SkatteMail 2015, uge 50

Beierholm

Vigtige beløbsgrænser 2015/16

Ajourført oversigt med oplysninger om de vigtigste skattemæssige beløbsgrænser for 2015/16.

Dansk Revision

Skatterådet ændrer praksis for beskatning af sikkerhedsstillelser fra virksomhedsordningen

Virksomhedsskatteloven blev ændret 11. juni 2014 med flere betydelige stramninger til følge. Én af ændringerne var, at den selvstændige fremover skulle beskattes, hvis den selvstændige stillede sine aktiver i VSO til sikkerhed for privat gældsoptagelse.

DELACOUR

K/S-projekter – en god investering eller en farlig vej at betræde?

Det er ”sæson” for K/S-investeringer, hvor forskellige udbydere lover guld og grønne skove. Store skattebesparelser her og nu ved investeringer, som er fuldt finansieret og praktisk talt ”uden risiko”. Men er det en god ide? Og er det ”sundt” at lade sine investeringer udelukkende styre af hensyn til at udskyde skat?

Deloitte

Nye skattesatser 2016

Der er kommet nye satser for godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel, samt fradrag for befordring mellem hjem og arbejde.

EC Tax Review

The State Aid Review against Aggressive Tax Planning: "Always Look a Gift Horse in the Mouth"

Authors: Luc de Broe, Professor of Tax Law KuLeuven (Belgium).

EC Tax Review

An Analysis of the Financial Transaction Tax in the Context of the EU Enhanced Cooperation Procedure

This article aims to provide a comprehensive and detailed analysis of the constitutional issues surrounding the European Union’s Financial Transaction Tax (FTT). This analysis will firstly explore the enhanced cooperation procedure (ECP) used to resurrect the abandoned 2011 Commission proposal, as well as a discussion of the conditions – procedural and substantive – which the procedure must satisfy. To what extent, if at all, use of the ECP in this situation represents a changing constitutional tide will be considered. The most recent FTT proposal and its objectives will then be analysed, with a focus on the most controversial aspect of the tax: its extraterritoriality stemming from its adoption of the residence and issuance principles. This article will conclude that not only is this FTT unlikely to attain its objectives, but that the current use of ECP as a method of differentiated integration has been inconsistent and, at times, inappropriate.

EC Tax Review

"Final Losses" after the Decision in Commission v. UK ("Marks & Spencer II")

In infringement proceedings against the United Kingdom (Case C-172/13, Commission v. UK (‘Marks & Spencer II’)), the European Court of Justice had the chance to clarify its Marks & Spencer doctrine and the scope of ‘final losses’ when examining its technical implementation under the UK group relief system. However, the Court refrained from giving a clear answer and (again) left the reader with a number of open and new questions. This article gives a critical analysis on the judgment and evaluates its potential impact on the scope of the term ‘final losses’.

EC Tax Review

Double Taxation of Inheritances: Does the Ineffectiveness of EU Law Lead to an Effective EC Recommendation?

This article provides an overview of the CJEU case law on double taxation of cross-border inheritances. Legal concepts like disparities and conflicts of tax jurisdiction principles will be discussed and commented on. Furthermore, the author comments on the effectiveness of the EC Recommendation 2011/856/EU regarding the relief for double taxation of inheritances. He examines the EC Recommendation in order to ascertain whether its distributive provisions eliminate the double taxation problems or whether other coordination/harmonization initiatives are necessary for the taxpayers’ protection.

EY

Hvordan er det nu med fradrag for ... julegaver til medarbejdere og kunder?

Julen nærmer sig, og der skal både arrangeres en ordentlig julefrokost for medarbejderne, og der skal, i mange tilfælde, købes gaver. Inden for bestemte brancher er det kutyme, at virksomheden giver vingaver til sine kunder, men er denne udgift fradragsberettiget?

FSR - danske revisorer

Høring af lovforslag om ændring af kursgevinstlovens, ligningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, statsskatteloven og forskellige andre skattelove mv.

Det foreslås, at der i bestemmelsen om skattefrie omstruktureringer indføjes en ny bestemmelse, som begrænser omfanget af skattefriheden for så vidt angår visse afskrivningsberettigede aktiver, hvis en pensionskasse m.v. foretager en skattefri omdannelse til et livsforsikringsselskab.

FSR anerkender, at den forskellige beskatningsmetode for pensionskasser og selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber giver anledning til særlige problemstillinger i relation til mulighederne for at gennemføre en skattefri omstrukturering. Spørgsmålet er, om den foreslåede ændring er den mest hensigtsmæssige måde at løse problemet på, da muligheden for skattefri omstrukturering udelukkes med ændringen, da der sker beskatning af eventuelle genvundne afskrivninger.

Endvidere foreslås det, at aktiver og passiver skal anses for afstået på tidspunktet for skattepligtens ophør for et beløb svarende til handelsværdien på ophørstidspunktet, men spørgsmålet er, om forslaget også har yderligere konsekvenser.

FSR er i denne forbindelse lidt usikker på, hvilken usikkerhed der er tale om, og mener umiddelbart ikke, at de nye bestemmelser giver anledning til ændringer i forhold til gældende lovgivning, ud over aktiver fremover vil karakteriseres som driftsmidler, idet pensionskasser er PAL-pligtig af al formueafkast – og ikke passiver.

FSR - danske revisorer

Høring af udkast til styresignal om genoptagelse af fradrag i grundværdien for forbedringer af støjhegn

FSR har for nærværende ikke kommentarer hertil.

Intertax

The Need to Avoid Double Economic Taxation Triggered by CFC Rules under Tax Treaties, and the Way to Achieve It

The present article deals with the problem of double economic taxation triggered by CFC rules under tax treaties based the Model Tax Convention of the Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD tax treaties). In that respect, the author first provides and analyses several arguments speaking in favour of the thesis that OECD tax treaties target double economic taxation triggered by an application of the CFC rules and the treaties therefore require Contracting States applying CFC rules to avoid said double economic taxation. Subsequently, the way in which the double economic taxation should be avoided by Contracting States is discussed. Finally, the author concludes that the need to avoid double economic taxation triggered by the application of CFC rules under OECD tax treaties is internationally recognized and respected and that the appropriate way to achieve it is to credit taxes paid by the CFC if this company does not constitute a PE of its participants, or, exempt its income from taxation if it constitutes a PE of its participants and the exemption method applies to its income.

Intertax

Dual Role of the OECD Commentaries: Part 2

The comprehensive two-part article deals with the OECD Commentaries’ relevance in tax treaty interpretation particularly from the perspective of Articles 31 and 32 of the 1969 Vienna Convention on the Law of Treaties. The purpose of the article is to establish the legal basis for the use of the OECD Commentaries in the interpretative process and, most importantly, to determine their relative weight in the interpretative undertaking. The main finding is that the relative value of the OECD Commentaries is not fixed but varies from case to case. The Commentaries’ interpretative weight in each particular situation depends on whether it can be established that the common intention of the tax treaty parties was to copy the substance of the OECD MC in the relevant terms of their bilateral treaty. Accordingly, the Commentaries have a dual role to play. They may be ‘a commentary’ or ‘the Commentary’. When assessing which version of the OECD Commentaries is the one that corresponds to the intended substance of the tax treaty, it is noteworthy that also the temporal element of treaty interpretation (static or dynamic) must be decided case-by-case. It may be that the common intention of the parties was to give the treaty terms a fixed meaning but they may as well have wanted their mutual treaty, or parts of it, to function as a ‘living instrument’.

Intertax

Tax Jurisdiction in a Digitalizing Economy; Why 'Online Profits' Are So Hard to Pin Down

Although we live in an age in which everything and everyone is ‘online connected’, countries’ profit taxation systems are still based on an economic reality of around a century ago. And that creates tension. The problems this tension causes are particularly evident in the case of profits generated by internet-related activities. The fact that these ‘online profits’ are difficult to tax is becoming increasingly critical, given the rising share of the economy now accounted for by digital activities. Although the time may not yet be ripe for fundamental reform, we perhaps ought in any event to start thinking about the direction in which our corporation tax systems should be moving. Suggestions in international tax literature, as well as from the OECD and EU, point in the direction of attributing the taxable base to the market jurisdiction; in other words, of imposing corporation tax on, or also on, the basis of the destination principle. There is certainly something to be said for these suggestions. The world is changing. And perhaps it is now time for our tax systems to change along with it.

Intertax

Automatic Exchange of Financial Information under the Directive on Administrative Cooperation in the Light of the Global Movement towards Transparency

Automatic Exchange of Information (AEoI) has become a globally accepted solution for countering international tax evasion on capital income. The origin of this unprecedented global solidarity lies in the aftermath of the crisis, which saw the global financial and economic systems struggling to recover from its consequences. The momentum provoked by FATCA has brought about the need for a new amendment of the Directive on Administrative Cooperation (DAC) earlier than envisaged. One of the main reasons for the efforts to amend the DAC was the most favoured nation clause provided for in Article 19. It obliges EU Member States which have committed under bilateral or multilateral agreements with third states to a wider cooperation than under the DAC to provide the same level of cooperation also to other EU Member States upon their request. The amendment of the DAC was pressing in order to avoid possible tensions between the Member States. In this article, the authors describe the main characteristics of the latest amendments of the DAC and highlight its similarities with and differences from AEoI under FATCA and under the OECD Global Reporting Standard. One important distinctive feature of the DAC 2 is that it explicitly provides for the protection of taxpayer rights by referring to the Data Protection Directive – a dedicated legal instrument safeguarding the protection of personal information.

Intertax

Legal Issues in Respect of the Changes to the Parent-Subsidiary Directive as a Follow-Up of the BEPS Project

This article identifies and analyses a number of questions raised by the amendments to the EU Parent-Subsidiary directive in respect of both the GAAR and the anti-hybrid rules. It capitalizes on the findings of previously published articles in this Review and concludes to an increased complexity, showing that Member States of the EU already had all necessary protective tools against ‘aggressive tax planning’ and did not need to amend the Directive.

Intertax

The German CFC Rules after the Federal Fiscal Court Decision of 11 March 2015: A Toothless Tiger?

The groundbreaking ruling by the German Federal Fiscal Court dated 11 March 2015 significantly reduced the legal consequences of the German CFC rules, as income that is taxed under the CFC rules is now no longer subject to German trade tax. Especially for German corporate shareholders in CFCs, this reduces the tax burden by about 50%. This, in connection with the favourable taxation of dividends under the German CFC regime, has a tremendous impact on international tax planning from a German perspective. It leads to the question if even offshore investments triggering the German CFC regime are now being preferable to German domestic investment structures. Given this background, the following article revisits opportunities and challenges from a German tax planning perspective.

Intertax

Dutch Corporate Income Tax and Dividend Withholding Tax Treatment of Separated Private Estates

Since 2010, the Netherlands have (anti-abuse) regulations regarding the fiscal treatment of so-called ‘separated private estates’, with as a main rule the attribution of assets and income for personal income tax and gift and inheritance tax purposes. The authors discuss the consequences these regulations have for the corporate income tax and dividend withholding tax.

PwC

Finanslov 2016 - Overblik på skatte-, moms-og afgiftsområdet

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti indgået aftale om finansloven for 2016.

PwC

Personalegoder 2016

Overblik. Inspiration. Viden.

PwC

Tjekliste til selvangivelsen for 2015

PwC har igen i år udarbejdet en tjekliste, som letter dit arbejde med selvangivelsen. Tjeklisten er et hjælpeværkstøj til brug for selskabers selvangivelse, og stiller en lang række spørgsmål, der alle er relevante for opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fristen for indgivelse af selskabers selvangivelse for indkomståret 2015 er 1. september 2016.

Ret&Råd Advokater

Fejl i SKATs IT system udskyder forældelse af gæld til det offentlige

Hvis du har gæld til det offentlige, betyder en ny lov, at din gæld tidligst foræl-des den 20. november 2021. Loven er blevet indført som følge af de alvorlige fejl i SKATs it system, der fik myndighederne til at suspendere al inddrivelse af gæld i september 2015.

Ret&Råd Advokater

Skal sommerhuset overdrages til børnene?

Mange vælger i levende live at overdrage sommerhuset til børnene til den offentlige vurdering minus 15 %- typisk også således, at købesummen erlægges med et gældsbrev som eventuelt løbende nedskrives via årlige gaver. Ønsket med konstruktionen er dels at overdrage sommerhuset billigt til næste generation, dels at spare afgift.

Revisorgruppen Danmark

Restskat og overskydende skat for indkomståret 2015

Overblik over reglerne for rentebetaling

Rigsrevisionen

Beretning om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder (nr. 6/2015)

Beretningen handler om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder. SKAT skal gennem sin kontrolindsats sikre, at virksomheder, der ikke følger reglerne, betaler de rigtige skatter og afgifter.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder er tilfredsstillende. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i undersøgelsen:

• Er SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder tilrettelagt tilfredsstillende?
• Har SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder haft en tilfredsstillende virkning?

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i maj 2015.

SKM2015.757.VLR Udlæg - uden forudgående underretning - udrejst fra Danmark - kendskab til adresse - CPR-register

Vedrører: Skatteinddrivelsesloven § 5. Retsplejeloven § 493

Sagen omhandlede overordnet, hvorvidt SKAT var berettiget til at foretage udlæg uden forudgående underretning.

I sagen havde SKAT foretaget udlæg i skyldners ejendom uden forudgående underretning, idet SKAT ikke havde kendskab til skyldners adresse i udlandet. Skyldner gjorde efterfølgende indsigelse mod udlægget, idet SKAT, efter skyldners opfattelse, ikke var berettiget til at foretage udlægget uden forudgående underretning. Fogedretten stadfæstede udlægget. Som begrundelse herfor anførte fogedretten, at skyldner ikke havde registreret sin adresse i Det Centrale Personregister. Skyldner kærede herefter fogedrettens kendelse til Vestre Landsret. I den forbindelse gjorde skyldner gældende, at SKAT, igennem en tidligere ransagning på skyldners adresse i Letland og som følge af, at skyldners adresse var blevet oplyst i forbindelse med den løbende korrespondance under sagsbehandlingen, var bekendt med skyldners adresse, hvorfor udlægget ikke kunne foretages uden forudgående underretning.

SKAT nedlagde påstand om, at fogedrettens kendelse skulle stadfæstes. Til støtte herfor gjorde SKAT gældende, at SKAT, ved opslag i Det Centrale Personregister, havde udfoldet rimelige bestræbelser på at fremsøge skyldners adresse. Idet skyldner ikke havde registreret sin udlandsadresse i Det Centrale Personregister, var det ikke muligt for at SKAT at finde frem til skyldners adresse. Herudover gjorde SKAT gældende, at adresser, der oplyses i forbindelse med korrespondancen med SKAT ikke ændrer på, at SKAT, ved opslag i Det Centrale Personregister, har udfoldet rimelige bestræbelser på at fremsøge skyldners adresse, hvorfor udlægget, uanset det af skyldner anførte, kunne foretages uden forudgående underretning.

Landsretten stadfæstede fogedrettens kendelse, idet landsretten fandt, at SKAT, ved opslag i Det Centrale Personregister, havde udfoldet rimelige bestræbelser på at fremsøge skyldners adresse. Udlægget kunne derfor foretages uden forudgående underretning.

SKM2015.773.VLR Straffesag - medvirken til skattesvig - ophør af skattepligt for tidligere ægtefælle - fælleskonto

Vedrører: Skattekontrollovens § 13. Straffeloven § 289 og § 290

T's tidligere ægtefælle havde først indhentet en bindende forhåndsbesked om ophør af fuld skattepligt, hvis han lod sig separere og skille, opgav sin helårsbolig i Danmark, fik fast bopæl i udlandet og blev fuldt skattepligtig til udlandet.

Parret blev herefter separeret/skilt, men reelt var de stadig sammen og havde opretholdt deres samliv i det fælles hjem. T's tidligere ægtefælle afgav diverse erklæringer til SKAT, folkeregisteret, banker, m.fl. om at være fraflyttet Danmark og at han ikke måtte bo hos den tidligere ægtefælle m.m. T havde ført en kalender og hendes tidligere ægtefælle en dagbog, som var taget ved ransagningen og anvendt i retten.

T var tiltalt for medvirken til at hendes tidligere ægtefælle afgav urigtige og vildledende oplysninger til brug for skatteansættelsen for indkomstårene 2003-2011.

I anden række var T tiltalt for hæleri af særlig grov karakter ved i årene 2003-2011 at have modtaget 5.822.639 kr. af den af hendes tidligere ægtefælle, unddragne skat på en konto i Luxembourg, som de sammen stod som indehavere af.

T var tillige tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter for 2006-2011 ved ikke i sine selvangivelser at oplyse over for SKAT om renteindtægterne fra bankkontoen i Luxembourg på i alt 587.789 kr.

T forklarede at hun havde haft et forhold til deres parterapeut siden 1983 og det var derfor de blev skilt, da det blev opdaget. Hun har ikke forstand på økonomi og har aldrig skrevet sin selvangivelse selv. Hun havde været med til ét møde i Luxembourg vedrørende kontostiftelsen, men det var ikke forgået på dansk, så hun har ikke forstået det hele. Hun kunne ikke konkret huske det med, at der er skrevet "JA" til at kontohaverne hver for sig kan disponere over kontoen. Hun taler kun med sin tidligere ægtefælle om praktiske ting omkring barn og børnebørn. De har ikke noget samliv. Af prestigemæssige grunde holdt de facaden udadtil i en periode. Hun rejste stadigvæk sammen med sin tidligere ægtefælle, men ikke som et par og hun betalte for sin del af rejseudgifterne.

Byretten fandt T skyldig i forsætlig skattesvig m.h.t. et beløb på 195.704 kr. Straffen blev fastsat til fængsel i 30 dage samt en tillægsbøde på 195.000 kr. Efter størrelsen af det unddragne beløb, blev T frifundet for overtrædelse af straffelovens § 289. T blev tillige frifundet for medvirken til den tidligere ægtefælles skattesvig samt hæleri. Det kunne ikke udelukkes, at T havde anset separationen, bodelingen og skilsmissen som led i en lovlig skattetænkning og på tidspunktet for oprettelsen af den udenlandske konto havde de en høj levestandard p.g.a. store pensionsudbetalinger sammenholdt med at det ikke i sig selv er ulovligt at oprette en konto i Luxembourg, hvorfor der ikke var ført det fornødne bevis for, at T var klar over, at der ved kontooprettelsen blev skjult udbytte.

Landsretten ændrede byretsdommen, så fængselsstraffen udgik og bøden forhøjedes til 330.000 kr. ud fra størrelsen af det unddragne beløb.

SKM2015.770.ØLR Straffesag - momssvig - ikke reaktion på skønsmæssige ansættelser - forældelse

Vedrører: Momsloven § 81

T var tiltalt for momssvig for som indehaver af en personlig datavirksomhed at have afgivet urigtige momsangivelser og fortiet oplysninger over for SKAT, idet han den 2. og 3. april 2009 for 2008 angav et momstilsvar, der var 78.516 kr. for lavt og den 19. maj 2009 for 2006 angav et momstilsvar, der var 98.177 kr. for lavt. T havde undladt i de omhandlede kvartaler at indberette sit momstilsvar, og dette var hver gang blevet skønsmæssigt ansat. T foretog senere momsindberetninger. T havde derved unddraget for 176.693 kr. i moms.

T nægtede sig skyldig og påstod strafferetlig forældelse. T erkendte, at der var en manglende momsbetaling, som opgjort af SKAT. T forklarede, at hans revisor foretog gennemgående revision og også udfærdigede momsefterangivelser. T mente, at han havde styr på at indberette moms, men foretog ingen kontrol af oplysningerne i forbindelse med indberetningerne. Han indtastede fakturaoplysninger i bogholderisystemet. Systemet lavede nærmest momsafregningerne automatisk. Både T og hans kone foretog momsindberetninger på grundlag af bogholderisystemets oplysninger.

Byretten fandt T skyldig i forsætlig momssvig. T idømtes en bøde på 145.000 kr. Bøden blev reduceret fra 290.000 kr. til 145.000 kr. under henvisning til den lange sagsbehandlingstid. Der var ikke indtrådt forældelse. Forældelsesfristen skulle regnes fra de foretagne indberetninger den 2. og 3. april 2009 for 2008 samt den 19. maj 2009 for 2006.

Landsretten stadfæstede byretsdommen.

SKM2015.769.ØLR Straffesag - moms - og skattesvig - fiktive fakturaer - dokumentfalsk - uregistreret virksomhed - vognmand

Vedrører: Straffeloven § 171. Momsloven § 81. Skattekontrolloven § 16

T var tiltalt for dokumentfalsk, skatte- og momssvig. T havde brugt 30 falske fakturaer som angav at hidrøre fra to selskaber med henblik på at snyde i skat og moms. T havde drevet uregistreret momspligtig virksomhed. T havde derved unddraget for 177.278 kr. i moms og 210.515 kr. i skat.

T forklarede at han ikke har været selvstændig vognmand, men var ansat i selskabet og fik udbetalt løn hver måned. Han tjekkede ikke op, om der var indeholdt A-skat. Efterfølgende fandt T ud af, at firmaet ikke gav ham løn, men afregnede ham, som de gjorde til deres vognmænd. De udstedte fakturaer. Lønnen svingede afhængig af, hvor mange timer T havde. Han fik både timeløn og akkord. T tjekkede aldrig sine årsopgørelser fra SKAT, så han bemærkede ikke, at der var to år, hvor han ikke havde nogen indtægt overhovedet. Han havde ikke haft noget med de falske fakturaer at gøre, men var klar over, at der er et større problem i transportbranchen med falske fakturaer.

Byretten fandt T skyldig i skatte- og momssvig. Retten fandt det ubestridt, at fakturaerne var falske. T havde en interesse i at blive honoreret i henhold til de falske fakturaer, idet han så kunne begå moms- og skattesvig. Uanset om der var andre, der måtte være indblandet i udstedelsen af de falske fakturaer, fandt retten, at T havde gjort brug af de omhandlede falske fakturaer til at skuffe i retsforhold. T idømtes 4 måneders fængsel og tillægsbøde på 375.000 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen.

Bilag 8

Program for ekspertmøde den 9. december 2015

Bilag 9

Materiale til brug for ekspertmøde om SKATs redskaber til kontrol af sort arbejde

Bilag 10

Materiale brugt ved ekspertmøde om SKATs redskaber til kontrol af sort arbejde den 9. december 2015

Bilag 11

2. udkast til betænkning

Bilag 12

Betænkning afgivet den 10. december 2015

Spm. 7

Spm. om at oplyse, om Skatteministeriet påtænker at iværksætte konkrete kampagner rettet mod sort arbejde og i bekræftende fald hvilke, til skatteministeren

Spm. 8

Spm. om ministeren vil oplyse, om andre offentlige myndigheder har mulighed for at udøve myndighedskontrol på deres respektive område ved hjælp af en særlig ”fast track-ordning”, til skatteministeren

Spm. 9

Spm. om ministeren vil oversende et notat til udvalget med konkrete bud på, hvilke alternative muligheder ministeren ser for SKATs udøvelse af kontrol, til skatteministeren

Spm. 10

Spm. om ministeren kan redegøre for, hvilke konkrete initiativer regeringen vil igangsætte for at bekæmpe sort arbejde, til skatteministeren

Spm. 11

Spm. om ministeren kan bekræfte, at regeringen er af den holdning, at der ikke lovgivningsmæssigt kan gøres mere for at bekæmpe sort arbejde, til skatteministeren

Spm. 12

Spm. om, SKATs redskaber til kontrol af sort arbejde, til skatteministeren

Spm. 13

Spm. om kommentar til oplæg fra ekspertmøde den 9. december fra CEPOS og Dansk Byggeri, til skatteministeren

Spm. 14

Spm. om, med baggrund i lovforslagets karakter bedes ministeren, i forlængelse af svaret på spørgsmål 8, oplyse om ministeren finder svaret tilfredsstillende, til skatteministeren

Spm. 15

Spm. om, hvilke alternative muligheder der er for SKATs udøvelse af kontrol, der skal afdække sort arbejde og social dumping, til skatteministeren

Spm. 16

Spm. om ministeren er villig til bevare SKATs hjemmel til kontrol af udendørs byggeaktivitet på privat grund, til skatteministeren

Spm. 17

Spm. om ministeren kan oplyse, hvilke skattepligtige oplysninger, der skal være tilgængelige for SKAT, til skatteministeren

Spm. 18

Spm. om, hvordan det vil være muligt at få større klarhed over skattepligtige oplysninger fra udenlandske arbejdstagere og virksomheder, inden disse påbegynder arbejde i Danmark, til skatteministeren

Spm. 19

Spm. om, hvordan den nuværende registrering i RUT kan ændres, til skatteministeren

Spm. 20

Spm. om ministeren kan redegøre for udviklingen i opdagelsesrisikoen for så vidt angår sort arbejde i periode 2005-2015, til skatteministeren

Spm. 21

Spm. om ministeren kan oversende det materiale, der blev benyttet ved SKATs dialogmøde, til skatteministeren

Bilag 11

3. udkast til betænkning

Bilag 5

1. udkast til betænkning

Bilag 6

Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Bilag 7

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Bilag 8

2. udkast til betænkning

Bilag 9

Betænkning afgivet den 10. december 2015

Spm. 1

Spm. om de fremsendte ændringsforslag, jf. bilag 7, sendes i ekstern høring, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om ændringsforslagene, jf. bilag 7, har provenumæssige konsekvenser, til skatteministeren

Bilag 5

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Bilag 6

1. udkast til betænkning

Bilag 7

Betænkning afgivet den 10. december 2015

Spm. 1

Spm. om at bekræfte, at IBIS fremadrettet vil blive tilføjet Skatteministeriets høringsliste, når lovforslag vedrørende bekæmpelse af skattely mv. sendes i høring, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om at oplyse, hvilke danske koncerner der omfattes af kravet om land for land rapportering som følge af, at beløbsgrænsen for omsætning på koncernniveau sættes til 750 mio. euro (svarende til 5,6 mia. kr.), til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om at oplyse, hvor mange multinationale selskaber/koncerner i OECD-landene, der vil være omfattet af kravet om land for land rapportering, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om regeringen internationalt vil arbejde for at udvide antallet af koncerner, der omfattes af kravet om land for land rapporteringen, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om, hvordan regeringen vil forholde sig til, at en lang række lande ikke har kapaciteten til at leve op til aftaler med krav om gensidig informationsudveksling med de danske skattemyndigheder, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om en udenlandsk koncern med et datterselskab i Danmark vil kunne sanktioneres økonomisk og/eller retsforfølges, såfremt datterselskabet ikke leverer de oplysninger, de ifølge lovforslaget vil være forpligtet til, til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om det er korrekt, at informationer svarende til dem, der skal oplyses i de årlige land til land-rapporteringer, i dag er frit tilgængelige i CVR-registeret for virksomheder, der kun opererer i Danmark, til skatteministeren

Spm. 8

Spm. om, hvorfor der er begrænsninger for, hvilke formål skattemyndighederne må bruge oplysningerne i de årlige land til land-rapporteringer til, til skatteministeren

Spm. 9

Spm. om det er korrekt, at lovforslaget forudsætter gensidighed, til skatteministeren

Spm. 10

Spm. om, hvorfor man ikke for de selskaber, der skal udarbejde de årlige land til land-rapporteringer, har anvendt samme størrelseskriterium, som fremgår af § 7 i årsregnskabsloven for store virksomheder, til skatteministeren

Spm. 11

Spm. om at bekræfte, at implementeringen af lovforslaget ikke forudsætter tilførelse af ekstra årsværk til området i SKAT, til skatteministeren

Spm. 12

Spm. om at tage initiativ til et ændringsforslag, der fremrykker forslagets ikrafttrædelse til indkomståret 2017 for så vidt angår selskaber med forskudt indkomstår, til skatteministeren

Bilag 4

1. udkast til betænkning

Bilag 5

Betænkning afgivet den 10. december 2015

Bilag 4

1. udkast til betænkning

Bilag 5

Betænkning afgivet den 10. december 2015

Bilag 3

1. udkast til betænkning

Spm. 1

Spm. om at yde teknisk bistand til udfærdigelse af et ændringsforslag om at forhøje det særlige brofradrag for passage af Storebæltsforbindelsen i offentlig transport med minimum den samme procentvise forhøjelse som den foreslåede forhøjelse for passage af Storebæltsforbindelsen i bil, til skatteministeren

Spm. 2

MFU spm. om, hvor meget vil det koste, hvis den foreslåede forhøjelse af brofradraget til 110 kr. for passage af Storebæltsforbindelsen i bil udvides til også at gælde togrejser, til skatteministeren

Spm. 3

MFU spm., om en udvidelse af den foreslåede forhøjelse af brofradraget for passage af Storebæltsforbindelsen til også at gælde togrejser vil øge arbejdsmarkedets fleksibilitet yderligere, i forhold til det som regeringen foreslår, til skatteministeren

Spm. 4

MFU spm. om, hvilke fordele der er ved at give pendlere en forholdsvis større tilskyndelse til at bruge bil frem for tog, når de pendler over Storebælt, til skatteministeren

Bilag 8

Henvendelse af 7/12-15 fra KPMG ACOR TAX

Bilag 9

Henvendelse af 8/12-15 fra KPMG Acor Tax

Bilag 10

Henvendelse af 9/12-15 fra KPMG Acor Tax

Bilag 11

Henvendelse af 9/12-15 fra Frivilligrådet

Bilag 12

Henvendelse af 10/12-15 fra Carlsbergfondet vedr. materiale til foretræde

Bilag 13

1. udkast til betænkning

Bilag 14

Henvendelse af 12/12-15 fra Carlsbergfondet

Spm. 5

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 26/11-15 fra Carlsbergfondet, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 7/12-15 fra KPMG ACOR TAX, til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om at oversende et beløbsmæssigt estimat for, hvor meget mindre fondene forventes at uddele til almennyttige og almenvelgørende formål som følge af lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 8

Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/12-15 fra KPMG Acor Tax, til skatteministeren

Spm. 9

Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/12-15 fra KPMG Acor Tax, til skatteministeren

Spm. 10

Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 9/12-15, til skatteministeren

Spm. 11

Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/12-15 fra Frivilligrådet, til skatteministeren

Spm. 12

Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/12-15 vedrørende materiale anvendt ved foretræde fra Carlsbergfondet, til skatteministeren

Spm. 13

Spm. om, hvor stor en del af provenuet, som lovforslaget forventes at indbringe, vil komme fra fonde, der alene har et almennyttigt formål, til skatteministeren

Spm. 14

Spm. om at bekræfte, at ministeren ultimo 2016 vil tage initiativ til at opgøre og evaluere effekten af ændringen af konsolideringsreglen og informere udvalget om resultaterne heraf, til skatteministeren

Spm. 15

Spm. om regeringen vil forpligte sig til enten at tilpasse loven til det forventede provenu eller anvende det overskydende provenu på bevillinger til forskning, kulturområdet, socialt arbejde, klima- og miljøtiltag, såfremt provenuet bliver større end forudsat i lovforslaget og Aftale om finanslov 2016, til skatteministeren

Spm. 16

Spm. om at redegøre for den model for overdragelse af virksomheden til almennyttige fonde uden beskatning, der er anført i afsnittet ”Samspil” i høringssvaret fra danske fonde (bilag 2), til skatteministeren

Spm. 17

Spm. om det kan bekræftes, at Skatterådet har afgivet bindende svar, der bekræfter det i høringssvaret fra danske fonde anførte om overdragelse fra holdingselskaber, til skatteministeren

Spm. 18

Spm. om, i hvilket omfang SKAT de senere år har kontrolleret, at betingelserne for beskatning af udbytte til almennyttige fonde opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 3, stk. 4, til skatteministeren

Spm. 19

Spm. om det betydelige fejlskøn, der er foretaget i lovforslaget over merprovenuet, er udtryk for, at SKAT ikke har føling med udviklingen i de store almennyttige erhvervsdrivende fonde, til skatteministeren

Spm. 20

Spm. om, hvor stor en del af provenuet, som lovforslaget forventes at indbringe, vil komme fra fonde, der alene har et almennyttigt formål, til skatteministeren

Spm. 21

Spm. om ministeren kan bekræfte, at ministeren ultimo 2016 vil tage initiativ til at opgøre og evaluere effekten af ændringen af konsolideringsreglen, til skatteministeren

Spm. 22

Spm. om, regeringen forpligte sig til enten at tilpasse loven til det forventede provenu eller anvende det overskydende provenu på bevillinger til forskning, kulturområdet, socialt arbejde, klima- og miljøtiltag og de øvrige formål, der i mindre grad end uden lovforslaget vil nyde støtte af fondsmidler, til skatteministeren

Bilag 64

Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, ligningsloven, opkrævningsloven og selskabsskatteloven (Indførelse af beløbsmæssige bagatelgrænser i forbindelse med udbetaling og opkrævning m.v.) samt resumé

Bilag 65

Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, fra Statsrevisorerne

Bilag 66

Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov omkommunal ejendomsskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner(Fastfrysning af grundskyld for ejerboliger i 2016) samt resumé.

Spm. 7

Spm. om statens udgifter forbundet med rentefradraget for årene 2014 til 2020, til skatteministeren  Svar  

Spm. 97

Spm. om at vurdere den tekniske mulighed for og konsekvenserne ved at ændre lovgivningen om reparationsgrænsen for trafikskadede biler, til skattemini...  Svar  

Spm. 98

Spm. om udenlandske investorer har mulighed for at investere i danske investeringsinstitutter, herunder i såvel investeringsselskaber som investerings...  Svar  

Spm. 99

Spm. om at oplyse, om de administrative byrder for udenlandske investorer forbundet med at tilbagesøge den danske udbytteskat hos SKAT, til skattemini...  Svar  

Spm. 100

Spm. om at redegøre for, hvorfor princippet om, at der skal indeholdes udbytteskat af udbytter fra alle typer selskaber herunder investeringsinstitutt...  Svar  

Spm. 101

Spm. om at bekræfte, at et udenlandsk investeringsinstitut, der i Danmark har skattemæssig status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, ikk...  Svar  

Spm. 102

Spm. om at oplyse om danske kapitalforvaltere, som ønsker at markedsføre deres investeringsinstitutter internationalt, kan flytte deres investeringsin...  Svar  

Spm. 103

Spm. om, hvorfor der skal indeholdes dansk udbytteskat af udbytter fra danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning til udenlandske investore...  Svar  

Spm. 104

Spm. om, ministeren bedes opgøre omfanget af gruppen af børnebidragspligtige forældre, der er omfattet af reglerne om DIS-ordningen, til skatteministe...  Svar  

Spm. 105

Spm. om, ministeren bedes opgøre omkostningerne forbundet med, at Udbetaling Danmark forudbetaler hele børnebidraget, til skatteministeren  Svar  

Spm. 112

Spm. om ministeren kan redegøre for, hvor store beløb danske virksomheder årligt fradrager som driftsomkostninger, til skatteministeren  Svar  

Spm. 113

Spm. om ministeren kan redegøre for, om man i andre EU-lande sondrer mellem driftsomkostninger og anlægs- og etableringsudgifter, til skatteministeren  Svar  

Spm. 114

Spm. om ministeren kan redegøre for, om den manglende fradragsret for anlægs- og etableringsudgifter er medregnet, når man opgør den effektive selskab...  Svar  

Spm. 122

Spm. om at oplyse effekten på velstand, de offentlige finanser og beskæftigelsen samt vurdere, hvordan konsekvenserne vil være i forhold til skattetæn...  Svar  

Spm. 136

Spm. om at iværksætte en analyse af driftsomkostningsbegrebet og skattereglerne knyttet hertil, til skatteministeren  Svar  

Spm. 137

Spm. om ministeren kan redegøre for, om der i provenuberegningen er taget højde for, at en udenlandsk investor kan tilbagesøge den indeholdte danske u...  Svar  

Spm. 138

Spm., om personer og selskaber, som har skattemæssigt hjemsted i de 45 lande og jurisdiktioner, der er omtalt i ministerens pressemeddelelse af 4/11-1...  Svar  

Spm. 139

Spm. om ministeren kan fremlægge de konkrete beregninger, som ligger til grund for provenuskønnene i Skatteministeriets ”Analyse af beskatningen af in...  Svar  

Spm. S 353

Mener ministeren, at det er rimeligt, at Danmark skævvrides mere økonomisk, og at borgerne i kommuner som Haderslev, Kolding, Tønder, Aabenraa og Sønd...