Kære Læser
Denne uges SkatteMail har et mere normalt omfang målt med sidste uges kæmpenummer. Læs bl.a. om udkast til nyt styresignal om aktionærlån. Styresignalet indeholder en række eksempler på, hvornår og hvordan der skal ske beskatning af aktionærlån.
God læselyst.
Med venlig hilsen
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Asia-Pacific Tax Bulletin: 4 - 2014
Sæt ikke campingvognen på krogen af gulpladebilen
Forhøjet befordringsfradrag til pendlere i udkantskommuner
Derivatives & Financial Instruments: 4 - 2014
International Transfer Pricing Journal: 4 - 2014
Lempelse vedrørende små fonde
SKAT-meddelelser
Retningslinjer for behandling af indsigelser over SKATs behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser
Udkast til styresignal
Udkast til styresignal om aktionærlån
Bindende svar
Skattemæssig behandling af ejendomsoverdragelser med hjemmel i Planlovens § 47 A
Grenspaltning af tysk selskab
Trust, transparent
Domme
Maskeret udlodning - jagtleje
Tynd kapitalisering - værdiansættelse - datterselskab - skønsmæssig ansættelse
Fikseret lejeindtægt - samlet husstand - værelsesreglen
Ekstraordinær genoptagelse - grov uagtsomhed - bestyrelseshonorar - beskattet i udlandet
Nyt fra andre lande og organisationer
HM Revenue & Customs, England
Bundesministerium der Finanzen, Tyskland
VERO Skat, Finland
Skatteetaten, Norge
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20140811' AND [SkatteraadChanged] <= '20140817') OR ([LSRChanged] >= '20140811' AND [LSRChanged] <= '20140817') OR ([ByretChanged] >= '20140811' AND [ByretChanged] <= '20140817') OR ([LandsretChanged] >= '20140811' AND [LandsretChanged] <= '20140817') OR ([HojesteretChanged] >= '20140811' AND [HojesteretChanged] <= '20140817')) ORDER BY AppelId DESC
Asia-Pacific Tax Bulletin (APTB)Asia-Pacific Tax Bulletin: 4 - 2014 I denne udgave:
|
BDOSæt ikke campingvognen på krogen af gulpladebilen Håndværkere, der tager en privat campingvogn med ud til en byggeplads, skal købe et dagsbevis, hvis de vil bruge arbejdsgiverens gulpladebil til at trække campingvognen til arbejdsstedet. |
BDOForhøjet befordringsfradrag til pendlere i udkantskommuner Personer med bopæl i Jammerbugt, Odsherred, Skive, Slagelse, Struer, Sønderborg, Thisted, Vordingborg og Aabenraa kommuner får nu større befordringsfradrag, hvis de har mere end 60 km til arbejde. |
Derivatives & Financial Instruments (DFI)Derivatives & Financial Instruments: 4 - 2014 I denne udgave:
|
International Transfer Pricing Journal (ITPJ)International Transfer Pricing Journal: 4 - 2014 I denne udgave:
|
Vedrører: Skatteforvaltningslovens § 14, stk. 3, § 17 og § 64 Bekendtgørelse nr. 1151 af 3. december 2012 § 1, stk. 2
På baggrund af ændringen af sekretariatsbetjeningen af ankenævnene pr. 1. januar 2014 justeres retningslinjerne for behandling af indsigelser over SKATs behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser.
Styresignalet indeholder en række eksempler på, hvornår og hvordan der skal ske beskatning af aktionærlån.
Vedrører: Ejendomsavancebeskatningsloven § 11
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en kommunes overtagelse af fast ejendom i medfør af Planlovens § 47 a, kunne anses for omfattet af skattefritagelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 11.
Vedrører: Fusionsskatteloven § 15 a, stk. 3, § 15 b, stk. 4 og stk. 6 samt § 15 c, stk. 2, 2. pkt. TEUF art. 63. Fusionsskattedirektivet (direktiv 2009/133/EF) art. 2. litra j)
Et tysk selskab, A, foretog en transaktion, der efter tyske regler opfyldte kravene til en grenspaltning. SKAT indstillede til Skatterådet, at de danske aktionærer i A ikke kunne anvende successionsreglerne efter fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, 2. - 14. pkt., da spaltningen ikke opfyldte kravene til en spaltning efter fusionsskattelovens regler.
Skatterådet var principielt enigt med SKAT i, at det er danske skatteregler, der skal lægges til grund ved vurderingen af skattemæssige konsekvenser af grænseoverskridende transaktioner for personer omfattet af dansk skattepligt.
I denne helt specielle situation, hvor et børsnoteret selskab i et andet EU-land (her: Tyskland) foretog en omstrukturering, som var i overensstemmelse med den interne tyske implementering af EU's fusionsskattedirektiv og hvor de danske aktionærer ikke havde mulighed for selvstændigt at bedømme, om spaltningen var gennemført, så den fulgte de specifikke danske krav, fandt Skatterådet dog, at danske minoritetsaktionærer ikke skulle udbyttebeskattes, men skulle kunne anvende successionsreglerne i fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, 2. - 14. pkt.
Vedrører: Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit C.B.2.15.2
Skatterådet kan ikke bekræfte, at "Trust for benefit of A" kan anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, idet kapitalen ikke anses for definitivt og effektivt udskilt fra spørgers formuesfære.
Skatterådet lægger vægt på, at spørgers bror, B, er co-trustee, at spørger kan få sin bror til at stoppe med at være co-trustee, at der under sagens forløb er fremkommet nye oplysninger, for at opnå den ønskede skattemæssige kvalifikation af trusten, og at der ikke er en uafhængig bestyrelse/administration af trusten.
På baggrund heraf anser Skatterådet "Trust for benefit of A" for skattemæssigt transparent, hvorfor spørger skal beskattes af hele afkastet fra trusten.
Vedrører: Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og 2
Sagen angik, hvorvidt skatteyderen skulle beskattes som maskeret udlodning af en udgift på kr. 500.000,-, som et selskab, hvori skatteyderen var hovedanpartshaver, ifølge skatteyderen havde afholdt til køb af en jagtlejeret i Sydafrika. Skatteyderen havde til støtte for sin påstand gjort gældende, at udgiften måtte betegnes som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, litra a, hvorfor der ikke var grundlag for at anse udgiften som en privat udgift afholdt i skatteyderens interesse.
Heri fik skatteyderen ikke medhold. Byretten fandt således ikke, at det ved de anførte bilag, skatteyderens partsforklaring og skatteyderens fars vidneforklaring i fornødent omfang var godtgjort, at skatteyderens selskab havde betalt kr. 500.000,- til køb af en jagtlejeret. Endvidere fandt retten ikke, at det var sandsynliggjort, at selskabet, der drev en mindre entreprenørvirksomhed, havde afholdt udgiften for at påbegynde erhvervsvirksomhed i form af jagtudlejning i Sydafrika.
Af disse grunde fandt retten, at udgiften måtte anses for en privat udgift afholdt i skatteyderens interesse, som derfor skulle beskattes som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16A, stk. 1 og 2.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Vedrører: Selskabsskatteloven § 11
Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt to koncernforbundne selskabers fradrag for renteudgifter og kurstab skulle begrænses efter reglerne om tynd kapitalisering i selskabsskattelovens § 11.
Sagens hovedspørgsmål var, hvorvidt værdien af et tysk datterselskab pr. den 31. december 2006 skulle indgå som et aktiv med en værdi på kr. 1.575.084.057,- baseret på den købesum, der ifølge sagsøgerne var allokeret til det tyske selskab i forbindelse med en samlet transaktion på godt USD 810 mio. mellem to koncerner ultimo 2005. SKAT havde ikke fundet, at denne allokering kunne lægges til grund, men at værdien af det tyske selskab skulle indgå ved opgørelsen med en værdi på ca. kr. 912 mio. svarende til den bogførte værdi i det sagsøgende selskab, som ejede det tyske selskab.
Retten udtalte, at for at beløbet på kr. 1.575.084.058,- kunne lægges til grund, kræves det, at der er dokumentation for, at beløbet er resultatet af en forhandling på almindelige markedsmæssige vilkår. Efter indholdet af de fremlagte dokumenter og den øvrige bevisførelse, herunder forklaringen afgivet af sagsøgernes revisor, fandt retten, at det ikke var dokumenteret, at den foretagne allokering byggede på en reel forhandling mellem parter, der havde modsatrettede interesser i forbindelse med allokeringen. Bl.a. den omstændighed, at allokeringen var lagt til grund i det sagsøgende selskabs regnskaber, kunne ikke føre til et andet resultat. Da det således ikke var dokumenteret, at den foretagne allokering var udtryk for en forhandling på almindelige markedsmæssige vilkår, kunne allokeringen ikke lægges til grund, og SKAT havde herefter været berettiget til at foretage et skøn.
Retten fandt ikke, at sagsøgerne havde løftet bevisbyrden for, at det udøvede skøn, der var baseret på den bogførte egenkapital, kunne tilsidesættes.
En beløbsmæssig mindre del af sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt et bogført skatteaktiv (fremførselsbart underskud) i et af de sagsøgende selskaber skulle medregnes som et aktiv. Retten fandt ikke, at selskabet havde løftet bevisbyrden herfor.
Skatteministeriet havde på to beløbsmæssigt mindre punkter taget bekræftende til genmæle under skriftvekslingen. I øvrigt blev ministeriet frifundet.
Vedrører: Statsskatteloven § 4, litra b. Ligningsloven § 15 P
Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren og hendes søn og barnebarn udgjorde én samlet husstand, eller om sønnen og barnebarnet fik stillet en separat bolig til rådighed med den virkning, at sagsøgeren skulle beskattes af en fikseret lejeindtægt heraf.
Sagsøgerens ejendom var registreret som et enfamilieshus, men indeholdt to separate bygninger, hvori der var indrettet to separate og fuldt udstyrede boliger. Sagsøgerens (voksne) søn og barnebarn boede i den ene bolig, mens sagsøgeren og hendes anden (voksne) søn boede i den anden bolig. Sagsøgeren fik ikke medhold i, at familiemedlemmerne skattemæssigt skulle betragtes som én samlet husstand, og retten opretholdt SKATs beskatning af sagsøgeren af en fikseret lejeindtægt for den vederlagsfri rådighedsstillelse af den separate bolig for familiemedlemmerne.
Sagsøgeren fik heller ikke medhold i, at hun kunne anvende værelsesreglen og bundfradraget i ligningslovens § 15 P i en situation som den foreliggende, hvor ejendommen indeholder to boliger.
Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5
Sagen drejede sig om, hvorvidt SKAT havde været berettiget til at genoptage skatteyderens skatteansættelse for 2005-2007 ekstraordinært i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Skatteyderen havde ikke selvangivet bestyrelseshonorar for perioden 2005-2009, som han havde oppebåret i anledning af bestyrelsesarbejde i Schweiz. Beløbene var beskattet i Schweiz. Skatteyderen var økonomidirektør i en større virksomhed.
Retten fandt, at det måtte tilregnes skatteyderen som i hvert fald groft uagtsomt, at hans skatteansættelse blev foretaget på et ufuldstændigt grundlag. Retten lagde i den forbindelse vægt på skatteyderens uddannelse og stilling samt på, at der var tale om ikke ubetydelige beløb modtaget over en længere årrække. Retten fandt endvidere, at skatteyderen burde have søgt spørgsmålet om beskatning afklaret evt. ved henvendelse til en person med indsigt i danske skatteregler.
Høring vedr. del af Forslag til Lov om ændring af skatteforvaltningsloven og forskellige andre love - udmøntning af kommuneaftalen for 2015
Oprettelsesdato: 15-08-2014
Høringsfrist: 22-08-2014
Bilag 3 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 | Spm. om hvad de forventede ændringsforslag vil komme til at koste, til skatteministeren |
Bilag 238 |
Spm. 714 |
Spm. 719 |
Spm. 720 |
Spm. 721 |
Spm. 722 |
Spm. S 1643 |
Spm. S 1644 |
Spm. S 1645 |
Spm. S 1730 |
Spm. S 1731 |
Spm. S 1732 |