Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. omtale af nyt lovforslag om genindførelse af skattebegunstigede medarbejderaktieordninger. Et lovforslag er netop sendt i høring, som vil reducere skatten af aktieløn fra 56 % til 27 %/42 %. Der er dog visse begrænsninger i anvendelsen af de nye regler, som forventes indført til sommer.
God fornøjelse med læsningen!
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Skattebegunstiget tildeling af medarbejderaktier genopstår
Finansieringsbidrag
Skatter og afgifter bliver sænket i 2016
Genindførelse af skattebegunstigede medarbejderaktieordninger
Tough Measures Needed to Reform Tax on Corporate Profits
A Common GAAR to Protect the Harmonized Corporate Tax Base: More Chaos in the Labyrinth
The Application of European Tonnage Tax Regimes on (Offshore) Service Vessels: Towards a (New) Level Playing Field?
Groupe Steria: A Threat to Group Taxation Regimes?
Nye forventede skatteregler om aktieløn
New Expected Tax Rules on Share Based Remuneration
The New Common Minimum Anti-Abuse Rule in the EU Parent-Subsidiary Directive: Background, Impact, Applicability, Purpose and Effect
Tax Inversions: Time to Take a Look in the Mirror Reflections on the Inversion Phenomenon
Hybrid Entities: Problems Arising from the Attribution of Income Through Withholding Tax Relief ? Can Specific Domestic Provisions be a Suitable Solution Concept?
The Compatibility of Exit Tax Legislation Applicable to Corporate Taxpayers in France, Germany, Italy, The Netherlands, Portugal, Spain and The United Kingdom with the EU Freedom of Establishment ? Part 2
Jurisdiction of the Italian Tax Judge on Administrative Acts Denying Access to the Arbitration Convention on Transfer Pricing: Towards a Dispute Resolution Procedure Ever More Independent of State Control
Taxation of Income in Foreign Trusts: Denmark Introduces a New Anti-avoidance Rule Targeting the Use of Foreign Trusts
Thoughts on the Qatar Financial Centre Sc. 'Concessionary Rate' for, Captive Insurers and Reinsurers
Lovforslag om genindførsel af skattebegunstiget aktieløn sendt i høring
Værd at vide om erhvervsmæssig kørsel for landmænd
Styresignaler
Styresignal om, at et selskabs indkomstår kun kan omfatte 1. april én gang
Bindende svar
Udbetalinger - FNs pensionsordning - bortseelsesret - skattepligt efter PBL § 53 A, stk. 5 - ikke praksisændring
S.M.B.A. - skattefri fusion og omdannelse
Vedtægtsændring med etablering af aktieklasser - generationsskifte
Virksomhedsordningen - personlig kaution for selskabs gæld
Sikkerhedsstillelse, stuehus - Virksomhedsskatteordningen
Sikkerhedsstillelse, stuehus- Virksomhedsskatteordningen
Afgørelser
Spørgsmål om økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.
Spørgsmål om, hvorvidt klager opfyldte de skærpede dokumentationskrav for at et fradrag for forbedringer kunne opnås.
Spørgsmål om hvorvidt klager var berettiget til omvalg efter skatteforvaltningsloven.
Afgørelse om, hvorvidt grundværdiansættelse vedrørende ekstrafundering kunne genoptages.
Domme
Maskeret udlodning - salg til underpris - manglende dokumentation
Fraflytterbeskatning - aktieavance - eftergivelse - forvaltningsretligt skøn
Sømandsbeskatning - statsstøtte - grundloven
Salgssum - pizzeria
Kommanditist - tvangsindløsning - ejendomsavance
Nyt fra EU-Domstolen
2 nye sager
2 domme
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20160201' AND [SkatteraadChanged] <= '20160207') OR ([LSRChanged] >= '20160201' AND [LSRChanged] <= '20160207') OR ([ByretChanged] >= '20160201' AND [ByretChanged] <= '20160207') OR ([LandsretChanged] >= '20160201' AND [LandsretChanged] <= '20160207') OR ([HojesteretChanged] >= '20160201' AND [HojesteretChanged] <= '20160207')) ORDER BY AppelId DESC
Dato | Angivelse | Periode |
10-02-2016 | A-skat mv. for små og mellemstore virksomheder i 2016 | Januar 2016 |
Bech-BruunSkattebegunstiget tildeling af medarbejderaktier genopstår Skatteministeriet har sendt udkast til lovforslag om genindførsel af reglerne om medarbejderaktier i høring. Forslaget indeholder to væsentlige ændringer i forhold til de tidligere regler og foreslås indført for aftaler om tildeling, der bliver indgået efter den 1. juli 2016. |
BeierholmVirksomheder og institutioner, herunder skoler og bosteder, skal ikke betale finansieringsbidrag, når de alene bliver momsregistreret på grund af ordningen med omvendt betalingspligt for elektronisk udstyr. |
Dansk RevisionSkatter og afgifter bliver sænket i 2016 Det er blevet vedtaget i folketinget at sænke skatter og afgifter for virksomheder og borgere med 4 milliarder kroner i 2016. |
DeloitteGenindførelse af skattebegunstigede medarbejderaktieordninger Udkast til lovforslag sendt i høring |
EC Tax ReviewTough Measures Needed to Reform Tax on Corporate Profits Authors: Pierre Moscovici, Commissioner for Economic and Financial Affairs, |
EC Tax ReviewA Common GAAR to Protect the Harmonized Corporate Tax Base: More Chaos in the Labyrinth The analysis of the general anti-avoidance tax rule in five countries of the European Union (United Kingdom, Austria, Germany, Sweden and France) shows clearly the frailty and weakness of the theoretical and jurisprudential constructions designed to fight this international problem. The research also displays a high degree of judicial discretionary, a worrying level of legal uncertainty – as a result of the introduction of tax rules linked to vague and imprecise concepts – and an inefficiency in the revenue collection unacceptable. |
EC Tax ReviewContent Type Journal ArticlePart of Volume 25, Issue 1AuthorsChantal van der Linden, Working as tax lawyers with Loyens & Loeff, Rotterdam.Taco Mooren, Working as tax lawyers with Loyens & Loeff, Rotterdam.Ton Stevens, Professor for international taxation at the Erasmus School of Law of the Erasmus University Rotterdam.Journal EC Tax ReviewOnline ISSN 0928-2750Print ISSN 0928-2750]]> |
EC Tax ReviewGroupe Steria: A Threat to Group Taxation Regimes? On 2 September 2015, the CJEU issued its judgment in the Groupe Steria case. According to the CJEU, the French group consolidation regime is incompatible with EU law. General tax law provisions that are equally applicable to domestic and cross-border situations are, as a consequence of the scope of the consolidation regime that is limited to domestic groups, more advantageous to these domestic groups. The CJEU in this case determined that also combinations of legal provisions cause incompatibilities with EU law. The author examines the place of this judgment within EU law and especially in relation to the neutrality principle. |
EYNye forventede skatteregler om aktieløn Nu bliver det igen muligt at aflønne medarbejdere med aktieløn på en skattefavorabel måde: Et lovforslag er netop sendt i høring, som vil reducere skatten af aktieløn fra 56 % til 27 %/42 %. Der er dog visse begrænsninger i anvendelsen af de nye regler, som forventes indført til sommer. |
EYNew Expected Tax Rules on Share Based Remuneration Once again it will be possible to provide employees with share based remuneration in a tax favourable way: Just now, a bill has been sent in hearing which will reduce the tax rate on share based remuneration from 56% to 27%/42%. There are some restrictions on the use of the new rules, which are expected to be introduced this summer. |
IntertaxAuthors: Dennis Weber, Director Amsterdam Centre for Tax Law (ACTL); University of Amsterdam; counsel Loyens & Loeff. |
IntertaxTax Inversions: Time to Take a Look in the Mirror Reflections on the Inversion Phenomenon This article aims to utilize the evolution of the inversion phenomenon and its countermeasures as a mirror which can be held to the current tax regime, both globally and locally, in order to highlight some of the issues which it faces. Whilst the US has typically favoured a direct, reactive method of countering inversions, the UK has largely relied on more generalized anti-avoidance principles to achieve the same aim. Although the inversion phenomenon seems to have slowed, it remains to be seen whether these differing approaches have eradicated the practice completely. This article posits that the story of the inversion phenomenon up to this point is illustrative of many of the problems which the tax regime must deal with both presently and in the future. In particular, it is suggested that the allure of tax competition seems too strong for the optimism of increased international cooperation, notably in the form of the BEPS project, to overcome in the near future. |
IntertaxThe steadily increasing globalization of markets creates an immediate need to make adjustments to international tax law. At the same time, the lack of harmonization among national regulations fosters aspirations to achieve international tax arbitrage. In recent years, hybrid entity structures have been mentioned as effective means of tax avoidance or tax evasion. To respond to this development in a coordinated way, the BEPS project was initiated, and the OECD was put in charge to design viable solutions for a total of fifteen trouble spots that had been identified. The goal was to make sure that all states would act in sync. Recently – on October 5th – the final reports were published. Within the scope of Action 2, the particular focus is on hybrid entity structures. The present article uses the current developments at OECD level as an opportunity to scrutinize the addressed regulation for hybrid structures and to point out remaining loopholes. Subsequently, potential solutions are presented which also anticipate the risk of the treaty shopping. |
IntertaxThis three-part article discusses the compatibility of exit tax legislation applicable to corporate taxpayers in France, Germany, Italy, the Netherlands, Portugal, Spain and the United Kingdom with the EU freedom of establishment, especially in the light of the ECJ’s landmark National Grid decision. In part 1, which was published in the previous Intertax issue, the authors scrutinized whether a company transferring its tax residence or effecting an outbound cross-border conversion has access to Articles 49 and 54 TFEU under the laws of the Member State. It also addressed whether these laws restrict Article 49, and, if so, whether the restriction can be justified and is appropriate to ensure the attainment of its objective. Part 2 provides a general overview of the proportionality test in connection with exit tax legislation under Articles 49 and 54 TFEU, and subsequently discusses whether the exit tax legislation in France, Germany, Italy and the Netherlands is proportional. Part 3 of this article, to be published in the next Intertax issue, reviews whether the exit tax legislation in Portugal, Spain and the United Kingdom is proportional, addresses which other transactions the ECJ’s exit tax principles apply to, and provides conclusions and recommendations. |
IntertaxThe Court of Cassation’s orders n. 12759 and 12760 of 2015, in acknowledging jurisdiction of the Italian tax judges on administrative acts denying access to the Arbitration Convention on Transfer Pricing, represent two fundamental decisions for the development of this Convention towards a dispute resolution regime which is more and more independent of State control. In order to illustrate the extreme importance of these decisions, this article first provides a synthesis of their contents, then it analyses the debate within the Joint Transfer Pricing Forum on the denial of access to the Arbitration Convention: this debate will allow some reflections on the role which the issue of denial of access to the Conventions plays, together with the improvement of the arbitral phase, in the process of rendering the dispute resolution regime envisaged by the Convention more efficient and, at the same time, ever more independent of State control. |
IntertaxDenmark has introduced a new provision that states that Danish settlors of foreign trusts, under certain circumstances, must include the trust’s income in their own taxable income. The provision forms part of the Danish legislator’s recent attempts to prevent international tax evasion/ avoidance, and the underlying aim of the provision is to make the rules concerning foreign trusts easier to administrate and enforce by the Danish tax authorities. Based on an analysis of the provision’s area of application and legal effects, it is concluded that the new provision seems to be effective in mitigating the use of foreign (family) trusts for tax evasion/avoidance purposes. However, it is also concluded that there is reason to question whether the new provision is sufficiently precise and whether the aim could have been reached in a more expedient way. |
IntertaxThoughts on the Qatar Financial Centre Sc. 'Concessionary Rate' for, Captive Insurers and Reinsurers Authors: Roberto Scalia, PhD, Fellow of International and European Tax Law, University of Bergamo (Italy) and Senior Tax Manager at TTCC (Italy-UK). |
PlesnerLovforslag om genindførsel af skattebegunstiget aktieløn sendt i høring Frem til november 2011 havde arbejdsgiverselskaber mulighed for at give medarbejdere aktiebaseret løn med betydelige skattebegunstigelser. Skatteministeriet har den 2. februar 2016 sendt et lovforslag i høring, der skal genindføre de tidligere gældende regler. Hvis forslaget vedtages i den fremlagte form, må det i lyset af de tidligere gældende reglers popularitet forventes at få stor praktisk betydning. Reglerne vil ifølge forslaget først få virkning for aftaler om tildeling af aktieløn, som indgås den 1. juli 2016 eller senere. |
SEGESVærd at vide om erhvervsmæssig kørsel for landmænd Der er mange faldgruber, når man som landmand skal køre mellem flere ejendomme, idet ikke al kørsel mellem ejendomme kan anses for at være erhvervsmæssig kørsel. |
Vedrører: Selskabsskatteloven § 10. Selskabsskatteloven § 4
Under udviklingen af TastSelv Selskabsskat har SKAT foretaget en række generelle fortolkninger og vurderinger, som ikke tidligere har været fuldt ud beskrevet i Den juridiske vejledning. Dette styresignal beskriver SKATs opfattelse af, at et selskabs indkomstår kun kan omfatte 1. april én gang. Styresignalet har virkning for indkomstår, der påbegyndes efter offentliggørelsen af styresignalet.
Vedrører: Pensionsbeskatningsloven § 53 A, stk. 5
Ifølge Højesterets dom SKM2006.486.HR er pensionsudbetalinger fra FNs pensionsfond (The United Nations Joint Staff Pension Fund) ikke omfattet af den objektive fritagelsen for national indkomstskat og er derfor omfattet af dansk indkomstskat.
Er en pensionsordning i FNs pensionsfond oprettet før d. 18. februar 1992, beskattes den efter reglerne i statsskatteloven §§ 4-5, medmindre ejeren rettidigt har valgt at udnyttet sin mulighed for at få den omfattet af og beskattet efter pensionsbeskatningslovens § 53 A.
Ved udbetalingen af løn til en embedsmand i FN fratrækkes et beløb benævnt staff assessment i bruttolønnen, hvorefter embedsmandens nettoløn fremkommer.
Den FN institution, hvor embedsmanden er ansat, afholder ca. 2/3 af pensionsindbetalingerne for embedsmanden. De sidste ca. 1/3 afholdes af embedsmanden selv. Pensionsindbetalingerne beregnes som en procentdel af embedsmandens bruttoløn.
Embedsmandens egen andel af pensionsindbetalingerne på ca. 1/3 fratrækkes i nettolønnen og har derfor ikke reduceret beregningsgrundlaget for staff assessment. Der har således ikke været hverken bortseelses- eller fradragsret for embedsmandens egen andel af pensionsindbetalingerne.
Derimod er den andel på ca. 2/3 som FN organisationen afholder ikke medregnet i embedsmandens bruttoløn og indgår derfor heller ikke i beregningsgrundlaget for staff assessment. Ved beregningen af staff assessment har der altså været bortseelsesret for FN organisationens dvs. arbejdsgiverens andel af pensionsindbetalingerne.
På baggrund af FNs formål med indførelsen, fastsættelsen og anvendelsen af staff assessment, finder Skatterådet i lighed med sin afgørelse SKM2013.250.SR , at staff assessment (intern FN-skat) i relation til pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5 må sidestilles med en skat betalt her i landet eller i udlandet.
Skatterådet kan derfor ikke bekræfte, at udbetalinger fra FNs Pensionsfond (The United Nations Joint Staff Pension Fund) er skattefri, idet den del af udbetalingerne, der svarer til de indbetalinger, som spørgeren har haft bortseelsesret for i beregningsgrundlaget for staff assessment (intern FN-skat), er skattepligtig, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5.
Skatterådet finder desuden, at afgørelsen i SKM2013.250.SR . samt den ændring i Den juridiske vejledning 2013-2 afsnit C.A.10.4.3.7 , der er en konsekvens heraf, ikke er en praksisændring, fordi der ikke tidligere har været taget stilling til den skattemæssige kvalifikation af staff assessment i relation til pensionsbeskatningslovens § 53 A og der derfor ikke har foreligget en praksis. Der er først etableret en praksis herom ved SKM2013.250.SR .
Vedrører: Fusionsskatteloven § 1, § 2, § 5, § 6, § 8, stk. 6, § 11 og § 14 f. Selskabsskatteloven § 1, stk. 1. Aktieavancebeskatningsloven § 30
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en omvendt lodret fusion mellem A Holding S.M.B.A. og B A/S kunne ske skattefrit efter fusionsskattelovens § 1, når A Holding S.M.B.A. af selskabsretlige årsager omdannedes til et AmbA og efterfølgende til et A/S inden fusionen. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at vedtægtsændringen i A Holding S.M.B.A., hvorved selskabet selskabsretligt omdannedes til A AmbA hverken medførte afståelsesbeskatning på selskabs- ellerdeltagerniveau, eller at omdannelsen ikke ville medføre fortabelse af skattemæssige underskud. Skatterådet bekræftede, at A AmbA skattefrit kunne omdannes til A A/S, jf. fusionsskattelovens § 14 f - dog således at skattemæssige underskud i A Amba fortabtes. Skatterådet bekræftede, at en omvendt lodret fusion mellem A A/S og B A/S kunne ske skattefrit, jf. fusionsskattelovens § 1 uden fortabelse af sambeskatningsunderskud i B A/S, jf. fusionsskattelovens § 8, stk. 6, 2. pkt.
Vedrører: Aktieavancebeskatningsloven § 1, stk. 1 og 2 og § 30
Skatterådet bekræftede, at en vedtægtsændring i B Holding A/S, hvorved der etableredes en A-aktieklasse med en forlods udbytteret og en B-aktieklasse uden forlods udbytteret, ikke udløste beskatning. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at værdien af den forlods udbytteret kunne opgøres til 189.000.000 kr., og dette svarede til markedskursen. Et spørgsmål om, hvorvidt X kunne erhverve B-aktierne i B Holding A/S til kurs 100, uden at dette ville udløse beskatning/ gaveafgift af A Holding ApS m.fl. bortfaldt. Skatterådet bekræftede, at aktieklasserne kunne ophæves, når et beløb svarende til den forlods udbytteret, der hørte til A-aktierne var udloddet fra B Holding A/S, og Y var afgået ved døden.
Vedrører: Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 6.
Skatterådet kunne bekræfte, at en personlig kaution ikke betragtes som en ny sikkerhedsstillelse i situationer, der ikke medfører mulighed for kredit i privatsfæren.
Vedrører: Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 6 og 8
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at sikkerhedsstillelsen efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 8, kan opgøres med udgangspunkt i den offentlige vurdering for et ældre stuehus tillagt opførelsesudgifterne for et nyt stuehus. Derimod fandt Skatterådet, at sikkerhedens størrelse kan opgøres på baggrund af anskaffelsesudgifterne til et nyt stuehus.
Vedrører: Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 6 og 8
Skatterådet bekræftede, at spørger, som anvender virksomhedsordningen til sin landbrugsvirksomhed, kan anvende stuehusets faktiske anskaffelsessum i forbindelse med opgørelsen af sikkerhedens størrelse efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, jf. stk. 8.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at stuehusvurderingen i 2010 og 2012 kunne tillægges forbedringsudgifter foretaget i 2005 og 2006 i forbindelse med opgørelsen af sikkerhedens størrelse.
Vedrører: Dagældende ligningslov § 15, stk. 1 og 7
Et selskab, der havde skiftet ejerkreds og var under afvikling, kunne ikke udnytte underskud fra tidligere år, da aktiviteten i afviklingsperioden ikke ansås for erhvervsmæssig.
Vedrører: Vurderingslovens § 13, tidligere gældende § 17 og § 18. Ændringslovens § 3, stk. 6 og 7
Landsskatteretten fandt ikke, at klageren opfyldte de skærpede dokumentationskrav for at opnå fradrag for forbedringer i grundværdien.
Vedrører: Forretningsordenen § 12, stk. 4. Lønsumsafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 1. Skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, og § 30. Skattekontrollovens § 1 og § 13, stk. 2. Skattestyrelseslovens § 37 D.
En skatteyder, hvis anvendelse af virksomhedsordningen var blevet underkendt af SKAT, fik adgang til at foretage et omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 og anvende kapitalafkastningsordningen. Skatteyder havde modtaget en advarsel for overtrædelse af skattekontrolloven for det pågældende indkomstår. Da advarslen ikke vedrørte anvendelsen af virksomhedsordningen, fandtes dette forhold ikke at være hindrende for det ønskede omvalg.
Vedrører: Dagældende skatteforvaltningslov § 33, stk. 2. Vurderingsloven § 5.
Landsskatteretten pålagde under henvisning til SKM2014.538Ø SKAT at genoptage grundværdiansættelsen for vurderingsåret 2003 for så vidt angår nedslag for ekstrafundering.
Vedrører: Statsskatteloven § 4. Ligningsloven § 2 og § 16A, stk. 1
Sagen drejede sig om, hvorvidt appellanten havde modtaget maskeret udbytte på i alt ca. 1,9 millioner fra sine to selskaber vedrørende en række dispositioner i indkomstårene 2004 og 2005. Herudover angik sagen, om størrelsen af det maskerede udbytte skulle fradrages den moms, som selskaberne havde foretaget fradrag for.
Landsretten fandt, at appellanten havde modtaget maskeret udbytte ved det ene selskabs salg af to sommerhuse til appellantens børn. Børnene havde betalt mindre end skattemyndighederne havde skønnet sommerhusenes markedsværdi til. En for byretten indhentet skønserklæring vedrørende sommerhusenes markedsværdi gav ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn. Landsretten fandt også, at selskabets yderligere udgifter til et af disse sommerhuse ikke var viderefaktureret til eller betalt af appellantens barn.
Endvidere fandt landsretten, at appellanten havde modtaget maskeret udbytte ved selskabernes indkøb af varer og øvrige afholdte udgifter. For så vidt angik øvrige afholdte udgifter fandt landsretten dog, at appellanten havde løftet bevisbyrden for, at kr. 47.500,- ikke var tilgået appellanten som maskeret udbytte. Sagen blev herefter vedrørende dette beløb hjemvist til fornyet behandling ved skattemyndighederne.
Endelig fandt landsretten, at opgørelsen af det maskerede udbytte ikke skulle fradrages moms, idet det var værdien af den fordel, som hovedanpartshaveren havde modtaget, som skulle beskattes.
Vedrører: Aktieavancebeskatningsloven § 38, stk. 1. Aktieavancebeskatningsloven § 39, stk. 1, 2 og 5. Inddrivelsesloven § 13, stk. 6. Kildeskatteloven § 73 E, stk. 2
Sagsøgeren flyttede den 3. januar 2008 fra Danmark til Schweiz. På dette tidspunkt ejede han anparter i to danske anpartsselskaber. Han kunne have opnået henstand med betaling af fraflytterskatten, men indgav ikke selvangivelse rettidigt og opfyldte derfor ikke betingelserne for at få henstand.
Den 11. marts 2011 foreslog SKAT at forhøje hans indkomst for 2008 med kr. 4.223.857,- svarende til den urealiserede avance vedrørende anparterne i de to selskaber pr. den 3. januar 2008.
Det var ubestridt, at værdien af anparterne i de to selskaber var faldet væsentligt efter fraflytningen.
Spørgsmålet var, om sagsøgeren opfyldte betingelserne for eftergivelse af fraflytterskatten i medfør af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, således, at den endelige skat blev beregnet under hensyntagen til dette værdifald, ligesom det ville være sket, hvis sagsøgeren havde opnået henstand ved fraflytningen. Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, kan eftergivelse ske, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.
Retten (3 dommere) udtalte, at skattemyndighedernes afgørelse af, om betingelserne for eftergivelse er opfyldt, beror på et forvaltningsretligt skøn, som alene kan tilsidesættes, hvis det er behæftet med en retlig mangel af væsentlig karakter.
Retten fandt ikke, at sagsøgeren havde påvist omstændigheder, der gav grundlag for at antage, at Landsskatterettens afgørelse lider af retlige mangler, herunder
at afgørelsen er i strid med lovgrundlaget,
at der er inddraget uvedkommende hensyn, eller
at Landsskatteretten har undladt at inddrage pligtmæssige kriterier.
Ministeriet blev på den baggrund frifundet.
Vedrører: Sømandsbeskatningsloven § 5, stk. 3. Grundloven § 43
Sagen drejede sig om, hvorvidt to søfolk, der begge havde erhvervet lønindkomst på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, havde et erstatningskrav mod Skatteministeriet som følge af, at ministeriet ikke havde påset, at den nettoløn, der i henhold til sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1, var aftalt mellem de to søfolks faglige organisation, Søfartens Ledere, og Danmarks Rederiforening blev sat op i forbindelse med, at skatten på arbejde blev sænket ved lov nr. 459 af 12. juni 2009 om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat).
Til støtte for erstatningspåstanden havde de to søfolk gjort gældende, at Skatteministeriet havde handlet culpøst, idet sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 3, indebar, at Skatteministeriet havde pligt til at påse, at den aftalte nettoløn blev reguleret i tilfælde af ændringer i indkomstskatten, og idet Skatteministeriet havde administreret sømandsbeskatningsloven i strid med EU's statsstøtteregler. Endvidere var det gjort gældende, at Skatteministeriets administration af sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 3, indebar, at Skatteministeriet i strid med grundlovens § 43 havde delegeret beskatningskompetence til de to søfolks arbejdsgiver, G1 A/S.
Heri fik de to søfolk ikke medhold. Landsretten udtalte således, at der hverken i ordlyden eller forarbejderne til sømandsbeskatningslovens 5, stk. 3, fandtes holdepunkter for, at Skatteministeriet havde en forpligtelse til at påse, at den mellem Søfartens Ledere og Danmarks Rederiforening aftalte nettoløn blev reguleret ved ændringer i beskatningsniveauet.
Landsretten fandt endvidere ikke, at Skatteministeriet havde administreret DIS-ordningen i strid med EU's statsstøtteregler. Landsretten lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at Skatteministeriet ved en kontrol af DIS-ordningen i 2013 havde beskrevet for EU-Kommissionen, hvordan DIS-ordningen blev administreret. Landsretten fandt heller ikke, at statsstøttereglerne tillagde DIS-søfarende individuelle rettigheder i forhold til lønfastsættelsen.
Endelig fandt landsretten ikke, at den manglende regulering af DIS-hyren kunne sidestilles med en særskat, der blev pålagt de to søfolk af deres arbejdsgiver i strid med grundlovens § 43. Ved vurderingen heraf lagde landsretten vægt på, at manglende lønregulering ikke kunne anses for omfattet af begrebet "skat", samt at DIS-ordningen netop indebærer, at søfolk ombord på skibe registreret i DIS er fritaget for betaling af indkomstskat.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Skatteministeriet var adciteret i sagen. Sagen mellem ministeriet og de to søfolk blev aktuel, da Østre Landsret i en dom af 19. november 2015 havde frifundet Danmarks Rederiforening som mandatar for G1 A/S for de to søfolks påstand om erstatning.
Vedrører: Afskrivningsloven § 5
Sagen drejede sig om, hvilken salgspris der var opnået ved skatteydernes overdragelse af et pizzeria.
Skatteyderne gjorde under sagen gældende, at salgsprisen oprindeligt udgjorde kr. 800.000,-, hvorefter der var givet et nedslag på kr. 75.000,-. Af en underskrevet overdragelsesaftale fremgik det imidlertid, at salgsprisen inden nedslaget udgjorde kr. 1.300.000,-.
Den i overdragelsesaftalen anførte salgspris var efterfølgende skriftligt bekræftet af den ene af køberne og var derudover bl.a. understøttet af, at køberselskabet havde optaget lån på et tilsvarende beløb. Endvidere var der fra det købende selskabs konto foretaget nogle hævninger, som understøttede en oplysning om, at skatteyderne skulle have modtaget et kontantbeløb i forbindelse med overdragelsen, hvorved købesummen var erlagt dels ved bankoverførsel og dels ved kontantbetaling.
Landsretten fandt, at skatteyderne ikke havde løftet bevisbyrden for, at overdragelsen var sket til en anden pris, end den der var anført i overdragelsesaftalen. Landsretten lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at skatteyderen forklarede, at det var hans underskrift, der fremgik af den sidste side af den fremlagte aftale, og at skatteyderne under sagen havde skiftet forklaring. Hverken skatteyderne eller deres rådgivere havde desuden i forbindelse med indgåelsen af aftalen sikret sig, at de fik en fuldstændig genpart af den påståede købsaftale indeholdende en pris på kr. 800.000,-, som var underskrevet af begge parter.
Vedrører: Afskrivningsloven § 21 og § 45. Ejendomsavancebeskatningsloven § 4
Skattemyndighederne havde opgjort afståelsessummen i forbindelse med sagsøgerens afståelse af sine kommanditanparter til kommanditselskabet til et beløb svarende til sagsøgerens ideelle andele af kommanditselskabets samlede gældsposter. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes opgørelse.
Retten lagde endvidere til grund, at skattemyndighederne havde vurderet, at den overdragne gæld havde en kursværdi på 100, og da der ikke var oplyst omstændigheder, der gav grundlag for at tilsidesætte denne vurdering, var der ikke grundlag for at hjemvise sagen.
Sagsøgeren fandtes heller ikke at have løftet bevisbyrden for, at en del af overdragelsessummen vedrørte værdien ved at indtræde i en igangværende virksomhed.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Skal artikel 3 i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv fortolkes således, at den finder anvendelse på en skattefordel i en skattelovgivning, hvorefter udgifter til uddannelse på visse betingelser kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst? Såfremt det første præjudicielle besvares benægtende: Skal princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder som almindeligt EU-retl... | |
1 Henset til, at Domstolen i sit svar på spørgsmål 4 i dom 12. december 2006, sag C-446/04, Test Claimants in the FII Group Litigation mod Commissioners of Inland Revenue, Sml. I, s. 11753, afgjorde, at EF-traktatens artikel 43 og 56 – nu artikel 49 og 63 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde – var til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, hvorefter hjemmehørende selskaber, som til deres aktionærer udlodder udbytte, har mulighed for at vælge en ordning, hvorefter de kan få d... |
Sagen omhandler:
Statsstøtte – tysk skattelovgivning om fremførsel af underskud til fremtidige skatteår (Sanierungsklausel) – afgørelse, der erklærer støtten uforenelig med det indre marked – annullationssøgsmål – individuelt berørt – formaliteten – begrebet statsstøtte – selektiv karakter – skattesystemets karakter og opbygning
Domstolens dom:
1) Formalitetsindsigelsen tages ikke til følge.
2) Europa-Kommissionen frifindes.
3) Heitkamp BauHolding GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af de omkostninger, som Europa-Kommissionen har afholdt. Kommissionen bærer en tredjedel af sine egne omkostninger.
4) Forbundsrepublikken Tyskland bærer sine egne omkostninger.
Sagen omhandler:
Statsstøtte – tysk skattelovgivning om fremførsel af underskud til fremtidige skatteår (Sanierungsklausel) – afgørelse, der erklærer støtten uforenelig med det indre marked – annullationssøgsmål – individuelt berørt – formaliteten – begrebet statsstøtte – selektiv karakter – skattesystemets karakter og opbygning – offentlige midler – begrundelsespligt – berettiget forventning
Domstolens dom:
1) Formalitetsindsigelsen tages ikke til følge.
2) Europa-Kommissionen frifindes.
3) GFKL Financial Services AG bærer sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af de omkostninger, som Europa-Kommissionen har afholdt. Kommissionen bærer en tredjedel af sine egne omkostninger.
4) Forbundsrepublikken Tyskland bærer sine egne omkostninger.
Bilag 8 |
Bilag 9 |
Bilag 10 |
Bilag 11 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Bilag 5 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Bilag 99 |
Bilag 102 | Oplæg om EU-Kommissionens nye skattepakke og aktuelle EU-skattesager v/Folketingets EU-konsulent |
Spm. 118 |
Spm. 145 |
Spm. 157 |
Spm. 158 |
Spm. 165 |
Spm. 169 |
Spm. 172 |
Spm. 173 | Spm. om frist ifm. fradrag for kontante betalinger ved indberetning til SKAT, til skatteministeren Svar |
Spm. 175 | Spm. om den øverste marginalskatteprocent iGrønland, på Færøerne og i Danmark, til skatteministeren Svar |
Spm. 180 |
Spm. 181 |
Spm. 182 |
Spm. 186 |
Spm. 207 |
Spm. 208 |
Spm. 210 |
Spm. 211 |
Spm. 212 |
Spm. 213 |
Spm. 214 |
Spm. 215 |
Spm. 216 |
Spm. 217 |
Spm. 219 |
Spm. 220 |
Spm. 221 |
Spm. 223 |
Spm. 224 | Spm. om at redegøre for de skattemæssige forhold for danske vinavlere, til skatteministeren Svar |
Spm. 226 |
Spm. 227 |
Spm. 228 |
Spm. 229 |
Spm. S 542 |
Spm. S 591 |
Spm. O |