Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. artikel om 15% reglen ved generationsskifte. Højesteret har ved kendelse den 8/3 gjort det klart, at SKAT skal acceptere 15 %-reglen ved generationsskifte af fast ejendom.
God Påske!
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Personalegoder 2016
Tysklandsguide
Ændringer i virksomhedsordningen – sikkerhedsstillelser
Selskab havde krav på at blive tonnagebeskattet
Energi & Forsyning - Marts 2016
Afgørelse om 15 %-reglen
SKATs kontrolaktiviteter i 2016
FACIT marts 2016
Skat på indestående og lån i udenlandsk valuta
Udkast til styresignal
Udkast - Styresignal - skærpelse af praksis - fradrag efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1
Udkast til styresignal om kursomregning af indkomst og underskud efter selskabsskattelovens § 11 B og skattekontrollovens § 3 C
Udkast til styresignal vedrørende betingelserne for genoptagelse af ejendomsvurderinger efter skatteforvaltningslovens § 33
Bindende svar
Tab ikke omfattet af kursgevinstloven - kommanditist - administrators underslæb
Tab ikke omfattet af kursgevinstloven - bedrageri
Tab ikke omfattet af kursgevinstloven - bedrageri
Tab på fordring / erstatningskrav
Tab ikke omfattet af kursgevinstloven - forudbetaling for ydelser relateret til privatsfæren
Styresignal om omlægning af indkomstår
Vindmølleandele - skematiske ordning, ægtefælle mølleopstiller
Afgørelser
Spørgsmål om, hvorvidt klagers anmodning om aktindsigt i kontrolrapporter udgør uforholdsmæssigt ressourceforbrug.
Afgørelse om, hvorvidt en afgørelse truffet af SKAT var ugyldig, og om afslag på klagers anmodning om ekstraordinær genoptagelse var berettiget.
Afgørelse vedrørende genoptagelse af fradragsansættelse.
Domme
Ejendomsvurdering - ekstraordinær genoptagelse
Domstolsprøvelse - afvisning - fristoverskridelse - kontortids ophør
Maskeret udlodning - omgørelse
Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.
Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20160314' AND [SkatteraadChanged] <= '20160320') OR ([LSRChanged] >= '20160314' AND [LSRChanged] <= '20160320') OR ([ByretChanged] >= '20160314' AND [ByretChanged] <= '20160320') OR ([LandsretChanged] >= '20160314' AND [LandsretChanged] <= '20160320') OR ([HojesteretChanged] >= '20160314' AND [HojesteretChanged] <= '20160320')) ORDER BY AppelId DESC
BeierholmNår arbejdsgiver skal sammensætte en optimal lønpakke til dennes medarbejdere, er det vigtigt, at arbejdsgiver er bekendt med, hvordan personalegoder beskattes. Derudover er det vigtigt for arbejdsgiver at kende til de indberetnings- og indeholdelsesforpligtelser, som følger det enkelte gode. |
BeierholmI samarbejde med Nielsen Wiebe & Partner i Flensborg har vi udarbejdet en guide, der kan anvendes som inspiration, når overvejelserne går i retning af at søge arbejde i Tyskland, enten som grænsependler eller udstationeret. |
Dansk RevisionÆndringer i virksomhedsordningen – sikkerhedsstillelser I slutningen af februar måned 2016 fremsatte Skatteministeren lovforslag til ændringer i virksomhedsskatteordningen. Ændringerne retter sig mod dele af det indgreb, der blev foretaget i virksomhedsskatteordningen i 2014 og som siden da har medført en del kritik. Ændringerne vedrører primært de skattemæssige konsekvenser ved at stille sikkerhed for privat gæld med aktiver i virksomhedsordningen. |
DELACOURSelskab havde krav på at blive tonnagebeskattet Selskab havde krav på genoptagelse af skatteansættelse - da selskabets skattepligtige indkomst i selvangivelsen ved en fejl fra revisors side ikke var opgjort efter tonnageskattelovens regler. |
DLA PiperHøjesteret tydeliggør, at SKAT skal acceptere 15 %-reglen ved generationsskifte af fast ejendom, men med modifikationer. |
DLA PiperSKATs kontrolaktiviteter i 2016 SKAT offentliggjorde den 3. marts 2016 planen for SKATs kontrolaktiviteter i 2016, der indeholder både nye og videreførte tiltag i skattekontrollen. |
EYEnergi & Forsyning - Marts 2016 I dette nummer har vi bl.a. fokus på lovforslag om skattefri virksomheders el- og varmeproduktion og vores seminar om prisloftregulering.
|
Revisorgruppen DanmarkForårsudgaven af FACIT omhandler følgende emner:
|
SEGESSkat på indestående og lån i udenlandsk valuta Når skatten af indestående eller lån i udenlandsk valuta gøres op, er der forskel på, om ejeren er en fysisk person eller et selskab. Men det gør ingen forskel, om kontoen er i et dansk eller udenlandsk pengeinstitut. |
Med afgørelserne SKM2016.134.SR, SKM2016.135.SR, SKM2016.136.SR, SKM2016.137.SR og SKM2016.138.SR, har Skatterådet taget stilling til, om personers tab i forskellige situationer er omfattet af kursgevinstlovens § 14, stk. 1.
Skatterådet fandt, at der i følgende situationer har været etableret en fast administrativ praksis, der alene kan ændres med fremadrettet virkning:
Vedrører: Skattekontrolloven § 3 C. Selskabsskatteloven § 11 B
I styresignalet beskrives en række fortolkninger af reglerne om aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 3 - 14. Samspillet mellem disse regler og reglerne om fradragsbegrænsning for finansieringsudgifter i selskabsskattelovens § 11 B beskrives tilsvarende i styresignalet.
SKAT har foretaget en vurdering af, hvilken kurs (ultimokurs eller gennemsnitskurs)der skal anvendes ved kursomregning i relation til en række niveauer ved skatteberegningen.
Det er SKATs opfattelse, at den skattepligtige indkomst før modregning af fremført underskud efter selskabsskattelovens § 12 ikke skal kursomregnes. Dette skyldes, at beløbet allerede er opgjort i den valgte fremmede valuta.
Den skattemæssige værdi af koncernens aktiver opgøres ved indkomstårets udløb. Det er dermed SKATs opfattelse, at de fremførelsesberettigede underskud ultimo indkomståret, der medregnes ved aktivopgørelsen efter selskabsskattelovens § 11 B, skal kursomregnes i henhold til en ultimokurs for indkomståret.
Grundbeløbet på 21,3 mio. DKK i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, skal tilsvarende kursomregnes i henhold til en ultimokurs for indkomståret.
Den skattepligtige indkomst efter årets fradragsbeskæring i medfør af selskabsskattelovens § 11 B skal kursomregnes til DKK i henhold til en gennemsnitskurs for indkomståret. Det står i skattekontrollovens § 3 C, stk. 3, jf. stk.
SKAT har genovervejet fortolkningen af skatteforvaltningslovens § 33.
Ved lov nr. 925 af 18. september 2012 blev skatteforvaltningslovens § 33 omskrevet. Betingelserne for genoptagelse af ejendomsvurderinger blev ved denne omskrivning ændret væsentligt.
Det er en betingelse for genoptagelse af en vurdering, at den pågældende vurdering er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende faktiske forhold, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1 og 2.
Denne betingelse har virkning for anmodninger om genoptagelse, som SKAT har modtaget fra og med den 1. januar 2013.
Vedrører: Persondataloven. Offentlighedsloven. Forvaltningsloven
SKAT præciserer retningslinjerne i forbindelse med anmeldelser, herunder anmeldelser hvor anmelder ønsker at være anonym (konsekvensændring som følge af nedlæggelse af anmeldetjenesten).
Vedrører: Kursgevinstloven § 14 og § 17
Spørger var kommanditist i et kommanditselskab. Den tidligere administrator havde uberettiget taget penge fra selskabet. Efter hidtidig praksis ansås et sådant tab ikke for omfattet af KGL § 17. Et tab relateret til drift af en virksomhed, som ikke kunne anses for en driftsomkostning, kunne ikke blive omfattet af KGL § 17. Skatterådet fandt, at et tab der er opstået i forbindelse med drift af en virksomhed, ikke kunne omfattes af KGL § 14. Spørgesmålet kunne derfor ikke bekræftes.
Vedrører: Kursgevinstloven § 14. Statsskatteloven § 5, stk. 1, litra a
Spørger "investerede" i 2012 og 2013 via internettet i sølv- og guldoptioner samt aktier. Efterfølgende viste det sig, at der var tale om bedrageri. Spørger ønskede fradrag for tabet efter kursgevinstlovens § 14. Tab ved bedrageri relateret til privatsfæren var først og fremmest omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Tabet var ikke omfattet af kursgevinstlovens § 14, og Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at tabet kunne fradrages efter kursgevinstlovens § 14. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at Spørger kunne få fradrag efter andre skatteregler, dvs. efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.
Vedrører: Kursgevinstloven § 14. Statsskatteloven § 5, stk. 1, litra a
Spørger indbetalte i 2013 penge til en virksomhed, som han have læst om på internettet og talt med. Virksomheden tilkendegav, at de investerede i binære optioner i råvarer og ædelmetaller. Efterfølgende viste det sig, at der var tale om bedrageri.
Spørger har meldt bedrageriet til politiet i Danmark, de relevante myndigheder i USA og til tilsynsmyndighederne i henholdsvis Australien og England.
Spørger ønsker fradrag for tabet efter KGL § 14. Tab ved bedrageri relateret til privatsfæren er først og fremmest omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Tabet er ikke omfattet af KGL § 14, og kan derfor ikke fradrages efter KGL § 14. Skatterådet kan derfor ikke bekræfte, at tabet kan fradrages efter KGL § 14.
Vedrører: Kursgevinstloven § 1, stk. 1, nr. 1, § 14, stk. 1, § 25, stk. 1 og § 26, stk. 2. Statsskatteloven § 5, stk. 1, litra a
Skatteyderen havde forudbetalt et beløb til et personligt ejet håndværksfirma for diverse arbejder på skatteyderens ejendom. Håndværksfirmaet udførte imidlertid ikke det arbejde, som skatteyderen havde betalt for, og skatteyderen fik derved en fordring på håndværksfirmaet. Herudover fik skatteyderen ved dom ret til en erstatning for skader på ejendommen. Hverken fordringen eller erstatningskravet blev betalt.
Skatterådet fandt, at skatteyderen fra starten havde ret til en privat naturalydelse, som ikke var omfattet af kursgevinstloven, men af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, og at transaktionen forblev i denne bestemmelse. Skatterådet fandt derfor, at tabet som udgangspunkt ikke var fradragsberettiget.
Skatterådet fandt dog, at skatteyderen som følge af den hidtidige praksis havde ret til fradrag for tab på den del af fordringen, som skatteyderen havde forudbetalt, men ikke fået ydelser for. Skatterådet fandt derimod, at tab på den del af fordringen, der vedrørte erstatningskravet, måtte anses for et ikke fradragsberettiget formuetab.
Skatterådet fandt endvidere, at tabet ikke kunne anses for endeligt konstateret som følge af, at skyldneren havde afgivet insolvenserklæring i fogedretten.
Hjemmel
Kursgevinstloven § 1, stk. 1, nr. 1 Kursgevinstloven § 14, stk. 1 Kursgevinstloven § 25, stk. 1 Kursgevinstloven § 26, stk. 2 Statsskatteloven § 5, stk. 1, litra a.
Vedrører: Kursgevinstloven § 14. Statsskatteloven § 5, stk. 1, litra a
Spørger indgik i 2010 en entreprisekontrakt med et polsk selskab om istandsættelse af spørgers og ægtefællens private bolig. Spørger forudbetalte hele entreprisebeløbet. Det udførte arbejde havde fejl og mangler. Ved byretten blev spørger og ægtefællen tilkendt erstatning. Den tilkendte erstatning var mindre end det forudbetalte beløb.
I perioden frem til leveringsdatoen havde køberen krav på levering af den aftalte ydelse senest på den aftalte leveringsdato. Da ydelsen fra starten var en privat ydelse, som ikke var omfattet af kursgevinstloven, men var omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, kunne Skatterådet ikke bekræfte, at et efterfølgende tab blev fradragsberettiget efter kursgevinstloven, idet transaktionen forblev i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Det betød, at tab ikke kunne fradrages. Fysiske personers tab som følge af forudbetalinger, f.eks. i forbindelse med erhvervsdrivendes konkurs, skulle således ikke bedømmes efter kursgevinstloven, men efter det bagvedliggende kontraktforhold.
SKM2011.847.SR , Skatteministeriets meddelelse i forbindelse med Cimber Sterlings konkurs og beskrivelsen i Den juridiske vejledning bevirkede dog, at der måtte anses for at være en praksis, i det omfang erstatningen var mindre end forudbetalingen.
Da spørger i den konkrete sag havde forudbetalt mere end erstatningen, kunne det bekræftes, at han kunne få fradrag for hele erstatningen. Beløbet kunne dog først fradrages, når tabet ansås for endeligt konstateret.
Det var ikke tilstrækkeligt til at anse tabet for endeligt konstateret, at spørgers danske advokat havde vurderet, at inkasso i Polen var dyrt, og at hans foreløbige undersøgelser tydede på, at der ikke var væsentlige aktiver i det polske selskab. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at tabet var endeligt konstateret. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at tabet på nuværende tidspunkt kunne fradrages.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en privat fysisk persons tab på tilkendte procesrenter kunne fradrages i henhold til kursgevinstlovens § 14, medmindre renteindtægten var beskattet.
Vedrører: Selskabsskatteloven § 4, stk. 2 og § 10, stk. 2
Udkastet til styresignal beskriver SKATs ændrede opfattelse af de fortolkninger, der blev beskrevet i styresignalet SKM2015.532.SKAT . SKAT har ændret sin fortolkning af reglerne om omlægning af indkomstår i den situation, hvor et selskabs første indkomstår ønskes forlænget, så det første indkomstår udskydes til det efterfølgende år. SKAT mener nu, at nystiftede selskaber er omfattet af selskabsskattelovens § 10, stk. 2, så disse skal give meddelelse eller anmode om omlægning af indkomstår inden indkomstårets udløb. SKAT har desuden ændret sin fortolkning i situationen, hvor et administrationsselskab i en sambeskatning ønsker at ændre indkomstår pga fx en brancheændring i et datterselskab uden at anmode om dette. SKAT mener ikke, at en brancheændring i et datterselskab vil være forhold, der gør sig gældende for selskabet, og den kan derfor ikke begrunde en omlægning af indkomstår efter selskabsskattelovens § 10, stk. 2, 1. - 3. pkt. Endelig har SKAT ændret sin fortolkning i situationen, hvor et administrationsselskab ønsker at ændre sit indkomstår begrundet i "andre forhold" i et datterselskab. SKAT finder ikke, at andre forhold i et datterselskab vil kunne begrunde en omlægning af administrationsselskabets indkomstår efter selskabsskattelovens § 10, stk. 2, 4. pkt.
Vedrører: Kildeskatteloven § 25 A og § 26 A. Ligningsloven § 8 P. Statsskatteloven § 4. Afskrivningsloven § 5 C
Spørger påtænker at købe 2.000 andele i en af tre vindmøller, hvor hendes ægtefælle med medopstiller af møllerne. Andelene købes uden for det lovpligtige udbud. Andelene købes til kostprisen.
Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger kan anvende ligningloven § 8 P på vindmølleandelene. Det er Skatterådets opfattelse, at spørger jf. kildeskatteloven § 26A succederer i ægtefællens status som vindmølleopstiller.
Vedrører: Offentlighedslovens § 28, § 30, nr. 1, § 33, stk. 2 og § 35. Skatteforvaltningslovens § 17
Landsskatteretten pålagde SKAT at imødekomme klagerens (der var journalist) anmodning om aktindsigt i afslutningsrapporter for SKATs kontrolprojekter med de undtagelser, der måtte følge af offentlighedslovens bestemmelser - bortset fra offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 1. Landsskatteretten fandt således, ud fra en samlet vurdering ikke, at klagerens anmodning om aktindsigt ville medføre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug for SKAT.
Vedrører: Dagældende vurderingslov § 17, § 18, § 19 og § 20. Lov nr. 925 af 18. september 2012 § 2, stk. 1 og § 3, stk. 1 og § 10. Lov om kommunal ejendomsskat § 1, stk. 2. Skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1 og § 33, stk. 3
Landskatteretten fandt, at det var med rette, at SKATs afgørelse om ekstraordinær genoptagelse af ansættelsen af fradrag for forbedringer i grundværdien var truffet efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, således som denne var udformet før 1. januar 2013. Retten fandt ikke grundlag for at pålægge SKAT at forelægge sagen for Skatterådet.
Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 2 Vurderingslovens § 5, § 13, stk. 1 samt dagældende § 17 og § 18
Landsskatteretten pålagde under henvisning til SKM2014.538.Ø SKAT at genoptage ansættelsen af fradrag for forbedringer for vurderingsåret 2003. Oplysninger, der var fremlagt inden SKAT traf afgørelse i genoptagelsessagen, skulle således have indgået i sagen. Fradrag for forbedringer for vurderingsårene 2004, 2006 og 2008 blev stadfæstet.
Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3
Der var klaget over 2006-vurderingen, og ved afgørelse af 1. november 2007 blev der truffet afgørelse om nedsættelse af vurderingen for 2006 med 20%. Med henvisning til denne afgørelse anmodede appellanterne i 2010 om forelæggelse for Skatterådet med henblik på nedsættelse af vurderingen for 2001 og 2002.
Landsretten var enig i byrettens resultat om frifindelse af Skatteministeriet og byrettens begrundelse herfor.
Byretten havde tiltrådt, at der anlægges en restriktiv fortolkning af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3. Den særlige betydning af 2001- og 2002-vurderingen for grundejerens fremtidige skattebetalinger fandtes at burde inddrages i det samlede skøn. En skønsmæssig fejl eller afvigelse på omkring 20% var dog ikke, selv om afvigelsen kunne få betydning for fremtidige skattebetalinger, i sig selv et så væsentligt forhold, at det alene kunne begrunde ekstraordiner genoptagelse.
Vedrører: Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3
Sagsøgeren havde ved stævning af 20. august 2015 indbragt Motorankenævnet afgørelse af 20. maj 2015. Stævningen blev fremsendt til retten ved e-mail af 20. august 2015, kl. 21.34, og således efter kontortids ophør den pågældende dag.
Skatteministeriet påstod afvisning med henvisning til, at retssagen var anlagt efter udløbet af søgsmålsfristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3. Sagsøgeren gjorde heroverfor blandt andet gældende, at det ikke af vejledningen fra Motorankenævnet fremgik, at søgsmålsfristen på tre måneder udløb ved ophør af rettens kontortid, og at hans stævning derfor var indleveret rettidigt.
Retten udtalte, at stævningen ikke blev modtaget inden normal kontortids ophør den 20. august 2015; og at retten derfor først havde registreret modtagelsen af stævningen som ny sag den 21. august 2015. På den baggrund måtte retten anse stævningen for at være indleveret senere end 3 måneder efter Motorankenævnets afgørelse, og søgsmålsfristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, var derfor ikke overholdt. Sagen blev som følge heraf afvist.
Vedrører: Ligningslovens § 16A. Skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1
Sagsøgeren var blevet beskattet af en række overførsler og kontante hævninger fra hans selskabs konto som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16A. Sagsøgeren gjorde gældende, at hævningerne var driftsomkostninger for selskabet i forbindelse med et samarbejde om nogle byggearbejder.
Retten lagde vægt på, at sagsøgerens selskab ved en dom fra Byretten ( SKM2015.37.BR ) var blevet forhøjet med avancen fra byggearbejderne. Byretten havde i den forbindelse ikke fundet, at hævningerne fra kontoen var driftsomkostninger for selskabet. Dommen blev ikke anket.
Retten henviste endvidere til, at der ikke var fremkommet nye oplysninger i forhold til dommen vedrørende selskabet, og at sagsøgerens og et vidnes forklaringer under hovedforhandlingen ikke virkede troværdige.
Da retten heller ikke fandt, at sagsøgeren opfyldte betingelserne for omgørelse i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1-3, blev Skatteministeriet frifundet.
SKM2016.131.BR Konkursloven - frist - domsindbringelse - erstatning | Vedrører: Konkursloven § 28, stk. 1 og § 242a Sagsøgeren indbragte ved indlevering af stævning den 15. oktober 2014 Skatteankestyrelsens afgørelse af 5. september 2014. Afgørelsen fra Skatteankestyrelsen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren havde krav på delvis eftergivelse af sin gæld til det offentlige, idet sagsøgeren ønskede at få eftergivet renter af sin gæld til det offentlige pr. 31. marts 2006, hvor han blev erklæret konkurs. Styrelsen fandt ikke grundlag for at eftergive renterne i medfør af gældsinddrivelsesloven. Sagsøgeren gjorde i øvrigt en række anbringender gældende vedrørende fordringshavermora samt at SKAT havde handlet ansvarspådragende i forbindelse med indgivelse af konkursbegæringen. Under forberedelsen af sagen for retten frafaldt sagsøgeren prøvelsen af Skatteankestyrelsens afgørelse. Sagsøgeren gjorde i stedet alene gældende, at SKAT havde pådraget sig et erstatningsansvar i medfør af konkurslovens § 28, stk. 1, idet sagsøgeren støttede sit erstatningskrav på, at sagsøgeren er solvent, og at SKAT ikke burde havde indgivet konkursbegæring mod sagsøgeren, hvori SKAT i stedet skulle have benyttet andre retsmidler. Skatteministeriet gjorde gældende, at sagen ikke var anlagt rettidigt, da erstatningskrav efter konkurslovens § 28 skal fremsættes over for skifteretten eller de almindelige domstole senest 3 måneder efter det tidspunkt, da skylderen blev i stand til at gøre krav gældende, jf. konkurslovens § 242a. Desuden gjorde Skatteministeriet gældende, at betingelserne i konkurslovens § 28, stk. 1, ikke var opfyldt. Retten bemærkede, at kravet kunne være gjort gældende på det tidspunkt, hvor det lå fast, at A ikke var insolvent og ikke havde været det. Retten fandt, at sagsøgerens konkursbo blev solvent i 2002, da et værdipapirdepot blev hjemtaget fra Schweiz. Da A ikke havde fremsat kravet rettidigt, afviste retten sagen. |
Nyhedsbrev til virksomheder
Tonnageskat - flagfordelingen af operatørselskabernes opererede bruttotonnage
Tonnageskat - flagfordelingen af rederiernes ejede bruttotonnage
Indberetning til FATCA - opdateret systemvejledning version 02
Bilag 2 |
Spm. 1 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/3-16 fra SKAGEN Fondene, til skatteministeren |
Bilag 147 | Statsministerens martsredegørelse for afvikling af regeringens lovprogram 2015-16 |
Bilag 151 |
Bilag 152 |
Spm. 246 |
Spm. 249 |
Spm. 253 |
Spm. 254 |
Spm. 255 |
Spm. 256 |
Spm. 257 |
Spm. 258 |
Spm. 259 |
Spm. 260 |
Spm. 262 |
Spm. 265 |
Spm. 266 |
Spm. 267 |
Spm. 270 |
Spm. 271 |
Spm. 281 |
Spm. 282 |
Spm. 283 |
Spm. 284 |
Spm. 285 | Spm. om ministeren kan skønne over provenueffekten hvis boafgiften ændres, til skatteministeren Svar |
Spm. 286 |
Spm. 287 |
Spm. 293 |
Spm. US 68 |