Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. to nye styresignaler fra SKAT. Det ene beskriver, hvilke selskaber der i en nærmere beskrevet situation vil kunne anvende hinandens underskud fra før en omstrukturering. Det andet oplyser at kapitalafkastsatsen for 2015 er 1 pct.
God fornøjelse med læsningen!
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
European Taxation: 8 - 2015
Udkast til styresignal om anvendelse af underskud ved afbrydelse af sambeskatning ved omstrukturering
Udkast til styresignal om subsambeskatningskreds
Udkast til styresignal om international sambeskatning
Styresignal vedrørende ikrafttræden af det genindførte enhedsprincip
SKATs rentebetalinger skal følge det finansielle klima
Styresignaler
Anvendelse af underskud ved afbrydelse af sambeskatning ved skattefri omstrukturering - styresignal
Kapitalafkastsatsen for 2015
Domme
Maskeret udbytte - udgifter - eneanpartshavers private bil
Skønsmæssig forhøjelse - indsætninger på bankkonto
Skønsmæssig forhøjelse - negativt privatforbrug - bidrag fra nærtstående
Arbejdsmarkedsbidrag - sygedagpenge og førtidspension - ATP og SUPP - egne bidrag
Ikke offentliggjorte afgørelser
Nyt fra EU-Domstolen
1 ny sag
Nyt fra andre lande og organisationer
Bundesministerium der Finanzen, Tyskland
VERO Skat, Finland
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20150817' AND [SkatteraadChanged] <= '20150823') OR ([LSRChanged] >= '20150817' AND [LSRChanged] <= '20150823') OR ([ByretChanged] >= '20150817' AND [ByretChanged] <= '20150823') OR ([LandsretChanged] >= '20150817' AND [LandsretChanged] <= '20150823') OR ([HojesteretChanged] >= '20150817' AND [HojesteretChanged] <= '20150823')) ORDER BY AppelId DESC
European Taxation (ET)I denne udgave:
|
FSR - danske revisorerFSR er enig i, at selskaberne A, 1, og 2 i det i udkastet anførte eksempel fortsat kan anvende hinandens fremførte underskud efter B’s fusion med Y. Efter vores opfattelse følger dette allerede af ordlyden af SEL § 31, stk. 2, 10. pkt., der stiller to betingelser for modregning af et selskabs underskud fra tidligere indkomstår, i overskud i et senere indkomstår, i et sambeskattet selskab:
Begge disse betingelser er opfyldt i det anførte eksempel, og derfor vil A, 1 og 2 i det anførte eksempel fortsat kunne anvende hinandens underskud efter fusionen. Endvidere er det FSRs opfattelse, at der i udkastet lægges for meget vægt på begrebet ”subsambeskatning”, og at det bør fremgå mere klart, at det afgørende for, hvorvidt sambeskatningen mellem de tre selskaber afbrydes eller består, er hvorvidt A igennem hele fusionsåret bevarer kontrollem med 1 og 2 i henhold til SEL § 31C. FSR skal afslutningsvis udtrykke tilfredshed med, at SKAT med udkastene til styresignalerne H147-15 til H151-15 offentliggør sin holdning til en række problemstillinger, der ikke ses specifikt afklaret i praksis. De nævnte styresignaler er alle foranlediget af implementeringen af DIAS-systemet, men udsendelsen af styresignalerne bør give SKAT anledning til at overveje i højere grad end hidtil at anvende udsendelse af styresignaler, når man ønsker at fastlægge eller udmelde en administrativ praksis inden for et væsentligt område, hvor der endnu ikke er fastlagt nogen praksis af Landsskatteretten eller domstolene. |
FSR - danske revisorerUdkast til styresignal om subsambeskatningskreds FSR er enige i, at datterselskaber udgør en subsambeskatningskreds i en ny koncern i relation til underskud hidrørende fra sambeskatning i den sælgende koncern, selvom selskaberne overdrages til den nye koncern på baggrund af forskellige dispositioner, når blot sambeskatningen mellem selskaberne ikke afbrydes. SKAT anfører hertil, at det afgørende er samtidighed, og at eftersom dispositionerne med overdragelsen af B og C i eksemplet foregår samme dag, anses sambeskatningen mellem B og C ikke for at være afbrudt. Da overdragelsen af B i eksemplet sker ved en grenspaltning kan anvendelsen af ordene ”dispositionerne foregår samme dag” efter FSR’s opfattelse give anledning til misforståelser og uklarhed. Ved fusioner og spaltninger opereres vanligvis med 3 relevante datoer, nemlig (i) den selskabsretlige fusions/spaltningsdato, (ii) den skattemæssige fusions/spaltningsdato, og (iii) den selskabsretlige vedtagelsesdato. Ved almindeligt salg af et selskab opereres almindeligvis med to relevante datoer, nemlig (i) aftale/underskriftdatoen og (ii) datoen for købers erhvervelse af kontrollen med selskabet (ofte benævnt ”closingdatoen”). FSR henstiller til, at det klargøres i styresignalet hvilken af disse datoer, der er afgørende for at bevare subsambeskatningen mellem B og C. |
FSR - danske revisorerUdkast til styresignal om international sambeskatning Det anføres i udkastets afsnit 2, at styresignalet (bl.a.) vedrører den situation, hvor et selskab (i udkastet benævnt som ”A”) indgår som datterselskab i en international sambeskatning i en del af indkomståret, hvorefter datterselskabet udgår af sambeskatningen og bliver moderselskab for et eller flere udenlandske selskaber i resten af indkomståret. FSR forstår udkastet, som at det er SKATs opfattelse, at A’s til- eller fravalg af international sambeskatning for delperiode 2 ingen konsekvenser har for den sælgende koncern for delperiode 1. Hvis den sælgende koncern ikke havde valgt international sambeskatning, bliver den derfor ikke ”påtvunget” dette i tilfælde af, at A for delperiode 2 vælger international sambeskatning. Hvis den sælgende koncern omvendt har valgt international sambeskatning, men A for delperiode 2 ikke ønsker international sambeskatning, bliver den sælgende koncerns internationale sambeskatning heller ikke afbrudt heraf. FSR har bedt SKAT bekræfte dette. |
FSR - danske revisorerStyresignal vedrørende ikrafttræden af det genindførte enhedsprincip FSR konstaterer med tilfredshed, at SKAT anlægger en fortolkning af ikrafttrædelsesbestemmelserne vedrørende genindførelsen af enhedsprincippet, der medfører, at det ikke har konsekvenser for fremførsel af underskud ved skattefri omstrukturering inden for en sambeskatningskreds at, et af de i omstruktureringen deltagende selskaber, forud for den 1. juli 2012 har deltaget i en skattefri omstrukturering med et selskab uden for sambeskatningskredsen. Derved stilles koncernen ikke ringere i relation til fremførsel af underskud ved gennemførelse af den skattefri omstrukturering end ved ikke at gennemføre omstruktureringen. Det er således kun, hvis der efter den 1. juli 2012 vedtages en skattefri omstrukturering med deltagelse af en ekstern part, at underskudsfremførslen i en koncern berøres. Det er dog FSR’s opfattelse, at denne konklusion bør præciseres allerede i det indledende resumé, der efterfølgende underbygges med gennemgangen af regelgrundlaget og den anførte eksempler. |
PwCSKATs rentebetalinger skal følge det finansielle klima Lovforslag om maksimum på skattekontoen og ændring af rentetillæg for selskabers acontoskat og afregning af indkomstskat. |
Vedrører: Selskabsskatteloven § 31, stk. 2, 10. pkt.
Styresignalet beskriver, hvilke selskaber der i en nærmere beskrevet situation vil kunne anvende hinandens underskud fra før en omstrukturering.
Vedrører: Virksomhedsskatteloven § 9 Lov nr. 1354 af 21. december 2012 § 20
Kapitalafkastsatsen for 2015 er 1 pct.
Vedrører: Ligningsloven § 16A
Sagen omhandlede, hvorvidt det forhold, at et selskab havde afholdt alle udgifter til en af eneanpartshaveren privatejet bil, medførte, at eneanpartshaveren skulle beskattes heraf som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.
Retten fandt, at allerede fordi eneanpartshaveren ikke havde godtgjort, at der mellem eneanpartshaveren og selskabet var indgået en juridisk bindende aftale om, at eneanpartshaveren skulle stille sin bil til rådighed for selskabet, mod at selskabet afholdt alle udgifter til bilen, var der ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes afgørelse i sagen. Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Vedrører: Statsskatteloven § 4
Sagen drejede sig om en skatteyder, hvis skattepligtige indkomst for 2007, 2008 og 2009 var blevet forhøjet skønsmæssigt af skattemyndighederne på baggrund af en række indsætninger på skatteyderens bankkonto.
Til støtte for at indsætningerne ikke var skattepligtige, gjorde skatteyderen gældende, at størstedelen af indsætningerne udgjorde tilbagebetaling af lån, som skatteyderen havde ydet forskellige bekendte. Skatteyderen gjorde endvidere gældende, at en indsætning på kr. 150.000,- udgjorde tilbagebetaling af en udbetaling, som skatteyderen havde erlagt i en ejendomshandel, der ikke blev gennemført.
Retten konstaterede indledningsvist, at det fremgik af skatteyderens kontoudtog, at en række af indsætningerne kom fra andre personer og selskaber, end dem skatteyderen gjorde gældende var låntagere. Da der endvidere ikke var fremlagt lånedokumenter eller dokumenter med oplysninger om den ovenfor nævnte ejendomshandel, tiltrådte retten, at indsætningerne var skattepligtige efter statsskattelovens § 4. De under sagen afgivne vidneforklaringer kunne ikke føre til et andet resultat. I rettens bevisvurdering indgik det endvidere, at skatteyderen først på et sent tidspunkt i sagens forløb havde gjort gældende, at indsætningerne udgjorde tilbagebetaling af lån.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Vedrører: Statsskatteloven § 4
Sagen drejede sig om, hvorvidt SKAT var berettiget til skønsmæssigt at forhøje sagsøgerens indkomst for indkomstårene 2009, 2010 og 2011, som følge af negativt privatforbrug.
Retten fandt ikke, at sagsøgeren og samleveren alene ved deres forklaringer om, at de i fællesskab havde afholdt udgifter til den fælles husholdning, herunder at samleveren ved kontantbetalinger hidrørende fra sit selvstændige erhverv havde afholdt forskellige udgifter til husstanden, havde løftet bevisbyrden for, at samleveren havde bidraget til privatforbruget.
Retten fandt heller ikke, at sagsøgeren havde ført tilstrækkelig bevis for i hvilket omfang hendes far, der efter det oplyste havde boet hos sagsøgeren i perioden fra 1. oktober 2010 til 1. maj 2012, havde bidraget til husstandens udgifter.
Blandt andet på denne baggrund, og da forhøjelserne for indkomståret 2009 på tidspunktet for SKATs varsling den 4. juli 2012 ikke var forældet, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fandt retten, at SKAT havde været berettiget til at foretage de skønsmæssige forhøjelser som sket.
Som følge heraf, og da det ikke var godtgjort, at de skønsmæssige ansættelser var åbenbart urimelige eller udøvet på et forkert grundlag, tog retten Skatteministeriets påstand til følge.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Vedrører: Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1, nr. 4
Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren var arbejdsmarkedsbidragspligtig af egne bidrag til ATP og SUPP (supplerende arbejdsmarkedspension) hidrørende fra udbetalinger af sygedagpenge og førtidspension.
Byretten fastslog, at arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 4, indeholdt hjemmel til at medregne sagsøgerens egne bidrag til ATP og SUPP ved opgørelsen af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget. Byretten fastslog endvidere, at dette resultat støttedes af forarbejderne til den tidligere gældende arbejdsmarkedsfondslovs § 8, stk. 1, litra f.
Byretssagen blev behandlet under medvirken af tre dommere.
Journalnr: 13/0115046
Løn i udlandet, befordring mm.
Klagen vedrører beskatning af løn i udlandet, fradrag for befordring mm. Ekstraordinær genoptagelse. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 30-06-2015
Journalnr: 14/0181902
Befordringsfradrag
Klagen vedrører nedsættelse af befordringsfradrag. Landsskatteretten godkender fradrag som selvangivet.
Afsagt: 13-07-2015
Journalnr: 12/0190772
Fradrag for renteudgifter og tilskud vedrørende samme
Sagen vedrører nægtet fradrag for renteudgifter og beskatning af tilskud til renteudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-07-2015
Journalnr: 12/0190773
Fradrag for renteudgifter og tilskud vedrørende samme
Sagen vedrører nægtet fradrag for renteudgifter og beskatning af tilskud til renteudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-07-2015
Journalnr: 13/0074588
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud mv. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud mv. i virksomhedsordningen
Afsagt: 14-07-2015
Journalnr: 13/0237601
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-07-2015
Journalnr: 13/134958491
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelsen.
Afsagt: 14-07-2015
Journalnr: 13/0030085
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-06-2015
Journalnr: 13/0200033
Skat af fri sommerbolig
Klagen vedrører beskatning af fri sommerbolig. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 13-07-2015
Journalnr: 12/0190975
Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 06-07-2015
Journalnr: 14/2415238
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-07-2015
Journalnr: 15/1631865
Sømandsbeskatning
Klagen vedrører refusion af skat efter sømandsbeskatningslovens § 10. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-07-2015
Skal TEUF’s bestemmelser om fri bevægelighed fortolkes således, at de er til hinder for en national ordning, hvorefter en unionsborger, der bor i Spanien, og hvis arbejdsindkomst for cirka 60 procents vedkommende beskattes af Nederlandene og for cirka 40 procents vedkommende af Schweiz, ikke kan fradrage sin negative indtægt af sin ejerbolig til personligt brug i Spanien i den arbejdsindkomst, som beskattes af Nederlandene, heller ikke såfremt han i bopælsstaten Spanien har så lav en indkomst... |
Bekendtgørelse af lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven)
Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, momsloven og skattekontrolloven (Ophævelse af hjemmel til kontrol af udendørs byggeaktivitet på privat grund m.v. - Retssikkerhedspakke I)
Oprettelsesdato: 18-08-2015
Høringsfrist: 14-09-2015
Bilag 7 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Bilag 4 |
Bilag 8 |
Spm. 7 |
Bilag 21 |
Bilag 22 |
Spm. 15 |
Spm. 23 |
Spm. 24 |
Spm. 25 |
Spm. 26 |
Spm. S 43 |
Spm. S 46 |
Spm. A |
Spm. B |
Spm. C |
Spm. D |