SkatteMails

Andre services

Jobportal

Fortegnelser

Tidligere år

Support og hjælp

SkatteMail 2017, uge 26

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. nyheden om at Højesteret underkender Landsrettens afgørelse i sagen om fradrag for visse lønomkostninger: Kan lønomkostninger til medarbejdere, som er beskæftiget med M&A-aktiviteter, fradrages på lige fod med øvrige lønomkostninger? Ifølge SKAT er svaret nej. Det var Østre Landsret enig i, men fandt dog samtidig, at praksis i de aktuelle indkomstår havde tilladt fradrag. Ifølge Østre Landsret kunne fradrag derfor kun nægtes med fremadrettet virkning. Nu har Højesteret ændret Østre Landsrets dom.

God fornøjelse med læsningen.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Dobbelt kindhest til virksomheder, der udsættes for CEO Fraud
Godt skattenyt til jagtglade erhvervsfolk
SKAT strammer skruen overfor skattefrie kantineordninger
Salg af unoterede aktier
Ny vejledning om skattemæssige forhold i offentlige udbud
Intet fradrag for underskud af personlig virksomhed i K/S, P/S og I/S for passive ejere
Fradrag for visse lønomkostninger? Nej, siger Højesteret
Beskatning af erstatningsbeløb
Pas på skatten ved bodeling

SKAT-meddelelser
Retssagsvejledning

Styresignaler
Styresignal - skatteaftale - Øresund

Bindende svar
Hvede- og rapsfutures, der indgås inden høsten for at prissikre hvede henholdsvis raps, kunne anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed
Hvedefutures for en planteavler, der allerede havde solgt sin hvede, kunne ikke anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed
Hvedefutures for en svineproducent, der indgås for at prissikre kommende forbrug af foderhvede og foderbyg, kunne anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.
Manglende aftale mellem arbejdsgiverselskabet og de ansatte om anvendelsen af ligningslovens § 7 P

Afgørelser
Evt. fast driftssted i Danmark for litauisk selskab - Samarbejdsaftale mellem dansk og litauisk selskab

Domme
Succession - korrektion af pris - interessefællesskab
Fradrag for tab - kursgevinstloven

Nyt fra domstol.dk

Nyt på inddrivelsesområdet

Nye straffesager

Ikke offentliggjorte afgørelser

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 dom

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende


 

SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20170626' AND [SkatteraadChanged] <= '20170702') OR ([LSRChanged] >= '20170626' AND [LSRChanged] <= '20170702') OR ([ByretChanged] >= '20170626' AND [ByretChanged] <= '20170702') OR ([LandsretChanged] >= '20170626' AND [LandsretChanged] <= '20170702') OR ([HojesteretChanged] >= '20170626' AND [HojesteretChanged] <= '20170702')) ORDER BY AppelId DESC

Artikler og interessante links

BDO

Dobbelt kindhest til virksomheder, der udsættes for CEO Fraud

Skatterådet har i en ny afgørelse fastslået, at en virksomhed ikke har skattefradrag for tab som følge af et såkaldt CEO Fraud, hvor der overføres penge til udlandet på baggrund af e-mails, der synes sendt af direktøren.

BDO

Godt skattenyt til jagtglade erhvervsfolk

Landsskatteretten har i en principiel afgørelse fastslået, at det ikke skal medføre en skatteregning, når erhvervsfolk inviteres på jagt af deres forretningsforbindelser, uanset at værdien måske ikke er helt ubetydelig.

BDO

SKAT strammer skruen overfor skattefrie kantineordninger

En kantineordning er ikke skattefri for medarbejderne, hvis de modtager 2 måltider hver dag på jobbet og kun betaler et af SKAT fastsat beløb herfor svarende til SKATs sats.

Deloitte

Salg af unoterede aktier

Udlodningen af likviditetsprovenuet skal som udgangspunkt medtages i den skattepligtige indkomst med sit fulde beløb.

Horten

Ny vejledning om skattemæssige forhold i offentlige udbud

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har netop udarbejdet en ny vejledning om, i hvilket omfang ordregiver kan inddrage skattemæssige forhold ved offentlige udbud. Vejledningen er udarbejdet som led i en styrket indsats mod international skatteunddragelse.

PwC

Intet fradrag for underskud af personlig virksomhed i K/S, P/S og I/S for passive ejere

Den 2. juni 2016 er vedtaget et lovforslag, hvorefter skattemæssige underskud i K/S, P/S og I/S mv. for passive, personlige ejere ikke længere kan modregnes i anden indkomst, uanset at antallet af deltagere er højst 10. Loven gælder for investeringer den 12. maj 2017 eller senere, medmindre der erhverves yderligere ejerandele i en virksomhed, hvori der i forvejen er investeret.

PwC

Fradrag for visse lønomkostninger? Nej, siger Højesteret

Kan lønomkostninger til medarbejdere, som er beskæftiget med M&A-aktiviteter, fradrages på lige fod med øvrige lønomkostninger? Ifølge SKAT er svaret nej. Det var Østre Landsret enig i, men fandt dog samtidig, at praksis i de aktuelle indkomstår havde tilladt fradrag. Ifølge Østre Landsret kunne fradrag derfor kun nægtes med fremadrettet virkning. Nu har Højesteret ændret Østre Landsrets dom.

Ret&Råd Advokater

Beskatning af erstatningsbeløb

Det giver meget ofte anledning til tvivl og usikkerhed hos skadelidte, hvorvidt der skal betales skat af erstatningsbeløb fra personskadeerstatning. Reglerne er imidlertid relativt enkle.

Ret&Råd Advokater

Pas på skatten ved bodeling

Når du skal separeres eller skilles er der 3 hovedpunkter, du skal have styr på: Selve separation/skilsmissen og vilkårene herfor, bodeling, og børnene.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKAT-meddelelse: Retssagsvejledning

SKM2017.436.DEP

Vedrører: -

Denne vejledning beskriver de overordnede principper for behandlingen af retssager om skatte- og afgiftsregler, hvori Skatteministeriet optræder som part, og hvor et skatte-, vurderings- eller motorankenævn, Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten efter lovgivningen er sidste administrative klageinstans. Derudover beskrives nu tillige SKATs sager om bl.a. inddrivelse.

Vejledningen beskriver endvidere en række af Kammeradvokatens opgaver i forbindelse med varetagelsen af sagsførelsen for Skatteministeriet. Vejledningen træder i stedet for ministeriets retssagsvejledning af 21. december 2012 (offentliggjort som SKM2012.756.SKAT) og indeholder i forhold til denne bl.a. konsekvensændringer som følge af oprettelsen af Skatteankestyrelsen og ændret ankefrist fra landsretten til Højesteret.

 

Styresignal: Styresignal - skatteaftale - Øresund

SKM2017.424.SKAT

Vedrører: Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 Den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, artikel 15 Lov nr. 974 af 5. december 2003 om indgåelse af aftale mellem kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål (grænsegængeraftalen) § 2, stk. 1, nr. 1. Aftale mellem Kong

SKAT præciserer forståelsen af den dansk-svenske Øresundsaftale (Aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål af 29. oktober 2003, jf. bekendtgørelse nr. 36 af 28/10/2004)

 

Bindende svar: Hvede- og rapsfutures, der indgås inden høsten for at prissikre hvede henholdsvis raps, kunne anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed

SKM2017.427.SR

Vedrører: Kursgevinstloven § 32, stk. 1, 2 og 4. Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1-3

Skatterådet fastslog, at hvede- og rapsfutures, der indgås inden høsten for at prissikre hvede henholdsvis raps, kunne anses for at være finansielle kontrakter med erhvervsmæssig tilknytning. Skatterådet fastslog endvidere, at de finansielle kontrakter derfor kan placeres i virksomhedsskatteordningen.

 

Bindende svar: Hvedefutures for en planteavler, der allerede havde solgt sin hvede, kunne ikke anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed

SKM2017.426.SR

Vedrører: Kursgevinstloven § 32, stk. 1, 2 og 4

Skatterådet fastslog, at købsfutures vedrørende hvede for en planteavler, der allerede havde solgt sin hvede, ikke kunne anses for at være finansielle kontrakter med erhvervsmæssig tilknytning.

 

Bindende svar: Hvedefutures for en svineproducent, der indgås for at prissikre kommende forbrug af foderhvede og foderbyg, kunne anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

SKM2017.425.SR

Vedrører: Kursgevinstloven § 32, stk. 1, 2 og 4

Skatterådet fastslog, at hvedefutures, der indgås for at prissikre kommende forbrug af foderhvede og foderbyg til skatteyderens svineproduktion, kan anses for at være finansielle kontrakter med erhvervsmæssig tilknytning.

 

Bindende svar: Manglende aftale mellem arbejdsgiverselskabet og de ansatte om anvendelsen af ligningslovens § 7 P

SKM2017.423.SR

Vedrører: Ligningslovens § 7 P

Skatterådet konkluderer, at ligningslovens § 7 P ikke kan finde anvendelse på en anpartstildeling. Det er en betingelse, at arbejdsgiverselskabet indgår aftale om, at reglerne i ligningslovens § 7 P skal finde anvendelse med hver enkelt ansat, der modtager anparter. Aftalen være indgået med arbejdsgiverselskabet, uanset om vederlaget modtages fra dette selskab eller et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet.

 

Afgørelse: Evt. fast driftssted i Danmark for litauisk selskab - Samarbejdsaftale mellem dansk og litauisk selskab

SKM2017.431.LSR

Vedrører: Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

En samarbejdsaftale mellem et dansk og et litauisk selskab om drift af en minkfarm i Danmark medførte ikke, at det litauiske selskab fik fast driftssted i Danmark, bl.a. henset til det ikke kunne antages, at det litauiske selskab efter aftalen havde instruktionsbeføjelser over for det danske selskab.

 

Dom: Succession - korrektion af pris - interessefællesskab

SKM2017.428.VLR

Vedrører: Kildeskattelovens § 33 C og § 33 D. Statsskattelovens § 4. Ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6. Afskrivningslovens § 45, stk. 3

En landbrugsejendom blev overdraget fra onkel til nevø med skattemæssig succession efter kildeskattelovens § 33 C.

Af den samlede købesum på kr. 10.200.000, blev kr. 8.600.000, henført til de to faste ejendomme.

Skattemyndighederne fandt, at handelsværdien af de to ejendomme efter nedslag for den latente skattebyrde, som nevøen overtog, udgjorde kr. 9.970.800,-. Skattemyndighederne fandt derfor, at nevøen var skattepligtig af differencen.

Nevøen gjorde i første række gældende, at der var tale om en handel mellem uafhængige, hvorfor der kun kunne ske korrektion efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, og afskrivningslovens § 45, stk. 3, hvis afvigelsen mellem den aftalte pris og handelsværdien var åbenbar.

Skatteministeriet gjorde heroverfor gældende, at der var tale om en handel mellem to personer, der &

8211; uanset, at de befandt sig uden for gaveafgiftskredsen &

8211; var i et generelt interessefællesskab, og at der derfor kunne ske korrektion, når blot den aftalte pris afveg væsentligt fra handelsværdien.

Dette fik Skatteministeriet medhold i, idet landsretten udtalte, at der forelå en væsentlig afvigelse mellem den aftalte pris (kr. 8.600.000,-) og den skønnede handelsværdi (kr. 9.970.800), og at myndighederne derfor havde været berettiget til at foretage korrektion efter nævnte lovbestemmelser.

I anden række gjorde nevøen gældende, at han ved opgørelsen af, om der var givet en gave, havde krav på både, at der blev taget højde for den latente skat ved værdiansættelsen, og samtidig blev givet nedslag som en passivpost efter kildeskattelovens § 33 D.

Efter Landsskatterettens kendelse af 10. september 2008 ( SKM2008.876.LSR ) udstedte Skatteministeriet et styresignal ( SKM2011.406.SKAT ), hvoraf det fremgår, at der ved værdiansættelsen af et aktiv, der overdrages som hel eller delvis gave med skattemæssig succession, ikke både kan gives nedslag for den gaverelaterede del af den udskudte skat vedrørende overdragelsen efter kildeskattelovens § 33 C og for den objektivt beregnede passivpost efter kildeskattelovens § 33 D. Det fremgår således af styresignalet, at parterne har krav på det største af de nedslag, der kan beregnes med udgangspunkt i henholdsvis kildeskattelovens § 33 C og kildeskattelovens § 33 D.

Landsretten har nu fastslået, at der kun kan tages højde for skattepassivet &

233;n gang. Landsretten begrundede dette med, at kildeskattelovens § 33 C og § 33 D begge har til formål at søge at udligne fremtidige skattetilsvar i situationer, hvor der sker overdragelse med succession, når købssummen berigtiges helt eller delvist ved en gave, og at det således følger af formålet med de to bestemmelser, at de ikke kan anvendes i forbindelse med hinanden, idet en sådan fremgangsmåde ville indebære, at den samme latente kildeskattebyrde blev tillagt betydning to gange.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

 

Dom: Fradrag for tab - kursgevinstloven

SKM2017.417.ØLR

Vedrører: Kursgevinstlovens§ 17. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a

Sagen angik, om appellanten kunne få fradrag for et påstået tab på 1.296.288,50 kr. i indkomståret 2007 efter den dagældende kursgevinstlov.

Der var for landsretten enighed om, at et eventuelt tab var endeligt konstateret i 2007. For landsretten vedrørte sagen i første række spørgsmålet om, hvorvidt appellanten havde fradragsret for det påståede tab efter reglerne om tab på fordringer i fremmed valuta, jf. dagældende kursgevinstlovs § 16. Sagen angik i anden række spørgsmålet om, hvorvidt appellanten havde fradragsret for det påståede tab efter reglerne om tab på fordringer, der er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af en virksomhed, jf. dagældende kursgevinstlovs § 17, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Appellanten var kommanditist i et K/S, hvori han i 2003 tegnede anparter for et samlet beløb på 5,2 mio. kr. K/S&

8217;et solgte i 2006 sit væsentligste aktiv i form af ejendommen beliggende i England. Provenuet fra salget på 808.241,10 &

163; blev i 2006 overført til selskabets administrator. Appellanten blev i indkomståret 2006 beskattet af sin forholdsmæssige andel af provenuet. Administrationsselskabet udbetalte imidlertid aldrig provenuet til appellanten, og han selvangav derfor et fradrag på 1.014.304 kr. for indkomståret 2007.

Landsretten lagde til grund, at appellanten havde en fordring mod administrationsselskabet, og at denne fordring var i danske kroner, hvorfor der ikke var fradragsret for det opståede tab i medfør af den dagældende kursgevinstlovs § 16, stk. 1, 1. pkt., jf. § 1, stk. 2, 1. pkt. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at fordringen var opgjort i danske kroner i administrationsselskabets konkursbo.

Appellantens fordring mod administrationsselskabet udgjorde heller ikke et fradragsberettiget tab efter kursgevinstlovens § 17, jf. statsskattelovens § 6 a, idet appellanten bl.a. ikke havde oplyst nærmere om den forretningsmæssige baggrund for at overføre provenuet til administrationsselskabet.

Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom i det omfang, den var påanket ( SKM2017.38.BR ).

 

Høringssvar til udkast til styresignal:
Udkast til styresignal - skatteaftale - Øresund

Udkastet til styresignal: 17-0021281

SKAT præciserer forståelsen af den dansk-svenske Øresundsaftale (Aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål af 29. oktober 2003, jf. bekendtgørelse nr. 36 af 28/10/2004)

Høringssvar:

  • Advokatrådet
  • Deloitte
  • DI
  • Dansk Byggeri
  •  

    Nyt på inddrivelsesområdet

    SKM2017.430.LSR Modregning i beløb hidrørende fra virksomheds skattekonto indbetalt til dækning af momstilsvar – Modregningen sker til dækning af misligholdt studielån

    Vedrører: Inddrivelseslovens § 9, stk. 1, § 17. Opkrævningslovens § 16, § 16a, stk. 2-5 og 16b, stk. 1, § 16c, stk. 6

    Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, hvorefter SKAT havde foretaget modregning til dækning af klagerens studiegæld i et beløb fra klagerens virksomheds skattekonto, som var indbetalt til dækning af et specificeret momstilsvar.


    Indholdsfortegnelse 

    Nye straffesager

    SKM2017.434.ØLR Straf - momssvig - negative momsangivelser - direktør

    Vedrører: Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 89 Færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1

    T var tiltalt for momssvig og overtrædelse af færdselslovens hastighedsgrænser. T havde i perioden 01.01.2011-31.12.2011 som direktør og daglig leder af et busselskab angivet negativ moms for hele perioden på samlet -1.182.988 kr., selvom bogføringen i selskabet pr. 31.12.2011 udviser et momstilsvar på i alt -345.942 kr. Selskabets revisor havde lavet en efterangivelse for 2011.

    T unddrog herved for 837.046 kr. i moms.

    T forklarede at han i 2011 ikke havde udskrevet fakturaer selv. Alle indberetninger for 2011 blev foretaget af selskabets bogholder på løbende basis. Der er ikke indberettet forkert en eneste gang, og han nægter at tro på, at hans bogholder har lavet fejl. Hvert eneste år blev der lavet efterposteringer da det først er ved årets afslutning, at der kan foretages en afgørelse af de forskellige kørselskategorier og foretages en fordeling alt efter den momsmæssige behandling af kategorierne. Han havde ikke på noget tidspunkt set revisorens efterangivelse. Det var ikke T&

    8217;s underskrift på årsregnskabet og han havde ikke læst ledelseserklæringen, da regnskabet blev aflagt. Han havde overladt det til bogholder og revisor at forholde sig til årsregnskabet.

    Byretten fandt T skyldig i momssvig og overtrædelse af færdselsloven. Retten lagde blandt andet til grund at T den 12. juni 2012 havde fået overleveret og gennemgået efterangivelsen for moms sammen med det interne og eksterne regnskab og specifikationshæftet. T idømtes en tillægsstraf på fængsel i 6 måneder betinget med vilkår om samfundstjeneste, en tillægsbøde på 840.000 kr. samt betinget frakendelse af kørekortet.

    Landsretten stadfæstede byretsdommen.

    SKM2017.433.BR Straf - registreringsafgiftsbekendtgørelsen - manglende mærkning af varebil - udeblivelsesdom

    Vedrører: Bekendtgørelse om registrering af køretøjer nr. 1315 af 9. december 2014 § 117, stk. 3, jf. § 87, stk. 1 og stk. 2

    T var tiltalt for overtrædelse af registreringsafgiftsbekendtgørelsen, idet han den 11. januar 2016 havde anvendt en varebil, der har en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons og er registreret udelukkende til erhvervsmæssig brug med T&

    8217;s virksomhed som registreret ejer og bruger &

    8211; uden at have mærket siderne på varebilen med oplysninger om virksomhedens navn eller logo samt virksomhedens cvr-nummer.

    T udeblev fra retsmødet.

    Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T idømtes en bøde på 5.000 kr.

    SKM2017.419.BR Forsvarer salær – frivillig indbetaling - bødenedsættelse

    Vedrører: Forsvarerbistandslovens § 4

    I en afsluttet administrativ straffesag havde SKAT anmodet om at retten traf afgørelse om, hvem der endeligt skal udrede salærerne, der foreløbigt var udredt af statskassen til to beskikkede advokater, idet sagen var blevet afgjort med en bøde. Det oprindelige bødeforlæg var blevet nedsat med henvisning til, at T havde medvirket med oplysninger til sagen og havde betalt skatten.

    Det var SKATs opfattelse, at salæret endeligt skulle udredes af T.

    Byretten fastsatte salær på 5.100 kr. med tillæg af moms til den tidligere beskikkede forsvarer og 20.400 kr. med tillæg af moms til den senest beskikkede forsvarer. Salæret skulle endeligt betales af T.

    Retten lagde vægt på, at en bødenedsættelse som følge af T&

    8217;s frivillige indbetaling af den skyldige skat ikke kan begrunde, at statskassen skal bære hele eller dele af sagens omkostninger.

    SKM2017.418.ØLR Straf - told - vandpibetobak - smugleri

    Vedrører: Toldlovens § 73, stk. 2, jf. stk. nr. 1, nr. 1, jf. § 23, stk. 2.

    Ægteparret T1 og T2 var i forening tiltalte for smugleri ved den 18. juni 2014 ved indrejse i lufthavnen at have indført 20 kg vandpibetobak uden at angive indførslen overfor SKAT. T1 var tillige tiltalt for smugleri ved den 3. juli 2015 i lufthavnen at indføre 5 L vodka 40 % og 1.250 g vandpibetobak uden at angive indførslen overfor SKAT. T1 havde derved unddraget for 24.454 kr. i told i alt og T2 for 22.598 kr. i told.

    T1 forklarede at han og hans hustru i alt havde 7 stk. bagage med. Han havde haft 3 stk. bagage med som han selv havde pakket og var gået alene med gennem den grønne kanal i lufthavnen. Ved indtjekningen afleverede de alle kufferterne og deres pas. Han vidste ikke, at det hele var noteret i hans navn. Der var tilbehør til vandpiber i bagagen. Han var ikke klar over, at der var vandpibetobak i konens kuffert. I afrejselandet boede de hver for sig. Han var ikke fulgtes med sin hustru fordi han havde noget mad med og han troede kontrollen stoppede alle familier, der gik igennem og han så ikke fik lov at få maden med. T1 erkendte forholdet begået den 3. juli 2015.

    T2 forklarede at hun havde 2 stk. bagage med og en lille taske. Hun havde selv pakket det. De 20 kg vandpibetobak var ikke i kufferten, da de tog af sted. En mand hun havde mødt på nettet, som solgte vandpibetobak havde lagt vandpibetobakken på hendes kuffert efter at hun var gået igennem kontrollen. Hun betalte med svenske kr.

    Byretten fandt T1 og T2 skyldige i smugleri. Retten lagde til grund at de tiltalte i forening indførte vandpibetobakken den 18. juni 2014 uden at foretage angivelse. T1 fandtes tillige skyldig i smugleri for indførslen den 3. juli 2015. T1 idømtes en bøde på 48.500 kr. og T2 en bøde på 45.000 kr.

    Landsretten stadfæstede byretsdommen.

    SKM2017.416.ØLR Straf - skattesvig - frifindelse - transparente selskaber - ikke forældet

    Vedrører: Skattekontrollovens § 13, stk. 1. Straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1

    T var tiltalt for skattesvig for 2005-2013 ved dels at afgive urigtige eller vildledende oplysninger i sine selvangivelser dels at undlade at reagere på for lave skatteansættelser. T selvangav ikke kapitalindkomst og aktieindkomst hidrørende fra værdipapirer i udenlandsk depot. T havde via sin bankforbindelse oprettet to selskaber i udlandet og det var SKATs opfattelse af selskaberne var transparente. T foretog selvanmeldelse via sin advokat den 22. september 2014.

    T unddrog herved for 734.189,84 kr. i skat.

    Byretten fandt T skyldig i skattesvig. Den fandt at T havde holdt sig i bevidst uvidenhed, og at undladelse af at foretage undersøgelser om skatteforholdene i forbindelse med sin investering i udenlandske selskaber kunne tilregnes T som forsætlig. T idømtes 6 måneders betinget fængsel og en tillægsbøde på 367.094 kr. Dommen blev gjort betinget under henvisning til T&

    8217;s høje alder, selvanmeldelsen og at samtlige unddragne skatter inklusiv renter og gebyrer var betalt.

    T forklarede for landsretten, at han ikke tog midler ud af selskaberne i de relevante indkomstår. Han var af den opfattelse, at skattepligten først indtrådte når han tog midler fra selskaberne til Danmark. Han havde selv anmeldt forholdet via sin advokat efter drøftelse af mulighederne om likvidation af det tilbageværende selskab og efter at være orienteret om risikoen for personlig skattepligt for selskabernes kapitalindkomst.

    Landsretten frifandt med dissens T for forsætlig skattesvig på bevisets stilling og på baggrund af T&

    8217;s forklaring til sagen. Det forhold at T undlod nærmere at undersøge de skattemæssige forhold for selskaberne, der i øvrigt var lovligt stiftet i udlandet, var ikke nok til statuere forsæt. Den fandt ikke grundlag for at tage stilling til, om T havde handlet groft uagtsomt under henvisning til anklageskriftets formulering og skattemyndighedernes praksis om anmodning om tiltale når der er tale om selvanmeldelse.


    Indholdsfortegnelse 

    Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

    Journalnr: 15/3080808
    Beskatning af beløb modtaget fra udlandet
    Klagen vedrører beskatning af beløb modtaget fra udlandet. Landsskatteretten nedsætter den skønsmæssige del af forhøjelsen til nul.
    Afsagt: 08-06-2017

    Journalnr: 12/0236733
    Diverse forhøjelser
    Klagen vedrører beskatning af ubeskattet løn og årsbonus, optjente ferietillæg, værdi af restferie, overskud og timehonorar. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
    Afsagt: 29-05-2017

    Journalnr: 13/6762383
    Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
    Klagen vedrører ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen på SKATs foranledning. Landsskatteretten nægter at ansættelsen kan genoptages.
    Afsagt: 30-05-2017

    Journalnr: 12/0191750
    Erhvervelse og indfrielse af fordring
    Sagen drejer sig om beskatning i forbindelse med erhvervelse og efterfølgende indfrielse af en fordring på et 50 % ejet datterselskab. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
    Afsagt: 08-06-2017

    Journalnr: 14/2826580
    Fradrag for underskud af virksomhed
    Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
    Afsagt: 07-06-2017

    Journalnr: 14/0114901
    Indeholdelsespligt
    Klagen vedrører pålæg om indeholdelsespligt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
    Afsagt: 07-06-2017

    Journalnr: 13/0180054
    Lokaleomkostninger og afskrivning
    Klagen vedrører nægtet fradrag for lokaleomkostninger, ændring af afskrivninger og nægtet genoptagelse. Landsskatteretten foretager mindre ændringer i det af SKAT ansatte.
    Afsagt: 30-05-2017

    Journalnr: 14/3249216
    Maskeret udbytte
    Klagen vedrører maskeret udbytte i form af selskabs betaling af husleje og udokumenterede udgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
    Afsagt: 07-06-2017

    Journalnr: 14/3384451
    Maskeret udlodning
    Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
    Afsagt: 06-06-2017

    Journalnr: 15/2060447
    Skat af fri bil
    Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
    Afsagt: 08-06-2017

    Journalnr: 14/4044905
    Skat af fri bil
    Klagen vedrører beskatning af fri bil. Landsskatteretten stadgæster afgørelsen idet sagen dog hjemvises til SKAT for ny beløbsopgørelse.
    Afsagt: 31-05-2017

    Journalnr: 14/4086133
    Skat af fri bil
    Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen idet beløbsopgørelsen hjemvises til SKAT.
    Afsagt: 31-05-2017

    Journalnr: 14/4186032
    Skat af fri bil og bolig
    Klagen vedrører beskatning af fri bil og bolig. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
    Afsagt: 30-05-2017

    Journalnr: 13/0105625
    Skat af fri bolig
    Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bolig. Landsskatteretten forhøjer beskatningsgrundlaget yderligere.
    Afsagt: 08-06-2017

    Journalnr: 14/2899642
    Skat af gave
    Klagen vedrører beskatning af gave. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
    Afsagt: 31-05-2017

    Journalnr: 16/0365239
    Skat af indsætningner på bankkonto mv.
    Klagen vedrører beskatning af indsætninger på bankkonto, lejeindtægt og overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
    Afsagt: 24-05-2017

    Journalnr: 12/0237015
    Yderligere løn
    Klagen skyldes, at arbejdsgivers betaling af private udgifter er anset som yderligere løn. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
    Afsagt: 29-05-2017

     

    Nyt fra EU-domstolen

    Retsliste 03-07-2017 - 01-08-2017

    Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

    Den 13-07-2017 indstilling i C-292/16 Etableringsfrihed A
    Fiskale bestemmelser

    Præjudiciel anmodning - skatteret - virksomhedsbeskatning - fusionsdirektivet (direktiv 90/434/EØF) - tilførsel af et hjemmehørende selskabs udenlandske driftssted til et udenlandsk selskab - omgående beskatning i grænseoverskridende situationer i modsætning til manglende beskatning i nationale situationer - kontrol af afledt ret ud fra de grundlæggende friheder - sammenlignelighed med exitbeskatning - proportionalitet ved omgående beskatning ved reduktion af skattebyrden

    Tidligere dokument: C-292/16 Etableringsfrihed A - Dom
    Tidligere dokument: C-292/16 Etableringsfrihed A - Indstilling
    Tidligere dokument: C-292/16 A - Ny sag

     

    Domme
    C-74/16 Statsstøtte Congregación de Escuelas Pías Provincia Betania

    Sagen omhandler:

    Præjudiciel forelæggelse - statsstøtte - artikel 107, stk. 1, TEUF - begrebet »statsstøtte« - begreberne »virksomhed« og »økonomisk aktivitet« - øvrige betingelser for anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF - artikel 108, stk. 1 og 3, TEUF - begreberne »eksisterende støtte« og »ny støtte« - aftale af 3. januar 1979 indgået mellem Kongeriget Spanien og Den Hellige Stol - skat på byggeri, installationer og arbejder - fritagelse for den katolske kirkes ejendomme

    Domstolens dom:

    En skattefritagelse såsom den i hovedsagen omhandlede, der tilkommer en kongregation, som tilhører den katolske kirke, for arbejder, der udføres på en ejendom, hvorpå der udøves aktiviteter, som ikke udelukkende har et religiøst formål, kan falde ind under forbuddet i artikel 107, stk. 1, TEUF, såfremt og for så vidt som disse aktiviteter er økonomiske, hvilket det påhviler den forelæggende ret at efterprøve.

    Tidligere dokument: C-74/16 Statsstøtte Congregación de Escuelas Pías Provincia Betania - Indstilling


    Nyt fra EU

    Nyt fra Rådet

    BILAG til Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger

    ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger

    Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger

    Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet - Resultat af drøftelserne

     

    Nyt fra Kommissionen

    Speech by Commissioner Pierre Moscovici at the Commission's Tax Fairness Conference

     

    Nyt fra Parlamentet

    Andragende 0282/2011 af M.L., spansk statsborger, om påstået forskelsbehandling i forbindelse med skattebetaling i Spanien  

    Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger  

    BETÆNKNING om forslag til Rådets direktiv om mekanismer til bilæggelse af tvister om dobbeltbeskatning i Den Europæiske Union  

    Mekanismer til bilæggelse af tvister om dobbeltbeskatning i EU

     

    Nyt fra Skatteministeriet og Skatteforvaltningen

    Nyt fra Skatteministeriet

    Ny årlig rapport om skatter og afgifter: Dansk skattetryk er fortsat det højeste i OECD

    Rapport om administration af udbyttebeskatning


    Indholdsfortegnelse 

    Lovtidende

    Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om et indkomstregister  

    Høringsportalen

    L 17 - Forslag til lov om ændring af kulbrinteskatteloven, lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter og fusionsskatteloven (Lempelse af beskatningen af kulbrintevirksomhed for visse investeringer og afskaffelse af forskudsmomsordningen m.v.)
    Oprettelsesdato: 26-06-2017
    Høringsfrist: 14-08-2017

    Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (Korrektion af fejlagtige indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger)
    Oprettelsesdato: 26-06-2017
    Høringsfrist: 07-08-2017

    L 15 - L 14 - L 13 - Høring - udkast til revideret forslag til ny skattekontrollov, skatteindberetningslov og konsekvensændringsforslag
    Oprettelsesdato: 30-06-2017
    Høringsfrist: 11-08-2017

     

    Nyt fra Folketinget

    Almindelig del

    Bilag

    Bilag 225

    Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kulbrinteskatteloven, lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter og fusionsskatteloven (Lempelse af beskatningen af kulbrintevirksomhed for visse investeringer og afskaffelse af forskudsmomsordningen m.v.)

    Bilag 226

    Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (Korrektion af fejlagtige indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger)

    Bilag 227

    Regeringens forslag til fremtidig model for udbytteadministrationen vedrørende børsnoterede aktier og rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe

    Bilag 229

    Henvendelse af 27/6-17 fra Jens Christiansen, Hillerød vedrørende retvisende årsrapport og lov om statens regnskabsvæsen m.v.

    Bilag 230

    Henvendelse af 28/6-17 fra Den Danske Dommerforening vedrørende undersøgelseskommission om forholdene i SKAT

    Bilag 233

    Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. juli 2017, som er relevante for Skatteudvalget

    Bilag 234

    Kvartalsredegørelsen om offentlige restancer 1. kvartal 2017

    Bilag 236

    Udkast til kommissorium for en undersøgelseskommission om SKAT, fra justitsministeren

    Spørgsmål og svar

    Spm. 370

    Spm. om at oplyse, hvor gælden til det offentlige er steget i perioden 1. januar 2006 til 31 december 2016, til skatteministeren  Svar  

    Spm. 400

    Spm. om at fremsende Skatteudvalget en aktindsigt vedrører inddrivelse af skat og restancer, herunder EFI, til skatteministeren  Svar  

    Spm. 421

    MFU spm. om kommentar til henvendelsen af 27/3-17 fra Vallensbæk Kommune vedrørende grundskyld, til skatteministeren  Svar  

    Spm. 423

    Spm. om at oplyse antal tilknyttede årsværk for SKATs projekt Skattely for årene 2015 og 2016 m.v., til skatteministeren  Svar  

    Spm. 424

    Spm. om at oplyse antal tilknyttede årsværk for SKATs projekt Money Transfer for årene 2015 og 2016 m.v., til skatteministeren  Svar  

    Spm. 425

    Spm. om, hvordan og hvornår regeringen vil sætte ind over for det omfattende problem med udlevering af skattekort til illegale indvandrere, til skatte...  Svar  

    Spm. 426

    Spm., om årsagen til, at der endnu ikke sker samkøring af registre mellem SKAT og øvrige relevante myndigheder, således at virksomhederne hjælpes til ...  Svar  

    Spm. 427

    Spm., om det er rimeligt, at virksomheder straffes for at overtræde udlændingeloven, når de i god tro har kontrolleret opholdsgrundlag og betalt dansk...  Svar  

    Spm. 428

    Spm. om, hvilke skridt ministeren vil tage for at sikre, at den arbejdsgruppe, der allerede i 2014 blev nedsat for at se på problemet med, at arbejdsg...  Svar  

    Spm. 445

    Ministeren bedes redegøre for SKAT’s hidtidige anvendelse af private aktører i inddrivelsesarbejdet.  Svar  

    Spm. 446

    Ministeren bedes redegøre for, hvordan gæld på over 1 mio. kr. er fordelt på skyldnere bosat i udlandet, samt hvordan gælden er fordelt på fordringstyper.  Svar  

    Spm. 447

    Ministeren bedes redegøre for, hvordan gælden over 1 mio. kr. er fordelt på skyldnere, samt hvordan gælden er fordelt i forhold til skyldnernes opholdsland.  Svar  

    Spm. 451

    Ministeren bedes redegøre for, hvilke økonomiske omkostninger der er forbundet med de praktiske og logistiske opgaver ved oprettelsen af syv nye styrelser samt flytningen.Ministeren bedes i forlængelse af dette redegøre for, om disse omkostninger skal dækkes inden for den økonomiske ramme af planen ”Et ny skattevæsen” eller om disse omkostninger dækkes på anden vis.  Svar  

    Spm. 452

    Hvad er baggrunden for valget af de pågældende byer som nye hovedkvarterer for de nye styrelser?  Svar  

    Spm. 453

    Ministeren bedes estimere, hvor mange omkostninger der har været forbundet med omstruktureringer i SKAT siden 2005. Med omkostninger tænkes der kun på direkte omkostninger til løsning af praktiske og logistiske opgaver.  Svar  

    Spm. 469

    Ministeren bedes redegøre for, hvor mange medarbejdere i henholdsvis SKAT og skattevæsenet ministeren forventer skal geografisk omplaceres som følge af alle allerede planlagte omplaceringer af medarbejdere.  Svar  

    Spm. 470

    Ministeren bedes redegøre for, hvor mange medarbejdere i henholdsvis SKAT og skattevæsenet ministeren forventer skal geografisk omplaceres som følge af den planlagte omplacering af medarbejdere, som blev besluttet i forbindelse med oprettelsen af syv styrelser som erstatning for SKAT.  Svar  

    Spm. 471

    Ministeren bedes vurdere, hvor stort et provenu den danske stat årligt går glip af grundet brugen af både privat personers og virksomheders brug af skattely. Det estimerede mindre provenu bedes opgjort separat for henholdsvis private personer og virksomheder.

    Spm. 472

    Vil ministeren oplyse, hvad det forventede provenu vil være, hvis der indføres en kemikalieskat, der er i overensstemmelse med EU-reglerne og i videst muligt omfang svarer til den kemikalieskat der er indført i Sverige. Ministeren bedes oplyse provenuet umiddelbart, umiddelbart efter tilbageløb og umiddelbart efter tilbageløb og adfærd (ekskl. Arbejdsudbudseffekter). Den svenske model og beskrivelse af skattesatser, samt hvilke kemikalier der beskattes, fremgår af side 321-364 i ”Regeringens proposition 2016/17:1: - Budgetpropositionen för 2017, Förslag till statens budget för 2017, finansplan och skattefrågor (http://www.regeringen.se/4a6d8d/contentassets/e926a751d9eb4c978c4d892c659ebc8e/forslag-till-statens-budget-for-2017-finansplan-och-skattefragor-kapitel-1-12-bilagor-1-21).

    Spm. 473

    Ministeren bedes redegøre for grundskyldsbetalingen for landejendomme, hvad den gennemsnitlige grundskyldsbetaling er for disse ejendomme, hvad det samlede grundskyldsprovenu er, hvad grundskyldsprovenuet ville være, hvis grundskylden på landbrugsejendomme var på samme niveau som beboelsesejendomme, og hvad den gennemsnitlige grundskyldspromille ville være, hvis man lavede en provenuneutral grundskyldsreform, hvor grundskyldspromillen for alle ejendomstyper blev ens.  Svar  

    Spm. 474

    Ministeren bedes redegøre for merprovenuet, hvis grundskyldspromillen for konventionelle landbrugsbedrifter blev sat op til samme niveau som beboelsesejendomme, men grundskyldspromillen for økologiske bedrifter vedblev på det nuværende niveau.  Svar  

    Spm. 475

    Ministeren bedes redegøre for, hvad effekten for borgernes disponible indkomst vil være for borgere med indkomster op til 300.000, hvis bundskatten hæves med henholdsvis 0,5 pct., 1 pct. og 2 pct. Svaret bedes opdelt på indkomstintervaller på 10.000 fra indkomster på 0 kr. til og med indkomster på 300.000 kr., samt hvor mange borgere der befinder sig i hvert interval. I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse merprovenuet ved en hævning af bundskatten (inklusiv det skrå skatteloft) på henholdsvis 0,5 pct., 1 pct. og 2 pct.. Alle opgørelser bedes opgjort som umiddelbare effekter og effekter efter tilbageløb.  Svar  

    Spm. 476

    Synes ministeren ikke, at det ville være bedre at vente med at bruge Vækstfondens penge som udlån til virksomheden HappyHelper, indtil Skatteministeriets analyse af de skattemæssige forhold omkring sådanne virksomheder er afklaret, jf. svar på SAU alm. del - spørgsmål 701 (samling 2015-2016)?

    Spm. 482

    Ministeren bedes oversende en opgørelse over fordeling af den skattelettelse i antal kroner, det måtte give at hæve topskattegrænsen til henholdsvis 600.000 kr., 650.000 kr., 700.000 kr., 750.000 kr., 800.000 kr., 850.000 kr. og 900.000 kr., opgjort på kommuner. I opgørelsen bedes den kommune, der har flest indbyggere, der opnår en skattelettelse ved at topskattegrænsen hæves til henholdsvis 600.000 kr., 650.000 kr., 700.000 kr., 750.000 kr., 800.000 kr., 850.000 kr. og 900.000 kr. pr. 1000 indbygger fremgår først.  Svar  

    Spm. 484

    Ministeren bedes på baggrund af tabel 6 i Statsrevisorernes beretning nr. 6/2015 Beretning om SKAT’s kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder redegøre for, om der er foretaget endelige provenuberegninger for henholdsvis projektet ”Mindre anpartsvirksomheder og investorer heri” og projektet ”Revisorforbehold”. I bekræftende fald, bedes ministeren redegøre for provenuet pr. årsværk for de to projekter, på samme vis som det fremgår af tabel 2 i svar på SAU alm. del - spørgsmål 80.  Svar  

    Spm. 487

    Ministeren bedes i forlængelse af samrådet om momssvindel, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål AK og AL, redegøre for, hvilke myndigheder der underrettede SØIK, da SØIK modtog underretninger i perioden juni til september 2013, der kunne indikere momssvindel.  Svar  

    Spm. 488

    Ministeren bedes i forlængelse af samrådet om momssvindel, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål AK og AL, redegøre for, om Københavns Vestegns Politi på noget tidspunkt, og i givet fald hvornår, har modtaget nogen form for information fra PET om terror-cellen i Melilla.  Svar  

    Spm. 489

    Ministeren bedes oplyse det samlede antal borgere, som er bosat i udlandet og har gæld til det offentlige, den nominelle værdi i antal kroner af deres samlede gæld til det offentlige og den gennemsnitlige gæld pr. de pågældende borgere.  Svar  

    Spm. 490

    Ministeren bedes oplyse antallet af borgere, som er bosat i udlandet og har gæld til det offentlige på over 1 mio. kr., den nominelle værdi i antal kroner af deres samlede gæld og den gennemsnitlige gæld pr. de pågældende borgere.  Svar  

    Spm. 491

    Ministeren bedes oplyse antallet af borgere, som er bosat i udlandet og har gæld til det offentlige på over 50 mio. kr., den nominelle værdi i antal kroner af deres samlede gæld og den gennemsnitlige gæld i antal kroner pr. de pågældende borgere.  Svar  

    Spm. 492

    Ministeren bedes oversende en tabel, der viser, hvorledes borgere, som er bosat i udlandet og har gæld til det offentlige, fordeler sig på gældsintervallerne 1-2 mio. kr., 2-5 mio. kr., 5-10 mio. kr.,10-20 mio. kr., 20-50 mio. kr., over 50 mio. kr., deres gæld fordelt på antal fordringer, samt den nominelle værdi af gælden i antal kroner.  Svar  

    Spm. 493

    Ministeren bedes oversende en skematisk opgørelse over, antallet af borgere, som er bosat i udlandet og har gæld til det offentlige på over 1 mio. kr., fordelt på lande borgerne er bosat i.  Svar  

    Spm. 494

    Ministeren bedes oversende en skematisk opgørelse over, antallet af borgere, som er bosat i udlandet og har gæld til det offentlige på over 10 mio. kr., fordelt på lande borgerne er bosat i.  Svar  

    Spm. 495

    Ministeren bedes oversende en skematisk opgørelse over, antallet af borgere, som er bosat i udlandet og har gæld til det offentlige på over 50 mio. kr., fordelt på lande borgerne er bosat i.  Svar  

    Spm. 496

    Ministeren bedes oplyse, hvor stor en samlet gæld i antal kroner til det offentlige den ene borger, der skylder mest til det offentlige og som er bosat i udlandet, tegner sig for.  Svar  

    Spm. 497

    Ministeren bedes oplyse, hvor stor en samlet gæld til det offentlige i antal kroner, de 10 borgere, der skylder mest til det offentlige og som er bosat i udlandet, tegner sig for.  Svar  

    Spm. 498

    Ministeren bedes oplyse, hvor stor en samlet gæld i antal kroner til det offentlige, de 100 borgere, der skylder mest til det offentlige og som er bosat i udlandet, tegner sig for.  Svar  

    Spm. 499

    Ministeren bedes oplyse, hvor stor en sammenlagt gæld i antal kroner, de borgere, som er bosat i udlandet og har en gæld til det offentlige på over 50 mio. kr., har.  Svar  

    Spm. 500

    Hvor stor en sammenlagt gæld i antal kroner de borgere, som er bosat i udlandet og har en gæld til det offentlige på over 10 mio. kr., har.  Svar  

    Spm. 501

    Hvor stor en sammenlagt gæld i antal kroner de borgere, som er bosat i udlandet og har en gæld til det offentlige på over 1 mio. kr., har.  Svar  

    Spm. 502

    Ministeren bedes oversende en opgørelse over, hvorledes gælden til det offentlige fra borgere bosat i udlandet, fordeler sig på fordringer. I forlængelse heraf bedes ministeren for den gæld, der omhandler bøder udstedt af politiet redegøre for, hvilke bøder denne omfatter.  Svar  

    Spm. 503

    Ministeren bedes redegøre for økonomien bag regeringens udspil: ”En skatteforvaltning i hele Danmark”, og hvorledes regeringen helt konkret agter at finansiere omlægningen af SKAT til syv forvaltninger.

    Spm. 504

    Ministeren bedes i antal kroner opgøre de samlede forventede omkostninger forbundet med at udflytte de i alt 500 arbejdspladser, som beskrevet i regeringens udspil ”En skatteforvaltning i hele Danmark”, hvorledes regeringen agter at finansiere omkostningerne forbundet med udflytningen af de i alt 500 arbejdspladser og de forventede omkostninger pr. medarbejder i forbindelse med udflytningen.

    Spm. 505

    Ministeren bedes på baggrund af SKATs tidligere erfaringer med udflytning af statslige arbejdspladser oplyse, hvor stor en procentandel af medarbejderne der forventes, at flytte med i forbindelse med den planlagte udflytning af 500 arbejdspladser til de kommende styrelser.

    Spm. 506

    Ministeren bedes på baggrund af tidligere erfaringer med udflytning af statslige arbejdspladser, f.eks. Arbejdsskadestyrelsen, oplyse, hvor stor medflytningsfrekvensen forventes at være ved den planlagte udflytning af 500 arbejdspladser til de kommende styrelser.

    Spm. 507

    Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en andel af medarbejderne på de nuværende skattecentre, der som følge af koncentrationen af opgaver på specialiserede centre, jf. regeringens udspil ”En skatteforvaltning i hele Danmark”, skal skifte arbejdssted. I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, hvor mange af disse medarbejdere, der forventes at ville forlade skattevæsnet med tab af kompetencer til følge.

    Spm. 508

    Ministeren bedes oversende en skematisk oversigt over, hvordan de ca. 7 mia. kr. fra aftalen ”Et nyt skattevæsen” fordeler sig i antal kroner nominelt på henholdsvis IT, medarbejdere og andre investeringer.

    Spm. 509

    Ministeren bedes oversende en skematisk oversigt over, hvordan de ca. 7 mia. kr. fra aftalen ”Et nyt skattevæsen” procentvis fordeler sig på henholdsvis IT, medarbejdere og andre investeringer.

    Spm. 510

    Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt ”Organiseret kædesvig (fiktiv fakturering)” i 2015 og 2016. Hvis der ikke er foretaget et provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, bedes ministeren foretage dette og opdele provenuet pr. årsværk på samme måde som i tabel 2 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 80 om negativ moms.

    Spm. 511

    Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt ”Tvangsopløsning selskaber” i 2015 og 2016. Hvis der ikke er foretaget et provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, bedes ministeren foretage dette og opdele provenuet pr. årsværk på samme måde som i tabel 2 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 80 om negativ moms.

    § 20-spørgsmål

    Spm. S 1354

    Om små deltidslandbrug.

    Spm. S 1355

    Om grundskyldssats.

    Spm. S 1362

    Om hvornår ministeren forventer, at erhvervsbeskatningsudvalget afslutter sit arbejde.