SkatteMails

Andre services

Jobportal

Fortegnelser

Tidligere år

Support og hjælp

SkatteMail 2015, uge 03

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. artikler fra ind- og udland om aktuelle skatteproblemer. Du kan f.eks. læse om at udligning af en negativ indskudskonto, hvor
Skatteministeriet har skiftet mening og er nu enig i, at hensættelser til senere hævning ultimo 2013 også kan anvendes til hel eller delvis udligning af en negativ indskudskonto. Under Spørgsmål og Svar, Almindelig del, kan du læse om flere spørgsmål til forståelse af L200 om virksomhedsskatteordningen.

God læselyst.

Med venlig hilsen

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
En renteswap er ikke en balancepost
Udligning af en negativ indskudskonto
Bestil bogen: Skat, moms og personalegoder 2015
Årsopgørelsen for 2014 er snart klar
Anonyme anmeldelser til SKAT kan nu ske digitalt
Generel exitskat på aktiver
Ændring i vurderingsloven medfører at der først kommer nye ejendomsvurderinger i 2017 og 2018
Public comments received on discussion draft on Action 7 (Prevent the Artificial Avoidance of PE Status) of the BEPS Action Plan
Public comments received on follow-up work on Action 6 (Prevent treaty abuse) of the BEPS Action Plan
Rusland fortsætter sin anti-offshore-kampagne
EU’s koordineringsregler for social sikring har direkte virkning for EU-borgere i Danmark i forhold til børnechecken
Hvor lidt skal man arbejde, for at det ”tæller med”?
Nye publikationer
Tax Alert January 2015

Bindende svar
Skattefritagelse - kommunal selvstyrehavn - partnerselskab
OPP-projekt - parkeringshus og parkeringsplads
Værdiansættelse af tegningsretter til nøglemedarbejdere
Finansiel kontrakt - Struktureret obligation
Nettotabskonto og kildeartstab - Ejerskifte
Ansat filialdirektør og fast driftssted for udenlandsk selskab
Fjernvarmeværk - levering til procesformål - skattefritagelse

Domme
Genoptagelse - lovændring - investeringsselskaber - tilbagevirkende kraft
Næring - fast ejendom - afsmitning - hurtige salg - sommerhuse
Skønsmæssig ansættelse - skattepligtig indkomst - momstilsvar - indsætning bankkonto
Rette indkomstmodtager - indsætninger på bankkonto - manglende bogføring
Afskrivning på software - værdiansættelse - apportindskud ved stiftelse af selskab - bevisbyrde
Skønsmæssig ansættelse - fradrag for sorte lønninger - betydning af tidligere afgjort straffesag - bevisbyrde
Fri bil - gulpladebil - rådighed - moms ikke afløftet - betalt privatbenyttelsesafgift

Nye straffesager

Ikke offentliggjorte kendelser

Nyt fra EU-Domstolen
1 ny sag

Nyt fra EU

Nyt fra andre lande og organisationer
Bundesministerium der Finanzen, Tyskland
VERO Skat, Finland
Högsta förvaltningsdomstolen, Sverige

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20150112' AND [SkatteraadChanged] <= '20150118') OR ([LSRChanged] >= '20150112' AND [LSRChanged] <= '20150118') OR ([ByretChanged] >= '20150112' AND [ByretChanged] <= '20150118') OR ([LandsretChanged] >= '20150112' AND [LandsretChanged] <= '20150118') OR ([HojesteretChanged] >= '20150112' AND [HojesteretChanged] <= '20150118')) ORDER BY AppelId DESC

Artikler og interessante links

BDO

En renteswap er ikke en balancepost

Et selskab, der ved en fejl ikke har behandlet en finansiel kontrakt efter lagerprincippet, kan – når fejlen skal rettes – risikere beskatning af penge, det ikke har tjent, eller dobbeltfradrag for tab.

BDO

Udligning af en negativ indskudskonto

Skatteministeriet har skiftet mening og er nu enig i, at hensættelser til senere hævning ultimo 2013 også kan anvendes til hel eller delvis udligning af en negativ indskudskonto.

BDO

Bestil bogen: Skat, moms og personalegoder 2015

SKAT har offentliggjort alle de nye beløbsgrænser og satser. Vi har derfor opdateret vores lille opslagsværk med skattesatser, beløbsgrænser og en omtale af de skatte- og momsregler, der gælder for personalegoder.

BDO

Årsopgørelsen for 2014 er snart klar

Mandag den 9. marts 2015 løfter SKAT officielt sløret for, om vi skal have penge tilbage i skat for 2014, eller om vi skal betale restskat. For mange vil det kun være en foreløbig opgørelse.

Deloitte

Generel exitskat på aktiver

Lovforslag i høring om generel exitskat for personer der flytter fra Danmark

Deloitte

Ændring i vurderingsloven medfører at der først kommer nye ejendomsvurderinger i 2017 og 2018

Et nyt vurderingssystem vil først kunne være klar til anvendelse fra 2017, hvilket betyder, at der først kommer nye ejendomsvurderinger i 2017 for boligejendomme og i 2018 for erhvervsejendomme

OECD

Public comments received on discussion draft on Action 7 (Prevent the Artificial Avoidance of PE Status) of the BEPS Action Plan

On 31 October 2014, the OECD invited comments from interested parties on the discussion draft on Action 7 (Prevent the Artificial Avoidance of PE Status) of the BEPS Action Plan. The OECD now publishes the comments received.

OECD

Public comments received on follow-up work on Action 6 (Prevent treaty abuse) of the BEPS Action Plan

On 21 November 2014, the OECD invited comments from interested parties on the discussion draft on Action 6 (Prevent treaty abuse) of the BEPS Action Plan. The OECD now publishes the comments received.

PwC

Rusland fortsætter sin anti-offshore-kampagne

Et af de mest omtalte lovgivningsmæssige initiativer i Rusland i 2014 er nu blevet til lov. Virksomheder bør nu vurdere, hvilke potentielle konsekvenser disse anti-offshore-tiltag har på deres forretning. Se, hvilke konsekvenser loven har for din virksomhed.

PwC

EU’s koordineringsregler for social sikring har direkte virkning for EU-borgere i Danmark i forhold til børnechecken

Børnechecken og social dumping har senest været i fokus. Regeringen har instrueret Udbetaling Danmark i at følge EU’s koordineringsregler, hvilket strider mod bestemmelserne i dansk lovgivning. Rent juridisk er det dog klart, at sociale sikringsydelser skal reguleres efter EU-retten, da EU-borgeres rettigheder skal sikres på tværs af landegrænser efter EU’s grundlæggende principper.

PwC

Hvor lidt skal man arbejde, for at det ”tæller med”?

I en sag om social sikring, der verserer for EU-domstolen, har Generaladvokaten bekræftet, at der ikke gælder nogen nedre grænse for den tidsmæssige udstrækning af arbejdets omfang for at dette ”tæller med”, når det vurderes, i hvilken medlemsstat den sociale sikring skal indbetales.

RSM plus

Tax Alert January 2015

Tax Alert er et nyhedsbrev fra RSM plus' internationale samarbejdspartner, som følger op på de væsentligste ændringer i skatteforholdene i Europa. 

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Skattefritagelse - kommunal selvstyrehavn - partnerselskab

SKM2015.49.SR

Vedrører: Selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 2

Skatterådet kunne bekræfte, at en kommunal selvstyrehavn ved at omdanne et datterselskab fra at være et aktieselskab til et partnerselskab med et andet datterselskab som komplementar opnåede, at indkomsten blev undtaget fra skattepligt, i kraft af at den kommunale selvstyrehavn, der ejer ejerandelene i partnerselskabet, selv er undtaget fra skattepligt i medfør af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2.

 

Bindende svar: OPP-projekt - parkeringshus og parkeringsplads

SKM2015.48.SR

Vedrører: Afskrivningsloven § 1 og § 14, stk. 1. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Momsloven § 3, § 4, stk. 1, § 37, stk. 1, § 38, stk. 1 og 2, § 39, stk. 1 og 5, § 43 samt § 44

Skatterådet kunne bekræfte, at en OPP-leverandør i skattemæssig henseende kan anses for ejer af et P-hus, der skal opføres i tilknytning til en offentlig virksomhed.

OPP-leverandøren var ifølge den indgåede kontrakt tillige forpligtet til at opføre en helikopterlandingsplads på taget af huset. Helikopterlandingspladsen skulle opføres som en særskilt entreprise, der skulle afregnes, når arbejdet blev afleveret.

Det nye P-hus skulle udgøre én ejerlejlighed, der blev ejet af OPP-leverandøren, mens helikopterlandingspladsen med tilknyttede faciliteter skulle udgøre én ejerlejlighed, der blev ejet af den offentlige myndighed A. Byggegrunden ville blive overdraget vederlagsfrit til ejerlejlighedsforeningen, når denne blev stiftet. I OPP-kontraktens 15-årige løbetid skulle leverandøren drive parkeringshuset samt drive virksomhed med overfladeparkering på det areal, der ligger op til P-huset. Arealet ejes af den offentlige myndighed, og OPP-leverandøren betaler en kvartalsmæssig ydelse (enhedsbetaling), for at kunne råde over arealet. Ydelsernes størrelse er delvis bestemt af størrelsen af indtægten ved at drive parkeringsvirksomhed.

OPP-kontrakten indeholdt en klausul om såvel ret som pligt for den offentlige myndighed A til at købe P-huset til en pris, der - ifølge spørgeren - ville svare til den forventede markedspris og udgøre 82 % af bygge- og anlægssummen.

Skatterådet bekræftede endvidere, at enhedsbetalingen (lejebetaling for det grundareal, hvorpå der skulle drives parkeringsplads kunne fradrages som en driftsomkostning.

Endelig bekræftede Skatterådet, at OPP-leverandøren havde fuldt momsfradrag for udgifter til opførelse og drift af P-huset, men kun delvist momsfradrag for udgifter til etablering og drift af det parkeringstekniske udstyr.

 

Bindende svar: Værdiansættelse af tegningsretter til nøglemedarbejdere

SKM2015.47.SR

Vedrører: Statsskatteloven § 4. Ligningsloven § 16 og § 28

Skatterådet anerkender spørgers værdiansættelse af tegningsretter, der skal overdrages fra den ansatte til den ansattes selskab. Der skal ikke medregnes illikviditetsrabat ved værdiansættelse af tegningsretterne.

 

Bindende svar: Finansiel kontrakt - Struktureret obligation

SKM2015.43.SR

Vedrører: Kursgevinstloven § 29, stk. 3 og § 32, stk. 3.

Skatterådet bekræfter, at en obligation, hvis indfrielseskurs og/eller løbende afkast afhænger af en eller flere virksomheders evne til at betale deres kreditorer, skattemæssigt behandles som en struktureret obligation.

Skatterådet bekræfter desuden, at tab på en struktureret obligation, der er baseret på en eller flere aktier eller et eller flere aktieindeks, kan fradrages i nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked, uanset om valutakursrisikoen mellem obligationens udstedelsesvaluta og aktiens/aktieindeksets valuta er afdækket eller ej.

 

Bindende svar: Nettotabskonto og kildeartstab - Ejerskifte

SKM2015.42.SR

Vedrører: Aktieavancebeskatningsloven § 43, stk. 3 og § 22, stk. 9, i lov nr. 525 af 12.6. 2009

Skatterådet bekræfter, at et selskabs nettotabskonto vedrørende aktier og fremførte kildeartsbegrænsede tab på aktier uden begrænsning kan fremføres til modregning i selskabets fremtidige gevinster på skattepligtige porteføljeaktier uanset hele aktiekapitalen overdrages til en ny uafhængig ejer.

 

Bindende svar: Ansat filialdirektør og fast driftssted for udenlandsk selskab

SKM2015.41.SR

Vedrører: Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra a. Momsloven § 4 og § 16

A driver virksomhed med x-ydelser og løsninger. Virksomheden er stiftet i X-Land. Koncernen har etableret B-selskab i Y land til håndtering af aktiviteterne inden for et nærmere geografisk område. Som led i koncernens udvidelse af aktiviteter er C-filial blevet oprettet med henblik på at formidle kontakt til danske kunder. C-filial er således den danske filial til B-selskab. Skatterådet kan ikke bekræfte, at C-filial, filial af B-selskab, Y-land, ved udførelsen af de beskrevne aktiviteter ikke er begrænset skattepligtig efter reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Derimod kan Skatterådet bekræfte, at C-filial, ikke har et fast forretningssted i Danmark efter reglerne i momsforordningens artikel 11, stk. 2.

 

Bindende svar: Fjernvarmeværk - levering til procesformål - skattefritagelse

SKM2015.40.SR

Vedrører: Selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et fjernvarmeværk fortsat ville være skattefritaget, hvis det leverede varme til procesenergi.

 

Dom: Genoptagelse - lovændring - investeringsselskaber - tilbagevirkende kraft

SKM2015.46.HR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2. Lov nr. 98 af 10. februar 2009 § 10, stk. 9. Aktieavancebeskatningsloven § 33 og § 46, stk. 15

H1 havde den 24. oktober 2008 solgt aktier i nogle børsnoterede formueplejeselskaber med tab, og tabet var blevet opgjort efter de dagældende regler. H1 havde fremadforskudt indkomstår, mens formueplejeselskaberne havde bagudforskudt indkomstår, og salget af aktier fandt sted i formueplejeselskabernes indkomstår 2009, men i H1s indkomstår 2008.

Ved lov nr. 98. af 10. februar 2009, der trådte i kraft den 12. februar 2009, blev der gennemført nye regler, der bevirkede, at formueplejeselskaberne ændrede status til investeringsselskaber, hvilket medførte en ændring af reglerne om beskatning af investorerne. H1 anmodede på denne baggrund om genoptagelse af skatteansættelsen for 2008, idet selskabet mente, at de nye regler havde virkning for aktiesalget den 24. oktober 2008.

Højesteret gav Skatteministeriet medhold i, at overgangsbestemmelserne i lov nr. 98 af 10. februar 2009 skulle forstås således, at loven ikke har virkning for aktiesalg, der har fundet sted i kalenderåret 2008, hvorfor der ikke var grundlag for at genoptage skatteansættelsen.

 

Dom: Næring - fast ejendom - afsmitning - hurtige salg - sommerhuse

SKM2015.44.ØLR

Vedrører: Statsskatteloven § 4 og § 5

Spørgsmålet var, om appellantens, A, salg af tre sommerhusejendomme i 2006 og 2007 var sket som led i næringsvirksomhed med køb og salg af fast ejendom.

Landsretten anførte, at A den 10. november 2005 købte ejendommen ...4 af H10 ApS, der drev næringsvirksomhed med køb og salg af fast ejendom, og hvis daværende direktør, BA, der var As ægtefælle, ligeledes var næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom. Uanset om det reelle formål med As anskaffelse af ejendommen som forklaret var at fremme salget af H1x ApS' øvrige sommerhuse, skete erhvervelsen ubestridt ikke til privat brug, og ejendommen blev efter en begrænset udlejningsvirksomhed, der ikke blev opgivet til skattevæsenet, omkring et år efter solgt med en fortjeneste på mere end 250.000,- kr.

Videre anførte landsretten, at A købte, dels sommerhuset ...1 af BA, der havde købt af H10 ApS, dels sommerhuset ...2 af H10 ApS, hvilke sommerhuse hun inden for 25 måneder efter købet af ...4 videresolgte med en yderligere samlet fortjeneste på omkring 1,35 mio. kr.

Landsretten fremhævede, at As samlede avance på omkring 1,6 mio. kr. ved køb og salg af de i alt tre sommerhuse udgjorde langt den væsentligste del af hendes indtægt i den pågældende periode.

Landsretten fandt på denne baggrund, at A, der var medejer og medhjælpende ægtefælle i BAs konkursbo, der drev næringsvirksomhed med køb og salg af fast ejendom, påbegyndte næringsvirksomhed med handel med fast ejendom, da hun erhvervede ...4, ligesom landsretten fandt, at der herefter bestod en formodning for, at hendes efterfølgende erhvervelse af ...1 og ...2 også var omfattet af denne næringsvirksomhed.

Efter dokumentationen og bevisførelsen fandt landsretten endelig, at A ikke havde ført det meget sikre bevis, som herefter måtte kræves for at anse erhvervelsen af ...1 og ...2 for alene at være sket i anlægsøjemed og ikke tillige af hensyn til muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindelse af Skatteministeriet ( SKM2013.855.BR ).

 

Dom: Skønsmæssig ansættelse - skattepligtig indkomst - momstilsvar - indsætning bankkonto

SKM2015.38.BR

Vedrører: Skattekontrolloven § 5, stk. 3 og § 3, stk. 4. Opkrævningsloven § 5, stk. 2

Skattemyndighederne havde fastsat skatteyderens skattepligtige indkomst for 2009 og 2010, samt skatteyderens momstilsvar for 2010 skønsmæssigt, idet skatteyderen ikke havde indsendt sit regnskabsmateriale for de nævnte år, til trods for at skattemyndighederne flere gange havde anmodet herom. Den skønsmæssige ansættelse var udøvet på baggrund af en række indsætninger, der i 2009 og 2010 havde været på skatteyderens bankkonto. Skatteministeriet anerkendte under sagens forberedelse, at skatteyderens skattepligtige indkomst for 2010 skulle nedsættes med kr. 47.482,80, idet skattemyndighederne ved en fejl havde medregnet den samme indsætning i både 2009 og 2010.

Det var under sagen ubestridt, at skattemyndighederne havde været berettigede til at fastsætte skatteyderens skattepligtige indkomst og skatteyderens momstilsvar skønsmæssigt. Skatteyderen gjorde imidlertid gældende, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling ved SKAT, idet skattemyndighederne ikke som grundlag for sit skøn havde udarbejdet en privatforbrugsberegning, idet SKAT havde medregnet den samme indsætning ved forhøjelsen i både 2009 og 2010, hvorfor den skønsmæssige forhøjelse var fejlbehæftet og idet skatteyderen under sagens forberedelse havde fremlagt regnskabsmateriale, der efter skatteyderens opfattelse kunne danne grundlag for en opgørelse af resultatet i skatteyderens virksomhed i 2009 og 2010.

Heri fik skatteyderen ikke medhold. Retten fandt således ikke, at den omstændighed, at der ikke var udarbejdet en privatforbrugsopgørelse eller en formueopgørelse, kunne føre til, at skattemyndighedernes skøn skulle tilsidesættes. Endvidere fandt retten ikke, at de oplysninger der var fremkommet under sagen, eller den af SKAT begåede fejl, kunne føre til, at der var grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

 

Dom: Rette indkomstmodtager - indsætninger på bankkonto - manglende bogføring

SKM2015.37.BR

Vedrører: Skattekontrolloven § 1 og § 3. Momsloven § 3 og § 4. Skatteforvaltningsloven § 31 og § 32

I indkomståret 2007 blev der indsat kr. 490.323 på en bankkonto tilhørende sagsøgeren. Indsætningerne stammede fra en række byggeentrepriser, men var ikke selvangivet af sagsøgeren. Der var endvidere ikke udarbejdet regnskab for selskabet. På denne baggrund forhøjede skattemyndighederne skønsmæssigt sagsøgerens skattepligtige indkomst og momstilsvar med henholdsvis kr. 490.323 og kr. 123.495.

Sagsøgeren gjorde gældende, at selskabet ikke var rette indkomstmodtager af beløbene, da selskabet alene havde udlånt bankkonto og CVR-nummer til to bekendte, der havde udført entreprisearbejderne, fordi de pågældende ikke selv havde mulighed for at oprette bankkonto og CVR-nummer.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at denne ikke var rette indkomstmodtager af beløbene indsat på kontoen, bl.a. henset til, at sagsøgeren som den eneste kunne disponere over kontoen. Derudover fandt retten det ikke dokumenteret, at selskabet havde afholdt yderligere fradragsberettigede udgifter end, hvad skattemyndighederne allerede havde indrømmet.

Henset til, at sagsøgeren hverken havde bogført eller angivet momsbeløb vedrørende entreprisesummerne, fandt retten endvidere, at sagsøgeren havde handlet i hvert fald groft uagtsomt, hvorfor ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 31 havde været suspenderet, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. At SKAT ikke i sin afgørelse havde henvist til bestemmelsen, fandt retten ikke kunne føre til afgørelsens ugyldighed, da de faktiske omstændigheder, som gav anledning til suspensionen af fristen, var nævnt i afgørelsen, og da retten fandt, at afgørelsen materielt var korrekt.

 

Dom: Afskrivning på software - værdiansættelse - apportindskud ved stiftelse af selskab - bevisbyrde

SKM2015.36.VLR

Vedrører: Afskrivningsloven § 3 og § 6, stk. 1, nr. 4

G1 ApS havde stiftet mere end 50 selskaber ved apportindskud af software. Den apportindskudte software hidrørte i den overvejende del af selskabsstiftelserne fra G2 Ltd. G1 ApS var et datterselskab af G2 Ltd.

H1 A/S blev stiftet af G1 ApS, og ved stiftelsen blev hele aktiekapitalen tegnet af G2 Ltd., som indskød aktiver i form af den omtvistede software.

Det var ubestridt, at der påhvilede H1 A/S en skærpet bevisbyrde for, at der var foretaget apportindskud af software ved stiftelsen af selskabet og værdien af en eventuel indskudt software.

En af udviklerne af den omtvistede software forklarede, at softwaren blev overdraget til G2 Ltd., og at udviklerne de efterfølgende år modtog betaling herfor. Der var ikke fremlagt nærmere dokumentation for disse betalinger. G2 Ltd. var i England registreret som "Dormant" og var således uden regnskabsmæssige posteringer. Erhvervelsen af softwaren fremgik ikke af G2 Ltd.'s regnskabsmateriale, og det var blevet forklaret, at der ikke var blevet udarbejdet en skriftlig aftale i den forbindelse.

På denne baggrund fandt landsretten det ikke bevist, at G2 Ltd. havde været ejer af software, og det var som følge heraf heller ikke godtgjort, at der var indskudt afskrivningsberettiget software i selskabet ved dets stiftelse. Det appellerende selskab kunne derfor ikke foretage afskrivninger herpå.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom, hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet.

 

Dom: Skønsmæssig ansættelse - fradrag for sorte lønninger - betydning af tidligere afgjort straffesag - bevisbyrde

SKM2015.32.VLR

Vedrører: Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a

Appellanten, A, ejede et selskab, der drev virksomhed med udlejning af håndværkere.

Nogle af håndværkerne havde hans selskab indlejet fra tredjemand. Selskabet betalte tredjemanden sort, ligesom selskabets håndværkere delvist blev aflønnet sort.

De sorte betalinger blev gennemført på den måde, at A udstedte falske fakturaer til selskabet, og betalingerne ifølge disse fakturaer videregav han til tredjemanden og de håndværkere, der var ansat i hans selskab.

SKAT havde udbyttebeskattet A af samtlige de betalinger, han havde fået via de falske fakturaer. Han gjorde gældende, at han ikke skulle udbyttebeskattes af de fulde beløb med henvisning til, at de sorte betalinger skulle fragå.

Bl.a. fordi der ikke forelå oplysninger om identiteten af dem, der havde modtaget de sorte betalinger, fandt byretten, at A ikke havde godtgjort, at der havde været afholdt fradragsberettigede udgifter. Den omstændighed, at det under en straffesag mod A om samme forhold var blevet lagt til grund, at der havde været afholdt sorte lønninger, kunne ikke føre til et andet resultat.

Byretten gav derfor Skatteministeriet medhold i frifindelsespåstanden.

Landsretten tilføjede, at den omstændighed, at anklagemyndigheden anerkendte, at der ved opgørelsen af det beløb, som A under straffesagen ansås for at have unddraget for beskatning, kunne ske skønsmæssigt fradrag for udgifter til sort underleverandør og til sort løn, ikke var afgørende for, i hvilket omfang, der under denne civile sag om hans skattemæssige forhold kunne anerkendes fradrag for udgifter til en sort underleverandør og til sort løn. I den civile sag påhvilede det A under iagttagelse af sædvanlige skattemæssige dokumentationskrav for en udgift at godtgøre eller i hvert fald sandsynliggøre, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kunne ske fradrag for de påståede udgifter.

Videre anførte landsretten, at det i præmisserne til Højesterets dom i SKM2011.209.HR , er angivet, at det i sagen var berettiget, at skattemyndighederne alene havde anerkendt fradrag for udgifter til sort løn, i det omfang den pågældende medarbejder havde kunnet identificeres.

Herefter i øvrigt af de grunde, som byretten havde anført, tiltrådte landsretten byrettens frifindelse af Skatteministeriet.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom ( SKM2013.652.BR ).

 

Dom: Fri bil - gulpladebil - rådighed - moms ikke afløftet - betalt privatbenyttelsesafgift

SKM2015.31.ØLR

Vedrører: Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 3. Ligningsloven § 16, stk. 4

Sagen vedrørte, hvorvidt en medinteressent skulle beskattes af en fri firmabil på gule nummerplader. Den omhandlede bil af mærket Audi var registreret til blandet erhvervsmæssig og privat anvendelse. Bilen var uden særlige erhvervsmæssige indretninger og var af en type, der også gjorde den egnet til privat brug.

Ifølge skatteyderens egen forklaring havde bilen jævnligt befundet sig ved hans bopæl. Der var desuden ikke ført kørebog. Skatteyderen var blevet standset ved en kontrolaktion den 7. maj 2009, og han var desuden observeret et par måneder senere, hvor han ubestridt benyttede bilen under et privat ærinde med sin datter i en ridebutik. Skatteyderen havde gjort gældende, at besøget i ridebutikken alene var et svinkeærinde, som var sket i forbindelse med erhvervsmæssig brug af bilen.

Landsretten fandt, at der var en formodning for, at bilen havde stået til rådighed for skatteyderen til privat benyttelse siden anskaffelsen, og at det må påhvile ham at afkræfte denne formodning.

Landsretten fandt herefter, at skatteyderen ikke blot ved sin ubestyrkede forklaring havde afkræftet formodningen for, at bilen havde stået til rådighed for ham også i privat øjemed i de pågældende indkomstår.

Byrettens dom ( SKM2013.854.BR ) blev herefter stadfæstet.

 

Nye straffesager

SKM2015.35.VLR Straffesag - skattesvig - udeholdte indtægter - skyldnersvig

Vedrører: Straffeloven § 189 og § 283. Skattekontrolloven § 16.

T var tiltalt for i årene 2005, 2006 og 2007, ikke inden 4 uger efter modtagelse af årsopgørelse, at have reageret på en for lav skatteansættelse idet værdi af fri bil, fri bolig og honorarindkomst (Finders Fee) ikke var medtaget, hvorved der i alt var unddraget 1.570.512 kr. i skat.

T var endvidere tiltalt for skyldnersvig, idet han lod honorar (Finders Fee), der tilkom ham, indsætte på en bankkonto der tilhørte et selskab, men som han var den eneste, der kunne disponere over, hvorved han ved forstikkelse unddrog pengene fra at kunne tjene sine fordringshavere eller nogen enkelt af disse til fyldestgørelse.

Byretten fandt T skyldig i den rejste tiltale. T havde erkendt, at have haft fri bil til rådighed og T havde ikke sandsynliggjort at der var betalt for benyttelsen. Vedrørende fri bolig fandt retten, at T, der efter skilsmisse blev boende i boligen ikke havde betalt for benyttelsen og med forsæt til skatteunddragelse undlod at meddele skattemyndighederne oplysning herom.

Vedrørende honoraret fandt 2 dommere at indkomsten tilkom T alene.

Byretten fandt, at straffelovens § 289 efter praksis, forudsætter afgiftsunddragelser på 500.000 kr. eller mere. Det afgørende måtte være, om der for de enkelte indkomstår forelå afgiftsunddragelser over denne grænse.

Byretten fastsatte tillægsstraffen til fængsel i 2 år og en tillægsbøde på 1.500.000 kr.

Ved Landsretten påstod anklagemyndigheden frifindelse for den del af forholdene, der vedrørte fri bolig. Herefter var skatteunddragelsen på 1.210.512 kr.

Landsretten tiltrådte, at T forsætligt undlod at give underretning om, at hans indkomst var højere end SKATs ansættelser.

Landsretten fandt, at efter forholdenes karakter og unddragelsernes omfang, at forholdene samlet henførtes under straffelovens § 289.

Byretten dom blev stadfæstet med en ændring, at tillægsbøden blev nedsat til 1.200.000 kr.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 13/6430899
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Skatteankenævnet har ikke imødekommet anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2007 med henblik på at nedsætte fortjeneste ved salg af ejendom. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage skatteansættelse for indkomståret 2007 med henblik på materiel behandling af spørgsmålet om, hvorvidt fortjenesten ved salget af delarealet af en ejendom er skattefri.
Afsagt: 22-10-2014

Journalnr: 13/6419827
Erhvervsmæssig virksomhed
Sagen vedrører, at klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig landbrugsvirksomhed. Landsskatteretten anser virksomheden for erhvervsmæssigt drevet.
Afsagt: 19-11-2014

Journalnr: 13/0196831
Maskeret udlodning
Klagen vedrører maskeret udlodning. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 11-11-2014

Journalnr: 12/0236746
Skat af ikke selvangivne indtægter
Klagen vedrører beskatning af ikke selvangivne indtægter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-11-2014

Journalnr: 13/5737514
Sommerhus i kapitalafkastordningen
Klagen vedrører bindende svar med afslag på, at sommerhus kan indgå i kapitalafkastordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-11-2014

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 19-01-2015 - 17-02-2015

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 03-02-2015 dom i C-172/13 Kommissionen mod Det Forenede Kongerige
Fiskale bestemmelser

Traktatbrudssøgsmål – tilsidesættelse af artikel 49 TEUF og artikel 31 i EØS-aftalen – skattelempelse – grænseoverskridende koncernlempelse – national lovgivning, der fastsætter betingelser, som i praksis gør det næsten umuligt at opnå en sådan lempelse, og begrænser den til perioder efter den 1. april 2006

Tidligere dokument: C-172/13 Kommissionen mod Det Forenede Kongerige - Indstilling
Tidligere dokument: C-172/13 Kommissionen mod Det Forenede Kongerige - Dom

 

Nye sager for domstolen

C-479/14 Hünnebeck

Skal artikel 63, stk. 1, TEUF, sammenholdt med artikel 65 TEUF, fortolkes således, at den også er til hinder for en bestemmelse i en medlemsstat, der for beregningen af gaveafgiften fastsætter, at fradraget i beskatningsgrundlaget i tilfælde af, at en fast ejendom, der er beliggende i denne stat, gives som gave, er mindre, når gavegiver og modtager var bosiddende i en anden medlemsstat, da gaven blev ydet, end det fradrag, der ville være blevet anvendt, såfremt mindst en af dem på dette tidsp...


Domme
C-133/13 Q

Sagen omhandler:

Præjudiciel – Raad van State (Nederlandene) – fortolkning af artikel 63 og 167, stk. 2, TEUF, artikel 4, stk. 3, TEU, artikel 5, stk. 1, i Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger, og artikel 3, stk. 7, i Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF – gaveafgifter – national lovgivning, der fritager på det nationale område beliggende landejendomme (»landgoederen«), der gives som gave, fra gaveafgift – statsborger, der ønsker at give en landejendom, der ligger uden for dette område, i gave – manglende fritagelse for denne gave, alene med den begrundelse, at landejendommen er beliggende uden for det nationale område

Domstolens dom:

Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en fritagelse for gaveafgift vedrørende visse ejendomme, der er beskyttede, på grund af at de er en del af den nationale kulturelle og historiske arv, er begrænset til de af disse ejendomme, der er beliggende på den pågældende medlemsstats område, for så vidt som denne fritagelse ikke er udelukket for så vidt angår ejendomme, der ville kunne indgå i den pågældende medlemsstats nationale kulturelle og historiske arv på trods af deres beliggenhed på en anden medlemsstats område.


Nyt fra EU

Nyt fra Kommissionen

Commission publishes non-confidential version of decision to open an investigation into transfer pricing arrangements on corporate taxation of Amazon (Luxembourg)

 

Nyt fra Parlamentet

om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om beskatning af fast ejendom til beboelse

 

Nyt fra Skatteministeriet og Skatteforvaltningen

Nye eller opdaterede satser fra Skatteministeriet

Aktieavance­beskatningsloven
Satser og beløbsgrænser i aktieavancebeskatningsloven


Indholdsfortegnelse 

Høringsportalen

Forslag til lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil, lov for Grønland om visse spil, lov om offentligt hasardspil i turneringsform og ligningsloven.
Oprettelsesdato: 16-01-2015
Høringsfrist: 16-02-2015

Bekendtgørelsen om ændring af bekendtgørelse om gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer
Oprettelsesdato: 16-01-2015
Høringsfrist: 16-01-2015

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 98 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love. (Exitskat og henstand for fysiske personer, gennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne og opgørelsesprincipper for fordringer og gæld m.v.).

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om bemærkningerne til lovforslaget – afsnit 2.6 – om ændring af procentsatsen for kildeskatten på udbetaling af royalties mv., til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om ministeren kan sikre, at ændringerne med hensyn til exitskat ikke betyder, at der – på kort og på længere sigt – er en øget mulighed for at flytte aktiver ud af landet uden at betale skat i Danmark, til skatteministeren

Almindelig del

Spørgsmål og svar

Spm. 278

Spm. om, hvor mange af de 508 kontroller der har ført til henholdsvis bøder, pålæggelse af afgifter eller lignende, jf. SKATs Gennemsigtighedsrapport ...   Svar  

Spm. 279

Spm. om, hvilke begrundelser der ligger til grund for hver af de 508 kontroller, SKAT har foretaget på privat grund, jf. SKATs Gennemsigtighedsrapport...   Svar  

Spm. 280

Spm. om, hvor ofte det er sket i årene 2013 og 2014, at SKAT har sendt en opkrævning med rykkergebyr uden først at have sendt en opkrævning uden rykke...   Svar  

Spm. 281

Spm. om, hvor mange borgere der har klaget over at blive afkrævet et rykkergebyr uden først at have modtaget en opkrævning, til skatteministeren  Svar  

Spm. 292

MFU spm. om, hvornår den i svaret på SAU alm. del, spørgsmål 228 nævnte gennemgang forventes at være færdiggjort, til skatteministeren  Svar  

Spm. 293

MFU spm. om at svare på spørgsmålet, som omhandlede, hvorvidt afgørelsen SKM2014.718LSR vil medføre, at andre lignende og igangværende sager vil blive...   Svar  

Spm. 294

MFU spm. om at svare på spm. 230 om at redegøre for praksisændringer på området siden 1. januar 2010, til skatteministeren  Svar  

Spm. 297

Spm. om at kommentere kronikken i Børsen 15. december 2014: "Staten vil ikke rette sine momsfejl" af Kim Pedersen, til skatteministeren  Svar  

Spm. 298

Spm. om i hvilket omfang den tidligere skatteminister, Morten Østergaard, var orienteret om, at departementschefen i Skatteministeriet i juli 2014 skr...   Svar  

Spm. 299

Spm. om det ikke er normal standard, at en departementschef orienterer sin minister om henvendelser fra Rigsrevisionen og om, hvad ministeriet svarer ...   Svar  

Spm. 300

Spm. om der er tale om en departementschef, der har handlet på egen hånd uden at orientere ministeren, og i bekræftende fald om det vil få konsekvense...   Svar  

Spm. 301

Spm. om, hvorfor Skatteministeriet forsøgte at undgå at blive kulegravet af statens revisor, Rigsrevisionen, hvilket fremgår af artiklen "Østergaards ...   Svar  

Spm. 302

Spm. om ministeren er enig med de to tidligere departementschefers udtalelser i artiklen "Tidligere departementschefer: Minister må have kendt brevet"...   Svar  

Spm. 303

Spm. om, hvornår it-systemet EFI forventes at være fuld funktionsdygtigt, til skatteministeren  Svar  

Spm. 304

Spm. om, hvor mange penge det offentlige har mistet i tabte restancer på grund af forsinkelsen af inddrivelsessystemetet EFI, til skatteministeren  Svar  

Spm. 306

Spm. om, hvor meget ekstra en funktionærfamilie og en LO-familie skal betale i skat, når den planlagte bundskattestigning på 0,25 procentpoint er tråd...   Svar  

Spm. 307

Spm. om, hvor meget betaler henholdsvis en funktionærfamilie og en LO-familie i indkomstskatter i 2015, til skatteministeren  Svar  

Spm. 309

Spm. om, hvor meget betaler henholdsvis en funktionærfamilie og en LO-familie, som har en typisk familiebil, i samlede afgifter relateret til bilkørse...   Svar  

Spm. 310

Spm. om, hvor meget betaler henholdsvis en typisk funktionærfamilie og en LO-familie, der bor i et gennemsnitligt parcelhus, årligt i samlede boligska...   Svar  

Spm. 315

Spm. om ministeren vil skønne over provenueffekten, hvis rentefradraget afskaffes på nyudstedte lån fra 2015. Ministeren bedes i sit svar oplyse prove...   Svar  

Spm. 318

Spm. om provenueffekten af at indføre skærpet beskatning af fonde, til skatteministeren  Svar  

Spm. 320

Spm. om ministeren vil fremsende en opdateret beregning af sit svar på SAU (2013-14) alm. del – spørgsmål 470, til skatteministeren  Svar  

Spm. 321

Spm. om ministeren vil skønne over provenueffekten af at forhøje boafgiften, så arv over 750.000 kr. beskattes med 30 pct. Ministeren bedes angive pro...   Svar  

Spm. 324

Spm. om ministeren vil fremsende en opdateret beregning af SAU (2008-09) alm. del – spørgsmål 56, men hvor det forhøjede personfradrag aftrappes i hen...   Svar  

Spm. 326

Spm. om ministeren vil fremsende en opdateret beregning af sit svar på SAU (2013-14) alm. del – spørgsmål 348, til skatteministeren  Svar  

Spm. 327

Spm. om ministeren vil skønne over de provenumæssige konsekvenser af at afskaffe fradraget for pensionsindbetalinger, til skatteministeren  Svar  

Spm. 333

Spm. om, hvor meget det belaster de offentlige finanser at øge fradraget for bidrag til velgørende foreninger fra 15.000 kr. til 25.000 kr., til skatt...   Svar  

Spm. 340

Spm. om, hvor mange TP-sager der er afgjort på en måde, hvor de enten er frafaldet/tabt/forligt med et mindre beløb end oprindeligt krævet, til skatte...   Svar  

Spm. 342

Spm. om en opgørelse, år for år og summeret over TP-forhøjelser, antal sager og beløb siden 2001 til 2014, til skatteministeren  Svar  

Spm. 343

Spm. om I hvilket omfang der er MAP-sager med skattelylande, og hvordan er evt. afsluttede sager endt, til skatteministeren  Svar  

Spm. 344

Spm. om SKATs seneste skøn over provenuet fra rejste TP-sager, til skatteministeren  Svar  

Spm. 345

Spm. om fordelingen mellem udenlandsk og dansk baserede multinationale selskaber, til skatteministeren  Svar  

Spm. 346

Spm. om en oversigt over antal TP-sager, til skatteministeren  Svar  

Spm. 347

Spm. om, hvor mange TP-sager SKAT har vundet henholdsvis tabt ved de forskellige retsindstanser, til skatteministeren  Svar  

Spm. 348

Spm. om, hvor mange multinationale selskaber, der er rejst TP-sager imod, som tidligere ikke betalte skat, og som nu betaler skat i Danmark, til skatt...   Svar  

Spm. 349

Spm. om i hvilket omfang de oplysninger om faktisk skattebetaling, der er offentliggjort af SKAT kan henføres til TP-skatteforhøjelser, til skattemini...   Svar  

Spm. 350

Spm. om forskellen på skatteprocenterne i Danmark og i de lande, der er lavet MAP-aftaler med, til skatteministeren  Svar  

Spm. 351

Spm. om skatteprovenuet, til skatteministeren  Svar  

Spm. 352

Spm. om ministeren vil oplyse fordelingen af alle TP-forhøjelser fordelt på år og branche, til skatteministeren  Svar  

Spm. 353

Spm. om hvilket antal bøder og beløb der er udstedt på baggrund af ændringer af skattekontrolloven på TP-området siden 2005, til skatteministeren  Svar  

Spm. 354

Spm. om hvordan TP-forhøjelserne fordeler sig år for år og summeret på størrelsen af forhøjelsen, til skatteministeren  Svar  

Spm. 355

Spm. om hvordan rejste og afgjorte MAP-sager har fordelt sig på lande, til skatteministeren  Svar  

Spm. 356

Spm. om, hvad der kan oplyses om ændringer i TP-lovgivning og myndighedernes indsats siden regeringsskiftet i 2011, til skatteministeren  Svar  

Spm. 357

Spm. om ministeren vil redegøre for, om SKAT har haft problemer med årsopgørelser for 2010, herunder om SKAT har været nødsaget til at behandle nogle ...   Svar  

Spm. 358

MFU spm. om ministerens helt generelle holdning til, hvorvidt der skal være overensstemmelse mellem det, man siger, og det, man gør, og har ministeren...   Svar  

Spm. 359

Spm. om en opgørelse over foretagne TP-sager fordelt på land og på typer af transaktioner, til skatteministeren  Svar  

Spm. 360

Spm. om et udlæg fra pantefogeden i f.eks. debitorer efter den 10/6-2014, hos en person, der er i virksomhedsordningen, anses som en sikkerhedsstillel...   Svar  

Spm. 361

Spm. om sikkerhedsstillelse med kommanditaktier i et partnerselskab (P/S) vil blive anset som sikkerhedsstillelse i relation til virksomhedsskattelove...   Svar  

Spm. 362

Spm. om, hvordan og hvornår tilførelsen af værdier i et virksomhedspant opgøres i forhold til debitorer og varelager, til skatteministeren  Svar  

Spm. 363

Spm. om, hvordan det højeste træk på gæld privat, hvor der er stillet sikkerhed med aktiver i virksomhedsordningen, opgøres når der er flere gældspost...   Svar  

Spm. 364

Spm. om, at der ikke kommer beløb til beskatning 1. januar 2018, jfr. (2013-14) L 200 § 3 stk. 5, i følgende situation: Opsparing i 2014 100.000 kr.,...   Svar  

Spm. 365

Spm. om, hvad den effektive marginalskat er for en topskatteyder, hvis man antager, at vedkommende bruger sin indkomst på henholdsvis cigaretter, sna...   Svar  

Spm. 366

Spm. om, hvad den effektive marginalskat er for en skatteyder, der er i fast arbejde, men ikke betaler topskat, hvis man antager, at vedkommende brug...   Svar  

Spm. 368

Spm. om at redegøre for ministerens overvejelser om tredjeparts-indberetninger til SKAT for deleøkonomi-tjenester som Uber, AirBnB, m.fl., til skattem...   Svar  

Spm. 371

Spm. om at oversende en opdateret version af tabel 23 fra SKATs Gennemsigtighedsrapport 2013, til skatteministeren  Svar  

Spm. 372

Spm. om, hvor mange af de kontrolbesøg SKAT har gennemført på privat grund, der har ført til henholdsvis bøder, pålæggelse af afgifter eller lignende,...   Svar  

Spm. 374

Spm. om det er rimeligt, at en borger kan blive udsat for dobbeltbeskatning, hvis der er flere lande, der mener, at de har ret til beskatning, til ska...   Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 532

Er ministeren tilfreds med, at SKAT ikke kan oplyse antallet af virksomhedskontrolbesøg, som SKAT foretager, i forbindelse med dobbeltforsørgelse og s...

Spm. S 533

Er ministeren tilfreds med, at SKAT ikke kan forklare, hvorfor antallet af oplysninger om oprettede sager i første halvår af 2012 er faldet fra 99 til...