|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Fortegnelser
Tidligere år
Support og hjælp
SkatteMail 2016, uge 38
Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. en artikel om at lejere diskrimineres skattemæssigt ved Airbnb-udlejning. Overskud ved udlejning via fx Airbnb beskattes som kapitalindkomst, hvis det er et hus eller en ejerlejlighed, der udlejes, men som personlig indkomst, hvis det er en andels- eller lejebolig, som udlejes. Desudene er der kommet en række domme og afgørelser, bl.a. om sikkerhedstillelse i virksomhedsordningen.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Indhold
Artikler og interessante links
Seneste nyt i sagen om godtgørelse af parkeringsudgifter
Skattefrihed for indsamlinger via Facebook
Lejere diskrimineres skattemæssigt ved Airbnb-udlejning
Pensionist med sommerhus i Danmark, pas på efter nytår!
FACIT september 2016
Bindende svar
Ejendomsavance - forlods ekspropriation
Investering i aktier og obligationer, hvor det var overladt til flere formueforvaltere at foretage køb og salg, som hovedsageligt indgik i puljer, var ikke næring - forening skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6
Skattefri grenspaltning - anvendelse af underskud efter spaltningen
Skattefri grenspaltning - fordeling af underskud
Sikkerhedsstillelse - virksomhedsordningen
Domme
Afvist - Overskridelse af indbringelsesfristen
Kursgevinst - tvangsindløst - kommanditselskab
Omkostningsgodtgørelse - skattepligtig forening - tidspunkt for vurdering
Fradrag for forbedringer i grundværdien
Gaveafgift - hævet på moders bankkonto - formodning for gave
Ikke offentliggjorte afgørelser
Nyt fra EU-Domstolen
1 ny sag
1 dom
Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20160919' AND [SkatteraadChanged] <= '20160925') OR ([LSRChanged] >= '20160919' AND [LSRChanged] <= '20160925') OR ([ByretChanged] >= '20160919' AND [ByretChanged] <= '20160925') OR ([LandsretChanged] >= '20160919' AND [LandsretChanged] <= '20160925') OR ([HojesteretChanged] >= '20160919' AND [HojesteretChanged] <= '20160925')) ORDER BY AppelId DESC
Angivelsesfrister den kommende uge
| Dato | Angivelse | Periode |
| 26-09-2016 | Moms i 2016 | Moms for august måned 2016 |
| 26-09-2016 | EU-salg uden moms/DK-VIES i 2016 | August måned 2016 |
| 30-09-2016 | A-skat mv. for store virksomheder i 2016 | September 2016 |
Artikler og interessante links
BDOSeneste nyt i sagen om godtgørelse af parkeringsudgifter Det ligger fast, at reglerne for, hvad der indgår i grundlaget for den skattefrie kørselsgodtgørelse, tidligst bliver ændret til nytår. SKAT er på vej med en udmelding om, hvorledes der skal forholdes i tiden indtil da. |
BDOSkattefrihed for indsamlinger via Facebook I langt de fleste tilfælde vil penge, der indsamles via fx Facebook, være skattefrie for modtageren, men der findes undtagelser. Det er vigtigt, at initiativtagerne husker at anmelde indsamlingen til Indsamlingsnævnet. |
BDOLejere diskrimineres skattemæssigt ved Airbnb-udlejning Overskud ved udlejning via fx Airbnb beskattes som kapitalindkomst, hvis det er et hus eller en ejerlejlighed, der udlejes, men som personlig indkomst, hvis det er en andels- eller lejebolig, som udlejes. |
Ret&Råd AdvokaterPensionist med sommerhus i Danmark, pas på efter nytår! Dansk advokat med speciale i spansk/danske retsforhold, advarer om skattepligt ved helårssommerhuse. |
Revisorgruppen DanmarkSKAT - SKAT ikke |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenBindende svar: Ejendomsavance - forlods ekspropriation
SKM2016.421.SR
Vedrører: Ejendomsavancebeskatningsloven § 1 og § 11. Jernbaneloven § 33
Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers ejendom kunne afstås på ekspropriationslignende vilkår i forbindelse med anlæg af en ny jernbane over Vestfyn uden skattemæssige konsekvenser efter skattefritagelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 11.
Bindende svar: Investering i aktier og obligationer, hvor det var overladt til flere formueforvaltere at foretage køb og salg, som hovedsageligt indgik i puljer, var ikke næring - forening skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6
SKM2016.415.SRVedrører: Selskabsskatteloven § 1. Aktieavancebeskatningsloven § 17
Skatterådet kunne efter en konkret vurdering bekræfte, at en forening, som var skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og som investerede i aktier og obligationer via forskellige porteføljeforvaltere, ikke kunne anses for at drive næring med køb og salg af aktier og andre værdipapirer. Skatterådet henså til at foreningen ikke selv foretog køb og salg, men overlod det til formueforvaltere i banker at foretage køb og salg, og disse banker i overvejende grad lod foreningens formue indgå i puljer med andre investorer.
Bindende svar: Skattefri grenspaltning - anvendelse af underskud efter spaltningen
SKM2016.413.SRVedrører: Fusionsskatteloven § 15 a, stk. 2, § 15 a, stk. 3, § 15 c, stk. 2, § 8, stk. 6 og § 15 b, stk. 2
Skatterådet besvarede en række spørgsmål om underskudsanvendelse efter en skattefri grenspaltning. Skatterådet fandt ikke, at der var hjemmel i lovgivningen til at fordele et skattemæssigt underskud mellem det indskydende og det modtagende selskab i en skattefri grenspaltning. Der skulle derfor ikke ved grenspaltningen ske fordeling af underskud til det modtagende selskab, C. Et spørgsmål om, hvordan en sådan fordeling skulle ske, bortfaldt derfor.
Bindende svar: Skattefri grenspaltning - fordeling af underskud
SKM2016.412.SRVedrører: Fusionsskatteloven § 15 a, stk. 2, § 15 a, stk. 3, § 15 c, stk. 2, § 8, stk. 6 og § 15 b, stk. 2
Skatterådet fandt ikke, at der er hjemmel i lovgivningen til at fordele et skattemæssigt underskud mellem det indskydende og det modtagende selskab i en skattefri grenspaltning. Skatterådet fandt, at det skattemæssige underskud i det indskydende selskab, C A/S ved grenspaltningen skulle forblive i det indskydende selskab.
Fusionsskattelovens § 8, stk. 6, anvendes også ved skattefri grenspaltning. Da bestemmelsen omhandler det modtagende selskabs indkomstopgørelse, forhindrede bestemmelsen ikke, at det indskydende selskab kunne anvende sit underskud efter grenspaltningen. Hele underskuddet forblev i det indskydende selskab, C A/S, og kunne derfor fortsat modregnes i selskabets fremtidige skattepligtige indkomst.
Bindende svar: Sikkerhedsstillelse - virksomhedsordningen
SKM2016.411.SRVedrører: Virksomhedsskattelovens 10 Lov nr. 992 af 16. september 2014 § 3, stk. 5
For så vidt angår private lån optaget med sikkerhed i fast ejendom henhørende under virksomhedsordningen, kunne Skatterådet ikke bekræfte, at spørger ikke var omfattet af lov nr. 992 af 16. september 2014 § 3, stk. 5, hverken som følge af, at værdien af private aktiver uden for virksomhedsordningen den 10. juni 2014, væsentligt oversteg den del af den private gæld, som havde sikkerhed i virksomhedens aktiver, eller som følge af efterfølgende sikkerhed stillet for den private gæld.
For så vidt angik interessentskabsandele, der lå til sikkerhed for al bankgæld, kunne Skatterådet ikke bekræfte, at der ikke indtrådte beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6.
Dom: Afvist - Overskridelse af indbringelsesfristen
SKM2016.420.BRVedrører: Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3
Ved afgørelse af 13. november 2014 var sagsøgeren blevet nægtet fradrag for nogle afholdte rejseomkostninger. Sagsøgeren indleverede stævning til retten den 6. august 2015. Dermed overholdte sagsøgeren ikke indbringelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3.
Retten afviste derfor sagen.
Dom: Kursgevinst - tvangsindløst - kommanditselskab
SKM2016.419.BRVedrører: Kursgevinstloven § 23
En skatteyder havde i 2004 købt en række anparter i et kommanditselskab. Selskabet optog senere samme år et lån i britiske pund. I 2009 blev skatteyderen som følge af manglende betalinger til kommanditselskabet tvangsindløst af selskabet.
Da skatteyderen i 2009 blev tvangsindløst, var kursen på britiske pund faldet. Kommanditselskabet havde derfor opnået en kursgevinst. Skatteyderen blev anset for i skatteretlig henseende at have været debitor på lånet i perioden fra lånets optagelse, og inden hun blev tvangsindløst. Skatteyderen blev som følge heraf beskattet af kommanditselskabets kursgevinst.
Dom: Omkostningsgodtgørelse - skattepligtig forening - tidspunkt for vurdering
SKM2016.418.BRVedrører: Skatteforvaltningsloven § 53, stk. 2. Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderen - en forening var berettiget til omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19.
Spørgsmålet var, dels om skatteyderen var skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, dels hvilket indkomstår der skulle lægges til grund ved vurderingen af, om skatteyderen var godtgørelsesberettiget.
Retten bemærkede, at det beløb, som skatteyderen havde ansøgt om omkostningsgodtgørelse for, var indeholdt i en faktura, der var udstedt af skatteyderens advokat i november 2012. På det tidspunkt var der således indtrådt en forpligtelse til ifølge en regning at betale et konkret beløb for sagkyndig bistand. Retten fandt derfor, at der skulle lægges vægt på dette år ved bedømmelsen af, om skatteyderen havde ret til omkostningsgodtgørelse.
På baggrund af bl.a. skatteyderens resultatopgørelse og selvangivelse for 2012 lagde retten til grund, at skatteyderen havde haft indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed i 2012. Skatteyderen var derfor omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvorfor skatteyderen ikke havde ret til omkostningsgodtgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 53, stk. 2.
Skatteyderens oplysninger om, at angivelsen af lejeindtægter beroede på en landsskatteretsafgørelse fra maj 2001 kunne ikke føre til et andet resultat, idet denne afgørelse i det væsentligste bl.a. byggede på oplysninger fra skatteyderens revisor.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Dom: Fradrag for forbedringer i grundværdien
SKM2016.417.ØLRVedrører: Ejendomsvurderingslovens § 17
Sagen omhandlede, hvorvidt grundejeren var berettiget til fradrag i grundværdien for grundforbedringer i form af kloak- og vandforsyningsledninger.
Landsretten bemærkede, at Højesteret i UfR 2013.2277 ( SKM2013.369.HR ) har fastslået, at der i overensstemmelse med myndighedernes praksis for større ejendomme udlagt til for eksempel tæt, lav bebyggelse med andelsboliger kan gives fradrag for udgifter til hovedanlæg på linje med adgangen til at give fradrag for udgifter til foranstaltninger uden for den enkelte grund, der øger værdien af grunden i et traditionelt parcel- eller rækkehuskvarter.
Retten bemærkede herefter, at det af senere praksis fremgår, at der ved vurderingen af, hvorvidt et anlæg har medført en stigning i værdien af grunden i ubebygget stand, lægges afgørende vægt på anlæggets placering i forhold til allerede opførte bygninger.
Det var ubestridt, at ledningsanlægget på ejendommen blev etableret i forbindelse med byggeriet på grunden. Derudover fremgik det af sagens kortbilag, at de dele af ledningsnettet, som grundejeren ønskede fradrag for, nøje fulgte de enkelte bygninger. Endvidere fremgik det af skønsmandens (ingeniør) skønserklæringer, at genanvendelse af ledningsnettet i det væsentligste forudsatte, at et eventuelt nyt byggeri på grunden var identisk med etier i det væsentligste svarede til det aktuelle.
På den baggrund fandt retten, at de i sagen omhandlede ledninger internt på grunden, var således knyttet til byggeriet, at de ikke kunne anses for at have medført en stigning i værdien af grunden i ubebygget stand.
Landsretten bemærkede videre, at der efter Højesterets beskrivelse af administrativ praksis i SKM2013.369.HR og SKM2013.879.HR , sammenholdt med de under sagen påberåbte Landsskatteretskendelser, ikke var grundlag for at anse et anlæg for fradragsberettiget på baggrund af en fiktiv udstykning af ejendommen.
Retten anførte desuden, at det forhold, at ledningsnettet under visse forudsætninger i større eller mindre omfang var genanvendeligt, ikke kunne føre til et andet resultat.
Retten fandt herudover, at det ikke var godtgjort, at der tidligere har foreligget en administrativ praksis, hvorefter der tilkendtes fradrag for udgifter til specifikke ledningsstykker eller til hele ledningsnettet bortset fra stikledninger til de enkelte bygninger.
For så vidt angår nogle afløbsstykker, der løb uden for grunden, fandt retten, at disse ledningsstrækninger ikke kunne anses som grundforbedrende, d3: det ikke bidrog til at lede vandet væk fra grundejerens ejendom.
Landsretten ændrede herefter byrettens dom ( SKM2013.520.BR ) i overensstemmelse med den af Skatteministeriet nedlagte påstand for landsretten.
Dom: Gaveafgift - hævet på moders bankkonto - formodning for gave
SKM2016.414.BRVedrører: Boafgiftsloven § 22 og § 26
A hævede i 2010 og 2012 ad 5 omgange i alt kr. 2.610.000,- på en bankkonto, som tilhørte hans moder, der afgik ved døden i juni 2013. A forklarede for skifteretten under boets behandling, at han havde givet de kontante beløb til moderen og ikke selv havde modtaget nogen del af dem. Skifteretten og bobestyreren foretog derfor ikke videre i den anledning.
SKAT anlagde efter boets afslutning sag mod A med påstand om, at han skulle indgive gaveanmeldelser og svare gaveafgift af den gaveafgiftspligtige del af det samlede beløb på kr. 2.610.000,-.
Retten fandt, at der under de foreliggende omstændigheder var en formodning for, at beløbene var tilgået A som gave fra moderen. Det påhvilede derfor ham at godtgøre, at beløbene var tilgået moderen og ikke ham. Efter en samlet vurdering fandt retten ikke, at han havde godtgjort dette.
Retten tog derfor SKATs påstande til følge.
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 14/0049386
Maskeret udbytte
Klagen vedrører maskeret udbytte i form af bortfald af en påtaget kautionsforpligtelse. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 16-08-2016
Journalnr: 14/0042889
Maskeret udlodning
Klagen vedrører maskeret udlodning i form af selskabs afholdelse af private udgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-08-2016
Nyt fra EU-domstolen
Nye sager for domstolen
Er artikel 49, sammenholdt med artikel 54 TEUF (tidligere artikel 43 sammenholdt, med artikel 48 TEF), til hinder for en bestemmelse i en medlemsstat, hvorefter en hjemmehørende skattepligtig persons indtægter fra forretningsforbindelser med et selskab, som er hjemmehørende i en anden medlemsstat, og i hvilket han direkte eller indirekte har en kapitalinteresse på mindst en fjerdedel, og med hvilket han har aftalt vilkår, som afviger fra de vilkår, som indbyrdes uafhængige tredjeparter ville ... |
Indstillinger
C-20/15 P Statsstøtte Kommissionen mod World Duty Free Group Kommissionen mod Banco Santander og SantusaSagen omhandler:
Appel – artikel 107, stk. 1, TEUF – spanske bestemmelser vedrørende selskabsskat, der giver virksomheder, som har skattemæssigt hjemsted i Spanien, mulighed for at afskrive goodwill, der følger af erhvervelse af kapitalandele i virksomheder, som har skattemæssigt hjemsted i udlandet – Kommissionens beslutning 2011/5/EF og afgørelse 2011/282/EU – afgørelser, der kvalificerer denne ordning som statsstøtte, og som erklærer denne støtte uforenelig med det indre marked og anordner tilbagesøgning heraf – begrebet statsstøtte – selektiv karakter – identifikation af en kategori af virksomheder, som er de eneste, der er begunstiget af en foranstaltning, som udgør en afvigelse fra den almindelige ordning
Generaladvokatens indstilling:
– Den af Den Europæiske Unions Ret afsagte dom af 7. november 2014, Autogrill España mod Kommissionen (T-219/10, EU:T:2014:939), hvorved Retten annullerede artikel 1, stk. 1, og artikel 4 i Kommissionens beslutning 2011/5/EF af 28. oktober 2009 om skattemæssig afskrivning af finansiel goodwill i forbindelse med erhvervelse af kapitalandele i udenlandske virksomheder – C 45/07 (ex NN 51/07, ex CP 9/07) – som Spanien har gennemført (EUT 2011, L 7, s. 48), ophæves.
– Den af Den Europæiske Unions Ret afsagte dom af 7. november 2014, Banco Santander og Santusa mod Kommissionen (T-399/11, EU:T:2014:938), hvorved Retten annullerede artikel 1, stk. 1, og artikel 4 i Kommissionens afgørelse 2011/282/EU af 12. januar 2011 om skattemæssig afskrivning af finansiel goodwill i forbindelse med erhvervelse af kapitalandele i udenlandske virksomheder nr. C 45/07 (ex NN 51/07, ex CP 9/07), som Spanien har gennemført (EUT 2011, L 135, s. 1), ophæves.
– Sagerne hjemvises til Retten.
– Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.
Domme
C-478/15 RadgenSagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer – ligebehandling – indkomstskat – fritagelse for indkomst fra en bibeskæftigelse som underviser hos en offentligretlig juridisk person med hjemsted i en medlemsstat i Den Europæiske Union eller i en stat, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992 – lovgivning i en medlemsstat, som udelukker denne fritagelse for indkomst fra en sådan aktivitet, der er udøvet for en offentligretlig juridisk person med hjemsted i Schweiz
Domstolens dom:
Bestemmelserne i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer, undertegnet i Luxembourg den 21. juni 1999, vedrørende ligebehandling af lønmodtagere skal fortolkes således, at de er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter der ikke indrømmes en fuldt indkomstskattepligtig person, der er bosiddende i denne medlemsstat, og som har gjort brug af sin ret til fri bevægelighed med henblik på at udøve en lønnet bibeskæftigelse som underviser hos en offentligretlig juridisk person med hjemsted i Schweiz, ret til fritagelse for indkomstskat af indkomsten fra denne lønnede aktivitet, skønt en sådan fritagelse ville blive indrømmet, hvis den pågældende aktivitet havde været udført for en offentligretlig juridisk person med hjemsted i denne medlemsstat, i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller i en stat, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992.
Nyt fra EU
Nyt fra Parlamentet
Nyt fra Skatteministeriet og Skatteforvaltningen
Nyhedsbrev til virksomheder
Opdatering af SKAT-tele - alle adgange skal geninstalleres
PAL skat for pensionsinstitutter med grønlandske kunder - listen er nu udsendt
Nyt fra Folketinget
Almindelig del
Bilag
Bilag 281 | Henvendelse af 15/9-16 fra Karin Negendahl Ørngreen vedrørende hjemtagning af bohave |
Bilag 282 |
Bilag 283 |
Bilag 284 |
Bilag 285 | Henvendelse af 23/9-16 fra SONJAN I/S vedrørende SKAT's behandling af konkursbo |
Spørgsmål og svar
Spm. 589 | Spm. om, hvilke kriterier SKAT lægger til grund, når de skal vurdere, om personer der arbejder via virksomheder som f.eks. virksomheden Happy Helper e... |
Spm. 591 | Spm. om, hvad de problematiske sager i SKAT om it-systemet EFI, udbyttesvindel og momssvindel vurderes at have medført af tab for staten på nuværende ... |
Spm. 593 | Spm. om ændringerne af forskellige typer af familiers indkomstbeskatning som følge af skattereformen i 2012, og effekten på forskellige typer af famil... |
Spm. 595 | Spm. om, hvor mange danskere, der er emigreret i de sidste 10 år, og hvor stor en andel af de emigrerede, der betalte topskat umiddelbart før deres em... |
Spm. 596 | Spm. om, hvor stor en andel af de samlede skatte- og afgiftsindtægter, der betales af topskatteydere, til skatteministeren |
Spm. 598 | Spm. om oversendelse af graf over antallet af henholdsvis selvstændige og lønmodtagere fordelt efter deres indkomstmæssige afstand til topskattegrænse... |
Spm. 609 | Spm. om regeringen finder det realistisk at holde skattegabet på 2 pct. af skattepotentialet i 2017 som anført i regeringens forslag til finanslov for... |
Spm. 610 | Spm. om, hvilke konsekvenser det vil have for henholdsvis saldoen i 2016 og provenuskønnet for 2017, hvis det antages, at det reelle skattegab i 2016 ... |
Spm. 612 | Spm. om at opdele de antagne adfærdsvirkninger i 2025 for hvert af de enkelte skattetiltag i regeringens plan ”Helhedsplan – for et stærkere Danmark” ... |
Spm. 615 | Spm. om at redegøre for den samlede og umiddelbare konsekvens af ”Et stærkere Danmark – Jobreform”, eksklusive de dynamiske effekter fra afskaffelsen ... |
Spm. 616 | Spm. om at redegøre for den samlede og umiddelbare konsekvens af ”Et stærkere Danmark - Jobreform”, eksklusive de dynamiske effekter fra afskaffelsen ... |
Spm. 617 | Spm. om at redegøre for den samlede og umiddelbare konsekvens af ”Et stærkere Danmark - Jobreform”, eksklusive de dynamiske effekter fra afskaffelsen ... |
Spm. 618 | Spm. om at redegøre for den samlede og umiddelbare konsekvens af ”Et stærkere Danmark - Jobreform”, eksklusive de dynamiske effekter fra afskaffelsen ... |
Spm. 620 | Spm. om at udarbejde et skema over varig og umiddelbar provenuvirkning på de enkelte elementer i ”Et stærkere Danmark - Jobreform” svarende til tabel ... |
Spm. 621 | Spm. om at oplyse, fra hvilket år regeringen medregner de dynamiske effekter af elementerne i ”Et stærkere Danmark - Jobreform”, til skatteministeren |
Spm. 622 | Spm. om skematisk at opgøre beskæftigelseseffekten af hvert enkelt forslag i ”Et stærkere Danmark - Jobreform”, til skatteministeren |
Spm. 623 | Spm. om at opliste de enkelte elementer i ”Et stærkere Danmark - Jobreform”, der er medvirkende til at reducere antallet af personer med en begrænset ... |
Spm. 624 | Spm. om at redegøre for finansieringen af tiltagene i ” Et nyt skattevæsen” efter 2020, til skatteministeren |
Spm. 625 | Spm. om at redegøre for, hvilke IT-systemer der, jf. ”Et nyt skattevæsen”, vil blive lagt over på den statslige lånramme, til skatteministeren |
Spm. 645 | MFU spm. om, hvad baggrunden er for, at regeringens forslag om besparelser på børne- ungeydelsen, jf. regeringens udspil ”Et stærkere Danmark – Jobref... |
Spm. 646 | MFU spm. om, hvor mange familier, hvor den ene eller begge forældre betaler topskat, der rammes af regeringens forslag om besparelse på børne- og unge... |
Spm. 647 |
Spm. 648 | MFU spm. om regeringen har dokumentation for, at det tredje og fjerde barn er billigere end det første og andet barn, til skatteministeren |
Spm. 649 | MFU spm. om, hvilke intentioner, der er bag regeringens forslag om besparelser på børne- og ungeydelsen, til skatteministeren |
Spm. 650 | MFU spm. om ministeren mener, at ordet ”stordriftsfordele”, der normalt anvendes om den omkostningsfordel per enhed, som kommer ved øget produktion i ... |
Spm. 651 | MFU spm. om, i hvilken grad flerlingefamilier (familier med tvillinger og trillinger) berøres økonomisk af regeringens forslag om besparelser på børne... |
Spm. 652 | MFU spm. om at redegøre for intentionerne bag reduktionen i børnefamilieydelsen målrettet flerlingefamilier, som blev gennemført af den tidligere VK-r... |
Spm. 653 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 15/9-16 fra Karin N. Ørngreen, til skatteministeren |
Spm. 654 | Spm. om at opgøre uligheden målt med gini-koefficienten i alle landets kommuner og regioner, til skatteministeren |
Spm. 655 | Spm. om at give et samlet overblik over omkostningerne til modernisering af IT-løsningerne under E-kapital, som der i bl.a. 2014 og 2016 er bevilliget... |
Spm. 656 | Spm. om, hvad de samlede omkostninger har været til oprettelse, udvikling og drift af Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE) siden centre... |
Spm. 657 | Spm. om at opgøre, hvor meget den såkaldte afdæmpede regulering af overførselsindkomsterne mellem hhv. 2016-2023 og 2024-2025 udgør i mindre rådigheds... |
Spm. 658 | Spm. om at opgøre, hvor meget den såkaldte afdæmpede regulering af overførselsindkomsterne mellem hhv. 2016-2023 og 2024-2025 udgør i mindre rådigheds... |
Spm. 659 | Spm. om at opgøre, hvor meget den såkaldte afdæmpede regulering af overførselsindkomsterne mellem hhv. 2016-2023 og 2024-2025 udgør i mindre rådigheds... |
Spm. 660 | Spm. om at opgøre, hvor meget den såkaldte afdæmpede regulering af overførselsindkomsterne mellem hhv. 2016-2023 og 2024-2025 udgør i mindre rådigheds... |
Spm. 661 | Spm. om at opgøre, hvor meget den såkaldte afdæmpede regulering af overførselsindkomsterne mellem hhv. 2016-2023 og 2024-2025 udgør i mindre rådigheds... |
Spm. 662 | Spm. om at opgøre, hvor meget den såkaldte afdæmpede regulering af overførselsindkomsterne mellem hhv. 2016-2023 og 2024-2025 udgør i mindre rådigheds... |
Spm. 663 | Spm. om at opgøre, hvor meget den såkaldte afdæmpede regulering af overførselsindkomsterne mellem hhv. 2016-2023 og 2024-2025 udgør i mindre rådigheds... |
Spm. 664 | Spm. om at opgøre, hvor meget den såkaldte afdæmpede regulering af overførselsindkomsterne mellem hhv. 2016-2023 og 2024-2025 udgør i mindre rådigheds... |
Spm. 665 | Spm. om at opgøre antallet af indvandrerfamilier, der modtager børne- og ungeydelse for tre børn eller flere, til skatteministeren |
Spm. 666 | Spm. om at opgøre, hvor meget det samlet set vil koste statskassen frem til år 2025 at give fuld børne- og ungeydelse til indvandrerfamilier med tre b... |
Spm. 667 | Spm. om at redegøre for, hvor stor en andel af indvandrerfamilier, der modtager børne- og ungeydelse for tre børn eller mere, hvor begge forældre er i... |
Spm. 668 | Spm. om at redegøre for, hvor stor en andel af indvandrerfamilier, der modtager børne- og ungeydelse for tre børn eller mere, hvor begge forældre er p... |
Spm. 669 | Spm. om at opgøre, hvor meget mindre et gennemsnitligt LO-par med to børn og i lejebolig vil have i rådighedsbeløb, hvis ikke JobReformen gennemføres,... |
Spm. 670 | Spm. om at opgøre, hvor meget mindre et gennemsnitligt LO-par med to børn og i lejebolig vil have i rådighedsbeløb, hvis ikke helhedsplanen gennemføre... |
Spm. 671 | Spm. om at opgøre, hvor meget mindre et gennemsnitligt LO-par med to børn og i ejerbolig vil have i rådighedsbeløb, hvis ikke JobReformen gennemføres,... |
Spm. 672 | Spm. om at opgøre, hvor meget mindre et gennemsnitligt LO-par med to børn og i ejerbolig vil have i rådighedsbeløb, hvis ikke helhedsplanen gennemføre... |
Spm. 673 | Spm. om at opgøre, hvor meget mindre et funktionærpar med to børn og i ejerbolig vil have i rådighedsbeløb, hvis ikke JobReformen gennemføres, til ska... |
Spm. 674 | Spm. om at opgøre, hvor meget mindre et funktionærpar med to børn og i ejerbolig vil have i rådighedsbeløb, hvis ikke helhedsplanen gennemføres, til s... |
Spm. 675 | Spm. om at opgøre, hvor meget mindre et højtlønnet funktionærpar med to børn og i ejerbolig vil have i rådighedsbeløb, hvis ikke JobReformen gennemfør... |
Spm. 676 | Spm. om at opgøre, hvor meget mindre et højtlønnet funktionærpar med to børn og i ejerbolig vil have i rådighedsbeløb, hvis ikke helhedsplanen gennemf... |
Spm. 677 | Spm. om at opgøre, hvor meget mindre en enlig HK’er (minimalløn) uden børn og i lejebolig vil have i rådighedsbeløb, hvis ikke JobReformen gennemføres... |
Spm. 678 | Spm. om at opgøre, hvor meget mindre en enlig HK’er (minimalløn) uden børn og i lejebolig vil have i rådighedsbeløb, hvis ikke helhedsplanen gennemfør... |
Spm. 679 | Spm. om at opgøre, hvor meget mindre et HK-par (minimalløn) med to børn og i lejebolig vil have i rådighedsbeløb, hvis ikke JobReformen gennemføres, t... |
Spm. 680 | Spm. om at opgøre, hvor meget mindre et HK-par (minimalløn) med to børn og i lejebolig vil have i rådighedsbeløb, hvis ikke helhedsplanen gennemføres,... |
Spm. 681 | Spm. om at opgøre, hvor meget mindre en enlig LO’er uden børn og i lejebolig vil have i rådighedsbeløb, hvis ikke JobReformen gennemføres, til skattem... |
Spm. 682 | Spm. om at opgøre, hvor meget mindre en enlig LO’er uden børn og i lejebolig vil have i rådighedsbeløb, hvis ikke helhedsplanen gennemføres, til skatt... |
Spm. 683 | Spm. om at oversende en skematisk oversigt over penge anvendt til at lette topskatten i hhv. Skattereformen 2012 og helhedsplanen, til skatteministere... |
Spm. 684 | Spm. om at redegøre for, hvordan Danmarks BNP vil udvikle sig frem til 2025 i forhold til Sveriges, såfremt ingen af elementerne i helhedsplanen genne... |
Spm. 685 | Spm. om at opgøre, hvor mange personer, der som følge af afskaffelsen af de såkaldt ”særlige lave kontanthjælpsydelser” i Finansloven for 2012, havde ... |
Spm. 686 | Spm. om at redegøre for, hvor meget personskattelettelser har bidraget til i øget BNP siden 2001? Svaret bedes opgjort samlet og pr. indbygger, til sk... |
Spm. 687 | Spm. om at redegøre for, hvor meget personskattelettelser har bidraget til i øget beskæftigelse siden 2001, til skatteministeren |
Spm. 688 | Spm. om at opgøre provenuet fra selskabskatten i hvert af årene fra 2011-2016, til skatteministeren |
Spm. 689 | Spm. om at redegøre for, hvordan den forventede samlede BNP-vækst i helhedsplanen fordeler sig på regioner og kommuner, til skatteministeren |
Spm. 690 | Spm. om at redegøre for, hvordan den forventede samlede BNP-vækst pr. indbygger i helhedsplanen fordeler sig på regioner og kommuner, til skatteminist... |
Spm. 691 | Spm. om, hvor mange personer vil blive ramt af stigende ejendomsværdiskat, hvis den ikke er omfattet af et skattestop efter år 2020, til skatteministe... |
Spm. 692 | Spm. om, hvor meget mere vil boligejerne skulle betale til statskassen i hhv. perioderne 2020-2025, 2020-2030 og 2020-2035, hvis skattestoppet på ejen... |
Spm. 693 | Spm. om, for hvor mange boligejere er deres boligskat netto steget i kroner og øre siden 2001, til skatteministeren |
Spm. 694 | Spm. om, hvor meget vil den gennemsnitlige førstegangskøber skulle betale i grundskyld og ejendomsværdiskat, hvis disse ikke er omfattet af skattestop... |
Spm. 695 | Spm. om, hvor mange personer, som modtager en pensionsydelse, vil blive ramt af hhv. ejendomsværdiskattestigninger og stigende grundskyld, hvis ingen ... |
Spm. 696 | Spm. om, hvor mange kroner og øre mere, vil en person, som modtager en pensionsydelse, skulle betale i hhv. ejendomsværdiskattestigninger og grundskyl... |
Spm. 697 | Spm. om, hvor mange flere kroner og øre vil den gennemsnitlige boligejer i de ti danske kommuner, hvor gennemsnitsejeren i dag betaler mest i grundsky... |
Spm. 698 | Spm. om, hvor mange hhv. ejerlejligheder og personer i ejerlejligheder vil skulle betale mere i skat, hvis boligskatterne ikke er omfattet af skattest... |
Spm. 701 | Spm. om at oplyse, om SKAT har foretaget eller planlægger at foretage en konkret vurdering af, hvorvidt der er tale om, at såkaldte ”helpers” i virkso... |
Spm. 702 | MFU spm. om at bekræfte, at de ekstra ansættelser i forhold til at løfte inddrivelsesopgaven, som var planlagt i Herning og Grenaa, er sat i bero, til... |
Spm. 703 | MFU spm. om at oplyse, om SKAT overvejer at omplacere det tidligere annoncerede antal nyansættelser i SKATs Inddrivelse på andre af SKATs lokationer e... |
Spm. 704 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 15/9-16 fra Jørgen René Byrholt vedrørende inddrivelse af visse offentlige udeståender, til skatteministeren |
Spm. 705 | Spm. om at kommentere artiklen bragt på Berlingske Business den 19. september 2016 ”Skat til bilforhandler: Utilfreds med afgørelse? Klagegebyret er ... |
Spm. 706 | Spm. om ministeren finder det muligt at afklare den omtalte sag via en principiel afgørelse frem for at betragte den som bestående af enkeltstående kl... |
Spm. 708 | Spm. om, hvordan provenuskønnet i lovforslag nr. L 61 vil se ud, hvis salget for 2016 de facto bliver henholdsvis 800 stk., 1.000 stk., 1.200 stk. og ... |
Spm. 709 | Spm. om, hvordan et eventuelt mindreprovenu, der fremkommer som et resultat af et lavere antal solgte elbiler end skønnet i lovforslag nr. L 61, forve... |
Spm. 710 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/9-16 fra Nurses Gambian Project vedrørende skatte- og momsfritagelse i forbindelse med hjælpearbejde, til ska... |
Samrådsspørgsmål
Spm. AW |
Spm. AX |
Spm. AY |
Spm. AZ |
Spm. AÆ |
Spm. AØ |
Spm. AÅ |
Spm. BA |
Spm. BB |