SkatteMails

SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20160808' AND [SkatteraadChanged] <= '20160814') OR ([LSRChanged] >= '20160808' AND [LSRChanged] <= '20160814') OR ([ByretChanged] >= '20160808' AND [ByretChanged] <= '20160814') OR ([LandsretChanged] >= '20160808' AND [LandsretChanged] <= '20160814') OR ([HojesteretChanged] >= '20160808' AND [HojesteretChanged] <= '20160814')) ORDER BY AppelId DESC

Angivelsesfrister den kommende uge

Dato	Angivelse	Periode
17-08-2016	Moms i 2016	Moms for juni måned 2016
17-08-2016	Lønsumsafgift i 2016	Metode 2 (juli 2016) og endelig afregning metode 4

Indholdsfortegnelse

Artikler og interessante links

BDO

Præsentation af sambeskatning i årsregnskabet

Der gælder særlige regler for afsættelse af skyldig – henholdsvis tilgodehavende – selskabsskat under en sambeskatning, og der skal gives noteoplysninger om hæftelser for selskabsskat.

BDO

SKAT står fast i sagen om parkeringsudgifter

SKAT mener, at de med den ændrede formulering i deres juridisk vejledning blot har præciseret, at arbejdsgivere ikke skattefrit kan godtgøre de ansattes parkeringsudgifter, hvis der samtidig udbetales skattefrie kørepenge.

BDO

Ingen travlhed, når det vender modsat

Ingen skatteminister kan leve med skattehuller og det der ligner. De skal lukkes, og det kan kun gå for langsomt. Derfor er skattelovgivningen fyldt med et utal af underlige ikrafttrædelsesbestemmelser, hvor regler er blevet ændret med virkning vidt forskellige datoer.

Bulletin for International Taxation (BIT)

Bulletin for International Taxation: 7 - 2016

I denne udgave:

ICSID Arbitration: BITs, Buts and Taxation - An Introductory Guide
The Tax Policy Debate Regarding Tax Incentives in Developing Countries: The Case of Targeted Tax Incentives in Egypt
VAT Implications of Outsourcing
The United Kingdom’s Diverted Profits Tax and Tax Treaties: An Evaluation
Debt-Financing in the Netherlands - Recent Developments Regarding the Dutch Anti-Base Erosion Rules and the Consequences for Non-Dutch Multinationals
A Comparative Study of the General Anti-Avoidance Rules of Mainland China and Hong Kong - Legislation, Interpretation and Application

DELACOUR

Skal der betales skat af gaver til dine børn og andre familiemedlemmer?

Der er i de senere år sket en ændring i størrelsen af de gaver, vi giver til vores familiemedlemmer. Gaverne til fødselsdag, konfirmation og bryllup bliver større og større, men vidste du, at der er en grænse for, hvor stor gaven må være, hvis du skal undgå af betale gaveafgift?

DELACOUR

Ny planlov kan få skatteretlig betydning for udlandsdanskere i pensionsalderen, som ejer sommer-bolig i Danmark

Regeringen og en række andre partier i Folketinget ønsker at gennemføre en liberalisering af planloven. Begrundelsen herfor er et ønske om at skabe vækst og nye udviklingsmuligheder i udkants Danmark. Den nye planlov kan dog medføre en udvidet skattepligt for pensionister, som er bosat i udlandet og som ejer sommerbolig i Danmark.

European Taxation (ET)

European Taxation: 7 - 2016

I denne udgave:

Beneficial Ownership: Concept, History and Perspective
What’s Wrong with the Greek General Anti-Avoidance Rule?
The Deduction of Corporate Costs in Portugal: Recent Developments
Commission
Parliament
Parliament and Council
Court of Justice
The Proposed Draft of the Investment Tax Reform Act
Constitutionality of Treaty Override
Italian Supreme Court Holds that CFC Rules Are Compatible with EU Law and Tax Treaties

FSR - danske revisorer

Høring af udkast til styresignal om ”ejerreglen” i VUL § 33, stk. 15, ved blandet benyttede ejendomme og tofamilieshuse

FSR har for nærværende ikke kommentarer hertil.

International Transfer Pricing Journal (ITPJ)

International Transfer Pricing Journal: 4 - 2016

I denne udgave:

BEPS, EU State Aid Investigations and LuxLeaks: And What about Luxembourg?
JTPF Discussion Paper on Comparables in the European Union
When Could the Berry Ratio Be Used in Transfer Pricing Analyses?
New Developments Regarding Transfer Pricing Documentation Requirements under the 2016 Finance Act
Courts Hold That Notional Interest Deduction Does Not Require Substance
Reporting Rules on Payments to Tax Havens Deemed Constitutional
Federal Court of Appeal Upholds Lower Court Decision in Marzen: Key Lessons for Canadian Taxpayers
BEPS Initiative in Colombia: Transfer Pricing for the Modern World
India at the Forefront in Implementing BEPS-Related Measures: Equalization Levy in Line with Action 1
Yet Another Vodafone India Judgment
New Rules on International Tax Rulings for Enterprises with International Business Operations
Transfer Pricing Documentation Changes

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Ikke selvstændig erhvervsdrivende ved aktivitet med at drive en blog

SKM2016.343.SR

Vedrører: Statsskatteloven § 4. Momsloven § 3, § 4 og § 13, stk. 1, nr. 7

Skatterådet kan bekræfte, at Spørger ikke er selvstændig erhvervsdrivende i forbindelse med hendes virke som blogger, men derimod honorarmodtager.

Rådet kan derimod ikke bekræfte, at Spørgers vederlag falder uden for momslovens anvendelsesområde, idet Spørger driver selvstændig økonomisk virksomhed i momslovens forstand. Spørgers vederlag er imidlertid momsfritaget som journalistisk virksomhed.

Bindende svar: Skattefri udbetaling af godtgørelse efter kostsatsen til medarbejdere der arbejder offshore

SKM2016.342.SR

Vedrører: Ligningsloven

Skatterådet bekræfter, at spørger skattefrit kan udbetale godtgørelse efter kostsatsen til medarbejdere, der arbejder offshore og som bor på enten installationsskib eller hotelskib uanset 12 måneders begrænsningen i ligningslovens § 9 A, stk. 5, 2. pkt., når arbejdet udføres på en strækning på mindst 8 kilometer. Dog kan Skatterådet ikke bekræfte, at det samme skulle gøre sig gældende, når arbejdet udføres på en strækning, der er mindre end 8 km.

Bindende svar: Selskab ikke anset for et investeringsselskab, omfattet af ABL § 19

SKM2016.341.SR

Vedrører: Aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 1-3. Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, og § 3, stk. 1, nr. 19

Skatterådet bekræftede, at selskabet ikke var et investeringsselskab, omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Selskabet havde ikke pligt til at tilbagekøbe andele i selskabet, og mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver var placeret i andet end værdipapirer.

Bindende svar: Aktieløn - supplerende warrants

SKM2016.338.SR

Vedrører: Ligningsloven § 28

Skatterådet bekræfter, at medarbejderens aftale om tildeling af 100.000 A warrants fra A A/S (spørger) ikke skal anses for at være afstået, hvis medarbejderen indgår aftale om tildeling af 100.000 B warrants. Endvidere kan sidstnævnte aftale omfattes af ligningslovens § 28. Tildeling af B warrants sker på betingelse af, at udnyttelse af B warrants reducerer retten til at udnytte A warrants i forholdet 1:1, og omvendt. Skatterådet henviser til den foreliggende praksis og bemærker, at parterne efter omstændighederne kan betinge nye aftaler om tildeling af optioner eller warrants uden skattemæssige konsekvenser for den oprindelige aftale, når medarbejderen efter en konkret vurdering har en reel mulighed for at udnytte de oprindeligt tildelte optioner eller warrants. Skatterådet finder efter en konkret vurdering, at medarbejderen har en reel mulighed og interesse i at udnytte modnede A warrants, herunder som følge af den i sagen omhandlede udlodningspræference tilknyttet A aktier.

Dom: Skattepligtig indkomst - hævede beløb

SKM2016.348.BR

Vedrører: Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5. Statsskattelovens § 4. Boafgiftslovens § 22

Sagen vedrørte, hvorvidt to skatteydere (en søn og hans far) skulle beskattes af nogle hævninger, som de havde foretaget fra tredjemands(sønnens svigerfars) konto. Sønnen havde i henhold til en fuldmagt fra sin svigerfar i 2009 og 2010 hævet i alt ca. kr. 4,4 mio. fra kontoen. Sønnen havde desuden i tre tilfælde i 2010 givet sin far fuldmagt til at hæve penge på kontoen, og faren hævede herefter i 2010 i alt kr. 193.000,- fra kontoen. Retten fandt under henvisning til en række omstændigheder, at sagsøgerne havde godtgjort, at sønnen udelukkende havde fuldmagt til at hæve beløbene på sin svigerfars konto, og at de af sønnen og hans far hævede beløb var blevet videregivet til sønnens svigerfar. De hævede beløb skulle følgelig ikke betragtes som skattepligtig indkomst for skatteyderne.

Dom: Syn og skøn - frist for, at stille supplerende spørgsmål

SKM2016.347.ØLR

Vedrører: -

Sagen drejer sig om at SKAT havde forhøjet en skatteyder i forbindelse med beskatning af genvundne afskrivninger i anledning af en ekspropriationserstatning.

SKAT havde således ændret skatteyderens fordeling af erstatningssummen på henholdsvis jordarealet, stuehuset og driftsbygningerne. Skatteyderen ønskede derfor afholdt et syn og skøn til fastlæggelse af fordelingen.

Efter afgivelse af skønserklæring fandt SKAT anledning til, at stille supplerende spørgsmål, og fremsendte et udkast til formulering af disse til retten og skatteyderens repræsentant, advokat OR.

SKAT havde 15 dage efter modtagelse af skønserklæringen fremsat indsigelser over for skønsmandens honorar der var større end det af skønsmanden estimerede honorarkrav indhentet før udmeldelsen af skønsmanden. SKAT tog i den forbindelse forbehold for, at stille supplerende spørgsmål og SKAT fremsendte her efter sit forslag til supplerende spørgsmål 17 dage efter modtagelsen af skønserklæringen.

Advokaten gjorde gældende, at SKAT ikke havde fremsat sine indsigelser over for skønsmandens honorarkrav rettidigt jf. retsplejelovens § 208, samt at SKAT ikke havde fremsendt sit udkast til supplerende spørgsmål inden den i retsplejelovens § 205 stk. 2 anførte frist på 2 uger.

Retten havde fastsat en frist på 2 uger efter skønserklæringens afgivelse til, at komme med evt. indsigelser over for skønsmandens honorarforslag men ikke til, at stille supplerende spørgsmål.

Advokaten gjorde gældende, at denne frist på 2 uger også måtte gælde for, at der kunne stilles supplerende spørgsmål.

SKAT gjorde her over for gældende, at dels havde retten ikke fastsat nogen frist for, at stille supplerende spørgsmål, at det ikke fremgår af retsplejelovens § 205 stk. 2 eller i forarbejderne til denne, at der skulle være en frist efter hvilken muligheden for, at stille supplerende spørgsmål skulle anses for tabt. SKAT anførte desuden, at der i forarbejderne alene var forudsat, at der skulle være en kortere frist for, at komme med de supplerende spørgsmål man ønskede, at stille, men at der ikke var nogen tidsbegrænset frist.

Retten gav SKAT tilladelse til, at stille det ønskede supplerende spørgsmål da retten ikke havde fastsat en frist herfor, samt at det ikke i forarbejderne til retsplejelovens § 205 stk. 2 fremgik, at der skulle være nogen tidsfrist knyttet til en anmodning om supplerende spørgsmål. Her ud over godkendte retten skønsmandens honorarkrav da indsigelserne var fremkommet efter den af retten fastsatte frist.

Dom: Beskatning - fiktiv jagtleje - rådighed til nærstående

SKM2016.337.BR

Vedrører: Ligningslovens § 2. Statskattelovens § 4

Sagen omhandlede, hvorvidt skatteyderen (selskabet) i indkomstårene 2010-2012 skulle beskattes af en fikseret jagtleje ved at have stillet selskabets jagtarealer til rådighed for ægtefællen til selskabets aktionær og et jagtkonsortium, som ægtefællen var deltager i. Under sagen havde Skatteministeriet på baggrund af en indhentet syn og skønserklæring anerkendt en nedsættelse af den foretagne forhøjelse.

Retten fandt, at sagsøgeren havde valgt at lade jagtmulighederne på sin ejendom udnytte ved at lade sit datterselskab indgå aftale med jagtkonsortiet, som aktionærens ægtefælle var deltager i, om udnyttelse af jagtmulighederne. De særlige vilkår i aftalen, hvorefter jagtkonsortiets deltagere kunne udføre arbejde for selskabet i stedet for betaling af kontingent indicerede, at der rent faktisk ikke været betaling for konsortiets udnyttelse i form af reelle pengestrømme. Arrangementet fandtes herefter at fremtræde som en maskeret betaling af jagtleje. Under disse omstændigheder fandt retten, at selskabet skulle beskattes af den mulige indkomst som en udleje af jagten eventuel ville kunne give.

Retten tiltrådte Skatteministeriets korrigerede beløbsmæssige forhøjelse af selskabets indkomst, og Skatteministeriet fik derfor medhold i den endeligt nedlagte påstand.