Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder en række nyheder fra ind og udland. På afgørelsesområdet finder du en stribe ikke-offentliggjorte kendelser som går skatteministeriet i mod, bl.a. om fri bil.
God fornøjelse med læsningen!
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Asia-Pacific Tax Bulletin: 5 - 2015
Nu kan du snart se dit skattekort for 2016
Arbejdsgiveres indberetning til eIndkomst – pas på felt 11
Grøn Boligjobordning fra 2016
European Taxation: 10 - 2015
Lovforslag om ændring af ligningsloven
Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
Høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
Slut med skattely
Acontoskat - frivillig indbetaling
Hvornår er julegaven skattefri?
Så stor må julegaven til dine medarbejdere være
Frivillig indbetaling af acontoskat
Hvornår er julegaven skattefri?
Skattepligt for udenlandsk arbejdskraft i Danmark
BoligJobordningen er genindført for 2015
Nye regler for renteudgifter og faglige kontingenter
Bindende svar
Moms på fast ejendom - momsfritaget levering af bygning med tilhørende jord
Studerendes ophold i Danmark uden skattepligts indtræden
Grænseoverskridende fusion - filial - underskud - underskudsbegrænsning
Cykelarrangement - et personalegode
Aktieombytning - A/B-aktier - ejertidsnedslag
Afgørelser
Spørgsmål om fusionsdato kan fastsættes med tilbagevirkende kraft
Domme
Ekstraordinær genoptagelse - skatteansættelse - særlige omstændigheder - konkurs - reaktionsfrist
Ekstraordinær genoptagelse - renteindtægter - afgørelse uden yderligere underretning - grov uagtsomhed - begrundelsesmangler
Registrering i SKATs kontrolinformationsregister (KINFO) - grundlag - begrundelse
Ekstraordinær genoptagelse - skat - driftstab - reaktionsfrist
Henstand i forbindelse med klage - sikkerhedsstillelse - fraflytning til udlandet - 196 mio. kr.
Fri bil - rådighed - hovedaktionær - maskeret udlodning - private formål - bevisbyrde
Skønsmæssig ansættelse - sort arbejde - opvasker - underleverandør
Ikke offentliggjorte afgørelser
Nyt fra EU-Domstolen
1 ny sag
Nyt fra andre lande og organisationer
VERO Skat, Finland
Högsta förvaltningsdomstolen, Sverige
Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20151102' AND [SkatteraadChanged] <= '20151108') OR ([LSRChanged] >= '20151102' AND [LSRChanged] <= '20151108') OR ([ByretChanged] >= '20151102' AND [ByretChanged] <= '20151108') OR ([LandsretChanged] >= '20151102' AND [LandsretChanged] <= '20151108') OR ([HojesteretChanged] >= '20151102' AND [HojesteretChanged] <= '20151108')) ORDER BY AppelId DESC
Asia-Pacific Tax Bulletin (APTB)Asia-Pacific Tax Bulletin: 5 - 2015 I denne udgave:
|
BDONu kan du snart se dit skattekort for 2016 På tirsdag – den 10. november 2015 – kan du via TastSelv se din forskudsopgørelse for 2016 på skat.dk. For de fleste vil både fradrag og trækprocent være nogenlunde som i år, men der findes undtagelser. |
BDOArbejdsgiveres indberetning til eIndkomst – pas på felt 11 SKAT har stort fokus på, om arbejdsgivere er bevidste omkring udfyldelsen af felt 11 på lønoplysningssedlen. Hvis der ikke sættes X i feltet, beregner SKAT automatisk befordringsfradrag, og det fører ofte til fejl. |
Dansk RevisionBoligjobordningen – også kendt som håndværkerfradraget - videreføres uændret i 2015. Fra 2016 sker der en grundlæggende omlægning af ordningen til en ny grøn BoligJobordning. |
European Taxation (ET)I denne udgave:
|
FSR - danske revisorerLovforslag om ændring af ligningsloven FSR har for nærværende ikke kommentarer hertil. |
FSR - danske revisorerForslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige FSR – Danske Revisorer har forståelse for den samfundsmæssige interesse i, at flest mulige af de krav, der er overladt til SKAT at inddrive, rent faktisk inddrives effektivt. FSR ser derfor også med bekymring på, at SKATs inddrivelsessystem har så omfattende og grundlæggende fejl, at SKATs inddrivelse ikke kan gennemføres. FSR ser dog med større bekymring på, at Skatteministeriet reparerer på fejl og mangler, der udelukkende kan tilskrives SKATs egen administration, med lovgivning, der forringer borgernes retsstilling. FSR – Danske Revisorer mener derfor ikke at den rette løsning er en udskydelse af fristerne, med de retssikkerhedsmæssige konsekvenser, der er heraf, men derimod at udlicitere opgaven til f.eks. kommunerne eller andre, der har de fornødne ressourcer til løsning af opgaven. |
FSR - danske revisorerHøring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. Af lovforslaget fremgår det, at loveændringerne forslås at træde i kraft 1 juli. FSR skal henstille til, at det bør overvejes at indføre reglerne inden, da Skatteministeriet med dele af de forslåede lovændring anerkender, at de eksisterende regler er i strid med EU-retten, hvorfor de regler som sikre at der ikke sker EU-stridig beskatning bør indføres før 1 juli. Det foreslås at reducere indkomstskatten for udbytter fra 27% til 22%. Derimod foreslås der ingen tilsvarende nedsættelse af indeholdelsesprocenten på udbytte, jf. kildeskattelovens § 65. Det forekommer ikke hensigtsmæssigt, at udbytteskatten skal indeholdes med et beløb, der er højere end den skat, der faktisk skal betales. FSR skal derfor anmode Skatteministeriet om en begrundelse for, at indeholdelsesprocenten ikke foreslås nedsat. Begrundelsen for den foreslåede ændring af ABL § 4A, stk. 2 er, at det må anses for at være i strid med EU-rettens bestemmelse om kapitalens frie bevægelighed at beskatte afkast af aktiebesiddelser på over 10% i selskaber hjemmehørende i tredjelande forskelligt for selskaber hjemmehørende i EU. FSR kan kun bifalde, at danske regler bringes i overensstemmelse med EU-retten. Der synes imidlertid at mangle en overgangsregel i forslaget, hvilket FSR henstiller til, at Skatteministeriet nøje overvejer, da mangel på en sådan regel vil betyde statusskifte af de berørte aktier, hvilket medfører afståelse og generhvervelse af aktierne. Lovforslagets indeholder visse ændringer i virksomhedsskatteloven, foranlediget af ændringer af L200 fra 2014. I forhold til de meget betydelige problemer, som lovændringerne i 2014 har medført, er de foreslåede ændringer af begrænset betydning. FSR skal derfor opfordre til, at der foretages en gennemgang af konsekvenserne af L200, og at der på grundlag heraf udarbejdes et mere omfattende lovforslag, der tager hånd om de problemer, som L200 har givet anledning til. FSR finder endvidere, at praksis vedrørende virksomhedsskatteordningen allerede med de offentliggjorte afgørelser opstiller præmisser, der vil udvide anvendelsesområdet langt mere, end hvad lovreglen kan holde til. Praksis er dermed med til at skabe en retsusikkerhed for borgerne, der bør korrigeres af lovgivningsmæssig vej. FSR finder dette bekymrende, og opfordrer ministeriet til at genoverveje denne lovgivning. |
Hulgaard AdvokaterFra den 1. januar 2016 vil det ikke længere være muligt at have en hemmelig konto i et skattely. |
RedmarkAcontoskat - frivillig indbetaling Frivillig indbetaling af acontoskat for indkomståret 2015 kan ske helt frem til den 1. februar 2016. Men for indbetalinger, der sker efter den 20. nov... |
RedmarkHvornår er julegaven skattefri? Gaver fra arbejdsgiver til medarbejder er normalt skattepligtige og beskattes på samme måde som løn. Gaver i form af kontanter beskattes altid, og arb... |
Ret&Råd AdvokaterSå stor må julegaven til dine medarbejdere være Det er ikke ligegyldigt, hvor stor julegaven til dine medarbejdere er i hvert fald ikke, hvis de skal undgå at blive beskattet af gaven |
RevisionsinstituttetFrivillig indbetaling af acontoskat Nye muligheder for frivillig indbetaling af acontoskat for selskaber, fonde og foreninger for indkomståret 2015 |
Revisorgruppen DanmarkHvornår er julegaven skattefri? Visse betingelser skal overholdes |
SEGESSkattepligt for udenlandsk arbejdskraft i Danmark Der skal betales skat i Danmark, når en person udfører arbejde i Danmark. Det er hovedreglen. En person kan blive skattepligtig til Danmark efter flere regelsæt: begrænset skattepligt, arbejdsudlejeskat og fuld skattepligt. |
SEGESBoligJobordningen er genindført for 2015 Folketinget har vedtaget at genetablere boligjobordningen. Ordningen er genindført med virkning for 2015. |
SEGESNye regler for renteudgifter og faglige kontingenter Fra og med indkomståret 2014 skal private virksomhedsejere ikke længere oplyse långivers identitet til SKAT for at opnå fradrag for renteudgifter af virksomhedsgæld. |
Vedrører: Momsloven § 3, stk. 1, § 4, § 13, stk. 1, nr. 9 samt § 13, stk. 3
Skatterådet bekræfter, at spørger kan sælge Bygningsparcellen uden moms, jf. momslovens
§ 13, stk. 1, nr. 9.
Ejendommen er på xx.xxx kvm. Der kan bygges xx.xxx etagekvadratmeter på arealet, mens yderligere x.xxx etagekvadratmeter forventes etableret i nogle bevaringsværdige bygninger.
Vedrører: Kildeskatteloven § 1, § 2, § 7og § 8, stk. 2. Ligningsloven § 7 K, stk. 5
Skatterådet bekræfter, at studerende, der af spørger får betalt stipendier og kollegie- eller hotelværelser, og er underlagt de af spørger oplyste vilkår, er omfattet af kildeskattelovens § 8, stk. 2, hvorefter skattepligt først indtræder, når opholdet i Danmark med eller uden afbrydelse har strakt sig over mere end 365 dage inden for et samlet tidsrum på 2 år. Dermed bliver de studerende ikke fuldt skattepligtige som følge af bopælsbestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Skatterådets afgørelse indebærer en ændring af hidtidig praksis på området.
Vedrører: Fusionsskatteloven § 2, § 5, stk. 1 og 3, § 8, stk. 6 og § 15. Selskabsskatteloven § 31
Skatterådet kunne bekræfte, at en grænseoverskridende lodret fusion mellem et svensk moderselskab, som skulle være det fortsættende selskab, dette svenske selskabs danske filial og to danske datterselskaber opfyldte betingelserne i fusionsskattelovens kapitel 1 og § 15, således at fusionen kunne gennemføres skattefrit uden tilladelse fra SKAT. Den danske filial ville bestå efter fusionen, hvorimod de to danske datterselskaber ville ophøre.
Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at sambeskatningsunderskud til fremførsel i to de danske datterselskaber kunne anvendes fremadrettet i det svenske selskabs danske filial efter fusionens gennemførelse, uagtet at der ikke i koncernen havde været valgt international sambeskatning. Derimod kunne Skatterådet ikke bekræfte, at der kunne ske fremførsel af filialens eget underskud.
Vedrører: Statsskatteloven § 4. Ligningsloven § 16
Skatterådet fastslår, at en cykel stillet til rådighed med henblik på træning op til og deltagelse i et 3-dages firmaarrangement, i form af en fælles cykeltur igennem Danmark, er et skattepligtigt personalegode. Selve den 3 dage lange cykeltur med betalt kost og logi har i sin helhed et omfang og en varighed, så det ikke kan anses som et skattefrit firmaarrangement.
Ved gennemførelse af cykelturen blev cyklerne overdraget til den enkelte medarbejders eje. Den enkelte medarbejder er dermed skattepligtig af lejeværdien i den periode, cyklen var stillet til rådighed og af markedsværdien på overdragelsestidspunktet. Cykeltøj og andet tilbehør, der i forbindelse med projektet blev overdraget til den enkelte medarbejders eje, skal også beskattes til markedsværdi ved overdragelsen.
Endvidere kan skatterådet ikke bekræfte, at arbejdsgivers dækning af medarbejdernes merskat har karakter af en skattefri erstatningsydelse.
Vedrører: Aktieavancebeskatningsloven § 36 og § 47 Fusionsskatteloven § 11. Ligningsloven § 2. Statsskatteloven § 4
Skatterådet bekræftede, at en påtænkt aktieombytning af As aktier i B A/S og C A/S med aktier i D A/S kunne gennemføres skattefrit uden tilladelse fra SKAT under nærmere beskrevne omstændigheder. Skatterådet bekræftede også, at A efter gennemførelsen af den påtænkte aktieombytning skulle anses for at have anskaffet aktierne i D A/S med succession i ejertidsnedslag efter aktieavancebeskatningslovens § 47, således at ejertidsnedslaget i C A/S videreførtes på aktierne i D A/S. Skatterådet bekræftede ikke, at As ejertidsnedslag på aktierne i C A/S skulle fordeles forholdsmæssigt på aktierne i D A/S beregnet på baggrund af handelsværdien i selskaberne som beskrevet af repræsentanten. Endelig bekræftede Skatterådet, at As skattemæssige anskaffelsessummer for aktierne i B og C skulle fordeles forholdsmæssigt på aktierne i D A/S i forhold til handelsværdien (egenkapitalen) i selskaberne som beskrevet af repræsentanten.
Vedrører: Dagældende fusionsskattelov § 5, stk. 3 og § 15, stk. 4. Dagældende selskabsskattelov § 31, stk. 3. Fusionsskatteloven § 5, stk. 1. Selskabsskatteloven § 31, § 31 A og § 31 C
LSR fandt, at en grænseoverskridende fusion ikke kunne ske med tilbagevirkende kraft, idet rettens flertal sidestillede ophør af sambeskatning med ophør af koncernforbindelse. Dissens for, at der hverken i loven eller motiverne var hjemmel til denne sidestilling, og derved fravigelse af hovedreglen om, at fusionen kunne ske med tilbagevirkende kraft til åbningsdatoen i det modtagne selskabs regnskabsår.
Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 og stk. 2
Sagen angik, om betingelserne for ekstraordinært at genoptage sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2003 - 2005 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, var opfyldt. Sagsøgeren indleverede ikke regnskab for indkomstårene 2003 - 2005, hvorfor SKAT skønsmæssigt fastsætte overskuddet for sagsøgerens enkeltmandsvirksomhed for de pågældende år. Den 21. november 2005 blev sagsøgeren taget under konkursbehandling, der blev afsluttet den 13. marts 2007. Af kuratorredegørelsen fremgik bl.a., at der næsten ikke havde været drift i enkeltmandsvirksomheden i 2003 - 2005. På den baggrund ville sagsøgeren have genoptaget skatteansættelsen for indkomstårene 2003 - 2005. Sagsøgeren gjorde under sagen bl.a. gældende, at han ved flere møder med SKAT mundtligt havde anmodet om genoptagelse, men at SKAT ikke havde reageret herpå.
Retten lagde til grund, at sagsøgeren først havde anmodet om genoptagelse ved brev af 3. december 2012. Retten bemærkede, at det ikke udgjorde en særlig omstændighed, der kunne begrunde genoptagelse, at det fremgik af kuratorredegørelsen, at der ikke var aktivitet i enkeltmandsvirksomheden i 2003 - 2005. Sagsøgeren havde heller ikke påvist fejl i SKATs sagsbehandling, der kunne medføre, at der kunne gives dispensation for reaktionsfristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Vedrører: Statsskatteloven § 4, litra e. Skatteforvaltningsloven § 20, stk. 2, § 27, stk. 1, nr. 5 og § 27, stk. 2. Forvaltningsloven § 22
Skatteyderen foretog et privat udlån til sin svigersøn. Det var ubestridt, at renteindtægterne var skattepligtige, men i indkomstårene 2002-2006 var renteindtægterne på trods heraf ikke blevet selvangivet.
Skatteyderen havde ikke løftet bevisbyrden for, at hans repræsentants indsigelse mod SKATs forslag til afgørelse var kommet frem til SKAT. Eftersom skatteyderen således ikke havde udtalt sig efter modtagelsen af agterskrivelsen, havde SKAT været berettiget til at træffe afgørelse uden yderligere underretning, jf. skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2.
Frem til og med 2001 blev skatteyderens selvangivelser udarbejdet af hans datter, der medtog renteindtægterne på selvangivelserne. Fra indkomståret 2002 benyttede skatteyderen sig af et tilbud fra kommunen om, at kommunen udarbejdede hans selvangivelser. Skatteyderen var klar over, at han oppebar skattepligtige renteindtægter, og under hensyn til at der var tale om renteindtægter hidrørende fra et lån uden et skriftligt gældsbrev, kunne skatteyderen ikke forvente, at medarbejderne hos kommunen havde kendskab til indtægten. Ved at have undladt at oplyse skattemyndighederne om renteindtægterne, havde skatteyderen handlet i hvert fald groft uagtsomt, hvorfor betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær ansættelse var opfyldt.
SKATs forslag til afgørelse indeholdt oplysninger om, hvorfra den ikke selvangivne renteindtægt hidrørte og størrelsen heraf, og der var endvidere henvist til statsskattelovens § 4, litra e, ligesom det var anført, at ændringerne for indkomståret 2002-2005 blev foretaget i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Kravene til en begrundelse i forvaltningslovens § 22 var derfor opfyldt, og det kunne ikke anses som en fejl eller mangel, at der ikke var anført en nærmere begrundelse for de subjektive forhold, der begrundede anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
SKAT havde indberettet resultatet af ligningen i SKATs slutsystem inden udløbet af fristen for at foretage skatteansættelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., ligesom skatteyderen havde mulighed for at se resultatet af årsopgørelserne efter ændringerne for indkomstårene 2004 og 2005 i sin skattemappe inden udløbet af fristen. Årsopgørelserne for 2002-2005 havde imidlertid en kørselsdato efter udløbet af fristen, hvorfor Landsskatteretten havde anset ansættelserne for ugyldige.
Landsretten fandt i modsætning til Landsskatteretten, at de tidsmæssige betingelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., var opfyldt.
Skatteministeriet fik derfor medhold i sagen.
Vedrører: Skattekontrolloven § 6 F
Sagen vedrørte spørgsmålet, om SKATs afgørelse om registrering af skatteyderen i KINFO i medfør af skattekontrollovens § 6 F opfyldte de forvaltningsretlige regler om begrundelse. SKATs afgørelse indeholdt kun en begrundelse for, hvorfor der i det konkrete tilfælde var et grundlag for at registrere skatteyderen, dvs. en begrundelse for, at skatteyderen havde påført eller forsøgt at påføre det offentlige et betydeligt tab. Skatteyderen gjorde gældende, at SKAT ligeledes var forpligtet til at begrunde, hvorfor den konkrete afgørelse opfyldte bestemmelsens overordnede formål om at imødegå fremtidige tab for statskassen.
Retten bemærkede, at det fremgår af skattekontrollovens § 6 F, at formålet med oprettelsen af KINFO er at imødegå overtrædelser af bl.a. skattelovgivningen, og at bestemmelsen herefter fastlægger som registreringsbetingelser, at de fysiske eller juridiske personer, der registreres, skal have påført eller forsøgt at påføre det offentlige betydelige tab af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter. Herudover henviste retten til korrespondancen mellem SKAT og skatteyderen under den administrative behandling.
På denne baggrund fandt retten ikke, ej heller set i lyset af SKM2007.750.ØLR [ SKM2007.508.SKAT ?.red.SKAT], at SKAT - udover den formodning, der kan opstilles på baggrund af registreringsbetingelserne i skattekontrollovens § 6 F - skulle undersøge, om der forelå et yderligere grundlag for at forvente, at skatteyderen på ny ville overtræde lovgivningen om skatter og andre ydelser til det offentlige. Retten fandt derfor, at SKATs afgørelse var tilstrækkeligt og korrekt begrundet, hvorfor Skatteministeriet blev frifundet.
Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2
Sagsøgeren havde investeret i det tyske selskab, G1 GmbH, som gik konkurs i 2005. Ved 5 domme afsagt af den tyske Højesteret i 2010-2011 blev det fastslået, at bl.a. sagsøgerens handelstab ikke indgik i fordringen mod konkursboet. Det var derfor ubestridt, at sagsøgeren havde lidt et fradragsberettiget tab, og at der som følge af de tyske domme var grundlag for ekstraordinær genoptagelse, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 1. Sagsøgeren havde dog ikke anmodet om genoptagelse inden for 6 måneder efter, at hun kom til kundskab om de tyske domme, jf. SFL § 27, stk. 2, hvorfor Skatteministeriet blev frifundet.
Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 51, stk. 4
Landsretten fandt, at det var med rette, at SKAT havde imødekommet appellantens anmodning om henstand med betaling af restskat og restarbejdsmarkedsbidrag på ca. kr. 196 mio. på betingelse af, at appellanten stillede sikkerhed for det fulde beløb, jf. skatteforvaltningslovens § 51, stk. 4.
Landsretten udtalte, at ifølge den praksis, som skatteforvaltningslovens § 51 er en lovfæstelse af, gives der som udgangspunkt henstand med betaling af den del af skatten, som en klage vedrører. Dette gælder dog ikke, hvis der er nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis der ydes henstand, f.eks. hvis den skattepligtige er ved at flytte til udlandet. Alternativt kan der kræves sikkerhedsstillelse for at give henstand. Herudover indeholder hverken loven eller forarbejderne i øvrigt en nærmere angivelse af de kriterier, der skal indgå i vurderingen af, om der i en given situation bør gives eller nægtes henstand. Det forhold, at der ikke er en aktuel inddrivelsesmulighed, er ikke i sig selv til hinder for, at der kan gives afslag på henstand.
Landsretten udtalte herefter, at appellanten nu har fast bopæl i et europæisk land og har overført meget betydelige midler hertil, og at appellanten efter det oplyste ikke længere driver virksomhed i Danmark, hvor han har afhændet størstedelen af sine aktiver. SKATs muligheder for at forfølge et krav i et europæisk land er begrænsede, og landsretten har tidligere på den baggrund fastslået, at appellanten i relation til konkurslovens § 17 må anses for insolvent. Appellanten har kun i begrænset omfang ønsket at redegøre for sine økonomiske forhold, og til trods for at han flere gange har afgivet forklaring i retten, består der en betydelig usikkerhed om, hvorvidt han har aktiver, hvori SKAT vil kunne søge fyldestgørelse. På den baggrund fandt landsretten efter en samlet vurdering ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse, hvorefter henstand med skattekravet var betinget af en sikkerhedsstillelse. Landsretten fandt af samme grunde ikke, at betingelsen om sikkerhedsstillelse for det fulde beløb var uproportionalt. Endelig fandt landsretten ikke, at SKAT havde begået fejl, som kunne medføre afgørelsens ugyldighed. Byrettens dom blev derfor stadfæstet.
Vedrører: Ligningsloven § 16, stk. 1 og 4 samt § 16 A, stk. 1
Appellanten var direktør og hovedanpartshaver i et selskab, der ejede en firmabil på hvide plader, som efter arbejdstids ophør var parkeret på selskabets og appellantens fælles adresse. Selskabet havde ikke ført kørebog. Appellanten gjorde gældende, at bilen ikke havde stået til privat benyttelse og henviste bl.a. til, at der var fremlagt fraskrivelseserklæringer vedrørende bilen, at appellanten og hendes ægtefælle rådede over andre biler, samt at bilen i den overvejende del af ejertiden havde været på værksted grundet en fejl i bilens informationsenhed.
Landsretten fandt det ikke sandsynliggjort, at bilen ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel. Det blev herved tillagt vægt, at der var tale om en eksklusiv bil på hvide plader, der var velegnet til privat brug, at der ved købet af bilen blev givet en privat bil i bytte, og at der ikke løbende var ført kørselsregnskab. Oplysningerne om, at bilen var behæftet med fejl og flere gange var på værksted, kunne ikke føre til andet resultat, idet appellanten fortsat havde rådighed over bilen.
Derudover havde appellantens selskab afholdt en række private udgifter, hvilket appellanten blev beskattet af som maskeret udlodning.
Landsretten fandt det ikke dokumenteret, at udgifterne havde en sådan konkret og direkte tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse, at de kunne anses for erhvervsmæssige udgifter. Efter anskaffelsernes karakter var det en nærliggende mulighed, at udgifterne var afholdt for at opfylde private formål, og appellanten havde ikke dokumenteret, at dette ikke var tilfældet.
Byrettens dom blev derfor stadfæstet.
Vedrører: Statsskatteloven § 4. Skattekontrolloven § 5, stk. 3
Sagen drejede sig om en skatteyder, hvis skattepligtige indkomst for 2011 var blevet forhøjet skønsmæssigt af skattemyndighederne, idet skattemyndighederne fandt det dokumenteret, at skatteyderen havde arbejdet væsentligt flere timer som opvasker på en kro, end hans arbejdsgiver havde opgivet til skattemyndighederne.
Under sagen gjorde skatteyderen gældende, at han først var startet som fast opvasker i oktober 2011, og at skattemyndighederne ikke havde løftet bevisbyrden for, at han reelt var startet på et tidligere tidspunkt.
Retten konstaterede indledningsvist, at det var ubestridt under sagen, at de to underleverandører, som kroen havde hyret til at forestå den daglige opvask, havde faktureret væsentlig flere timer til kroen, end de havde indberettet til skattemyndighederne. Endvidere havde disse underleverandører indleveret timesedler til kroen, hvor der ud for en af kolonnerne med sammentalte timer var anført skatteyderens forbogstav. Disse timesedler med skatteyderens forbogstav gik tilbage til januar 2010.
På baggrund af en vidneforklaring fra den tidligere køkkenchef på kroen og på baggrund af referater af de møder, som skattemyndighederne havde holdt med køkkenchefen og kroens direktør, fandt retten det godtgjort, at skatteyderen reelt havde arbejdet det antal timer, der var opregnet i den kolonne på timesedlerne, der var markeret med skatteyderens forbogstav. Da skattemyndighederne således havde dokumenteret, at skatteyderen havde arbejdet flere timer end der var indberettet til skattemyndighederne, var det berettiget, at skattemyndighederne havde forhøjet skatteyderens indkomst skønsmæssigt.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
SKM2015.688.SKAT Regulering af inddrivelsesbekendtgørelsens satser for 2016 | Vedrører: Bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til det offentlige § 39 I overensstemmelse med bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige offentliggøres hermed beløbssatserne for beregningen af betalingsevnen for 2016. |
SKM2015.681.ØLR Inddrivelse - udlæg - frist for indsigelser - sagsomkostninger | Vedrører: Skatteinddrivelsesloven § 6, stk. 3 Spørgsmålet i kæresagen var overordnet, om kærendes indsigelser mod et pantefogedudlæg af 2. maj 2011 var fremsat efter fristen i skatteinddrivelseslovens § 6, stk. 3. Kærende havde bl.a. under sagen anført, at udlægget var ugyldigt som følge af, at der var foretaget et samlet udlæg til sikkerhed for flere krav tilhørende forskellige kreditorer. Landsretten tiltrådte af de af byretten anførte grunde, at indsigelserne mod gyldigheden af pantefogedudlægget var fremsat for sent, jf. skatteinddrivelseslovens § 6, stk. 3, og at sagen var afvist fra domstolene som følge heraf. Da sagen under henvisning til retsplejelovens § 232, stk. 2, var blevet færdigbehandlet ved civilretten ved afholdelse af hovedforhandling, fandt landsretten på denne baggrund og under hensyn til sagens værdi og udfald, at de af byretten fastsatte sagsomkostninger var passende. Landsretten stadfæstede således byrettens dom ( SKM2015.514.BR ). |
Journalnr: 13/0722602
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-10-2015
Journalnr: 13/2260828
Genoptagelse af skatteansættelsen
Skatteankenævnet har nægtet genoptagelse af klagerens indkomstansættelser for indkomståret 2000 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr.8. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-10-2015
Journalnr: 12/0191343
Genoptagelse af skatteansættelsen
Skatteankenævnet har nægtet genoptagelse af klagerens indkomstansættelser for indkomstårene 2001 til 2005 inklusive i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-10-2015
Journalnr: 13/4990226
Advokatudgifter
SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til advokat. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse
Afsagt: 17-09-2015
Journalnr: 13/0230065
Afståelsessum ved beregning af avance ved salg af aktier
Klagen vedrører opgørelse af afståelsessum ved beregning af avance ved salg af aktier i A/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-10-2015
Journalnr: 12/0272492
Aktieavance
Klagen vedrører beskatning af fortjeneste ved køb og salg af aktier. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 08-10-2015
Journalnr: 13/0215565
Beskatning af indkomst fra Norge
Klagen vedrører læges beskatning af indkomst fra Norge. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 09-09-2015
Journalnr: 13/5583264
Beskatning af renteindtægter
Klagen vedrører beskatning af renteindtægter fra erstatning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-10-2015
Journalnr: 13/6764971
Ejendomsavance
Klagen vedrører beskatning af ejendomsavance. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-10-2015
Journalnr: 13/4306680
Ejendomsavance
Der klages over, at SKAT ikke har godkendt en debitering på salgskontoen på 158.494 kr. og over SKATs ansættelse af nettoavancen ved salg af faste ejendomme. Landsskatteretten forhøjer indkomsten yderligere.
Afsagt: 14-10-2015
Journalnr: 12/0191234
Forfaldsbeløb på henstandssaldo i henhold til aktieavancebeskatningslovens
Klagen vedrører beregning af forfaldsbeløb på henstandssaldo i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5, ved modtagelse af udbytte og i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 3, ved salg af anparter, herunder fortolkning af EU-retten og af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-09-2015
Journalnr: 14/1859807
Forhold vedrørende familiefond
Klagen vedrører fradrag for renter til familiefond og beskatning af beløb modtaget herfra. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-10-2015
Journalnr: 14/1999964
Forhold vedrørende familiefond
Klagen vedrører fradrag for renter til familiefond og beskatning af beløb modtaget herfra. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-10-2015
Journalnr: 14/4640450
Forhold vedrørende familiefond
Klagen vedrører nægtet fradrag for renteudgifter til familiefond. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-10-2015
Journalnr: 12/0272851
Fradrag for tab og beskatning af avance i K/S
Klagen vedrører fratrukket tab efter afskrivningsloven ved salg af ejendom i K/S og beskatning af ejendomsavance i samme. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-09-2015
Journalnr: 14/0479395
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-09-2015
Journalnr: 13/0181655
Henstandssaldo jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 7
Klagen vedrører opkrævning af henstandssaldo jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 7. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-10-2015
Journalnr: 13/0233418
Hæftelse for A-skat mm. samt momsfradrag
SKAT har anset klageren for at hæfte for manglende afregning af A-skat og AM-bidrag for perioden 1. januar 2010 - 31. december 2012 samt for ikke at være berettiget til fradrag for moms. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-10-2015
Journalnr: 12/0206317
Konsekvensændring
Klagen angår en ændring af sambeskatningsindkomsten som konsekvens af ændring af indkomsten for sambeskattet selskab, som i 2008 ophørte ved en grænseoverskridende skattefri fusion (vedtaget 20. august 2008) med et tysk søsterselskab. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-10-2015
Journalnr: 13/5060470
Maskeret udlodning
Klagen vedrører maskeret udlodning (lån fra ApS). Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-10-2015
Journalnr: 13/6002826
Omgørelse
SKAT har givet afslag på anmodning om omgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-10-2015
Journalnr: 13/6643141
Overskud og ejendomsavance fra K/S
Klagen vedrører forhøjelse vedrørende andel af overskud af virksomhed og ejendomsavance fra K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-09-2015
Journalnr: 15/1842440
Refusion af skat efter sømandsbeskatningslovens § 10.
Klagen vedrører refusion af skat efter sømandsbeskatningslovens § 10. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-10-2015
Journalnr: 15/2094882
Refusion af skat efter sømandsbeskatningslovens § 10.
Klagen vedrører refusion af skat efter sømandsbeskatningslovens § 10. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-10-2015
Journalnr: 12/0272832
Renteindtægter ved erstatning
Klagen vedrører beskatning af renteindtægter efter erstatning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-10-2015
Journalnr: 14/0021908
Salg af mailart-samling
Klagen vedrører bindende svar om beskatning og momspligt ved salg af mailart-samling. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-10-2015
Journalnr: 13/5774789
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af fri bil. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 14-10-2015
Journalnr: 13/0231515
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-10-2015
Journalnr: 13/4778432
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af fri bil. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 17-09-2015
Journalnr: 14/0045402
Skat af fri bolig
Klagen vedrører beskatning af fri bolig. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-10-2015
Journalnr: 13/0164715
Skattepligt til Danmark
Klagen vedrører skattepligt til Danmark. Landsskatteretten anser ikke klager for hjemmehørende i perioden fra den 27. april 2008 til den 31. december 2008.
Afsagt: 14-10-2015
Journalnr: 14/0378673
Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. lejeindtægter og fradrag for vedligehold. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-09-2015
Journalnr: 12/0190430
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 01-10-2015
Journalnr: 13/0191461
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-10-2015
Journalnr: 14/0625168
Tilbageførsel af fradrag
Overførsel mellem ægtefæller tilbageført, idet der for klagerens ægtefælle er givet nedslag i skatteberegningen efter ligningslovens § 33 A. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-09-2015
Journalnr: 12/0261299
Yderligere lønindkomst
Klageren er beskattet af yderligere lønindkomst. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 29-09-2015
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 19-11-2015 dom i C-241/14 Bukovansky
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer – forbindelse mellem denne aftale og bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster – ligebehandling – forskelsbehandling på grundlag af nationalitet – statsborger i en medlemsstat i Den Europæiske Union – grænsearbejdere – indkomstskat – fordeling af beskatningskompetencen – skattemæssig tilknytning – nationalitet
Tidligere dokument: C-241/14 Bukovansky - Indstilling
Skal Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater fortolkes således, at dette direktiv er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter der ikke kan ske fritagelse for belgisk forskudsskat af dividende, som et belgisk datterselskab har udloddet til et i Nederlandene hjemmehørende moderselskab, der opfylder kravene til minimumsandel, idet det nederlandske moderselskab er en investeringsforening, der ... |
Rådets direktiv om ophævelse af direktiv 2003/48/EF - Vedtagelse
Fighting tax evasion: EU and Andorra finalise negotiations on new tax transparency agreement
om OECD's forslag til bekæmpelse af skatteunddragelse
om OECD's forslag til bekæmpelse af skatteunddragelse
Nyhedsbrev til virksomheder
Brugerbåndstest 2015 for eKapital samt årets sidste produktionskørsel
Bilag 5 |
Bilag 2 |
Bilag 3 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 9 |
Spm. 10 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/11-15 fra Danmarks Rederiforening, til skatteministeren |
Spm. 11 |
Spm. 12 |
Spm. 13 |
Spm. 14 |
Bilag 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Bilag 9 |
Bilag 10 |
Bilag 11 |
Bilag 12 |
Spm. 1 |
Spm. 2 | Spm. om kommentar til henvendelse af 29/10-15 fra KL, til skatteministeren |
Spm. 3 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/10-15 fra Aarhus kommune, til skatteministeren |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Spm. 7 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/11-15 fra Carsten Berger, til skatteministeren |
Spm. 8 |
Spm. 9 |
Spm. 10 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/11-15 fra Carsten Berger, til skatteministeren |
Bilag 27 |
Bilag 28 |
Bilag 29 |
Bilag 32 | Årlige redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse for 2014 |
Bilag 33 |
Bilag 34 |
Bilag 35 |
Spm. 1 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 9 |
Spm. 10 |
Spm. 11 |
Spm. 12 |
Spm. 13 | Spm. om lande, der har et skattesystem som det danske, til skatteministeren Svar |
Spm. 20 |
Spm. 21 |
Spm. 32 |
Spm. 33 |
Spm. 36 |
Spm. 64 |
Spm. 70 |
Spm. 71 |
Spm. 72 |
Spm. 73 | Spm. om fordelingen af skattenedsættelser inden for 10. decil på percentiler, til skatteministeren Svar |
Spm. 78 |
Spm. 79 |
Spm. 82 | Spm. om kontrolindsatsen på området er tilstrækkelig, til skatteministeren Svar |
Spm. 84 |
Spm. 85 |
Spm. 88 |
Spm. 89 |
Spm. 90 |
Spm. 91 |
Spm. 92 |
Spm. 180 |
Spm. S 122 |
Spm. S 170 |
Spm. US 8 |