Kære Læser
Denne uges SkatteMail er meget omfattende med både nye regler (meddelelse og styresignal) og en række afgørelser fra domstole og afgørelsesdatabasen..
God fornøjelse med læsningen!
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Selskaber kan udskyde betalingen af frivillig acontoskat
Advarsel til selvstændige, der bruger virksomhedsordningen
Julegaver til personalet – skat og moms
Regeringens lovkatalog 2015/16
Takeda vinder principiel skattesag ved Højesteret
Andelsbeskatning, forbedret skattemæssig position
SKAT-meddelelser
Indefrysning af ejendomsskatter - rente 2016
Udkast til styresignal
Udkast til styresignal om, at et selskabs indkomstår kun kan omfatte 1. april én gang
Bindende svar
Udskiftning af sikkerhedsstillelse - Virksomhedsskatteordningen
Domme
Ejendomsvurdering - nedslag i grundværdi - dårlige jordbundsforhold - ekstrafundering
Kurstab - gæld - omkostninger - kapitalfondsopkøb
Driftsomkostninger - licens- og distributionsaftale - ekstraordinær opsigelse - interesseforbundne parter
Fradrag moms og skat - tab på debitorer - udbedring fejl og mangler - afskrivning, ikke specificerede driftsmidler
Ikke offentliggjorte afgørelser
Nyt fra andre lande og organisationer
VERO Skat, Finland
foreignHogstadomstolen, Sverige
Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20151019' AND [SkatteraadChanged] <= '20151025') OR ([LSRChanged] >= '20151019' AND [LSRChanged] <= '20151025') OR ([ByretChanged] >= '20151019' AND [ByretChanged] <= '20151025') OR ([LandsretChanged] >= '20151019' AND [LandsretChanged] <= '20151025') OR ([HojesteretChanged] >= '20151019' AND [HojesteretChanged] <= '20151025')) ORDER BY AppelId DESC
BDOSelskaber kan udskyde betalingen af frivillig acontoskat Den 20. november har hidtil været seneste frist for selskaber til indbetaling af frivillig acontoskat til imødegåelse af restskat. Nu er fristen forlænget med 2 måneder og 10 dage til den 1. februar. |
BDOAdvarsel til selvstændige, der bruger virksomhedsordningen SKAT kvitterer med en stor ekstraskat, hvis en selvstændig, der anvender virksomhedsordningen, optager lån i privat regi mod sikkerhed i aktiver i virksomhedsordningen. Selv blankolån kan være farlige. |
BDOJulegaver til personalet – skat og moms Selvom der stadig er et par måneder til jul, er mange virksomheder allerede langt fremme med hensyn til planlægningen af julegaven til medarbejderne. Vi gennemgår de skatte- og momsregler, der gælder for den slags. |
BDORegeringens lovkatalog 2015/16 I forbindelse med Folketingets åbning har regeringen fremlagt sit lovkatalog. Det vil sige en oversigt over de lovforslag, som forventes fremsat i denne samling. |
PlesnerTakeda vinder principiel skattesag ved Højesteret Højesteret har i en dom af 19. oktober 2015 givet Takeda A/S medhold i, at selskabet havde fradragsret for sine omkostninger til de formidlende banker i forbindelse med en udstedelse af virksomhedsobligationer i 2005. Dommen har stor principiel betydning, da den sikrer, at udstedelse af virksomhedsobligationer ikke giver skattemæssige merudgifter i forhold til traditionelle banklån.Sagen kortDe danske skattemyndigheder har i en række sager anfægtet danske selskabers adgang til at fradrage forskellige former for finansieringsomkostninger afholdt i forbindelse med låneoptagelser m.v.I den seneste af disse sager var Takeda blevet nægtet fradrag for et beløb på ca. DKK 100 mio., som selskabet betalte til de to banker, som stod for at formidle Takeda's udstedelse af virksomhedsobligationer i 2005 med et samlet pålydende på EUR 400 mio. Bankernes primære rolle var - som det er sædvanligt ved erhvervsobligationsudstedelser - at bistå med udarbejdelse af prospekt m.v., forestå salget af obligationerne og garantere afhændelsen af obligationerne, hvis salget i markedet måtte mislykkes (underwriting). Skatteministeriet gjorde i sagen særligt gældende, at der ikke var den fornødne sammenhæng mellem udgifterne til de involverede banker og gældens etablering. Det var Skatteministeriets opfattelse, at bankerne ikke havde ageret som långivere, men derimod som rådgivere, og at den primære ydelse, som bankerne havde leveret, var bistand vedrørende den overordnede strukturering af lånetransaktionen. Hertil kom - ifølge Skatteministeriet - at omkostningerne til bankerne skulle karakteriseres som en ikke-fradragsberettiget såkaldt projektomkostning, fordi obligationsudstedelsen skete i forbindelse med en kapitalfonds indtræden i Takeda's ejerkreds. På vegne af Takeda gjorde Plesner overordnet gældende, at bankernes primære rolle i enhver lånetransaktion er at være formidler af kapital, og at det grundlæggende er den rolle, som bankerne bliver betalt for. Uanset at bankerne i den konkrete sag havde succes med afsætningen af obligationerne - og derfor ikke efter udstedelsen agerede som sædvanlige långivere - måtte der derfor indrømmes fradrag, da der var tale om udgifter til formidlingen af lånet. Samtidig blev det påpeget, at hvis ikke Takeda blev indrømmet fradrag, ville det skabe en helt ubegrundet skævvridning mellem udstedelse af virksomhedsobligationer og optagelse af banklån, idet der så kun ville være fradrag for udgifterne til bankerne i forbindelse med optagelse af banklån, som dermed ville få en (arbitrær) konkurrencefordel. Højesteret gav Takeda fuldt medholdI domspræmisserne fastslår Højesteret først, at det ikke er afgørende for fradragsretten, om en finansiel virksomhed agerer som egentlig långiver eller som formidler af lån i bredere forstand. Det afgørende er, om ydelserne er knyttet til gældens etablering eller indfrielse. Herefter anfører Højesteret, at det beløb, som Takeda betalte til bankerne for at gennemføre og garantere obligationsudstedelsen og herunder for prospektudarbejdelsen, må anses for eller sidestilles med et gebyr, en kurtage eller en stiftelsesprovision, som i lovforarbejderne er nævnt som eksempler på fradragsberettigede udgifter. Sejr for udbredelse af virksomhedsobligationerDommen har væsentlig betydning, idet |
RSM plusAndelsbeskatning, forbedret skattemæssig position Vi sætter fokus på, om det aktuelt er smidigere at afvikle aktivitet i et selskabs-beskattet datterselskab. En ny gunstig afgørelse afklarer en mangeårig tvivl. I tvivlen indgår om andelsbeskatning kan opretholdes, når der afvikles salg af serviceydelser til det selskabsbeskattede datterselskab – er praksis blødt op? Klik her for at læse hele nyhedsbrevet |
Vedrører: -
Meddelelse om forrentning af lån til betaling af ejendomsskatter for 2016
Under udviklingen af TastSelv Selskabsskat har SKAT foretaget en række generelle fortolkninger og vurderinger, som ikke tidligere har været fuldt ud beskrevet i Den juridiske vejledning. Dette udkast til styresignal beskriver SKATs opfattelse af, at et selskabs indkomstår kun kan omfatte 1. april én gang.
Vedrører: Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 6 og 9
Skatterådet kunne bekræfte, at spørger, som anvender virksomhedsordningen til sin virksomhed, kan udskifte en sikkerhedsstillelse i et kontant bankindestående med et ejerpantebrev uden skattemæssige konsekvenser, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 9.
Vedrører: Vurderingsloven § 13
Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt grundejeren var berettiget til et nedslag i grundværdien, jf. vurderingslovens § 13, som følge af dårlige jordbundsforhold, herunder spørgsmålet om hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte grundværdiansættelserne for den omhandlede ejendom i vurderingsårene 2001-2004.
Det fremgik af en skønserklæring i sagen, at der på visse dele af ejendommen var et behov for ekstrafundering. Retten fandt imidlertid ikke, at det forhold, at der på 2 ud af de 9 punkter, der var omhandlet i skønserklæringen, var et behov for ekstrafundering, godtgjorde, at der var et generelt behov for at foretage ekstrafundering på hele ejendommen som følge af jordens beskaffenhed.
Retten udtalte endvidere, at grundejeren heller ikke havde godtgjort, at grundværdiansættelserne ikke svarede til handelsværdien, eller at der forelå en så betydelig afvigelse mellem disse værdier, at Landsskatterettens skøn af den grund skulle tilsidesættes.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Vedrører: Kursgevinstloven § 26, stk. 4 (dagældende)
Sagen drejede sig om skattemæssigt fradrag på tab på lån efter kursgevinstlovens dagældende § 26, stk. 4, herunder navnlig om og i hvilket omfang omkostninger til investeringsbanker kunne medregnes ved opgørelsen af gældens værdi ved påtagelsen. Der var tale om udstedelse af virksomhedsobligationer i forbindelse med et kapitalfondsopkøb.
Højesteret fastslog, at det ikke var afgørende for fradragsretten efter kursgevinstlovens dagældende § 26, stk. 4, om en finansiel virksomhed har virket som långiver eller som formidler af lån. Det afgørende var derimod, om de ydelser, som omkostningerne vedrører, kan henføres til selve gældens etablering eller indfrielse.
I den konkrete sag måtte vederlaget til investeringsbankerne anses for eller kunne sidestilles med et gebyr, en kurtage eller en stiftelsesprovision som anført i forarbejderne til kursgevinstlovens dagældende § 26, stk. 4. Der var desuden ikke grundlag for at fastslå, at der i vederlaget indgik vederlag for den form for rådgivning, som ikke var fradragsberettiget efter kursgevinstlovens dagældende § 26, stk. 4.
Vederlaget til investeringsbankerne kunne herefter henføres til selve gældens etablering, og H1 A/S fik derfor medhold i, at omkostningerne var fradragsberettigede efter kursgevinstlovens dagældende § 26, stk. 4.
Landsretten var nået til et andet resultat ( SKM2014.576.ØLR ).
Vedrører: Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Ligningsloven § 2
En produktionsvirksomhed havde opsagt en 10 år lang licens- og distributionsaftale indgået med et interesseforbundet distributionsselskab et år før aftalens oprindelige udløb. Distributionsforpligtelserne blev overdraget til et andet interesseforbundet selskab, der efter det oplyste overtog det opsagte selskabs underdistributører og dermed benyttede det samme distributionsnetværk. Det nye distributionsselskab påtog sig som "successor in interest" til sagsøgeren at betale et "termination fee" til det opsagte distributionsselskab. Beløbet blev betalt af sagsøgeren, der herefter ville foretage skattemæssige afskrivninger af beløbet.
Sagsøgeren gjorde gældende, at det var en transfer pricing-sag og, at Skatteministeriet derfor alene kunne tilsidesætte de aftalte priser og vilkår i ophævelsesaftalen, hvis betingelserne for en korrektion i ligningslovens § 2 var opfyldte.
Højesteret udtalte, at de almindelige skatteretlige principper i statsskattelovens §§ 4-6 også finder anvendelse ved interesseforbudne selskaber. Spørgsmålet var herefter om "termination fee'et" blev afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde sagsøgerens indkomst.
Da der ikke for Højesteret var fremkommet oplysninger, der godtgjorde, at det nye distributionsnetværk var et andet, eller oplysninger til belysning af om distributionsydelsen og prisen var den samme før og efter ophævelsesaftalen, fandt Højesteret, at betalingen af "termination fee'et" ikke havde en sådan tilknytning til selskabets egen indkomsterhvervelse, at udgiften var en fradragsberettiget driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Sagsøgeren havde derfor ikke fradragsret for afskrivninger på "termination fee'et".
Højesteret stadfæstede herefter Østre Landsrets dom.
Vedrører: Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Kursgevinstloven § 17 og § 25, stk. 1 (begge dagældende). Momsloven § 27, § 52 og § 37. Afskrivningsloven § 2
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelser af A's skattepligtige indkomst for 2009 og H1's momsopgørelse for 2. og 4. kvartal 2009.
Sagsøgerne gjorde blandt andet gældende, at de var berettiget til at fradrage tab på debitorer, fradrage beløb som følge af udbedring af fejl og mangler samt foretage afskrivning.
For så vidt angik spørgsmålet om fradrag for tab på debitorer, fandt retten ikke, at beløbene var forsøgt inddrevet hos de pågældende skyldnere ved retslige inddrivelsesskridt. Retten fandt det derfor ikke godtgjort, at tabene var konstateret tabt i indkomståret 2009 og de pågældende momsperioder. Skatteministeriet blev derfor frifundet.
For så vidt angik spørgsmålet om udbedring af fejl og mangler, fandt retten - efter de under sagen afgivne forklaringer - at det kunne lægges til grund, at aftalen var indgået i november 2009 og underskrevet af A. Retten fandt derfor, at der forelå en endelig og ubetinget forpligtelse for sagsøgerne til at give afkald på beløbet, hvorfor beløbet kunne fradrages i A's indkomstopgørelse. Retten fandt dog ikke, at den fremlagte kreditnota kunne indgå ved opgørelsen af moms for 4. kvartal 2009, hvorfor Skatteministeriet blev frifundet på dette punkt.
Endvidere fandt retten ikke, at sagsøgerne havde godtgjort, at de havde erhvervet specificerede driftsmidler, hvorpå der kunne ske afskrivning. Retten frifandt derfor Skatteministeriet.
Journalnr: 13/5456580
Forhøjelse af indkomsten
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet klagerens indkomst. Landsskatteretten anser afgørelsen for ugyldig, hvorefter forhøjelsen bortfalder.
Afsagt: 31-08-2015
Journalnr: 12/0191248
Afskrivning og tab
Klagen vedrører nægtet fradrag for afskrivning, tab på driftsmidler og tab på debitorer. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-08-2015
Journalnr: 13/0209306
Anskaffelsessum for vindmølle
Klagen vedrører, at bridgefinansiering/renteudgifter af mellemregning A/S ikke er godkendt tillagt opgørelsen af den samlede skattemæssige anskaffelsessum for vindmølle i K/S og dermed ikke indgår i kommanditisternes afskrivningsgrundlag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-09-2015
Journalnr: 13/0209339
Anskaffelsessum for vindmølle
Klagen vedrører, at bridgefinansiering/renteudgifter af mellemregning A/S ikke er godkendt tillagt opgørelsen af den samlede skattemæssige anskaffelsessum for vindmølle i K/S og dermed ikke indgår i kommanditisternes afskrivningsgrundlag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-09-2015
Journalnr: 13/0209359
Anskaffelsessum for vindmølle
Klagen vedrører, at bridgefinansiering/renteudgifter af mellemregning A/S ikke er godkendt tillagt opgørelsen af den samlede skattemæssige anskaffelsessum for vindmølle i K/S og dermed ikke indgår i kommanditisternes afskrivningsgrundlag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-09-2015
Journalnr: 13/6764966
Arbejdsmarkedsbidragspligt
Klagen vedrører, om klager skal betale arbejdsmarkedsbidrag af honorar. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-08-2015
Journalnr: 14/3294110
Befordringsfradrag
Klagen vedrører beskatning af godtgørelse og opgørelse af befordringsfradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-08-2015
Journalnr: 13/0083066
Befordringsfradrag
Klagen vedrører fradrag for befordring i henhold til ligningslovens § 9C. Landsskatteretten forhøjer det godkendte fradrag.
Afsagt: 31-08-2015
Journalnr: 10/0216567
Begrænset skattepligt
Klagen vedrører begrænset skattepligt og beskatning af vederlag. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Afsagt: 15-09-2015
Journalnr: 13/4328273
Beskatning af diverse godtgørelser
Klagen vedrører beskatning af diverse godtgørelser. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 15-09-2015
Journalnr: 14/3932126
Beskatning af yderligere husleje
Klagen vedrører beskatning af yderligere huslejeindtægter. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 10-09-2015
Journalnr: 14/0164969
Beskatningstidspunkt, resultat af ejendom mv.
Sagen vedrører, hvorvidt SKAT er berettiget til at foretage en række korrektioner i klagerens skatteansættelse, herunder beskatningstidspunkt vedrørende salg af jord fra ejendommen, resultat af ejendomme og indkomst til beskatning efter virksomhedsskatteloven. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-09-2015
Journalnr: 12/0272367
Fradrag - udgifter til fremmed arbejde
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til fremmed arbejde. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-09-2015
Journalnr: 14/0215217
Fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A
Klagen vedrører fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-09-2015
Journalnr: 13/5061515
Fradrag for renteudgifter
Der klages over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for renteudgifter til tre finansieringsselskaber. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-09-2015
Journalnr: 13/5061622
Fradrag for renteudgifter
Der klages over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for renteudgifter til tre finansieringsselskaber. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-09-2015
Journalnr: 14/0193147
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører fradrag for underskud af virksomhed, beregnet kapitalafkast og beskatning af opsparet overskud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-09-2015
Journalnr: 12/0272913
Kontantbeholdning anset som indkomst
Klagen skyldes, at deklarering af 66.000 EUR i tysk lufthavn er anset for skattepligtig indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-09-2015
Journalnr: 12/0213287
Lempelse for betalt skat i udlandet
Sagen angår lempelse for betalt skat i udlandet, når skatteyderen driver virksomhed i flere lande og anvender virksomhedsskatteordningen på disse. SKAT har nægtet klageren creditlempelse for skat betalt i Sverige, da klagerens virksomheder anses for én virksomhed og virksomheden under et giver underskud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-09-2015
Journalnr: 13/0226779
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 08-09-2015
Journalnr: 13/4288183
Maskeret udlodning mm.
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning mm. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 15-09-2015
Journalnr: 14/0363008
Samabejdsforhold
Klagen skyldes, at SKAT har anset samarbejdsforholdet mellem A/S og en speciallæge for at være et arbejdsgiver-/lønmodtagerforhold. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-09-2015
Journalnr: 13/5035864
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af fri bil. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 09-09-2015
Journalnr: 13/5036662
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-09-2015
Journalnr: 13/5355691
Skat af fri sommerbolig
Klagen vedrører beskatning af fri sommerbolig. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 31-08-2015
Journalnr: 14/2343410
Skat af gevinst
Sagen drejer sig om, kommanditisterne i et K/S realiserede en skattepligtig gevinst på gæld i fremmed valuta i forbindelse med, at restgælden på 1. prioritetslånet, der var ydet på non-recourse vilkår, fald bort i forbindelse med, at ejendommen blev solgt til 1. prioritetspanthaveren til en pris, der ikke dækkede restgælden. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse og nedsætter forhøjelsen til 0 kr.
Afsagt: 31-08-2015
Journalnr: 13/0074140
Skattepligtig indkomst
Klageren har siden den 1. oktober 1995 drevet en enkeltmandsvirksomhed. Virksomheden var klagerens studieerhverv og aktiviteten bestod i it-udviklingsopgaver. Klagen vedrører forhøjelse af den skattepligtige indkomst herfra. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 19-08-2015
Journalnr: 13/5355223
Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten
SKAT har forhøjet indkomsten for indkomståret 2009 skønsmæssigt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-09-2015
Journalnr: 14/3931594
Udlejning af hotelejerlejlighed
Klagen vedrører, om udlejning af hotelejerlejlighed kan anses for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende. Landsskatteretten stadfæster SKAT's "Nej" til det stillede spørgsmål.
Afsagt: 10-09-2015
Journalnr: 14/2571482
Værdi af anparter
Klagen vedrører bindende svar om opgørelsen af værdien af anparter ved fraflytning. Landsskatteretten ændrer det bindende svar i overensstemmelse med klagers påstand.
Afsagt: 01-09-2015
Journalnr: 13/0209704
Øvrige lønmodtagerudgifter
Klagen vedrører fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-08-2015
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 19-11-2015 dom i C-241/14 Bukovansky
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer – forbindelse mellem denne aftale og bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster – ligebehandling – forskelsbehandling på grundlag af nationalitet – statsborger i en medlemsstat i Den Europæiske Union – grænsearbejdere – indkomstskat – fordeling af beskatningskompetencen – skattemæssig tilknytning – nationalitet
Tidligere dokument: C-241/14 Bukovansky - Indstilling
Obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet
Nyhedsbrev til virksomheder
Fremover validerer PERE-systemet for korrekt opgørelsestidspunkt
Spm. 1 |
Bilag 2 |
Bilag 16 |
Bilag 17 | Henvendelse af 10/10-15 fra Daniel og Troels Bennike vedrørende skat af børnebidrag |
Spm. 14 |
Spm. 15 |
Spm. 16 |
Spm. 17 |
Spm. 18 |
Spm. 19 |
Spm. 32 |
Spm. 33 |
Spm. 36 |
Spm. 37 |
Spm. 39 |
Spm. 40 |
Spm. 131 |
Spm. 143 |
Spm. 144 |
Spm. 145 |
Spm. 146 |
Spm. 147 |
Spm. 148 |
Spm. 150 |
Spm. 151 |
Spm. S 76 |
Spm. S 78 |
Spm. S 83 |
Spm. S 87 |