SkatteMails

SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20161114' AND [SkatteraadChanged] <= '20161120') OR ([LSRChanged] >= '20161114' AND [LSRChanged] <= '20161120') OR ([ByretChanged] >= '20161114' AND [ByretChanged] <= '20161120') OR ([LandsretChanged] >= '20161114' AND [LandsretChanged] <= '20161120') OR ([HojesteretChanged] >= '20161114' AND [HojesteretChanged] <= '20161120')) ORDER BY AppelId DESC

Angivelsesfrister den kommende uge

Dato	Angivelse	Periode
25-11-2016	Moms i 2016	Moms for oktober måned 2016
25-11-2016	EU-salg uden moms/DK-VIES i 2016	Oktober måned 2016

Indholdsfortegnelse

Artikler og interessante links

BDO

Anden rate af acontoskatten for selskaber

Mandag den 21/11 2016 er sidste rettidige betalingsdag for den anden halvdel af acontoskatten for selskaber i 2016. Hvis der er udsigt til restskat, kan der indbetales ekstra, men de fleste vil nok vente.

BDO

Skattefradrag for bidrag til julehjælp

Flere steder i landet laves der i øjeblikket indsamlinger til julehjælp til familier med få midler. Donationer til sådanne formål er fradragsberettigede, hvis du giver til en godkendt organisation og oplyser dit personnummer.

BDO

Giv ikke gavekort som julegave til personalet

Det er højtid for overvejelser omkring årets julegave til medarbejderne. I mange virksomheder vil man helst bare give et gavekort, men det er en dårlig idé. Gavekort kan nemlig ikke gives skattefrit. De sidestilles med pengeløn.

BDO

Bøder til arbejdsgivere for manglende eIndkomst-indberetning

Arbejdsgivere skal indberette mange oplysninger til SKAT omkring deres medarbejdere. Blandt andet om løn, arbejdssteder, skattefrie godtgørelser og personalegoder. Og gør de ikke det, vanker der bøder.

Beierholm

Selvstændigt erhvervsdrivendes fradrag for udgifter til parkering

I det offentliggjorte udkast til styresignal af 30. september 2016 omhandlende den skattemæssige behandling af parkeringsudgifter for lønmodtagere, der samtidig får skattefri kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel, var der anført følgende for de selvstændigt erhvervsdrivende:

Beierholm

Rentefradragsbegrænsning SEL 11B

Reglerne om rentefradragsbegrænsning omfatter:

Dansk Revision

Restskat for indkomståret 2015 og 2. rate aconto selskabsskat for indkomståret 2016

Selskaberne skal senest den 21. november 2016 betale eventuel restskat for indkomståret 2015 og betale 2. rate aconto selskabsskat for indkomståret 2016. Derudover kan selskaberne samme dag også overveje betaling af frivillig aconto selskabsskat for indkomståret 2016.

Deloitte

Ændrede indkomstforhold i forhold til betalt forskudsskat

Forventes der væsentlige ændringer i forhold til forskudsopgørelse er der risiko for, at der skal betales en væsentlig restskat samt ikke fradragsberettigede renter.

Deloitte

Forskudsopgørelsen er klar i dag

Skat åbner for adgangen til forskudsopgørelsen for 2017.

Deloitte

Generationsskifte

Det er under visse omstændigheder muligt at overdrage en virksomhed med succession. En af betingelserne er, at der drives en reel virksomhed.

Deloitte

Skattefri befordringsgodtgørelse og parkering

Så er sidste punktum sat i føjletonen om parkeringsudgifter og skattefri befordringsgodtgørelse

Deloitte

Benyt håndværkerfradraget ved kloakarbejder på egen grund

Som følge af udfordringer med skybrud og oversvømmelser har de fleste kommuner vedtaget spildevandsplaner, der er ensbetydende med anlægning af tostrengede kloak-systemer, der skal separere regnvand og spildevand.

EC Tax Review

The European Cooperation Project, Tax & Sovereignty

Authors: Henk van Arendonk, Emeritus Professor of Tax Law at the Erasmus University Rotterdam.

EC Tax Review

Tax Policy: Trends in the Allocation of Powers Between the Union and Its Member States

Over the last twenty-five years, the picture of European tax law has changed significantly. While the European Economic Community (EEC) had largely harmonized indirect taxes already, the law of direct taxation had not realized any substantial influence of EEC law before the 1990 Directives entered into force. With a turbulent start in the mid-1990s, the Court of Justice has reshaped income taxation of cross-border activities and investment by activating the fundamental freedoms. Further developments brought about additional waves of intra-European Union (EU) tax neutrality – joint efforts to combat unfair tax competition, to improve cross-border administrative assistance and to counter Base erosion and profit shifting (BEPS).

EC Tax Review

The Impact of European Union Law on the Interaction of Members States? Sovereign Powers in the Policy Fields of Social Protection and Personal Income Tax Benefits

In almost all Member States social security benefits are financed by a mix of social security contributions and taxes, albeit with great differences between the Member States regarding the share and the design of each of these methods of financing. As to the benefits, social benefits are traditionally defined by the various social security branches. But sometimes tax systems provide for certain advantages with a social goal, such as tax reductions for children or for disability. In all these cases Member States conduct their social policy partly through tax measures.

EC Tax Review

Harmonization and Coordination of Corporate Taxes in the European Union

An harmonized European Union (EU) corporate income tax – i.e. a traditional tax aimed at raising resources for a common fiscal policy – is not attainable in the short-term: the Treaty unanimity rule is an obstacle and the priority is constituted by the (unresolved) EU fiscal architecture. However the coordination of corporate taxes can prevent negative tax externalities at EU level and operates along three ‘dimensions’. The first dimension is defined as ‘intra-EU’ and attains to intra-State mobility of persons and capital among different Member States but within the boundaries of the EU. The second dimension is defined as ‘EU-inbound’ and refers to the policies of the EU as a whole vis-à-vis non-EU investors. The third dimension is defined as ‘EU-outbound’ and refers to the policies of the EU as a whole in respect to EU investors (i.e. investors based in a Member State) and operating outside of the EU. The intra-EU dimension belongs to the traditional aquis communautaire in corporate tax matters, while ‘EU-inbound’ and ‘EU-outbound’ dimensions are emerging from recent EU initiatives as they relate to the shifting of profits across borders. So the EU coordination of corporate taxes is faced now with policies based on the OECD BEPS project which might crystallize in binding legislation either at EU or national level. The article describes this process by relying on a few preliminary concepts, such as tax competition, tax convergence and enhanced cooperation

EC Tax Review

Tax Sovereignty, Tax Competition and the Base Erosion and Profit Shifting Concept of Permanent Establishment

Through a normative and critical analysis, this article aims to study the new concept of Permanent Establishment (PE) suggested in the BEPS Report on Action 7 (Preventing the artificial avoidance of PE status), which was built on proposals put forward in the G20/ OECD’s discussion drafts in the year of 2015. The new definition of PE is crucial in the international tax context, since it determines the right of a country to tax profits of non-residents as well as avoids situations of double taxation. Moreover, nowadays, the PE concept is both obsolete and not in line with the global and digital economy, which justifies our analysis.

EC Tax Review

Do State Aid Rules Still Allow European Union Member States to Claim Fiscal Sovereignty?

This contribution provides an overview of the European Union (EU)’s fiscal aid regime. State aid rules impacted national tax policy from the 1960s onwards, although awareness really grew at the end of the 1990s and then again in recent years (2014– 2016). The author places the European Commission’s May 2016 guidance notice on what state aid is meant to be in the context of taxation. He also touches upon the Commission’s June 2016 Staff Working Paper on tax rulings and provides a brief overview of state aid procedure. Next he reflects on how foreign tax rules might (not) affect the net amount of tax benefits that is to be retroactively recovered in case of a finding of unlawfully granted state aid. Special attention will be given to Member State fiscal sovereignty in relation to the adoption and use of anti-tax avoidance measures, such as transfer pricing adjustments.

EC Tax Review

Tax Transparency in the European Union Regarding Country by Country Reporting (BEPS Action 13)

One goal of the fight against aggressive tax planning is to improve tax transparency of the globalized activities of Multinational Entities (MNE). The OECD Action Plan No. 13 does not only recommend a unilateral implementation of a Country-by-Country- Reporting (CbCR), but also an additional implementation package composed of a Multilateral Competent Authority Agreement (MCAA) and bilateral agreements. In line with the Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) tax policy the European Union (EU) has already amended again the Council Directive 2011/16/EU (hereinafter ‘DAC 1’) by the Council Directive 2016/881/EU of 25 May 2016 (so-called DAC 4) implementing the OECD-CbCR-standard also on the EU-level. However, this action will respect, in general, the international tax secrecy (see Article 16 paragraph 4 DAC 1) as well as the business secrets of Article 17 paragraph 4 DAC 1. Furthermore, the EU commission has issued a proposal for a Directive amending Directive 2013/34/EU as regards disclosure of income tax information by certain undertakings and branches, COM (2016) 198 of 12 April 2016 (so-called Report on Income Tax Information – RITI). In contrast to DAC 4, the RITI will make the CbCR data public. This article will ask for legal consistency, a mismatch of legislative competence and the protection of business interests during the CbCR process.

EC Tax Review

BEPS Action 16: The Taxpayers? Right to an Effective Legal Remedy Under European Law in Cross-Border Situations

This article starts from the reasonable assumption that the implementation of the base erosion and profit shifting (BEPS) project increases legal uncertainty in tax matters. The shift from the isolated and bilateral exercise of taxing jurisdiction to international tax coordination in the framework of the BEPS project is not accompanied by a corresponding global convergence in the exercise of legal remedies, which remain confined to their national boundaries.

EC Tax Review

Customs Valuation and Transfer Pricing: ICC proposals

Intercompany transactions account for more than 60% of global trade value. In this article, one can easily understand that the concept of transfer pricing is a major issue in the determination of customs valuation. However, the relationship between transfer pricing and customs valuation is not easy to grasp. Basically, there is two different approaches of transfer pricing, the first one adopted by tax agencies, based on the OECD Transfer Pricing Guidelines and the second adopted by customs agencies, based on the WTO Customs valuation Agreement (CVA). From the business perspective, the divergence between the two taxation regimes is an obstacle to the liberalization of trade and inhibits international development for companies. On another hand, the International Chamber of Commerce (ICC) strongly believes that the WTO CVA and the use of OECD guidelines are enough to settle the issue of customs valuation and transfer pricing. However, ICC specifies that tax and customs approaches of intercompany transactions should converge to the same value. In this goal, ICC published a policy statement in 2012, which has been integrated in the WCO guidelines. This statement, based on the harmonization of the current rules, contains several additional options to derive customs value. Also we can regret that the Union Customs Code (UCC) does not contain any evolution from a transfer pricing perspective but contains some negatives changes regarding custom valuation. Also, the opportunity of the WCO Free Trade Agreement (FTA) should be taken to move forward on this issue.

Folketingets Ombudsmand

2016-42. Afgørelse om aktindsigt i lovgivningssag skal træffes af det ministerium, som sagen hører under

En journalist anmodede Nationalbanken om aktindsigt i Nationalbankens korrespondance med Skatteministeriet og to andre ministerier om SKATs ejendomsvurderinger.

Nationalbanken anså bl.a. nogle dokumenter om en strategisk arbejdsgruppe under Skatteministeriet for at være omfattet af anmodningen. På baggrund af Skatteministeriets oplysning om, at dokumenterne også indgik i ministeriets sag om forberedelse af en ny ejendomsvurderingslov, overlod Nationalbanken det til ministeriet at træffe afgørelse.

Skatteministeriet undtog alle dokumenter i sagen om den strategiske arbejdsgruppe og aktlisten, der hørte til sagen, fra aktindsigt, under henvisning til at retten til aktindsigt efter offentlighedslovens § 20 ikke omfatter lovgivningssager, og at retsvirkningen af § 20 er, at alle sagens dokumenter er undtaget.

Journalisten klagede herefter til ombudsmanden over begge afgørelser.

Ombudsmanden kunne ikke kritisere, at Nationalbanken havde overladt det til ministeriet at træffe afgørelse i forhold til disse dokumenter. Ombudsmanden henviste til, at offentlighedslovens § 36, stk. 1 – trods ordlyden – på baggrund af forarbejderne må forstås sådan, at kompetencen til at træffe afgørelse i aktindsigtssager om lovgivning ligger hos det ministerium, som har ansvaret for lovgivningssagen.

Ombudsmanden fandt heller ikke grundlag for at kritisere, at Skatteministeriet havde anset hele sagen om den strategiske arbejdsgruppe for at være en del af ministeriets overordnede lovgivningssag om en ny vurderingslov og på den baggrund havde undtaget alle sagens dokumenter og aktlisten fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 20. Ombudsmanden bemærkede bl.a., at det afgørende for anvendelsen af § 20 ikke er, på hvilken sag et dokument er journaliseret, men om dokumentet rent faktisk kan henregnes til en lovgivningssag.

(Sag nr. 16/02340 og sag nr. 16/02433)

FSR - danske revisorer

Høring af forslag til lov om ændring af udlændingeloven og kildeskatteloven

FSR – danske revisorer har afgivet bemærkning til forslagets § 2 om europæiske forskningsinfrastrukturkonsortiers anvendelse af skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere m.v.

Det er FSRs opfattelse, at andre danske faste driftssteder af svenske selskaber har samme udfordringer som europæiske forskningsinfrastrukturkonsortier i forhold til forskerskatteordningens krav om udelukkende dansk beskatningsret til lønnen, når medarbejderen bor i Danmark. Da lovforslaget ikke tager højde for disse personer, sker der er en forskelsbehandling, som efter FSRs opfattelse ikke er rimelig.

FSR anbefaler derfor, at den foreslåede ændring til værnsreglen ændres, således at den også gælder for personer, hvor Danmark har beskatningsretten til mindst 75 % af lønnen.

FSR - danske revisorer

Høring af lovforslag om ophævelse af fondes adgang til fradrag for ikke-almennyttige uddelinger

FSR bemærker at det er hensigtsmæssigt, at bringe de danske regler i overensstemmelse med EU-retten. Det er dog FSRs opfattelse, at fremgangsmåden, hvorefter adgangen til fradrag for alle ikke almennyttige uddelinger ophæves, mod at modtagere alene beskattes af 80 % af uddelingen, er for unuanceret og rammer fonds- og selskabsskattepligtige modtagere uforholdsmæssigt hårdt ift. andre modtagere. FSR foreslår derfor, at reglen justeres.

FSR finder det endvidere unødvendigt, at reglerne skal have virkning fra lovforslagets fremsættelse, henset til at problemstillingen har været kendt i mere end et år. Endvidere er det FSRs opfattelse, at overgangsreglen for flerårige uddelinger har tilbagevirkende kraft, hvilke er uhensigtsmæssigt, for så vidt angår de uddelinger, som en fond retligt har forpligtet sig til forud for lovforslagets fremsættelse. Derfor bør der som minimum indrømmes ret til omvalg mht. fradragstidspunktet for disse uddelinger.

Herudover giver lovforslaget adgang til, at fonde kan få fradrag for hidtil ikke-fradragsberettigede uddelinger for perioden fra og med indkomståret 2004 til og med 4. oktober 2016. FSR anmoder i den forbindelse Skatteministeriet om at bekræfte, at fonde i forbindelse med genoptagelse af et aktuelt indkomstår får adgang til at ændre både de pågældende års hensættelser til almennyttige formål og mulighed for at ændre disponering af efterfølgende års anvendelse af uddelinger og hensættelser mv.

FSR - danske revisorer

Høring af lovforslag om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (Retssikkerhedspakke II)

FSR finder det retssikkerhedsmæssigt bekymrende, at mange af ejendomsvurderingssagerne tvinges i vurderingsankenævnene med ministerens forslag, idet der ikke i ankenævnene ydes omkostningsgodtgørelse, da dette alene kan ske i vurderingssager ved Landsskatteretten.

Det anerkendes dog, at sagsbehandlingstiden for alle sager i Landsskatteretten er uacceptabel lang, hvilket udgør et væsentligt retssikkerhedsmæssigt problem for alle skatteydere. Ifølge FSR retfærdiggør dette dog ikke, at sager om fradrag for forbedringer i grundværdien ikke længere skal give mulighed for omkostningsgodtgørelse. Såfremt reglen fastholdes, bør der, ifølge FSR, som minimum indføres en lignende omkostningsgodtgørelsesløsning for disse sager.

Slutteligt konkluderer FSR, at lovforslaget i visse tilfælde rammer bredere end hensigten, idet forslaget rammer alle sager om vurdering af fast ejendom.

Intertax

Just a Notion of Aid: How (Not) to Create a Fiscal State Aid Doctrine

The European Commission’s review of over 1,000 tax rulings across the European Union (EU) has drawn a lot of attention in recent years, with the EUR 13 billion Apple decision as its pinnacle for now (moneywise).1 It led to heated discussions between EU and US politicians and officials, as the Commission ordered certain large US companies (as well as others) to pay taxes it considered due with regard to fiscal years that were considered settled before.

Intertax

Stateless Income, State Aid and the (Which') Arm's Length Principle

The arm’s length principle has a new function. When used by the European Union (EU) Commission for State aid control purposes, it is aimed at protecting a level playing field for all economic operators in the internal market, i.e. at protecting free competition, rather than at tax base protection or prevention of double taxation. In that function, it is part of competition law, rather than of tax law. It may, therefore, deviate from the traditional Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) understanding of that principle. The case law on which the Commission relies, is not very explicit, and it remains to be seen whether the EU Courts will endorse the Commission’s approach, but from a competition law perspective, that approach makes sense. Both from the Belgian excess profits scheme case and the Apple case, it transpires that the Commission is of the opinion that a company cannot have stateless income. A branch State cannot suffice by saying ‘not in my yard’ if that implies that real income is allocated into a tax void, disappearing for tax purposes into a physically non-existent head office.

Intertax

Cross-Border Financial Transactions and Arm's Length Interest Rates: A Two-Step Approach

Financial transactions between related parties are often scrutinized in tax audits. In order to analyse whether the conditions (transfer prices) underlying these transactions, in particular regarding intercompany loans, are appropriate from a tax point of view, they have to be in line with the arm’s length principle. Given this, there is a substantial burden for the taxpayer as there are no precise regulations on how the arm’s length prices are to be determined, neither on a national nor on an international level. Subject of this article is to discuss cross-border financial intra-group transactions by taking into account economic as well as administrative reasoning. Basing on this discussion, a two-step approach is developed which combines the two pillars by providing an indication on how arm’s length prices could be determined on the one hand while also focusing on administrative issues on the other hand. This two-step approach could be applied to any kind of financial transactions.

Intertax

Shortcomings in the European Union Merger Directive: Lessons for Future Harmonization

The European Union (EU) has recently demonstrated with the Anti-Tax Avoidance Directive (ATAD) that it can deliver harmonized measures in areas where controversies exist. With even further-reaching measures, such as the common consolidated corporate tax base (CCCTB) and the Financial Transaction Tax (FTT), (re)gaining momentum it is sensible to learn from the experiences with previous harmonization measures. One of them is the EU Merger Directive. This article will address five broad shortcomings that have been identified in this directive and conclusions will be drawn from them. The lessons to be learned from the EU Merger Directive – and those would apply to any future harmonization measure – are, amongst others, that the objective of the measure has to be defined razor sharp, that minimum harmonization measures may still lead to distortions among the Member States, and that it should be crystal clear on which foundations certain demarcations are made.

Intertax

The General Anti-Avoidance Rule: Its Expanding Role in International Taxation

This article discusses the role of and main justifications for general anti-avoidance rules (GAARs) in international taxation. It analyses whether or not a GAAR may be regarded as an international general principle of law taking into account the latest developments within international organizations, including some international courts, and domestic jurisdictions, and the Base erosion and profit shifting (BEPS)/Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) work. It also argues what type of GAAR or specific rules would fit more properly as a legal tool to counteract tax avoidance and its consequences.

Intertax

A Multilateral Instrument for Implementing Changes to Double Tax Treaties: Problems and Prospects

The Base Erosion and Profit Shifting (BEPS) package developed by the Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) and G20 countries along with developing countries includes a number of measures that, in order for the measures to become fully effective, require changes to be made to the tax treaties of the states involved in the project. As a renegotiation of the tax treaties on a treaty-by-treaty basis would take years, the OECD has initiated the development of a multilateral instrument intended to swiftly implement tax treaty changes agreed on as part of the BEPS Project. Negotiation of the instrument is currently going on and involves about 100 states. This article sets out to describe the background of the multilateral instrument and aims to discuss some difficulties that need to be overcome if the instrument is to become a reality. Furthermore, it aims to provide a high-level analysis of what the instrument may mean in the short and long term.

Intertax

Smartphones, Research and Development and Corporation Tax: Current Treatment and Future Possibilities

The object of this article is to summarize the parts of UK corporation tax law relevant to businesses that contribute to the research and development (R&D) of smartphones, and to propose future improvements. From 1 July 2016, English statute concerning the UK Patent Box regime mirrors the existing or expected requirements of all European Union (EU) Member States Patent Box laws and Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) standards, so the legal analysis is relevant to many other jurisdictions. The article then proposes some future corporation tax law enhancements relevant to lawmakers globally. These proposals require imagination, and aim to simultaneously encourage more R&D investment by businesses and increase the total long-term amount of corporate tax raised.

Intertax

How to Axe a Double Taxation Avoidance Agreement: Analysing Section 94A of the Indian Income Tax Act

Section 94-A of the Indian Income Tax Act, which allows the Indian government (the executive) to notify any jurisdiction, by having regard to the lack of effective exchange of information with it, as a notified jurisdictional area (NJA) has been a bone of contention in a recent ruling delivered by the Madras High Court in India in T. Rajkumar case where the sole section 94-A notification issued in the year 2013 declaring Cyprus as a NJA was challenged along-with impugning the constitutional validity of section 94-A itself, which arguably may lead to an unilateral treaty override, as in the case of India-Cyprus DTAA. Both the statutory instruments were however upheld by the high court, and important to this judicial determination was the affirmation of adherence of India to the theory of ‘dualism’. In this article the author revisits the said contentious statutory instruments with threadbare-pointed legal analysis of the said judgement and other concomitant law and policy issues, along-with examination of the possible reactionary dispute resolution approaches on the international legal plane for resolving the Double Taxation Avoidance Agreement (DTAA) issues, which are not ordinarily resolvable by the domestic courts.

Intertax

Equalization Levy: A New Perspective of E-Commerce Taxation

E-commerce has grown tremendously in the last few decades facilitating cross-border trade and commerce with a click of a mouse. This has given leverage to the multi-national enterprises to exponentially increase its revenue by shifting profits across jurisdictions. The disparity in tax treatment among the foreign players and their domestic counterparts has increased to a new high. The developing countries like India are losing their revenue which is eventually hindering the growth of digital industries in these countries. The old legal structures concerning international taxation are failing to keep a check on these digital transactions. Therefore, in order to stop this malpractice of profit shifting, India has enforced an equalization levy to tax the non-resident entities providing online specified services to the residents. UK and Australia also implemented the same in the nature of Diverted Profits Tax. This is in consonance with the Final Report 2015 of the BEPS Action Plans which formulated strategies to weed off the tax avoidance techniques adopted by the multinational enterprises.

Intertax

Thin Capitalization in Russia: Rules, Trends and Changes

This article explores the interpretation and practical application of current thin capitalization rules in Russia, as well as future changes in Russian tax law governing these rules.

Intertax

Report on the 2016 Conference Tax Treaty Case Law Around the Globe

Each year the international conference Tax Treaty Case Law Around the Globe provides a forum to discuss with outstanding experts of the relevant jurisdictions the most important and interesting tax treaty cases which recently have been decided all over the world. This article provides a report on the 2016 Tax Treaty Case Law Around the Globe conference held in the Netherlands at Tilburg University on 19–21 May 2016 and which covered seven main topic clusters: (1) Scope, tax treaty interpretation and residence; (2) Permanent establishment (PE); (3) Business profits and transfer pricing; (4) Labour income; (5) Beneficial ownership, royalties and capital gains; (6) Relief for double taxation and limitation on benefits (LOB); and (7) Non-discrimination, exchange of information and recovery.

OECD

Distinguishing between normal and excess returns for tax policy

This paper explores the practical challenges tax policy analysts face when trying to apply differential taxation to “normal” and “excess” returns. The distinction between these two elements is being increasingly used in tax policy. The problem is that there is no clear definition for a “normal” return.

PwC

Tjeklisten til selvangivelsen 2016 (for selskaber)

I lighed med tidligere år har vi udarbejdet en tjekliste til selvangivelsen for selskaber for indkomståret 2016. Tjeklisten er et hjælpeværktøj, som opstiller en lang række spørgsmål, der sikrer, at de nødvendige overvejelser i forbindelse med selvangivelsen bliver foretaget. Det gælder forhold, som er aktuelle hvert år, men tjeklisten hjælper også med at få særlige risici og nye regler med ind i selvangivelsesprocessen.

PwC

Nye retningslinjer i SKAT til sagsbehandlere på kontrol – er muligheden for at føle sig frem på vej i graven?

SKAT har for nylig udsendt en vejledning i, hvordan deres sagsbehandlere skal tilskære kontrolsager, så der sikres en mere ensartet og korrekt brug af reglerne.

PwC

Fondshåndbogen 2017

PwC udgiver hvert år en fondshåndbog, der stiller skarpt på praktiske udfordringer inden for regnskab, skat, afgifter og fondslovgivning for de danske fonde. Bogen beskriver bl.a. ny lovgivning, ledelsesvederlag, regnskabsudarbejdelse og aktuelle regler for fondsbeskatning og moms.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Styresignal: Værdiansættelse af forskellige skønsposter for selvstændigt erhvervsdrivende for indkomståret 2017

SKM2016.541.SKAT

Vedrører: Statsskatteloven § 4

SKAT har fastsat vejledende mindstesatser for handlendes forbrug af egne varer, privat andel af elektricitet, vand og varme samt bilforhandleres private anvendelse af biler.

Styresignal: Landbrug - vejledende satser for normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2017

SKM2016.539.SKAT

Vedrører: Statsskatteloven § 4 og § 6

SKAT har fastsat vejledende priser for normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2017. Satserne blev forelagt Skatterådet på mødet den 15. november 2016

Styresignal: Vejledende fremstillingspriser for pelsdyr og hjorte for indkomståret 2016

SKM2016.538.SKAT

Vedrører: Varelagerloven

SKAT har fastsat vejledende priser for pelsdyr og hjorte for indkomståret 2016. Satserne blev forelagt Skatterådet på mødet den 15. november 2016

Styresignal: Arbejdsgiverbetalt parkering og skattefri befordringsgodtgørelse med Skatterådets satser - styresignal

SKM2016.537.SKAT

Vedrører: Ligningsloven § 16, stk. 10, § 9 B og § 9, stk. 4

Styresignalet præciserer, at det er muligt særskilt at få dækket eventuelle parkeringsudgifter skattefrit efter ligningslovens § 16, stk. 10, uanset der samtidig hermed helt eller delvist bliver udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse efter Skatterådets satser, jf. ligningslovens § 9 B, jf. § 9, stk. 4.

Styresignal: Lejlighedsvis biludlejning og samkørsel mv.

SKM2016.536.SKAT

Vedrører: Statsskatteloven § 4 - § 6. Momsloven § 4, stk. 1, og § 48, stk. 1. Lønsumsafgiftsloven § 1, stk. 1

Styresignalet beskriver skatte- og momsretlige forhold ved lejlighedsvis biludlejning og samkørsel.

Bindende svar: Pålæg om oplysningspligt efter skattekontrollovens § 8 D

SKM2016.532.SR

Vedrører: Skattekontrolloven § 8 D, stk. 1

Skatterådet fulgte SKATs indstilling om, at udvalgte pengeinstitutter og pengeoverførselsvirksomheder i medfør af skattekontrollovens § 8 D, stk. 1, skulle meddele SKAT oplysninger om unavngivne virksomheders og personers pengeoverførsler til og fra udlandet.

Bindende svar: Investeringsselskab, tilbagekøb til to kursværdier

SKM2016.535.SR

Vedrører: Aktieavancebeskatningsloven § 19

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at XXX A/S opfyldte kravene til at være omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., som følge af to tilbagekøbsværdier.

Bindende svar: Tilflytning, carried interest, ligningslovens § 16 I

SKM2016.534.SR

Vedrører: Ligningsloven § 16 I. Aktieavancebeskatningsloven § 17 A, § 37 og § 17

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger ikke var skattepligtig til Danmark af det merafkast (carried interest) vedkommende måtte få på sine aktier. Skatterådet bekræftede, at Spørger desuden var omfattet af ligningslovens § 16 I. Skatterådet bekræftede endvidere, at aktierne skulle værdiansættes pr. den dag, hvor Spørger indtrådte i dansk skattepligt.

Bindende svar: Fjernvarmeværk - skattefritagelse - aktieombytning

SKM2016.528.SR

Vedrører: Aktieavancebeskatningsloven § 36. Selskabsskatteloven § 3

Skatterådet bekræfter, at det fastsatte ombytningsforhold ved en skattefri aktieombytning af Kommunens aktier i A A/S med aktier i Holding A/S er udtryk for, at værdien af vederlagsaktierne svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier.

Skatterådet bekræfter, at Kommunens fjernvarmeværk, efter udskillelse i et aktieselskab, vil være at anse som et "værk" efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, med hensyn til kravet om egenproduktion af varme.

Skatterådet bekræfter, at Kommunens fjernvarmeværk, efter udskillelse i et aktieselskab, vil opfylde "fjernvarme"-definitionen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, med hensyn til kunders brug af varme til procesformål.

Skatterådet bekræfter, at Kommunens fjernvarmeværk, efter udskillelse i et aktieselskab, ikke fortaber skattefriheden efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 ved udlejning af lokaler i en kontorejendom.

Bindende svar: Dispensation for CFC-beskatning

SKM2016.516.SR

Vedrører: Selskabsskatteloven § 32, stk. 2

A A/S ansøger om dispensation for CFC-beskatning i relation til det x-landske datterselskab B. Dispensationen ønskes fra og med indkomståret 20xx og for den maksimale periode på 10 år.

Skatterådet giver dispensation for CFC-beskatning fra og med indkomståret 20xx og for den ønskede periode på 10 år, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2.

Bindende svar: OPP-projekt - vandkulturhus

SKM2016.512.SR

Vedrører: Lovbekendtgørelse nr. 1147 af 29. august 2016 om skattemæssige afskrivninger. Lovbekendtgørelse nr. 760 af 23. juni 2016 om merværdiafgift.

Skatterådet kunne bekræfte, at et OPP-selskab (OPP-leverandøren) kan anses som ejer i skattemæssig henseende af et vandkulturhus, således at OPP-leverandøren kan foretage skattemæssige afskrivninger på bygningen efter afskrivningsloven.

Det var oplyst, at X Kommune vil udbyde opførelse, finansiering, drift og vedligeholdelse af et vandkulturhus som et OPP-projekt med en driftsperioden på 25 år. Bygningen opføres på en grund, som kommunen sælger til OPP-leverandøren. På tidspunktet for kontraktens udløb har kommunen ret til at købe vandkulturhuset, mens OPP-leverandøren har ret til at sælge vandkulturhuset. Overdragelsessummen er på forhånd fastsat til 50% af bygge- og anlægssummen.

Skatterådet afviste at svare på, om OPP-leverandøren kan anses for ejer af ejendommen i momsmæssig henseende, således at OPP-leverandøren kan opnå en frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom. SKAT kunne dog bekræfte dette i en vejledende udtalelse.

Afgørelse: Spørgsmål om, hvorvidt en kontrakt mellem et dansk og udenlandsk selskab skal anses som en aftale om arbejdsudleje, herunder om der er dansk beskatningsret af arbejdsudlejeindkomsten.

SKM2016.533.LSR

Vedrører: Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3

En kontrakt mellem et dansk firma og en polsk virksomhed om udførelse af køkkenafdeling samt ventilation i klasseværelser i en skolebygning ansås for en entreprisekontrakt og ikke omfattet af reglerne om arbejdsudleje. Der blev lagt vægt på, at den polske virksomhed var ansvarlig for arbejdets udførelse, at det udelukkende var denne, der udvalgte og ledede arbejdstagere og at den havde det økonomiske ansvar for arbejdets udførelse.

Afgørelse: Spørgsmål om, hvornår beskatningstidspunktet for optjent løn i forbindelse med et låneforhold forelå.

SKM2016.526.LSR

Vedrører: Kildeskattebekendtgørelsen § 19, stk. 1. Statsskattelovens § 4, litra c

To brødre, der var ansat i deres fars firma, indgik på grund af dårlige konjunkturer en aftale om, at de gav afkald på løn i en periode, men at de senere, når det blev muligt, skulle have vederlaget udbetalt. Lønudgifterne blev fratrukket i firmaets regnskab. Beløbene blev anset som lån til selskabet og skulle beskattes, idet der var erhvervet ret til dem (dissens).

Afgørelse: Spørgsmål vedrørende beskatning af værdi af fri bil.

SKM2016.520.LSR

Vedrører: Ligningslovens § 16, stk. 1, § 16, stk. 4 og § 16, stk. 5, 2. pkt.

Landsskatteretten lagde til grund, at en firmabil havde været placeret i en parkeringskælder og ikke på klagers bopæl, og at bilen havde været egnet til at blive anvendt i selskabets tjeneste. Bevisbyrden for, at bilen havde stået til klagers private rådighed påhvilede herefter SKAT. Da denne bevisbyrde ikke kunne anses for løftet fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at opretholde beskatningen af fri bil.

Afgørelse: Afgørelse omhandlende adgangen til genoptagelse på grund af forkert benyttelseskode.

SKM2016.518.LSR

Vedrører: Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1 og stk. 3

Landsskatteretten fandt, at genoptagelse af ejendomsvurderingen med rette var afslået, idet henførelsen af ejendommen til en forkert benyttelseskode ikke blev anset for en fejlagtig registrering omfattet af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1 og 3.

Afgørelse: Spørgsmål vedrørende udbetaling af skattefri godtgørelse efter ligningslovens § 7 M.

SKM2016.517.LSR

Vedrører: Ligningslovens § 7 M

Landsskatteretten fandt ikke, at en idrætsforening, der bestod af en række afdelinger, kunne udbetale skattefri godtgørelser i henhold til Ligningslovens § 7 M fra de enkelte afdelinger af foreningen.

Dom: Skønsmæssig ansættelse - skatteankenævnets kompetencer

SKM2016.542.ØLR

Vedrører: Skatteforvaltningslovens § 36, stk. 7 (dagældende)

Landsretten havde under ankesagen udskilt appellantens påstand om hjemvisning til særskilt behandling. Påstanden var begrundet i, at skatteankenævnet ifølge appellanten havde overskredet sin kompetence efter skatteforvaltningslovens § 36, stk. 7, hvorefter nævnet uanset klagens formulering kan foretage afledte ændringer.

SKAT havde nægtet appellanten fradrag for en række bogførte udgifter i en udlejningsvirksomhed med henvisning til manglende dokumentation herfor. På den baggrund fastsatte SKAT resultat af virksomheden til kr. 187.220 i 2004 og kr. 239.538 i 2005.

Skatteankenævnet tilsidesatte virksomhedens regnskabsgrundlag som mangelfuldt og fastsatte resultatet skønsmæssigt til kr. 200.000 for 2004 og kr. 250.000 for 2005.

Appellanten gjorde gældende, at skatteankenævnet ikke ifølge skatteforvaltningslovens § 36, stk. 7, kunne tilsidesætte regnskabsgrundslaget og udøve et skøn, når SKAT som 1. instans kun havde nægtet fradrag for konkrete udgiftsposter.

Dette gav landsretten ikke appellanten medhold i. Landsretten anførte i sin begrundelse bl.a., at skatteankenævnet havde taget stilling til de samme forhold og samme underliggende omstændigheder som SKAT og på den baggrund havde ændret virksomhedsresultatet. På den baggrund fastslog landsretten, at skatteankenævnet ikke havde overskredet grænserne for dets kompetence, og sagen blev derfor ikke hjemvist som påstået af appellanten.

Dom: Skønsmæssig ansættelse – negativt privatforbrug

SKM2016.540.BR

Vedrører: Statsskattelovens § 4. Personskattelovens § 3, stk. 1

Sagen vedrørte, hvorvidt SKAT var berettiget til skønsmæssigt at forhøje skatteyderens skattepligtige indkomst med k. 260.000,- i indkomståret 2009 på baggrund af en negativ privatforbrugsberegning.

Skatteyderen var direktør i to selskaber, henholdsvis et moder- og datterselskab, hvor datterselskabet ejede en ejendom i Y1 by. Ejendommen anvendes som klubhus for en motorcykelklub, som skatteyderen var kasserer og medlem af.

Skatteyderen havde over to omgange indbetalt i alt kr. 320.000,- kontant til en klientkonto hos moderselskabets advokatfirma. Indbetalingerne var foretaget af skatteyderen personligt, og SKAT havde derfor indregnet beløbet i skatteyderens privatforbrugsberegning. Det var i sagen omtvistet, hvorvidt beløbet skulle henregnes til skatteyderens privatøkonomi, eller om skatteyderen havde foretaget indbetalingen på vegne af selskabet, således at beløbet ikke skulle indgå hans privatforbrugsberegning.

Skatteyderen ændrede under sagen forklaring og anførte, at midlerne var opkrævet blandt motorcykelklubbens medlemmer til betaling af selskabets skattegæld fra fortjeneste ved salg af klubbens tidligere klubhus. Skatteyderens forklaring blev under sagen bekræftet af en af klubbens øvrige medlemmer, der afgav vidneforklaring. Af selskabets bogføringsmateriale fremgik endvidere, at motorcykelklubbens medlemmer havde udlånt det omtvistede beløb til selskabet, ligesom det fremgik af et udskrift fra selskabets klientkonto, at beløbet var blevet anvendt til betaling af selskabets skattegæld.

Retten fandt på baggrund af en konkret bevisvurdering, at skatteyderen med forklaringerne, selskabernes bogføring samt beløbets anvendelse havde godtgjort, at de kr. 320.000,- ikke tilhørte skatteyderen. SKATs privatforbrugsberegning var derfor foretaget på et forkert grundlag, hvorfor der ikke var grundlag for at forhøje skatteyderens indkomst med kr. 260.000,-.

Dom: Udlodning - lysbåd - frifundet i straffesag

SKM2016.522.BR

Vedrører: Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og § 16, stk. 6

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren skulle udlodningsbeskattes af 40 mio. kr. Endvidere drejede sagen sig om, hvorvidt sagsøgeren skulle beskattes i anledning af, at hans selskab havde stillet to lystbåde til hans private rådighed (den samlede forhøjelse i forhold til bådene udgjorde 41,5 mio. kr.).

Samme spørgsmål havde været påkendt i en straffesag mod sagsøgeren, hvor sagsøgeren var blevet dømt i forhold til spørgsmålet om udlodning, men frifundet i forhold til lysbådene.

For så vidt angår udlodningen gjorde sagsøgeren gældende, at der i hans selskab alene var tilvejebragt en adgang til at udlodde udbytte, der konkret ikke var blevet udnyttet. Retten fastslog baseret på et antal konkrete oplysninger, at der var tale om udlodning af udbytte. Udlodningsbeskatningen var med rette gennemført i 2007 i overensstemmelse med retserhvervelsesprincippet, der i øvrigt ikke var i strid med grundlovens § 43.

Retten fandt, at der i forhold til begge både gjaldt en formodning for, at de var stillet til rådighed for sagsøgerens private benyttelse. I forhold til den ene båd (64 fods motorbåd) lagde retten bl.a. vægt på, at båden lå i havn kun 6 km. fra sagsøgerens bopæl, og at sagsøgeren havde taget et certifikat, der gjorde ham i stand til at sejle båden. For så vidt angår den anden båd (82 fods motorbåd) lagde retten bl.a. vægt på, at det i forbindelse med købet blev oplyst, at båden skulle anvendes til "private pleasure and chartering".

Sagsøgeren havde ikke i forhold til nogle af bådene fremlagt logbog. På den baggrund - og da retten i øvrigt fandt det bevist, at bådene var anvendt privat og til bådudlejningsvirksomheden uvedkommende formål - var sagsøgeren med rette blevet beskattet.

Sagen blev i byretten behandlet under medvirken af tre dommere.

Dom: Grov uagtsomhed - særlig pligt - kommanditist - skattemæssige fordele

SKM2016.519.BR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 5

Sagsøgeren havde som investor i et K/S foretaget fradrag for afskrivninger vedrørende K/S'ets ejendom i Tyskland. SKAT fandt imidlertid efterfølgende, at K/S'et aldrig var blevet ejer af ejendommen, og nægtede på den baggrund sagsøgeren de selvangivne fradrag. For domstolene omhandlede sagen alene, om sagsøgeren eller nogen på dennes vegne havde handlet groft uagtsomt, således at SKAT var berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det fremgik af sagens omstændigheder, at sagsøgerens involvering i K/S'et i vidt omfang havde karakter af en passiv investering, hvor sagsøgeren personligt alene havde begrænset kendskab til de bagvedliggende forhold i K/S'et og ejendomshandlen i Tyskland. Sagsøgeren gjorde i sagen overordnet gældende, at spørgsmålet om grov uagtsomhed skulle vurderes efter forholdene på det tidspunkt, hvor selvangivelsen blev indleveret, og at viden, som K/S'ets administrator besad, ikke skulle indgå i vurderingen af om sagsøgeren havde udvist grov uagtsomhed.

Retten henviste indledningsvist til, at sagsøgeren havde investeret betydelig beløb i hvert fald til dels med henblik på at opnå betydelige skattemæssige forhold, at sagsøgeren i forbindelse med sin investering var at betragte som erhvervsdrivende, at sagsøgeren havde selvangivet betydelige fradrag, og at skattepligtige over for skattemyndighederne skal stå inde for de selvangivne oplysninger. Retten fandt på den baggrund, at sagsøgeren havde en særlig pligt til at sikre sig, at de foretagne afskrivninger havde været berettiget.

Retten fandt herefter på baggrund af sagens omstændigheder, at sagsøgeren havde handlet groft uagtsomt. Retten tilføjede i den forbindelse, at selv hvis det blev lagt til grund, at sagsøgeren blot havde forladt sig på andres udokumenterede, ufuldstændige og urigtige oplysninger og rådgivning af ham, indebar det ikke, at han havde levet op til sin forpligtelse. Dvs. sagsøgeren kunne ikke henholde sig til urigtige oplysninger modtaget fra andre.

Særligt for så vidt angår det seneste indkomstår, inddrog retten også oplysninger, som var modtaget efter indgivelsen af selvangivelse, men inden den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26 var udløbet, dvs. retten lagde vægt på viden modtaget efter, at selvangivelserne var indleveret. Skatteministeriet blev derfor frifundet

Dom: Maskeret udlodning - værdiskøn - ekstra ordinær genoptagelse

SKM2016.513.BR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Ligningsloven § 16 A

Sagen handlede om, hvorvidt skatteyderen, der havde købt en ejerlejlighed af et selskab, hvori han var ultimativ ejer og direktør, skulle beskattes af maskeret udlodning. Et spørgsmål i sagen var også, hvornår ejendomshandlen var endelig og bindende og dermed også, i hvilket indkomstår skatteyderens skatteansættelse skulle forhøjes.

Skatteyderens selskab havde ved betinget skøde af 28. februar 2005 købt en ejendom af et andet selskab. Købsaftalen var blandt andet betinget af, at ejendommen blev udstykket i 8 ejerlejligheder.

I maj 2005 skrev skatteyderen en mail til en interesseret køber, hvoraf det fremgik, at skatteyderen havde besluttet at købe den pågældende ejerlejlighed til sig selv og sin daværende ægtefælle.

Den 15. december 2005 underskrev skatteyderen og dennes daværende ægtefælle en købsaftale med skatteyderens selskab vedrørende køb af en ejerlejlighed i ejendommen.

Udstykningen af ejendommen i ejerlejligheder blev gennemført den 11. januar 2006.

Spørgsmålet var herefter, om ejendomshandlen var endelig i maj 2005, den 15. december 2005 eller den 11. januar 2006.

Skønsmanden vurderede, at ejerlejligheden havde den samme værdi den 15. december 2005 og 11. januar 2006, mens ejerlejligheden blev vurderet lavere i maj 2005. Landsskatteretten fandt, at ejendomshandlen var endelig og bindende den 11. januar 2006. Skatteansættelsen blev derfor forhøjet i 2006.

For byretten gjorde skatteyderen gældende, at der ikke var sket maskeret udlodning, og at handlen var endelig og bindende i maj 2005, subsidiært den 15. december 2005. Skatteministeriet nedlagde principalt påstand om frifindelse, subsidiært at forhøjelsen skulle ske i indkomståret 2005, og at skatteyderen skulle betale det afledte skattekrav.

Retten fandt, at handlen var endelig og bindende den 15. december 2005. Skatteansættelsen blev derfor forhøjet i 2005, hvorefter skatteyderen blev pålagt at betale det afledte skattekrav. Retten fandt endvide- re, at reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, først begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor retten træffer afgørelse om periodisering af forhøjelsen. Skatteministeriet havde derfor overholdt skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Skatteministeriet fik herefter medhold i den subsidiære påstand

Dom: Rejse-og befordringsgodtgørelse- rejseaktiviteter - fast arbejdssted

SKM2016.511.VLR

Vedrører: Ligningslovens § 9A og § 9B, stk 1

Sagen handlede om, hvorvidt en skatteyder for indkomståret 2010 skulle beskattes af rejse- og befordringsgodtgørelser modtaget fra arbejdsgiveren A. Skatteyderen var bosat i Y1 men fik i 2009 ansættelse i virksomheden A, som havde kontor i Y2 og aktiviteter spredt ud i primært hovedstadsområdet. Skatteyderen gjorde i sagen gældende, at han var berettiget til skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse for den rejseaktivitet, hans arbejde havde medført.

Byretten fandt efter en samlet vurdering, at skatteyderen havde en så naturlig og regelmæssig tilknytning til A's kontor i Y2, at dette i 2010 udgjorde hans faste arbejdssted i ligningslovens § 9A's forstand. Ved denne vurdering tillagde byretten det ikke betydning, at det i skatteyderens ansættelseskontrakt var anført, at han skulle arbejde med udgangspunkt i sin bopæl i Y1. Herefter var Skatteyderen ikke berettiget til skattefri rejsegodtgørelse.

Endvidere fandt Byretten, at skatteyderen ikke var berettiget til skattefri befordringsgodtgørelse, da der ikke var ført den fornødne kontrol med befordringen, herunder antallet af erhvervsmæssige rejsedage, start- og sluttidspunkt for rejsen, rejsens formål, mål og eventuelle delmål samt angivelsen af det kørte antal kilometer og den anvendte sats. Byretten frifandt herefter Skatteministeriet.

Skatteyderen ankede sagen til Vestre Landsret, der ved dom af 14. oktober 2016, af de grunde, der var anført af byretten, stadfæstede byrettens dom.

Dom: Indsættelser på bankkonto - skatte-og gaveafgiftspligt - ekstra ordinær genoptagelse

SKM2016.510.BR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven §22, stk 1. nr. 2. Statsskattelovens §4, stk. 1. Boafgiftsloven §23, stk. 1

Sagen vedrørte i første række spørgsmålet om den skattemæssige behandling af beløb, der i perioden 2006-2010 var indsat på skatteyderens private bankkonto. I anden række vedrørte sagen spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2006-2007 var opfyldt.

Skatteyderens samlever havde i perioden 2006-2010 foranlediget, at et samlet beløb på ca. 2,4 kr., som ubestridt var indtjent af samleveren ved sort arbejde i et bageri, var indsat på skatteyderens bankkonto. Samleveren havde ikke fuldmagt til kontoen, og skattemyndighederne havde derfor indkomstbeskattet skatteyderen i indkomstårene 2006-2007 og gaveafgiftsbeskattet skatteyderen i indkomstårene 2008-2010, hvor skatteyderen ubestridt var omfattet af personkredsen i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d.

Retten udtalte, at det under disse omstændigheder påhvilede skatteyderen at godtgøre, at beløbet ikke tilhørte hende. Forklaringerne om, at beløbet var tilgået samleveren, var ikke bestyrket af objektive omstændigheder. Derimod havde skatteyderen i samme periode investeret i faste ejendomme samt købt køretøjer, hvilket helt eller delvist var foretaget over hendes bankkonto. Skatteyderens privatforbrug havde derudover været større end det forbrug, som hendes selvangivne indkomst gav mulighed for. Beskatningen blev derfor opretholdt.

Da skatteyderen havde forklaret at have holdt sig i uvidenhed om aktiviteten på bankkontoen, og da der over en 5-årig periode systematisk var tilført kontoen et beløb på i alt ca. 2,4 mio. kr., fandt retten, at skatteyderen havde handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2006-2007 var derfor opfyldt.

Retten frifandt som følge heraf Skatteministeriet.

Dom: Beregning af indbringelsesfrist- korrigeret afgørelse - formulering af påstande

SKM2016.515.BR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven §49

Skatteministeriet havde ved stævning af 23. juni 2015, modtaget af retten samme dag, indbragt Landsskatterettens afgørelse af 24. marts 2015 for domstolene. Afgørelsen gav det sagsøgte IT-selskab medhold i, at et af selskabet modtaget "udtrædelsesvederlag" fra en kunde i en længerevarende IT-kontrakt ikke skulle anses for et vederlag for en momspligtig leverance fra IT-selskabet til kunden, men derimod en momsfri erstatning for førtidig udtræden af kontrakten. Videre havde Landsskatteretten fundet, at der ikke var tale om et momspligtigt vederlag for levering af dedikeret hardware. Herved omgjorde Landsskatteretten et bindende svar fra Skatterådet, som havde fundet, at udtrædelsesbeløbet var momspligtigt.

Landsskatteretten havde oprindelig truffet afgørelse i sagen den 18. marts 2015, men havde truffet en ny korrigeret afgørelse dateret 24. marts 2015, idet Landsskatteretten berigtigede en manglende henvisning til en bestemmelse i momsloven i den første afgørelse. Det fremgik af den nye afgørelse, at der var tale om en "korrigeret afgørelse", som "erstattede" den første afgørelse.

Skatteministeriet nedlagde i stævningen påstand om, at IT-selskabet skulle (tilbage)betale det til selskabet som konsekvens af Landsskatterettens afgørelse udbetalte momsbeløb med tillæg af renter.

Selskabet påstod sagen afvist som for sent anlagt, da indbringelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 49 ifølge selskabet skulle regnes fra datoen for den første landsskatteretsafgørelse. I anden række gjorde selskabet gældende, at sagen ikke var korrekt - og dermed ikke rettidigt - indbragt af ministeriet ved stævningen, da der ifølge selskabet ikke var sammenhæng mellem Skatteministeriets betalingspåstand og den sag om bindende svar, der var afgjort af Landsskatteretten.

Selskabet fik ikke medhold i disse synspunkter. Retten fastslog dels, at indbringelsesfristen skulle regnes fra datoen for den nye korrigerede afgørelse, der efter sit eget indhold erstattede den første afgørelse, dels at Skatteministeriets påstand havde en nøje sammenhæng med, at momsen var blevet udbetalt til selskabet som konsekvens af Landsskatterettens afgørelse, og at rettens stillingtagen til Skatteministeriets påstand indebar en stillingtagen til Landsskatterettens afgørelse. Sagen blev derfor admitteret til realitetsbehandling.

Dom: Kommanditist - tvangsindløsning - opgørelse af pris

SKM2016.514.BR

Vedrører: Afskrivningsloven § 45. Kursgevinstlovens § 23 og § 26. Ejendomsavancebeskatningslovens § 4

Skattemyndighederne havde opgjort afståelsessummen i forbindelse med sagsøgerens afståelse af sine kommanditanparter til et beløb svarende til den forholdsmæssige nettogæld i kommanditselskabet med fradrag af et beløb, der var anset som betaling for at indtræde i en veltilrettelagt virksomhed. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes opgørelse.

Retten tiltrådte endvidere den foretagne opgørelse af overskud af udenlandsk virksomhed.

Endvidere tiltrådte retten den foretagne opgørelse af kursgevinst i forbindelse med sagsøgerens frigørelse for andel af et lån i fremmed valuta.