SkatteMails

Andre services

Jobportal

Fortegnelser

Tidligere år

Support og hjælp

SkatteMail 2016, uge 41

Kære Læser

Denne uges SkatteMail er domineret af omtale af nyheder om skat i udlandet og de nye lovforslag, der er fremsat efter Folketinget er samlet igen. Endvidere har Skatteministeriet offentliggjort konsolideringsfradragsprocenten for indkomståret 2017 er 2,2%.

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Køb af dagsbeviser i SKATs app
Selskabers acontoskat
Høring vedr. omskrivning af SKATs juridiske vejledning angående fast ejendom og ydelser vedr. fast ejendom
Book Review: Connectography: Mapping the Future of Global Civilization, by Parag Khanna. (Random House. 2016)
A Conference on the Impact of the BEPS Project on Business Models
The Application of Revised Transfer Pricing Rules to Aspects of Business Models
The Business Views on Base Erosion and Profit Shifting and Its Implementation in the Group of Twenty and European Union
Base Erosion and Profit Shifting and Developing Country Tax Administrations
The Impact of European Union Law on the Possibilities of European Union Member States to Adapt International Tax Rules to the Business Models of Multinational Enterprises
Formulary Apportionment: A Revamp in the Post-Base Erosion and Profit Shifting Era?
Centralized and Decentralized Business Models in a Post-Base Erosion and Profit Shifting World
Group Structuring and Profit Repatriation
Base Erosion and Profit Shifting and Business Restructurings
From Compliance to the C-Suite: Value Creation Analysed Through the Transfer Pricing Lens
OECD Centre on Green Finance and Investment
Lovforslag om skillelinjen mellem sambeskatningsindkomst og konkursindkomst (L 25 2016)
Lovforslag om livsforsikringsselskabers fradrag for særlige bonushensættelser (L25 2016)
Lovforslag om fonde og brancheforeningers fradrag for visse uddelinger reduceres (L27 2016)
Lovforslag om genindførelse af omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde mv. (L28/2016)
Lovforslag om ændring til reglerne om skattefrie spaltninger er fremsat (L 25 2016)
Lovforslag om opgørelse af kooperationsbeskattede selskabers formue (L25 2016)
Konsolideringsfradrag 2016 og 2017

Bindende svar
Arbejdsgiverforbehold vedrørende invalidepension
Gældseftergivelse - Koncernforbundne selskaber - Skattefri
Filial i udlandet - lempelse - skattebetaling i forskellige indkomstår
Trust - transparent - gave

Afgørelser
Spørgsmål om, hvorvidt klager skulle beskattes af udenlandsk indkomst samt af fri bil.
Spørgsmål om, hvorvidt klager opfyldte betingelserne for selvangivelsesomvalg.
Spørgsmål om, hvorvidt klager drev erhvervsmæssig virksomhed og dermed kunne få godkendt fradrag for underskud ved planteavl og kvæghold.
Bindende svar om hvorvidt erstatningskrav kan fradrages som tab på en fordring.
Spørgsmål vedrørende klage over ejendomsværdi, grundværdi og omberegnet grundværdi.
Spørgsmål vedrørende afslag på genoptagelse af ejendomsvurdering.
Spørgsmål om hvorvidt udlejning af ejendom kan anses for erhvervsmæssig virksomhed.
Spørgsmål vedrørende afslag på genoptagelse af ejendomsvurdering.
Spørgsmål om, hvorvidt en klagesag var berørt af en praksisændring og dermed berettigede klager til ekstraordinært at få sin sag genoptaget.

Domme
SKATs kontrolinformationsregister (KINFO) - registrering - sletning
Anke - påstandens økonomiske værdi - procesbevillingsnævnets tilladelse - afvisning
Bindende svar - Afvisning - Kontrolsag
Præjudiciel forelæggelse - kildebeskatning - udbytter - udenlandske kollektive investeringsinstitutter

Nyt på inddrivelsesområdet

Nye straffesager

Ikke offentliggjorte afgørelser

Nyt fra EU-Domstolen
2 nye sager

Nyt fra EU

Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20161010' AND [SkatteraadChanged] <= '20161016') OR ([LSRChanged] >= '20161010' AND [LSRChanged] <= '20161016') OR ([ByretChanged] >= '20161010' AND [ByretChanged] <= '20161016') OR ([LandsretChanged] >= '20161010' AND [LandsretChanged] <= '20161016') OR ([HojesteretChanged] >= '20161010' AND [HojesteretChanged] <= '20161016')) ORDER BY AppelId DESC

Angivelsesfrister den kommende uge

Dato Angivelse Periode
17-10-2016 Lønsumsafgift i 2016 Metode 1, 3 og 4 (3. kvartal 2016) og metode 2 (september 2016)
20-10-2016 One stop moms i 2016 3. kvartal 2016

Indholdsfortegnelse 

Artikler og interessante links

Beierholm

Køb af dagsbeviser i SKATs app

SKAT lancerede sidste år en app, hvor borgere og virksomheder har mulighed for at tjekke og beregne deres skat på mobilen. App’en hedder SKAT og kan benyttes på Iphones og Android telefoner.

EY

Selskabers acontoskat

Nu er det tid til at overveje, om årets acontobetalinger af selskabsskat matcher den skattepligtige indkomst, der forventes for indkomståret 2016.

FSR - danske revisorer

Høring vedr. omskrivning af SKATs juridiske vejledning angående fast ejendom og ydelser vedr. fast ejendom

FSR påpeger, at afsnittet om juridiske ydelser ikke specificerer, hvornår SKAT finder, at der er specifik tilknytning til fast ejendom. FSR opfordrer derfor SKAT til at definere kriterierne for henholdsvis tilknyttede og ikke tilknyttede juridiske ydelser.

Endvidere bemærker FSR, at afsnittet om behandling af moms på byggegrunde ikke er fyldestgørende og opfordrer SKAT til at medtage væsentlige lovbemærkninger som supplement til det fremsatte forslag.

Slutteligt konstaterer FSR, at de foreslåede ændringer fastslår, at salg af fast ejendom som bebygget grund, kan statueres ved at der står en bygning eller en del af bygning på grunden. I denne forbindelse foreslår FSR, at SKM2016.82.LSR inddrages som en del af praksis i vejledningen.

Global Trade and Customs Journal

Book Review: Connectography: Mapping the Future of Global Civilization, by Parag Khanna. (Random House. 2016)

Authors: Stephen Creskoff

Intertax

A Conference on the Impact of the BEPS Project on Business Models

Authors: Jérôme Monsenego, Associate Professor of tax law at Uppsala University.

Intertax

The Application of Revised Transfer Pricing Rules to Aspects of Business Models

The author discusses specific concerns about the efficacy of the application of transfer pricing rules to aspects of business models that have been addressed in the revisions to the Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) Transfer Pricing Guidelines contained in the 2015 base erosion and profit shifting (BEPS) Report, Aligning Transfer Pricing with Value Creation. Distinctions are made between business models and transfer pricing business models that risk constraining the business to convenient explanations. Transfer pricing business models involving transfer of contractual risk and of legal ownership of intangibles are examined. Finally, the author predicts interest in single entity cross-border business models and the need to develop consistent guidance on attribution of profits to permanent establishments.

Intertax

The Business Views on Base Erosion and Profit Shifting and Its Implementation in the Group of Twenty and European Union

To decrease uncertainty and the risk of juridical double taxation, base erosion and profit shifting (BEPS) must be implemented and administered in a uniform way globally. Unfortunately, the European Union (EU) countries have embarked on a diverting path, with additional measures taken and with their own interpretation of some BEPS action points. The Directive (Anti-Tax Avoidance Directive) is furthermore a minimum standard for individual countries to be adjusted as individual Member States see fit. In the United States, on the other hand, there is considerable hesitation to introduce measures not already enacted earlier. Many countries in Asia have adopted a wait and see approach. The new and clarified rules of how to split taxable profit between countries will also be used in administrative procedures like state aid investigations in the EU. The Organisation for Economic Cooperation and Development (OECD), at request of Group of Twenty (G20), is aiming for uniformity but faces a tremendous challenge. An increase in tax disputes between countries is to be expected.

Intertax

Base Erosion and Profit Shifting and Developing Country Tax Administrations

The Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) membership comprises thirty-four countries, and adding G20 countries which are not OECD members gives a total of forty-two countries participating most directly in the base erosion and profit shifting (BEPS) norm setting. There are therefore 151 UN Member countries whose participation in the BEPS process can be seen as relatively peripheral. Their political and representational significance and its relevance to global tax norm setting is often missed by a relevant but incomplete focus on the economic importance of the Group of Twenty (G20). The application to, and adaptation of, the BEPS outcomes to those countries, the likelihood of their commitment to such outcomes, and the way in which any such commitment is likely to find expression in practice are important to businesses economically engaging with such countries. In particular, an awareness of the way in which such countries are likely to view BEPS norm development and implementation, and to add to or depart from it on issues like the taxation of the services economy, should be a necessary part of any business planning, especially for global multinational enterprises (MNEs) seeking to engage with those countries as long-term business and development partners going forward. This article considers some of the key BEPS Actions and ‘Inactions’ in this context.

Intertax

The Impact of European Union Law on the Possibilities of European Union Member States to Adapt International Tax Rules to the Business Models of Multinational Enterprises

European Union (EU) law has played a key role in enforcing the EU base erosion and profit shifting (BEPS) agenda, while also introducing limits to the application thereof. The European Commission (EC) sees a clear link between aggressive tax planning and competition law. Against this background, EU State aid law has been employed to challenge the business models of multinational enterprises. At present there are a number of opened cases, where a decision either by the EC or the General Court of the EU is pending. These cases deal with the application of EU State aid law on inter alia tax regimes (e.g. exemption of interest and royalty payments), transfer pricing, and the misapplication of law. The approach the EC is taking in those cases, especially in matters of competence, raises a number of questions, which can only be addressed in a definitive manner by the EU Courts. Similar issues may arise in the field of positive harmonization through the recently adopted Anti-Tax Avoidance Directive (ATAD). For instance, given that a general anti-abuse rule has been included in Article 6 ATAD and has therefore become EU law, the EC and the EU Courts are competent to decide whether it should be applied in certain situations, and whether non-application thereof may amount to unlawful State aid. However, EU free movement law should be respected by Member States when implementing anti-BEPs measures. Accordingly, so far, the limitation on benefits clause contained in double tax treaties has been challenged by the EC, while the compatibility of the anti-avoidance rules against hybrid mismatches with EU free movement law is questionable.

Intertax

Formulary Apportionment: A Revamp in the Post-Base Erosion and Profit Shifting Era?

In this article, the author analyses the advantages and drawbacks of adopting Formulary Apportionment (FA) as the governing mechanism for the commercial and financial relations between associated enterprises of multinational enterprises (MNE) groups. The author considers the origin of FA, which countries are adopting it, and what its future may be in light of the implementation of the base erosion and profit shifting (BEPS) Action Plan. In particular, the author suggests that international organizations should go more in depth on the analysis of the mechanism, from an empirical as well as a theoretical standpoint, as a by-product on the current work on the application of the profit split method carried out by the Organisation for Economic Cooperation and Development (OECD) in light of the BEPS project.

Intertax

Centralized and Decentralized Business Models in a Post-Base Erosion and Profit Shifting World

Åsa Edesten and Sara Almling are writing about business models in a post-Base Erosion and Profit Shifting (BEPS) world. Will the implementation of the BEPS Actions impact the way multinational enterprises (MNEs) chose to organize themselves? Should it? And if so, was that something the Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) and its Member States wanted to happen?

Intertax

Group Structuring and Profit Repatriation

This article is based on a presentation at the Uppsala conference on Base Erosion and Profit Shifting (BEPS) and its impact on business models, 16–17 June 2016. While discussing the impact from the several BEPS Actions in general terms, the author focuses on the principle purpose test and its potential application on holding companies. He argues that avoiding the multiple or recurrent taxation of profits in the corporate section may conform to the object and purpose of a tax treaty, and that this issue should be further developed in the continued work on BEPS.

Intertax

Base Erosion and Profit Shifting and Business Restructurings

In anticipation of the release of the new Chapter IX of the Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) Transfer Pricing Guidelines, this article looks at the potential impact that the outcome of the Base Erosion and Profit Shifting (BEPS) project will have on business restructurings. Specifically, the article examines some of the areas of convergence and divergence between the 2010 version of Chapter IX and the new guidance issued under the BEPS Actions 8–10 Final Reports (Aligning Transfer Pricing Outcomes with Value Creation). Whilst the new guidance arising from Actions 8–10 is anticipated to offer additional clarifications in the area of business restructurings, we note that there are additional areas of complexity which are likely to lead to increased controversy for multinational enterprises (MNEs), with double taxation as an inevitable result.

Intertax

From Compliance to the C-Suite: Value Creation Analysed Through the Transfer Pricing Lens

Business models in a global context have evolved at a much speedier pace than the international tax framework. The internet of things, powerful corporate identities, innovative ways to play the market and an increasing reliance on intangibles are vital elements that lead to unprecedented ways of ‘value creation’. The Base Erosion & Profit Shifting (BEPS) project by the Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD)/ Group of Twenty (G20) aims at ensuring that profits are effectively taxed where the economic activities generating the profits are performed. This is embedded in the premise that transfer pricing outcomes should be aligned with value creation. Many tax authorities and tax practitioners grapple with interpreting and translating value creation under innovative business models of multinational enterprises (MNEs) to the transfer pricing dictionary. In this article, the authors describe by means of examples how successful companies nowadays create value and unlock ‘economic rent’ across the value chain based on distinctive capabilities and unique business models. The authors subsequently put forward a novel economic approach to grasp value creation from a tax perspective in order to test whether there is a match with the transfer pricing outcomes. They started from the insights shared in ‘Strategy that works’ from PwC Strategy&, a playbook for the C-Suite to close the ‘strategy-to-execution’ gap.

OECD

OECD Centre on Green Finance and Investment

The scale of the transition to a green, low-emissions and climate-resilient economy is enormous – it is the biggest structural adjustment ever proposed in the field of international governance. The OECD Centre will catalyse and support the transition to a green, low-emissions and climate-resilient global economy through the development of effective policies, institutions and instruments for green finance and investment.

PwC

Lovforslag om skillelinjen mellem sambeskatningsindkomst og konkursindkomst (L 25 2016)

Når et datterselskab overdrages fra en koncern, skal indkomsten i datterselskabet opgøres for tiden før det trådte ud af koncernen, og for tiden efter det trådte ud af koncernen og frem til udløbet af indkomståret. 

PwC

Lovforslag om livsforsikringsselskabers fradrag for særlige bonushensættelser (L25 2016)

Livsforsikringsselskaber har hidtil kunnet fradrage særlige bonushensættelser, som en del af de forsikringsmæssige hensættelser. Særlige bonushensættelser er midler, der er hensat til pensioner, men hvortil der er knyttet særlige betingelser om dækning af tab på investeringer. Særlige bonushensættelser er en hybrid mellem egenkapital og en hensættelse til de forsikrede. 

PwC

Lovforslag om fonde og brancheforeningers fradrag for visse uddelinger reduceres (L27 2016)

Regeringen har den 5. oktober 2016 fremsat et lovforslag, som fjerner fondes (og brancheforeningers) fradrag for ikke almennyttige uddelinger.

PwC

Lovforslag om genindførelse af omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde mv. (L28/2016)

Efter de nugældende regler kan fysiske personer, herunder selvstændige erhvervsdrivende, opnå omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand i skattesager i det administrative klagesystem og ved domstolene. Der ydes 100 % godtgørelse, hvis skatteyderen vinder sagen, eller i overvejende grad får medhold. Hvis skatteyderen taber sagen eller ikke får medhold i overvejende grad, udgør dækningen 50 %. Skattepligtige selskaber og fonde har dog i en årrække ikke været berettigede til at opnå omkostningsgodtgørelse, da denne mulighed blev afskaffet i juni 2009 som en del af skattereformen.

PwC

Lovforslag om ændring til reglerne om skattefrie spaltninger er fremsat (L 25 2016)

Selskaber kan udføre fusioner og spaltninger skattefrit efter reglerne i fusionsskatteloven. En skattefri spaltning kan enten gennemføres med eller uden tilladelse fra SKAT. Ved en skattefri spaltning uden tilladelse gælder det såkaldte holdingkrav. Dette krav indebærer, at selskaber, der efter spaltningen ejer mindst 10 % af kapitalen i et af de selskaber, der deltog i spaltningen eller ejer skattefrie porteføljeaktier, ikke må afstå sine ejerandele i dette/disse selskab(er) i tre år efter vedtagelsen af spaltningen. Der gælder en enkelt undtagelse, idet visse overdragelser med skattemæssig succession dog kan gennemføres uden at være i strid med holdingkravet. Konsekvensen ved ikke at overholde holdingkravet er, at spaltningen bliver gjort skattepligtig, hvilket kan udløse skat hos såvel det spaltede selskab som hos dets aktionærer.  

PwC

Lovforslag om opgørelse af kooperationsbeskattede selskabers formue (L25 2016)

Kooperationsbeskattede selskaber beskattes ikke af deres indkomst, men af deres formue. Derfor har værdiansættelsen af formuen betydning for, hvilken skat de kooperationsbeskattede selskaber skal betale.

Revisionsinstituttet

Konsolideringsfradrag 2016 og 2017

Godt nyt for konsolideringsfradraget i 2017

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Arbejdsgiverforbehold vedrørende invalidepension

SKM2016.474.SR

Vedrører: Pensionsbeskatningsloven

Skatterådet bekræfter, at det ikke har betydning for den skattemæssige behandling af invalidepension omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 4, litra c, hvis der i medfør af samme lovs § 17, stk. 1, nr. 4, udbetales invalidepension til arbejdsgiver efter det tidspunkt, hvor lønnen nedsættes med forskellen mellem sygedagpengesatsen og satsen for ressourceforløbsydelse.

 

Bindende svar: Gældseftergivelse - Koncernforbundne selskaber - Skattefri

SKM2016.470.SR

Vedrører: Kursgevinstloven § 3, § 4, § 6 og § 8. Selskabsskatteloven § 31 D

Skatterådet bekræfter, at det ikke vil medføre beskatning hos Spørger, såfremt långiver, der er et koncernforbundet selskab i X-land, eftergiver sit tilgodehavende hos Spørger på xxx USD

 

Bindende svar: Filial i udlandet - lempelse - skattebetaling i forskellige indkomstår

SKM2016.469.SR

Vedrører: Ligningsloven § 33

Skatterådet kan bekræfte, at spørger ved skatteberegningen for indkomståret 2016 kan opnå creditlempelse efter ligningslovens § 33, stk. 7, for skat betalt i B-land i starten af kalenderåret 2017 ved overførsel af midler fra B-land til Danmark.

 

Bindende svar: Trust - transparent - gave

SKM2016.461.SR

Vedrører: Ligningsloven § 16 K. Statsskatteloven § 4. Boafgiftsloven § 22, § 23 og § 25

Skatterådet bekræftede efter en konkret vurdering, at A TRUST ikke anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, idet trustens formue ikke var definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære.

Skatterådet bekræftede videre, at når det var trustens stifter, M, der anses som ejer af trustformuen, skulle han beskattes af eventuelle udlodninger af aktier, afkast af andre værdier og eventuelle værdistigninger. Det var heller ikke at betragte som et skattepligtigt salg for stifteren, hvis han overdrog aktier til trusten.

Endvidere bekræftede Skatterådet, at udbetalinger fra trusten til personer, som var begunstiget, var at betragte som gave fra stifteren til modtager, når der var tale om vederlagsfri overdragelse af formuefordele, som udslag af gavmildhed.

 

Afgørelse: Spørgsmål om, hvorvidt klager skulle beskattes af udenlandsk indkomst samt af fri bil.

SKM2016.471.LSR

Vedrører: Ligningslovens § 9, § 9A, stk. 1, § 16, stk. 1 og 4, § 16A, stk. 9 (nugældende stk. 5). Skatteforvaltningslovens § 26 og § 27, stk. 1. Statsskattelovens § 4, § 6, stk. 1, litra a

Det kunne ikke anses for godtgjort, at indbetalinger på klagers konto var refusion af eller forudbetaling af erhvervsmæssige udgifter, hvorfor der skete beskatning heraf. Landsskatteretten nedsatte forhøjelsen med en betaling mellem to af klagerens egne konti. Da en firmabil var placeret på klagerens bopæl påhvilede bevisbyrden for manglende rådighed klager, der var hovedaktionær i selskabet. Denne bevisbyrde var ikke løftet. Under de foreliggende omstændigheder, hvor klageren havde selvangivet og var blevet beskattet af en anden fri bil i de omhandlede indkomstår, og derudover ejede flere private biler, fandt Landsskatteretten, at det var betænkeligt at fastslå, at den manglende medtagelse af den pågældende Mercedes Benz R320 var udtryk for grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5s forstand. Beskatning kunne derfor alene ske i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 jf. SKM2014.504H. Forhøjelsen for indkomståret 2006 ansås herefter ikke for rettidigt foretaget.

 

Afgørelse: Spørgsmål om, hvorvidt klager opfyldte betingelserne for selvangivelsesomvalg.

SKM2016.468.LSR

Vedrører: Skatteforvaltningslovens § 30

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afslag på en anmodning om selvangivelsesomvalg fra kapitalafkastordningen til virksomhedsordningen, idet betingelserne for omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 ikke ansås for opfyldt.

 

Afgørelse: Spørgsmål om, hvorvidt klager drev erhvervsmæssig virksomhed og dermed kunne få godkendt fradrag for underskud ved planteavl og kvæghold.

SKM2016.460.LSR

Vedrører: Ligningslovens § 14, stk. 1, stk. 2 og stk. 3. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a

Da der ikke var udsigt til at et landbrug med planteavl og kvægdrift, der blev drevet som bi-virksomhed, selv efter en længere årrække kunne give et resultat på 0 eller derover efter driftsmæssige afskrivninger, fandt Landsskatteretten ikke, at der var drevet erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende i de pågældende indkomstår. Landsskatteretten lagde til grund, at der skulle ske årlige afskrivninger i størrelsesordenen kr. 200.000 under henvisning til en syn og skønserklæring i sagen. Disse afskrivninger var i øvrigt underbygget af de afskrivninger klager havde foretaget regnskabsmæssigt. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at landbruget arealmæssigt var af betydeligt omfang og måtte anse for at være drevet teknisk landbrugsfagligt forsvarligt.

 

Afgørelse: Bindende svar om hvorvidt erstatningskrav kan fradrages som tab på en fordring.

SKM2016.459.LSR

Vedrører: Kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 1. pkt. og § 26, stk. 1 og stk. 2.

Tab på fordring/erstatningskrav kunne ikke fradrages. Der blev lagt vægt på, at der først var etableret en pengefordring omfattet af kursgevinstloven på det tidspunkt, hvor der var sket en misligholdelse af fordringen på den ydelse, som klager havde indgået aftale om. Da kursværdien af pengefordringen på misligholdelsestidspunktet måtte anses at være 0, var der ikke lidt et fradragsberettiget tab.

 

Afgørelse: Spørgsmål vedrørende klage over ejendomsværdi, grundværdi og omberegnet grundværdi.

SKM2016.458.LSR

Vedrører: Vurderingslovens § 2, 2. pkt., § 6, jf. § 9, stk. 1, § 6, jf. § 13, stk. 1 og stk. 2, § 10, stk. 3, § 16 samt § 33, stk. 17. Jordforureningslovens § 5

Landsskatteretten fandt ikke, at der ved omberegning af grundværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 17 om ændrede planforhold og anvendelse, var hjemmel til at inddrage forhold om forurening og manglende byggemodning, idet disse forhold allerede var til stede på grunden og ikke er en del af den ændrede anvendelse.

 

Afgørelse: Spørgsmål vedrørende afslag på genoptagelse af ejendomsvurdering.

SKM2016.457.LSR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 1, jf. § 35 a, stk. 2. § 33, stk. 3 og § 33, stk. 5

Landsskatteretten fandt, at genoptagelse af en ejendomsvurdering med rette var afslået, idet forhold vedrørende krav i lokalplaner og placering i grundværdiområde ikke blev anset for fejlagtige registreringer omfattet af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1.

 

Afgørelse: Spørgsmål om hvorvidt udlejning af ejendom kan anses for erhvervsmæssig virksomhed.

SKM2016.456.LSR

Vedrører: Forretningsordenens § 12, stk. 4

Landsskatteretten fandt ikke, at der forelå tilstrækkeligt sikkert grundlag for at fravige udgangspunktet i dansk skatteret om, at udlejning af fast ejendom er erhvervsmæssig virksomhed, og hjemviste sagen til SKAT til foretagelse af en fornyet opgørelse af det skattemæssige resultat ved udlejningen efter de i afgørelsen anførte retningslinier.

 

Afgørelse: Spørgsmål vedrørende afslag på genoptagelse af ejendomsvurdering.

SKM2016.455.LSR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 1, jf. § 35 a, stk. 2

Landsskatteretten fandt, at genoptagelse af en ejendomsvurdering med rette var afslået, idet forhold vedrørende bygningers anvendelse ikke blev anset for fejlagtige registreringer omfattet af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1.

 

Afgørelse: Spørgsmål om, hvorvidt en klagesag var berørt af en praksisændring og dermed berettigede klager til ekstraordinært at få sin sag genoptaget.

SKM2016.452.LSR

Vedrører: Skatteforvaltningslovens § 26 og § 27, stk. 1, nr. 1-8

Landsskatteretten fandt, at SKAT med rette havde afslået en anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 1999-2009, der var begrundet i den ændrede beregningspraksis vedrørende personfradrag, jf. SKATs styresignal, SKM2013.920, vedrørende genoptagelse af skatteansættelserne for indkomståret 2010 og efterfølgende indkomstår.

 

Dom: SKATs kontrolinformationsregister (KINFO) - registrering - sletning

SKM2016.466.ØLR

Vedrører: Skattekontrolloven § 6F

Efter skattekontrollovens § 6 F kan der for at imødegå overtrædelse af lovgivningen om skatter og andre ydelser til det offentlige oprettes et register over fysiske og juridiske personer, der har påført eller forsøgt at påføre det offentlige betydelige tab af skatter m.v.

Skatteyderen gjorde gældende, at registreringen af ham var ugyldig, fordi SKAT ikke konkret havde begrundet nødvendigheden heraf i forhold til registrets formål.

Landsretten bemærkede, at det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, af optagelseskriterierne for registrering er objektive, og at det var ubestridt under sagen, at disse betingelser var opfyldt.

Da lovgiver med de objektive optagelseskriterier netop har angivet, hvornår det er nødvendigt at foretage registrering for at opfylde formålet med registreringen, fandt landsretten ikke grundlag for at antage, at der gjaldt et yderligere krav om nødvendigheden af registrering i forhold til registrets formål.

Landsretten tiltrådte derfor, at SKATs afgørelse var tilstrækkelig og konkret begrundet og stadfæstede derfor byrettens frifindelse af Skatteministeriet ( SKM2015.678.BR )

 

Dom: Anke - påstandens økonomiske værdi - procesbevillingsnævnets tilladelse - afvisning

SKM2016.465.VLR

Vedrører: Retsplejeloven §368

Byrettens dom i første instans indebar, at en af skattemyndighederne foretaget forhøjelse af et selskabs skattepligtige indkomst for tre indkomstår blev nedsat til i alt 57.020, kr. Selskabet ankede byrettens dom med påstand om, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0, kr. Skatten af forhøjelsen var opgjort til kr. 14.255,-

Til spørgsmålet om, hvorvidt ankesagen kunne admitteres, udtalte landsretten, at sagens værdi skulle opgøres til den ændring i skattetilsvaret, der tilsigtedes. Sagen angik således et krav, som efter påstanden for landsretten havde en økonomisk værdi, der ikke oversteg 20.000, kr. Byrettens dom kunne derfor kun ankes med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. retsplejelovens § 368, stk. 1, 2. pkt., og da denne tilladelse ikke forelå, afviste landsretten anken.

 

Dom: Bindende svar - Afvisning - Kontrolsag

SKM2016.463.BR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 24, stk. 2

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt SKAT med rette havde afvist sagsøgerens anmodning om bindende svar, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

Retten tilkendegav, at skatteydere i udgangspunktet har ret til et bindende svar fra SKAT. Retten fandt dog ikke anledning til at tilsidesætte SKATs skøn, hvorefter anmodningen om bindende svar konkret var blevet afvist. Retten henviste i den forbindelse bl.a. til, at anmodningen kunne have sammenhæng med en allerede verserende kontrolsag i forhold til sagsøgeren.

 

Dom: Præjudiciel forelæggelse - kildebeskatning - udbytter - udenlandske kollektive investeringsinstitutter

SKM2016.462.ØLR

Vedrører: Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6

Parterne var enige om, at der til EU-Domstolen burde stilles spørgsmål, om bestemmelserne om kapitalens fri bevægelighed og den frie udveksling af tjenesteydelser er til hinder for en ordning som den danske, hvorefter en mulighed for kildeskattefritagelse er forbeholdt hjemmehørende investeringsinstitutter. Landsretten tiltrådte, at et sådant spørgsmål skulle forelæggelse Domstolen. Efter sagsøgernes opfattelse burde der stilles yderligere 4 spørgsmål. Landsretten afviste at stille 2 af spørgsmålene, med den begrundelse at de var indeholdt i det spørgsmål, som efter parternes fælles opfattelse burde stilles. Spørgsmålene var dermed overflødige. Med den begrundelse at der ikke forelå tvivl om forståelsen af EU-retten, afviste Landsretten at stille spørgsmål, om EU-retten er til hinder for en ordning som den danske, hvor der sondres mellem akkumulerende og udloddende investeringsforeninger. Med samme begrundelse afviste landsretten ligeledes at stille et spørgsmål om betingelserne for, at sagsøgerne vil kunne kræve tilbagebetaling af kildeskatter, hvis dele af den danske beskatningsordning viser sig at være i strid med EU-retten.

 

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2016.451.LSR Spørgsmål om, hvorvidt SKAT kunne foretage modregning i et selskabs momstilgodehavende til dækning af gæld vedrørende afgifter for kontrol og analyse af foderstoffer og dyr.

Vedrører: Inddrivelseslovens § 2, stk. 1-4, samt § 17

Landsskatteretten fandt, at det var med rette, at SKAT havde foretaget modregning i selskabets momstilgodehavende til dækning af klagerens gæld til Fødevarestyrelsen, på trods af at kravet var omtvistet ved overdragelsen til inddrivelse. Der blev lagt vægt på, at SKAT havde handlet i overensstemmelse med inddrivelseslovens § 2 og inddrivelsesbekendtgørelsens § 3, samt at SKAT ikke havde været forpligtet til at foretage partshøring forud for afgørelsen om modregning.


Indholdsfortegnelse 

Nye straffesager

SKM2016.467.ØLR Straf - Forsvarersalær - ikke afsluttet - kærefrist beregnes fra modtagelsen

Vedrører: Forsvarerbistandsloven § 1 og § 4. Retsplejeloven § 741

T havde fået beskikket en advokat i en administrativ straffesag.

Byretten fastsatte et salær på 12.000 kr. med tillæg af moms og fastslog at salæret skulle betales af statskassen. Straffesagen var på det tidspunkt ikke afsluttet.

SKAT kærede byrettens kendelse. SKAT havde ikke modtaget byrettens kendelse om fastsættelse af salær, men blev først bekendt med den, da der blev rykket for betaling af salær.

Landsretten fastslog, at da straffesagen mod T ikke er afsluttet, bør der ikke på nuværende tidspunkt træffes afgørelse om, hvem der endeligt skal udrede salæret til den for T beskikkede forsvarer. Landsretten lagde modtagelsesdatoen for byrettens kendelse til grund ved beregning af kærefristen på 14 dage.

SKM2016.464.BR Straf - ikke rettidig indberetning til indkomstregistret - udeblivelse

Vedrører: Skattekontrolloven § 14, stk. 2

T var tiltalt for overtrædelse af skattekontrollovens § 14, stk. 2. Han havde ikke rettidigt opfyldt en pligt, der påhvilede ham, idet han ikke inden den i loven fastsatte frist indberettede oplysninger om løn m.v. vedrørende 4 ansatte, trods tidligere vejledning herom af SKAT.

T udeblev uden at oplyse retten om gyldig grund for sin udeblivelse. Retten anså derfor T for at have tilstået forholdet.

Retten fastsatte bøden til 10.000 kr.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 13/5623893
Udlejning af sommerhuse
Klagen vedrører ansættelse af overskud fra udlejning af sommerhuse. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 05-09-2016

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 17-10-2016 - 15-11-2016

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 10-11-2016 dom i C-449/14 P Statsstøtte DTS Distribuidora de Televisión Digital mod Kommissionen
Fiskale bestemmelser
Stævning (EUT/EFT) HTML / PDF

 

Nye sager for domstolen

C-399/16 X

Skal artikel 43 EF og artikel 48 EF (nu artikel 49 TEUF og artikel 53 TEUF) fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter et moderselskab med hjemsted i en medlemsstat for så vidt angår det beløb, som det har investeret i et datterselskab, som har hjemsted i en anden medlemsstat, ikke kan tage hensyn til valutatab, mens det ville kunne gøre dette, såfremt det nævnte datterselskab var optaget i en skattemæssig enhed – med en nederlandsk skattemæssig enheds egens...

C-398/16 X

Skal artikel 43 EF og artikel 48 EF (nu artikel 49 TEUF og artikel 53 TEUF) fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter et moderselskab med hjemsted i en medlemsstat for så vidt angår et lån, som vedrører et kapitalindskud i et datterselskab, der har hjemsted i en anden medlemsstat, nægtes et rentefradrag, mens dette fradrag ville kunne anvendes, såfremt det nævnte datterselskab var optaget i en skattemæssig enhed – med en nederlandsk skattemæssig enheds egen...


Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

ST 12670 2016 REV 1: Kommissionens meddelelse om yderligere foranstaltninger for at øge gennemsigtigheden på skatteområdet og bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse Udkast til Rådets konklusioner Vedtagelse

ST 13139 2016 INIT: Kommissionens meddelelse om yderligere foranstaltninger for at øge gennemsigtigheden på skatteområdet og bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse - Rådets konklusioner (den 11. oktober 2016)

 

Nyt fra Parlamentet

Direkte beskatning: Person- og selskabsbeskatning  

 

Nyt fra Skatteministeriet og Skatteforvaltningen

Nyhedsbrev til virksomheder

FATCA indberetning 2015 - kvitteringer fra IRS


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 28 Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven. (Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til Folketingets Ombudsmand, overførelse af sager om fradrag for forbedring af grundværdi fra Landsskatteretten til vurderingsankenævnene, ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse og ved overspringelse af klageinstans i sager om ejendomsvurderinger, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørelsesordningen m.v.).

Bilag

Bilag 2

Henvendelse af 13/10-16 fra Accura

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om kommentar til henvendelse af 13/10-16 fra Accura, til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 8

Indtægtsliste for juni måned 2016

Bilag 10

Orientering om notat fra Udenrigsministeriet om modtagelse af Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2016/0613>2016/0616 (dokumentnr. SG-Greffe (2016)D/13855)

Bilag 12

Henvendelse af 9/10-16 fra Steen Fredborg, Nimtofte vedrørende beløbsgrænse på børneopsparing

Spørgsmål og svar

Spm. 2

MFU spm. om ministeren kan bekræfte, at en afskaffelse af Grøn check, på samme måde som f.eks. en sænkelse af personfradraget, teknisk set vil udgøre ...  Svar  

Spm. 6

Spm. om talepapir fra samrådet den 8. september 2016 om svindel med refusion af udbytteskat, jf. folketingsår 2015-16, SAU alm. del - samrådsspørgsmål...  Svar  

Spm. 9

Spm. om, hvor meget huslejerne forventes at stige som følge af det nye vurderingssystem og regeringens foreslåede boligskattesystem i hele landet og h...  Svar  

Spm. 11

Spm. om, hvordan regeringens forslag til boligbeskatning vil påvirke indkomstfordelingen set i forhold til, hvis gældende regler videreføres, til skat...  Svar  

Spm. 13

Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 7. oktober 2016 om den geografiske fordeling af topskattelettelser, til skatteministeren  Svar  

Spm. 14

Spm. om, hvor stor en sænkelse af skatten en ejer af en villa, der i 2016 er vurderet til 20 mio. kr., vil få i 2021 som følge af regeringens udspil ”...  Svar  

Spm. 15

Spm. om en model for, hvordan lempelser i skatten på arbejde, der kan blive aktuelle såfremt boligskatterne kommer til at give et større provenu til s...  Svar  

Spm. 16

Spm. om, hvorfor regeringen i udspillet ”Tryghed for boligejerne” foreslår en generel nedsættelse af ejendomsvurderingerne (det såkaldte forsigtigheds...  Svar  

Spm. 17

Spm. om, hvordan boligskatter, der ikke indbetales, men indefryses og først betales senere, indgår i forhold til målet om, at boligskatterne samlet se...  Svar  

Spm. 18

Spm. om, hvad boligskatternes andel af de samlede skatteindtægter er i dag sammenlignet med, hvad regeringen forventer at denne andel udgør i 2040, ti...  Svar  

Spm. 19

Spm. om, hvad regeringens forslag om et nyt boligskattesystem, som det fremgår i udspillet ”Tryghed for boligejerne”, vil betyde for henholdsvis arbej...  Svar  

Spm. 20

Spm. om den samlede boligbeskatning for en villa i Gentofte, der i 2016 er vurderet til 20 mio. kr. i årene 2017-2025, samt i 2040, til skatteminister...  Svar  

Spm. 21

Spm. om der er en risiko for ”hamstring” på boligmarkedet med kraftigt stigende boligpriser til følge, der vil presse satserne på henholdsvis den almi...  Svar  

Spm. 22

Spm. om, hvordan regeringens samlede forslag inklusiv skatterabat, aflyst grundskyld og lavere beskatningssatser samt grundskyldspromille, som det fre...  Svar  

Spm. 23

Spm. om, hvorvidt den foreslåede ændring af boligbeskatningen vil betyde, at det efter regeringens mening bliver nødvendigt også at sænke beskatningen...  Svar  

Spm. 24

Spm. om, hvor meget en ejerlejlighed på 100 m2, en andelslejlighed på 100 m2 og en lejelejlighed på 100 m2 i henholdvis Nakskov, København, Odense, Aa...  Svar  

Spm. 27

MFU spm. om at redegøre for de provenumæssige virkninger af at hæve bundfradraget for udlejning af sommerhuse fra de nuværende 21.000 kr. til henholds...  Svar  

Spm. 28

Spm. om at oversende talepapir fra samrådet den 11/10-16 om skattelettelser i regeringens udspil ”Et stærkere Danmark - Jobreform”, jf. SAU alm. del -...  Svar  

Spm. 29

Spm. om regeringens nye forslag til ejendomsvurderingssystem og et nedslag i vurderinger for ejendomme beliggende tæt på støj, til skatteministeren  Svar  

Spm. 30

Spm. om ministeren vil sende en aktuel status for arbejdet med dobbeltbeskatningsoverenskomster, til skatteministeren  Svar  

Spm. 31

Spm. om ministeren vil sende udvalget en redegørelse indenfor Skatteministeriets lovgivning, hvor der er iværksat lovovervågning, til skatteministeren  Svar  

Spm. 32

Spm. om ministeren vil redegøre for igangværende slovakiske formandsskabs prioriteter, til finansministeren  Svar  

Spm. 33

Spm. om, hvordan den samlede årlige statsstøtte til det danske rederierhverv er sammensat, og hvordan den opgøres, til skatteministeren  Svar  

Spm. 34

Spm. om medregning af udenlandske søfolk ombord på danske skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, til skatteministeren  Svar  

Spm. 35

Spm. om udenlandske nationaliteter af søfolk ombord på danske skibe registreret i DIS er medtaget i opgørelsen af statsstøtten, til skatteministeren  Svar  

Spm. 36

Spm. om der indgår andre ændringer i opgørelsesmetoden af den danske statsstøtte til det danske rederierhverv, til skatteministeren  Svar  

Spm. 37

Spm. om størrelsen på statsstøtten i 2016-priser, til skatteministeren  Svar  

Spm. 38

Spm. om, hvilke tiltag der gennemføres for løbende at kontrollere, at de danske rederier, der udbetaler DIS-nettoløn, fastsætter lønnen som en reel ne...  Svar  

Spm. 39

Spm. om, hvordan EU-kommissionen har kunnet acceptere den danske støtteordning, til skatteministeren  Svar  

Spm. 40

Spm. om, det er en korrekt udlægning af EU-Kommissionens godkendelse af den danske støtteordning, til skatteministeren  Svar  

Spm. 41

Spm. om, ministeren vil fremlægge skriftlig dokumentation for, at EU-Kommissionen har accepteret den danske støtteordning, til skatteministeren  Svar  

Spm. 42

Spm. om opgørelser over de beskæftigelsesmæssige gevinster for dansk arbejdskraft og EU-arbejdskraft hos danske rederier i DIS-skibe, til skatteminist...  Svar  

Spm. 43

Spm. om fremsendelse af en tidslinje for boligskatteudspillet fra nu og frem til og med 2025, til skatteministeren  Svar  

Spm. 44

Spm. om, hvorvidt regeringen påregner skattestigninger eller skattelettelser for erhvervsejendomme sammenlignet med i dag samt et skøn over provenuet ...  Svar  

Spm. 45

Spm. om, hvad den samlede reduktion af boligskatterne i 2021, 2025 og 2040 er sammenholdt med, hvis man lod skattestoppet fra 2001 udløbe og genindfør...  Svar  

Spm. 46

Spm. om, hvordan progressionen i boligbeskatningen ændres med de foreslåede satser for både almindelig sats, høj sats og grundskyld og den nye beløbsg...  Svar  

Spm. 47

Spm. om, hvilke konsekvenser det vil få, hvis ejendomspriserne i de store byer og Nordsjælland stiger mere end BNP, som det er sket de sidste 10 år, t...  Svar  

Spm. 48

Spm. om en begrundelse for, at muligheden for at indefryse stigende boligskatter gælder generelt og for alle uanset indkomst, hvis stigningen i boligs...  Svar  

Spm. 49

Spm. om, hvilke initiativer regeringen vil foreslå frem til 2021 for boligejere, der har svært ved at betale stigende boligskatter, til skatteminister...  Svar  

Spm. 50

Spm. om, hvorvidt tilbagebetalingen af for meget betalt skat sker til den nuværende ejer af boligen eller også til tidligere ejere, til skatteminister...  Svar  

Spm. 51

Spm. om, hvordan kommunerne skal kompenseres i forhold til de foreslåede ændringer i grundskylden, til skatteministeren  Svar  

Spm. 52

Spm. om, hvorfor opskrivningen af statsstøtten gennem DIS er på omkring 30 pct., således at statsstøtten for udenlandske søfolk udgør ca. 24 pct. af d...  Svar  

Spm. 626

MFU spm. om, i tabelform fordelt på kommuner oplyse, hvor meget antallet af økonomisk fattige børn ventes at stige som følge af indførelsen af et grad...  Svar  

Spm. 629

Spm. om at redegøre for, hvor stor en del der formodes at være svindel af den samlede refusion af udbytteskat i perioden fra SKAT i slut juni modtog e...  Svar  

Spm. 630

Spm. om kommentar til artiklen ”Margrethe Vestager: Mange lande kunne få del i efterskatten” bragt på fagpressen.eu og redegøre for muligheden for, at...  Svar  

Spm. 631

Spm. om kommentar til artiklen ”Dáil Apple Debate: Goverment wins appeal motion” bragt på The Irish Times den 7. september 2016, hvor Irlands Finansmi...  Svar  

Spm. 644

Spm. om ministeren har bedt EU-Kommissionen om hjælp til at undersøge, om dele af det beløb, som EU-Kommissionen har dømt Apple til at betale i efters...  Svar  

Spm. 645

MFU spm. om, hvad baggrunden er for, at regeringens forslag om besparelser på børne- ungeydelsen, jf. regeringens udspil ”Et stærkere Danmark – Jobref...  Svar  

Spm. 646

MFU spm. om, hvor mange familier, hvor den ene eller begge forældre betaler topskat, der rammes af regeringens forslag om besparelse på børne- og unge...  Svar  

Spm. 648

MFU spm. om regeringen har dokumentation for, at det tredje og fjerde barn er billigere end det første og andet barn, til skatteministeren  Svar  

Spm. 649

MFU spm. om, hvilke intentioner, der er bag regeringens forslag om besparelser på børne- og ungeydelsen, til skatteministeren  Svar  

Spm. 650

MFU spm. om ministeren mener, at ordet ”stordriftsfordele”, der normalt anvendes om den omkostningsfordel per enhed, som kommer ved øget produktion i ...  Svar  

Spm. 651

MFU spm. om, i hvilken grad flerlingefamilier (familier med tvillinger og trillinger) berøres økonomisk af regeringens forslag om besparelser på børne...  Svar  

Spm. 652

MFU spm. om at redegøre for intentionerne bag reduktionen i børnefamilieydelsen målrettet flerlingefamilier, som blev gennemført af den tidligere VK-r...  Svar  

Spm. 657

Spm. om at opgøre, hvor meget den såkaldte afdæmpede regulering af overførselsindkomsterne mellem hhv. 2016-2023 og 2024-2025 udgør i mindre rådigheds...  Svar  

Spm. 658

Spm. om at opgøre, hvor meget den såkaldte afdæmpede regulering af overførselsindkomsterne mellem hhv. 2016-2023 og 2024-2025 udgør i mindre rådigheds...  Svar  

Spm. 659

Spm. om at opgøre, hvor meget den såkaldte afdæmpede regulering af overførselsindkomsterne mellem hhv. 2016-2023 og 2024-2025 udgør i mindre rådigheds...  Svar  

Spm. 660

Spm. om at opgøre, hvor meget den såkaldte afdæmpede regulering af overførselsindkomsterne mellem hhv. 2016-2023 og 2024-2025 udgør i mindre rådigheds...  Svar  

Spm. 661

Spm. om at opgøre, hvor meget den såkaldte afdæmpede regulering af overførselsindkomsterne mellem hhv. 2016-2023 og 2024-2025 udgør i mindre rådigheds...  Svar  

Spm. 662

Spm. om at opgøre, hvor meget den såkaldte afdæmpede regulering af overførselsindkomsterne mellem hhv. 2016-2023 og 2024-2025 udgør i mindre rådigheds...  Svar  

Spm. 663

Spm. om at opgøre, hvor meget den såkaldte afdæmpede regulering af overførselsindkomsterne mellem hhv. 2016-2023 og 2024-2025 udgør i mindre rådigheds...  Svar  

Spm. 664

Spm. om at opgøre, hvor meget den såkaldte afdæmpede regulering af overførselsindkomsterne mellem hhv. 2016-2023 og 2024-2025 udgør i mindre rådigheds...  Svar  

Spm. 665

Spm. om at opgøre antallet af indvandrerfamilier, der modtager børne- og ungeydelse for tre børn eller flere, til skatteministeren  Svar  

Spm. 666

Spm. om at opgøre, hvor meget det samlet set vil koste statskassen frem til år 2025 at give fuld børne- og ungeydelse til indvandrerfamilier med tre b...  Svar  

Spm. 667

Spm. om at redegøre for, hvor stor en andel af indvandrerfamilier, der modtager børne- og ungeydelse for tre børn eller mere, hvor begge forældre er i...  Svar  

Spm. 668

Spm. om at redegøre for, hvor stor en andel af indvandrerfamilier, der modtager børne- og ungeydelse for tre børn eller mere, hvor begge forældre er p...  Svar  

Spm. 669

Spm. om at opgøre, hvor meget mindre et gennemsnitligt LO-par med to børn og i lejebolig vil have i rådighedsbeløb, hvis ikke JobReformen gennemføres,...  Svar  

Spm. 670

Spm. om at opgøre, hvor meget mindre et gennemsnitligt LO-par med to børn og i lejebolig vil have i rådighedsbeløb, hvis ikke helhedsplanen gennemføre...  Svar  

Spm. 671

Spm. om at opgøre, hvor meget mindre et gennemsnitligt LO-par med to børn og i ejerbolig vil have i rådighedsbeløb, hvis ikke JobReformen gennemføres,...  Svar  

Spm. 672

Spm. om at opgøre, hvor meget mindre et gennemsnitligt LO-par med to børn og i ejerbolig vil have i rådighedsbeløb, hvis ikke helhedsplanen gennemføre...  Svar  

Spm. 673

Spm. om at opgøre, hvor meget mindre et funktionærpar med to børn og i ejerbolig vil have i rådighedsbeløb, hvis ikke JobReformen gennemføres, til ska...  Svar  

Spm. 674

Spm. om at opgøre, hvor meget mindre et funktionærpar med to børn og i ejerbolig vil have i rådighedsbeløb, hvis ikke helhedsplanen gennemføres, til s...  Svar  

Spm. 675

Spm. om at opgøre, hvor meget mindre et højtlønnet funktionærpar med to børn og i ejerbolig vil have i rådighedsbeløb, hvis ikke JobReformen gennemfør...  Svar  

Spm. 676

Spm. om at opgøre, hvor meget mindre et højtlønnet funktionærpar med to børn og i ejerbolig vil have i rådighedsbeløb, hvis ikke helhedsplanen gennemf...  Svar  

Spm. 677

Spm. om at opgøre, hvor meget mindre en enlig HK’er (minimalløn) uden børn og i lejebolig vil have i rådighedsbeløb, hvis ikke JobReformen gennemføres...  Svar  

Spm. 678

Spm. om at opgøre, hvor meget mindre en enlig HK’er (minimalløn) uden børn og i lejebolig vil have i rådighedsbeløb, hvis ikke helhedsplanen gennemfør...  Svar  

Spm. 679

Spm. om at opgøre, hvor meget mindre et HK-par (minimalløn) med to børn og i lejebolig vil have i rådighedsbeløb, hvis ikke JobReformen gennemføres, t...  Svar  

Spm. 680

Spm. om at opgøre, hvor meget mindre et HK-par (minimalløn) med to børn og i lejebolig vil have i rådighedsbeløb, hvis ikke helhedsplanen gennemføres,...  Svar  

Spm. 681

Spm. om at opgøre, hvor meget mindre en enlig LO’er uden børn og i lejebolig vil have i rådighedsbeløb, hvis ikke JobReformen gennemføres, til skattem...  Svar  

Spm. 682

Spm. om at opgøre, hvor meget mindre en enlig LO’er uden børn og i lejebolig vil have i rådighedsbeløb, hvis ikke helhedsplanen gennemføres, til skatt...  Svar  

Spm. 683

Spm. om at oversende en skematisk oversigt over penge anvendt til at lette topskatten i hhv. Skattereformen 2012 og helhedsplanen, til skatteministere...  Svar  

Spm. 684

Spm. om at redegøre for, hvordan Danmarks BNP vil udvikle sig frem til 2025 i forhold til Sveriges, såfremt ingen af elementerne i helhedsplanen genne...  Svar  

Spm. 685

Spm. om at opgøre, hvor mange personer, der som følge af afskaffelsen af de såkaldt ”særlige lave kontanthjælpsydelser” i Finansloven for 2012, havde ...  Svar  

Spm. 686

Spm. om at redegøre for, hvor meget personskattelettelser har bidraget til i øget BNP siden 2001? Svaret bedes opgjort samlet og pr. indbygger, til sk...  Svar  

Spm. 687

Spm. om at redegøre for, hvor meget personskattelettelser har bidraget til i øget beskæftigelse siden 2001, til skatteministeren  Svar  

Spm. 689

Spm. om at redegøre for, hvordan den forventede samlede BNP-vækst i helhedsplanen fordeler sig på regioner og kommuner, til skatteministeren  Svar  

Spm. 690

Spm. om at redegøre for, hvordan den forventede samlede BNP-vækst pr. indbygger i helhedsplanen fordeler sig på regioner og kommuner, til skatteminist...  Svar  

Spm. 704

Spm. om kommentar til henvendelsen af 15/9-16 fra Jørgen René Byrholt vedrørende inddrivelse af visse offentlige udeståender, til skatteministeren  Svar  

Spm. 705

Spm. om at kommentere artiklen bragt på Berlingske Business den 19. september 2016 ”Skat til bilforhandler: Utilfreds med afgørelse? Klagegebyret er ...  Svar  

Spm. 706

Spm. om ministeren finder det muligt at afklare den omtalte sag via en principiel afgørelse frem for at betragte den som bestående af enkeltstående kl...  Svar  

Spm. 710

Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/9-16 fra Nurses Gambian Project vedrørende skatte- og momsfritagelse i forbindelse med hjælpearbejde, til ska...  Svar  

Spm. 722

MFU spm. om, hvad statens merprovenu ville være, såfremt indbetalinger til ratepensioner og livrenter ikke længere er fradragsberettiget i topskatten,...  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 21

Vil ministeren tage initiativ til at ændre på reglerne, således at den lille lokale sportshal Bjert-hallen ikke gøres skattepligtig, men fortsat kan h...

Spm. S 27

Hvad er ministerens holdning til, at SKAT – af alle steder – benytter sig af et selskab, hvor hovedaktionæren er placeret i et skattely?

Spm. S 5

Vil ministeren, ligesom man har gjort det i Sverige, bede Uber i Danmark om at udlevere oplysninger for året 2015 på samtlige chauffører til skattemyn...

Spm. S 73

Hvorledes mener ministeren, at lukningen af SKAT's centre i Korsør og Holbæk understøtter regeringens plan »Bedre balance – statslige arbejdspladser t...

Spm. S 88

Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt at lukke de to stadigt eksisterende skattecentre i Holbæk og Korsør, når der fremadrettet skal ansættes 1.000 nye medarbejdere i SKAT?

Samrådsspørgsmål

Spm. O

Samrådsspm. om den fejlagtige opgørelse af skønnet over den danske statsstøtte til det danske rederierhverv gennem DIS-ordningen, til skatteministeren

Spm. P

Samrådsspm. om opgørelsesmetode for skønnet over statsstøtten til det danske rederierhverv, til skatteministeren

Spm. Q

Samrådsspm. om Folketinget har fået fejlagtige oplysninger om størrelsen på statsstøtten for 2014 og 2015, til skatteministeren

Spm. R

Samrådsspm. om hvorfor staten bestred, at beregningerne af DIS-statsstøtten var forkert, til skatteministeren

Spm. S

Samrådsspm. om der er grund til at ændre på opgørelsen af statsstøtten gennem DIS, til skatteministeren

Spm. T

Samrådsspm. om hvordan det sikres, at statsstøtten ikke overstiger det statsstøtteloft som EU-kommissionen har fastsat, til skatteministeren