Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder primært artikler om de love, der blev vedtaget før jul samt en rækker bindende svar og afgørelser. Under ikke offenliggjorte afgørelser fra Afgørelsesdatabasen er der en stribe afgørelser, hvor SKAT pålægges at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. SKAT havde ellers ikke fundet grundlag for at genoptage skatteansættelserne som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810.
God læselyst.
Med venlig hilsen
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
European Taxation: 1 - 2015
2014-37. Behandlingen af anmodning om aktindsigt i brevveksling til brug for juridisk responsum måtte ske i lyset af, at selve responsummet var offentliggjort
Lovforslag om vurdering af landets faste ejendomme
Ændringer til dobbeltbeskatningsoverenskomster med Indien, Irland og Luxembourg samt indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst med Ghana
Forslag om ændring af reglerne om begrænsning af selskabers rentefradrag
Ny indberetningspligt vedtaget
Forslag om ændring af skattesatser for renter og royalty
Forslag til ændringer af kursgevinstloven
Medarbejderinvesteringsselskaber
Gennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet
Nye moms- og afgiftsregler
Bindende svar
Arbejdsudleje - installering af transportanordninger - udskilt fra spørgers virksomhed
Skattepligt - dobbeltdomicil og skattemæssigt hjemmehørende i andet land
Skattemæssig kvalifikation af erstatninger udbetalt i forbindelse med udskiftning af et forsyningsnet
Skattepligt af frit erhverv og registrering af udenlandsk bil
Ejendomsværdi, grundværdi
Ejendomsvurdering - Fradrag i grundværdien for forbedringer
Ejendomsvurdering - Ekstraordinær genoptagelse - Grundværdien
Ejendomsvurdering - ekstraordinær genoptagelse - grundværdi
Ejendomsværdi-dækningsafgiftspligtig forskelsværdi
Arbejdsudleje - genoptagelse af SKM2013.721.SR
Arbejdsudleje - genoptagelse af SKM2013.722.SR
Ejendomsvurdering-bebyggelsesprocent
Ejendomsvurdering, ekstraordinær genoptagelse, fradrag for forbedring.
Ejendomsvurdering-områdepris grundværdi
Ejendomsvurdering, ekstraordinær genoptagelse, grundværdi
Ejendomsvurdering-bebyggelelsesprocent
Ejendomsvurdering-bebyggelsesprocent
Ejendomsvurdering-ekstraordinær genoptagelse
Ejendomsvurdering-ekstraordinær genoptagelse
Grundværdi, bebyggelsesprocent
Grundværdi, ejerlejlighed
Kendelser
Beskatning af beløb modtaget for deponering af forurenet jord
Beskatning af legat
Domme
Beskatning af læge - arbejde i Norge - subsidiær beskatningsret - praksis
Udenlandsk fond - selvstændigt skattesubjekt
CVR-registeret - erhvervsmæssig virksomhed - startdato
Ikke offentliggjorte kendelser
Nyt fra andre lande og organisationer
Bundesministerium der Finanzen, Tyskland
Skatteetaten, Norge
VERO Skat, Finland
Skatteetaten, Norge
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20150105' AND [SkatteraadChanged] <= '20150111') OR ([LSRChanged] >= '20150105' AND [LSRChanged] <= '20150111') OR ([ByretChanged] >= '20150105' AND [ByretChanged] <= '20150111') OR ([LandsretChanged] >= '20150105' AND [LandsretChanged] <= '20150111') OR ([HojesteretChanged] >= '20150105' AND [HojesteretChanged] <= '20150111')) ORDER BY AppelId DESC
European Taxation (ET)I denne udgave:
|
Folketingets OmbudsmandEn journalist klagede til ombudsmanden over, at Skatteministeriet havde givet ham delvist afslag på aktindsigt i dokumenter udvekslet mellem Kammeradvokaten, SKAT og Skatteministeriet til brug for et juridisk responsum, som Skatteministeriet havde bedt Kammeradvokaten om at udarbejde. Kammeradvokatens undersøgelse – som blev iværksat på baggrund af Rigsrevisionens og Statsrevisorernes kritik af området for ejendomsvurdering – skulle afdække, om SKATs praksis havde ligget inden for lovens rammer. Det fremgik, at selve responsummet og en fortegnelse over de bilag, som myndighederne havde stillet til rådighed for Kammeradvokaten, forinden var blevet offentliggjort på Skatteministeriets hjemmeside. Ombudsmanden var enig med Skatteministeriet i, at brevvekslingen med Kammeradvokaten skete i en sammenhæng, hvor en retssag måtte underforstås som en nærliggende mulighed, og at offentlighedslovens § 27, nr. 4 – om brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres – derfor som udgangspunkt fandt anvendelse på de undtagne dokumenter. Det var imidlertid ombudsmandens opfattelse, at det burde være indgået i Skatteministeriets overvejelser, at selve responsummet og bilagsfortegnelsen var offentliggjort på Skatteministeriets hjemmeside, hvormed hensynet til fortrolighed – i hvert fald for så vidt angik det, der fremgik af disse dokumenter – måtte anses for prisgivet. Han henstillede derfor til ministeriet at genoptage sagen og gennemgå de undtagne dokumenter med henblik på en fornyet stillingtagen til, om de kunne undtages fra aktindsigt. Ombudsmanden kunne derimod ikke kritisere, at Skatteministeriet havde undtaget nogle enkelte oplysninger om genoptagelse af konkrete ejendomsvurderingssager i nogle rapporter fra Skatteministeriets Interne Revision fra aktindsigt med henvisning til den særlige tavshedspligtsbestemmelse i skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1. (Sag nr. 14/02674) |
FSR - danske revisorerLovforslag om vurdering af landets faste ejendomme Den ydereligere udskydelse af det nye vurderingssystem, er en beklagelig udmelding af hensyn til retssikkerheden på vurderingsområdet for både borgere og virksomheder. Dette begrundes i fejl i det nuværende vurderingssystem, samt vil det være mere byrdefuldt for skatteyderne at dokumentere en værdi i 2011 i forbindelse med klagesager. Hertil henledes opmærksomheden på de tidligere problemstilling vedrørende det vedtagne L80, hvor det er bemærkelsesværdigt at ejere af erhvervsejendom ikke ligestille med ejere af boligejendom. Ministeret anmodes derfor om at uddybe baggrunden for den uensartet behandling af erhvervsejendom kontra ejerbolig. I høringsudkastet forlænges fristen efter vurderingsloven §45, stk. 3 fra 1. januar 2014 til 1. marts 2016, hvortil det ikke er muligt at anmode om omvurdering efter §4. Da værdien af en ejendom er et afgørende element, for om der ifaldes skattepligt eller ej i forbindelse med generationsskifte eller familiehandel af ejendomme, bør fristen ikke forlænges af hensyn til skatteyderne. Det foreslås derfor at der som minimum gives mulighed for omvurdering, hvor en ejendom planlægges overdraget. Såfremt man ønsker at fastholde udskydelsen, ønskes det oplyst, hvorledes ministeret forholder sig til de situationer, hvor ejendomsvurderingen er åbenlyst for høj, i forhold til betaling af tinglysningsafgift samt arvingers betaling af boafgift? Ydermere ønskes det uddybet, hvad bevæggrundene er for at fastholde denne beskatning på trods af, at ministeriet erkender, at den offentlige ejendomsvurdering er for høj i forhold til en objektiv konstaterbar handelsværdi? Det er foreslået, at SKATs bemyndigelse i §44 stk. 5, til at foretage ændringer i 2011-vurderinger samt 2012 vurderinger, forlænges fra 2015 til 1. januar 2019. Dette findes ikke rimeligt under hensyn til hverken borgere eller virksomheder, i betragtning af den manglende adgang til at klage over en vurdering, hvor der er forskel mellem den gældende vurdering og det faktiske markedsniveau for ejendommen, efter §4, udskydes. Det påpeges hertil, at tinglysningsloven bør justeres, så erhvervsejendomme og boligejendomme ligestilles samt bør det ikke være muligt at betale tinglysningsafgift af en værdi højere end overdragelsessummen. . |
PwCFolketinget har vedtaget ændringer til dobbeltbeskatningsoverenskomster med Irland, Indien og Luxembourg. Derudover har Danmark og Ghana indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Læs mere om ændringerne og den nye dobbeltbeskatningsoverenskomst. |
PwCForslag om ændring af reglerne om begrænsning af selskabers rentefradrag Rentefradragsbegrænsningsreglerne lempes for at sikre, at selskabers og koncerners fradragsret ikke begrænses som følge af kursudsving på obligationer og andre fordringer |
PwCNy indberetningspligt vedtaget Fra og med 1. januar 2016 skal erhvervelse og afståelse af unoterede aktier samt selskabers køb af egne aktier indberettes til SKAT. |
PwCForslag om ændring af skattesatser for renter og royalty Det er forslået at ændre skattesatserne for kildeskat på rente og royalty mv. samt skattesatsen for renter for begrænsede skattepligtige selskaber til 22 %. |
PwCForslag til ændringer af kursgevinstloven Regeringen har foreslået ændringer til kursgevinstloven, der skal lette den administrative byrde ved opgørelse af gevinster og tab på fordringer og gæld samt sikre, at forskellige opgørelsesprincipper ikke medfører forskydning af beskatning for både personer og selskaber. |
PwCMedarbejderinvesteringsselskaber Forsøgsordningen indebærer, at medarbejdere kan investere en del af deres løn i et ’godkendt’ medarbejderinvesteringsselskab. Medarbejderinvesteringsselskabet investerer de indbetalte midler i den virksomhed, hvor medarbejderne er ansat, eller i virksomhedens leverandører eller aftagere. |
PwCGennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet Der er foreslået en ændring af selskabsskatteloven, der skal sikre, at danske moderselskaber og udenlandske datterselskaber ikke opnår dobbelt ikke-beskatning ved udbytteudlodninger. |
Revisorgruppen DanmarkFra den 1. januar 2015 gælder er række nye regler |
Vedrører: Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 4 og stk. 9, nr. 2. Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra a
Skatterådet bekræfter, at underleverandøraftale indgået mellem spørger og hvervtager, ikke skattemæssigt anses for omfattet af reglerne om arbejdsudleje. Arbejdet anses at udgøre en integreret del af spørgers virksomhed. Dog anser Skatterådet det konkrete arbejde for tilstrækkeligt udskilt fra spørgers virksomhed, idet der er lagt vægt på, at hvervtageren bærer ansvaret for det udførte arbejde, at kun hvervtageren forestår instruktion og ledelse af medarbejderne, at der er aftalt en fast entreprisesum for den specifikke opgave, at hvervtager selv medbringer nødvendigt løftegrej og transportudstyr, samt kontrollerer byggepladsen under arbejdets udførelse. Endelig er der lagt vægt på, at det udelukkende er hvervtagerens medarbejdere der arbejder på den specifikke opgave, spørgers medarbejdere er ikke involveret i opgaven på noget tidspunkt. Hjemmel
Lovbekendtgørelse nr. 1403 af 07/12/2010 (Kildeskatteloven) og Lovbekendtgørelse nr. 1082 af 14/11/2012 (Selskabsskatteloven)
Vedrører: Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 og § 7, stk. 1
Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger ikke bliver omfattet af fuld skattepligt til Danmark. Spørger har rådighed over helårsbolig i Danmark og anses derfor at have bopæl efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Da spørger påtænker at arbejde 80-90 dage inden for en 12 måneders periode fordelt over flere perioder er det SKATs vurdering, at spørgers ophold i Danmark ikke har det fornødne præg af "ferie og lignende" som anført i kildeskattelovens § 7, stk. 1. SKAT henser til, at spørgers arbejde i Danmark ikke kan anses for enkeltstående og sporadiske aktiviteter, som er forenelige med opholdsreglen i kildeskattelovens § 7, stk. 1. SKAT lægger vægt på, at arbejdets omfang væsentligt overstiger det antal dage, der efter praksis kan accepteres, og at arbejdet udføres som en del af spørgers løbende ansættelse i og ejerskab af X virksomhed.
Skatterådet kan bekræfte, at spørger efter en samlet vurdering af spørgers tilknytning til Danmark og det andet land ikke anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter artikel 4 i den dobbeltbeskatningsoverenskomst, der er indgået mellem Danmark og spørgers bopælsland i udlandet.
Hjemmel
Lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7/12 2010 (kildeskatteloven)
Vedrører: Grundloven § 73. Statsskatteloven § 5 og § 6, stk. 1, litra a. Ejendomsavancebeskatningsloven § 1, § 4 og § 11. Afskrivningsloven § 1, § 2, § 5, § 5C, §14 og § 22
Skatterådet besvarede en række spørgsmål omkring den skattemæssige behandling af erstatninger som et forsyningsselskab udbetaler til hhv. lodsejere og naboer i forbindelse med udskiftning af et forsyningsnet.
Skatterådet fandt bl.a., at de udbetalte erstatninger til lodsejerne skulle behandles efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, idet de var knyttet til en tinglyst deklaration på ejendommene.
Dette gjaldt ligeledes udgifterne til erhvervelse af hele ejendomme samt udgifter til ekspropriationserstatninger i forbindelse med overtagelse hele ejendomme.
Udgifterne til nærføringserstatning samt erstatning for tab af herlighedsværdi, som blev udbetalt til naboer, kunne afskrives over nettets levetid efter praksis.
Skatterådet kunne dermed ikke bekræfte, at spørger kunne afdrage udgifterne til ovenstående efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at udgifterne kunne tillægges anskaffelsessummen for infrastrukturaktivet efter afskrivningslovens § 5C.
Hjemmel
Grundloven § 73. Statsskatteloven §§ 5 og 6, stk. 1, litra a. Ejendomsavancebeskatningsloven §§ 1, 4 og11. Afskrivningsloven §§ 1, 2, 5, 5C, 14 og 22.
Vedrører: Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 og § 7, stk. 1. Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 1, 1. pkt. og § 2, stk. 1
Skatterådet kan bekræfte, at spørger ikke beskattes i Danmark af indkomst fra international organisation. Spørger anses for fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da denne lejer værelse i Danmark i 6 måneder for at udføre arbejde i Danmark. Spørger anses dog for at være skattemæssigt hjemmehørende i udlandet, da han ikke har andre tilknytningsmomenter til Danmark udover det arbejde, som skal udføres her midlertidigt. Med hensyn til beskatningsretten til indkomsten er der lagt vægt på, at spørger ikke er ansat som "staff member" eller "official", men som selvstændig konsulent. Spørger anses i den konkrete situation for at udøve frit erhverv, der er omfattet af artikel 14 i den dobbeltbeskatningsoverenskomst, der er indgået med spørgers bopælsland. Da spørgers kontrakt alene varer under 6 måneder anses spørger ikke for at have et fast sted der til "stadighed" står til spørgers rådighed og Danmark har således ikke beskatningsretten efter artikel 14 til indkomsten fra den internationale organisation.
Skatterådet bekræfter, at spørger ikke skal betale registreringsafgift ved kørsel i Danmark med sin udenlandske bil under sit ophold i Danmark.
Hjemmel
Lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7/12 2010 (kildeskatteloven)
Vedrører: Lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30-08-2013 § 6, § 9, § 13 og § 33 stk. 18
Skatterådet genoptager ekstraordinært ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2004 og ændrer vurderingen således:
1. oktober 2004: Ejendomsværdi: 4.675.100 kr. ændret til 22.800 kr. Grundværdi: 4.675.100 kr. ændret til 22.800 kr. Omberegnet grundværdi: 3.427.500 kr. ændret til 16.000 kr.
Hjemmel
Lovbekendtgørelse nr. 175 af 23-02-2011 § 33, stk. 3, jf. lov nr. 925 af 18-09-2012 § 3 stk. 10.
Vedrører: Vurderingsloven § 17 og § 18. Ophævet pr. 1. januar 2013.
Skatterådet har ekstraordinært genoptaget ejendomsvurderingerne pr. 1. januar 2003, 1. oktober 2003, 1. oktober 2004, 1. oktober 2005 og 1. oktober 2006 med henblik på at ansætte korrekt fradrag i grundværdien for forbedringer. SKAT har ved en fejl ikke forhøjet fradrag i grundværdien for forbedringer, selvom SKAT i 2005 internt besluttede at forhøje fradrag i grundværdien for forbedringer.
Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3, jf. § 3, stk. 10
Skatterådet har ved ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2005 og 1. oktober 2006 ansat værdien af et fællesareal til 0 kr
Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 2, 3 og 4. Vurderingsloven § 13.
Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. januar 2002, med henblik på at få ansat grundværdien efter de korrekte bebyggelsesregulerende bestemmelser.
Vedrører: Vurderingsloven § 6. Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3
Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1.10.2006 med henblik på at nedsætte ejendomsværdien. Nedsættelsen skyldes, at fastsættelsen af den årlige leje og lejefaktor har været for høj.
Vedrører: Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3
Skatterådet genoptager sit bindende svar af 24. september 2013 ( SKM2013.721.SR ) på grundlag af SKM2014.478.SKAT . Skatterådet bekræfter herefter, at der ikke er tale om arbejdsudleje i forholdet mellem A ApS (spørger) og en udenlandsk underentreprenør 2. Skatterådet finder, at underentreprenør 2's ydelser med facadeisolering vedrører spørgers forretningsområde, da spørger sælger og markedsfører denne type isolering. Skatterådet finder imidlertid, at facadeisoleringsydelserne er udskilte fra spørger som selvstændig erhvervsvirksomhed og dermed ikke integrerede i spørgers virksomhed på en sådan måde, at spørger kan anses for at være den reelle arbejdsgiver. Skatterådet lægger til grund, at underentreprenør 2 bærer ansvaret og den økonomiske risiko for fejl og mangler vedrørende de afgrænsede ydelser, at arbejdet udføres til en fast pris, at vederlaget dækker arbejdsløn, arbejdsredskaber og materiel, at underentreprenør 2 udøver instruktion mv. over egne ansatte, at underentreprenør 2 beslutter hvilke medarbejdere, der skal udføre isoleringsarbejderne og at underentreprenør 2 udøver sædvanlige arbejdsgiverbeføjelser.
Vedrører: Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3
Skatterådet genoptager sit bindende svar af 27. august 2013 ( SKM2013.722.SR ) på grundlag af SKM2014.478.SKAT . Skatterådet bekræfter herefter, at A A/S (spørger) ikke er omfattet af arbejdsudlejereglerne, både når spørger indgår fastpriskontrakter med hhv. hvervtager 1 og hvervtager 2 til opsætning og installation af hhv. elevatoranlæg og rulletrapper. Skatterådet finder, at begge typer af installationsydelser vedrører spørgers forretningsområde. Skatterådet finder imidlertid, at installationsydelserne er udskilte fra spørger som selvstændig erhvervsvirksomhed, og at ydelserne dermed ikke er integrerede i spørgers virksomhed på en sådan måde, at spørger kan anses for at være den reelle arbejdsgiver. Når ydelserne er udskilte er det uden betydning, at spørger har tre ansatte med kompetencer til at opsætte og installere elevatoranlæg. Skatterådet lægger til grund, at hvervtagerne bærer ansvaret og den økonomiske risiko for fejl og mangler vedrørende de afgrænsede ydelser, at arbejdet udføres til en fast pris, at vederlaget dækker arbejdsløn og alt værktøj, at hvervtagerne udøver instruktion mv. over egne ansatte, at hvervtagerne beslutter hvilke medarbejdere, der skal udføre de konkrete installations- og monteringsarbejder og at hvervtagerne udøver sædvanlige arbejdsgiverbeføjelser
Vedrører: Vurderingsloven § 6 og § 13
Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. januar 2002 med henblik på at få ansat grundværdien korrekt i forhold til de bebyggelsesregulerende bestemmelser i kommuneplan/lokalplan.
Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3. Vurderingsloven § 17 og § 18
Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. oktober 2007 med henblik på at få ansat et fradrag for forbedring
Vedrører: Vurderingsloven § 6 og § 13
Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. januar 2002 med henblik på at få ansat grundværdien korrekt i forhold til den korrekte områdepris
Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3 og 4. Vurderingsloven § 6 og § 13
Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. januar 2002 med henblik på at få rettet grundværdien
Vedrører: Vurderingsloven § 6 og § 13
Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. oktober 2003 med henblik på at få ansat grundværdien korrekt i forhold til de bebyggelsesregulerende bestemmelser i lokalplanen.
Vedrører: Vurderingsloven § 6 og § 13
Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. oktober 2003 med henblik på at få ansat grundværdien korrekt i forhold til de bebyggelsesregulerende bestemmelser i lokalplanen.
Vedrører: Vurderingsloven § 6 og § 13
Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. oktober 2004 med henblik på, at få ansat grundværdien med den korrekte områdepris.
Vedrører: Vurderingsloven § 6 og § 13
Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. oktober 2006 med henblik på at få ansat grundværdien korrekt i forhold til de bebyggelsesregulerende bestemmelser i lokalplanen.
Vedrører: Bekendtgørelse af skatteforvaltningsloven, LBK nr. 175 af 23-02-2011 § 33, stk. 3, jf. lov nr. 925 af 18-09-2012 § 3 stk. 10. Bekendtgørelse af vurderingsloven, LBK nr. 1067 af 30-08-2013 § 13..
Skatterådet genoptog ekstraordinært 2006-vurderingen på en ejendom, der var udlagt til offentlige formål i en byplanvedtægt. Vedtægten havde ikke bestemmelser om bebyggelsesgraden, men kommuneplanens rammer fastsatte en maksimal bebyggelse af ejendommen på 60%. Ejendommen skulle vurderes efter etagemeterprincippet og der var ved vurderingen anvendt en bebyggelsesprocent på 150.
Skatterådet nedsatte grundværdien. idet der trods indsigelse fra repræsentanten ikke ændredes på skønnet over etagemeterprisen. Ved 2006-vurderingen havde ejendommen en betydelig negativ forskelsværdi. Skatterådet forhøjede ejendomsværdien og ansatte dækningsafgiftspligtig forskelsværdi.
Ændringen blev tillagt skattemæssig virkning fra og med 16. marts 2009.
Vedrører: Bekendtgørelse af skatteforvaltningsloven, LBK nr. 175 af 23-02-2011 § 33, stk. 3, jf. lov nr. 925 af 18-09-2012 § 3 stk. 10. Bekendtgørelse af vurderingsloven, LBK nr. 1067 af 30-08-2013 § 13, § 16A og § 33 stk. 18.
Skatterådet genoptog ekstraordinært 2005-vurderingen og ændrede ejendommens basisår, den omberegnede grundværdi og grundværdien i genoptagelsesåret.
Vedrører: Ejendomsavancebeskatningslovens § 1
Et vederlag modtaget for deponering af forurenet jord ansås for kompensation for en varig værdiforringelse af klagerens ejendom, og vederlaget skulle derfor skattemæssigt behandles som en erstatning for værditab på ejendommen omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens regler.
Vedrører: Ligningsloven § 7, § 7 K og § 7 O
Et legat blev ikke anset for skattefrit, ligesom beskatning ikke kunne ske i forhold til ligningslovens § 7 O, stk. 2.
Vedrører: Statsskatteloven § 4. Nordisk dobbeltbeskatningsoverenskomst art 26, stk. 2
Appellanten, der havde bopæl i Danmark, arbejdede i 2007-2009 periodevis som læge for Rikstrygdeverket i Norge. Appellanten havde hverken betalt skat af indkomsten i Norge eller i Danmark, da de danske skattemyndigheder mente, at beskatningskompetencen tilkom Norge, mens de norske skattemyndigheder mente, at beskatningskompetencen tilkom Danmark.
Sagens hovedspørgsmål var, om dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande afskar Danmark fra at beskatte indkomsten.
Højesteret fastslog, at de norske skattemyndigheder efter intern norsk ret havde anset indkomsten for næringsindkomst, og at beskatningskompetencen derfor tilkom Danmark. Som følge heraf afskar dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke Danmark fra at beskatte indkomsten, jf. herved overenskomstens artikel 26, stk. 2, hvorefter Danmark har en subsidiær beskatningsret i tilfælde, hvor Norge "på grund af sin lovgivning ikke medtager indkomsten eller formuen i sin helhed ved beskatningen".
Beskatningen af indkomsten i Danmark var ikke i strid med en fast administrativ praksis, selv om de danske skattemyndigheder i en årrække ikke havde beskattet en sådan indkomst. Der var således ikke herved udvist en passivitet, der kunne sidestilles med en positiv afgørelse.
Vedrører: Statsskatteloven § 4
Sagen angik, om appellanten skulle beskattes af afkastet af formuen i en fond i Liechtenstein.
Skatteministeriets krav var baseret på en betragtning om, at appellanten i skattemæssig henseende måtte anses som ejer af formuen i fonden. Appellanten gjorde gældende, at han ikke havde mulighed for at råde over fonden, da han ikke var stifter af fonden, og at stifterens ret ikke kunne overføres til andre, heller ikke ved arv.
Et flertal i Højesteret tog appellantens påstande til følge. Flertallet lagde bl.a. vægt på, at spørgsmålet om beskatning af fondens indtægter hos appellanten måtte bero på en selvstændig vurdering af, om fonden i forhold til appellantens økonomi måtte anses som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret. Flertallet fandt det ikke godtgjort, at fondens formue var overgået til appellanten, og appellanten var derfor ikke rette indkomstmodtager til afkastet af formuen.
Vedrører: Lov om det centrale virksomhedsregister § 2, stk. 1, nr. 1, § 3, stk. 1, nr. 1 og § 11, stk. 1, nr. 3
Sagen angik, om den registrerede startdato i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-registeret) for skatteyderens personligt drevne enkeltmandsvirksomhed skulle ændres fra den 1. juli 2004 til den 27. juni 1984.
Virksomheden blev oprindeligt registreret i CVR-registeret med startdato den 27. juni 1984. I perioden fra den 31. december 2000 til den 1. juli 2004 var virksomheden ikke registreret for moms, A-skat og AM-bidrag. Virksomhedens startdato er i CVR-registeret i dag registreret som den 1. juli 2004, hvor skatteyderen på ny blev registreret for pligter i henhold til skatte- og afgiftslovene.
Skatteministeriet fik medhold i, at de afgørende kriterier for, om en personligt drevet virksomhed skal registreres i CVR, er, om virksomheden er erhvervsdrivende eller arbejdsgiver, og at startdatoen i CVR-registreret udgør det seneste tidspunkt, hvor enheden påbegyndte selvstændig erhvervsvirksomhed eller blev arbejdsgiver.
Herefter fandt retten ikke, at skatteyderen uden ophør siden den 27. juni 1984 har drevet erhvervsmæssig virksomhed i CVR-lovens forstand. Retten lagde navnlig vægt på, at skatteyderen allerede i 1999 overdrog virksomhedens aktiviteter til et anpartsselskab, at skattyderen i perioden fra den 31. december 2000 til den 1. juli 2004 ikke var registreret for moms, A-skat eller AM-bidrag, og at skatteyderens indtægter i denne periode kun omfattede renteindtægter og indtægter fra en videreførelse af to retssager.
Den omstændighed, at skatteyderen i 2001-2003 anvendte virksomhedsskatteordningen, og at Skatteankenævnet i en afgørelse vedrørende indkomståret 2000 havde godkendt, at han anvendte virksomhedsordningen, kunne ikke føre til et andet resultat.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
SKM2015.3.VLR Straffesag - skatteunddragelse - manglende reaktion på skatteansættelse | Vedrører: Skattekontrolloven § 16 T var tiltalt for at have undladt at reagere inden 4 uger efter modtagelse af årsopgørelse for årene 2006, 2007 og 2008 idet ansættelserne var for lave da overskud af selvstændig vognmandsvirksomhed ikke var medtaget med i alt 925.054 kr. Unddraget skat udgjorde 353.428 kr. T forklarede, at han modtog i alt 925.054 kr. fra vognmændene og han ikke opgav indkomsten nogen steder. Han havde en del gæld, og pengene blev forbrugt løbende. Byretten fandt T skyldig i anklageskriftet og fastsatte straffen til fængsel i 50 dage og en tillægsbøde på 353.000 kr. Landsretten tiltrådte, at frihedsstraffen blev udmålt til 50 dages fængsel, da der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at frihedsstraffen undtagelsesvist kunne gøres betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Tillægsbøden blev i overensstemmelse med retspraksis nedrundet til 350.000 kr. |
Journalnr: 14/0022307
Genoptagelse af skatteankenævnets afgørelse
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteankenævnets afgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-11-2014
Journalnr: 13/0074121
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage skatteansættelserne som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 31-10-2014
Journalnr: 13/0074419
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage skatteansættelserne som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 29-10-2014
Journalnr: 13/0074568
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage skatteansættelserne som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 31-10-2014
Journalnr: 13/0074616
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage skatteansættelserne som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 29-10-2014
Journalnr: 13/0074620
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage skatteansættelserne som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 28-11-2014
Journalnr: 13/0074624
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage skatteansættelserne som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 29-10-2014
Journalnr: 13/0083620
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage skatteansættelserne som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 31-10-2014
Journalnr: 13/0101679
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage skatteansættelserne som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 29-10-2014
Journalnr: 13/0118188
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage skatteansættelserne som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 31-10-2014
Journalnr: 13/0051528
Grov uagtsomhed
Klagen vedrører, hvorvidt klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have reageret på uberettiget fradrag for indbetalinger på en privat pensionsordning, indberettet af klagerens bank. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-11-2014
Journalnr: 14/3796273
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Genoptagelse af rettens afgørelse af 29. juli 2014 i henhold til skatteforvaltningslovens § 35 g. Sagen vedrører skønsmæssige forhøjelser af virksomhedsresultat for de påklagede indkomstår. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-10-2014
Journalnr: 13/0183321
Befordringsfradrag
Klagen vedrører nægtet befordringsfradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-11-2014
Journalnr: 13/6656322
Fiksering af lejeindtægt
Klagen vedrører fiksering af lejeindtægt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-11-2014
Journalnr: 13/5354968
Fond - hensættelser
SKAT har meddelt, at fonden fra indkomståret 2013 og fremover ikke længere kan foretage hensættelser til almennyttige eller almenvelgørende formål i henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-10-2014
Journalnr: 14/1597901
Fradrag for fremført underskud fra ægtefælles virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for fremført underskud fra ægtefælles virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-10-2014
Journalnr: 13/6499434
Fradrag for renteudgifter
Skatteankenævnet har nægtet fradrag for renteudgifter på 133.507 kr., for udgifter til realkredit på 28.992 kr. og for fremført underskud af virksomhed på 1.516.316 kr. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-10-2014
Journalnr: 14/0620835
Fradrag for tab på kaution
Klagen vedrører nægtet fradrag for tab på kaution. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-11-2014
Journalnr: 08/0198310
Skat af fri bil
Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren kan beskattes af fri bil til rådighed efter reglerne i dagældende ligningslovs § 16, stk. 4. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 11-11-2014
Journalnr: 13/0249699
Skat af hævninger i bank
SKAT har forhøjet indkomsten på baggrund af bankhævninger. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-10-2014
Journalnr: 14/0623818
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-10-2014
Journalnr: 13/5714560
Tab ved indfrielse af lån
Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren har realiseret et tab ved indfrielse af et lån i schweizerfranc. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse for så vidt angår vurderingen af, om klageren har optaget og indfriet et valutalån på 805.000 schweizerfranc, men stadfæster for så vidt angår SKATs afgørelse vedrørende finansielle kontrakter.
Afsagt: 05-11-2014
Journalnr: 14/3511554
Ændring af forskudsopgørelse
SKAT har afslået at ændre klagerens forskudsopgørelse for 2014 for så vidt angår fradrag for renter vedrørende realkredit med 85.000 kr., og fradrag for underholdsbidrag med 36.000 kr. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse således, at fradrag for renter godkendes med 5.119 kr. og fradrag for børnebidrag godkendes med 36.000 kr. i klagerens forskudsopgørelse for 2014.
Afsagt: 27-10-2014
Journalnr: 14/4590367
Afvisning af klage - fristoverskridelse
Klagen er modtaget efter fristens udløb, og der er ikke særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der bortses fra overskridelsen. Det bemærkes, at der er tale om en væsentlig fristoverskridelse, ligesom det ikke findes dokumenteret, at der er begået så væsentlige sagsbehandlingsfejl, at ankenævnets afgørelse af denne grund er ugyldig. Der er ligeledes ikke på det foreliggende grund væsentlig udsigt til, at klageren kan få medhold i det materielle indhold.
Afsagt: 10-11-2014
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 03-02-2015 dom i C-172/13 Kommissionen mod Det Forenede Kongerige
Fiskale bestemmelser
Traktatbrudssøgsmål – tilsidesættelse af artikel 49 TEUF og artikel 31 i EØS-aftalen – skattelempelse – grænseoverskridende koncernlempelse – national lovgivning, der fastsætter betingelser, som i praksis gør det næsten umuligt at opnå en sådan lempelse, og begrænser den til perioder efter den 1. april 2006
Tidligere dokument: C-172/13 Kommissionen mod Det Forenede Kongerige - Indstilling
Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om ændring af lov om indgåelse af protokoller om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig (Gennemførelse af protokol til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg)
Hermed sendes udkast til ikrafttrædelsesbekendtgørelse og udkast til ændring af inddrivelsesbekendtgørelse i høring
Oprettelsesdato: 31-05-2013
Høringsfrist: 28-06-2013
Spm. 282 |
Spm. 305 |
Spm. 329 |
Spm. 332 | Spm. om stigningen i "D.1. Aflønningen af ansatte", jf. Nationalregnskabet, til skatteministeren Svar |
Spm. 333 |
Spm. 334 |
Spm. 335 |
Spm. 336 |
Spm. 337 |
Spm. 338 |
Spm. 339 |
Spm. S 532 |
Spm. S 533 |