SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Fortegnelser

Tidligere år

SkatteMails "gamle" website

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2015, uge 41

Kære Læser

Denne uges SkatteMail er selvfælgelig domineret af Regeringens nye lovkatalog for 2015/16. Husk du kan læse alle de fremsatte lovforslag under "Nyt fra Folketinget", og lovforlag på vej under "Høringsportalen". På afgørelsessiden er der ingen afgørelser, der ændrer ved retspraksis.

God fornøjelse med læsningen!

Flemming L. Bach

Indhold

Artikler og interessante links
Regeringens lovkatalog 2015/16
Bulletin for International Taxation: 10 - 2015
Husk at anmode om genoptagelse af tonnageskatten inden den 6. november 2015.
Regeringens lovprogram 2015/16
Doing Business in Poland
Is Aggressive Tax Planning Socially Irresponsible?
The Selectivity of Tax Measures: A Tale of Two Consistencies
Is a Carbon Tax Compatible with the WTO Treaties?
The Relation of Article 9 Paragraph 1 German Double Taxation Treaties to Domestic Tax Law and the Consequences for Current Value Depreciation under Section 1 Paragraph 1: Foreign Tax Act
Personal Genuine Links under Domestic Inheritance Tax Rules in the Light of International and European Standards
The German Exit Taxation According to Section 6 Foreign Transaction Tax Law and Section 50i Income Tax Law: Current Developments and Areas of Concern
The OECD-BEPS Measures to Deal with Aggressive Tax Planning in South America and Sub-Saharan Africa: The Challenges Ahead
Fiscally Transparent Entities: Issues When Accessing Indian Tax Treaties
Skatteministerens lovprogram for folketingsåret 2015/2016
Nedsættelse af sats for udbytteskat
Væsentlige justeringer af aktieavance- og udbyttebeskatning mv.
Fremtidig genbeskatning fra udenlandske faste driftssteder reduceres
Ophævelse af investeringsfondsloven
Regeringens forslag til finanslov
Notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af SKATs kontrolsvigt i forbindelse med refusion af udbytteskat

Bindende svar
Ejendomsavance
Dansk bosat sælger medfører fast driftssted i Danmark for udenlandsk selskab
Likvidation - forældet likvidationsprovenu - båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer

Domme
Skønsmæssige ansættelser - køreskolevirksomheder
Skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug - spillegevinster - ægtefæller
Aktieavance - kapitalnedsættelse - dispensation

Nye straffesager

Nyt fra EU-Domstolen
1 dom

Nyt fra EU

Nyt fra andre lande og organisationer
VERO Skat, Finland
Högsta förvaltningsdomstolen, Sverige

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20151005' AND [SkatteraadChanged] <= '20151011') OR ([LSRChanged] >= '20151005' AND [LSRChanged] <= '20151011') OR ([ByretChanged] >= '20151005' AND [ByretChanged] <= '20151011') OR ([LandsretChanged] >= '20151005' AND [LandsretChanged] <= '20151011') OR ([HojesteretChanged] >= '20151005' AND [HojesteretChanged] <= '20151011')) ORDER BY AppelId DESC

Artikler og interessante links

Bulletin for International Taxation (BIT)

Bulletin for International Taxation: 10 - 2015

I denne udgave:

Crowdfunding in Scandinavia
No Brazilian Withholding Tax on Payments for Technical Services?
The Australian Offshore Banking Unit Regime: Modernizing the Rules
Taxation without Representation: The Case of Resident Non-Citizens
What Can the Tax Community Learn from Dispute Resolution Procedures in Non-Tax Agreements?
Human Capital in Value Creation and Post-BEPS Tax Policy: An Outlook
OECD Base Erosion and Profit Shifting Action 6: The General Anti-Abuse Rule
Qatar and International Taxation: Part I - An Overview of the Legal and Tax Systems

DELACOUR

Husk at anmode om genoptagelse af tonnageskatten inden den 6. november 2015.

SKAT ændrede ved styresignal, SKM2015.295.SKAT, praksis for beregning af den tonnagebeskattede indkomst ved overskridelse af 1:4 forholdet.

EY

Regeringens lovprogram 2015/16

Regeringen har den 6. oktober udsendt lovprogram for 2015/16. Lovprogrammet indeholder en lang række lovforslag, som forventes fremsat i løbet af folketingsåret. Læs mere om hovedelementerne på skatte- og afgiftsområdet.

Hulgaard Advokater

Doing Business in Poland

Når man etablerer virksomhed i Polen, er der mange aspekter, der skal overvejes. Vores søsterkontor Peter Nielsen Partners Law Office har udarbejdet en guide til brug herfor. Guiden, der er på engelsk, er netop blevet opdateret.

Intertax

Is Aggressive Tax Planning Socially Irresponsible?

In this article, the link between Corporate Social Responsibility (CSR) and aggressive tax planning was considered, in the backdrop of recent parliamentary hearings and investigations over the aggressive tax planning of multinationals. It was questioned whether companies that engage in aggressive tax planning are indeed socially irresponsible. It was argued that it was a slippery slope for a country to expect to raise or increase corporate tax revenues from CSR. The international tax system is all about choices. A company should not be deemed socially irresponsible for benefitting from certain choices if those choices are available and there are no rules against them. It was, however, recognized that while it might be difficult to justify how the payment of full (or higher) taxes is a significant act of social responsibility, there could be business reasons for avoiding aggressive tax planning. Therefore, notwithstanding the lack of conclusive evidence on the point and the author’s belief that CSR should play no role on how a company conducts its tax affairs, it was conceded that CSR implications are likely to become very important in the whole debate. 6

Intertax

The Selectivity of Tax Measures: A Tale of Two Consistencies

The selectivity criterion under Article 107 (1) Treaty on the Functioning of the European Union (TFEU), which in many cases is decisive for assessing whether Member States’ tax benefits constitute state aid, is often still construed along the lines of the ECJ’s Adria-Wien Pipeline decision. However, the ECJ has in the meantime taken a markedly different course with its landmark Paint Graphos and Gibraltar decisions. Against this background, the present contribution argues that the selectivity criterion should impose two cumulative consistency requirements on Member States. De jure selectivity addresses internal consistency, i.e., the consistent implementation of their own reference systems whereas de facto selectivity could in the future guarantee external consistency, i.e., compliance with international minimum standards.

Intertax

Is a Carbon Tax Compatible with the WTO Treaties?

This article examines if and to what extent the World Trade Organization (WTO) is competent to issue legislation concerning environmental law obligations. It also investigates whether the WTO would be authorized to resolve conflicts arisen as a result of the imposition of unilateral environmental tax measures. In doing so, the author demonstrates the degree to which the WTO has legitimacy to impose, shape, define, exclude or admit environmental taxes.

Intertax

The Relation of Article 9 Paragraph 1 German Double Taxation Treaties to Domestic Tax Law and the Consequences for Current Value Depreciation under Section 1 Paragraph 1: Foreign Tax Act

In its decision dated 17 December 2014, I R 23/13,1 the Federal Tax Court (BFH) defined its opinion on the barrier effect of Article 9 of the double taxation treaty with the USA in cases involving the arm’s-length principle more precisely. The author show the consequences of that decision for the German treaty policy and points out that there can be no doubt that Germany is following a restrictive approach applying Article 9 paragraph 1 OECD Model Convention (OECD-MC). Hence domestic tax law can solely be applied if it is not contrary to the arm’s-length principle. Furthermore, the author shows that the BFH had accepted the group support as being part of the arm’s-length conditions for unsecured loans. In consequence it is convincing that the BFH rejected the view of the tax administration, which had not allowed a current value depreciation due to domestic tax law, i.e., section 1 Foreign Tax Act.

Intertax

Personal Genuine Links under Domestic Inheritance Tax Rules in the Light of International and European Standards

The first section of the article deals with the characterization of genuine links in general, and the comparative analysis of personal genuine links present in the selected national inheritance tax statutes. The aim of this section is to show the diversity and incompatibility of personal genuine links, which may lead to dozens of cases of international double (or even multiple) taxation of cross-border inheritances. This is followed by an attempt to talk about international and European standards in respect of personal genuine links in national law as well as to comment on the comparability between the personal genuine links depicted in the first section with the aforementioned standards. The article is finished with a plea for adequacy in describing conflicts of genuine links in inheritance tax cases and for more impact of the European legislator on potential harmonization mechanisms.

Intertax

The German Exit Taxation According to Section 6 Foreign Transaction Tax Law and Section 50i Income Tax Law: Current Developments and Areas of Concern

German residents moving abroad face an exit taxation regime under section 6 Foreign Transactions Tax Law if they hold shares in domestic or foreign corporations. In 2013, the respective provision was amended by section 50i Income Tax Law, which was again fundamentally reformed in July 2014. This provision has been accused to be vague and ambiguous and, as a consequence, implies serious application problems in practical terms both for the fiscal authorities and the tax payer, with tremendous consequences for foreign investment in Germany. Given this background, the following article revisits the most challenging problem areas and offers possible solution approaches.

Intertax

The OECD-BEPS Measures to Deal with Aggressive Tax Planning in South America and Sub-Saharan Africa: The Challenges Ahead

The aim of this article is to assess the feasibility to introduce the Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD)-BEPS measures to deal with aggressive tax planning in South America and Sub-Saharan Africa. The BEPS and its Action Plan have been developed by the OECD following the G20 mandate and it provides new international tax standards to be applicable to all countries including OECD and non- OECD countries. This article will provide a comparative analysis of the South America and the Sub-Saharan African region taking into account the country’s economic development, tax administration capacity and resources, and the use (or not) of domestic laws and tax treaty rules to tackle aggressive tax planning. The South American and Sub-Saharan African regions have been chosen since they consist mostly of developing (non- OECD) countries. The comparative analysis of the exchange of best practices and challenges in these two regions will be useful for the OECD-BEPS Project and for the BEPS Multilateral Instrument that will be open for adoption by developing and developed countries. This article is structured as follows: Section 2 contains a short introduction to the BEPS Actions dealing with aggressive tax planning and the discussions at OECD and UN level. Section 3 will provide the assessment of feasibility of the BEPS in South America and Sub-Saharan Africa. Finally, in section 4, conclusions and recommendations will be presented.

Intertax

Fiscally Transparent Entities: Issues When Accessing Indian Tax Treaties

Fiscally transparent entities face hurdles when trying to access tax treaties, because they may not meet the ‘person’ and ‘resident’ criteria usually contained in Article 1 of a tax treaty. In particular, courts may often consider them as not being ‘liable to tax’ in the residence State. This article aims to present an analysis of how Indian courts have dealt with fiscally transparent entities that claim the benefits of an Indian tax treaty. To this end, the Organization for Economic Co-operation and Development’s (OECD) jurisprudence on fiscally transparent entities as well as case law on the interpretation of the words ‘liable to tax’ has been laid out. With this background, the article examines the few cases in which fiscally transparent entities have claimed treaty benefits. Conclusions are then culled out from these cases, and the article deals with the possible outcome of a situation wherein a partnership – involving partners who are residents of numerous different states – tries to access an Indian tax treaty. The article ends by suggesting that India needs to clarify its position on fiscally transparent entities by attaching Protocols to its network of tax treaties.

PwC

Skatteministerens lovprogram for folketingsåret 2015/2016

Regeringen har den 6. oktober 2015 præsenteret sit lovprogram for folketingsåret 2015/2016. Regeringen vil lette byrder og vilkår for erhvervslivet, og lovprogrammet indeholder derfor flere punkter om skat og afgifter.

PwC

Nedsættelse af sats for udbytteskat

Skattesatserne for kildeskat på udbytter, som danske selskaber udbetaler til udenlandske selskaber, der er begrænset skattepligtige til Danmark, nedsættes til 22 %. Sådan lyder et nyt forslag, der skal have virkning fra den 1. juli 2016.

PwC

Væsentlige justeringer af aktieavance- og udbyttebeskatning mv.

Et lovforslag, der er sendt i høring, indeholder en række justeringer og ændringsforslag. Klik og læs nærmere om de enkelte punkter nedenfor.

PwC

Fremtidig genbeskatning fra udenlandske faste driftssteder reduceres

EU-dom reducerer genbeskatning ved koncernintern overdragelse af faste driftssteder eller ved flytning af ledelsens sæde.

PwC

Ophævelse af investeringsfondsloven

Sidste mulighed for at hæve investeringsfondsmidler – ellers tilfalder de statskassen.

PwC

Regeringens forslag til finanslov

Regeringen har den 29. september 2015, præsenteret sit forslag til finansloven for 2016. Regeringen vil lette byrder og vilkår for erhvervslivet, og forslaget indeholder derfor flere punkter om skat og afgifter.

Rigsrevisionen

Notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af SKATs kontrolsvigt i forbindelse med refusion af udbytteskat

Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om en undersøgelse af SKATs kontrolsvigt i forbindelse med refusion af udbytteskat.

Rigsrevisionen vil gennemføre en undersøgelse af Skatteministeriets tilsyn og SKATs forvaltning af refusion af udbytteskat i perioden 2010-2015, herunder hvilke initiativer SKAT og Skatteministeriet har iværksat på baggrund af bemærkninger og anbefalinger fra Skatteministeriets Interne Revision og Rigsrevisionen siden 2010.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Ejendomsavance

SKM2015.645.SR

Vedrører: Ejendomsavancebeskatningsloven § 6 A og B. Kildeskatteloven § 9, § 10 og § 73 E

Skatterådet kunne bekræfte, at den beregnede skat og henstand efter kildeskattelovens § 73 E, ville falde bort ved tilbageflytning til Danmark, hvor spørger vil blive fuldt skattepligtig og hjemmehørende i Danmark.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers tilflytning medfører, at den oprindelige genanbragte ejendomsavance igen var genanbragt i de tyske ejendomme.

Skatterådet kunne også bekræfte, at spørger fortsat ville kunne genanbringe eventuelle avancer ved salget af de tyske ejendomme, når han inden salgstidspunktet var flyttet til Danmark og var fuld skattepligtig og hjemmehørende i Danmark.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at indgangsværdien for ejendommene beliggende i Tyskland skulle opgøres til handelsværdien på tilflytningstidspunktet. Handelsværdien på tilflytningstidspunktet kunne som udgangspunkt ikke fastsættes til den opnåede salgspris, da der kunne være opstået stigninger eller fald i priserne i denne periode, som kunne påvirke en fortjeneste eller et tab efter ejendomsavancebeskatningslovens almindelige regler.

Skatterådet kunne endvidere også bekræfte, at en eventuel fortjeneste ved salg af ejendommene i Tyskland skulle opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen (handelsværdien på tilflytningstidspunktet), samt den tidligere genanbragte fortjeneste.

Endelig kunne Skatterådet også bekræfte, at den genanbragte avance i visse jordlodder kunne forblive genanbragt indtil jordlodderne afstås eller spørger på ny fraflytter Danmark.

Bindende svar: Dansk bosat sælger medfører fast driftssted i Danmark for udenlandsk selskab

SKM2015.644.SR

Vedrører: Selskabsskatteloven 2, stk. 1, litra a. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland art 5

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et udenlandsk selskab undgår fast driftssted, når det har en medarbejder, der både bor og arbejder (delvist fra et hjemmekontor) i Danmark.

Bindende svar: Likvidation - forældet likvidationsprovenu - båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer

SKM2015.637.SR

Vedrører: Ligningsloven § 16 A. Aktieavancebeskatningsloven § 1 og § 2. Statsskatteloven § 4, litra e

Nogle selskaber ophørte ved likvidation i 1994. Ikke alle aktionærer var kendte af likvidator på likvidationstidspunktet. De penge, som ikke kunne udloddet til de ubekendte aktionærer, skulle likvidator opbevare, således at de ubekendte aktionærer kunne få deres andel af likvidationsprovenuet, hvis de efterfølgende henvendte sig til likvidator.

På det tidspunkt, hvor de stadig ubekendte aktionærers krav på likvidationsprovenu blev forældet, skulle de kendte aktionærer have eventuelle overskydende beløb udbetalt.

Skatterådet bekræftede, at det likvidationsprovenu, som likvidator havde forvaltet, i skattemæssig henseende skulle sidestilles med en båndlagt kapital uden kapitalejer, og at hverken likvidator eller de endelige modtagere af likvidationsprovenuet, skulle beskattes af det løbende afkast.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de udbetalinger af forældet likvidationsprovenu, som skete til de kendte aktionærer, skulle beskattes på samme måde, som likvidationsprovenu, der blev udbetalt i 1995. Skatterådet fandt, at disse udbetalinger skulle beskattes i henhold til statsskattelovens § 4, litra e.

Dom: Skønsmæssige ansættelser - køreskolevirksomheder

SKM2015.643.VLR

Vedrører: Skattekontrolloven § 5, stk. 3 og § 3, stk. 4. Opkrævningsloven § 5, stk. 2

Sagerne drejede sig om skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser af en køreskoles og en skatteyders indkomst og momstilsvar for indkomstårene 2007 og 2008. Skatteyderen var anpartshaver i køreskolen og drev også selv en køreskole i enkeltmandsform.

Landsretten stadfæstede byrettens dom i selskabets sag og stadfæstede dommen i skatteyderens sag med den ændring, at ansættelsen af skatteyderens personlige indkomst og det deraf afledte momstilsvar hjemvistes til fornyet behandling ved SKAT.

Landsretten tiltrådte, at det ikke var godtgjort, at skatte- og afgiftsmyndighedernes ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst og det deraf afledte momstilsvar og den som følge heraf for skatteyderen ansatte aktieindkomst var åbenbar urimelig eller hvilede på et forkert grundlag.

For så vidt angår skatteyderens personlige indkomst og det deraf afledte momstilsvar fremhævede landsretten, at Landsskatteretten i sin afgørelse havde imødekommet skatteyderens indsigelser på en række punkter, herunder at flere af de elever, der fremgik af den opgørelse, som ansættelsen tog udgangspunkt i, var fejlregistrerede som elever hos skatteyderen, og at Landsskatteretten på den baggrund med angivelse af de enkelte elever havde foretaget en nedregulering af ansættelsen for begge år. Ansættelsen for 2007 var blevet nedreguleret til 48.840 kr. og for 2008 til 3.280 kr. Det var ubestridt, at nedreguleringen som følge af en regne- eller skrivefejl for 2007 blev foretaget med 7.040 kr. for lidt og for 2008 med 1.280 kr. for lidt i forhold til det, som Landsskatterettens afgørelse kunne begrunde.

På den baggrund og under hensyn til den relative værdi af regnefejlen i forhold til ansættelserne fandt landsretten det godtgjort, at ansættelsen af skatteyderens personlige indkomst hvilede på et forkert grundlag og derfor burde tilsidesættes.

Dom: Skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug - spillegevinster - ægtefæller

SKM2015.642.VLR

Vedrører: Statsskatteloven § 4

SKAT havde skønsmæssigt forhøjet to ægtefællers skattepligtige indkomster på baggrund af en privatforbrugsberegning, som udviste et negativt privatforbrug. Den samlede forhøjelse for husstanden var fordelt med 50 pct. til hver af ægtefællerne.

Også efter at Skatteministeriet under ankesagen havde anerkendt reguleringer til privatforbrugsberegningerne, udviste privatforbrugsberegningerne et meget lavt privatforbrug i 2008 og et betydeligt negativt privatforbrug i 2009.

Uanset at det var godtgjort, at en af ægtefællerne havde opnået spillegevinster, var det ikke godtgjort, at der gennem spil var opnået et nettooverskud, der helt eller delvist kunne finansiere ægtefællens eller familiens privatforbrug. Ligeledes var det ikke godtgjort, at nogle udbetalte godtgørelser ikke modsvarede de faktiske rejseudgifter i 2008 og 2009, ligesom det ikke var godtgjort, at afholdte befordringsudgifter var mindre, end hvad der var givet fradrag for i indkomstårene 2008 og 2009.

Heller ikke ægtefællernes øvrige indsigelser mod enkelte poster i privatforbrugsberegningerne kunne føre til, at der var grundlag for at tilsidesætte det af skattemyndighederne udøvede skøn.

Landsretten tiltrådte endvidere, at den samlede skønsmæssige forhøjelse var fordelt mellem ægtefællerne med 50 pct. til hver.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom med de ændringer, som var en følge af de af Skatteministeriet anerkendte reguleringer til privatforbrugsberegningerne.

Dom: Aktieavance - kapitalnedsættelse - dispensation

SKM2015.641.ØLR

Vedrører: Ligningsloven § 16 A

Et forsikringsselskab erhvervede i 2008 5,1% af aktiekapitalen i et aktieselskab. Med udgangen af 2008 var egenkapitalen i aktieselskabet tabt, og aktionærerne, herunder forsikringsselskabet, besluttede som led i en rekonstruktion at nedsætte selskabets aktiekapital til kr. 0 til dækning af underskud. Samtidig blev det besluttet at forhøje aktiekapitalen ved kontantindskud. Hele kapitalforhøjelsen blev tegnet af et andet aktieselskab, hvori forsikringsselskabet også var aktionær.

Landsretten tiltrådte, at der forelå en langvarig administrativ praksis for, at også den situation, hvor aktiekapitalen i et selskab nedskrives til kr. 0, og det beløb, der kan udloddes til aktionærerne ved nedsættelse af aktiekapitalen, derfor udgør kr. 0, er omfattet af ligningslovens § 16A, stk. 1. Den administrative praksis var ikke i strid med en naturlig sproglig forståelse af ligningslovens § 16A, stk. 1, lovens formål og det i forarbejderne anførte. Hertil kom, at samme forståelse fremgik af forarbejderne til en senere ændring af aktieavancebeskatningsloven.

Landsretten tiltrådte på den baggrund, at nedsættelsen af aktiekapitalen, der medførte en udlodning til forsikringsselskabet på kr. 0, var omfattet af ligningslovens § 16A, stk. 1, og at aktieavancebeskatningslovens regler derfor kun fandt anvendelse, hvis der blev givet dispensation efter ligningslovens § 16A, stk. 2.

Dispensationsadgangen efter ligningslovens § 16A, stk. 2, beroede på et forvaltningsretligt skøn, som alene kunne tilsidesættes af domstolene, hvis det var behæftet med en retlig mangel af væsentlig karakter. Landsretten fandt ikke, at det var påvist, at skønnet var i strid med lovgrundlaget, eller at der ved afgørelsen var lagt vægt på uvedkommende hensyn.

Endvidere var der ikke oplysning om afgørelser, hvor forholdene var helt som i den foreliggende sag, og der var ikke grund til at antage, at afgørelsen var i strid med den foreliggende administrative praksis og lighedsgrundsætningen.

Byrettens dom, hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet, blev derfor stadfæstet af landsretten.

Nye straffesager

SKM2015.640.VLR Straffesag - skatteunddragelse - afskrivninger - tiltale af selskab - koncern

Vedrører: Skattekontrolloven § 13, stk. 2

Selskabet H1 Gruppen A/S var tiltalt for skatteunddragelse ved grov uagtsomhed i årene 2005, 2006 og 2007 at have afskrevet 19.179.834 kr. på bygninger, der ikke var afskrivningsberettigede. Unddraget skat udgjorde 2.107.752 kr.

Byretten fandt, efter størrelsen af H1 Gruppen A/S´s virksomhed, hvis resultat først og fremmest var baseret på H1 Gruppen A/S´s mange ejendomme og at resultatet var påvirket af de skattemæssige afskrivninger efter ejendommenes anvendelse, som ikke havde været oplyst på sædvanlig måde, samt efter størrelsen af de unddragne skattebeløb, at det var bevist, at H1 Gruppen A/S´s professionelle ledelse havde udvist grov uagtsomhed. Den omstændighed, at H1 Gruppen A/S´s revisor havde erkendt, at have begået fejl i forbindelse med udarbejdelse af regnskaber, kunne ikke på denne baggrund føre til et andet resultat.

Straffen blev fastsat til en bøde på 1.200.000 kr.

Landsretten lagde til grund, at H1 Gruppen A/S valgte ikke at beskæftige sig med de afskrivningsmæssige forhold og således undlod at gennemgå revisors bilag til selvangivelserne vedrørende afskrivning på de enkelte ejendomme. Herefter og i øvrigt af de grunde, der var anført af byretten, stadfæstede Landsretten byrettens dom

Bøden blev nedsat til 1.025.000 kr. i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand.

Indholdsfortegnelse

Nyt fra EU-domstolen

Domme

C-66/14 Finanzamt Linz

Sagen omhandler:

Skatteret – national selskabsskat – etableringsfriheden i henhold til artikel 49 TEUF og artikel 43 EF – forbud mod gennemførelse af støtte i henhold til artikel 108, stk. 3, tredje punktum, TEUF og artikel 87, stk. 3, tredje punktum, EF – koncernbeskatning (østrigsk »Gruppenbesteuerung«) – begrænsning af afskrivning på goodwill til at omfatte erhvervelse af indenlandske kapitalandele

Domstolens dom:

Artikel 49 TEUF er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der, som led i koncernbeskatningsreglerne, giver et moderselskab mulighed for, såfremt det erhverver kapitalandele i et hjemmehørende selskab, som bliver medlem af en sådan koncern, at foretage afskrivning på goodwill inden for en grænse på 50% af kapitalandelenes købspris, mens denne lovgivning forbyder dette, såfremt moderselskabet erhverver kapitalandele i et ikke-hjemmehørende selskab.

Tidligere dokument: C-66/14 Finanzamt Linz - Indstilling