Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder ikke så mange nyheder. Derfor vil jeg gerne gøre opmærksom på den del af SkatteMail der hedder Nyt fra Folketinget. Der er mange spændende emner for tiden, hvor SKAT bliver stillet mange spændende spørgsmål om udbetaling af refusio af udbytteskat, intern revision, inddrivelse af skattegæld, retssikkerhed, DIAS-systemet mm.
God fornøjelse med læsningen!
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Selskaber kan søge om tilbagebetaling af acontoskat
Lidt lavere skat i 2016
Skattelypakke
Bulletin for International Taxation: 8 - 2015
Bulletin for International Taxation: 9 - 2015
Skattekontoen lukkes i tre dage
Biler, flådeejerrabat og arbejdsgivers senere salg til en ansat
Bindende svar
Kapital- og ratepensioner - anbringelse i unoterede aktier - puljebekendtgørelsen
OPP-projekt - hospitalsbygning
Moms på fast ejendom - Afvisning
Kooperationsbeskatning opretholdt
Investeringsselskab - tilbagekøb - antallet af investorer
Virksomhedsordning - sikkerhedsstillelse ej erhvervsmæssig
Domme
Retserhvervelse løn og lejeindtægt - konkursbo - hovedanpartshaver og ægtefælle
Ekstraordinær genoptagelse - sambeskattede selskaber - direkte følge - dokumentation af tab
Nyt fra andre lande og organisationer
Bundesministerium der Finanzen, Tyskland
VERO Skat, Finland
Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20150907' AND [SkatteraadChanged] <= '20150913') OR ([LSRChanged] >= '20150907' AND [LSRChanged] <= '20150913') OR ([ByretChanged] >= '20150907' AND [ByretChanged] <= '20150913') OR ([LandsretChanged] >= '20150907' AND [LandsretChanged] <= '20150913') OR ([HojesteretChanged] >= '20150907' AND [HojesteretChanged] <= '20150913')) ORDER BY AppelId DESC
BeierholmLæs om lovændringen (L167), der indeholder en udmøntning af aftale fra december 2014 om en styrket indsats mod skattely. |
Bulletin for International Taxation (BIT)Bulletin for International Taxation: 8 - 2015 I denne udgave:
|
Bulletin for International Taxation (BIT)Bulletin for International Taxation: 9 - 2015 I denne udgave:
|
RSM plusBiler, flådeejerrabat og arbejdsgivers senere salg til en ansat SKAT har i et bindende svar konkluderet, at en medarbejder kan købe en personbil af sin arbejdsgiver til den samlede nettopris, som arbejdsgiveren har opnået hos en importør/forhandler vha. af en flådeejerrabat på op til 15-25 pct., og at arbejdsgiverens kortvarige ejerskab ikke udløser firmabilbeskatning. |
Vedrører: Pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 2. Pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 9. pkt. Lov om finansiel virksomhed § 50. Bekendtgørelse nr. 1359 af 22. december 2011 om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v. Rådets 1. selskabsdirektiv 68.
Finanstilsynet har i SKM2012.500.SR udtalt, at midlerne på kapital- og rateopsparinger i penge- og kreditinstitutter omfattet af lov om Finansiel virksomhed kan anbringes i unoterede kapitalandele i en række selskaber indenfor den Europæiske Union eller et land som Fællesskabet har indgået aftale med, og at betingelserne i puljebekendtgørelsen ikke indeholder begrænsninger i, hvilke aktiviteter det selskab, man erhverver kapitalandele i, kan udøve, herunder ikke regler der forhindrer, at selskabet reinvesterer sin formue i aktier i lande uden for EU. På denne baggrund og under forudsætning af, at betingelserne i puljebekendtgørelsens § 12, stk. 2 og 8 til enhver tid er opfyldte, bekræfter Skatterådet, at fysiske personer, der er skattepligtige til Danmark, kan placere en del af deres kapital- og ratepensionsmidler i Advantage Luxembourg S. A., uden at dette anses for at udgøre en delvis ophævelse af pensionsordningen i utide.
Vedrører: Lovbekendtgørelse nr. 948 af 17. august 2015 om skattemæssige afskrivninger. Lovbekendtgørelse nr.106 af 23. januar 2013 om merværdiafgift.
Skatterådet kunne bekræfte, at et OPP-selskab (OPP-leverandøren) kan anses som ejer i skattemæssig henseende af en hospitalsejendom, således at OPP-leverandøren kan foretage skattemæssige afskrivninger på bygningen efter afskrivningsloven, selv om OPP-kontrakten indeholder en køberet for regionen til at købe ejendommen og en salgsret for OPP-leverandøren til at sælge ejendommen til regionen efter OPP-kontraktens udløb.
En region påtænker at udvide kapaciteten for et hospital. Det skal ske ved opførelse af en ny hospitalsbygning på 16.000 m 2 i umiddelbar tilknytning til det eksisterende hospital. OPP-kontrakten har en løbetid på 20 år. OPP-leverandøren er forpligtet til at købe et nærmere angivet grundstykke for Z mio. kr. Grundstykket udstykkes som en sokkelgrund med et skel svarende til det påtænkte byggeri.
SKAT udtaler vejledende, at OPP-leverandøren kan anses for ejer af ejendommen i momsmæssig henseende, således at OPP-leverandøren kan opnå en frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom. Garantistillelsen ændrer ikke SKATs vurdering af hvem, der er ejer af ejendommen i momsmæssig henseende.
Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 24, stk. 2
Skatterådet afviser at besvare, om salg af fast ejendom, der er indkøbt fra et koncernforbundet selskab, er momsfritaget, selv om salget sker indenfor 5 års fristen for nye bygninger, såfremt salget til tredjemand sker efter, at den faste ejendom har været anvendt i en periode på mindst 2 år.
Skatterådet afviser at besvare, om det påtænkte, momspligtige salg af ejerlejligheder vil medføre en regulering af købsmomsen for de lejligheder, der eventuelt ikke bliver solgt og som måske udlejes momsfrit.
Vedrører: Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3
Et andelsselskab spurgte om det kunne opretholde sin kooperationsbeskatning efter etablering af et 100 pct. ejet datterselskab, der skulle stå for salg. Andelsselskabet skulle i denne forbindelse varetage nogle administrative opgaver for datterselskabet. SKAT indstillede til, at Skatterådet svarede bekræftende på dette spørgsmål, da det var SKATs opfattelse, at varetagelsen af disse opgaver var forenelige med det kooperative formål både efter andelsselskabets egne vedtægter og selskabsskatteloven. Denne vurdering er foretaget efter en samlet konkret vurdering af de foreliggende oplysninger. Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.
Vedrører: Selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 19 Aktieavancebeskatningsloven § 19
Skatterådet kan bekræfte, at det omhandlede selskab skal anses for et investeringsselskab. Der er herved henset til, at der er tale om et selskab, hvor aktiviteten udelukkende vil bestå i investering i værdipapirer, og hvor beviserne i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi.
Vedrører: Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 7
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at sikkerhedstillelse i ejendom i virksomhedsordningen for realkreditlån uden for virksomhedsordningen var en sædvanlig forretningsmæssig disposition.
Vedrører: Statsskatteloven § 4
SKAT forhøjede skatteydernes skattepligtige indkomst med udeholdt løn og lejeindtægt i indkomstårene 2008 og 2009.
Skatteyderne, der var ægtefæller, havde anmeldt et krav i konkursboet efter et selskab, hvori den ene skatteyder havde været direktør og eneanpartshaver. Skatteyderne havde efterfølgende trukket kravet tilbage med henvisning til, at kravet var fiktivt.
Retten fandt, at kravet bestod og derfor kunne gøres til genstand for beskatning.
Da skatteyderen som direktør og eneanpartshaver bar ansvaret for bortkomst af alt bogføringsmateriale i det konkursramte selskab, fandt retten det desuden ikke godtgjort, at der ikke var udbetalt løn som aftalt. Indkomsten skulle derfor ikke periodiseres efter retserhvervelsesprincippet, og der var heller ikke tale om et fradragsberettiget tab.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 2
I forbindelse med en virksomhedsoverdragelse, som involverede en lang række selskaber i forskellige lande, erhvervede sagsøgeren bl.a. nogle immaterielle aktiver, der 11 dage senere som planlagt blev overdraget til sagsøgerens datterselskab. Det var ubestridt, at aktivernes handelsværdi var uændret i sagsøgerens ejertid, og sagsøgeren havde da heller ikke selvangivet avance eller tab i relation til erhvervelse og overdragelse af aktiverne.
SKAT traf overfor datterselskabet afgørelse om, at datterselskabets anskaffelsessum for disse immaterielle aktiver - som selskabet havde overtaget fra moderselskabet, og som datterselskabet havde selvangivet med en værdi på 119.284.649 kr. - skulle fastsættes til 51.986.760 kr., dvs. med en difference på 67.297.889 kr. SKAT nedsatte dermed datterselskabets afskrivningsgrundlag.
Sagsøgeren påstod som konsekvens heraf ansættelsen af sin indkomst genoptaget i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, idet sagsøgeren gjorde gældende, at det er en direkte følge af, at datterselskabets anskaffelsessum blev sat ned med samlet 67.297.889 kr., at sagsøgerens afståelsessum skulle nedsættes tilsvarende, hvorved sagsøgeren havde lidt et fradragsberettiget tab på 67.297.889 kr.
Retten fastslog, at genoptagelse af en skatteansættelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27 må forudsætte, at skatteyderen har dokumenteret et materielt grundlag for en ændret ansættelse. Retten fandt ikke, at sagsøgeren havde dokumenteret at have lidt et tab i forbindelse med erhvervelsen og den efterfølgende overdragelse af de pågældende aktiver, og derfor havde sagsøgeren ikke krav på genoptagelse af skatteansættelsen med henblik på opnåelse af et tabsfradrag.
Endelig fandt retten under de foreliggende omstændigheder, at det til grund for ligningslovens § 2 liggende princip om korresponderende ansættelser ikke kunne føre til, at sagsøgeren indrømmes fradrag for et tab, som materielt ikke er lidt.
Ministeriet blev derfor frifundet.
Styresignalet indeholder en beskrivelse af, hvad der efter SKATs opfattelse kan forstås som "svævende underskud". Desuden indeholder styresignalet en beskrivelse af, hvor i underskudsrækkefølgen underskud i subsambeskatningskredse og svævende underskud skal fremføres.
Høringssvar:
Vedrører: Straffeloven § 289, § 171 og § 89. Momsloven § 81 T var tiltalt ved, som den reelt ansvarlige i selskabet H1 ApS, med forsæt til momssvig, at have undladt at angive momstilsvar i H1 ApS hvorved der blev unddraget 2.424.351 kr. i moms. T kunne ikke redegøre for reelle aktiviteter i H1 ApS. I de to første kvartaler af selskabets eksistens, havde der været angivet betydeligt negativt momstilsvar, hvorefter der ikke var indgivet momsangivelser. Byretten fandt det bevist, at H1 ApS ikke var stiftet med noget reelt formål for øje, men alene for at begå svindel, og at T var vidende om, hvad der foregik. T var tidligere straffet, tillægsstraffen blev fastsat til 8 måneder og en tillægsbøde på 2.400.000 kr. Påstanden om rettighedsfrakendelse og erstatning blev taget til følge. Landsretten fandt, at T havde viden om de transaktioner der foregik i H1 ApS, og om at der ikke blev indgivet momsangivelser. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom. | |
Vedrører: Øl- og vinafgiftsloven § 25. Mineralvandsafgiftslov § 21 (dagældende). Pantbekendtgørelse nr. 1129 af 27. september 2010 § 118 (dagældende) T var tiltalt for den 31. oktober 2012 på en rasteplads at have indført 2.232 dåser øl og 2.088 dåser sodavand bestemt til videresalg uden at være registreret som midlertidig registreret varemodtager, uden at anmelde varetransporten til SKAT og uden at indbetale afgiften inden varetransport fra Tyskland samt uden at være tilmeldt som importør hos Dansk Retursystem A/S. T forklarede at varerne var til en privat fest. De var 4 værter til festen, ham selv, hans kæreste, hans søn og hans svigerdatter. Hans søn og svigerdatter kørte lidt senere fra Tyskland, idet de skulle se på nogle ting i butikken i Tyskland. Sønnen og svigerdatteren kørte i en personbil. Han selv kørte i en kassevogn. Det var derfor, drikkevarerne var i hans bil. Han havde kun sukkerfrie sodavand med, fordi der er sukkersyge i hans familie. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Mængden af de indførte øl og sodavand var så stor, at det ikke kunne lægges til grund, at drikkevarerne var til eget forbrug. T idømtes en bøde på 20.000 kr. Det faktum, at T havde betalt afgiften nu vedrørende de indførte drikkevarer, gav ikke anledning til fradrag i bødens størrelse. Landsretten stadfæstede byretsdommen. Det forhold, at mineralvandsafgiftsloven nu er ophævet indebar ikke, at T ikke kunne straffes for overtrædelsen af denne lov, jf. straffelovens § 3, stk. 1, 2. pkt. og Østre Landsrets dom af 25. april 2014 ( SKM2014.651.ØLR ). | |
Vedrører: Skattekontrolloven § 16. Momsloven § 81 T var tiltalt for forsætlig skatte- og momsunddragelse i årene 2007, 2008 og 2009 idet han dels ikke havde reageret på for lave skatteansættelser idet honorarindtægter og overskud af virksomhed ikke var medtaget og dels havde angivet urigtige momsangivelser. SKAT havde for alle årene givet fradrag for udokumenterede udgifter. Byretten fandt, at T ikke kunne være i tvivl om, at oplysningerne om hans indkomstforhold, således som de var angivet i årsopgørelserne, var forkerte, idet hans indkomst var væsentlig højere, og han ikke havde underrettet skattemyndighederne herom. SKAT havde givet udokumenterede fradrag, T havde haft mulighed for at fremsende dokumentation for yderligere omkostninger men havde undladt dette, hvorfor retten ikke fandt grundlag for at antage, at udgifterne havde været større. Vedrørende momsforholdet forkastede byretten T's forklaring om, at der var tale om salg af samlerbiler, der intet havde med hans virksomhed at gøre. Straffen blev fastsat til betinget fængsel i 3 måneder og en tillægsbøde på 475.000 kr. Anklagemyndigheden berigtigede anklageskriftet for landsretten. Landsretten fandt T skyldig i forsætlig skatte- og momsunddragelse for indkomstårene 2007 og 2009 men frifandt T for indkomståret 2008 efter fornyede beregninger. Straffen blev fastsat til 3 måneders betinget fængsel og en tillægsbøde på 425.000 kr. | |
Vedrører: Momsloven § 81 T var tiltalt for ved grov uagtsomhed i perioden 1. juli 2004 - 31. december 2006 i forbindelse med sin virksomhed med salg af grise og kreaturer at have afgivet urigtige momsangivelser, idet han for perioden angav et for lavt momstilsvar med 219.305 kr. Når han indberettede beløb, han modtog fra slagteriet, indberettede han slutbeløbene og tog ikke højde for modregningen af beløbene for indkøbte svin. Revisor havde anført i revisorpåtegningerne på skatteregnskaberne, at der ikke er foretaget afstemning/kontrol af momsindberetninger. Revisor var blevet frifundet i Revisornævnet i en af T anlagt sag. T forklarede at det ikke var ham, der skulle indberette momsen, det var revisor. Revisor havde fået hans momskode. Han havde bedt hende om at lave momsregnskab og momsangivelserne. Han lavede en foreløbig momsangivelse, når hun ikke havde fået det gjort. Han havde ikke læst revisors påtegninger. Han fik regnskabet udleveret af revisor uden at kunne få hjælp af hende. Hun havde ikke givet ham instruktion. Han havde fået at vide, at han skulle skrive det, der stod til sidst på slagteriafregningerne, og der stod nogle gange nul. Han var ikke opmærksom på, at der var forskel på det af ham angivne og den moms, hans revisor havde beregnet. Byretten fandt bevist, at T havde handlet groft uagtsomt. T idømtes en bøde på 90.000 kr. svarende til halvdelen af normalbøden. Bøden blev nedsat til halvdelen af normalbøden, da sagen uden grund havde ligget stille i samlet mere end 2½ år hos politiet, selvom en del af den samlede sagsbehandlingstid må tilskrives T's egne forhold. Retten bemærkede i øvrigt, at sagen i sig selv er en ukompliceret afgiftssag. Landsretten stadfæstede byretsdommen. | |
SKM2015.579.VLR Straffesag - mærkning af gulpladebil - navn, cvr.nr. - fastsættelse af bøde | Vedrører: Registreringsbekendtgørelsen § 117, stk. 3 T var tiltalt for, som indehaver af en personlig virksomhed, at være ansvarlig for, at siderne på varebil ikke var mærket med oplysninger om virksomhedens navn eller logo samt virksomheden cvr.nr. uagtet varebilen var registreret til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse og havde en totalvægt over 3,5 ton. Bødepåstanden var 5.000 kr. T forklarede, at han godt var bekendt med reglerne om mærkning af varebiler og at det skyldtes "ren dovenskab" at dette ikke var sket. Byretten fastsatte bøden til 2.000 kr. idet det allerede ud fra bilens nummerplader havde været muligt at identificere bilen og at der var grund til at antage, at den som "gulpladebil" blev anvendt erhvervsmæssigt. Under disse omstændigheder fandt retten, at en bøde på 2.000 kr. i et førstegangstilfælde ville være passende. Ved landsretten blev baggrunden for loven om mærkning af varebiler gennemgået. Landsretten fandt, under hensyn til formålet med bestemmelsen, der var rejst tiltale for, at der var tale om erhvervsmæssige forhold, og at der i forarbejderne udtrykkeligt var forudsat, at normalbøden i 1. gangstilfælde skulle være 5.000 kr., hvorefter landsretten i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand forhøjede bøden til 5.000 kr. |
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 06-10-2015 dom i C-66/14 Finanzamt Linz
Fiskale bestemmelser
Skatteret – national selskabsskat – etableringsfriheden i henhold til artikel 49 TEUF og artikel 43 EF – forbud mod gennemførelse af støtte i henhold til artikel 108, stk. 3, tredje punktum, TEUF og artikel 87, stk. 3, tredje punktum, EF – koncernbeskatning (østrigsk »Gruppenbesteuerung«) – begrænsning af afskrivning på goodwill til at omfatte erhvervelse af indenlandske kapitalandele
Tidligere dokument: C-66/14 Finanzamt Linz - Dom
"We need to enhance fairness in our taxation policies"
Nyhedsbrev til virksomheder
Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v.
Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2016
Forslag til Lov om ændring af momsloven og forskellige andre love
Oprettelsesdato: 11-09-2015
Høringsfrist: 09-10-2015
Bilag 28 |
Bilag 30 |
Bilag 32 | Orientering til Skatteudvalget om Ét Fælles Inddrivelsessystem (EFI) |
Bilag 33 |
Bilag 34 | Henvendelse af 25/8 2015 fra Marcus Bodnia vedr. ulogiske skatteforhold |
Spm. 9 |
Spm. 10 |
Spm. 11 |
Spm. 12 |
Spm. 13 |
Spm. 14 |
Spm. 23 |
Spm. 25 |
Spm. 26 |
Spm. 32 |
Spm. 35 |
Spm. 43 |
Spm. 44 |
Spm. 46 |
Spm. 67 |
Spm. 68 |
Spm. 69 |
Spm. 70 |
Spm. 71 |
Spm. 72 |
Spm. 73 |
Spm. 74 |
Spm. 79 | Spm. om rapporterne fra SKAT Intern Revision, til skatteministeren Svar |
Spm. 80 |
Spm. 81 | Spm. om ministeren vil kommentere henvendelsen fra Marcus Bodnia, til skatteministeren Svar |
Spm. 82 | Spm. om skattefradrag til private, til skatteministeren Svar |
Spm. 86 |
Spm. 87 |
Spm. 88 |
Spm. 89 |
Spm. S 114 |
Spm. S 118 |
Spm. S 133 |