SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Fortegnelser

Tidligere år

SkatteMails "gamle" website

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2014, uge 24

Kære læser

Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat lovforslag til begrænsning af mulighed for skatteudskydelse ved selvstændige erhvervsdrivendes anvendelse af virksomhedsskatteordningen . Lovforslaget stopper muligheden for at stille sikkerhed for privat gæld i aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, ligesom det ikke længere er muligt at spare op i virksomhedsordningen, hvis indskudskontoen er negativ.
(Lovforslag nr. L 200 kan læses under "Nyt fra Folketinget").

Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. Som vi plejer holder SkatteMail og MomsMail feriepause, så den første udgivelse efter ferien dækker ugerne 27 - 32.

God læselyst.

Med venlig hilsen

Flemming L. Bach

Indhold

Artikler og interessante links
Bliv opdateret her
Selskabsgørelse af solcelleanlæg
Husk EU’s skatteregler når der lukkes og slukkes
Lovforslag til ændring af Virksomhedsordningen er fremsat
Selvstændig konsulent contra lønmodtager
Lovforslag ændrer virksomhedsskatteordningen
Fremførte skattemæssige underskud skal indberettes til nyt underskudsregister
Tilladelse til omgørelse af ulovligt aktionærlån
SkatteNyt 8
Regeringen strammer reglerne for brug af virksomhedsordningen
"Misbrug" af virksomhedsordningen
Skærpelser i virksomhedsordningen

Bindende svar
Arbejdsudleje - støbningsydelser udskilt, eventuelt til datterselskab
Ejendomsavance
Et amerikansk S-corp.´s salg af et dansk selskab vil være skattefri
Begrænset skattepligt - polsk håndværker anset som lønmodtager

Domme
Afskrivninger - afståelse - suspensiv betingelse - ugyldighed
Indeholdelsespligt - A-skat - polske håndværkere - tjenesteforhold eller entrepriseaftale - momspligt - hæftelse
Gaveafgift - samlever - køb af bil
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - hovedanlæg - stikledninger

Nyt fra domstol.dk

Nye straffesager

Nyt fra EU-Domstolen
1 dom

Nyt fra EU

Nyt fra andre lande og organisationer
Bundesministerium der Finanzen, Tyskland
Skatteetaten, Norge
VERO Skat, Finland
Skatteverket, Sverige
Högsta förvaltningsdomstolen, Sverige
Skatteetaten, Norge

Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20140609' AND [SkatteraadChanged] <= '20140615') OR ([LSRChanged] >= '20140609' AND [LSRChanged] <= '20140615') OR ([ByretChanged] >= '20140609' AND [ByretChanged] <= '20140615') OR ([LandsretChanged] >= '20140609' AND [LandsretChanged] <= '20140615') OR ([HojesteretChanged] >= '20140609' AND [HojesteretChanged] <= '20140615')) ORDER BY AppelId DESC

Artikler og interessante links

BDO

Selskabsgørelse af solcelleanlæg

Med udsigt til selskabsgørelse af en del af de nye kommunale solcelleanlæg er der nye økonomiske konsekvenser på vej.

Bech-Bruun

Husk EU’s skatteregler når der lukkes og slukkes

EU’s skatteregler giver ofte større beskyttelse for erhvervsdrivende, der må lukke et udenlandsk selskab eller virksomhed, end den danske skattelovgivning. Det overses ofte – med store økonomiske konsekvenser til følge.

Dansk Revision

Lovforslag til ændring af Virksomhedsordningen er fremsat

Nyt lovforslag kan medføre vidtrækkende konsekvenser for mange selvstændige erhvervsdrivende, som benytter virksomhedsordningen.

PwC

Regeringen strammer reglerne for brug af virksomhedsordningen

Regeringen har i dag, den 11. juni 2014 fremsat et nyt lovforslag, der strammer reglerne for brug af virksomhedsordningen. Lovforslaget har til formål at forhindre, at erhvervsdrivende bruger virksomhedsordningen i strid med lovens formål. Læs her mere om, hvad lovforslaget kan betyde for dig.

Revisorgruppen Danmark

"Misbrug" af virksomhedsordningen

Lovforslag skal stoppe mulighed for lånefinansieret privatforbrug

RSM plus

Skærpelser i virksomhedsordningen

Der blev 11. juni 2014 fremsat lovforslag til begrænsning af mulighed for skatte-udskydelse ved selvstændige erhvervsdrivendes anvendelse af virksomheds-skatteordningen (Lovforslag nr. L 200).

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Arbejdsudleje - støbningsydelser udskilt, eventuelt til datterselskab

SKM2014.421.SR

Vedrører: Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3

Skatterådet bekræfter, at der ikke foreligger arbejdsudleje allerede, når B GbR (hvervtager) udfører første underentreprise med etablering af betonslidlag for A A/S (spørger). Spørger leverer gulvbelægninger til erhvervslivet og påtager sig ofte underentreprisen med etablering af betonslidlag. Spørger påtænker at indgå en rammeaftale med hvervtager. Skatterådet finder, at hvervtagers støbninger af betonslidlag har tilknytning til spørgers forretningsområde. Som følge af vilkår og omstændigheder ved levering af støbningsydelserne finder Skatterådet, at støbningsarbejdet er udskilt til hvervtager som selvstændig erhvervsvirksomhed. Endvidere bekræfter Skatterådet, at der ikke foreligger arbejdsudleje, hvis spørger etablerer et 100 % ejet tysk datterselskab og permanent outsourcer alle støbningsopgaver til datterselskabet. Datterselskabet anses for at udføre arbejdet som selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed. Det forudsættes, at transaktionerne mellem spørger og datterselskabet sker på forretningsmæssige-/armslængde vilkår. Endelig bekræfter Skatterådet, at der ikke foreligger arbejdsudleje, hvis datterselskabet udlægger støbningsopgaven til forskellige udenlandske underentreprenører. Datterselskabet vil i dette tilfælde udelukkende foretage formidling af støbningsentrepriserne til tyske underentreprenører, og disse ydelser er under visse forudsætninger ikke integrerede i spørgers virksomhed.

Bindende svar: Ejendomsavance

SKM2014.414.SR

Vedrører: Afskrivningsloven § 21 og § 56. Ejendomsavancebeskatningsloven § 8 og § 9. Kildeskatteloven § 26A, § 26B, § 33C

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at salget af en landbrugsejendom på 11 Ha kunne henføres til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 og dermed var et skattefrit salg. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at spørger ikke skulle beskattes af genvundne afskrivninger ved salg af ejendommen.

Bindende svar: Et amerikansk S-corp.´s salg af et dansk selskab vil være skattefri

SKM2014.412.SR

Vedrører: Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 og § 2A

Skatterådet bekræfter, at A Corporations salg af samtlige anparter i B ApS kan ske skattefrit. Efter Skatterådets tidligere bindende svar af 23. oktober 2012, SKM2012.631.SR , fandt Skatterådet, at A Corporation ikke kunne anses for at være et "selskab" i dobbeltbeskatningslovens forstand. A Corporation er skattemæssigt transparent efter amerikansk ret, og indkomsten fra A Corporation skal således anses for oppebåret af Person X, som er hjemmehørende i USA. Spørgers repræsentant har i forbindelse den nye anmodning om bindende svar oplyst, at B ApS' "income does fall under the "check the box" classification". A Corporation og Person X er ikke skattepligtige i Danmark af gevinst ved salg af anparter, jf. selskabsskattelovens § 1 og kildeskattelovens § 1, modsætningsvist, hvorfor gevinst ved salg af anparter i B ApS ikke beskattes. Skatterådet bemærker i den forbindelse, at bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 A, ikke finder anvendelse.

Bindende svar: Begrænset skattepligt - polsk håndværker anset som lønmodtager

SKM2014.407.SR

Vedrører: Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1 og stk. 9, nr. 2

Skatterådet kan ikke bekræfte, at en polsk håndværker (hvervtager), der lejlighedsvis udfører arbejdsopgaver i Danmark for malerfirmaet A Service (spørger), kan anses som selvstændig erhvervsdrivende her i landet. Skatterådet finder, at hvervtager skal anses for at være lønmodtager i et tjenesteforhold i forhold til spørgers virksomhed. Skatterådet finder, at arbejdsforhold og - betingelser på afgørende punkter afviger fra de forhold, der kendetegner drift af selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Skatterådet lægger ved den vurdering vægt på, at hvervtager direkte udfører de arbejdsopgaver, der er aftalt mellem spørger og slutkunden, at hvervtagers arbejde indgår som en løbende og integreret del af spørgers virksomhed, at selve arbejdet udføres under instruktion af spørgers mester, at arbejdet tidsmæssigt udføres efter aftale mellem spørger og dennes slutkunde, at spørger leverer de nødvendige arbejdsmaterialer mv. og at spørger forestår aflønningen af hvervtager på timebasis.

Dom: Afskrivninger - afståelse - suspensiv betingelse - ugyldighed

SKM2014.416.BR

Vedrører: Afskrivningsloven § 5, stk. 2. Forvaltningsloven § 23

Sagen angik om et datterselskab, som indgik i sambeskatning med sagsøgeren, som var administrationsselskab for sambeskatningen, havde solgt et tysk vindmølleprojekt inden udgangen af 2008 med den virkning, at afskrivninger på vindmølleprojektet var udelukket, og at selskabet skulle beskattes af avancen ved salget i 2008. Der var indgået en aftale om salg af vindmølleprojektet den 19. december 2008 med forbehold for eventuelle indsigelser fra køberselskabets bestyrelse. Sagsøgeren gjorde under sagen gældende, at aftalen var suspensivt betinget.

Derudover havde sagsøgeren under retssagen rejst en formalitetsindsigelse over for SKATs afgørelse, idet sagsøgeren anførte, at afgørelsen var rettet til det forkerte skattesubjekt og derfor var ugyldig.

Retten fandt, at den omstændighed, at afgørelsen alene var sendt til administrationsselskabet i sambeskatningen ikke indebar, at afgørelsen var ugyldig. Retten lagde vægt på, at datterselskabet og administrationsselskabet havde samme adresse, og at datterselskabet havde haft mulighed for at varetage sine interesser under sagen.

Med hensyn til datterselskabets mulighed for at afskrive på det tyske vindmølleprojekt, fandt retten på baggrund af en vidneforklaring fra et bestyrelsesmedlem i køberselskabets bestyrelse, at der havde bestået en reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen om salg af vindmølleprojektet blev gennemført eller ej indtil januar 2009. Sagsøgeren fik derfor medhold i sin subsidiære påstand om hjemvisning af sagen med henblik på fastsættelse af størrelsen af de skattemæssige afskrivninger.

Dom: Indeholdelsespligt - A-skat - polske håndværkere - tjenesteforhold eller entrepriseaftale - momspligt - hæftelse

SKM2014.411.VLR

Vedrører: Kildeskatteloven § 43, stk. 1, § 46, stk. 1 og § 69, stk. 1. Momsloven § 4, stk. 1. Opkrævningsloven § 5, stk. 2

Appellanten drev i årene 2006 - 2008 en enkeltmandsvirksomhed, der udførte renovering af ejendomme ved brug af polske håndværkere.

Sagen vedrørte, om appellanten var indeholdelsespligtig for betaling af A- skat og AM-bidrag, og om han hæftede herfor. Appellanten gjorde principalt gældende, at de polske håndværkere ikke indgik i et ansættelsesforhold til ham, men at de derimod var ansat i en polsk virksomhed, der indgik underentrepriseaftaler med hans virksomhed. Subsidiært gjorde han gældende, at forholdet mellem hans virksomhed og de polske håndværkere skulle behandles efter reglerne om arbejdsudleje.

Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at de polske håndværkere måtte anses for lønmodtagere ansat hos appellanten. Landsretten fandt endvidere, at appellanten havde udvist forsømmelighed, da han var bekendt med de omstændigheder, der begrundede indeholdelsespligten, og at han derfor hæftede for de manglende indbetalinger af A-skat og AM-bidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1. Da de polske håndværkere blev anset for at være ansat hos appellanten, var der ikke grundlag for at anse forholdet for arbejdsudleje.

Byrettens dom blev derfor stadfæstet.

Dom: Gaveafgift - samlever - køb af bil

SKM2014.410.ØLR

Vedrører: Boafgiftsloven § 22 litra d og § 23, stk. 1

For landsretten vedrørte sagen spørgsmålet, om skatteyderen var skattepligtig af en delvis betaling af en bil, som var tilgået hende, men som hun ikke havde betalt for.

Skatteyderen havde fremlagt kopi af en check på det omhandlede beløb, som hendes samlever havde udstedt til sælgeren af bilen. For landsretten fremsatte skatteyderen et nyt anbringende om, at bilen var en lejlighedsgave til hende fra samleveren.

Efter bevisførelsen fandt landsretten det tilstrækkelig godtgjort, at beløbet var en gave fra samleveren til skatteyderen. Landsretten fandt ikke, at der var tale om en lejlighedsgave, men derimod at der skulle svares gaveafgift efter boafgiftslovens regler.

Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - hovedanlæg - stikledninger

SKM2014.409.BR

Vedrører: Vurderingsloven § 17 og § 18 (dagældende)

Sagen angik, dels hvorvidt sagsøgeren havde dokumenteret, at denne havde afholdt udgifter til anlæg af varmeforsyningsledninger, og dels hvorvidt sagsøgeren var berettiget til et yderligere fradrag efter vurderingslovens dagældende § 17 for udgifterne til anlæg af kloakforsyningsledninger.

Sagsøgeren fik ikke medhold i, at sagsøgeren var berettiget til fradrag for varmeforsyningsledninger eller for yderligere fradrag for kloakforsyningsledninger. Retten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens vurdering og lagde her vægt på, at bevisførelsen under sagen bestod af de dokumenter, der også forelå under Landsskatterettens behandling af sagen.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Nye straffesager

SKM2014.419.ØLR Straffesag - skattesvig - udstedelse af fakturaer - personlig regi - transport af biler til Danmark	Vedrører: Skattekontrolloven § 16 T var tiltalt for med forsæt til skatteunddragelse ikke at have oplyst, at skatteansættelsen for 2004 var for lav med 829.067 kr. T havde derved unddraget 419.854 kr. i skat. T havde udstedt 16 fakturaer vedrørende transport af biler fra Tyskland til Danmark, syn og klargøring samt aflevering til kunder i Danmark. T havde tidligere erkendt at have udstedt de pågældende fakturaer, men fragik forklaringen i byretten og påstod de pågældende fakturaer var udstedt af en anden, der nu var afgået ved døden. Byretten fandt T skyldig i forsætlig skattesvig. T idømtes 3 måneders fængsel samt en tillægsbøde på 400.000 kr. Fængselsstraffen blev gjort betinget under hensyntagen til at sagen havde været længe undervejs samt at T var syg. Landsretten stadfæstede byretsdommen.
SKM2014.417.VLR Straffesag - indeholdt A-skat m.v. - ikke arbejdsgiverregistreret - momsunddragelse - diverse straffelovsovertrædelser	Vedrører: Opkrævningsloven § 17. Momsloven § 81. Straffeloven § 279 og § 235 T var tiltalt for som indehaver af en personligt ejet virksomhed, som uregistreret arbejdsgiver, med forsæt til unddragelse at have indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag på 219.437 uden at angive denne til SKAT samt for momsunddragelse på 143.066 kr. T var endvidere tiltalt for flere straffelovsovertrædelser. T forklarede, at han ikke betalte den tilbageholdte skat og moms idet der ikke var penge i virksomheden til betaling. Byretten fandt det ikke ubetænkeligt at anse det godtgjort, at T havde forsæt til at unddrage det offentlige skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms med de i anklageskriftet anførte beløb. T blev fundet delvis skyldig i de rejste forhold vedr. straffelovsovertrædelserne. Straffen blev fastsat til 1 års delvis betinget fængsel og en tillægsbøde på 362.000 kr. Anklager berigtigede anklageskriftet, således at tillægsbøden blev nedsat til 275.000 kr. Landsretten tilsidesatte T's forklaring om, at han havde en forventning og intention om senere at betale de skyldige beløb. Landsretten tiltrådte byrettens sanktion men nedsatte tillægsbøden til 275.000 kr. som konsekvens af berigtigelsen af anklageskriftet. Landsretten fandt det undtagelsesvis forsvarligt at fængselsstraffen blev gjort betinget navnlig henset til den tid, der var gået siden forholdene var begået. Med de anførte ændringer stadfæstede landsretten dommen.
SKM2014.415.ØLR Straffesag - momssvig - efterangivelser - konkurs - revisorforbehold	Vedrører: Straffeloven § 289. Momsloven § 81 T var tiltalt for som indehaver af et transportselskab med forsæt til momsunddragelse at have afgivet urigtige momsangivelser for perioden 1/10 2000 - 30/9 2004. T havde derved unddraget for 2.110.876 kr. i moms. T´s revisor havde udarbejdet efterangivelser med dato 6/2 2002, 5/2 2003 og 31/3 2004 i forbindelse med hver årsrapport for de respektive 3 regnskabsår og taget revisorforbehold. T havde undladt at indsende efterangivelserne til SKAT. T forklarede at han havde likviditetsproblemer og at han havde en indforståelse med SKAT om, at han kunne vente med at efteranmelde. Endvidere regnede han med at få penge retur for olieafgift, hvorfor han ville vente med at indsende angivelserne til det var afklaret, hvad han fik retur for olieafgiften. T påstod tillige forældelse. Byretten fandt T skyldig i momssvig. T idømtes 9 måneders betinget fængsel og en tillægsbøde på 1.607.156 kr. For så vidt angik 503.720 kr. vedrørende den sidste periode frifandtes T. Fængselsstraffen blev gjort betinget på baggrund af den lange sagsbehandlingstid. Landsretten stadfæstede byretsdommen, men dømte tillige for den sidste periode og forhøjede fængselsstraffen til 1 år og tillægsbøden til 2.110.000 kr.
SKM2014.413.VLR Straffesag - skatte- og momsunddragelse - reel ejer af selskab - urigtige angivelser - fri båd	Vedrører: Momsloven § 81. Skattekontrolloven § 16 T var tiltalt for som direktør, daglig leder og reel ejer af selskabet H1 ApS ved grov uagtsomhed at have angivet momstilsvaret for lavt for perioden 1. januar 2006 til 31. december 2006 med 66.375 kr. T var tillige tiltalt for, ved grov uagtsomhed, ikke at have reageret på en for lav skatteansættelse for 2005 og 2006, idet værdi af fri båd ikke var medregnet med 42.120 kr. pr. år hvorved den samlede skatteunddragelse blev opgjort til 37.656 kr. T forklarede, at han havde tastet momsangivelserne forkert, momsafstemningerne i bogholderiet var rigtige og derfor opdagede han ikke fejlen. Vedrørende skatteværdien af fri båd forklarede T, at han havde solgt sin private båd over i selskabet og båden var ikke købt i selskabet til eget brug. Han havde ikke forestillet sig at en jolle til en værdi af omkring 28.000 kr. var omfattet af begrebet "lystbåd". Byretten udtalte indledningsvist, at hvis en overtrædelse ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, kan SKAT ved sigtelse afbryde forældelse efter straffelovens § 94, stk. 5. T fandtes skyldig i anklageskriftet og bøden blev fastsat til 45.000 kr. Landsretten fandt vedrørende værdi af fri båd at T havde gjort gældende at han befandt sig i en uegentlig retsvildfarelse og at det efter indtrykket af billederne af båden ikke var T nærliggende at betegne den som lystbåd. Landsretten fandt det herefter ikke bevist, at T havde handlet groft uagtsomt ved ikke at reagere på de for lave skatteansættelser. Landsretten fandt, vedrørende momsunddragelsen, at T burde have sammenholdt tallene som han indberettede med de tal, der fremgik af bogføringsmaterialet hvorfor landsretten stadfæstede byrettens afgørelse af skyldspørgsmålet vedrørende dette forhold. En takstbøde vedrørende dette forhold udgør 35.000 kr. men efter en samlet vurdering af den tid, herunder at der var forløbet ca. 2½ år fra SKATs afgørelse og indtil T fik tilsendt et bødeforlæg fra SKAT blev bøden nedsat til 20.000 kr.
SKM2014.406.BR Straffesag - medvirkenansvar rådgiver	Vedrører: Skattekontrolloven § 13 T var tiltalt for, som led i sin virksomhed som statsautoriseret revisor, for 2 klienter, et ægtepar, af grov uagtsomhed at have opgjort og angivet deres indkomster for 2007 for lavt med 108.900 kr. for hver, hvorved der blev unddraget skatter med henholdsvis 35.992 kr. og 34.896 kr. T forklarede, at klienterne havde købt en ejerlejlighed i 2007 med henblik på udlejning og der skulle laves et lille virksomhedsregnskab og et skatteregnskab. Ægteparret havde betydelige indkomster og der var også en meget stor aktiebeholdning. T downloadede deres skattemappe, som han støttede sig til, han søgte ikke oplysninger fra banker eller realkreditinstitutter. T laver et virksomhedsregnskab, og han finder ud af hvilke renteudgifter der skal henføres til virksomheden. Ved en fejl bliver automatisk indberettede private renter ikke fjernet. Der var ikke lavet revision af regnskabet, hvilket er typisk i disse sager. Det vil sige, at der ikke laves afstemningsarbejde og der indhentes ikke eksterne bekræftelser T har drevet revisionsvirksomhed i 22 år og har aldrig fået en bøde fra SKAT eller været anklaget, og han har aldrig haft sag ved revisornævnet. Byretten fandt at det kunne lægges til grund, at der var mange poster i navnlig den ene klients selvangivelse, herunder aktieposter på væsentlige beløb, mange aktiesalg, skibsanparter, flere ejendomsprojekter samt ejendomme. Efter de foreliggende oplysninger, herunder omfanget af tiltaltes revisionsopgave sammenholdt med karakteren af den begåede fejl, fandt retten at T måtte anses for at have handlet simpelt uagtsomt i forbindelse med den skete opgørelse og selvangivelse af renter. T blev derfor frifundet.
SKM2014.405.BR Straffesag - skattesvig - fri bil - hovedanpartshaver - medvirkenansvar rådgiver	Vedrører: Skattekontrolloven § 13 og § 23. Arbejdsmarkedsfondsloven § 18 (dagældende) T1 var tiltalt for i indkomståret 2007 groft uagtsomt at have angivet sin indkomst for lavt med 468.324 kr. idet værdi af fri bil ikke var medtaget. Endvidere var T1´s rådgiver, revisionsvirksomheden T2 tiltalt for, på grund af en regnskabsmæssig fejl begået af en eller flere medarbejdere, groft uagtsomt medvirkede til, at oplysningerne i T1´s selvangivelse var urigtig. T1 forklarede at han var direktør for og hovedaktionær i selskabet H1 A/S, hvor økonomifunktionen var outsourcet til T2, som også udarbejdede hans personlige formue- og skattemæssige opgørelser og udfyldte hans selvangivelser. T1 bestred, at hans uagtsomhed kunne betragtes som grov, idet han netop havde antaget sagkyndig bistand for at sikre sig mod fejl. Han gennemgik den af T2 udarbejdede formue- og skattemæssige opgørelse med en repræsentant for T2 og konstaterede i den forbindelse, at indtægtsforholdene, med sædvanlige variationer, modsvarede tidligere års, ligesom han specielt sikrede sig, at værdien af fri bil var omtalt Revisor i T2 forklarede, at T2 hvert forår modtager et velordnet chartek fra T1 til brug ved udfærdigelsen af den personlige formue- og skatteopgørelse men grundet ændrede forhold i de bagvedliggende leasingaftaler kom værdi af fri bil ikke med i den skattepligtige indkomst. Byretten fandt under de foreliggende omstændigheder ikke, at den udviste uagtsomhed kunne betragtes om grov og T1 blev frifundet. De fejl, som ansatte i T2 havde begået, fandtes derimod tilsammen at være udtryk for en sådan tilsidesættelse af de krav, der må stilles til agtpågivenhed i forbindelse med udarbejdelse af selvangivelse for en kunde med betydelige og forskelligartede aktiviteter, at de måtte anses for udslag af grov uagtsomhed. Da fejlene fik den konsekvens, at det offentlige umiddelbart blev unddraget skat, fandtes forholdet at kunne henføres til skattekontrollovens § 13, stk. 2, jf. stk. 1 og den tidligere gældende arbejdsmarkedsfondslov § 18, stk. 1, litra a, sammenholdt med straffelovens § 23. Byretten fastsatte bøden til revisionsvirksomheden T2 til 5.000 kr.

Indholdsfortegnelse

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 16-06-2014 - 15-07-2014

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 03-07-2014 dom i C-524/13 Braun
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel – Amtsgericht Karlsruhe (Tyskland) – fortolkning af Rådets direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgift, som ændret ved Rådets direktiv 85/303/EØF af 10. juni 1985 – omdannelse af et kapitalselskab uden kapitaltilførsel – gebyrer, der opkræves for oprettelse af et notarialdokument, som attesterer denne omdannelse – eventuel inddragelse af disse gebyrer under begrebet afgift

Tidligere dokument: C-524/13 Braun - Ny sag
Tidligere dokument: C-524/13 Braun - Dom

Domme

C-377/13 Ascendi

Sagen omhandler:

Præjudiciel – CAAD – Centro de Arbitragem Administrativa (Portugal) – fortolkning af artikel 4, stk. 1, litra c), og artikel 4, stk. 2, litra a), artikel 7, stk. 1, og artikel 10, litra a), i Rådets direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgifter, som ændret ved Rådets direktiv 85/303/EØF af 10. juni 1985 – kapitaltilførselsafgift pålagt kapitalselskaber – fritagne transaktioner – national lovgivning, der genindfører en stempelafgift på transaktioner til forhøjelse af selskabskapitalen gennemført ved konvertering til kapital af fordringer, som det pågældende selskabs aktionærer har for accessoriske ydelser leveret til det pågældende selskab – ordning, der var gældende den 1. juli 1984, hvorefter der skulle anvendes en stempelafgift på 2% for disse transaktioner, mens kapitalforhøjelser foretaget som tilførsel af naturalier var fritaget – godkendelse af denne genindførsel af stempelafgift

Domstolens dom:

Artikel 4, stk. 1, og artikel 7, stk. 1 og 2, i Rådets direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgifter, som ændret ved Rådets direktiv 85/303/EØF af 10. juni 1985, skal fortolkes, at de er til hinder for en medlemsstats genindførelse af en kapitaltilførselsafgift på kapitaludvidelser, som er omfattet af den første af disse bestemmelser, og som var pålagt en sådan afgift den 1. juli 1984, men som efterfølgende er blevet fritaget herfor.