SkatteMails

SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20150824' AND [SkatteraadChanged] <= '20150830') OR ([LSRChanged] >= '20150824' AND [LSRChanged] <= '20150830') OR ([ByretChanged] >= '20150824' AND [ByretChanged] <= '20150830') OR ([LandsretChanged] >= '20150824' AND [LandsretChanged] <= '20150830') OR ([HojesteretChanged] >= '20150824' AND [HojesteretChanged] <= '20150830')) ORDER BY AppelId DESC

Artikler og interessante links

BDO

Selvangivelsesfristen nærmer sig

En stor del af selvangivelserne er endnu ikke indberettet. Vi må derfor forudse, at der blive pres på systemet de sidste dage.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Udtagning af aktiver, der fejlagtigt indgår i virksomhedsordningen

15-0724695

Styresignalet beskriver retsstillingen, når et aktiv indgår i virksomhedsordningen uden at betingelserne herfor er opfyldt, og aktivet derfor skal udtages af ordningen

Dom: Nulstilling - A-skat m.v. – hovedanpartshaver og direktør – ægtefælle - begrundelsesmangler

SKM2015.561.BR

Vedrører: Forvaltningsloven § 22

Byretten fandt, at det var med rette, at SKAT for indkomstårene 2008 og 2009 havde foretaget nulstilling af A-skat og AM-bidrag af løn, udbetalt fra et selskab til selskabets direktør, som samtidig var hovedanpartshaver. Retten fandt endvidere, at nulstilling af indeholdt A-skat og AM-bidrag for indkomståret 2009 for løn udbetalt til direktørens ægtefælle var foretaget med rette. For så vidt angår direktøren lagde retten bl.a. vægt på, at selskabet i 2008 opbyggede restancer til det offentlige i størrelsesordenen kr. 2 mio., at uanset om der i efteråret 2008 blev indskudt kr. 1,5 mio. i selskabet, blev der fortsat ikke afregnet restancer til det offentlige, og at direktøren ikke havde godtgjort, at der overhovedet var foretaget indeholdelse af A-skat og AM-bidrag af hans løn. Uanset om der var foretaget indeholdelse, fandtes direktøren derfor at have været i ond tro om, at der ikke var økonomisk realitet bag indeholdelserne på det tidspunkt, hvor de måtte være foretaget. For så vidt angår direktørens ægtefælle lagde retten bl.a. vægt på, at hun som følge af sin bestyrelsespost i selskabet samt sit ægteskab med direktøren måtte have været bekendt med selskabets alvorlige økonomiske situation.

Byretten fandt under henvisning til, at sagsøgerne havde anmodet SKAT om at træffe afgørelser på de foreliggende grundlag med henblik på påklage, samt at Landsskatteretten havde begrundet sine afgørelser i sagen, at begrundelsesmanglerne ved SKATs oprindelige afgørelser ikke kunne medføre ugyldighed. Ministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - værdi af intern byggemodning

SKM2015.560.BR

Vedrører: Vurderingsloven § 13

Landsskatterettens afgørelse vedrørende grundværdien af en større ejendom udlagt til tæt lav bebyggelse fandtes ikke at være truffet på forkert grundlag.

Skønsmandens vurdering var behæftet med nogen usikkerhed. Der var endvidere enighed om, at der til skønsmandens vurdering skulle lægges værdien af intern byggemodning. Sagsøgeren havde ikke godtgjort, at det beløb, der skulle tillægges udgjorde mindre end det indrømmede grundforbedringsfradrag. Forskellen mellem den af skønsmandens skønnede værdi med tillæg af dette beløb og Landsskatterettens ansættelse udgjorde 13%, og det fandtes herefter ikke godgjort, at ansættelsen lå uden for rammerne af den skønsusikkerhed, det må tillades.

Ministeriet blev derfor frifundet.

Nye straffesager

SKM2015.559.VLR Straffesag - skatte- og momsunddragelse

Vedrører: Skattekontrolloven § 16. Momsloven § 81

T var tiltalt for skatte- og momsunddragelse idet han dels ikke havde selvangivet udbytte fra et af ham ejet selskab H1 s.m.b.a., hvori han tillige var daglig leder og dels ikke havde reageret på for lave foreløbige fastsættelser vedrørende moms. Den samlede unddragelse var opgjort til 752.391 kr.

Endvidere var T tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 302 om regnskabsuorden idet T ikke førte regnskabsbøger, ikke opbevarede regnskabsmateriale og ikke foretog regnskabsaflæggelse.

Anklager nedlagde påstand om erstatning til SKAT og konfiskation.

T forklarede, at han stiftede et s.m.b.a. og ikke et ApS idet denne selskabskonstruktion ikke krævede sikkerhed ved stiftelse. Han var blevet oplyst, at det ikke var nødvendigt at lave regnskab det første år og han tænkte ikke på at kontakte SKAT.

Byretten frifandt T for forholdet vedrørende regnskabsuorden men fandt T skyldig i forsætlig skatte- og momsunddragelse. Straffen blev fastsat til 5 måneders fængsel og en tillægsbøde på 750.000 kr.

Byretten tog erstatningspåstanden til følge.

Ved landsretten blev anklageskriftet berigtiget således at den samlede unddragelse udgjorde 748.571 kr. Endvidere fremlagde T udgiftsfakturaer for landsretten, de fakturerede beløb udgjorde 3.224.095 kr.

T forklarede, at han alene trak penge ud af selskabet til egen løn. T angav ikke denne løn til SKAT idet det ville gå lige op, når han trak kørsel og diæter fra. Han sendte alle bilag til revisor og regnede med alt var i orden.

Landsretten fandt det, under hensyn til T's forklaring om, hvorledes fakturabeløbene blev betalt, ubetænkeligt at lægge til grund, at fakturaerne ikke var reelle og at de derfor ikke dokumenterede udgifter betalt af H1 s.m.b.a.

Landsretten fandt, efter en samlet vurdering, herunder T's forklaring om hvorledes han forholdt sig over for dokumenter fra SKAT og hans betaling af store kontantbeløb i forbindelse med virksomhedens drift, at T havde haft forsæt til at unddrage skat af aktieindkomst og moms som sket.

Byrettens dom blev stadfæstet med de ændringer, at tillægsbøden blev nedsat til 725.000 kr. og T blev frifundet for påstanden om konfiskation.

SKM2015.558.VLR Straffesag - administrativ straffesag - juridisk person - beskikkelse af forsvarer

Vedrører: Forsvarerbistandsloven § 1

Selskabet T ApS anmodede byretten om beskikkelse af forsvarer i en administrativ skatte- og afgiftsstraffesag.

SKAT havde i forbindelse med fremsendelsen af anmodningen til retten anført, at forsvarerbistandsloven ikke umiddelbart hjemler mulighed for beskikkelse af forsvarer til juridiske personer.

Byretten fandt, at det fremgår af forsvarerbistandslovens § 1, at der kan beskikkes borgeren en forsvarer. Retten fandt herefter, at der ikke på det foreliggende grundlag var hjemmel til beskikkelse af forsvarer i denne sag.

Ved Landsretten gjorde T gældende at selskabet som sigtet kan få beskikket en forsvarer og at SKAT i indkaldelsen til møde havde anført "Du kan også få beskikket en forsvarer".

Anklagemyndigheden gjorde gældende, at der efter bestemmelsen i forsvarerbistandslovens § 1 ikke er hjemmel til at beskikke forsvarer for en juridisk person. Anklagemyndigheden anførte nærmere, at udtrykket "borger" alene omfatter fysiske personer og ikke juridiske personer.

Landsretten udtalte, at det fremgår af forsvarerbistandslovens § 1, at der kan beskikkes borgeren en forsvarer, når sagens beskaffenhed, borgerens person eller omstændighederne i øvrigt gør det ønskeligt og borgeren ikke selv har skaffet sig bistand af en forsvarer. Der er således tale om en fakultativ ordning, hvorefter det beror på rettens skøn i den enkelte sag, om der er grundlag for forsvarerbeskikkelse.

Af delbetænkning nr. 977/1983 redegøres nærmere for de hensyn, der kan begrunde forsvarerbeskikkelse, og som har fundet udtryk i lovens § 1.

På denne baggrund, og efter de foreliggende oplysninger fra SKAT om, at bestemmelsen om forsvarerbistand i hidtidig praksis ikke har været anvendt i forhold til juridiske personer, tiltrådte landsretten, at byretten havde nægtet at beskikke forsvarer for T.

Indholdsfortegnelse