejendomsskattebesparelse. Konsulentfirmaet havde et samarbejde med et advokatfirma, som normalt overtog sagerne, når de blev indbragt for Landsskatteretten, hvilket også skete i den konkrete sag. Det var i sagen spørgsmålet, om skatteyderen var berettiget til omkostningsgodtgørelse for de salærnotaer, der var udstedt af advokatfirmaet.
Vestre Landsret lagde vægt på, at aftalegrundlaget mellem konsulentfirmaet og skatteyderen indebar, at skatteyderen som følge af rådgiverskiftet aldrig ville komme til at betale mere end fastsat i den oprindelige salæraftale med konsulentfirmaet, og at inddragelsen af advokatfirmaet skete på foranledning af konsulentfirmaet. På den baggrund fandt landsretten, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, om at der skal være tale om udgifter, som skatteyderen ifølge regning skal betale eller har betalt ikke var opfyldt. Skatteyderen var derfor ikke berettiget til omkostningsgodtgørelse, og landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.
Vedrører: Vurderingsloven § 17 og § 18 (dagældende)
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren for vurderingsårene 2003-2006 var berettiget til fradrag for forbedringer efter den dagældende vurderingslovs §§ 17 og 18 for udgifter til varmeforsyningsanlæg internt på grunden, herunder både spørgsmålet om, hvorvidt anlægget kunne anses for at være et fradragsberettiget hovedanlæg, samt spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren havde bekostet varmeforsyningsanlægget.
Retten anførte, at det var sagsøgeren, der havde bevisbyrden herfor, herunder for at de skøn som var foretaget af Landsskatteretten ikke var korrekte.
Retten fandt, at der ikke på baggrund af bevisførelsen var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn. Der var endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse i relation til spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren havde bekostet varmeforsyningsanlægget.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Vedrører: Vurderingsloven § 17 og § 18 (dagældende)
Sagen angik den råjordsværdi, der indgår ved beregning af værdistigningen i henhold til dagældende § 18 i vurderingsloven. Ved ansættelsen var der taget udgangspunkt i vurderingen pr. 1. januar 1999. Sagsøgeren gjorde gældende, at skønnet var forkert, fordi denne vurdering var inklusive byggemodning.
Retten fandt det ikke godtgjort, at Landsskatterettens afgørelse var truffet på et forkert grundlag, eller at Landsskatteretten ved værdiansættelsen var gået uden for rammerne af det skøn, der tilkommer vurderingsmyndighederne. Ministeriet blev derfor frifundet.
Vedrører: Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1. Ligningsloven § 9 A
Vedrørende indkomståret 2008 var sagsøgeren ved Landsskatterettens kendelse nægtet fradrag for rejseomkostninger (kost og logi), da han ikke havde dokumenteret at have været på rejse til et midlertidigt arbejdssted eller at have afholdt udgifter forbundet med sådanne rejser. Vedrørende indkomståret 2009 var sagsøgeren anset som fuldt skattepligtig til Danmark. Landsskatteretten havde bl.a. lagt vægt på, at sagsøgeren via sin ægtefælles ejendom havde haft en bolig til rådighed i Danmark.
Selvom sagsøgeren var opfordret hertil, var han ikke under sagens behandling ved byretten fremkommet med yderligere oplysninger eller beviser i forhold til det grundlag, hvorpå Landsskatteretten havde truffet afgørelse. Sagsøgeren havde end ikke givet møde i retten og afgivet forklaring. Med henvisning til Landsskatterettens resultat og begrundelse blev Skatteministeriet frifundet.
Vedrører: Skattekontrolloven § 5, stk. 3 og § 3, stk. 4. Skatteforvaltningsloven § 48
Appellanten havde i perioden 2000-2011 udført renoveringsarbejde på sin mors ejendom. SKAT tilsidesatte appellantens regnskab for indkomståret 2003 og havde fastsat virksomhedsresultatet skønsmæssigt med kr. 1.715.976,-. Skønnet var af SKAT udøvet med udgangspunkt i en række kontante indsætninger på appellantens private bankkonto og en række varekøbsbilag, som SKAT vurderede ikke vedrørte appellantens arbejde på hans mors ejendom. SKATs afgørelse blev stadfæst af Skatteankenævnet. Landsskatteretten fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige forhøjelse men anførte en anden begrundelse. Som grundlag for skønnet tog Landsskatteretten i stedet udgangspunkt i oplysninger fra Grundejernes Investeringsfond om, at der i indkomståret 2003 var færdigmeldt arbejder for ca. kr. 4,7 mio., samt i en række andre varekøbsbilag end dem, som SKAT havde henvist til som grundlag for den skønsmæssige forhøjelse. For Landsretten frafaldt appellanten synspunktet om, at arbejderne udført på ejendommen havde karakter af en entreprise
Appellanten gjorde dog fortsat gældende, at rettens vurdering måtte tage udgangspunkt i SKATs og Skatteankenævnets afgørelser, der var den oprindelige baggrund for den skønsmæssige forhøjelse. Desuden bestred appellanten, at hans regnskabsgrundlag var tilsidesætteligt, ligesom at SKATs skøn efter hans opfattelse var åbenbart urimeligt og hvilede på et forkert grundlag.
Af de grunde, der var anført af byretten, og som også støttes af det, som appellantens revisor havde anført i en redegørelse, tiltrådte landsretten, at appellantens regnskab for 2003 var tilsidesætteligt, og at skattemyndighederne derfor havde været berettiget til at fastsætte appellantens indkomst skønsmæssigt.
Da heller ikke det, som var fremført for landsretten kunne føre til et andet resultat, tiltrådte landsretten ligeliges, at appellanten ikke havde godtgjort, at det udøvede skøn hvilede på et forkert grundlag eller førte til et åbenbart urimeligt resultat.
(Stadfæstelse af SKM2013.229.BR )
Vedrører: Virksomhedsskatteloven § 3, stk. 4. Ejendomsavancebeskatningsloven § 4, stk. 5. Afskrivningsloven § 45
Sagen vedrørte, om der var grundlag for at tilsidesætte SKATs fastsættelse af overførselsværdien af en hovedbygning til en landbrugsejendom på kr. 3.765.996,- i forbindelse med, at sagsøgeren havde overført hovedbygningen fra virksomhedsordningen til privatøkonomien i 2009.
SKATs fastsættelse af overførselsværdien var sket med udgangspunkt i den aftalte fordeling af købesummen, som blev aftalt i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, og afskrivningslovens § 45 i forbindelse med, at sagsøgeren havde erhvervet ejendommen i 2007.
Der var enighed om, at hovedbygningen kunne udtages til handelsværdien, hvis handelsværdien var lavere end værdien, som blev opgjort ved opgørelse af indskudskontoen.
Der blev under sagens forberedelse afholdt syn og skøn over handelsværdien af hovedbygningen. Skønsmanden vurderede handelsprisen af hovedbygningen til at være kr. 420.000,- i foråret 2009.
Retten fandt, at den aftalte fordeling af købesummen i forbindelse med erhvervelsen afspejlede den værdi, som en køber er villig til at betale for beboelse tilknyttet en landbrugsejendom. I relation til fastsættelse af handelsværdien ved udtagelse af en ejendom fra virksomhedsordningen fandt retten, at handelsværdien tilsvarende skulle fastsættes efter den sum, som køber var villig til at betale for hovedbygningen i tilknytning til en landbrugsejendom i drift.
Skønsmanden havde ikke i sin vurdering taget højde for, at hovedbygningen indgik i en igangværende landbrugsvirksomhed, ligesom retten fandt, at skønsmandens vurdering var forbundet med usikkerhed, da skønsmanden uden parternes tilslutning havde indhentet oplysninger fra en mægler, der tidligere havde foretaget en vurdering for sagsøgeren.
Selvom hovedbygningen efter forklaringerne var i dårligere stand end det fremgik af udbudsmaterialet, fandt retten, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at ejendommen kunne udtages til en lavere værdi end anvendt af SKAT. Skatteministeriet blev derfor frifundet.
SKM2014.386.BR Henstand - udskydelse af forfaldstidspunkt - afbrydelse af forældelse | Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 51 Retten afviser, at henstandsbevillingerne er ugyldige, selvom henstandsbevillingerne er sket på grundlag af en fejlagtig antagelse om, at en verserende højesteretssag havde betydning for SKATs krav mod sagsøgerne. Retten begrunder dommen med, at SKATs bevilling af henstand til sagsøgerne med betaling af restskat og arbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 1997 til 1999 er sket efter anmodning fra sagsøgerne. Parterne indgik aftalerne om henstand under forudsætning om, at forfaldstidspunktet for kravene blev udskudt til henstandsperiodens udløb. Bevillingerne er begunstigende forvaltningsafgørelser, der udtømmende er udnyttet af modtagerne. Byretten tiltræder herefter Landsskatterettens vurdering, hvorefter SKATs afgørelse om henstand, uanset den urigtige forudsætning, har haft forældelsesafbrydende virkning. |
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 12-06-2014 dom i C-377/13 Ascendi
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel – CAAD – Centro de Arbitragem Administrativa (Portugal) – fortolkning af artikel 4, stk. 1, litra c), og artikel 4, stk. 2, litra a), artikel 7, stk. 1, og artikel 10, litra a), i Rådets direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgifter, som ændret ved Rådets direktiv 85/303/EØF af 10. juni 1985 – kapitaltilførselsafgift pålagt kapitalselskaber – fritagne transaktioner – national lovgivning, der genindfører en stempelafgift på transaktioner til forhøjelse af selskabskapitalen gennemført ved konvertering til kapital af fordringer, som det pågældende selskabs aktionærer har for accessoriske ydelser leveret til det pågældende selskab – ordning, der var gældende den 1. juli 1984, hvorefter der skulle anvendes en stempelafgift på 2% for disse transaktioner, mens kapitalforhøjelser foretaget som tilførsel af naturalier var fritaget – godkendelse af denne genindførsel af stempelafgift
Tidligere dokument: C-377/13 Ascendi - Ny sag
Den 03-07-2014 dom i C-524/13 Braun
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel – Amtsgericht Karlsruhe (Tyskland) – fortolkning af Rådets direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgift, som ændret ved Rådets direktiv 85/303/EØF af 10. juni 1985 – omdannelse af et kapitalselskab uden kapitaltilførsel – gebyrer, der opkræves for oprettelse af et notarialdokument, som attesterer denne omdannelse – eventuel inddragelse af disse gebyrer under begrebet afgift
Tidligere dokument: C-524/13 Braun - Ny sag
Sagen omhandler:
Præjudiciel – CAAD – Centro de Arbitragem Administrativa (Portugal) – fortolkning af artikel 4, stk. 1, litra c), og artikel 4, stk. 2, litra a), artikel 7, stk. 1, og artikel 10, litra a), i Rådets direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgifter, som ændret ved Rådets direktiv 85/303/EØF af 10. juni 1985 – kapitaltilførselsafgift pålagt kapitalselskaber – fritagne transaktioner – national lovgivning, der genindfører en stempelafgift på transaktioner til forhøjelse af selskabskapitalen gennemført ved konvertering til kapital af fordringer, som det pågældende selskabs aktionærer har for accessoriske ydelser leveret til det pågældende selskab – ordning, der var gældende den 1. juli 1984, hvorefter der skulle anvendes en stempelafgift på 2% for disse transaktioner, mens kapitalforhøjelser foretaget som tilførsel af naturalier var fritaget – godkendelse af denne genindførsel af stempelafgift
Domstolens dom:
Artikel 4, stk. 1, og artikel 7, stk. 1 og 2, i Rådets direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgifter, som ændret ved Rådets direktiv 85/303/EØF af 10. juni 1985, skal fortolkes, at de er til hinder for en medlemsstats genindførelse af en kapitaltilførselsafgift på kapitaludvidelser, som er omfattet af den første af disse bestemmelser, og som var pålagt en sådan afgift den 1. juli 1984, men som efterfølgende er blevet fritaget herfor.
Taxation: New guidelines on transfer pricing
Bekendtgørelse af lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven)
Bilag 4 |
Bilag 4 |
Bilag 208 |
Bilag 209 |
Spm. 509 |
Spm. 510 |
Spm. 514 |
Spm. 515 |
Spm. 516 |
Spm. 524 |
Spm. 526 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/5-14 fra Terra Consult ApS, til skatteministeren Svar |
Spm. 527 |
Spm. 528 |
Spm. 529 |
Spm. 539 |
Spm. 574 | Spm. om talepapir fra samrådet den 15/5-14 om samrådsspørgsmål AD og AE, til skatteministeren Svar |
Spm. 575 |
Spm. 583 |
Spm. 592 |
Spm. 618 |
Spm. 619 |
Spm. 620 |
Spm. 621 |
Spm. 622 |
Spm. 623 |
Spm. 624 |
Spm. 625 |
Spm. 626 |
Spm. S 1560 |
Spm. US 96 |