|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Fortegnelser
Tidligere år
Support og hjælp
SkatteMail 2016, uge 26
Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. en artikel om et meget relevant emne på denne årstid: Skat af feriekørsel i gulpladebiler. Desuden finder du en artikel om konsekvenserne af Brexit: hvordan håndteres medarbejdere, der arbejder i UK?
De eneste afgørelser der er vundet af SKAT i denne uge finder du under "ikke offentliggjorte afgørelser", bla. vedrørende skat af fri bil og sommerbolig.
God læselyst
Flemming L. Bach
Indhold
Artikler og interessante links
Feriekørsel i gulpladebiler
Skattebegunstigede medarbejderaktier
Lovforslag i høring om genindførelse af omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde
Retssikkerhedspakke II - omkostningsgodtgørelse og ombudsmanden
Brexit – hvordan håndterer du medarbejdere, der arbejder i UK?
Sådan undgår dine arvinger den høje arveafgift
Beskatning af fri jagt
Bindende svar
Fondsbeskatning, almennyttig uddeling, hæderspris
Virksomhedsordningen - udlån opstået ved salg af virksomhedsaktiver - struktureret fordring
Retmæssig ejer - udbytte - ej begrænset skattepligt
Overdragelse af landbrug, berigtigelse med gave og gæld uden for virksomhedsordningen, hævning, overtagelse af konto for opsparet overskud
Andelsbeskatning - henlæggelse på indskudskapital
Renteswaps med negativ indgangsværdi anset for finansielle kontrakter
Afgørelser
Acontogodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand
Domme
Lempelse - nettoprincip - fordeling af udgifter
Driftsomkostninger, interessefællesskab, skærpet bevisbyrde, lønmodtager, hæftelse
Grundværdianættelsen - udstykket grund - basisår
Kommanditist - fradragskonto - selvskyldnerkaution - regres
Befordring - sædvanlig bopæl - usædvanlig lang afstand
Retlig interesse i konkurs
Forhøjelse efter straffesag
Ikke offentliggjorte afgørelser
Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.
Nye satser
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20160627' AND [SkatteraadChanged] <= '20160703') OR ([LSRChanged] >= '20160627' AND [LSRChanged] <= '20160703') OR ([ByretChanged] >= '20160627' AND [ByretChanged] <= '20160703') OR ([LandsretChanged] >= '20160627' AND [LandsretChanged] <= '20160703') OR ([HojesteretChanged] >= '20160627' AND [HojesteretChanged] <= '20160703')) ORDER BY AppelId DESC
Artikler og interessante links
BDOReglerne om dagsbeviser til biler på gule plader gør det muligt – helt lovligt – at bruge disse til privat kørsel. Også til en ferietur til udlandet. Der kan dog højst købes 20 dagsbeviser pr. bil pr. år. |
DELACOURSkattebegunstigede medarbejderaktier Skatteministeriet har valgt at genindføre skattebegunstigelse af individuelle medarbejderaktieordninger |
EYLovforslag i høring om genindførelse af omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde Lovforslag fra Skatteministeriet om genindførelse af omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde er nu sendt i høring. Lovforslaget vil først have virkning fra 1. januar 2017. |
Hulgaard AdvokaterRetssikkerhedspakke II - omkostningsgodtgørelse og ombudsmanden Skatteministeren har sendt et lovforslag til høring, som skal genindføre omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde samt etablere et skattekontor hos ombudsmanden |
PwCBrexit – hvordan håndterer du medarbejdere, der arbejder i UK? Storbritanniens forventede udmeldelse af EU kan få en række konsekvenser for, hvordan danske virksomheder kan sende medarbejdere til Storbritannien. Det gælder både for danske medarbejdere, der udstationeres til/fra Storbritannien og andre britiske og danske medarbejdere, eksempelvis projektmedarbejdere, commutere og forretningsrejsende. Brexit vil særligt kunne påvirke forholdene for immigration/arbejdstilladelser, social sikring og arbejdsret. |
Ret&Råd AdvokaterSådan undgår dine arvinger den høje arveafgift Hvis du ikke efterlader dig efterkommere (børn, børnebørn mv.), betyder det, at dine arvinger skal betale en langt større afgift af arven til staten (tillægsboafgift på 36,25%) |
SEGESDet bliver mere og mere anvendt at tilbyde medarbejdere, samarbejdspartnere, forretningsforbindelser mv. at deltage i jagter – enten en enkelt gang eller ved deltagelse i jagtkonsortier. |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenStyresignal: Obligatorisk spontan udveksling af oplysninger om grænseoverskridende bindende svar mv. og ensidige APA'er med andre OECD og G20-lande (direkte skatter)
SKM2016.308.SKAT
Vedrører: OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting Project (BEPS), Action 5 (2015 Final Report): Countering Harmful Tax Practices More Effectively, Taking into Account Transparency and Substance. Skattekontrollovens § 11. Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområ
OECD og G20 har opnået enighed om obligatorisk spontan udveksling af oplysninger om grænseoverskridende bindende svar mv. og ensidige APA'er (unilateral advance transfer pricing arrangements) med skattemyndighederne i andre OECD og G20-lande.
Bindende svar: Fondsbeskatning, almennyttig uddeling, hæderspris
SKM2016.305.SRVedrører: Fondsbeskatningsloven § 4, stk. 1. Ligningsloven § 7, nr. 19
Skatterådet kan bekræfte, at fondens uddeling af "X-Arkitekturpris" er en fradragsberettiget almennyttig uddeling efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.
Der må dog foretages en konkret vurdering af hver enkelt uddeling for at kunne vurdere, hvorvidt denne udelukkende kan anses som værende en anerkendelse af den pågældendes arkitekts kunstneriske fortjenester og dermed skattefri i medfør af ligningslovens § 7, nr. 19.
Bindende svar: Virksomhedsordningen - udlån opstået ved salg af virksomhedsaktiver - struktureret fordring
SKM2016.301.SRVedrører: Kursgevinstloven § 23 og § 29, stk. 3. Virksomhedsloven § 1, stk. 2
Skatterådet bekræftede, at en fordring opfyldte betingelserne for at være en struktureret fordring. Skatterådet kunne dog ikke bekræfte, at fordringen, der var opstået ved salg af virksomhedsaktiver, kunne forblive i virksomhedsordningen, da sælgerfinansieringen ansås at være usædvanlig mellem ikke interesseforbundne parter, og dermed båret af spørgers private formueinteresser. Det forhold, at fordringen skatteretligt ansås for en struktureret fordring omfattet af kursgevinstlovens regler herom, ændrede ikke herved, idet virksomhedsskattelovens særlige bestemmelse om investering i strukturerede obligationer, ikke ansås at omfatte fordringer som den i sagen omhandlede.
Bindende svar: Retmæssig ejer - udbytte - ej begrænset skattepligt
SKM2016.298.SRVedrører: Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c og § 2 A
Skatterådet bekræfter, at B AB, C S.á.r.l. og D S.á.r.l. ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af udlodningen af fordringen (USD 18.718.386), jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
Skatterådet lægger vægt på repræsentantens oplysning om, at der i medfør af ånet og dets vilkår alene er en teoretisk mulighed for at udlodde udbytte for C S.á.r.l., at fordringen ikke vil blive videreudloddet men forblive i C S.á.r.l., og at der er fire direktører med tegningsret og dispositionsret i de to luxembourgske selskaber, C S.á.r.l. og D S.á.r.l.
Bindende svar: Overdragelse af landbrug, berigtigelse med gave og gæld uden for virksomhedsordningen, hævning, overtagelse af konto for opsparet overskud
SKM2016.296.SRVedrører: Kildeskatteloven § 33 C, stk. 5
Skatterådet bekræftede, at størrelsen af konto for opsparet overskud, ved en søns overtagelse heraf, ikke påvirkes af en gave til sønnen eller ved sønnens overtagelse af spørgers private gæld uden for virksomhedsordningen i forbindelse med den samtidige virksomhedsoverdragelse. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en endelig og bindende aftale om virksomhedsoverdragelse, i forbindelse med en søns overtagelse af konto for opsparet overskud, kan finde sted på et andet tidspunkt end på dagen efter udløbet af overdragerens indkomstår.
Bindende svar: Andelsbeskatning - henlæggelse på indskudskapital
SKM2016.294.SRVedrører: Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3
A ønskede svar på en række spørgsmål i forbindelse med henlæggelse på indskudskapitalen og de hermed forbundne skattemæssige konsekvenser, det måtte have for selskabets danske og udenlandske andelshavere. Skatterådet bekræftede, at henlæggelse til den såkaldte indskudskapital ikke ville udløse beskatning hos andelshaverne, og at beskatningen først ville ske på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet traf beslutning om udbetaling. Endvidere bekræftede Skatterådet, at de udenlandske andelshavere hverken var begrænset skattepligtige af udbetalingerne eller "forrentninger" af beløb fra indskudskapitalen, idet disse beløb ikke var at anse som udbyttebetalinger fra A.
Bindende svar: Renteswaps med negativ indgangsværdi anset for finansielle kontrakter
SKM2016.293.SRVedrører: Kursgevinstloven §§ 29, 32 - 33
Skatterådet fandt, at to renteswaps stiftet med en negativ anskaffelsessum kunne anses for finansielle kontrakter i henhold til kursgevinstlovens § 29, stk. 1. Derudover fandt Skatterådet, at den skattepligtige indkomst for nyanskaffede renteswaps i forbindelse med en omlægning skulle opgøres som forskellen mellem værdien af de nye renteswaps på omlægningstidspunktet og værdien af de pågældende renteswaps ultimo indkomståret. Den skattepligtige indkomst for de renteswaps, der var afstået ved omlægningen, skulle opgøres som forskellen mellem værdien af de pågældende renteswaps primo indkomståret og indfrielsesværdien på omlægningstidspunktet.
Afgørelse: Acontogodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand
SKM2016.300.LSRVedrører: Dagældende skattestyrelseslov § 33 A. Skatteforvaltningsloven § 52, stk. 1, § 55, stk. 1 og § 57, stk. 3
En ansøgning om acontogodtgørelse kunne med rette ikke imødekommes fuldt ud. En vurdering af rimeligheden af et honorarkravs størrelse, der faktureres undervejs i en skattesag, bør som udgangspunkt vente til sagen er afsluttet, og den endelige afregning foreligger, således at der kan foretages en rimelighedsvurdering af det samlede honorarkrav. Der er dog intet til hinder for, at der, i et tilfælde som det foreliggende, hvor det ansøgte acontobeløb klart må anses for at ville komme til at overstige, hvad der må forventes at være et rimeligt endeligt samlet honorar for førelsen af sagen, kan foretages reduktion i forhold til det ansøgte beløb.
Dom: Lempelse - nettoprincip - fordeling af udgifter
SKM2016.309.VLRVedrører: Ligningsloven § 33 F
Sagen angik spørgsmålet, om en række blandede administrationsomkostninger ved en ideel fordeling gennem fordelingsnøgler kunne henføres direkte til andre indkomster end lempelsesberettigede indkomster, jf. ligningslovens § 33 F.
Landsretten fastslog, at der for hver enkelt udgift skal foretages en konkret vurdering af, om udgiften kan anses at for vedrøre den danske eller den udenlandske indkomst. Da selskabet ikke havde foretaget en sådan konkret vurdering, kunne udgifterne ikke anses at vedrøre alene den danske eller den udenlandske indkomst
Dom: Driftsomkostninger, interessefællesskab, skærpet bevisbyrde, lønmodtager, hæftelse
SKM2016.304.ØLRVedrører: Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Kildeskatteloven § 43, stk. 2, § 46, stk. 1 og § 69, stk. 1. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 11 og § 17 (begge dagældende)
Sagerne angik dels om selskabet, der drev vikarudlejningsvirksomhed, havde løftet bevisbyrden for, at betingelserne for fradrag for driftsomkostninger var opfyldt, og dels om selskabet hæftede for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.
Sagen vedrørende fradrag angik, om selskabet kunne fratrække driftsomkostninger på ca. kr. 1,8 millioner afholdt til et schweizisk selskab. Konsulenten, som ifølge selskabet, havde udført arbejdet for selskabet ved sin ansættelse i det schweiziske selskab, havde endvidere en indirekte ejerandel i selskabet, og havde tidligere været ansat hos selskabet.
Landsretten fandt, at der ikke forelå oplysninger, som understøttede, at det schweiziske selskab havde udført arbejde. Henset hertil, og som følge af interessefællesskabet mellem selskabet, konsulenten og det schweiziske selskab var der en skærpet bevisbyrde for, at udgifterne var fradragsberettigede. Denne bevisbyrde havde selskabet ikke løftet, at betingelserne for fradrag i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, var opfyldt.
Sagen vedrørende manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag angik, om der skulle svares A-skat og AM-bidrag af en række udbetalinger til en svejser for udført arbejde på et skibsværft. Landsretten fandt, at der ikke var oplysninger, der støttede, at arbejdet var udført for svejserens egen risiko og regning. Hertil kom, at aftalen om udførelse af arbejdet var en tidsubegrænset kontrakt uden definition af opgaver og med timeaflønning. Herefter fandt landsretten, at svejseren måtte anses for lønmodtager, og at selskabet var ansvarlig for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.
Byrettens domme, som frifandt Skatteministeriet, blev dermed stadfæstet.
Dom: Grundværdianættelsen - udstykket grund - basisår
SKM2016.303.ØLRVedrører: Vurderingsloven § 33, stk. 18, 2. pkt.
Sagsøgernes grunde var i 2010 blevet udstykket fra en anden ejendom, og ved vurderingen pr. 1. oktober 2010 blev der derfor foretaget en yderligere ansættelse af grundværdien. Ansættelsen blev under henvisning til ansættelsen for den udstykkede ejendom foretaget med 2008 som basisår i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 18, 2. pkt.
Sagsøgerne gjorde gældende, at ansættelsen i stedet skulle ske med basisår 2001, idet en anvendelse af basisår 2008 fører til en væsentlig højere grundskyld, end tilfældet er for øvrige tilsvarende ejendomme i området og strider mod det forvaltningsretlige lighedsprincip. Sagsøgerne gjorde endvidere gældende, at de kunne støtte ret på en udtalelse fra SKAT om anvendelse af basisår 2001.
Landsretten fandt, at det er i overensstemmelse med vurderingslovens § 33, stk. 18, 2. pkt., at ansættelsen var foretaget med basisår 2008. Landsretten anførte blandt andet, at der uanset den umiddelbare og væsentlige forskel i forhold til grundskylden af sammenlignelige ejendomme i området, som er konsekvensen af anvendelsen af 2008 som basisår, efter ordlyden af vurderingslovens § 33, stk. 18, 2. pkt., ikke er grundlag for at vælge et andet basisår.
På grund af karakteren og indholdet af SKATs udtalelse, hvori det var anført, at den ikke var bindende for SKAT, fandt landsretten, at udtalelsen ikke kunne føre til, at sagsøgerne fik medhold.
Dom: Kommanditist - fradragskonto - selvskyldnerkaution - regres
SKM2016.299.BRVedrører: Statsskatteloven § 6 a
Spørgsmålet i sagen var, om en kommanditist kunne medtage sin andel af en selvskyldnerkautionsforpligtelse, der blev stillet over for en bank, på sin fradragskonto.
Retten fandt af tre grunde ikke grundlag for at fastslå, at dette var tilfældet.
Retten henviste for det første til, at kommanditistens hæftelse i henhold til selvskyldnerkautionen var begrænset til det samme beløb, som hans til enhver tid værende resthæftelse over for kommanditselskabet, der ubestridt indgik på fradragskontoen. Han påtog sig således ikke nogen yderligere forpligtelse ved selvskyldnerkautionen. Retten anførte nærmere, at banken ved indgåelsen af låneaftalen med kommanditselskabet fik transport i kommanditselskabets krav på bl.a. kommanditistens resthæftelse over for kommanditselskabet. Selvskyldnerkautionen sikrede derfor blot, at banken fik to selvstændige grundlag for at kunne gøre den tiltransporterede resthæftelse gældende direkte over for kommanditisten.
For det andet fandt retten, at kommanditisten alene havde fraskrevet sig regres over for kommanditselskabet og de andre kommanditister, "så længe" låneaftalen mellem kommanditselskabet og banken ikke var opfyldt. Der var herved alene tale om en midlertidig og ikke endelig fraskrivelse af regres.
For det tredje henviste retten til, at en vedtægtsændring, hvorved kommanditisterne fraskrev sig retten til regres mod komplementarselskabet alene vedrørte kommanditistens vedtægtsbestemte hæftelse for stamkapitalen. Ændringen medførte derfor ikke, at kommanditisten på dette grundlag havde fraskrevet sig regresret for så vidt angik betalingsforpligtelser på andet grundlag, herunder selvskyldnerkautionsforpligtelsen.
Som følge af disse tre grunde havde kommanditisten ikke bevist, at betingelserne for at medtage kautionsforpligtelsen på fradragskontoen var opfyldt.
Skatteministeriet blev således frifundet.
Se SKM2015.260.BR (anket til landsretten) i en tilsvarende sag.
Dom: Befordring - sædvanlig bopæl - usædvanlig lang afstand
SKM2016.292.VLRVedrører: Ligningsloven § 9 C
Ankesagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderen var berettiget til befordringsfradrag i medfør af ligningslovens § 9 C, stk. 1-3, for kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladser i indkomstårene 2007-2009.
Byretten havde fundet, at bevisbyrden, udover for befordring mellem sædvanlig bopæl og ét af arbejdsstederne, ikke var skærpet. Byretten havde derudover fundet, at det var godtgjort, at skatteyderen havde befordret sig mellem de angivne bopæle og arbejdspladser, hvorfor skatteyderen havde krav på befordringsfradrag i videre omfang end fastsat af skattemyndighederne.
Landsretten fandt, at der måtte stilles skærpede beviskrav til skatteyderens sandsynliggørelse af, at han dagligt havde rejst mellem de angivne bopæle og de anførte arbejdssteder. Der blev herved navnlig lagt vægt på afstandene mellem de pågældende bopæle og arbejdssteder (mellem 134 km og 380 km t/r), den angivne rejsetid og den samlede periode, som de angivne befordringsfradrag vedrørte.
Der var endvidere lagt vægt på, at skatteyderen havde haft andre overnatningsmuligheder i nærheden af de pågældende arbejdspladser samt på, at der var afgivet modstridende forklaringer om en af de sædvanlige bopæle.
Landsretten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde ved at fremlægge en række benzinkvitteringer, der desuden var fremlagt i en skattesag vedrørende hans søster.
På den baggrund, og da der ikke var grundlag for at tilsidesætte det af skattemyndighederne udøvede skøn, blev Skatteministeriets påstand taget til følge.
Landsretten ændrede derved byrettens dom ( SKM2015.413.BR )
Dom: Retlig interesse i konkurs
SKM2016.291.ØLRVedrører: Konkursloven § 17, stk 2. Opkrævningsloven § 11. Momsloven § 13, stk. 1, nr. 2
Sagen omhandlede overordnet, hvorvidt SKAT havde retlig interesse i, at A, der drev personlig virksomhed med rådgivning inden for den sociale sektor til kommuner, blev taget under konkursbehandling.
Virksomheden var i CVR-registreret registreret som enkeltmandsvirksomhed. På den registreringsblanket, som havde dannet grundlag for registreringen, var der med henvisning til momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, anmodet om CVR-nr. som "anden ikke-registreringspligtig virksomhed". Af det registreringsbevis, som SKAT havde udstedt til A, fremgik det i overensstemmelse hermed, at A driver anden ikke-registreringspligtig virksomhed, og at virksomheden ikke har afgiftspligter over for SKAT.
Skifteretten fandt, at A var uden aktiver og insolvent, men at det ikke var sandsynliggjort, at der var omstødelige dispositioner. Spørgsmålet var herefter, om SKATs retlige interesse i at stoppe yderligere restancetilvækst kunne medføre, at A skulle tages under konkursbehandling.
Skifteretten fandt, at SKAT kunne imødegå yderligere restancetilvækst ved fratagelse af virksomhedens registrering i medfør af opkrævningslovens bestemmelser herom. SKATs konkursbegæring blev herefter afvist på grund af manglende retlig interesse.
SKAT kærede skifterettens kendelse til Østre Landsret med påstand om hjemvisning til fornyet behandling ved skifteretten. For Østre Landsret gjorde SKAT gældende, at A's virksomhed, der ikke var registreringspligtig, ikke var omfattet af opkrævningslovens bestemmelser, jf. opkrævningslovens § 1.
I konsekvens heraf gjorde SKAT gældende, at SKAT ikke kan inddrage en ikkeregistreringspligtig virksomheds registrering, når en virksomhed ikke er registreringspligtig i medfør af opkrævningsloven, uanset om virksomheden var registeret som "anden ikkeregistreringspligtig virksomhed". Videre gjorde SKAT gældende, at SKATs eneste mulighed for at stoppe restancetilvæksten i en ikke-registreringspligtig virksomhed er gennem konkursinstituttet.
Østre Landsret lagde til grund, at det i disse situationer ikke er muligt for SKAT at imødegå yderligere gældsstiftelse gennem inddragelse efter opkrævningsloven, og SKAT fandtes derfor at have retlig interesse i, at A blev taget under konkursbehandling. Som følge heraf blev sagen hjemvist til fornyet behandling ved skifteretten, hvor der efterfølgende blev afsagt dekret.
Dom: Forhøjelse efter straffesag
SKM2016.295.BRVedrører: Skatteforvaltningsloven § 34b
SKAT havde varslet en forhøjelse af skatteansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 34 b, 2. pkt., i en situation, hvor den fordring, der udsprang af skatteansættelsen, ikke var forældet.
Retten anførte, at uanset, at § 34 b, ikke er medtaget i skatteforvaltningslovens kapitel 9 om ansættelse, men derimod i kapitel 12 a, om forældelse, kan bestemmelsen også anvendes på krav, der ikke er formueretligt forældede. Retten henviste til, at der i forarbejderne ikke er holdepunkter for at antage det modsatte, og at bestemmelsen i alt væsentligt ville miste sin betydning, hvis den alene kunne anvendes på formueretligt forældede krav. Videre henviste retten til, at bestemmelsen efter sin ordlyd ikke udelukker anvendelse i en situation, som den foreliggende. Det hedder derimod i skatteforvaltningslovens § 34 b, 2. pkt., at krav "også" kan gøres gældende efter udløb forældelsesfristen. I § 34 b, 1. pkt., hedder det endvidere, at udløb af forældelsesfristen "ikke er til hinder for", at et krav kan pålægges under en straffesag. Retten fandt herefter, at skatteforvaltningslovens § 34 b er et supplement til ansættelsesfristerne i § 26 og § 27.
Videre anførte retten, at skattekontrollovens § 19 a efter sin ordlyd vedrører sager om både overtrædelse af skattekontrollovens § 13 og om overtrædelse af straffelovens § 89. Efter § 34 b, 2. pkt., finder bestemmelsen umiddelbart anvendelse i sager, hvor der som i den foreliggende var sket domfældelse for overtrædelse af skattekontrollovens § 13.
Herefter, og da det var ubestridt, at 1-års fristen i skatteforvaltningslovens § 34 b, 2. pkt., var overholdt, tog retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge
Nyt på inddrivelsesområdet
SKM2016.310.VLR Fortsat udlæg - uden ugrundet ophold - forældelse | Vedrører: Skatteinddrivelsesloven § 5, stk. 1. Retsplejeloven § 495. Forældelsesloven § 18, stk. 2 Sagen drejer sig om, hvorvidt et udlæg foretaget af SKAT kunne anses for fortsat uden ugrundet ophold. Pantefogeden havde indkaldt A til udlægsforretning d. 13. januar 2015, og da A udeblev blev sagen fortsat ved udgående fogedforretning dagen efter. Af fogedbogen for den 14. januar 2015 fremgik: "Udlægsforretningen påbegyndt, men udsat på kundens tilstedeværelse. Ingen adgang til opgang og postkasse. Derfor ikke afleveret blanket 51.057." D. 15. januar 2015 sendte SKAT en tilsigelse til stævningsmandsforkyndelse. Men denne kom retur den 29. januar med oplysning om, at forkyndelse ikke var muligt, da A nægter at modtage papirerne fra SKAT. Herefter blev sagen d. 5. februar 2015 sendt til politiforkyndelse. Tilsigelsen blev forkyndt for A umiddelbart forud for den 14. september 2015, med mødetidspunkt til den 22. september 2015 Den 21. september blev udlægsforretning gennemført på Skattecentret og afsluttet som forgæves. A protesterede, idet han gjorde gældende, at udlægsforretningen d. 14. januar 2015 ikke kunne danne grundlag for en suspendering af forældelsesfristen, hvorfor forældelsesfristen skulle regnes fra den 21. september 2015 og 3 år tilbage til den 21.9.2012. Fogedretten udtalte, at udlægsforretningen måtte anses for fortsat uden ugrundet ophold med den virkning, at forældelsen måtte anses for afbrudt på tidspunktet for den udgående udlægsforretning den 14. januar 2015, jf. forældelseslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1. Der blev herved blandt andet lagt vægt på, at der umiddelbart efter den udgående udlægsforretning blev taget skridt til stævningsmandsforkyndelse og at forkyndelsen alene beroede på As modvilje til at lade indkaldelse forkynde for sig. Den omstændighed, at politiforkyndelse først fandt sted den 14. september 2015 kunne ikke i sig selv føre til et andet resultat. Vestre Landsret var enig i fogedrettens resultat og begrundelsen herfor og stadfæstede derfor fogedrettens kendelse. |
Nye straffesager
SKM2016.302.ØLR Straf - momssvig - skattesvig - uregistreret | Vedrører: Momsloven § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. og § 52 a, stk. 6 (dagældende § 52, stk. 6) samt § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1. Skattekontrolloven § 16, stk. 3, jf. stk. 1 Skattekontrolloven § 13, stk. 1. Dagældende arbejdsmarkedsbidragslov § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra T var tiltalt for momssvig og skattesvig for 2009 og 2010. T var indehaver af en virksomhed der beskæftigede sig med chaufføropgaver. T lod sig momsregistrere i 2010. T havde derved unddraget for 173.654 kr. i moms, 185.856 kr. i skat og 29.272 kr. i arbejdsmarkedsbidrag i alt. T forklarede, at han havde ikke registreret virksomheden i 2009, da han ikke havde opfattet sin aktivitet som selvstændig virksomhed, men som en ansættelse som chauffør. Han indgav ikke selvangivelse for 2009, da han på det tidspunkt ikke vidste, at han skulle oplyse SKAT om sine indtægter. Han bestred at der var et overskud. Han angav momstilsvaret og overskuddet af virksomhed til 0 kr. for 2010, idet han vurderede, at der ikke var overskud i virksomhed. Der var mange udgifter som blev betalt kontant, men han var ikke længere i besiddelse af fakturaerne. Byretten fandt T skyldig i forsætlig moms- og skattesvig. Retten lagde til grund, at T ikke oplyste SKAT om overskud af virksomhed for 2009 og i 2009 drev virksomhed uden at anmelde virksomheden til registrering hos SKAT samt for 2010 angav momstilsvar til 0 kr. og 0 kr. i overskud af virksomhed. T måtte have indset, at han ved sin handlemåde ville unddrage statskassen skat og moms. Retten tilsidesatte Ts forklaring om, at han har afholdt udgifter til virksomhedsdrift ud over de af SKAT godkendte. T idømtes 40 dages betinget fængsel med samfundstjeneste samt tillægsbøde på 375.000 kr. Landsretten stadfæstede byretsdommen, men forhøjede frihedsstraffen til 50 dages betinget fængsel under hensyn til størrelsen af den samlede unddragelse. |
Vedrører: Straffeloven § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1. Skattekontrolloven § 13, stk. 1 T var tiltalt for momssvig og skattesvig for 2011 og 2012. T var indehaver af en virksomhed og havde angivet virksomhedens momstilsvar for lavt med 372.089 kr. for 2011 og 211.653 kr. for 2012. T havde selvangivet overskud af virksomhed for lavt med 246.610 kr. T havde derved unddraget for 583.742 kr. i moms og 110.048 kr. i skat. T nægtede sig skyldig. T bestred ikke den talmæssige opgørelse. T forklarede, at han havde overgivet det til revisor at foretage korrekt momsangivelse og skatteangivelse for ham vedrørende blandt andet 2011 og 2012 og skat for 2011. Byretten fandt T skyldig i forsætlig moms- og skattesvig. Retten lagde blandt andet vægt på revisionsfirmaets forklaring om at det ikke siden 2009 havde udført arbejde for T, og at det ikke på noget tidspunkt havde stået for indberetning af moms og skat for T. T idømtes 6 måneders fængsel betinget med samfundstjeneste samt en tillægsbøde på 675.000 kr. med 2 års prøvetid og 12 måneder i længstetid. Landsretten stadfæstede byretsdommen med den ændring, at prøvetiden fastsattes til 1 år og længstetiden til 8 måneder. |
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 14/3384518
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører beskatning af renteindtægter fra udlandet, kommission og refusion af udgifter. Påstand om ugyldighed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-05-2016
Journalnr: 13/0212663
Hæftelse for A-skat og AM-bidrag
SKAT har truffet afgørelse om, at klageren hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-05-2016
Journalnr: 13/1796024
Skat af fri bil og sommerbolig mv.
Klagen vedrører beskatning af frie goder mv. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 20-05-2016
Journalnr: 13/5709308
Skattepligt til Danmark
SKAT har anset klageren for fuld skattepligtig til Danmark og ikke imødekommet lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, idet klageren er anset for selvstændigt erhvervsdrivende. Landsskatteretten stadfæster i spørgsmålet om skattepligt og anser klagerens indkomst som vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. SKATs afgørelse hjemvises til fornyet behandling i SKAT med henblik på efterprøvelse af de øvrige betingelser i forbindelse med klagerens anmodning om lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1.
Afsagt: 24-05-2016
Journalnr: 13/0095177
Skattepligt til Danmark og skønsmæssig forhøjelse
Klagen vedrører skattepligt til Danmark og skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-05-2016
Nyt fra EU
Nyt fra Rådet
Nyt fra Skatteministeriet og Skatteforvaltningen
Nyhedsbrev til virksomheder
PAL skat for pensionsinstitutter med grønlandske kunder
Opdatering af SKAT-tele - geninstaller din adgang
Nyt fra Folketinget
Almindelig del
Bilag
Bilag 237 |
Bilag 238 |
Bilag 239 | Brev til skatteministeren om Skatteudvalgets adgang til dokumenter i sagen om refusion af udbytte |
Bilag 240 | Orientering vedr. beskatning af teatre, fra skatteministeren |
Bilag 241 |
Bilag 242 |
Bilag 243 | Kvartalsredegørelse om offentlige restancer, fra skatteministeren |
Spørgsmål og svar
Spm. 388 |
Spm. 479 |
Spm. 482 |
Spm. 483 |
Spm. 484 |
Spm. 485 |
Spm. 486 |
Spm. 487 |
Spm. 488 |
Spm. 489 |
Spm. 490 |
Spm. 495 |
Spm. 506 |
Spm. 507 |
Spm. 508 |
Spm. 509 |
Spm. 511 |
Spm. 513 |
Spm. 528 |
Spm. 544 |
Spm. 545 |
Spm. 546 |
Spm. 547 | Spm. om ministerens talepapir fra samrådet d. 7/6-16, til skatteministeren Svar |
Spm. 548 |
Spm. 549 |