Kære Læser
Denne uges SkatteMail indledes med det gode budskab, at dummebøden i virksomhedsskatteordningen afskaffes. Som tidligere nævnt i SkatteMail mente Skatterådet ikke at der var lovhjemmel til dummebøden, som blev indført med L200 (de ændrede regler betød blandt andet, at den selvstændige skulle beskattes, hvis den selvstændige stillede sine aktiver i virksomheden til sikkerhed for privat gældsoptagelse). Nu har skatteministeren i et svar til Skatteudvalget meddelt, at ministeren vil indrette sig efter skatterådets afgørelse og få loven indrettet herefter - sikkerhedsstillelsen vil derfor ”alene” blive anset for at være en overførsel foretaget i den såkaldte hæverækkefølge, men der vil fremover ikke udstedes ”dummebøde”.
God fornøjelse med læsningen!
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Biler skat og moms 2016
3. rate frivillig aconto skat 1/2 2016 - fejlmelding
Dummebøde afskaffes i virksomhedsordningen
Forskerordningen: Deloitte vinder opsigtsvækkende sager ved Landsskatteretten
2015-61. Revisionsselskabs klageberettigelse i sag om omkostningsgodtgørelse – personlig konkurs hos den godtgørelsesberettigede
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af ligningsloven (Grøn BoligJobordning i 2016 og 2017)
Bedre vilkår ved generationsskifte på vej
Frivillig indbetaling af restskat 2015
Skatten spiller en vigtig rolle for mange landmænd
Bindende svar
Værdipapirfond, begrænset skattepligt, selvstændigt skattesubjekt
Virksomhedsordningen, gæld i stuehus
Domme
Erstatning - direktør - driftstab
Moms - købsmoms - A-skat - indeholdelse
Proces - henvisning til Landsretten - kursgevinstloven - værdiansættelse - lagerprincippet
Syn og skøn - spørgsmål til skønsmanden
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20160104' AND [SkatteraadChanged] <= '20160110') OR ([LSRChanged] >= '20160104' AND [LSRChanged] <= '20160110') OR ([ByretChanged] >= '20160104' AND [ByretChanged] <= '20160110') OR ([LandsretChanged] >= '20160104' AND [LandsretChanged] <= '20160110') OR ([HojesteretChanged] >= '20160104' AND [HojesteretChanged] <= '20160110')) ORDER BY AppelId DESC
Dato | Angivelse | Periode |
15-01-2016 | Lønsumsafgift i 2016 | Metode 1, 3 og 4 (4. kvartal 2015) og Metode 2 (december 2015) |
Dansk RevisionVi har opdateret publikationen Biler skat og moms 2016. |
Dansk Revision3. rate frivillig aconto skat 1/2 2016 - fejlmelding Som bekendt har selskaber nu mulighed for at angive og indbetale en 3. rate frivillig acontoskat for indkomståret 2015 - sidste rettidige indbetaling er 1. februar 2016 |
Dansk RevisionDummebøde afskaffes i virksomhedsordningen I vores nyhed fra 11/12 2015 (læs her) beskrev vi Skatterådets stillingtagen til de ændrede regler i virksomhedsskatteloven – de ændrede regler betød blandt andet, at den selvstændige skulle beskattes, hvis den selvstændige stillede sine aktiver i virksomheden til sikkerhed for privat gældsoptagelse. |
DeloitteForskerordningen: Deloitte vinder opsigtsvækkende sager ved Landsskatteretten Deloitte har vundet to sager ved Landsskatteretten som ændrer praksis vedrørende Forskerordningen. |
Folketingets OmbudsmandEt revisionsselskab havde ydet sagkyndig bistand til en klient, i forbindelse med at klienten indbragte sine skattesager for byretten. Klienten gik efterfølgende personligt konkurs. Revisionsselskabet søgte SKAT om omkostningsgodtgørelse for den bistand, selskabet havde ydet til klienten. Da den godtgørelsesberettigede (klienten) var gået personligt konkurs, var ansøgningsskemaet om omkostningsgodtgørelse underskrevet af konkursboets kurator. Af skemaet fremgik det, at kravet på at modtage omkostningsgodtgørelse var overdraget til bistandsyder (revisionsselskabet). SKAT afslog dog ansøgningen om omkostningsgodtgørelse, fordi ansøgningsskemaet ikke var underskrevet af den godtgørelsesberettigede. Revisionsselskabet klagede til Skatteankestyrelsen over afslaget, men Skatteankestyrelsen afviste klagen, fordi revisionsselskabet ikke var part i forhold til sagen om omkostningsgodtgørelse og dermed heller ikke var klageberettiget. Ombudsmanden mente ikke, at kurator kunne overdrage kravet på omkostningsgodtgørelse til revisionsselskabet. Da kravet heller ikke i øvrigt kunne anses for overdraget til revisionsselskabet af den godtgørelsesberettigede, var ombudsmanden enig med Skatteankestyrelsen i, at revisionsselskabet ikke havde en sådan direkte interesse i SKATs afgørelse, at selskabet kunne anses for part og dermed klageberettiget. Ombudsmanden mente imidlertid, at Skatteankestyrelsens begrundelse ikke opfyldte kravene i forvaltningslovens § 24, jf. § 22. Skatteankestyrelsen burde over for revisionsselskabet have redegjort for, hvorfor styrelsen ikke mente, det var godtgjort, at kravet var overdraget til revisionsselskabet. Ombudsmanden fandt også, at styrelsen i relevant omfang burde have forholdt sig til revisionsselskabets argumenter for, hvorfor selskabet skulle have partsstatus. (Sag nr. 14/04355) |
FSR - danske revisorerFSR har for nærværende ikke kommentarer hertil. |
Ret&Råd AdvokaterBedre vilkår ved generationsskifte på vej Skal du generationsskifte din virksomhed? Så tøv lige en kende. Formueskattekursen blev i februar 2015 ophævet, hvilket gjorde det dyrere for erhvervsvirksomheder at blive overdraget. Dette har været meget kritiseret. For at imødekomme denne kritik er der fremsat et lovforslag, der ventes vedtaget til foråret, som skal give bedre vilkår ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder. |
RevisionsinstituttetFrivillig indbetaling af restskat 2015 Se relevante datoer og satser. |
SEGESSkatten spiller en vigtig rolle for mange landmænd Undgå at betale for meget i skat – læg en skattestrategi |
I styresignalet beskrives SKATs ændring af praksis vedrørende fristen for godkendelse som forsker efter kildeskattelovens § 48 E, stk. 4. Med virkning fra 1. januar 2016 accepterer SKAT, at medarbejderen tiltræder stillingen, inden godkendelsen fra Det Frie Forskningsråd foreligger, hvis der indgives ansøgning om godkendelse som forsker senest en måned efter ansættelsesforholdets begyndelse. Styresignalet angiver endvidere betingelserne for genoptagelse af skatteansættelser fra og med indkomståret 2011, såfremt en skatteyder er blevet nægtet adgang til at anvende forskerskatteordningen med den begrundelse, at godkendelsen fra Det Frie Forskningsråd har foreligget for sent.
Vedrører: Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2. Aktieavancebeskatningsloven § 19
Skatterådet fandt, at en svensk værdipapirfond skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, der svarer til en dansk enhed omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Da værdipapirfonden herefter skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, skulle gevinst og tab beskattes hos de danske investorer efter aktieavancebeskatningslovens § 19.
Vedrører: Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 6 og 8
Et kreditforeningslån optaget til brug ved opførelse af et stuehus på en landbrugsejendom blev under visse betingelser ikke anset for omfattet af reglerne om sikkerhedsstillelse for gæld i henhold til Virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, jf. stk. 8.
Vedrører: Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Ligningsloven § 9
Et ejendomsselskab købte en ejendom til en konsulent, der var tilknyttet ejendomsselskabet. Ejendomsselskabet solgte ejendommen videre til konsulenten til samme pris, som ejendomsselskabet havde købt ejendommen for, uanset at ejendommen var steget i værdi i ejendomsselskabets ejertid. Ejendomsselskabets direktør pådrog sig i den forbindelse et erstatningsansvar på 1,5 mio. kr. over for ejendomsselskabet. Spørgsmålet var, om direktøren kunne fratrække erstatningen som et driftstab.
Landsretten henviste til direktørens egen forklaring, der var støttet af de øvrige forklaringer i sagen, hvorefter erhvervelsen af ejendommen var usædvanlig, idet formålet med købet ikke var at videresælge ejendommen med fortjeneste, men derimod at erhverve den til brug for konsulenten som privatbolig, således at denne kunne erhverve ejendommen for samme pris, som ejendomsselskabet havde betalt. En sådan konstruktion - køb af ejendom uden gevinstmulighed - kunne ikke anses som led i ejendomsselskabets normale drift. Uanset oplysninger om konsulentens indtægtsskabende indsats for ejendomsselskabet, fandt landsretten det heller ikke godtgjort, at transaktionen i øvrigt blev gennemført for at sikre ejendomsselskabets fremtidige skattepligtige indkomst.
På den baggrund var den erstatning, direktøren havde betalt, ikke et udslag af en normal eller naturlig risiko forbundet med hans virke som direktør i ejendomsselskabet og dermed ikke en udgift, der kunne anses afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde hans indkomst som direktør. Landsretten tiltrådte derfor, at direktøren ikke havde fradragsret for erstatningen. (Stadfæstelse af SKM2015.216.BR ).
Vedrører: Momslovens § 37. Kildeskatteloven § 46, stk. 1 og § 69, stk. 1
Sagen drejede sig om, hvorvidt SKAT med rette havde nægtet skatteyderen, der drev rengøringsvirksomhed, fradrag for indgående moms på fakturaer udstedt af underleverandører af rengøringsydelser, og hvorvidt skatteyderen hæftede for ikke-indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Retten fandt, at der var rejst sådan tvivl om de udstedte fakturaers realitet, at skatteyderen ikke alene ved fremlæggelsen af fakturaerne havde løftet bevisbyrden for, at underleverandørerne havde leveret ydelser til skatteyderen, der berettiger til et fradrag efter momslovens § 37.
Retten lagde herved bl.a. vægt på, at skatteyderen ikke kunne fremlægge samarbejdsaftaler, korrespondance eller anden dokumentation for kontakt med underleverandørerne, timesedler, eller nærmere oplysning om arten og omfanget af det udførte arbejde, ejerne af underleverandørerne eller de medarbejdere, der udførte rengøringsopgaverne, selv om samarbejdet strakte sig over en længere periode.
Da skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at arbejdet var udført af underleverandørerne, og da arbejdet ikke kunne være udført af hovedanpartshaveren selv, lagde retten endvidere til grund, at skatteyderen havde yderligere ansatte, der ikke var indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for. Herefter, og da der ikke forelå oplysninger om, at skatteyderen ikke havde handlet forsømmeligt ved at undlade at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, fandt retten det berettiget, at skattemyndighederne havde anset skatteyderen for indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for ansatte udover det selvangivne.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Vedrører: Retsplejeloven § 226 Kursgevinstloven § 25 og § 33 (begge dagældende)
Sagen angik den skattemæssige værdiansættelse i 2008 af et selskabs virksomhedsobligationer i fremmed valuta efter lagerprincippet i den dagældende kursgevinstlovs § 25, stk. 2, jf. § 33. Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt SKAT var berettiget til at fastsætte kursen skønsmæssigt, og i givet fald, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn.
Byretten henviste sagen til behandling ved landsretten som 1. instans med henvisning til, at det var et principielt spørgsmål, hvorvidt de helt særlige forhold på markedet i efteråret 2008 efter krakket i Lehmann Brothers og den helt særlige kreditkrise kan påvirke lovfortolkningen, og da på hvilken måde. Østre Landsret afviste imidlertid at behandle sagen som 1. instans, da betingelserne for henvisning i retsplejelovens § 226, stk. 1, ikke fandtes opfyldt.
Højesteret fandt - i modsætning til landsretten - at betingelserne for henvisning var opfyldt, fordi sagen rejste et principielt spørgsmål om, hvilke principper der gælder for værdiansættelsen af obligationsgæld efter lagerprincippet i den dagældende kursgevinstlovs § 25, stk. 2, jf. § 33, stk. 1, og at afklaringen af dette spørgsmål måtte antages at have generel betydning for retsanvendelsen.
Vedrører: Den Juridiske Vejledning 2015-2 A.A.11.2.2
I en sag, hvor den materielle skattesag verserede ved Skatteankestyrelsen, var der tvist om formuleringen af et spørgetema.
Landsretten udtalte, at det af forarbejderne til lov nr. 737/2014 fremgik, at der med den gennemførte revision af reglerne om syn og skøn var tilsigtet en friere adgang for parterne til at stille spørgsmål til skønsmanden, således at det i stedet blev overladt til retten efterfølgende at vurdere både spørgsmål og svar, herunder relevansen af spørgsmålene som led i den almindelige bevisvurdering af den foreliggende tvist.
Efter lovændringen i 2014 skulle retten fastsætte en overordnet ramme for skønsforretningen. I overensstemmelse hermed kunne retten efter retsplejelovens § 197, stk. 2, kun afvise spørgsmål, som var uden for skønsmandens faglige kompetence eller afgørelsen om foretagelse af syn og skøn, som skønnedes at være åbenbart overflødige, jf. retsplejelovens § 341, eller som på utilbørlig måde forsøgte at lede skønsmanden i en bestemt retning, eller som forudsatte, at skønsmanden tog stilling til spørgsmål, som det var op til retten at tage stilling til.
Landsretten fandt herefter, at to afsnit, hvoraf det fremgik, at parterne var enige om et aktuelt forhold, hvor enigheden var bestridt, skulle udgå af skønstemaet.
Herudover fandt landsretten ikke grundlag for i medfør af retsplejelovens § 197 at afvise øvrige dele af spørgetemaet, hvorved landsretten navnlig bemærkede, at de i øvrigt omtvistede passager ikke på utilbørlig måde fandtes at forsøge at lede skønsmændene i en bestemt retning.
SKM2016.8.ØLR Straffesag - registreringsafgift - momssvig - bilimport - fiktive selskaber | Vedrører: Straffeloven § 289. Registreringsafgiftsloven § 27. Momsloven § 81 T var tiltalt for som direktør og daglig leder af et anpartsselskab forsætligt at have afgivet urigtige oplysninger om registreringsafgiftsgrundlaget for en lang række biler og momssvig i forbindelse hermed. T havde sammen med andre stiftet nogle fiktive selskaber, der importerede biler og fremlagde ved afgiftsberigtigelsen hos SKAT en række dokumenter, hvorefter bilerne skulle være købt gennem et spansk selskab. Det spanske selskab var fiktivt eller uden reel indhold. Formålet med at udfærdige og gøre brug af de spanske købs- og salgsdokumenter var alene at give urigtige oplysninger om bilernes værdi dels i forhold til beregning af registreringsafgift og dels i forhold til momspligten. Han havde derved unddraget for 8.860.944 kr. i registreringsafgift og 6.876.201 kr. i moms. T forklarede at han ikke var særlig kyndig udi bilbranchen. Han havde ikke noget specialkundskab til registreringsafgift. Han huskede ikke et spansk selskab. Det var ikke hans underskrifter på afgiftsanmeldelserne m.m. og han husker ikke noget om det. Byretten fandt bevist, at T havde forsæt til momssvig og svig med registreringsafgift. T idømtes ubetinget fængsel i 3 år, tillægsbøde på 5 mio. kr. samt erstatningspligt på 14.948.950,50 kr. Der blev herved lagt vægt på den systematiske afgiftsunddragelse via selskaber stiftet til lejligheden og som efterfølgende var gået konkurs uden aktiver, og på at fortjenesten var delt nogenlunde ligeligt mellem T og medtiltalte. Landsretten stadfæstede byretsdommen med den ændring, at fængselsstraffen forhøjedes til 4 år og byrettens bestemmelse om erstatning udgik. Fængselsstraffen forhøjedes, under hensyn til størrelsen af det samlede unddragne beløb, at T måtte anses for at være en af hovedmændene bag unddragelserne samt at T relativt kort tid før gerningstidspunktet i indeværende sag var idømt en langvarig fængselsstraf for berigelseskriminalitet. |
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 04-02-2016 dom i T-287/11 Statsstøtte Heitkamp BauHolding mod Kommissionen
Toldunion
Statsstøtte – tysk skattelovgivning om fremførsel af underskud til fremtidige skatteår (Sanierungsklausel) – afgørelse, der erklærer støtten uforenelig med det indre marked – annullationssøgsmål – individuelt berørt – formaliteten – begrebet statsstøtte – selektiv karakter – skattesystemets karakter og opbygning
Tidligere dokument: T-287/11 Statsstøtte Heitkamp BauHolding mod Kommissionen - DomDen 04-02-2016 dom i T-620/11 Statsstøtte GFKL Financial Services mod Kommissionen
Toldunion
Statsstøtte – tysk skattelovgivning om fremførsel af underskud til fremtidige skatteår (Sanierungsklausel) – afgørelse, der erklærer støtten uforenelig med det indre marked – annullationssøgsmål – individuelt berørt – formaliteten – begrebet statsstøtte – selektiv karakter – skattesystemets karakter og opbygning – offentlige midler – begrundelsespligt – berettiget forventning
Tidligere dokument: T-620/11 Statsstøtte GFKL Financial Services mod Kommissionen - Dom
Bilag 21 |
Spm. 1 |
Bilag 79 | Henvendelse af 30/12-15 fra Lars Brink, Lemming vedrørende restanceinddrivelse i bagervirksomheder |
Bilag 80 |
Bilag 81 | Henvendelse af 8/1-16 fra AK Frem om "Hvor bliver foreningernes støtte kroner af?" |
Spm. 136 |
Spm. 137 |
Spm. 143 |
Spm. 144 |
Spm. 162 |
Spm. 165 |
Spm. 166 |
Spm. 167 |
Spm. 168 | Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 8/1-2016 fra AK Frem, til skatteministeren Svar |
Spm. 169 |
Spm. J |