|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Fortegnelser
Tidligere år
Support og hjælp
SkatteMail 2017, uge 06
Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder ingen nye regler, kun nye afgørelser. Alle de af SKAT offentliggjorte afgørelser er vundet af SKAT. Vil du se afgørelser, hvor skatteyderen har vundet eller til en vis grad har fået medhold, skal du se under vores indsamling af ikke-offentliggjorte afgørelser.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Indhold
Artikler og interessante links
Underskudsbegrænsning ved frivillig akkord
Hvor høj skal lønnen til sportsfolk være?
Ny sommerhusregel er farlig for udenlandsdanskere
Kantineordninger 2017
Salg af fast ejendom 2017
Biler, skat og moms
Personalegoder
Hvilken værdi skal lægges til grund ved oplysning om beskatningsgrundlag for biler over 36 måneder
Medarbejderbeskatning og indberetning
Derivatives & Financial Instruments: 6 - 2016
Landmand – smid ikke guld på gaden
Når SKAT rejser en sag
Kørsel i gulpladebiler
Udkast til styresignal
Udkast til styresignal om sommerhuse, som pensionister efter planloven kan anvende som bolig hele året
Bindende svar
Ledelsens sæde - bestyrelsesmøder i Y-land
Nedsættelse af boligafgift - udlodningsbeskatning
Ledelsens sæde - bestyrelsesmøder i Danmark og i Y-land
OPP projekt, afskrivninger ejerlejligheder - ejerskab - frivillig momsregistrering
Fondsbeskatning - nedsættelse af grundkapital til dækning af underskud
Afgørelser
Spørgsmål om personlig eller erhvervsmæssig virksomhed samt om virksomhedsordningen kan anvendes
Domme
Nedsættelse af skattepligtig indkomst - erstatning
Ekstraordinær genoptagelse - ændring af privatretlige grundlag - 6 måneders fristen
Indsætninger på konto – direktør og medindehaver – tilbagebetaling af lån – løn eller aktieindkomst
Nedsættelse af skattepligtig indkomst - parcelhusreglen
Hævninger på virksomhedskonti tilgået privatsfæren – manglende objektive holdepunkter
Fradrag for løbende ydelser – begrænset skattepligt – ekstraordinær genoptagelse
Rådighed over fri bil - maskeret udbytte - utilstrækkelig dokumentation
Erhvervsmæssig virksomhed - fradrag for underskud - rentabilitet og intensitet - sygdom
Beskatning af erstatning for positiv opfyldelsesinteresse – subsidiær beskatningsret – den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst
Ikke offentliggjorte afgørelser
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20170206' AND [SkatteraadChanged] <= '20170212') OR ([LSRChanged] >= '20170206' AND [LSRChanged] <= '20170212') OR ([ByretChanged] >= '20170206' AND [ByretChanged] <= '20170212') OR ([LandsretChanged] >= '20170206' AND [LandsretChanged] <= '20170212') OR ([HojesteretChanged] >= '20170206' AND [HojesteretChanged] <= '20170212')) ORDER BY AppelId DESC
Angivelsesfrister den kommende uge
| Dato | Angivelse | Periode |
| 15-02-2017 | Lønsumsafgift i 2017 | Metode 2 (januar 2017) |
Artikler og interessante links
BDOUnderskudsbegrænsning ved frivillig akkord En selvstændig, der på grund af insolvens indgår en frivillig akkord med sine kreditorer, er ikke skattepligtig af den økonomiske gevinst, men får i stedet beskåret sine skattemæssige underskud, sådan at disse ikke kan udnyttes. |
BDOHvor høj skal lønnen til sportsfolk være? Skattefrie godtgørelser er kun skattefrie, hvis de udbetales sammen med en løn, der ikke er ubetydelig. Skatterådet har netop fastslået, at en månedsløn til en professionel idrætsudøver på ca. 3.000 kr. er tilstrækkelig. |
BDONy sommerhusregel er farlig for udenlandsdanskere Danske pensionister bosat i udlandet – især i Frankrig eller Spanien – men med sommerhus i Danmark, skal i højere grad end tidligere holde hus med, hvor længe de er her i landet, og hvad de laver, når de er her. |
BeierholmI mange virksomheder er der etableret en kantineordning. Formen af kantineordningen varierer meget i forhold til virksomhedens størrelse. Det er forskelligt, om virksomheden selv ansætter køkkenpersonale og driver kantinen, eller kantinedriften udliciteres til et cateringfirma. |
BeierholmSalg af en ejendom giver anledning til en lang række overvejelser og problemstillinger. |
Dansk RevisionOpdateret, faktuel information krydret med drømmebilleder og biler fra nu og fra en svunden tid. Få alt at vide om gulpladebiler, almindelige firmabiler, valget imellem firmabil og egen bil samt meget mere. |
Dansk RevisionPersonalegoder er reelt løn, der blot udbetales i naturalier. |
DELACOURHvilken værdi skal lægges til grund ved oplysning om beskatningsgrundlag for biler over 36 måneder Der har blandt leasingselskaber været usikkerhed om, hvorvidt beskatningsgrundlaget ved indgåelse af leasingkontrakter for en bil over 36 måneder skulle være vurderingen, som alt andet lige afspejler markedsprisen i detailledet eller om leasingselskabet skulle lægge sin egen anskaffelsespris til grund. |
DeloitteMedarbejderbeskatning og indberetning Vores specialister yder rådgivning til virksomheder, institutioner og foreninger mm. om skattemæssige forhold for medarbejdere og honorarmodtagere m.fl. |
Derivatives & Financial Instruments (DFI)Derivatives & Financial Instruments: 6 - 2016 I denne udgave bl.a.:
|
SEGESLandmand – smid ikke guld på gaden Dine gamle skatteregnskaber er guld værd ved salg af din landbrugsejendom. Du opfordres derfor til at gemme alle dine skatteregnskaber – også selvom de måske er 20 eller 30 år gamle |
SEGESSkat rejser hvert år en lang række sager mod skattepligtige personer og virksomheder, herunder mange landmænd. |
SEGESReglerne for, hvornår du bliver anset for at have kørt privat i en gulpladebil, er ikke enkle og overskuelige. |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenUdkast til styresignal: Udkast til styresignal om sommerhuse, som pensionister efter planloven kan anvende som bolig hele året
16-1059480
I styresignalet beskrives SKATs ændring af praksis for at statuere bopæl efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, når en pensionist efter planloven har erhvervet ret til at anvende sommerhuset hele året. SKAT vil herefter ikke lægge vægt på den formelle ret, der følger af planlovens regler for sommerhuse, men lægge vægt på sommerhusets nuværende og tidligere benyttelse.
Bindende svar: Ledelsens sæde - bestyrelsesmøder i Y-land
SKM2017.92.SRVedrører: Selskabsskatteloven § 1, stk. 6, 1. pkt.
Skatterådet bekræfter, at Spørger, ikke kan anses for hjemmehørende her i landet efter reglerne om ledelsens sæde, som fastsat i selskabsskattelovens § 1, stk. 6, 1. pkt., når selskabets aktivitet inddrages, og det lægges til grund, at samtlige bestyrelsesmøder afholdes i Y-land, og at samtlige bestyrelsesmedlemmer er fysiske personer hjemmehørende i Danmark.
Bindende svar: Nedsættelse af boligafgift - udlodningsbeskatning
SKM2017.90.SRVedrører: Ligningsloven § 16 A
Skatterådet kunne bekræfte, at en påtænkt nedsættelse af boligafgiften med ca. 34 pct. til 13,85 kr. pr. kvm. pr. måned kunne gennemføres, uden at nogen del af nedsættelsen af boligafgiften skulle anses for skattepligtig for andelshaverne.
Bindende svar: Ledelsens sæde - bestyrelsesmøder i Danmark og i Y-land
SKM2017.89.SRVedrører: Selskabsskatteloven § 1, stk. 6
Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørger ikke kan anses for hjemmehørende i landet efter reglerne om ledelsens sæde, som fastsat i selskabsskattelovens § 1, stk. 6, 1. pkt., når selskabets aktivitet inddrages, og det lægges til grund, at samtlige bestyrelsesmedlemmer er fysiske personer hjemmehørende i Danmark, samt at bestyrelsesmøder vedrørende monitorering af Xs konstruktions- og driftsfase samt beslutninger vedrørende selskabets kapitalgrundlag i henhold til de allerede indgåede aftaler afholdes i Danmark. Bestyrelsesmøder vedrørende særlige eller væsentlige forhold, der fraviger det oprindelige aftalegrundlag eller vedrører forhold af betydning for selskabets daglige drift (så som company secretary service provider, bankkonto, bogføring eller revision) afholdes i Y-land. Det forudsættes endvidere, at mindst et årligt bestyrelsesmøde vil blive afholdt i Y-land.
Bindende svar: OPP projekt, afskrivninger ejerlejligheder - ejerskab - frivillig momsregistrering
SKM2017.84.SRVedrører: Afskrivningsloven § 1, § 14, og § 19, Momsloven § 4, stk. 1 og stk. 3, nr. 2, § 13, stk. 1, nr. 8, og § 51, stk. 1, 1 - 4 pkt., Skatteforvaltningsloven § 21, stk. 3
Skatterådet kan bekræfte, at OPP-leverandøren anses som ejer i skattemæssig henseende af ca. 6.000 m2 kommunale arealer, fordelt på ejerlejligheder, bestående af erhvervs- og energihus, bibliotek og konferencecenter, børnehus og kampsportcenter, selvom OPP-kontrakten indeholder en køberet for Spørger til at købe ejendommen og en salgsret for OPP-leverandøren til at sælge ejendommen til kommunen efter OPP-kontraktens udløb til forud fastsat handelsværdi. Der er tale om ejerlejligheder og om lejlighederne er afskrivningsberettiget skal derfor vurderes efter afskrivningslovens § 19 om delvis erhvervsmæssig anvendte bygninger. OPP-leverandøren kan derfor afskrive på lejlighederne i det omfang, de anvendes erhvervsmæssigt til et afskrivningsberettiget formål efter afskrivningsloven § 14. Der vil derfor kun kunne ske delvis afskrivning på lejligheder bestående af erhvervs- og energihus, bibliotek og konferencecenter, da anvendelsen erhvervs- og energihus anses for kontorformål, som ikke er afskrivningsberettiget.
SKAT udtaler vejledende, at OPP-leverandøren kan anses for ejer af ejerlejlighederne i momsmæssig henseende, således at OPP-leverandøren kan opnå en frivillig momsregistrering for udlejning af lejlighederne.
Bindende svar: Fondsbeskatning - nedsættelse af grundkapital til dækning af underskud
SKM2017.79.SRVedrører: Fondsbeskatningsloven § 3, stk. 6. Statsskatteloven § 4
Skatterådet fandt, at nedsættelse af grundkapitalen i erhvervsdrivende fonde til dækning af underskud ikke udløste beskatning. Derudover afviste Skatterådet af besvare et spørgsmål, da spørgsmålet ikke vedrørte en påtænkt disposition.
Afgørelse: Spørgsmål om personlig eller erhvervsmæssig virksomhed samt om virksomhedsordningen kan anvendes
SKM2017.95.LSRVedrører: Vurderingslovens § 33, stk. 5 og stk. 8. Ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11. Personskattelovens § 3, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, § 4, stk. 1, nr. 6 og stk. 2 Statsskattelovens § 4 - § 6. Ligningslovens § 14, stk. 1-3 og § 15 J, stk. 1 og § 15 K, stk. 6. Afskrivningslovens § 1
Landsskatteretten fandt, at driften af et feriecenter var erhvervsmæssig virksomhed, og at klageren kunne anvende virksomhedsskatteordningen. Den i vurderingsmæssig henseende anvendte benyttelseskode fandtes ikke at kunne tillægges afgørende betydning, idet den måtte anses for åbenbart forkert.
Dom: Nedsættelse af skattepligtig indkomst - erstatning
SKM2017.94.BRVedrører: Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e. Ligningslovens § 5, stk. 1
Sagen angik beskatning af et erstatningsbeløb, som sagsøgeren havde modtaget som følge af en mislykket ejendomshandel. Sagen angik desuden, i hvilket indkomstår beløbet skulle beskattes.
Sagsøgeren forsøgte i 2006 at sælge sin lejlighed, men inden handlen blev gennemført, trådte køberne tilbage fra aftalen, hvorefter sagsøgeren anlagde sag mod køberne. Sagsøgeren fik ved Østre Landsrets dom af 9. januar 2009 medhold i, at køberne ikke havde ret til at træde tilbage fra købsaftalen, at sagsøgeren havde været berettiget til at hæve handlen, og at køberne var pligtige at betale positiv opfyldelsesinteresse til sagsøgeren. Efter sagsøgeren foretog dækningssalg af lejligheden i 2010, indgik sagsøgeren og køberne forlig om købernes betaling af erstatning til sagsøgeren.
En del af erstatningsbeløbet udgjorde efter skattemyndighedernes opfattelse renter, der var skattepligtige, og skattemyndighederne fandt, at beløbet skulle beskattes i indkomståret 2009. Sagsøgeren gjorde heroverfor blandt andet gældende, at beløbet var erstatning for en skattefri avance efter ejendomsavancebeskatningslovens §§ 2 og 8. Sagsøgeren gjorde endvidere gældende, at hvis beløbet skulle beskattes, skulle det først ske i indkomståret 2010.
Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at delbeløbet udgjorde erstatning for en tabt skattefri indtægt. Retten lagde til grund, at parternes aftale indeholdt et specificeret rentebeløb, der var beregnet af hovedstolen fra den fastsatte overtagelsesdag, og at beløbet ikke erstattede en potentiel avance i forhold til den købesum, sagsøgeren var gået glip af ved ejendomshandlen i 2006.
Retten fandt endvidere, at beløbet rettelig var medtaget i sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2009. Retten fandt således, at sagsøgeren erhvervede endelig ret til erstatning ved Østre Landsrets dom i 2009, jf. princippet i ligningslovens § 5, stk. 1.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Dom: Ekstraordinær genoptagelse - ændring af privatretlige grundlag - 6 måneders fristen
SKM2017.97.VLRVedrører: Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 og stk. 2
Appellanten havde investeret i det tyske selskab, G1, som gik konkurs i 2005. Ved 5 domme afsagt af den tyske Højesteret i 2010-2011 blev det fastslået, at bl.a. appellantens handelstab ikke indgik i fordringen mod konkursboet. Det var derfor ubestridt, at appellanten havde lidt et fradragsberettiget tab, og at der som følge af de tyske domme var grundlag for ekstraordinær genoptagelse, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 1. Appellanten havde dog ikke anmodet om genoptagelse inden for 6 måneder efter, at hun kom til kundskab om de tyske domme, jf. SFL § 27, stk. 2, hvorfor byrettens frifindende dom blev stadfæstet.
Dom: Indsætninger på konto – direktør og medindehaver – tilbagebetaling af lån – løn eller aktieindkomst
SKM2017.96.BRVedrører: Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.
Sagen handlede om, hvorvidt skatteyderen var skattepligtig af en række beløb, som han havde modtaget på sin danske bankkonto fra udlandet. Skatteyderen gjorde gældende, at beløbene var tilbagebetaling af lån, som han havde ydet et kroatisk selskab, han havde stiftet sammen med sin ægtefælle, og hvori han var direktør. Det kroatiske selskab havde købt og istandsat et sommerhus i Kroatien, som dels blev anvendt til egen ferie af parret, og som dels blev udlejet. Selskabet havde efterfølgende solgt sommerhuset, og en del af provenuet havde selskabet investeret i investeringsbeviser.
Retten fandt, at skatteyderen havde sandsynliggjort at have ydet lån til selskabet, men fandt det ikke godtgjort, at de omtvistede indsætninger udgjorde tilbagebetaling heraf.
Retten lagde vægt på, at der ikke var udarbejdet lånedokumenter med tilbagebetalingsvilkår, samt at selskabets bogføringsmateriale var smidt ud. Endvidere tillagde retten det betydning, at selskabets selvangivelser underbyggede, at der ikke var betalt af på selskabets gæld i de pågældende indkomstår. Hertil kom, at selskabet efter salget af sommerhuset ejede aktiver, som lige så godt kunne udgøres af en fortsættelse af et ydet lån som af opsparet overskud.
Skatteyderen havde subsidiært gjort gældende, at de modtagne beløb var aktieindkomst og ikke lønindkomst. Da skatteyderen imidlertid havde forklaret, at han havde udført forskellige opgaver i forbindelse med istandsættelsen af sommerhuset, fandt retten, at i hvert fald en del af de omtvistede beløb var løn til ham fra selskabet. Det påhvilede herefter skatteyderen at godtgøre, hvilken del af de omtvistede beløb som ikke var løn.
Da dette ikke var godtgjort, blev Skatteministeriet i det hele frifundet.
Dom: Nedsættelse af skattepligtig indkomst - parcelhusreglen
SKM2017.91.BRVedrører: Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Skatteforvaltningslovens § 26 og § 27
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgerens overdragelse af en ejerlejlighed var omfattet af parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.
Sagsøgeren købte ejerlejligheden af sin mor ved skøde af 25. april 2008 for 1.400.000 kr. Sagsøgeren havde forud for erhvervelsen i en årrække beboet ejerlejligheden som lejer. Den 28. april 2008 indgik sagsøgeren formidlingsaftale med ejendomsmægler vedrørende salg af ejerlejligheden. Ved købsaftale underskrevet den 13. maj 2008 blev ejerlejligheden videresolgt til tredjemand for 1.895.000 kr.
Retten fandt det ikke godtgjort, at sagsøgeren havde erhvervet ejerlejligheden ved mundtlig aftale forud for underskrivelsen af skøde den 25. april 2008.
Under hensyntagen til, at sagsøgeren indledte salgsbestræbelser umiddelbart efter erhvervelsen af ejerlejligheden og dernæst solgte den knap en måned efter erhvervelsen, og at sagsøgeren i forbindelse med erhvervelsen ikke havde overtaget gælden i lejligheden, ligesom provenuet ved salget blev overført til sagsøgerens fars bankkonto, fandt retten, at ejerlejligheden ikke havde tjent som bolig for sagsøgeren i dennes ejertid.
Dette resultat støttedes desuden af, at sagsøgeren umiddelbart efter overdragelsen til tredjemand flyttede ind i en anden lejlighed tilhørende sagsøgerens mor.
Under henvisning til ejerlejlighedens salgspriser fandt retten det godtgjort, at overdragelsen af ejerlejligheden til sagsøgeren fra dennes mor var begrundet i spekulation.
Vedrørende skatteansættelsens formalitet fandt retten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke fandt anvendelse, da de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, var overholdt, og at skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, ikke indeholder en ultimativ ansættelsesfrist på 3 måneder.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Dommen er anket.
Dom: Hævninger på virksomhedskonti tilgået privatsfæren – manglende objektive holdepunkter
SKM2017.93.BRVedrører: Statsskattelovens § 4. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5
Sagen omhandlede, hvorvidt sagsøgeren skulle beskattes af et nettobeløb på knap 1,4 mio. kr., som der mellem parterne var enighed om, at sagsøgeren gennem årene 2005, 2006 og 2008 løbende havde fået udbetalt fra en række selskaber, som efter det oplyste indgik i en ejendomskoncern, som sagsøgeren angiveligt havde opbygget og administreret for sin familie.
Retten udtalte, at i mangel af objektive holdepunkter herfor kunne det ikke blot ved sagsøgerens egen erklæring herom anses godtgjort, at hans kontante hævninger og overførsler af betydelige beløb, der herved var kommet ind i hans private sfære, var gået til at betale ikke nærmere specificerede udgifter for de omtalte selskaber. Herefter, og idet sagsøgeren havde udført arbejde for selskaberne, fandt retten, at de hævede beløb var skattepligtig indkomst for ham, jf. statsskattelovens § 4.
Retten fandt videre, at sagsøgeren ved at undlade at selvangive disse indtægter havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt, og at betingelserne for at foretage ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, derfor var opfyldt. Skatteministeriet blev som følge heraf frifundet.
Dom: Fradrag for løbende ydelser – begrænset skattepligt – ekstraordinær genoptagelse
SKM2017.82.ØLRVedrører: Kildeskattelovens § 2, stk. 4. Ligningslovens § 12, stk. 1 og 5
Sagen drejede sig om, hvorvidt en skatteyder, der var begrænset skattepligtig til Danmark, kunne fradrage udgifter til en fribolig til sine forældre som løbende ydelse i medfør af ligningslovens § 12, stk. 5. Spørgsmålet var endvidere, om der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteyderens skatteansættelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Landsretten udtalte, at skatteyderen ikke var berettiget til at fradrage udgifterne i medfør af ligningslovens § 12, stk. 1 og 5, idet sådanne udgifter i medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 4, ikke kunne anses for fradragsberettiget i indkomst, der kun er undergivet begrænset skattepligt.
Da skatteyderen som begrænset skattepligtig ikke befandt sig i en sammenlignelig situation med fuldt skattepligtige, fandt landsretten, at nægtelse af at indrømme skatteyderen fradrag for sådanne udgifter ikke er i strid med EU-retten.
Landsretten fandt endvidere, at skatteyderen ved at undlade at indgive selvangivelse groft uagtsomt havde bevirket, at grundlaget for SKATs oprindelige skatteansættelse havde været urigtigt. Det forhold, at der efter skatteyderens opfattelse ikke var noget overskud at selvangive, kunne ikke føre til andet resultat. SKAT havde således været berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af skatteyderens skatteansættelser, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Byrettens dom ( SKM2016.67.BR ) blev på denne baggrund stadfæstet.
Dom: Rådighed over fri bil - maskeret udbytte - utilstrækkelig dokumentation
SKM2017.80.BRVedrører: Ligningslovens § 16, stk. 4 og § 16 A, stk. 1. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1
Sagsøgerne et selskab og selskabets eneaktionær havde indbragt to landsskatteretskendelser for domstolene angående deres skattepligtige indkomster for 2007 og 2008. Sagerne blev behandlet samlet.
Sagen mod eneaktionæren handlede om, hvorvidt denne havde fået stillet en Ferrari og en Lamborghini til rådighed af selskabet, og derfor skulle beskattes af værdien af rådighed over fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4. Herudover handlede sagen om, hvorvidt eneaktionæren havde dokumenteret, at en række udgifter afholdt i selskabet relaterede sig til selskabets drift, eller om udgifterne reelt var private udgifter, som skulle anses for maskeret udlodning til eneaktionæren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.
Retten fandt, at der samlet set var en sådan usikkerhed om brugen af bilerne, at det ikke var godtgjort, at eneaktionæren havde været afskåret fra at råde over bilerne. Retten fandt derfor, at eneaktionæren skulle beskattes af værdien af rådighed over fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4. For så vidt angår spørgsmålet om maskeret udlodning fandt retten, at to Corvetter indkøbt af selskabet, skulle anses for fradragsberettigede investeringsaktiver for selskabet, og at der ved forklaringer og bilag var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for at anerkende udgifter på kr. 79.833, som fradragsberettigede udgifter i 2007. For så vidt angik de øvrige påberåbte udgifter fandt retten, at der hverken gennem bilag eller forklaringer forelå tilstrækkelig dokumentation for, at der havde været tale om anerkendelsesværdige selskabsudgifter. Retten fandt derfor, at de resterende påberåbte udgifter var maskerede udlodninger til eneaktionæren.
Sagen mod selskabet handlede om, hvorvidt selskabet havde dokumenteret, at udgifter afholdt i 2007 og 2008 angik selskabets drift og at selskabet derfor havde ret til at fradrage udgifter i selskabets skattepligtige indkomst, samt hvorvidt selskabet havde ret til at forhøje saldoen på selskabets afskrivningskonto for driftsmidler. Herudover handlede sagen om, hvorvidt selskabet havde modtaget et skattepligtigt tilskud.
Retten fandt, at der hverken gennem bilag eller forklaringer forelå tilstrækkelig dokumentation for, at udgifter afholdt i selskabet skulle anses for anerkendelsesværdige selskabsudgifter. Selskabet havde derfor ikke ret til fradrag for driftsudgifter i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og de bogførte udgifter på selskabets driftsmiddelkonto kunne ikke anerkendes som vedrørende afskrivningsberettigede driftsmidler. Retten fandt dog, at selskabet med henvisning til eneaktionærens sag skulle tilkendes fradragsret for kr. 79.833, vedrørende driftsinventar.
Herudover fandt retten, at afgivne forklaringer ikke på fyldestgørende vis afkræftede den formodning, der efter forskellige posteringer bestod for, at selskabet havde modtaget et skattepligtigt tilskud.
I begge sager havde sagsøgerne nedlagt principal påstand om ophævelse af SKATs afgørelser med henvisning til, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, ikke var overholdt. Retten fandt i relation hertil, at der ikke var grundlag for sagsøgernes fortolkning af reglerne derhen, at endelig ansættelse skulle foreligge inden for tre måneder efter varslingen. Retten fandt herefter, at endelig ansættelse var sket inden fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., og skatteansættelserne var derfor rettidige og gyldige.
Dom: Erhvervsmæssig virksomhed - fradrag for underskud - rentabilitet og intensitet - sygdom
SKM2017.88.VLRVedrører: Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Appellanten drev aktiviteter i form af skoventreprenørvirksomhed og brændekløvning. Kort tid efter aktiviteternes opstart i 2005 var appellanten ude for en ulykke i virksomheden, der medførte en delvis amputering af armen. Appellanten havde herefter været igennem et længere udredningsforløb med kommunen, inden han blev tilkendt førtidspension i 2010. Virksomheden ophørte i 2012, og aktiviteterne havde i alle årene 2005-2011 givet underskud. Sagen omhandlede, hvorvidt virksomheden i årene 2009-2011 havde været drevet erhvervsmæssigt. Der var i sagen enighed om, at appellanten i de omhandlede år alene havde arbejdet i begrænset omfang.
Byretten havde udtalt, at det følger af de sædvanlige skatteretlige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed, at virksomheden skal opfylde et intensitetskriterium og et rentabilitetskriterium. Byretten fandt, at disse kriterier ikke var opfyldte, og at virksomheden derfor ikke kunne anses erhvervsmæssig. Retten henviste i den forbindelse til virksomhedens økonomiske resultater, oplysninger om, at en del af virksomheden var blevet lukket ned allerede i 2008, samt appellantens konkrete udtalelser til kommunen omkring anvendelse af virksomhedens materiel til private formål. Retten udtalte også, at det forhold, at As skade i 2005 var den primære årsag til, at virksomheden ikke havde den forventede aktivitet, kunne ikke føre til andet resultat. Byretten havde derfor frifundet Skatteministeriet.
For landsretten var der fremlagt yderligere oplysninger om virksomhedens materiel og anvendelsen af henholdsvis virksomhedens maskiner og appellantens private maskiner. Landsretten udtalte, at uanset om det efter appellantens forklaring måtte kunne lægges til grund, at han ikke brugte virksomhedens brændemaskine til at fremstille brænde til sin private ejendom, så kunne det af de grunde, som byretten i øvrigt havde anført, tiltrædes, at appellantens virksomhed hverken i 2009, 2010 eller 2011 kunne anses for erhvervsmæssig.
Landsrettens stadfæstede derfor byrettens dom ( SKM2016.40.BR ).
Dom: Beskatning af erstatning for positiv opfyldelsesinteresse – subsidiær beskatningsret – den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst
SKM2017.87.ØLRVedrører: Statsskattelovens § 5. Ejendomsavancebeskatningslovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1.
De sagsøgte sambeskattede selskaber havde modtaget erstatning for positiv opfyldelsesinteresse, da deres norske medkontrahent havde misligholdt en aftale om køb af en større ejendoms-portefølje i Norge og Danmark. Spørgsmålene i sagen var, om erstatningen skulle beskattes, og om det i givet fald alene var den del af erstatningen, der vedrørte ejendomme beliggende i Danmark.
En enig landsret fandt, at erstatningsbeløbet skattemæssigt måtte sidestilles med en fortjeneste ved afståelse. Hverken det forhold at de sagsøgte ikke stod i direkte aftaleforhold med de selskaber, der ejede ejendommene, eller at der alene skulle ske overtagelse af de selskaber, der ejede ejendommene, kunne føre til et andet resultat.
Erstatningsbeløbet skulle herefter medregnes til de sagsøgtes skattepligtige indkomst efter ejendomsavancebeskatningslovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1,
For den del af erstatningen, der vedrørte de ejendomme, der lå i Norge, fandt landsrettens flertal, at ministeriet ikke havde godtgjort, at Danmark havde beskatningsretten.
Nye straffesager
SKM2017.85.VLR Straf – skattesvig – udeholdt omsætning - momssvig | Vedrører: Straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1. Dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a Momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 T var tiltalt for moms- og skattesvig. T havde for indkomstårene 2006-2012 afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med sine selvangivelser, idet han ikke selvangav det fulde beløb fra overskud af sin virksomhed, hvorved der var udeholdt omsætning på i alt 1.259.641 kr. T havde endvidere angivet virksomhedens salgsmoms for perioden 1. januar 2006 til 31. december 2012 for lavt med 329.780 kr. T havde derved unddraget for 677.297 kr. i skat, 42.232 kr. i arbejdsmarkedsbidrag og 329.780 kr. i moms. I et skab i virksomheden var der fundet delvist håndskrevne regnskaber for indkomstårene 2005-2010. For 2011 og 2012 var der alene i retten fremlagt opgørelser over antallet af såkaldte nul-opslag på virksomhedens kasseapparat. T's forklaring blev lydoptaget. Byretten fandt T skyldig i moms- og skattesvig for indkomstårene 2006-2010, men frifandt T vedrørende indkomstårene 2011 og 2012 på grund af manglende beviser. T idømtes 6 måneders fængsel betinget af vilkår om samfundstjeneste og en tillægsbøde på 670.000 kr. Landsretten stadfæstede byretsdommen, men fandt efter parternes samstemmende påstande, at skattesvigdelen vedrørende indkomstårene 2006 og 2007 strafmæssigt er forældet. T idømtes 3 måneders fængsel betinget af vilkår om samfundstjeneste og tillægsbøden blev nedsat til 520.000 kr. |
Vedrører: Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1. Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt. T var tiltalt for grov momssvig. I forening med en anden medtiltalt havde T for perioden 16. oktober 2007 - 31. december 2008 afgivet urigtige momsangivelser vedrørende et selskab, idet de havde angivet et momstilsvar på 15.969 kr., selvom det rettelig var 2.577.205 kr. For perioden 1. januar 2009 til 30. september 2009 havde de undladt at angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift. T var endvidere tiltalt for i forening med medtiltalte, at have undladt at angive størrelsen af et andet selskabs udgående og indgående afgift for perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010. T var direktør i selskaberne og medtiltalt den reelle leder. De havde derved i forening unddraget for 6.147.851 kr. i moms i alt. T ønskede ikke at afgive forklaring for byretten. Byretten fandt T skyldig i momssvig for perioderne 16. oktober 2007-31. december 2008 og 1. januar 2009 til 30. september 2009, men frifandtes for perioden 1. juli 2009 - 30. juni 2010 på grund af sparsomme oplysninger om det andet selskab. De tiltalte havde ikke medvirket til at belyse, at selskabet var berettiget til et større momsfradrag. T idømtes en tillægsstraf på 1 år og 6 måneders fængsel samt en tillægsbøde på 4.420.000 kr. På grund af den lange sagsbehandlingstid blev 1 år af fængselsstraffen gjort betinget. Landsretten stadfæstede byretsdommen. På grund af T's rolle i momsunddragelsen, fandt retten ikke grundlag for at nedsætte bøden. |
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 15/0526526
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen.
Afsagt: 05-01-2017
Journalnr: 15/1998522
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelserne for indkomstårene 2010 og 2011. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-01-2017
Journalnr: 14/3961927
Anskaffelsessum, andel
Klagen vedrører opgørelse af anskaffelsessum for andele i forbindelse med opgørelse af likvidationsudlodning fra a.m.b.a. Landsskatteretten godkender klagers værdiansættelse.
Afsagt: 04-01-2017
Journalnr: 14/4665171
Befordringsfradrag
Klagen vedrører ansættelse af befordringsfradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-12-2016
Journalnr: 12/0248245
Ejendomsavance
Sagen drejer sig om, hvorvidt en ejendomsavance er realiseret i selskabets eller aktionærens ejertid. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 22-12-2016
Journalnr: 16/1655765
Genoptagelse af rettens afgørelse
Klageren har den 18. oktober 2016 bedt Landsskatteretten om at genoptage rettens afgørelse. Sagen blev afgjort den 13. oktober 2016. Der blev udsendt korrigeret kendelse den 20. oktober 2016. Ved afgørelsen blev selskabets bogførte gæld til selskabsdeltagerne og ledelsen anset som et skattepligtigt tilskud til selskabet. Retten nægter af genoptage afgørelsen.
Afsagt: 12-01-2017
Journalnr: 13/3305742
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-01-2017
Journalnr: 12/0248241
Konsekvensændringer
Sagen drejer sig om konsekvensændringer som følge af SKATs ændring af det sambeskattede datterselskabs indkomst. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 22-12-2016
Journalnr: 11/0300033
Maskeret udlodning
Klagen skyldes, at indkomsten for ApS er blevet forhøjet. Den del af forhøjelsen, der svarer til klagerens ejerandel, anses for at være maskeret udlodning efter ligningslovens § 16A, stk. 1. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-12-2016
Journalnr: 13/2752952
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-12-2016
Journalnr: 13/5736730
Genoptagelse af skatteankenævnets afgørelse
Skatteankenævnet har nægtet genoptagelse af sin afgørelse af 29. oktober 2008 vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomståret 2004. Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.
Afsagt: 03-01-2017
Nyt fra EU-domstolen
Retsliste 13-02-2017 - 14-03-2017
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 15-02-2017 dom i C-317/15 X
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse – frie kapitalbevægelser – artikel 64 TEUF – kapitalbevægelser til eller fra tredjelande, som vedrører levering af finansielle tjenesteydelser – finansielle aktiver, der besiddes på en schweizisk bankkonto – efteropkrævninger – frist for efteropkrævning – forlængelse af fristen for efteropkrævning i tilfælde af opsparede midler placeret uden for bopælsmedlemsstaten
Tidligere dokument: C-317/15 X - DomDen 16-02-2017 indstilling i C-74/16 Statsstøtte Congregación de Escuelas Pías Provincia Betania
Fiskale bestemmelser
Konkurrence – statsstøtte – artikel 107, stk. 1, TEUF – spansk skat på byggeri, installationer og arbejder – skattefritagelse for den katolske kirke – afgrænsning mellem den katolske kirkes økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter – aktiviteter, som udøves af den katolske kirke, og som ikke udelukkende har et religiøst formål – aktiviteter, der udgør et led i den katolske kirkes sociale, kulturelle eller uddannelsespolitiske opgave – kirker, religiøse sammenslutninger og religiøse samfund – artikel 17 TEUF – artikel 351 TEUF
Tidligere dokument: C-74/16 Statsstøtte Congregación de Escuelas Pías Provincia Betania - DomTidligere dokument: C-74/16 Statsstøtte Congregación de Escuelas Pías Provincia Betania - Indstilling
Indstillinger
C-628/15 Etableringsfrihed The Trustees of the BT Pension SchemeSagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse – artikel 63 TEUF – frie kapitalbevægelser – skattelovgivning – selskabsskat – tilbagebetaling af forudbetalt skat i forbindelse med udlodning af udbytte fra selskaber med hjemsted i andre medlemsstater til et selskab med hjemsted i Det Forenede Kongerige – afslag på skattegodtgørelse til aktionærerne
Generaladvokatens indstilling:
1) Artikel 63 TEUF tildeler en aktionær, som modtager udbytte af udenlandsk oprindelse, der er kvalificeret som FID, rettigheder, som kan gøres gældende for domstolene.
2) Princippet om EU-rettens forrang forpligter medlemsstaterne til at træffe de foranstaltninger, som er nødvendige for, at en person, som er blevet udsat for forskelsbehandling, der er forbudt i henhold til bl.a. artikel 63 TEUF, kan få udbetalt alle beløb, som den pågældende havde været berettiget til, såfremt der ikke havde fundet en forskelsbehandling sted. For at opretholde den effektive virkning af artikel 63 TEUF og sikre de aktionærer, som har modtaget udbytte af udenlandsk oprindelse, der er kvalificeret som FID, en effektiv retsbeskyttelse, skal de så vidt muligt og under overholdelse af ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet bringes i den situation, som de havde været i, hvis de ikke var blevet forskelsbehandlet af de pågældende nationale bestemmelser.
3) Det er uden betydning, at
– aktionæren ikke er skattepligtig i den stat, hvor han er hjemmehørende, hvad angår modtaget udbytte, med den følge, at den skattegodtgørelse, som aktionæren har ret til i henhold til national lovgivning, i tilfælde af udlodning foretaget af et hjemmehørende selskab uden for FID-ordningen kan medføre, at medlemsstaten udbetaler skattegodtgørelsen til aktionæren
– den nationale ret har besluttet, at den pågældende nationale lovgivnings tilsidesættelse af EU-retten ikke var tilstrækkelig alvorlig til at gøre medlemsstaten erstatningsansvarlig over for det selskab, der udloddede udbyttet, i henhold til de principper, der blev opstillet i dom af 5. marts 1996, Brasserie du pêcheur og Factortame (C-46/93 og C-48/93, EU:C:1996:79), idet de rettigheder, som tillægges de pågældende aktionærer ved artikel 63 TEUF, er uafhængige af de rettigheder, som tillægges de udloddende selskaber
– det selskab, der udlodder udbyttet i henhold til ovennævnte ordning, kan have øget det udbytte, der blev udloddet til alle aktionærer, for at yde et kontantbeløb, som svarede til det, som en fritaget aktionær ville have modtaget fra udlodning af udbytte uden for FID-ordningen.
Nyt fra EU
Nyt fra Parlamentet
EP i denne uge: Renere biler, Draghi, Schengen og skat
Nyt fra Folketinget
Almindelig del
Bilag
Bilag 114 | Notat om registrering af kontantregistreringer i Sverige og Norge |
Bilag 115 |
Spørgsmål og svar
Spm. 160 |
Spm. 161 |
Spm. 162 |
Spm. 166 | Spm. om kommentar til henvendelse af 4/1-17 fra Lars Vestergaard, Kbh. N, til skatteministeren Svar |
Spm. 171 |
Spm. 173 |
Spm. 174 | Spm. om, hvor mange årsværk der har været i SKAT i 2014, 2015 og 2016, til skatteministeren Svar |
Spm. 180 |
Spm. 182 |
Spm. 183 |
Spm. 185 |
Spm. 193 |
Spm. 194 | Spm. om en ejerforening kan benytte sig af boligjobordningen, til skatteministeren Svar |
Spm. 202 |
Spm. 205 |
Spm. 206 |
Spm. 208 |
Spm. 209 |
Spm. 210 |
Spm. 211 |
Spm. 212 |
Spm. 213 |
Spm. 214 |
Spm. 215 |
Spm. 216 |
Spm. 217 |
Spm. 218 |
Spm. 219 |
Spm. 220 |
Spm. 221 |
Spm. 222 |
§ 20-spørgsmål
Spm. S 712 |
Spm. S 715 |
Spm. S 736 |