|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Fortegnelser
Tidligere år
Support og hjælp
SkatteMail 2015, uge 32
Kære Læser
Så er vi tilbage efter en god lang ferie, der bl.a. har budt på en serverflytning. Flytningen gik - umiddelbart i hvert fald - lettere end forventet, men der kan jo godt have gemt sig en lille fejl et eller andet sted. Hvis du oplever fejl på MomsMail og/eller SkatteMail, håber vi, du vil give lyd fra dig og fortælle os, hvad du har oplevet. Jo mere detaljeret jo bedre - for så er det meget nemmere for os, at rette fejlen.
Denne uges SkatteMail er en opsamling af sommerens begivenheder på skatteområdet og er derfor meget omfattende.
God fornøjelse med læsningen!
Flemming L. Bach
Indhold
Artikler og interessante links
Asia-Pacific Tax Bulletin: 3 - 2015
Feriekørsel i gulpladebiler er okay
Når SKAT kontrollerer
Det nye håndværkerfradrag
Betingede gældseftergivelser - underskudsbegrænsning
Gæld udenfor virksomhedsordningen
Negativ rente af selskabers frivillige acontoskat
Betalte ejendomsværdiskat ved en fejl
Ny regering - forslag på skatteområdet
BoligJobordningen genindføres
Manglende dokumentation for entrepriseforhold kan medføre hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
Skatteemner i nyt regeringsgrundlag
Derivatives & Financial Instruments: 1 - 2015
Derivatives & Financial Instruments: 2 - 2015
Derivatives & Financial Instruments: 3 - 2015
Derivatives & Financial Instruments: 4 - 2015
Sopora: A Welcome Landmark Decision on Horizontal Comparison
Growing Impetus for Harmonization of Personal and Family Allowances: Current State of Affairs of the Schumacker-Doctrine after Imfeld and Garcet
The Evolution of the Exchange of Information in Direct Tax Matters: The Taxpayer's Rights under Pressure
Fighting Tax Fraud and Tax Evasion in the EU: The 2012 Action Plan
Aviation Tax, Free Trade and State Aid in the European Union: Ireland?s Riddled Air Travel Tax: Case T473/12 Aer Lingus Ltd v. Commission, and Case T-500/12 Ryanair Ltd v. Commission
European Taxation: 5 - 2015
European Taxation: 7 - 2015
Høring over lovforslag om genindførelse af optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for flygtninge m.v.
Forslag til lov om ændring af ligningsloven - Genindførelse af BoligJobordningen
Høring om udkast til styresignal om genoptagelse som følge af praksisændring vedrørende opgørelse af anskaffelsessum ved afståelse af selvskabt knowhow
Styresignal om genoptagelse som følge af SKM2014.538.ØLR om fradrag for grundforbedringer og nedslag i grundværdien
International Transfer Pricing Journal: 4 - 2015
The New De Minimis Anti-abuse Rule in the Parent-Subsidiary Directive: Validating EU Tax Competition and Corporate Tax Avoidance?
Joint Audits: Next Level in Cooperation between Germany and The Netherlands?
Does the Merger Directive Violate EU Primary Law by Excluding EU Companies Having Their Place of Effective Management in a Third Country?
Germany Adopts New Regulations Governing Allocation of Income to Permanent Establishments
The Attribution of Profits to Permanent Establishments within the Framework of the European Arbitration Convention: The Interpretation of Article 4(2) of the AC
International Tax Issues in Relation to Cross-Border Investment Funds
Corporate Bonds in Denmark
Book Review
SKATs rentebetalinger skal følge det finansielle klima
Arbejdsudleje trods entreprisekontrakt
Hvorfor stifte et holdingselskab?
Arbejdsudleje trods entreprisekontrakt
Ændrede rentesatser for selskabsskat
Håndværkerfradraget genopstår
World Tax Journal: 2 - 2015
Regeringsgrundlaget, særlige emner for skat og afgifter
UK Tax Alert July 2015
Husk skattekreditordningen
Udkast til styresignal
Udkast til Styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver
Genoptagelse som følge af praksisændring vedrørende opgørelse af anskaffelsessum ved afståelse af selvskabt knowhow - Udkast til styresignal
Styresignaler
Aktindsigt i interne arbejdsdokumenter
Styresignal om genoptagelse af genbeskatning af udenlandske filialer efter den dagældende ligningslovens § 33 D, stk. 5, og genbeskatning efter § 15, stk. 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005 under henvisning til den tidligere ligningslovens § 33 D, stk. 5
Overdragelse af knowhow og licensrettigheder til nystiftede datterselskaber
Investeringsselskab – tilbagekøb – antallet af investorer
Bindende svar
Beskatning af medarbejders spisning på arbejde - kantineordning
Virksomhedsordningen - kassekredit etableret uden sikkerhedsstillelse - beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6. - Erstatter SKM2015.471.SR.
Vindmølle, erhvervsmæssig virksomhed
Salg af aktier i arbejdsgiverselskabet til medarbejder til handelsværdi
Virksomhedsordningen – opdeling af kassekredit
Virksomhedsordning – pantsætning af aktiver beskattes ikke
Virksomhedsordningen – kassekredit etableret uden sikkerhedsstillelse – beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6
Pålæg om oplysningspligt efter skattekontrollovens §§ 8 C og 8 D, stk. 1
Fast driftssted, hjælpende og forberedende karakter
Afkald på tegningsoptioner
Afgørelser
Skattepligt angående værdien af fri bil
Beskatning af rejsegodtgørelse
Ophør af erhvervsvirksomhed
Forlænget ligningsfrist ved beskatning af hovedaktionær af fri bil
Valutakurstab ved salg af datterselskabsaktier
Bindende svar – spørgsmål om hvorvidt der kan ske overdragelse af sommerhus uden beskatning af avance
Anmodning om ekstraordinær genoptagelse af ejendomsværdi
Kildeskat på aktieudbytte i forbindelse med udlodning af udbytte
Domme
Ekstraordinær genoptagelse – skat – reaktionsfrist – bevismæssige vanskeligheder – særlige omstændigheder
Skønsmæssig ansættelse - uregistreret virksomhed - manglende regnskab - indsættelser på bankkonti - udstedte fakturaer
Skønsmæssig ansættelse - usandsynligt lavt privatforbrug - låneforhold - salg af båd - familie - fælles økonomi
Dobbeltbeskatning - fuld skattepligt - subsidiær beskatningsret - lempelse
Ejendomsavance - zoneændring - ekspropriation
Maskeret udlodning - kreditering - mellemregningskonto
Ejendomsvurdering - grundværdi - offentligretlig byrde
Genoptagelse – ordinær – indeholdelse af kulbrinteskat – udenlandske dykkere
Fri bil - direktør og hovedanpartshaver - parkeret ved bopæl og virksomhed
Ekstraordinær genoptagelse – ejendomsværdiskat – særlige omstændigheder – ejendom udlejet
Sømandsbeskatning - refusionsordning - sandsugning og entreprenørmæssig virksomhed - begrænset fart
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - varmeforsyningsanlæg - prøvelse af landsskatterets og byrets afgørelser
Skønsmæssig ansættelse - selvstændig virksomhed - manglende regnskab - udstedte fakturaer - vagtopgaver
Domstolsprøvelse - ankefrist - afvisning
Genoptagelse af skatteansættelse - kort ligningsfrist - ekstraordinær ansættelse - reaktionsfrist - begrundelsesmangler
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - ekstern vej
Valutaterminsforretninger - erhvervsmæssig tilknytning - praksisændring
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - støjhegn
Rentefradrag - betalingsaftale - faktisk betaling - tidsubestemt henstand
Ejendomsvurdering - byggeretsprincip - grundværdi
Fuld skattepligt - fraflytning - ekstraordinær genoptagelse - lempelse – begrundelsesmangler
Ejendomsavance – genanbringelse – landbrugsmæssig drift – interessentskab
Ejendomsvurdering - nedslag i grundværdi - dårlige jordbundsforhold - ekstrafundering
Ejendomsavance - parcelhusreglen - beboelse i ejerperiode
Omkostningsgodtgørelse - godtgørelsesberettigede udgifter - salæraftale
Ejendomsavance - nyopført stuehus - virksomhedsordningen
Omkostningsgodtgørelse - medholdsvurdering - salg af ejendom
Fri bil - adressesammenfald - privatbenyttelsesafgift
Ejendomsvurdering – grundværdi – fradrag for forbedringer - moms
Ikke offentliggjorte afgørelser
Nyt fra EU-Domstolen
1 ny sag
Nyt fra andre lande og organisationer
Bundesministerium der Finanzen, Tyskland
Skatteetaten, Norge
VERO Skat, Finland
foreignHogstadomstolen, Sverige
Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20150629' AND [SkatteraadChanged] <= '20150809') OR ([LSRChanged] >= '20150629' AND [LSRChanged] <= '20150809') OR ([ByretChanged] >= '20150629' AND [ByretChanged] <= '20150809') OR ([LandsretChanged] >= '20150629' AND [LandsretChanged] <= '20150809') OR ([HojesteretChanged] >= '20150629' AND [HojesteretChanged] <= '20150809')) ORDER BY AppelId DESC
Artikler og interessante links
Asia-Pacific Tax Bulletin (APTB)Asia-Pacific Tax Bulletin: 3 - 2015 I denne udgave:
|
BDOFeriekørsel i gulpladebiler er okay Reglerne om dagsbeviser til biler på gule plader gør det muligt – helt lovligt - at bruge disse til privat kørsel. Også til en ferietur til udlandet. Der kan dog højst købes 20 dagsbeviser pr. bil pr. år. |
BDOSKAT har intensiveret deres arbejdsgiverkontrol. Og de er hverken iført fløjlshandsker eller store sko, når de gennemgår rejseafregninger og kørselsbilag eller ser på personalegoder. |
BDORegeringen har indgået en politisk aftale om genindførelse af den såkaldte BoligJobordning – bedre kendt som håndværkerfradraget – med tilbagevirkende kraft til årets begyndelse. |
BDOBetingede gældseftergivelser - underskudsbegrænsning Skatterådet har endnu en gang fastslået, at det ikke er muligt at udskyde en underskudsbegrænsning blot ved at gøre en akkordaftale betinget af mulige yderligere betalinger. |
BDOGæld udenfor virksomhedsordningen Optagelse af privat gæld skal ifølge en ny afgørelse fra Skatterådet sidestilles med en hævning i virksomheden, hvis låntageren ikke ville kunne stille sikkerhed for lånet i aktiver udenfor virksomhedsordningen. |
BDONegativ rente af selskabers frivillige acontoskat Den nye skatteminister har genfremsat et lovforslag fra den tidligere regering om ændring af reglerne for forrentning af selskabsskat. Forslaget skal forhindre, at selskaberne bruger SKAT som bank. |
BDOBetalte ejendomsværdiskat ved en fejl Husejere, der ikke kan få solgt deres hus, og som derfor vælger at udleje dette, skal huske at give SKAT besked om udlejningen. Ellers fortsætter de med at betale ejendomsværdiskat af huset, og det skal de ikke. |
BeierholmNy regering - forslag på skatteområdet Mindretalsregeringen har udsendt en redegørelse for de initiativer, de ønsker at tage – herunder på skatte- og afgiftsområdet. Der er i sagens natur alene tale om hensigtserklæringer, idet der skal etableres flertal for de enkelte tiltag inden fremlæggelse i Folketinget. |
DELACOURVirksomheder skal sikre sig, at de har dokumentation for, at aftaler med udenlandske leverandører udgør entreprise og ikke arbejdsudleje, ellers risikerer virksomhederne at hæfte for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. |
DeloitteSkatteemner i nyt regeringsgrundlag På skatteområdet er der planlagt flere tiltag, som formentlig vil interessere |
Derivatives & Financial Instruments (DFI)Derivatives & Financial Instruments: 1 - 2015 I denne udgave:
|
Derivatives & Financial Instruments (DFI)Derivatives & Financial Instruments: 2 - 2015 I denne udgave:
|
Derivatives & Financial Instruments (DFI)Derivatives & Financial Instruments: 3 - 2015 I denne udgave:
|
Derivatives & Financial Instruments (DFI)Derivatives & Financial Instruments: 4 - 2015 I denne udgave:
|
EC Tax ReviewSopora: A Welcome Landmark Decision on Horizontal Comparison Authors: Eric C.C.M. Kemmeren, Professor of international tax law and international taxation at the Fiscal Institute Tilburg of Tilburg University, The Netherlands. |
EC Tax ReviewBy applying the rules of market integration and fundamental freedoms (e.g., the principles of non-discrimination and non-restriction), the CJEU has enforced various elements of the taxpayers’ personal ability to pay taxes that have been denied by Member States in cross-border situations. The CJEU’s Schumacker-doctrine shapes the taking into account of the taxpayer’s personal and family circumstances in the internal market. The article argues that the CJEU’s Schumacker-doctrine still contains a number of inconsistencies and incorrect assumptions, and raises the question whether EU law has to stick to this Schumacker-doctrine or go another way. Whether this issue can be resolved by the CJEU on the basis of existing international tax treaty provisions depends on its case law and the national laws of the Member States, or the possible need for specific EU legislation. The case law of the CJEU in Imfeld and Garcet of 12 December 2013 will be discussed, with an overview of possible tools to refine the taking into account of the taxpayer’s personal and family circumstances. The article concludes that actions on EU level are needed to eliminate double (non-)taking into account of the personal and family circumstances that is the result of the parallel exercises of Member States’ fiscal sovereignty. |
EC Tax ReviewEU Member States are confronted with a plethora of rules regarding the international exchange of information, mostly due to the adoption of automatic exchange of information as the new standard. The authors provide an overview of the recent developments and examine the recent instruments issued by the EU, OECD and the US. Afterwards, the application and interaction between these instruments is discussed. The authors conclude by stating that the above-mentioned developments have resulted in an erosion of taxpayers’ rights. The protection offered by human rights might prove to be a counterweight in this respect, but the application of human rights to exchange of information procedures is currently still in an embryonal stage. |
EC Tax ReviewFighting Tax Fraud and Tax Evasion in the EU: The 2012 Action Plan On 6 December 2012, the European Commission of the European Union (the Commission) presented its Action Plan to strengthen the fight against tax fraud and tax evasion (the Action Plan). The Action Plan contains measures aimed at supporting the Member States of the European Union in the fight against tax fraud and tax evasion. The launch of the Action Plan has already been given attention in the editorial of EC Tax Review, vol. 22, 2013-2.1 This article points out that there are, from a legal point of view, certain shortcomings in the Action Plan, which concern the criminal law aspects of tax fraud and tax evasion and value added tax (VAT) fraud. This article seeks to explore how the Action Plan can recover from these defects. Some suggestions are offered for repairing the shortcomings. |
EC Tax ReviewAuthors: Jon Truby, An Assistant Professor of Law at the College of Law, Qatar University. |
European Taxation (ET)I denne udgave:
|
European Taxation (ET)I denne udgave:
|
FSR - danske revisorerFSR har for nærværende ikke kommentarer hertil. |
FSR - danske revisorerForslag til lov om ændring af ligningsloven - Genindførelse af BoligJobordningen FSR har for nærværende ikke kommentarer hertil. |
FSR - danske revisorerFSR har for nærværende ikke kommentarer hertil. |
FSR - danske revisorerFSR har for nærværende ikke kommentarer hertil. |
International Transfer Pricing Journal (ITPJ)International Transfer Pricing Journal: 4 - 2015 I denne udgave:
|
IntertaxIn this study, the authors propose that the 2014 amendment to the EU Parent-Subsidiary Directive (which introduces a new minimum ‘anti-abuse’ rule) effectively sets a standard definition of abuse under EU law that would only curb ‘wholly artificial arrangements’ and likely fosters tax avoidance, in spite of the express intent of the Directive to allow Member States to adopt stricter norms. The study explores hypothetical fact patterns to illustrate multiple instances of seemingly abusive or artificial structures, or functionally thin interposed entities, that could be deemed valid under the terms of the amended directive by one state and trigger disproportionate tax relief in other states irrespective of their national tax policies, thus fostering tax competition and base erosion within Europe, particularly in fact patterns wherein third-country capital is (re)invested in the EU/ EEA. Furthermore, this study discusses whether fundamental principles of primary EU law would systematically and coherently condone such result. |
IntertaxJoint Audits: Next Level in Cooperation between Germany and The Netherlands? The international landscape in tax matters is changing rapidly. In particular the taxation of multinational companies nowadays is closely scrutinized. As a reaction tax authorities are seeking for enhanced international cooperation in tax matters. Within that context the German and Dutch tax authorities last year completed a pilot project in which they examined whether they could add a new form of cooperation – the so-called joint audit – to the existing ones. The evaluation of the pilot project provides a number of insights that are important for the further development of mutual assistance in tax matters. In this contribution I will discuss the evaluation and its consequences for the future. |
IntertaxConfirmed by case law, the freedom of establishment (Articles 49, 54 TFEU) applies for companies formed in accordance with the law of a Member State and those having their registered office, central administration or principal place of business within the European Union. Thus, the company’s place of effective management (POM) itself and its location are irrelevant criteria for applying the freedom of establishment. Therefore, an EU company with a POM in a third State can generally rely on the freedom of establishment. Moreover, pursuant to the ECJ, cross-border mergers within the EU are also covered by the freedom of establishment (A OY, SEVIC Systems). However, Article 3(b) of the EU Merger Directive generally disallows a tax-neutral cross-border merger if the transferring or acquiring company has a POM outside the EU. In this article the author discusses whether Article 3(b) of the EU Merger Directive infringes the freedom of establishment by excluding EU companies with a POM in a third State from taking part in a tax-neutral cross-border merger. In this regard, a short overview of the Directive’s implementation in national tax law is given. On this basis, the article highlights general implications for the reorganization tax law in other Member States and other EU direct tax directives. |
IntertaxGermany Adopts New Regulations Governing Allocation of Income to Permanent Establishments As a result of the ordinance on the application of the arm’s length principle to permanent establishments pursuant to section 1(5) of the German Foreign Tax Act (Betriebsstättengewinnaufteilungsverordnung, Ordinance on Income Allocation for Permanent Establishments) of 13 October 2014, income allocation for domestic and foreign permanent establishments stands on a new legal foundation. In particular, the new ordinance means that the ‘Authorized OECD Approach (AOA)’ with unlimited application of the separate enterprise fiction of permanent establishments for the purposes of income allocation is introduced into national law. The authors present the key principles of the ordinance and put forward a first critical appraisal. |
IntertaxAt the Joint Transfer Pricing Forum meeting of 12 March 2015, the issue of improving the functioning of the European Arbitration Convention on Transfer Pricing was the main item of discussion. In particular, the Joint Transfer Pricing Forum (JTPF) members reached an agreement on the finalized text of the revised Code of Conduct, which is due to replace the previous 2009 version. One of the most innovative and complex provisions introduced by this latest version of the Code of Conduct is included in the new point 6(b) concerning the interpretation of Article 4(2) of the Arbitration Convention on the attribution of profits to permanent establishments. The drafting of this provision spurred a wide debate within the JTPF, which is worth to look at in its essential features, since it involved the main issues on the functioning of the Arbitration Convention, starting from its purpose, its legal nature, its raison d’etre, up to the complex issue of its interpretation and relationship with Double Taxation Conventions (DTCs). |
IntertaxInternational Tax Issues in Relation to Cross-Border Investment Funds The article will analyse the main international tax issues that arise with regard to cross-border investment funds, such as the entitlement to treaty benefits, the residence for tax purposes and the existence of a permanent establishment in the country in which the investment is made if certain activities are carried out therein. Specific focus shall be dedicated, inter alia, to the international tax issues connected with the provisions of the EU directive on Alternative Investment Funds. |
IntertaxCorporate financing is the choice between capital generated by the corporation and capital from external investors. However, since the financial crisis shook the markets in 2007–2008, financing opportunities through the classical means of financing have decreased. As a result, corporations have to think in alternative ways such as issuing corporate bonds. |
IntertaxAuthors: Giuseppe Melis, Full Professor of Tax Law at Luiss ‘Guido Carli’ University of Rome. Valentino Tamburro, Phd in Business and Tax Law at Luiss ‘Guido Carli’ University of Rome. |
PwCSKATs rentebetalinger skal følge det finansielle klima Lovforslag om maksimum på skattekontoen og ændring af rentetillæg for selskabers acontoskat og afregning af indkomstskat. |
RedmarkArbejdsudleje trods entreprisekontrakt Når en dansk virksomhed indgår en entreprisekontrakt med en udenlandsk virksomhed, vil der som hovedregel ikke være tale om arbejdsudleje, hvis den da... |
Ret&Råd AdvokaterHvorfor stifte et holdingselskab? Du bør overveje, om du i forbindelse med oprettelsen af din virksomhed skal gøre dette i selskabsregi og dels om du... |
Revisorgruppen DanmarkArbejdsudleje trods entreprisekontrakt Nye afgørelser fra Skatterådet |
Revisorgruppen DanmarkÆndrede rentesatser for selskabsskat Der er fremsat lovforslag |
Revisorgruppen DanmarkLovforslag om genindførsel af BoligJobordningen |
RSM plusRegeringsgrundlaget, særlige emner for skat og afgifter Som et led i en jobreform vil regeringen etablere et kontanthjælpsloft, sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster, og sænke skatten på den sidst tjente krone med 5 pct. Klik her for at læse de øvrige emner for skatter og afgifter. |
RSM plusTax Alert er et nyhedsbrev fra RSM plus' internationale samarbejdspartner, som følger op på de væsentligste ændringer i skatteforholdene i Europa. Klik her for at læse seneste udgave |
RSM plusSiden 2012 har det været muligt under visse nærmere betingelser at få udbetalt skattekreditter som alternativ til at fremføre skattemæssige underskud. Klik her for at læse hele nyheden |
World Tax Journal (WTJ)I denne udgave:
|
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenUdkast til styresignal: Udkast til Styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver
15-1842515
I forbindelse med opdateringen af Den juridiske vejledning 2014-1 præciserede SKAT, at der ved skattefri grenspaltning og tilførsel af aktiver skal ske en fordeling af underskuddet mellem det indskydende og det eller de modtagende selskaber. Fordelingen af underskuddet skal ske efter en konkret vurdering af, hvordan aktiviteterne fordeles.
SKAT udsender dette styresignal for at tydeliggøre denne præcisering.
Da SKATs præcisering af praksis oprindelig er offentliggjort i Den juridiske vejledning 2014-1, vil SKAT håndhæve præciseringen fra denne offentliggørelse.
Udkast til styresignal: Genoptagelse som følge af praksisændring vedrørende opgørelse af anskaffelsessum ved afståelse af selvskabt knowhow - Udkast til styresignal
15-1474311Styresignalet omhandler genoptagelse som følge af praksisændring vedrørende opgørelse af anskaffelsessum ved afståelse af selvskabt knowhow.
Styresignal: Aktindsigt i interne arbejdsdokumenter
SKM2015.525.SKATVedrører: Forvaltningslovens §§ 10, 12, 14 a og 14 b. Offentlighedslovens §§ 14, 23, 24, 28 og 29. Skatteforvaltningslovens § 1. Bekendtgørelse nr. 1151 af 3. december 2012
Som følge af ændringen af den organisatoriske struktur i SKAT pr. 1. april 2013 præciseres retningslinjerne for behandling af anmodninger om aktindsigt i interne arbejdsdokumenter. Efter disse retningslinjer har parter altid ret til aktindsigt i interne arbejdsdokumenter, der udveksles mellem SKATs forretningsområder. Endvidere har parter altid ret til aktindsigt i interne arbejdsdokumenter, der udveksles mellem Juridisk Administration og Jura.
Styresignal: Styresignal om genoptagelse af genbeskatning af udenlandske filialer efter den dagældende ligningslovens § 33 D, stk. 5, og genbeskatning efter § 15, stk. 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005 under henvisning til den tidligere ligningslovens § 33 D, stk. 5
SKM2015.505.SKATVedrører: Den dagældende ligningslovens § 33 D, stk. 5. § 15, stk. 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005. Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit C.D.2.3.2
På baggrund af EU-Domstolens dom af 17. juli 2014 tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle i retssagen mod Nordea Bank Danmark A/S, og ved Østre Landsrets dom af 5. december 2014 blev Skatteministeriet pålagt, at Nordea Bank Danmark A/S' skattepligtige indkomst for indkomstårene 2000 og 2001 skulle nedsættes.
Styresignal: Overdragelse af knowhow og licensrettigheder til nystiftede datterselskaber
SKM2015.468.SKATVedrører: Afskrivningslovens § 41
Skatterådet kunne bekræfte, at et selskabs overdragelse af knowhow til tre nystiftede datterselskaber kan være omfattet af afskrivningslovens § 41, at overdragelsen af knowhow mod vederlæggelse i nyudstedte aktier vil være skattefri for de modtagne datterselskaber, at datterselskabernes anskaffelsessum for knowhow skal fastsættes til armslængdeværdien, og at datterselskaberne kan foretage straksfradrag efter afskrivningslovens § 41 for den overdragne knowhows anskaffelsessum.
Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at de påtænkte datterselskabers straksfradrag efter afskrivningslovens 41 indgår i sambeskatningsindkomsten i samme periode, hvor moderselskabets salg af omhandlede knowhow indgår i sambeskatningsindkomsten, og at der ikke skal ske forholdsmæssig reduktion af det foretagne straksfradrag efter afskrivningslovens § 41, hvis et datterselskab udgår af sambeskatningen inden årets udløb.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at overdragelse af licensrettigheder kan gennemføres med samme skattemæssige virkning som ved overdragelse af knowhow.
Styresignal: Investeringsselskab – tilbagekøb – antallet af investorer
SKM2015.451.SKATVedrører: SEL § 3, stk. 1, nr. 19. ABL § 19
Skatterådet kunne bekræfte, at det omhandlede selskab skulle anses for et investeringsselskab. Der blev ved afgørelsen henset til, at der var tale om et selskab, hvor aktiviteten udelukkende ville bestå i investering i værdipapirer, og hvor beviserne i selskabet på forlangende af ihændehaverne skulle tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad var mindre end den indre værdi.
Bindende svar: Beskatning af medarbejders spisning på arbejde - kantineordning
SKM2015.506.SRVedrører: Statsskattelovens § 4. Ligningslovens § 16
Skatterådet afviser, at ansatte bestyrer med bolig på et arbejdspladsen kan anvende SKATs vejledende mindstesatser for værdiansættelse af privat forbrug af virksomhedens forskellige varegrupper. Samtidig bekræfter Skatterådet, at bestyrerne uden bolig på arbejdspladsen efter de konkret omstændigheder er omfattet af de vejledende satser for kantineordninger ( SKM2010.162.SKAT ).
Bindende svar: Virksomhedsordningen - kassekredit etableret uden sikkerhedsstillelse - beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6. - Erstatter SKM2015.471.SR.
SKM2015.502.SRVedrører: Virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6
Skatterådet kunne bekræfte, at det ikke ville medføre beskatning, hvis spørger hævede beløb på en privat kassekredit, der var etableret uden sikkerhedsstillelse. Spørger havde mulighed for at stille betryggende sikkerhed i ubehæftede aktiver udenfor virksomhedsordningen, hvilket blev tillagt afgørende vægt.
Bindende svar: Vindmølle, erhvervsmæssig virksomhed
SKM2015.501.SRVedrører: LL § 8 P, AL § 1, AL § 5, AL § 5 C, ML § 3, stk. 1, ML § 4, stk. 1-2, ML § 5, stk. 1, ML § 28, stk. 1, ML § 37, stk. 1, ML § 38, stk. 2, VSL § 1
Skatterådet kan bekræfte, at spørger kan afskrive på en vindmølle, som et erhvervsmæssigt driftsmiddel. Vindmøllen anses for en selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, uanset at denne i mindre omfang levere strøm til private formål. Skatterådet bekræfter, at spørger kan tage momsfradrag ved køb af en vindmølle, der leverer el til el-nettet og til spørgers ridehal, der anvendes til momspligtig virksomhed og private formål. Skatterådet bekræfter, at spørger kan tage momsfradrag ved køb af en vindmølle, der leverer el til el-nettet og til spørgers ridehal, der udelukkende anvendes til private formål. Skatterådet kan bekræfte, at når vindmøllen udgør en erhvervsmæssig virksomhed kan virksomhedsskattelovens regler anvendes.
Bindende svar: Salg af aktier i arbejdsgiverselskabet til medarbejder til handelsværdi
SKM2015.490.SRVedrører: SL § 4, LL § 16 og § 28
Skatterådet anerkender ikke den af rådgiver foretagne værdiansættelse af aktier, der påtænkes solgt til medarbejder til handelsværdi.
Selskabets udgift til tilbagekøb af en tidligere indgået warrantaftale med medarbejderen er fradragsberettiget for selskabet. Medarbejderen beskattes af beløbet efter reglerne i LL § 28.
Bindende svar: Virksomhedsordningen – opdeling af kassekredit
SKM2015.489.SRVedrører: Virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en privat bankkonto (kassekredit) med skattemæssig virkning opdeles pr. 10. juni 2014 således, at alle hævninger/indsætninger efter denne dato bogføres i spørgers virksomhed.
Bindende svar: Virksomhedsordning – pantsætning af aktiver beskattes ikke
SKM2015.474.SRVedrører: Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 6. og 7
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en planlagt pantsætning af spørgerens ejendom medfører beskatning i medfør af virksomhedsskattelovens regler om sikkerhedsstillelse.
Bindende svar: Virksomhedsordningen – kassekredit etableret uden sikkerhedsstillelse – beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6
SKM2015.471.SRVedrører: Virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6
Skatterådet kunne bekræfte, at det ikke ville medføre beskatning, hvis spørger hævede beløb på en privat kassekredit, der var etableret uden sikkerhedsstillelse. Spørger havde mulighed for at stille betryggende sikkerhed i ubehæftede aktiver udenfor virksomhedsordningen, hvilket blev tillagt afgørende vægt.
Bindende svar: Pålæg om oplysningspligt efter skattekontrollovens §§ 8 C og 8 D, stk. 1
SKM2015.470.SRVedrører: Skattekontrollovens § 8 C og § 8 D, stk. 1
Skatterådet fulgte SKATs indstilling om, at 3 nærmere angivne virksomheder i medfør af skattekontrollovens §§ 8 C og 8 D, stk. 1, pålægges at meddele SKAT oplysninger om virksomhedernes opkøb af skrot mv. fra unavngivne personer og virksomheder.
Bindende svar: Fast driftssted, hjælpende og forberedende karakter
SKM2015.467.SRVedrører: Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a
Skatterådet bekræftede, at A GmbH ikke fik fast driftssted i Danmark i forbindelse med ansættelsen af M ud fra de herom givne oplysninger.
Efter karakteren af det udførte arbejde og at en stor del blev udført i udlandet, fandt Skatterådet, at det havde karakter af forberedende eller hjælpende karakter.
Efter en samlet konkret vurdering var betingelserne vedrørende fast driftssted i henhold til artikel 5 i modeloverenskomsten og dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke opfyldt.
Bindende svar: Afkald på tegningsoptioner
SKM2015.449.SRVedrører: Statsskatteloven § 4. Ligningsloven § 28
Skatterådet bekræfter, at tegningsoptioner, hvis udnyttelse er betinget af fortsat ansættelse, er retserhvervet på de respektive modningstidspunkter. Afkald på ikke retserhvervede tegningsoptioner til fordel for to øvrige bestyrelsesmedlemmer er en skattepligtig disposition for de oprindelige tegningsoptionsindehavere, idet afkaldet ikke er blankt. Derimod har det ingen skattemæssige konsekvenser for de oprindelige tegningsoptionsindehavere, hvis disse undlader at udnytte deres tegningsoptioner, og de øvrige bestyrelsesmedlemmer i så fald indrømmes mulighed for at udnytte et tilsvarende antal tegningsoptioner.
Afgørelse: Skattepligt angående værdien af fri bil
SKM2015.488.LSRVedrører: Ligningsloven § 9 B, stk. 3 og § 16, stk. 1 og 4. Statsskatteloven § 4
Uanset om en del af en skatteyders kørsel i en firmabil måtte anses for omfattet af LL § 9 B, stk. 3, fandtes han ikke at have dokumenteret eller sandsynliggjort, at bilen, der var placeret på hans bopæl om natten, ikke var stillet til rådighed for privat kørsel. Der skete herefter beskatning af værdien for bil efter LL § 16, stk. 4.
Afgørelse: Beskatning af rejsegodtgørelse
SKM2015.484.LSRVedrører: Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 1. Ligningsloven § 9, stk. 4 og § 9 A
Da arbejdsgiveren ikke havde haft mulighed for at føre tilstrækkelig kontrol med en chaufførs kørsler, fandt Landsskatteretten at de udbetalte rejsegodtgørelser var skattepligtige for chaufføren. Spørgsmålet om der i stedet kunne ydes et fradrag forelå ikke for Landsskatteretten, men verserede for SKAT.
Afgørelse: Ophør af erhvervsvirksomhed
SKM2015.465.LSRVedrører: Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Virksomhedsskatteloven § 1, § 10, stk. 3 og § 15, stk. 1
Uanset nedgang i omsætningen fandt Landsskatteretten - i modsætning til SKAT - ikke, at virksomheden, der tidligere havde givet overskud, og som var drevet med den fornødne intensitet og professionalisme skattemæssigt måtte anses for ophørt i indkomståret 2010. Virksomheden måtte derimod pga. manglende intensitet anses for ophørt i indkomståret 2011.
Afgørelse: Forlænget ligningsfrist ved beskatning af hovedaktionær af fri bil
SKM2015.464.LSRVedrører: Ligningslovens § 16, stk. 4. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5
Landsskatteretten fandt ikke, at det havde betydning for om den forlængede ligningsfrist fandt anvendelse, at skatteyder i denne sag i modsætning til skatteyder i SKM2014.504.HR havde selvangivet fri bil for det pågældende indkomstår. Da det selvangivne vedrørte en tidligere fri bil, var der sket forhøjelse. Landsskatteretten fandt, at forhøjelsen, der var sket indenfor den forlængede ligningsfrist, i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, var sket rettidigt.
Afgørelse: Valutakurstab ved salg af datterselskabsaktier
SKM2015.463.LSRVedrører: Avancebeskatningsloven § 8 og § 24. Skattekontrolloven § 3 C
Landsskatteretten fandt, at et selskab ikke efter EU-retten i avanceopgørelsen var berettiget til at fradrage et valutakurstab på aktier i et datterselskab, som følge af kursen på britiske pund var faldet fra anskaffelsen af aktierne til afståelsen af aktierne. Der henvises til afgørelse fra EU-domstolen C-686/13.
Afgørelse: Bindende svar – spørgsmål om hvorvidt der kan ske overdragelse af sommerhus uden beskatning af avance
SKM2015.460.LSRVedrører: Ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1 og § 8, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2
Betingelserne i EBL § 8, stk. 2, for skattefrit salg af en sommerhusejendom ansås ikke for opfyldt, da regler, der begrænsede mulighederne for udstykning, var fastsat i en privatretlig servitut, der ikke var undergivet offentlig påtale, og ikke ved "offentlige myndigheders bestemmelse", som krævet i loven.
Afgørelse: Anmodning om ekstraordinær genoptagelse af ejendomsværdi
SKM2015.459.LSRVedrører: Dagældende skatteforvaltningslov § 33, stk. 2 og 3. Dagældende vurderingslov § 3 A. Skatteforvaltningsloven § 11, stk. 1, nr. 1. Vurderingsloven § 1, stk. 1 og § 3
Landsskatteretten tog stilling til spørgsmålet om genoptagelse af en ejendomsvurdering for et vurderingsfrit år og pålagde ved afgørelsen SKAT at forelægge ejendomsværdien pr. 1. oktober 2007 for Skatterådet med henblik på ekstraordinær genoptagelse efter den dagældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.
Afgørelse: Kildeskat på aktieudbytte i forbindelse med udlodning af udbytte
SKM2015.458.LSRVedrører: Bekendtgørelse nr. 1442 af 20. december 2005 om indeholdelse af udbytteskat og royaltyskat § 1, stk. 1. Dagældende kildeskattelov § 2, stk. 1, litra f, § 65 og § 65 C, stk. 2. Dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Storbritannien, art. 10, stk. 1. Forældelsesloven § 1, § 3, ..
Et selskab skulle indeholde kildeskat af aktieudbytte i forbindelse med udlodning af udbytte til en hollandsk fond, idet denne ikke ansås for et selvstændigt skattesubjekt. Selskabet hæftede endvidere for det pågældende beløb. Da beløbet var betalt af selskabet, forelå der ikke forældelse efter forældelsesloven.
Dom: Ekstraordinær genoptagelse – skat – reaktionsfrist – bevismæssige vanskeligheder – særlige omstændigheder
SKM2015.521.BRVedrører: Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 og stk. 2
Sagen omhandlede, hvorvidt der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse af sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2008, jf. skatteforvaltningslovens § 27, samt hvorvidt der var grundlag for at nedsætte sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2009 med kr. 50.000.
Retten fandt, at sagsøgeren senest ved modtagelsen af SKATs afgørelse kom til kundskab om, at hans indkomst ville blive forhøjet, hvis ikke han fremlagde dokumentation for, at de i sagen omhandlede indsætninger på hans konto var skatteansættelsen uvedkommende. Da genoptagelsesanmodningen først blev fremsat knap et år efter, at sagsøgeren kom til kundskab om de forhold, der begrundende anmodningen, var 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke overholdt.
Retten fandt endvidere ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde dispensation efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt. Retten lagde herved vægt på, at det ikke var sandsynliggjort, at sagsøgeren havde været afskåret fra at fremskaffe dokumentation på et langt tidligere tidspunkt, og at det var sagsøgeren, der måtte bære risikoen for de bevismæssige vanskeligheder ved at fremskaffe den relevante dokumentation. Allerede fordi betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke var opfyldt, var der ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse.
Vedrørende spørgsmålet om nedsættelse af ansættelsen for indkomståret 2009, fandt retten ikke, at sagsøgeren havde sandsynliggjort, at de kr. 50.000, der var indsat på sagsøgerens konto, stammede fra beskattede midler.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Skønsmæssig ansættelse - uregistreret virksomhed - manglende regnskab - indsættelser på bankkonti - udstedte fakturaer
SKM2015.520.BRVedrører: Skattekontrolloven § 5, stk. 3 og § 3, stk. 4. Opkrævningsloven § 5, stk. 2
SKAT havde med hjemmel i skattekontrollovens § 5 og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., forhøjet skatteyderens indkomst og momstilsvar for årene 2009 og 2010 med i alt kr. 636.262,-. Forhøjelsen var sket på baggrund af indsættelser på bankkonti og en række udstedte fakturaer.
Retten fandt, at skatteyderen, efter at havde afmeldt sin virksomhed den 31. maj 2009, havde drevet uregistreret virksomhed i resten af 2009 og 2010 med fragtkørsel som selvstændig medhjælper for G1.
Retten tilsidesatte skatteyderens forklaring om, at fakturaerne var falske og fabrikeret af G1. Retten fandt derfor, at der ikke skulle ses bort fra fakturabeløbene ved opgørelsen af indkomsten.
Retten fandt ikke, at der ved forklaringerne fra skatteyderen og dennes hustru samt de fremlagte bilag var tilvejebragt oplysninger, som gav retten et grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn som åbenbart urimeligt eller hvilende på et forkert grundlag.
På baggrund af de foreliggende omstændigheder i sagen lagde retten endvidere til grund, at skatteyderen tillige havde drevet økonomisk virksomhed med køb og salg af biler.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Dom: Skønsmæssig ansættelse - usandsynligt lavt privatforbrug - låneforhold - salg af båd - familie - fælles økonomi
SKM2015.519.BRVedrører: Statsskatteloven § 4
Sagen vedrørte spørgsmålet, om der var grundlag for at tilsidesætte de skønsmæssige forhøjelser af to af sagsøgernes indkomst for indkomstårene 2003-2005 og den skønsmæssige forhøjelse af den sidste sagsøgers indkomst for indkomståret 2005. De skønsmæssige forhøjelser var baseret på et beregnet privatforbrug.
Sagsøgerne gjorde under sagen gældende, at de til deres rådighed til dækning af deres private forbrug havde indtægter fra en række lån, samt for den ene sagsøgers vedkommende fra salg af en båd og fra en mellemregningskonto i et selskab. Sagsøgerne gjorde desuden gældende, at de havde fælles økonomi.
Retten fandt ikke, at sagsøgerne med de afgivne parts- og vidneforklaringer havde dokumenteret, at de omhandlede låneforhold, salget af båden og udbetalingerne fra selskabets mellemregningskonti var reelle dispositioner.
Retten lagde vægt på, at dispositionerne ikke var støttet ved objektiv dokumentation af underliggende pengestrømme mellem de involverede.
Retten lagde også vægt på, at dispositionerne i vidt omfang havde usædvanlig karakter. Låneforholdene og aftalen om betaling af købesummen for båden var karakteriseret ved usædvanlige afdrags- og rentevilkår, ligesom der ikke var aftalt sikkerhed for de ikke ubetydelige beløb, aftalerne drejede sig om. Endelig stemte dateringerne af en række af aftalerne ikke overens med de faktiske forhold vedrørende udbetaling af pengene, som disse fremgik af forklaringerne.
Retten fandt efter en samlet vurdering af bevisførelsen ikke, at sagsøgerne havde dokumenteret, at dispositionerne var reelle og skulle lægges til grund for opgørelsen af sagsøgernes privatforbrug.
Retten fandt det heller ikke dokumenteret, at sagsøgerne havde haft fælles økonomi.
I forhold til spørgsmålet om fælles økonomi lagde retten vægt på, at uanset om der var betalt regninger af en anden end den, en regning vedrørte, gav de fremlagte kvitteringer ikke et samlet billede af familiens økonomi.
Samlet fandt retten det bevist, at sagsøgernes privatforbrug i de omhandlede år var negativt eller uantageligt lavt, og at skattemyndighederne havde været berettigede til at foretage skønsmæssige forhøjelser af sagsøgernes skatteansættelser.
Sagsøgerne havde derfor ikke under sagen løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skøn var udøvet på et forkert grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Dom: Dobbeltbeskatning - fuld skattepligt - subsidiær beskatningsret - lempelse
SKM2015.518.BRVedrører: Den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 15, stk. 3, art. 25, stk. 1, litra c og art. 26, stk. 2
Sagen vedrører, om Danmark har subsidiær beskatningsret til at beskatte A af vederlag optjent i indkomståret 2012 for arbejde udført på et norsk indregistreret skib, der ejes af et norsk rederi, og som udfører arbejde ud for Afrikas kyst.
A, der var fuldt skattepligtig til Danmark, var nægtet lempelse efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst vedrørende arbejde på det norsk indregistrerede skib.
Dom: Ejendomsavance - zoneændring - ekspropriation
SKM2015.517.BRVedrører: Ejendomsavancebeskatningsloven § 11
Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt sagsøgerens avance ved afståelse af en landbrugsejendom til Kommunen var skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 11. Kommunen havde i en periode forhandlet med sagsøgeren om køb af ejendommen, der ved en lokalplan var udlagt til erhvervsformål og samtidig overført fra land- til byzone. Kommunen havde ad to omgange gennemført åstedsforretning med henblik på ekspropriation, og det var ubestridt, at en række omkringliggende ejendomme var afstået uden beskatning. Der blev ikke indgået en frivillig handel med sagsøgeren, og ekspropriation blev heller ikke gennemført i forhold til ham. Kommunen meddelte den 1. februar 2010 sagsøgeren, at der ikke i øjeblikket var politisk opbakning til at foretage yderligere sagsbehandling med henblik på at erhverve ejendommen ved ekspropriation eller frivillig handel. Sagsøgeren begærede herefter ejendommen overtaget af kommunen i medfør af planlovens § 47 a.
Byretten (3 dommere) tog først stilling til, om der var skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, 1. pkt., som omhandler situationer, hvor der retligt eller faktisk er sket ekspropriation.
Byretten udtalte, at da der ikke var truffet beslutning om ekspropriation, var ejendommen ikke retligt eksproprieret. Retten fandt heller ikke, at det var udtryk for ekspropriation, at ejendommen ved lokalplanen var overført fra land- til byzone, eller at kommunen havde igangsat en proces, der kunne føre til ekspropriation, og i den forbindelse havde udtrykt ekspropriationsvilje. Den omstændighed, at kommunen havde overtaget arealerne i medfør af planlovens § 47 a, var ikke i sig selv et ekspropriativt indgreb. Allerede da ejendommen var begæret overtaget efter planlovens § 47 a og ikke efter § 48, var sidstnævnte bestemmelse uden betydning for sagen.
Sagsøgeren gjorde videre gældende, at de øgede ejendomsskatter medførte, at der samlet set var foretaget et ekspropriativt indgreb. Retten fandt ikke, at det var godtgjort, at der forelå sådanne ganske særlige omstændigheder, at kommunen havde foretaget et indgreb af ekspropriationslignende karakter.
For så vidt angik ejendomsavancebeskatningslovens § 11, 2. pkt., udtalte byretten, at da kommunen forud for aftaletidspunktet, som var tidspunktet, hvor anmodningen om overtagelse efter planlovens § 47 a blev fremsat over for kommunen, havde tilkendegivet, at man ikke ville erhverve ejendommen ved ekspropriation, var betingelserne for skattefrihed ikke opfyldt.
Ministeriet blev herefter frifundet.
Dom: Maskeret udlodning - kreditering - mellemregningskonto
SKM2015.516.BRVedrører: Ligningsloven § 16 A, stk. 1
Sagsøgeren var oprindeligt beskattet af maskeret udbytte på flere punkter, bl.a. med kr. 1.050.000,- som følge af, at hun ikke havde bevist, at krediteringer på en mellemregningskonto var sket med rette som en konsekvens af, at hun angiveligt havde betalt selskabets revisorregninger på kr. 1.050.000,-.
Ved Byrettens dom af 12. januar 2011 fandt retten, at sagsøgeren ikke havde ført tilstrækkeligt bevis for, at hun havde betalt selskabets regninger. Retten hjemviste imidlertid i det hele sagen, da sagsøgeren fik medhold på andre punkter.
SKAT traf efterfølgende fornyet afgørelse også om krediteringerne på kr. 1.050.000,-, hvilket Landsskatteretten stadfæstede, og dette spørgsmål skulle Byretten derfor tage stilling til på ny.
Retten udtalte bl.a., at der ikke var fremkommet nye beviser for, at betaling til revisor var foretaget af sagsøgeren og frifandt derfor ministeriet.
Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - offentligretlig byrde
SKM2015.515.BRVedrører: Vurderingsloven § 13 og § 16
Sagen drejede sig om, hvorvidt en grundejer havde krav på et nedslag i grundværdien, herunder særligt om et brev fra kommunen havde karakter af en offentligretlig byrde, der skulle tillægges betydning ved vurderingen, jf. vurderingslovens § 13, stk. 2.
Grundejeren gjorde gældende, at handelsværdien for ejendommen i ubebygget stand var kr. 0,- som følge af brevet, hvoraf fremgik, at en eventuelt kommende lokalplan for området ville medføre, at den omhandlede ejendom ikke ville kunne bebygges selvstændigt.
Retten fandt, at ejendommen ikke var blevet pålagt en offentligretlig byrde ved brevet fra kommunen. Retten lagde vægt på, at der ikke fra grundejerens eller andres side havde været forhold, der havde bevirket, at kommunen måtte foretage sig videre i forhold til tilkendegivelserne.
Grundejeren havde heller ikke ved den fremlagte skønserklæring godtgjort, at SKATs grundværdiansættelse var for høj. Retten fandt, at skønsmandens betragtninger vedrørende ejendommens værdi efter en ikke rationelt begrundet nedrivning af grundens bebyggelse ikke i sig selv kunne anses for at være et sikkert bevis for, at grunden skulle være helt uden eller med ringe omsætningsværdi.
Betingelserne for at hjemvise sagen til ny behandling var derfor ikke til stede, hvorfor Skatteministeriet blev frifundet.
Dom: Genoptagelse – ordinær – indeholdelse af kulbrinteskat – udenlandske dykkere
SKM2015.512.ØLRVedrører: Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2. Kulbrinteskatteloven § 21
Sagen vedrørte spørgsmålet om genoptagelse af SKATs afgørelse af 10. april 2008 vedrørende indkomståret 2006 om indeholdelsespligt og opkrævning af kulbrinteskat af honorar udbetalt til udenlandske dykkere, der af det appellerende tyske selskab var udlejet til at udføre arbejde for et selskab, der havde kontrakt med et dansk olieselskab.
Landsretten fandt ikke, at selskabet var fremkommet med nye oplysninger, der kunne begrunde en ændring af SKATs afgørelse om indeholdelsespligt eller skønnet over beregningsgrundlaget vedrørende kulbrinteskatten for dykkerne.
Dom: Fri bil - direktør og hovedanpartshaver - parkeret ved bopæl og virksomhed
SKM2015.510.ØLRVedrører: Ligningsloven § 16, stk. 4
Sagens omdrejningspunkt var, om skatteyderen skulle beskattes af fri bil af to biler i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4. Skatteyderen var både direktør og hovedanpartshaver i det selskab, som stillede bilerne til hans rådighed.
Bilerne var på hvide plader og egnet til privat kørsel. Efter skatteyderens forklaring lagde landsretten desuden til grund, at bilerne var parkeret i nærheden af hans private bopæl. Under de omstændigheder påhvilede det skatteyderen at afkræfte formodningen for, at bilerne stod til hans rådighed.
Landsretten fandt ikke, at skatteyderen havde afkræftet denne formodning. Således kunne karakteren af den af skatteyderen udøvede erhvervsvirksomhed, en fraskrivelseserklæring, de efterfølgende og ikke-understøttede kørselsregnskaber eller skatteyderens forklaring om, at han ikke havde privat bil, fordi han havde rådighed over sine forældres biler, og at han aldrig som et led i kontrol var blevet standset af SKAT, ikke afkræfte denne formodning.
Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom ( SKM2014.614.BR ).
Dom: Ekstraordinær genoptagelse – ejendomsværdiskat – særlige omstændigheder – ejendom udlejet
SKM2015.509.BRVedrører: Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8
En skatteyder havde selvangivet ejendomsværdiskat for indkomstårene 2008 og 2009 for en ejendom, der havde været udlejet i de pågældende år. Skatteyderen var blevet pålagt ejendomsværdiskat i overensstemmelse med det selvangivne. Den 15. maj 2013 anmodede skatteyderen om at få genoptaget sine skatteansættelser for de pågældende år.
Da fristen for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, var udløbet, drejede sagen sig om, hvorvidt skatteyderen var berettiget til ekstraordinær genoptagelse af sine skatteansættelser for 2008 og 2009 efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Med henvisning til forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, fandt retten, at det forhold, at skatteyderen havde selvangivet ejendomsværdiskat for den pågældende ejendom, uagtet at den havde været udlejet, måtte sidestilles med et glemt fradrag. Den omstændighed, at oplysningerne om ejendommen havde været fortrykt i skatteyderens selvangivelse kunne ikke føre til et andet resultat, da skatteyderen havde pligt til at kontrollere, at selvangivelserne var korrekte. Da skattemyndighederne heller ikke havde begået fejl, og da det ikke kunne anses for urimeligt at opretholde ansættelsen, fandt retten ikke, at der forelå særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Sømandsbeskatning - refusionsordning - sandsugning og entreprenørmæssig virksomhed - begrænset fart
SKM2015.504.VLRVedrører: Sømandsbeskatningsloven § 10
Sagen handlede om, hvorvidt nærmere bestemte aktiviteter, som sagsøgerens virksomhed udførte i perioden marts-juni 2009, var refusionsberettigede i henhold til sømandsbeskatningslovens § 10.
En del af sagsøgerens aktiviteter foregik i Limfjorden, og bestod i oprensning af indsejlingen til Havn-1 og sejlrenden i ...1. Det oprensede materiale blev efterfølgende losset et andet sted i Limfjorden.
En anden del af sagsøgerens aktiviteter bestod i transport samt lastning og losning for et rådgivende ingeniørfirma, der udførte indledende undersøgelser forud for anlæggelsen af en havvindmøllepark ved ...2.
I relation til aktiviteterne i Limfjorden var spørgsmålet, om den præcisering af refusionsordningen for sandsugere, der fremgår af § 13, stk. 2, i henholdsvis bekendtgørelse nr. 658 af 28. juni 2005 og bekendtgørelse nr. 361 af 7. maj 2009, hvorefter refusionsordningen ikke omfatter aktiviteter inden for området for "begrænset fart", havde fornøden hjemmel i sømandsbeskatningslovens § 10, stk. 2.
Vestre Landsret fandt, at præciseringen i de to bekendtgørelser havde fornøden lovhjemmel i sømandsbeskatningsloven.
Landsretten udtalte i den forbindelse, at begrænsningen af refusionsordningen til ikke at omfatte "begrænset fart" skal ses i lyset af lovens forarbejder, og at det bl.a. fremgår af forarbejderne til sømandsbeskatningsloven, at refusionsordningen i relation til opmudrings- og sandsugningsfartøjer - i overensstemmelse med Europa-Kommissionens retningslinjer - alene var tiltænkt et begrænset anvendelsesområde, bl.a. således, at det kun er aktivitet i form af søtransport, der falder inden for ordningens anvendelsesområde.
Vestre Landsret fandt, at aktiviteter inden for området for "begrænset fart" som defineret i sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, falder naturligt uden for dette område, og at sagsøgerens aktiviteter i Limfjorden derfor faldt uden for refusionsordningen.
I relation til aktiviteterne udført for ingeniørfirmaet var spørgsmålet, om sagsøgerens aktiviteter udgjorde entreprenørmæssig virksomhed og derfor faldt uden for refusionsordningen.
Om dette spørgsmål udtalte Vestre Landsret, at da ingeniørfirmaets entreprenørarbejde foregik fra sagsøgerens skib, hvis tilstedeværelse var nødvendig for arbejdets udførelse, var sagsøgerens aktiviteter for ingeniørfirmaet i sin helhed at anse for entreprenørmæssig virksomhed. Også sagsøgernes aktiviteter for ingeniørfirmaet faldt derfor uden for refusionsordningen i sømandsbeskatningslovens § 10.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - varmeforsyningsanlæg - prøvelse af landsskatterets og byrets afgørelser
SKM2015.503.ØLRVedrører: Vurderingsloven § 17 og § 18 (dagældende)
Den omstændighed, at Landsskatteretten ikke havde taget stilling til, om det omhandlede varmeforsyningsanlæg måtte antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien, kunne ikke afskære domstolene fra i forbindelse med en prøvelse af Landsskatterettens afgørelse om fradrag i grundværdien for forbedringer at tage stilling til, om også denne betingelse for fradrag var opfyldt. At byretten heller ikke havde taget stilling til betingelsen, afskar ikke landsretten fra at træffe afgørelse om spørgsmålet.
Landsretten fandt, at grundejerne ikke havde godtgjort, at varmeforsyningsanlægget havde medført en stigning af værdien af grunden i ubebygget stand.
Landsretten fastslog indledningvis i øvrigt, at det første led i grundejerens påstand for byretten måtte anses for et anbringende til støtte for det andet led i påstanden med den følge, at det første led i påstanden ikke kunne medtages som en del af påstanden.
Dom: Skønsmæssig ansættelse - selvstændig virksomhed - manglende regnskab - udstedte fakturaer - vagtopgaver
SKM2015.500.ØLRVedrører: Skattekontrolloven § 5, stk. 3 og § 3, stk. 4
SKAT havde med hjemmel i skattekontrollovens § 5, forhøjet skatteyderens indkomst for indkomståret 2007 med i alt kr. 2.815.013,-. Forhøjelsen var bl.a. sket på baggrund af en række fakturaer udstedt af skatteyderen selv. Skatteyderen havde desuden rykket for de udstedte fakturaer, samt anmeldt kravet i debitors konkursbo.
Skatteyderen gjorde imidlertid gældende, at han ikke havde drevet selvstændig virksomhed, og at der ikke var realitet bag de udstedte fakturaer. Dette støttede han bl.a. på, at han efterfølgende havde udstedt kreditnotaer på de omhandlede fakturaer samt trukket anmeldelsen i konkursboet tilbage.
Landsretten fandt på baggrund af de foreliggende omstændigheder i sagen, at skatteyderen måtte anses for at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i 2007.
Landsretten fandt endvidere, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skøn var åbenbart urimeligt, eller at det hvilede på et forkert grundlag.
Skatteministeriet blev herefter frifundet (stadfæstelse af SKM2014.635.BR ).
Dom: Domstolsprøvelse - ankefrist - afvisning
SKM2015.497.BRVedrører: Skatteforvaltningsloven § 48, stk. 3
SKAT havde den 11. februar 2014 truffet afgørelse vedrørende sagsøgerens skatteansættelse. Sagsøgeren indbragte SKATs afgørelse for Skatteankestyrelsen, der afviste klagen den 2. juni 2014 med henvisning til, at SKATs afgørelse og sagsfremstilling ikke var modtaget.
Sagsøgeren anlagde den 28. august 2014 sag mod SKAT. Denne sag blev afvist med henvisning til, at stævningen på mange punkter var mangelfuld. Sagsøgeren anlagde efterfølgende en ny sag den 22. september 2014 mod SKAT vedrørende prøvelse af SKATs afgørelse af 11. februar 2014.
Retten fandt, at sagen måtte anses for at angå en prøvelse af Skatteankestyrelsens afgørelse af 2. juni 2014, selvom sagsøgeren ikke - som opfordret af SKAT/Skatteministeriet - havde ændret den sagsøgte part til Skatteministeriet.
Retten fandt videre, at sagsøgeren havde indbragt sagen for sent, da den tidligere anlagte sag var endelig afsluttet ved rettens afvisning, og da stævning i den foreliggende sag var indleveret mere end tre måneder efter Skatteankestyrelsens afgørelse af 2. juni 2014. Retten afviste derfor sagen som for sent indbragt, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3.
Dom: Genoptagelse af skatteansættelse - kort ligningsfrist - ekstraordinær ansættelse - reaktionsfrist - begrundelsesmangler
SKM2015.496.BRVedrører: Skatteforvaltningsloven § 26, § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2. Bekg. nr. 1095 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold § 1 (dagældende)
Sagen vedrørte overordnet, om SKAT i forbindelse med en forhøjelse af sagsøgerens indkomst for 2005-2007 havde overholdt ansættelsesfristerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Rigtigheden af SKATs materielle forhøjelser var ubestridt, og sagsøgeren bestred heller ikke, at betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt.
For indkomståret 2005 var det således alene spørgsmålet, om SKATs varsel var afsendt inden udløbet af reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Retten fandt, at SKATs forslag til afgørelse var varslet rettidigt, og at afgørelsen opfyldte det forvaltningsretlige begrundelseskrav.
Vedrørende indkomstårene 2006 og 2007 fandt retten, at ændringen kunne foretages i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, selvom sagsøgeren var omfattet af den forkortede ansættelsesfrist, jf. § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, idet betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt. Bekendtgørelsens § 3 skulle dermed ikke forstås således, at også betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal være opfyldt, når den ordinære ansættelsesfrist i § 26, stk. 1, ikke er udløbet.
Skatteministeriets blev således frifundet.
Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - ekstern vej
SKM2015.495.ØLRVedrører: Vurderingsloven § 17 og § 18 (dagældende)
Sagen drejede sig om, hvorvidt en grundejer var berettiget til fradrag i grundværdien for grundforbedringer i form af en ekstern vej. Grundejeren gjorde gældende, at denne indirekte via grundkøbesummen havde betalt for den eksterne vej.
Det fremgik ikke af skødet eller af andre oplysninger i sagen entydigt, at udgiften til etablering af den eksterne vej var finasieret gennem købesummen.
Spørgsmålet var herefter, om grunderejeren desuagtet havde bevist, at grundejeren havde medfinansieret vejen gennem købesummen.
Ved vurderingen heraf blev det taget i betragtning, at vejen var anlagt i 1991 i henhold til en lokalplan fra 1990, og at grundejeren købte grunden i 2003.
Derudover vedrørte nogle i sagen fremlagte byggemodningsregnskaber alene perioden 1990-1999, og desuden var regnskaberne helt overordnede og indeholdt bl.a. ikke nærmere oplysninger om udgifterne til vejen eller nærmere forklaring af de enkelte beløb og dispositioner.
Endvidere forelå der i sagen heller ikke oplysninger om sammenlignelige grunde i kommunen i den pågældende periode.
De foreliggende oplysninger om købesum, udgifter til fradrag for forbedringer, som skattemyndighederne havde godkendt fradrag for, samt vurderingen af grundens værdi ved den første offentlige vurdering pr. 1. oktober 2004, gav heller ikke i sig selv grundlag for at antage, at købesummen for grunden var forhøjet med henblik på at lade grundejeren bidrage til at finansiere den i 1991 anlagte vej.
Landsretten fandt på den baggrund, at grundejeren ikke havde bevist at have afholdt udgifter til den eksterne vej gennem købesummen for grunden, hvorfor byrettens frifindende dom ( SKM2015.79.BR ) blev stadfæstet.
Dom: Valutaterminsforretninger - erhvervsmæssig tilknytning - praksisændring
SKM2015.494.ØLRVedrører: Kursgevinstloven § 32, stk. 1
Sagen drejede sig i første række om, hvorvidt en valutaterminskontrakt havde erhvervsmæssig tilknytning og dermed var fradragsberettiget, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt. Såfremt der ikke bestod en sådan erhvervsmæssig tilknytning, var fradragsretten alene kildeartsbegrænset.
I anden række vedrørte sagen, om Landsskatterettens kendelse udgjorde en skærpende praksisændring.
Landsretten gav Skatteministeriet medhold i, at valutaterminskontrakten ikke opfyldte kravet om erhvervsmæssig tilknytning i kursgevinstlovens § 32, samt at der ikke var en fast administrativ praksis, som påstået af skatteyderen.
Landsretten fandt det ikke godtgjort, at valutaterminskontrakten reelt var led i en omlægning af de bagvedliggende lån. Videre fandt Landsretten ikke, at indgåelsen af valutaterminskontrakter skete med henblik på at blive stillet som om, at lånene var optaget i en anden valuta.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - støjhegn
SKM2015.493.ØLRVedrører: Vurderingsloven § 17 (dagældende)
Sagen angår, om appellanten i henhold til dagældende § 17 i vurderingsloven har fradragsret for udgifter til etablering af et støjhegn, der skulle etableres ifølge lokalplanen. Støjhegnet er beliggende, dels i skel mellem appellantens ejendom og et offentligt grundareal, dels uden for appellantens ejendom.
Under sagens behandling for landsretten var der udmeldt syn og skøn. Skønsmanden udtalte, at grundens handelsværdi ville være kr. 100.000,- højere med støjhegn end uden.
Landsretten anførte, at støjhegnet i henhold til lokalplanen tjener til støjværn for hele det af lokalplanen omfattede område og ikke blot for de enkelte boliger, og at det omhandlede støjhegn derfor ikke kan sidestilles med hegn, der etableres for at afgrænse en ejendom til naboejendommen eller lignende, og som efter administrativ praksis henregnes til forskelsværdien.
Landsretten fandt endvidere, at etablering af et 2 meter højt hegn må anses for en foranstaltning af materiel karakter. Under henvisning hertil og til skønserklæringen fandtes det godtgjort, at etableringen af støjhegnet udgør en forbedring i vurderingslovens forstand.
Sagen blev herefter hjemvist til SKAT til beløbsmæssig opgørelse af fradragsansættelsen.
Dom: Rentefradrag - betalingsaftale - faktisk betaling - tidsubestemt henstand
SKM2015.492.ØLRVedrører: Ligningsloven § 5, stk. 1 og 8
Appellanten var ikke berettiget til fradrag for renter i henhold til et frivilligt forlig med en bank, idet banken ikke havde tilskrevet, opkrævet eller indberettet renter.
Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindende dom.
Dom: Ejendomsvurdering - byggeretsprincip - grundværdi
SKM2015.491.VLRVedrører: Vurderingsloven § 6 og § 13, stk. 1
Landsskatteretten havde fundet, at en beregning efter byggeretsværdiprincippet førte til grundværdier, der var lavere end de af SKAT beregnede, men at der ikke var grundlag for at ændre SKATs ansættelser. Landsskatteretten anførte, at de af SKAT ansatte grundværdier ikke kunne antages at overstige handelsværdien, når der henses til grundens størrelse, beliggenhed og priserne i området.
Vestre Landsret anførte, at appellanten ikke har krav på, at grundværdien fastsættes til de beløb, som Landsskatteretten har beregnet ved anvendelse af byggeretsværdiprincippet.
Landsretten fandt imidlertid, at Landsskatteretten ikke i sin afgørelse havde angivet konkrete forhold vedrørende appellantens ejendom som begrundelse for i dette tilfælde at fravige byggeretsværdiprincippet ved ansættelsen af grundværdien som sket. Det fremgik således ikke nærmere af afgørelsen, hvorledes Landsskatteretten var kommet frem til, at den grundværdi, som SKAT og Vurderingsankenævnet - på et forkert grundlag - havde fastsat, alligevel var korrekt.
Landsretten hjemviste på denne baggrund sagen, og byrettens dom blev hermed ændret.
Dom: Fuld skattepligt - fraflytning - ekstraordinær genoptagelse - lempelse – begrundelsesmangler
SKM2015.486.BRVedrører: Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1. Ligningsloven § 33
Retten fandt det ikke godtgjort, at skatteyderen, der var pilot, havde opgivet sin bopæl i Danmark i 2005, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, for at tage ophold i Bahrain/udlandet. Skatteyderen havde heller ikke godtgjort, at betingelserne for lempelse, jf. ligningslovens § 33 og § 33a, var opfyldt.
Retten lagde blandt andet vægt på, at han i hele den relevante periode havde rådighed over et sommerhus, og at han i store dele af perioden også havde rådighed over en andelsbolig. Retten tillagde det også vægt, at skatteyderen overfor skattemyndighederne afgav skiftende forklaringer om sit ejerskab, sin tilknytning og sin anvendelse af en af andelsboligerne, og at han i sin fraflytningserklæring hverken oplyste, at han ejede en andelsbolig, eller at han havde udlejet en sådan. Det forhold, at andelsboligen var udlejet uopsigeligt i 3 år med forkøbsret til skatteyderens bror, kunne ikke føre til et andet resultat.
Retten fandt endvidere, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt, da skatteyderen ikke havde selvangivet sine lønindtægter fra udlandet.
Skatteyderen blev stoppet i en kontrolaktion den 23. marts 2010 og sendte herefter og senest den 25. oktober 2010 løbende oplysninger til SKAT vedrørende sine bopælsforhold. SKATs agterskrivelse af 23. marts 2011 var derfor sendt rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Endelig fandt retten ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over skatteyderens indtægter fra udlandet, og at SKATs afgørelse i øvrigt led af begrundelsesmangler. Den omstændighed, at der var en skrivefejl i afgørelsen, kunne ikke føre til et andet resultat.
Dom: Ejendomsavance – genanbringelse – landbrugsmæssig drift – interessentskab
SKM2015.485.BRVedrører: Ejendomsavancebeskatningsloven § 6 A
Sagen handlede om, i hvilket omfang der kunne ske genanbringelse af ejendomsavancen fra afståelsen af skatteyderens landbrugsejendomme til sine sønner. Det centrale spørgsmål i sagen var, om skatteyderen i perioden frem til overdragelsen af ejendommene, som tidligere havde indgået i et interessentskab, havde drevet landbrugsmæssig erhvervsvirksomhed i personligt regi fra dem.
Retten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at han i personligt regi have drevet landsbrugsmæssig virksomhed fra ejendommene. Retten lagde bl.a. vægt på, at skatteyderen og sønnerne måneder forud for salget havde indrettet sig efter, at sønnerne skulle videreføre driften, idet skatteyderen var fraflyttet og sønnerne var flyttet ind på ejendommene.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Dom: Ejendomsvurdering - nedslag i grundværdi - dårlige jordbundsforhold - ekstrafundering
SKM2015.482.BRVedrører: Vurderingsloven § 13
Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren havde krav på et nedslag i grundværdien som følge af ejendommens jordbundsforhold, jf. vurderingslovens § 13.
Uanset at det måtte lægges til grund, at boligforeningens ejendom ikke i det hele var opført med kælder, fandt byretten efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, at det ikke var godtgjort, at der havde været behov for ekstrafundering af grunden, og at det i givet fald havde været udtryk for en i økonomisk henseende god anvendelse af grunden.
Herefter, og da det i øvrigt ikke var godtgjort, at Landsskatterettens afgørelse om ikke at give nedslag i grundværdien var truffet på et forkert grundlag, var der ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Dom: Ejendomsavance - parcelhusreglen - beboelse i ejerperiode
SKM2015.481.ØLRVedrører: Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1
Sagen vedrørte spørgsmålet, om et dødsbo kunne afstå en ejendom skattefrit i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, idet boet gjorde gældende, at ejendommen havde tjent til bolig for afdøde i en periode på knap syv måneder. I denne periode havde afdøde med sikkerhed opholdt sig andre steder i mere end to end halv måned. De øvrige to beboere i ejendommens hovedbygning, herunder afdødes datter og en lejer, flyttede ikke ud, da afdøde flyttede ind, ligesom afdødes indbo kun i meget begrænset omfang blev flyttet. Hertil kom, at en formidlingsaftale om salg af afdødes oprindelige bolig først blev indgået da afdøde var sikret en permanent plads på plejehjem.
Byretten havde fundet, at boet ikke havde løftet bevisbyrden for, at afdødes kortvarige ophold på ejendommen havde haft karakter af reel beboelse med henblik på varigt ophold og ikke alene har været et midlertidigt ophold. Fortjenesten ved afståelsen af ejendommen var derfor ikke skattefri, og Skatteministeriet blev frifundet. Som følge heraf tog byretten ikke stilling til Skatteministeriets synspunkt om, at ejendommen bestod af tre selvstændige boliger, og at der derfor ikke var tale om et "en- eller tofamilieshus", hvorfor avancen også af den grund var skattepligtig.
Af de grunde der var anført af byretten, og da bevisførelsen for landsretten ikke kunne føre til andet resultat, stadfæstede landsretten byrettens dom, i det omfang den var anket.
Dom: Omkostningsgodtgørelse - godtgørelsesberettigede udgifter - salæraftale
SKM2015.479.HRVedrører: Skatteforvaltningsloven § 52, stk. 1
Sagen vedrørte, om betingelserne for udbetaling af omkostningsgodtgørelse til en skatteyder var opfyldt i en sag, der var ført ved Landsskatteretten.
Skatteyderen havde i sagen indgået en aftale med et konsulentfirma om sagkyndig bistand til behandling af en klagesag om nedslag i grundværdien for skatteyderens ejendom. Det var et vilkår i aftalen, at konsulentfirmaets salær skulle beregnes ud fra et "no cure - no pay" princip, således at konsulentfirmaet oppebar en procentdel af en opnået ejendomsskattebesparelse. Aftalen mellem skatteyderen og konsulentfirmaet var uopsigelig. Konsulentfirmaet havde et samarbejde med et advokatfirma, som normalt overtog sagerne, når de blev indbragt for Landsskatteretten, hvilket også skete i den konkrete sag. Spørgsmålet i sagen var, om skatteyderen var berettiget til omkostningsgodtgørelse for de salærnotaer, der var udstedt af advokatfirmaet.
Højesteret kom frem til, at skatteyderen ikke hæftede for honoraret til advokatfirmaet for behandling af hans klagesag ved Landsskatteretten. Skatteyderen opfyldte derfor ikke betingelserne for at få omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens § 52, og skatteyderen var dermed ikke berettiget til omkostningsgodtgørelse.
Højesteret fandt desuden, at det af skatteyderen anførte om, at der gjaldt en administrativ praksis, hvorefter der ikke blev stillet krav om hæftelse for betalingen, ikke kunne føre til et andet resultat, allerede fordi den påståede praksis ville være i klar modstrid med lovens betingelser for at udbetale omkostningsgodtgørelse. (Stadfæstelse af SKM2014.399.VLR )
Dom: Ejendomsavance - nyopført stuehus - virksomhedsordningen
SKM2015.478.BRVedrører: Ejendomsavancebeskatningsloven § 9, stk. 1. Virksomhedsskatteloven § 2
Hovedspørgsmålet var, om den del af fortjenesten ved afståelse af en landbrugsejendom i 2008, som kunne henføres til et nyopført stuehus, var skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9.
Skatteyderen havde beboet ejendommen siden 2001, først i det gamle stuehus, som i 2008 blev erstattet af det nye stuehus, og efterfølgende i en lejlighed i en tidligere driftsbygning. Da det nye stuehus var opført i 2008, flyttede skatteyderen efter sin forklaring ind i huset i nogle måneder, før ejendommen blev solgt.
Sagsøgeren gjorde med henvisning til ordlyden af § 9, stk. 1, 2. pkt., i første række gældende, at han opfyldte betingelsen om, at "ejendommen" havde tjent til bolig. I anden række gjorde sagsøgeren gældende, at det var tilstrækkeligt, at han havde beboet det gamle stuehus, der var erstattet af et nyt stuehus med samme placering på grunden som det gamle.
Retten fandt efter formålet med og sammenhængen mellem ejendomsavancebeskatningslovens § 8 og § 9 og med henvisning til forarbejderne til § 9 om, at "stuehuset (...) skal have tjent som bolig", at det er et krav for skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningsloven § 9, at det nye stuehus reelt har tjent som beboelse for skatteyderen eller hans husstand, og at det således ikke er tilstrækkeligt for skattefrihed, at skatteyderen har beboet det gamle stuehus eller en anden bolig på ejendommen.
Retten fandt ikke, at sagsøgeren havde bevist, at hans ophold i det nye stuehus havde haft karakter af reel permanent beboelse og ikke blot midlertidigt ophold.
Endelig fandt retten, at sagsøgeren ikke havde dokumenteret, at betingelserne for at bruge virksomhedsordningen var opfyldt.
Ministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Omkostningsgodtgørelse - medholdsvurdering - salg af ejendom
SKM2015.477.BRVedrører: Skatteforvaltningsloven § 52
Spørgsmålet i sagen var, om sagsøgeren havde opnået medhold i overvejende grad i forbindelse med behandlingen af en klagesag ved Landsskatteretten, således at han var berettiget til godtgørelse på 100 pct. af udgifter til sagkyndig bistand, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1.
Klagesagen for Landsskatteretten havde først og fremmest vedrørt spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren skulle anses for næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom i relation til erhvervelsen og videresalget af to ejendomme. Landsskatteretten gav ikke sagsøgeren medhold i denne principale påstand om, at han ikke skulle beskattes som næringsdrivende.
Retten fandt derfor ikke, at sagsøgeren kunne anses for at have fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad ved Landsskatteretten, og retten fandt derfor ikke, at sagsøgeren var berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100 pct.
Den omstændighed, at sagsøgeren i forbindelse med klagesagen ved Landsskatteretten havde nedlagt en subsidiær påstand om, at avancen skulle nedsættes, som førte til en nedsættelse af avancen med 53,30 pct. i forhold til SKATs oprindelige forhøjelse, kunne ikke føre til noget andet resultat.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Dom: Fri bil - adressesammenfald - privatbenyttelsesafgift
SKM2015.469.BRVedrører: Ligningsloven § 16a, stk. 5 og § 16, stk. 4
Sagen vedrørte, hvorvidt skatteyderen for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 var skattepligtig af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16a, stk. 5, jf. § 16, stk. 4.
Bilen blev stillet til rådighed af et selskab, hvori skatteyderen var eneanpartshaver. Uden for arbejdstiden holdt bilen parkeret på skatteyderens hjemmeadresse, der var sammenfaldende med selskabets adresse.
Endvidere havde selskabet ikke afløftet moms ved anskaffelse, der var afgivet erklæring om, at bilen skulle anvendes blandet privat og erhvervsmæssigt, og der var løbende blevet betalt privatbenyttelsesafgift.
Der var ikke ført et kørselsregnskab.
Retten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at bilen ikke stod til rådighed for privat benyttelse. Værdien af fri bil beregnet efter princippet i ligningslovens § 16, stk. 4, skulle derfor medregnes ved opgørelsen af skatteyderens skattepligtige indkomst i de for sagen relevante indkomstår. Sagen blev behandlet under deltagelse af tre juridiske dommere, jf. retsplejelovens § 12, stk. 3.
Dom: Ejendomsvurdering – grundværdi – fradrag for forbedringer - moms
SKM2015.453.VLRVedrører: Vurderingsloven § 17 og § 18 (begge dagældende)
Sagen angår, om appellanterne i henhold til dagældende § 18, jf. § 17 i vurderingsloven er berettiget til fradrag for et beløb svarende til momsen af den etableringsudgift, som en kommune oprindeligt havde afholdt, men som var overvæltet på appellanterne i forbindelse med ejendommens erhvervelse.
Landsretten lagde til grund, at kommunen fik refunderet momsen og udgiften til vejanlægget i henhold til den dagældende momsudligningsordning.
Da selve vejanlægget ikke var solgt, havde kommunen endvidere ikke, som hævdet af appellanterne, været forpligtet til at tilbagebetale den modtagne momsrefusion efter § 6, stk. 1, i bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner.
Det blev herefter lagt til grund, at kommunen ikke havde haft udgifter til moms på vejanlægget, som er blevet overvæltet på køberne af grundene. Den omstændighed, at kommunen som led i den samlede finansiering af refusionsordningen skulle betale bidrag hertil på grundlag af beskatningsgrundlaget kunne ikke føre til en anden vurdering. Der var heller ikke grundlag for at fastslå, at synspunkter om usaglig forskelsbehandling kunne begrunde andet resultat.
Herefter og af de grunde, som byretten havde anført vedrørende spørgsmålet om administrativ praksis, tiltrådte landsretten, at appellanterne ikke har krav på, at beløbet vedrørende den grundforbedring, som udgiften til vejen udgør, skal tillægges moms. Byretten havde anført, at spørgsmålet om moms ikke havde været omtvistet i de påberåbte tidligere afgørelser, og at det ikke var godtgjort, at der forelå en sådan bindende administrativ praksis om ret til fradrag for moms, at skattemyndighederne kun kunne ændre praksis med virkning for fremtiden.
Der var godkendt fradrag for 605 meter af en ekstern vej på 1.159 meter. Landsretten tiltrådte efter det oplyste om vejens etablering og den samlede udstykning og i øvrigt af de grunde, som byretten havde anført, at appellanterne ikke har krav på fradrag for den del af vejen, der overstiger de 605 meter vej mod syd.
Ifølge en beregning af fradrag for ekstern vej var der en beskeden afvigelse mellem det fradrag appellanterne havde krav på og det indrømmede. Landsretten anførte, at fejlens størrelse som udgangspunkt ikke skal have betydning for spørgsmålet om hjemvisning af sagen, og sagen blev derfor hjemvist til fornyet behandling med henblik på korrektion af fradraget i overensstemmelse med Skatteministeriets opgørelse.
Høringssvar til udkast til styresignal:
Genoptagelse - Forvaltning af investeringsforeninger - Ydelser til pensionskasser - EU-Domstolens dom i sag C-464/12, ATP PensionService - Udkast til styresignal
Udkastet til styresignal: 14-4984356I overensstemmelse med EU-Domstolens dom i sag C-464/12, ATP PensionService A/S, anerkender SKAT, at pensionskasser som de i hovedsagen omhandlede efter en konkret vurdering kan anses for at være en investeringsforening i momsmæssig forstand. SKAT finder dog ikke, at dommen medfører en udvidelse af begrebet "forvaltning af investeringsforeninger". SKAT anerkender derimod, at de ydelser, der opregnes i dommens præmis 35 er fritaget for moms som transaktioner vedrørende betalinger og overførsler henholdsvis biydelser til transaktioner vedrørende betalinger og overførsler, i det konkrete tilfælde.
Høringssvar:
Høringssvar til udkast til styresignal:
SKATs retningslinjer for tilbagebetaling af beløb opkrævet i strid med EU-retten - udkast til styresignal
Udkastet til styresignal: 14-4912638Retningslinjer for tilbagebetaling af beløb opkrævet i strid med EU-retten.
Høringssvar:
Høringssvar til udkast til styresignal:
International sambeskatning - udkast til styresignal
Udkastet til styresignal: 15-1564975Styresignalet beskriver valget af international sambeskatning i den situation, hvor et selskab indgår som datterselskab i en international sambeskatning i en del af indkomståret, hvorefter datterselskabet udgår af sambeskatningen og bliver moderselskab for et eller flere udenlandske selskaber i resten af indkomståret.
Styresignalet fastslår også, at en international sambeskatning fortsat består i den situation, hvor et udenlandsk fast driftssted med restunderskud sælges ude af den internationalt sambeskattede koncern, mens driftsstedets juridiske ejer fortsat indgår i den internationale sambeskatning.
Høringssvar:
Høringssvar til udkast til styresignal:
Subsambeskatningskredse - udkast til styresignal
Udkastet til styresignal: 15-1634503Styresignalet fastslår, at to datterselskaber, der overføres til en ny koncern, kan udgøre en subsambeskatningskreds, selv om datterselskaberne overføres til den nye koncern på baggrund af forskellige dispositioner.
Høringssvar:
Høringssvar til udkast til styresignal:
Omlægning af indkomstår - udkast til styresignal
Udkastet til styresignal: 15-1538461Styresignalet indeholder en række fortolkninger af spørgsmål, der vil kunne opstå, når et selskab omlægger sit indkomstår. Det drejer sig om, hvorvidt et selskabs første indkomstår kan forlænges, så det første indkomstår udskydes til det efterfølgende år. Desuden drejer det sig om et administrationsselskabs mulighed for at omlægge sit indkomstår pga fx en brancheændring i et datterselskab og administrationsselskabets mulighed for at omlægge sit indkomstår som følge af andre forhold i datterselskabet.
Høringssvar:
Høringssvar til udkast til styresignal:
Udkast til Styresignal om genoptagelse som følge af SKM2014.538.ØLR om fradrag for grundforbedringer og nedslag i grundværdien
Udkastet til styresignal: 14-4053030I styresignalet gennemgås retningslinjerne for genoptagelse af sager om fradrag for grundforbedringer og nedslag i grundværdien m.v. som følge af Østre Landsrets dom af 26. juni 2014 vedrørende den tidligere gældende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 2. Det er sager, der omhandler anmodning om genoptagelse vedrørende fradrag for grundforbedringer og nedslag i grundværdien for dårlige jordbundsforhold, samt forhold der i forbindelse med genoptagelsen af disse forhold har en nær sammenhæng hermed.
Høringssvar:
Nyt på inddrivelsesområdet
SKM2015.514.BR Inddrivelse - prøvelse af udlæg - flere fordringshavere - afvisning | Vedrører: Skatteinddrivelsesloven § 6, stk. 1. Gældsinddrivelsesloven § 3 og § 17. Skatteforvaltningsloven § 48, stk. 1 Sagsøgeren havde under sagen nedlagt påstand om, at Restanceinddrivelsesmyndighedens (SKAT) udlæg af 2. maj 2011 var ugyldigt som følge af, at der blev foretaget et samlet udlæg til sikkerhed for flere krav tilhørende forskellige kreditorer. Byretten udtalte, at sagsøgeren havde været bekendt med udlægget fra dets foretagelse, herunder at der var tale om et udlæg foretaget på vegne af flere kreditorer, og at fristen efter skatteinddrivelseslovens § 6, stk. 1, for fremsættelse af indsigelser mod udlægget derfor skulle regnes fra den 2. maj 2011. Sagsøgerens indsigelse mod udlægget var derfor fremkommet for sent, hvorfor retten afviste sagen. Retten udtalte endvidere, at såfremt sagsøgerens indsigelser angik den måde, hvorpå SKAT har håndteret inddrivelsen, kunne dette spørgsmål ikke indbringes for domstolene før den administrative rekurs var udnyttet, hvorfor sagen i så tilfælde også skulle afvises, jf. herved skatteforvaltningslovens § 48, stk.1, 1. pkt., sml. gældsinddrivelseslovens § 17, stk. 1, 1. pkt. Byretten afviste derfor sagen. |
Nye straffesager
Vedrører: Skattekontrolloven § 13. Straffeloven § 23, § 283, § 286 og § 289 T1, T2, T3 og T4 var tiltalt for skyldnersvig og medvirken hertil, bedrageri samt skattesvig. T1 var endvidere tiltalt for skattesvig ved medvirken af T2 ikke at have angivet indkomst stor kr. 18.500.000 kr. som løn men i stedet svigagtigt angivet indkomsten som resultat af virksomhed, hvorved der blev unddraget 619.232 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. T1 var endvidere tiltalt for skattesvig ved medvirken af T3 at have udeholdt aktieudbytte med 40 mio. kr. hvorved der blev unddraget 17.186.350 kr. i skat. T1 var tiltalt for skattesvig idet der ikke var selvangivet fri bil, udlodning i form af fri bil til hustru, fri lystbåd samt udlodning i form af selskabets betaling af udgifter til T1 og hans faders fødselsdagsreception. Byretten fandt T1 skyldig i skattesvig af særlig grov karakter i forholdet vedr. indkomst der var selvangivet som resultat af virksomhed i stedet som løn, udeholdt aktieudbytte samt udlodning i form af fri bil og fødselsdagsfest hvorved der blev unddraget ikke under 18.500.000. Straffen herfor blev fængsel i 6 år samt tillægsbøde på 18.500.000 kr. T2 blev fundet skyldig i straffelovsovertrædelserne men blev frifundet for medvirken til T1´s skattesvig. Straffen blev fastsat til fængsel i 4 år. T3 blev fundet skyldig i medvirken til skyldnersvig samt forholdet vedrørende skattesvig og straffen blev fastsat til fængsel i 4 år. T3 blev endvidere frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre. T4 blev fundet delvis skyldig i skyldnersvig og bedrageri og straffen blev fastsat til fængsel i 3 år. T1, T2, T3 og T4 blev frakendt retten til at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond. Konfiskationspåstanden blev ikke taget til følge. Landsretten stadfæstede strafudmålingen til T1 uanset at der i landsretten skete delvis frifindelse i forhold 1 vedrørende skyldnersvig. I strafudmålingen var der lagt vægt på unddragelsens store beløb samt at T1 var den absolutte hovedmand i de forhold, hvor der var flere tiltalte. Landsretten stadfæstede straffen vedrørende T4 og der fandtes ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget. Landsretten stadfæstede straffen vedrørende T3 men nedsatte straffen for T2 til 3 år. Af de af byretten anførte grunde tiltrådte landsretten, at der ikke blev foretaget konfiskation. Landsretten tiltrådte rettighedsfrakendelserne overfor de tiltalte Bemærkninger fra SKAT Dommen indeholder straffelovsovertrædelser af forskellig karakter. I denne SKM offentliggøres kun overtrædelse vedrørende skatte- og momslovgivningen. Såvel byretsdommen som Østre Landsretsdommen indeholder indledningsvis en indholdsfortegnelse. Her fremgår bl.a. hvad SKAT har udeladt ved offentliggørelsen. | |
Vedrører: Straffeloven § 289. Skattekontrolloven § 13, stk. 1. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 18 (dagældende). Momsloven § 81 T var tiltalt for som indehaver af et konsulentfirma, forsætligt at have selvangivet overskud af virksomhed for lavt for 2007-08 med i alt 1.031.843 kr. samt for alle kvartaler i 2008 at have indsendt 0 angivelser, selvom salgsmomsen udgjorde 68.000 kr. Han havde derved unddraget for 496.911 kr. i skat, 72.242 kr. i arbejdsmarkedsbidrag og 68.000 kr. i moms. T erkendte sig skyldig. T forklarede at han var ludoman, bankuddannet og i 2007/08 var ansat i en kreditforening. Sideløbende havde han sit eget konsulentfirma. Han havde investeret i nogle ting, der gav tab, som han troede, han kunne trække fra, men han har hverken opgivet indtægterne eller det, han regnede med kunne fradrages. Byretten fandt bevist, at T havde forsæt til moms- og skattesvig. T idømtes ubetinget fængsel i 6 måneder samt en tillægsbøde på 625.000 kr. Der var ikke grundlag for andet end helt ubetinget straf med henvisning Højesterets dom SKM2004.356.HR , sammenholdt med, at T er veluddannet og at sagsbehandlingstiden udelukkende må tilskrives, at T først til allersidst bidrag til sagens oplysning. Landsretten stadfæstede byretsdommen, men hævede tillægsbøden til 637.000 kr. på grund af ændret unddragelsesberegning. | |
Vedrører: Momsloven § 81. Skattekontrolloven § 16. Lov om godkendelse og syn af køretøjer § 13 T var tiltalt for moms- og skattesvig. T var fortsat med at drive registreringspligtig virksomhed og havde udstedt fakturaer med anførelse af salgsmoms, selvom SKAT den 31.01.2006 havde inddraget momsregistreringen. For 2007 og 2008 havde han undladt at reagere på for lave skatteansættelser inden 4 uger efter modtagelsen af disse, idet han ikke havde selvangivet henholdsvis 197.666 kr. og 174.230 kr. i indkomst. Han havde derved unddraget for 321.867 kr. i moms og 135.275 kr. i skat i alt. Endvidere havde han undladt at fremstille sin bil til syn inden synsfristens udløb. T tilstod. T forklarede at det var rigtigt, at han har udstedt fakturaer med moms. Han vidste godt, at moms, der opkræves hos kunderne, også skal afregnes til SKAT og var også fuldstændig klar over, at han skulle beskattes af sine indtægter. Han havde svært ved at få det til at hænge samme økonomisk. Det var først noget efter den 31.01.2006, at han blev klar over, at SKAT havde inddraget momsregistreringen, men husker ikke hvornår. Det var for dyrt for ham at få bilen synet. Byretten fandt T skyldig i moms- og skattesvig. T idømtes med dissens 60 dages ubetinget fængsel samt en tillægsbøde på 450.000 kr. Statskassen skulle betale en del af salæret til den beskikkede forsvarer, idet to tidligere retsmøder i sagen var blevet aflyst med kort varsel som følge af sygdom hos den mødende anklager. Landsretten stadfæstede byretsdommen. | |
Vedrører: Straffeloven § 289. Momsloven § 81. Skattekontrolloven § 13. Arbejdsmarkedsfondsloven § 18 (dagældende) T var tiltalt for moms- og skattesvig, idet han som indehaver af en virksomhed havde angivet momstilsvaret for lavt med 1.930.043 kr. for perioden 12.06.05 - 30.06.08 og ikke havde selvangivet fortjeneste ved salg af metalskrot på i alt 2.002.470 kr. Han havde derved unddraget for 1.930.043 kr. i moms, 874.926 kr. i skat og 160.198 kr. i arbejdsmarkedsbidrag i alt. T tilstod. Fakturaerne vedrørende skrot blev smidt i skraldespanden og salg af skrot blev ikke indtægtsført i regnskabet. Byretten fandt T skyldig i moms- og skattesvig. T idømtes 1 år og 6 måneders ubetinget fængsel samt en tillægsbøde på 2.950.000 kr. Ved strafudmålingen blev der lagt vægt på forholdets karakter og unddragelsens størrelse. I skærpende retning blev det tillagt betydning, at forholdene blev begået i en periode, umiddelbart efter politiet sammen med SKAT havde foretaget en ransagning hos T. T havde derfor været klar over, at SKAT var i færd med at undersøge hans skattemæssige forhold, og begik - trods dette - grov skattesvig. Landsretten stadfæstede byretsdommen. | |
SKM2015.499.ØLR Straffesag - moms- og skattesvig - misbrug af TastSelv | Vedrører: Momsloven § 81. Skattekontrolloven § 13 T var tiltalt for moms- og skattesvig. Han havde som indehaver af en virksomhed angivet momstilsvar på minus 170.000 kr. for 4. kvartal 2011, selvom tilsvaret rettelig var 0 kr. Endvidere havde han for 2009, 2010 og 2011 i forbindelse med sine i alt 68 Tast Selv indberetninger uberettiget taget fradrag for pensionsbidrag, renteudgifter af gæld til pengeinstitutter, befordring, renteudgifter af gæld til realkreditinstitutter, dagplejefradrag, kontingent til arbejdsløshedsforsikring og indskud på kapitalpension samt slettet de automatisk indberettede renteindtægter. Han havde derved unddraget for 170.000 kr. i moms og 117.681 kr. i skat i alt. Byretten fandt T skyldig i skattesvig. T frifandtes for momssvig, da der var tale om en åbenbar fejl, som SKAT straks ville opdage, idet indtastningen var sket før kvartalets udløb med et rundt beløb og der i øvrigt kun var indtastet 0 vedrørende de enkelte kvartaler. T idømtes betinget fængsel på 20 dage samt en tillægsbøde på 117.000 kr. Anklagemyndigheden ankede dommen. T forklarede i landsretten, at han ikke kunne forklare, hvorfor han for 4. kvartal 2011 kom til at taste 170.000 kr. i købsmoms. Han var ikke god til at læse dansk på det pågældende tidspunkt. Han opdagede først, at der var tastet 170.000 kr., efter at han havde klikket på "Godkend", og da var det for sent. Da han ringede til SKAT vedrørende fejlen, fik han at vide, at den ville blive rettet, og at han ikke skulle foretage sig mere. Landsretten dømte tillige T for momssvig. Retten fandt det bevist, at T foretog den fejlagtige momsindberetning i den hensigt at unddrage statskassen de 170.000 kr. T's forklaring om omstændighederne i f.b.m. indberetningen fandtes utroværdig. T idømtes fængsel i 40 dage betinget med vilkår om samfundstjeneste samt en tillægsbøde på 275.000 kr. |
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 14/1856055
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed.
Afsagt: 03-06-2015
Journalnr: 13/0093163
Genoptagelse af skatteansættelsen
Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse om nægtelse af ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2006 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-05-2015
Journalnr: 13/0071857
Rejse- og befordringsgodtgørelse
Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse vedrørende indkomstårene 2007-2010, hvorved udbetalte beløb fra ApS vedrørende rejse- og befordring m.v. er anset skattepligtige for klageren og drifts- og vedligeholdelsesudgifter vedrørende bil er anset som maskeret udlodning. Endvidere har skatteankenævnet stadfæstet SKATs afgørelse vedrørende multimediebeskatning for 2010. Påstand om ugyldighed og berettiget forventning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-05-2015
Journalnr: 14/0481420
Befordringsfradrag
Klagen vedrører nedsættelse af befordringsfradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-06-2015
Journalnr: 14/3132658
Befordringsfradrag
SKAT har nægtet klageren fradrag for befordring efter ligningslovens § 9D. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-06-2015
Journalnr: 13/5393666
Befordringsfradrag
Klagen vedrører ansættelse af befordringsfradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-06-2015
Journalnr: 09/0240787
Beskatning af overførsler
Beskatning af overførsler, anset for privat disponerede.
Afsagt: 16-06-2015
Journalnr: 13/0226861
Beskatning som honorar og fradrag for tilhørende udgifter
Klagen vedrører beskatning af læges indtægter fra virksomhed og region og fradrag for diverse udgifter. Landsskatteretten godkender det selvangivne.
Afsagt: 27-05-2015
Journalnr: 13/6619867
Boafgift og skat af gave
Klagen vedrører beskatning af gave og/eller boafgiftspligtig.
Afsagt: 20-05-2015
Journalnr: 13/0118038
Diverse forhøjelser
Indsætninger på bankkonto er anset som omsætning i virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 20-05-2015
Journalnr: 12/0273104
Diverse fradrag
Klagen vedrører fradrag for diverse omkostninger. Landsskatteretten godkender et enkelt af de omhandlede fradrag og stadfæster i øvrigt.
Afsagt: 17-06-2015
Journalnr: 13/5735160
Dobbelt husførelse mm.
Klagen vedrører fradrag for dobbelt husførelse, befordringsfradrag og rejsefradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-06-2015
Journalnr: 14/0212909
Fradrag for kost mv.
Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for kost og småfornødenheder, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 2, nr. 1, eller fradrag for logi, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 2, nr. 4, på i alt 50.000 kr.
Landsskatteretten giver delvist medhold i klagen, således at der godkendes et fradrag for logi på 37.830 kr.
Afsagt: 16-06-2015
Journalnr: 13/6721617
Fradrag for kursusudgifter
Klagen vedrører nægtet fradrag for kursusudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-06-2015
Journalnr: 13/0989541
Fradrag for rejseudgifter
Klagen vedrører nægtet fradrag for rejseudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-06-2015
Journalnr: 13/5465309
Fradrag for renteudgifter
Der klages over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for renteudgifter til finansieringsselskaber. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-06-2015
Journalnr: 13/5465347
Fradrag for renteudgifter
Der klages over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for renteudgifter til finansieringsselskaber. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-06-2015
Journalnr: 13/5604956
Fradrag for renteudgifter
Der klages over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for renteudgifter til finansieringsselskaber. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-06-2015
Journalnr: 13/5625064
Fradrag for renteudgifter
Der klages over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for renteudgifter til [finans1] ApS og [finans2] ApS. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-05-2015
Journalnr: 13/5648495
Fradrag for renteudgifter
Der klages over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for renteudgifter til finansieringsselskaber. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-06-2015
Journalnr: 13/5312519
Fradrag for renteudgifter
Der klages over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for renteudgifter til finansieringsselskaber. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-06-2015
Journalnr: 13/5313203
Fradrag for renteudgifter
Der klages over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for renteudgifter til finansieringsselskaber. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-06-2015
Journalnr: 13/5313721
Fradrag for renteudgifter
Der klages over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for renteudgifter til finansieringsselskaber. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-06-2015
Journalnr: 13/5316795
Fradrag for renteudgifter
Der klages over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for renteudgifter til finansieringsselskaber. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-06-2015
Journalnr: 13/5350231
Fradrag for renteudgifter
Der klages over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for renteudgifter til [finans1] ApS og [finans2] ApS samt over, at SKAT har ændret forskudsregistrerede renteudgifter til nævnte selskaber i 2013. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-05-2015
Journalnr: 13/5060124
Fradrag for renteudgifter
Der klages over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for renteudgifter til [finans1] og [finans2] samt over, at SKAT har ændret forskudsregistrerede renteudgifter til nævnte selskaber i 2013. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-05-2015
Journalnr: 13/6620943
Fradrag for renteudgifter
Der klages over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for renteudgifter til [finans1] ApS og [finans2] ApS/[finans3] ApS. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-05-2015
Journalnr: 13/5737571
Fradrag for renteudgifter
Der klages over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for renteudgifter til [finans1] ApS og [finans2] ApS samt over, at SKAT har ændret forskudsregistrerede renteudgifter til nævnte selskaber i 2013. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-05-2015
Journalnr: 14/0044408
Fradrag for renteudgifter
Der klages over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for renteudgifter til finansieringsselskaber. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-06-2015
Journalnr: 14/0024869
Fradrag for underskud af virksomhed
Sagen angår ikke godkendt fradrag for underskud ved landbrug, opdeling af virksomhed samt anvendelse af virksomhedsskatteordningen. Landsskatteretten foretager mindre reguleringer.
Afsagt: 12-06-2015
Journalnr: 13/0167100
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-05-2015
Journalnr: 13/0167108
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-05-2015
Journalnr: 12/0189293
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed, der ikke er anset for erhvervsmæssigt drevet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-05-2015
Journalnr: 14/0033705
Genanbringelse af ejendomsavance
Klagen vedrører ikke godkendt genanbringelse af ejendomsavance. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-06-2015
Journalnr: 13/4679547
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 16-06-2015
Journalnr: 13/0074130
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage det omhandlede indkomstår.
Afsagt: 26-05-2015
Journalnr: 13/0074131
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage det omhandlede indkomstår.
Afsagt: 22-05-2015
Journalnr: 13/0074135
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage det omhandlede indkomstår.
Afsagt: 22-05-2015
Journalnr: 13/0074136
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage det omhandlede indkomstår.
Afsagt: 22-05-2015
Journalnr: 13/0074137
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage det omhandlede indkomstår.
Afsagt: 26-05-2015
Journalnr: 13/0074138
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage det omhandlede indkomstår.
Afsagt: 26-05-2015
Journalnr: 13/0074155
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage det omhandlede indkomstår.
Afsagt: 26-05-2015
Journalnr: 13/0074068
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 26-05-2015
Journalnr: 12/0273331
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 21-05-2015
Journalnr: 12/0273332
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 28-05-2015
Journalnr: 13/0074246
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 16-06-2015
Journalnr: 13/0074250
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 16-06-2015
Journalnr: 13/0074253
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 16-06-2015
Journalnr: 13/0074254
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 16-06-2015
Journalnr: 13/0074260
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 16-06-2015
Journalnr: 13/0074265
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 28-05-2015
Journalnr: 13/0074289
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2003 og 2008. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 16-06-2015
Journalnr: 13/0074308
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 16-06-2015
Journalnr: 13/0074330
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 16-06-2015
Journalnr: 13/0074270
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke fuldtud imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for 2000-2002 og 2004. For indkomstårene 2000 og 2001 er anmodningen delvis efterkommet. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 28-05-2015
Journalnr: 13/0074271
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 22-05-2015
Journalnr: 13/0103079
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 16-06-2015
Journalnr: 13/0080474
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage det omhandlede indkomstår.
Afsagt: 26-05-2015
Journalnr: 13/0082181
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage det omhandlede indkomstår.
Afsagt: 22-05-2015
Journalnr: 13/0083195
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage det omhandlede indkomstår.
Afsagt: 26-05-2015
Journalnr: 13/0074483
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage det omhandlede indkomstår.
Afsagt: 22-05-2015
Journalnr: 13/0074519
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2004, 2008 og 2009. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 16-06-2015
Journalnr: 13/0074534
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 22-05-2015
Journalnr: 13/0074589
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 16-06-2015
Journalnr: 13/0074592
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 16-06-2015
Journalnr: 13/0074596
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 16-06-2015
Journalnr: 13/0080025
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 16-06-2015
Journalnr: 13/0074542
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelse som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelsen for det omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 26-05-2015
Journalnr: 13/0074545
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelse som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelsen for det omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 22-05-2015
Journalnr: 13/0074554
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelse som følge af SKATs styresignal, offentliggjort i SKM 2011.810, med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelsen med henblik på ændring af kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 16-06-2015
Journalnr: 13/0091062
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 26-05-2015
Journalnr: 13/0096037
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 26-05-2015
Journalnr: 13/0074272
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelse som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelsen for det omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 26-05-2015
Journalnr: 13/0074422
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 26-05-2015
Journalnr: 13/0074480
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 13-05-2015
Journalnr: 13/0074266
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 26-05-2015
Journalnr: 13/0074100
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 27-05-2015
Journalnr: 13/0074156
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 16-06-2015
Journalnr: 13/0074173
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 13-05-2015
Journalnr: 13/0074186
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 26-05-2015
Journalnr: 13/0074189
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 26-05-2015
Journalnr: 13/0074193
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 26-05-2015
Journalnr: 13/0074195
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 26-05-2015
Journalnr: 13/0074196
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 26-05-2015
Journalnr: 13/0074198
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 22-05-2015
Journalnr: 13/0074205
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 26-05-2015
Journalnr: 13/0074244
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 16-06-2015
Journalnr: 12/0273185
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkast, opsparet overskud og hævning af opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast, opsparet overskud, hævning af opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 22-05-2015
Journalnr: 12/0273186
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkast, opsparet overskud og hævning af opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast, opsparet overskud, hævning af opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 26-05-2015
Journalnr: 12/0273209
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har genoptaget og reguleret rentekorrektionen i skatteansættelserne for 2008-2010, jf. SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810. SKAT har imidlertid nægtet klageren at forøge hensættelsen til senere hævninger med tilsvarende beløb i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for indkomstårene 2008-2010 med henblik på at forøge hensættelser til senere hævninger og den personlig indkomst fra virksomheden.
Afsagt: 16-06-2015
Journalnr: 12/0273236
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet, opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast, opsparet overskud og hævet opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 22-05-2015
Journalnr: 12/0273319
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 26-05-2015
Journalnr: 12/0273321
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelse som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelsen for det omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 26-05-2015
Journalnr: 12/0273324
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelse som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelsen for det omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 26-05-2015
Journalnr: 13/0074382
Genoptagelse af skatteansættelserne
SKAT har ikke fuldtud imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 19-06-2015
Journalnr: 13/0171833
Genoptagelse af skatteansættelserne
SKAT har ikke genoptaget klagerens skatteansættelser og godkendt fradrag for medarbejdende ægtefælle
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Afsagt: 09-06-2015
Journalnr: 12/0273213
Henstandssaldo
SKAT har anført, at henstandssaldo vedrørende aktier i A/S er forfalden til betaling, jf. dagældende kildeskattelovs § 73 E, stk. 4 og 6. SKAT har endvidere ikke anset kravet forældet. SKAT har opkrævet beløbet med tillæg af rente. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-06-2015
Journalnr: 13/0226794
Honorar og maskeret udbytte
Klagen vedrører beskatning af honorar og maskeret udlodning. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 27-05-2015
Journalnr: 13/0190180
Indeholdelse af A-skat og AM-bidrag
Sagen vedrører manglende indeholdelse og afregning af A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 27-05-2015
Journalnr: 13/0111224
Indeholdelsespligt
SKAT har anset selskabet for pligtig at indeholde A-skat og AM-bidrag af beløb overført i 2012. Selskabet er endvidere anset for at hæfte for betalingen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-06-2015
Journalnr: 14/0073991
Kildeskat på renter
Klagen vedrører kildeskat på renter.
Afsagt: 03-06-2015
Journalnr: 13/5733763
Konvertering af kapitalpension til alderspension
Ved klagerens konvertering af kapitalpension til alderspension har SKAT anvendt det faktiske konverteringstidspunkt som grundlag for afgiftsberegningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-06-2015
Journalnr: 14/3035723
Kursusudgifter og befordringsfradrag
Klagen vedrører nægtet fradrag for kursusudgifter og nedsættelse af befordringsfradrag. Landsskatteretten godkender det selvangivne med marginale ændringer.
Afsagt: 19-06-2015
Journalnr: 12/0273130
Obligationskurs ved tilflytning
SKAT har ansat værdi af obligationer Lehman Brother Dragon FX Note II ved tilflytning til Danmark til kurs 8,625. Landsskatteretten har ansat værdien på tilflytningstidspunktet til kurs 22,5.
Afsagt: 18-05-2015
Journalnr: 13/0149622
Renteswap
Der klages over, at SKAT ikke har anset en renteswap for erhvervsmæssig og som konsekvens heraf anset tabet som kildeartsbegrænset. Landsskatteretten skærper afgørelsen.
Afsagt: 09-06-2015
Journalnr: 13/4777462
Skat af bankindsætninger
Klagen vedrører beskatning af indsætninger i bank. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-05-2015
Journalnr: 12/0272925
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-06-2015
Journalnr: 13/0208231
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-05-2015
Journalnr: 13/0488880
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af fri bil. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 03-06-2015
Journalnr: 13/6079121
Skat af fri bil
Klagen vedrører skat af fri bil, påstand om ugyldighed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-06-2015
Journalnr: 12/0267118
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-06-2015
Journalnr: 13/0196939
Skat af fri bil, båd og motorcykel - ekstraordinær genoptagelse
Klagen vedrører beskatning af fri bil, båd og motorcykel. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-06-2015
Journalnr: 13/3042600
Skat af fri bolig
Klagen vedrører beskatning af fri bolig. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 16-06-2015
Journalnr: 13/0210025
Skat af kontant beholdning
Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten for indkomståret 2009 med 700.000 kr., der er fundet i kontanter hos klageren i forbindelse med en ransagning den 17. oktober 2009 på hans ejendom. Pengene var pakket i 7 lige store bundter og blev fundet over loftbeklædningen i hans værksted. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 13-05-2015
Journalnr: 13/0239254
Skat af udenlandsk indkomst mm.
Klagen vedrører beskatning af udenlandsk indkomst mm. Landsskatteretten nedsætter den udenlandske indkomst til nul og stadfæster herudover.
Afsagt: 04-06-2015
Journalnr: 13/6377353
Skat i forbindelse med brandskadeerstatning
Klagen vedrører beskatningsforhold i forbindelse med en brandskadeerstatning. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 20-05-2015
Journalnr: 11/0300893
Skattefradrag for ikke tilbagebetalt moms
Klagen vedrører, om klager kan opnå skattefradrag for et momstilbagebetalingskrav, der er bortfaldet. Landsskatteretten godkender fradrag.
Afsagt: 08-06-2015
Journalnr: 14/2540959
Skattepligt for bo
SKAT har ikke anset et bo for skattefritaget efter dødsboskattelovens § 6, stk. 1. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-05-2015
Journalnr: 13/5850714
Skattepligt til Danmark
Klagen vedrører et bindende svar om skattepligt til Danmark. Landsskatteretten ændrer det bindende svar.
Afsagt: 03-06-2015
Journalnr: 12/0191221
Skattepligt til Danmark
Skatteankenævnet har anset klageren for begrænset skattepligtig til Danmark for indkomståret 2008 af et beløb på 785.420 kr. erhvervet ved almen lægepraksis. Herudover har Skatteankenævnet anset klageren for begrænset skattepligtig af et beløb på 321.821 kr. vedrørende vagtlægekørsel. Landsskatteretten finder, at klageren er fuld skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, herunder i perioden fra 7. januar til 15. august 2008, og at han derfor er skattepligtig til Danmark af indtægter ved arbejde som lægevikar og ved lægevagtkørsel, af værdi af fri bolig og af honorarer med i alt 1.107.241 kr.
Afsagt: 28-05-2015
Journalnr: 13/0101090
Skattepligt til Danmark
Klagen vedrører, om klager er fuldt skattepligtig til Danmark. Landsskatteretten anser ikke klager for fuldt skattepligtig.
Afsagt: 09-06-2015
Journalnr: 13/5300959
Skattepligt til Danmark og genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, hvor SKAT har afslået at genoptage skatteansættelsen for 2008 og anset klager for fuldt skattepligtig til Danmark i 2009-2011. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-06-2015
Journalnr: 12/0191426
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 27-05-2015
Journalnr: 13/0185911
Tilbagebetaling af acontoskat
Klagen angår for indkomstår 2008 afslag på at få 60.221,48 kr. af indbetalt acontoskat tilbagebetalt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-06-2015
Journalnr: 13/5144628
Udligningsskat og beskæftigelsesfradrag
Klagen vedrører nægtet fritagelse for udligningsskat og nægtet beskæftigelsesfradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-05-2015
Journalnr: 13/5309577
Ulovligt anpartslån
Klagen vedrører beskatning af ulovligt anpartslån og manglende dokumentation for renteudgifter. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen vedrørende anpartslån til nul og stadfæster vedrørende dokumentation for renteudgifter.
Afsagt: 09-06-2015
Journalnr: 12/0267385
Valutaswap
Der klages over, at en valutaswap i danske kroner og schweizerfranc ikke er godkendt som erhvervsmæssig. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-06-2015
Journalnr: 13/3042987
Værdi af fri bolig
Klagen vedrører beskatning af fri bolig. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 16-06-2015
Journalnr: 13/3041258
Værdi af fri bolig
Klagen vedrører beskatning af fri bolig. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 16-06-2015
Nyt fra EU-domstolen
Nye sager for domstolen
Er artikel 63 og 65 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde til hinder for en medlemsstats lovgivning, der bestemmer, at når en person, som er hjemmehørende i denne medlemsstat og aktionær i et selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, modtager udbytte, som beskattes i begge stater, afhjælpes dobbeltbeskatningen ikke ved, at der i den stat, hvor personen er hjemmehørende, gives en skattegodtgørelse på et beløb mindst svarende til den skat, der er betalt i den stat, hvor... |
Nyt fra EU
Nyt fra Kommissionen
Taxation: EU Council issues final 2015 country-specific recommendations…
Action Plan on Corporate Taxation
Nyt fra Parlamentet
Selskabsskat: MEP'erne stemmer for større gennemsigtighed på skatteområdet
Nyt fra Skatteministeriet og Skatteforvaltningen
Nyhedsbrev til virksomheder
Bekendtgørelse om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven
Blanket
Rettelse til opgørelse efter PAL § 21 for LD, der er omfattet af PAL § 1, stk. 2, nr. 5, jf. § 6
Rettelse til opgørelse efter PAL § 21 for ATP, der er omfattet af PAL § 1, stk. 2, nr. 4, jf. § 6
Referat
Referat fra møde i Skattekontaktudvalget den 1. juni 2015
Lovtidende
Bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven 
Bekendtgørelse af lov om skattefri virksomhedsomdannelse
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
L 5 Forslag til lov om ændring af ligningsloven.(Genindførelse af BoligJobordningen).
Bilag
Bilag 1 |
Bilag 2 | Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 3 |
L 6 Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og selskabsskatteloven.(Ændring af rentetillæg for afregning af selskabsskat og begrænsning af indestående på skattekontoen m.v.).
Bilag
Bilag 1 | Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 2 |
L 7 Forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse. (Genindførelse af optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for flygtninge).
Bilag
Bilag 1 |
Bilag 2 |
Bilag 3 | Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 4 |
Bilag 5 |
Spørgsmål og svar
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 | Spm. om at kommentere henvendelsen af 4/8-15 fra Mødestedet, til skatteministeren |
Almindelig del
Bilag
Bilag 3 |
Bilag 6 |
Bilag 8 |
Bilag 10 | Orientering om ophævelse af rentebeskatningsdirektivet, fra skatteministeren |
Bilag 13 | Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-194/15, Baudinet, fra skatteministeren |
Bilag 14 |
Spørgsmål og svar
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 6 |
Spm. 7 | Spm. om statens udgifter forbundet med rentefradraget for årene 2014 til 2020, til skatteministeren Svar |
Spm. 8 | MFU spm. om Datatilsynets afgørelse i den såkaldte CSC-sag, til skatteministeren Svar |
§ 20-spørgsmål
Spm. S 41 |