|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Fortegnelser
Tidligere år
Support og hjælp
SkatteMail 2015, uge 21
Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. nyt styresignal om grundlaget for ejendomsværdiskat for ejendomme beliggende i udlandet for indkomståret 2014. Under artikler finder du bla. den nye udgave af Revisorposten, Desuden kan du under "Nyt fra Skatteministeriet og SKAT" læse SKATs redegørelse til Folketingets Ombudsmand.
God fornøjelse med læsningen.
Flemming L. Bach
Indhold
Artikler og interessante links
Skattefrie generationsskifter til fonde
Partnerselskaber vs virksomhedsordningen
Nye forskudsopgørelser
Omkostninger ved salg af aktier i pensionsdepot
EUCIT: For How Much Longer Will Political Objections Outweigh the Advantages?
LOB Clauses and EU-Law Compatibility: A Debate Revived by BEPS?
Personal Pensions in the EU
Exemption Method in the EU Parent-Subsidiary Directive Amended in Respect of Hybrid Instruments: What about the Credit Method?
What Is Substantial Economic Activity for Tax Purposes in the Context of the European Union and the OECD Initiatives against Harmful Tax Competition?
Høring over EU-forslag til ophævelse af rentebeskatningsdirektivet
Styresignal vedrørende de skattemæssige konsekvenser af, at mælkekvoteordningen ophører
BEPS: Is the OECD Now at the Gates of Global Formulary Apportionment?
Tax Treaty Treatment of Start-Up Expenses in Connection with the Establishment of a PE
Expatriate Taxation in Spain: Some Reflections for Debate
Free Zones in the United Arab Emirates: Domestic and International Tax Issues
Singapore: Transfer Pricing Guidance Released
"Sharing the Pie": Taxing Multinationals in a Global Market
Besvarer medarbejdere e-mails og foretager opkald ved ophold i andre lande? Dette kan have betydning for, hvor de er socialforsikret
RevisorPosten nr. 2 2015
Styresignaler
Fastsættelse af grundlaget for ejendomsværdiskat for ejendomme beliggende i udlandet for indkomståret 2014
Ophævelse af TSS-cirkulære fra 1994, nr. 195.
Bindende svar
Pålæg om oplysningspligt efter skattekontrollovens § 8 D, stk. 1
Skattepligtens indtræden - bopæl
Ejendomsvurdering, ekstraordinær genoptagelse, omberegnet grundværdi
Ejendomsavance
Ejendomsavance
Bestyrelseshonorarer - ikke virksomheds- eller selskabsindkomst
Skattepligt - indtræden ved udførelse af erhvervsmæssige aktiviteter
Domme
Indeholdelsespligt A-skat m.v. arbejdsudleje eller entreprise hæftelse
Salgssum - pizzaria
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - hovedanlæg - varmeforsyningsanlæg - råjordspris - skøn
Skønsmæssig ansættelse - skat - negativt privatforbrug - gaver fra sønner
Skattepligt - fodboldspiller - sign on fee
Fri bil - eneanpartshaver - rådighed - kommissionsaftale - fristregel
Fri bil - aktionær og direktør - tysk selskab - parkering ved privatadresse - formodning privat kørsel
Fri bil - aktionær og direktør - tysk selskab - parkering ved privatadresse - formodning privat kørsel
Proces begrundelse ugyldighed
Driftsomkostning - managementaftale - skattefrie indtægter
Maskeret udlodning - låneforhold - værdi af fordring
Fri bil - privat kørsel - 60-dages reglen
Fri sommerbolig - eneanpartshaver - privat benyttelse - rådighed
Kæremål - kumulation - samlet behandling af to sager - afvisning
Nyt fra andre lande og organisationer
Bundesministerium der Finanzen, Tyskland
VERO Skat, Finland
Högsta förvaltningsdomstolen, Sverige
World Trade Organization (WTO)
Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20150518' AND [SkatteraadChanged] <= '20150524') OR ([LSRChanged] >= '20150518' AND [LSRChanged] <= '20150524') OR ([ByretChanged] >= '20150518' AND [ByretChanged] <= '20150524') OR ([LandsretChanged] >= '20150518' AND [LandsretChanged] <= '20150524') OR ([HojesteretChanged] >= '20150518' AND [HojesteretChanged] <= '20150524')) ORDER BY AppelId DESC
Artikler og interessante links
BDOSkattefrie generationsskifter til fonde Lovforslaget, som skulle udvide mulighederne for skattefrie successionsoverdragelser til også at omfatte overdragelser til fonde, er pludselig blevet en del af regeringens vækstinitiativer. |
BDOPartnerselskaber vs virksomhedsordningen Skatterådet har i en ny afgørelse fastslået, at det ikke er muligt at nulstille indskudskontoen, når der købes en andel i et partnerselskab, som ejer aktier i fx datterselskaber. |
BDOSKAT udsender i øjeblikket forslag til ny forskudsopgørelse til mere end 300.000 borgere. Det kræver en aktiv handling, hvis man IKKE ønsker, at det nye skattekort skal træde i kraft. |
BDOOmkostninger ved salg af aktier i pensionsdepot Landsskatteretten har fastslået, at omkostninger ved salg af en post ikke-børsnoterede aktier fra et pensionsdepot ikke kan betales af midler fra pensionsopsparingen, uden at der skal betales en afgift på 60 % af beløbet. |
EC Tax ReviewEUCIT: For How Much Longer Will Political Objections Outweigh the Advantages? Authors: Bruno Peeters, Faculty of Law, Research Group Business & Law. |
EC Tax ReviewLOB Clauses and EU-Law Compatibility: A Debate Revived by BEPS? In the light of the much-discussed BEPS report, the OECD proposes to implement more effective anti-avoidance measures to be included in international instruments. Limitations on Benefits (LOB) rules are mentioned as one of the possible anti-treaty abuse rules. The compatibility of these clauses with the EU law can be questioned. |
EC Tax ReviewGradually, taxpayers have become increasingly responsible for their own pensions. One of the reasons for this development is related to the problems Member States have had in financing their retirement systems. This has made second and third-pillar provisions increasingly important. Therefore it is interesting to look at the position of the third pillar within the system of retirement provisions and see if there is a model with respect to personal pensions that can be applied by Member States of the EU that complies with European and international tax law and contributes to the EU-strategy to make pension systems adequate, safe and sustainable in the long term. |
EC Tax ReviewAuthors: Isabella de Groot, Associated with the Amsterdam Centre for Tax Law (ACTL). |
EC Tax ReviewThis article deals with the substantial economic activity criterion as defined in the Code of Conduct for Business Taxation, in the Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) Report Harmful Tax Competition - An Emerging Global Issue and, more recently, in the item 5 of Base Erosion and Profit Shifting (BEPS) Action Plan, namely regarding, at this phase, its application to patent box tax regimes. |
FSR - danske revisorerHøring over EU-forslag til ophævelse af rentebeskatningsdirektivet FSR har for nærværende ikke kommentarer hertil. |
FSR - danske revisorerStyresignal vedrørende de skattemæssige konsekvenser af, at mælkekvoteordningen ophører FSR har for nærværende ikke kommentarer hertil. |
IntertaxBEPS: Is the OECD Now at the Gates of Global Formulary Apportionment? Several Base Erosion and Profit Shifting (BEPS) public discussion drafts recently released have indirectly called into question the relevance of the arm's length principle for transfer pricing and international taxation purposes. This article highlights the numerous instances where formulary-like approaches have lately been put forward by the OECD to replace the arm's length principle. Are we witnessing a major philosophical shift by the OECD? |
IntertaxTax Treaty Treatment of Start-Up Expenses in Connection with the Establishment of a PE The author discusses the questions of attribution of income derived prior to the establishment of a Permanent Establishment (PE) based on a decision of the German Federal Fiscal Court. Therefore, the author gives an overview of the Court's findings, which lead to tax exemption of expenses incurred for establishing a PE, even if the PE fails. These findings are discussed thereafter with regard to the interpretation of treaties under particular consideration of the Treaty's purpose. This is because tax exemption of expenses relating to a failed PE leads to non-recognition of expenses, which may be regarded as a form of double taxation. Further, practical implications are discussed, whereat the author addresses implications of the ECJ's case law on the recognition of 'final losses' as well as of a Treaty Override clause in German Tax Law. Consequently, the author disagrees with the position taken by the Court and the German tax authorities. While attribution of income to a PE should not depend on the time when income is derived, to effectively avoid non-recognition of income, attribution should, in the author's view, not occur before existence of a PE. |
IntertaxExpatriate Taxation in Spain: Some Reflections for Debate The aim of this article is to discuss the Spanish tax regime for expatriates, currently envisaged in Article 93 of the Individuals' Income Tax Act. The purpose of this favourable system was to strengthen Spain's international competitiveness by attracting recipients of high income and foreign investment. However, the option to be taxed as a non-resident (exclusively on the Spanish sourced income and at 24%) for the five subsequent years, provided certain conditions are met, gives rise to some controversial questions both in the light of the constitutional principles and in the international field. |
IntertaxFree Zones in the United Arab Emirates: Domestic and International Tax Issues Free Zones in the United Arab Emirates (UAE) offer an abundance of tax and economic advantages for companies wishing to incorporate in the UAE and develop their business with a high degree of flexibility. However, the application of Double Taxation Agreements (DTAs) makes it increasingly difficult to their access benefits, namely the reduction of withholding tax on dividends or interests, as Contracting States tend to require at least Tax Residency Certificates (TRCs). |
IntertaxSingapore: Transfer Pricing Guidance Released Whether they are sales or purchase of goods, provision of services, borrowing or lending of money or use and transfer of intangibles, transactions between related parties present a high concern regarding possibilities to shift profits and to evade taxation, as related parties transacting with each other are highly exposed to set their pricing at a level which does not reflect market conditions due to a lack of independence in their commercial and financial relations. It is the case basically when related parties are located in different jurisdictions with different tax rates. |
PwCEndelig dom fra EU-domstolen om, hvor lidt en medarbejder skal arbejde i en anden medlemsstat, for at arbejdet skal tages med i vurderingen af, hvilket lands regler om social sikring en medarbejder er omfattet af. Besvarer medarbejdere e-mails og foretager opkald ved ophold i andre lande? Dette kan have betydning for, hvor de er socialforsikret |
RSM plusLæs om følgende i denne udgave af RevisorPosten:
|
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenStyresignal: Fastsættelse af grundlaget for ejendomsværdiskat for ejendomme beliggende i udlandet for indkomståret 2014
SKM2015.354.SKAT
Vedrører: Ejendomsværdiskatteloven
Meddelelsen indeholder ajourførte oplysninger om salg af fast ejendom i de enkelte lande, som kan anvendes ved opgørelsen af grundlaget for ejendomsværdiskat for udenlandske ejendomme i 2014. Det drejer sig om det svenske indeks for fritidshuse, indekstal fra OECD, Danmarks Statistiks prisindeks for sommerhuse samt afstandsprocenten for 2014.
Styresignal: Ophævelse af TSS-cirkulære fra 1994, nr. 195.
SKM2015.330.SKATVedrører: -
Dette styresignal ophæver TSS-cirkulære nr. 195 af 15. november 1994 (TSS 1994-195) om udstedelse af skattekort til personer uden fast bopæl i Danmark.
Bindende svar: Pålæg om oplysningspligt efter skattekontrollovens § 8 D, stk. 1
SKM2015.355.SRVedrører: Skattekontrollovens § 8 D, stk. 1
Skatterådet fulgte SKATs indstilling om, at G1, der er bygherre for nogle større anlægsprojekter, pålægges at meddele SKAT oplysninger i medfør af skattekontrollovens § 8 D, stk. 1, om unavngivne danske og udenlandske virksomheders arbejde i forbindelse med konkrete anlægsprojekter.
Bindende svar: Skattepligtens indtræden - bopæl
SKM2015.347.SRVedrører: Kildeskatteloven § 1 og § 7, stk. 1
Skatterådet bekræftede, at den fulde skattepligt til Danmark ikke ville genindtræde, ved person A's (spørger) deltagelse i bestyrelsesmøder i Danmark. Spørgers fulde danske skattepligt ophørte i 2010. Spørger blev efterfølgende valgt til bestyrelsen for B A/S og vil deltage i fysiske bestyrelsesmøder 4 - 5 gange årligt i Danmark af en samlet varighed på 8 - 10 dage. Spørger vil bo på hotel i forbindelse med bestyrelsesmøderne. Skatterådet fandt, at spørger ikke kunne anses for at have erhvervet bopæl i Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1. Spørger havde solgt sin tidligere ejede helårsbolig (bolig A) til en uafhængig tredjemand, og sommerbolig A blev pga. dens stand anset for ikke at have været egnet til helårsbeboelse. Ejendomme, lejligheder mv., ejet enten af nærtstående personer eller af andre selskaber i B-koncernen blev i den konkrete sag anset for ikke at have udgjort en bolig af varig karakter, der kontinuerligt på alle tider stod til rådighed for spørger. Spørgers deltagelse i bestyrelsesarbejdet i Danmark ville derfor ikke medføre, at han blev omfattet af fuld skattepligt til Danmark.
Bindende svar: Ejendomsvurdering, ekstraordinær genoptagelse, omberegnet grundværdi
SKM2015.337.SRVedrører: Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3. Vurderingsloven § 33 stk. 16
Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. oktober 2005 med henblik på at få rettet den omberegnede grundværdien.
Bindende svar: Ejendomsavance
SKM2015.336.SRVedrører: Ejendomsavancebeskatningsloven § 2 og § 8
Skatterådet kunne bekræfte, at den udbetalte kompensation for nedlæggelse af spørgers bolig vil være skattefri, da ejendommen er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8.
Bindende svar: Ejendomsavance
SKM2015.335.SRVedrører: Ejendomsavancebeskatningsloven § 1 og § 11. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Afskrivningslovens § 1, § 2, stk. 1, § 5 og § 5C
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at selskabet kunne fratrække udgifter til erstatninger, der betaltes til lodsejere i forbindelse med nedlæggelse af usikrede jernbaneoverkørsler, som driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, litra a. Selskabet kunne heller ikke afskrive de nævnte udgifter efter afskrivningsloven § 5 C, stk. 2 eller statsskattelovens § 6, litra a.
Skatterådet bekræftede, at udgifterne til kommissarius og landinspektør skattemæssigt skulle behandles på samme måde som de erstatninger, der udbetaltes til lodsejerne.
Endvidere bekræftede Skatterådet, at udgifterne til anlæg af nye grusveje kunne afskrives efter statsskattelovens 6, stk. 1, litra a, med en årlige afskrivningssats på 4 pct., svarende til den maksimale sats for afskrivning på veje, der kan afskrives efter afskrivningslovens § 14, stk. 3.
Bindende svar: Bestyrelseshonorarer - ikke virksomheds- eller selskabsindkomst
SKM2015.334.SRVedrører: Statsskatteloven § 4. Kildeskatteloven § 43
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en række bestyrelseshonorarer kunne indgå i spørgers personlige virksomhed.
Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at samme bestyrelseshonorarer kunne indgå som selskabsindkomst.
Bindende svar: Skattepligt - indtræden ved udførelse af erhvervsmæssige aktiviteter
SKM2015.329.SRVedrører: Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 og § 7, stk. 1
Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørgers udførelse af erhvervsmæssige aktiviteter under ophold i Danmark, ikke vil medføre indtræden af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf., § 7, stk. 1.
Det er i sagen oplyst, at spørger har en helårsbolig til rådighed i Danmark, hvor ægtefællen har boet i en længere årrække. Spørger anses derfor at have bopæl her i landet efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Skatterådet finder ikke at spørgers ophold i Danmark har det fornødne præg af "ferie og lignende", som anført i kildeskattelovens § 7, stk. 1. Som sagen er oplyst, finder Skatterådet ikke at der er tale om arbejde af enkeltstående karakter, men derimod om påregneligt egentlig arbejde, som har karakter af løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv.
Dom: Indeholdelsespligt A-skat m.v. arbejdsudleje eller entreprise hæftelse
SKM2015.353.BRVedrører: Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3, § 43, stk. 2, litra h, § 46, stk. 1 og § 69, stk. 1. Arbejdsmarkedsfondsloven § 7 (dagældende)
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren i medfør af reglerne om arbejdsudleje var indeholdelsespligtig og hæftede for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af vederlag, der var betalt til et antal udenlandske virksomheder i indkomstårene 2007 og 2008.
Sagsøgeren havde i forhold til visse af de udenlandske leverandører fremlagt rammeaftaler. Sagsøgeren havde imidlertid ikke påvist, at aftalerne var indgået på tidspunktet for udførelsen af de omhandlende arbejder. På den baggrund påhvilede det sagsøgeren at godtgøre, at samhandelsforholdet som hævdet havde karakter af entreprise.
Retten fandt efter en konkret bevisvurdering ikke, at sagsøgeren havde påvist, at der forelå entrepriseforhold.
Da der ikke forelå præcise og fyldestgørende oplysninger om hvilke beløb, der blev udbetalt til de udenlandske arbejdstagere, blev trækgrundlaget fastsat til det samlede vederlag, som sagsøgeren havde betalt til de udenlandske leverandører.
Sagsøgeren hæftede endvidere for de ikke indeholdte beløb, da selskabet havde været vidende om samtlige faktiske forhold, der begrundede indeholdelsespligten.
Dom: Salgssum - pizzaria
SKM2015.352.BRVedrører: Afskrivningsloven § 5
Sagen drejede sig om, hvilken salgspris der var opnået ved sagsøgernes overdragelse af et pizzeria.
Sagsøgerne gjorde gældende, at salgsprisen oprindeligt androg kr. 800.000,-, hvorefter der var givet et nedslag på kr. 75.000,-. Af en underskrevet overdragelsesaftale fremgik det imidlertid, at salgsprisen inden nedslaget androg kr. 1.300.000,-. Den i overdragelsesaftalen anførte salgspris var efterfølgende skriftligt bekræftet af den ene af køberne og var derudover bl.a. understøttet af, at køberselskabet havde optaget lån på et tilsvarende beløb.
Endvidere var der fra sagsøgerselskabets konto foretaget nogle hævninger, som understøttede en oplysning om, at sagsøgerne skulle have modtaget et kontantbeløb i forbindelse med overdragelsen. Bl.a. på denne baggrund fandt retten ikke, at sagsøgerne havde løftet bevisbyrden for, at overdragelsen var sket til en anden pris, end den der var anført i overdragelsesaftalen. At denne salgspris ifølge selskabets revisor var urealistisk, og at der under den administrative behandling af sagen var foretaget syn og skøn, som understøttede en lavere salgspris, blev ikke tillagt betydning.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - hovedanlæg - varmeforsyningsanlæg - råjordspris - skøn
SKM2015.351.BRVedrører: Vurderingsloven § 17 og § 18 (dagældende)
Sagen drejede sig både om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til yderligere fradrag for forbedringer efter vurderingslovens dagældende §§ 17 og 18 for udgifter til etablering af varmeforsyningsanlæg. Sagen drejede sig derudover også om, hvorvidt Landsskatterettens skøn over grundens værdi uden forbedringer, råjordsprisen, var udøvet på et forkert grundlag eller var urimeligt.
Retten fandt, at de i sagen omtvistede ledninger, der nøje fulgte den eksisterende bebyggelse, var så tæt knyttet til den aktuelle bebyggelse, at ledningerne måtte anses som stikledninger, der ikke medførte en værdistigning. Der var for byretten ikke indhentet en sagkyndig erklæring eller sket anden bevisførelse til belysning af, om ledningerne havde tilført en værdistigning til grunden i ubebygget stand, herunder om de vil kunne genanvendes. Da sagsøgeren ikke havde godtgjort, at Landsskatterettens skøn var urimeligt eller udøvet på et forkert grundlag blev Skatteministeriet frifundet for dette forhold.
Sagsøgeren gjorde gældende, at to ejendomme i området var sammenlignelige med sagsøgerens, men ikke var indgået i grundlaget for skønnet over råjordsprisen for sagsøgerens ejendom. Forskellene i ejendommenes grundværdier kunne skyldes handelspriser og byggemodning, hvilket der ikke var oplysninger om. Derudover var sagsøgerens ejendom mere end dobbelt så stor som de to ejendomme. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort at Landsskatterettens skøn var urimeligt eller udøvet på et forkert grundlag. Skatteministeriet blev derfor også frifundet for dette forhold.
Dom: Skønsmæssig ansættelse - skat - negativt privatforbrug - gaver fra sønner
SKM2015.349.BRVedrører: Skattekontrolloven § 5, stk. 3. Statsskatteloven § 4
Sagen drejede sig om en skatteyder, der i 2011 ubestridt havde haft et negativt privatforbrug. Som følge heraf havde skattemyndighederne forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst for 2011 skønsmæssigt.
Skatteyderen gjorde under sagens behandling ved domstolene gældende, at det negative privatforbrug var finansieret af gaver fra skatteyderens sønner. Subsidiært gjorde skatteyderen gældende, at sagen skulle hjemvises til SKAT til fornyet behandling, da det udøvede skøn hvilede på et forkert grundlag og medførte et åbenbart urimeligt resultat. Til støtte for den subsidiære påstand var det blandt andet gjort gældende, at skatteyderens privatforbrug var lavere end skønnet af SKAT.
Retten fandt det ikke dokumenteret, at skatteyderen havde modtaget gaver fra sine sønner. Retten lagde vægt på, at skatteyderens og skatteyderens søns forklaringer herom i retten ikke var bestyrket af objektiv konstaterbar dokumentation i form af eksempelvis kontoudskrifter. Skattemyndighederne havde derfor været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af skatteyderens skattepligtige indkomst. Retten fandt det heller ikke godtgjort, at den foretagne skønsmæssige forhøjelse var åbenbart urimelig eller hvilede på et klart forkert grundlag.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Skattepligt - fodboldspiller - sign on fee
SKM2015.346.ØLRVedrører: Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 og § 7, stk. 1
Sagen vedrørte, om en professionel fodboldspiller var skattepligtig til Danmark af et sign on fee på 4 mio. kr., som han modtog i forbindelse med et klubskifte fra en tysk klub til en dansk klub. Appellanten modtog beløbet umiddelbart efter kontraktunderskrivelsen i Danmark. Appellanten ejede en ejendom i Danmark, og han ville derfor efter kildeskattelovens § 7, stk. 1, blive fuldt skattepligtig til Danmark på det tidspunkt, hvor han tog ophold i landet.
Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at appellanten tog ophold i Danmark, den dag han underskrev kontrakten med den danske klub, og at han derfor var skattepligtig til Danmark af det udbetalte sign on fee. Landsretten stadfæstede derved byrettens dom ( SKM2013.444.BR ).
Dom: Fri bil - eneanpartshaver - rådighed - kommissionsaftale - fristregel
SKM2015.345.BRVedrører: Ligningsloven § 16 A, stk. 9 (dagældende). Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1
Sagen handlede om, hvorvidt en eneanpartshaver og direktør i et selskab havde fået stillet en Bentley til rådighed af selskabet, og derfor skulle beskattes af værdien af rådighed over fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4. Derudover handlede sagen om, hvorvidt SKAT ved sin afgørelse havde overholdt fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt. Retten fandt, bl.a. med henvisning til, at sagsøgeren var eneanpartshaver og direktør i selskabet, at det påhvilede sagsøgeren at sandsynliggøre, at bilen ikke havde været stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel. Dette fandt retten ikke, at sagsøgeren havde sandsynliggjort, bl.a. med henvisning til, at den kommissionsaftale, som bilen var underlagt, ikke effektiv afskar eneanpartshaverens rådighed, da den udelukkende afskar en "forhåndsråderet" over bilen. Herudover tillagde retten det vægt, at den efterfølgende rekonstruktion af kørslen ved fremlæggelse af google rutevejledninger ikke kunne sidestilles med et kørselsregnskab, og at det forhold at der var andre private biler i hustanden og at sagsøgeren allerede blev beskattet af en Audi, ikke sandsynliggjorde at sagsøgeren ikke havde haft bilen til rådighed og ikke havde anvendt den til privat kørsel. Endelig fandt retten, at sagsøgeren ikke ved fremlæggelse af udløbne et-års turistplader fra Spanien, havde dokumenteret, at bilen var afregistreret i Spanien, idet det også blev tillagt vægt, at den fremlagte 1-årige forsikringspolice kunne forlænges. For så vidt angik overholdelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, fandt retten, at eftersom SKAT havde afsendt varsel om forhøjelse inden den 1. maj i det fjerde indkomstår, og havde fulgt op på dette varsel med en endelig afgørelse inden den 1. august i det fjerde indkomstår, var fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt. overholdt, og SKATs afgørelse var som følge heraf ikke ugyldig. Med henvisning til dommen i SKM2013.493.VLR , udtalte retten, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., ikke skulle forstås sådan, at ansættelsen skal være foretaget senest 3 måneder efter agterskrivelsen. Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Fri bil - aktionær og direktør - tysk selskab - parkering ved privatadresse - formodning privat kørsel
SKM2015.344.ØLRVedrører: Ligningsloven § 16 A, stk. 5 og § 16, stk. 4
Sagen drejede sig om, hvorvidt appellanten skulle beskattes efter reglerne om fri bil af en BMW, som var stillet til rådighed for ham af et tysk selskab, hvor han var ansat som direktør. Appellanten havde udover firmabilen rådighed over en privat bil.
Appellanten ejede indirekte 33,3 pct. af aktierne i det tyske selskab på det tidspunkt, bilen blev stillet til rådighed for ham, dog blev hans ejerandel reduceret til 25 pct. i første del af den periode, hvor bilen var stillet til rådighed. Bilen var en almindelig personbil, som appellanten havde rådighed over i det daglige, og som stod parkeret på hans privatadresse. Landsretten fandt på den baggrund, at det påhvilede appellanten at sandsynliggøre, at bilen ikke var stillet til rådighed for og heller ikke blev anvendt til privat kørsel.
Landsretten fandt det ikke godtgjort, at der havde været indgået en aftale mellem appellanten og selskabet om, at appellanten ikke måtte anvende bilen til privat kørsel. Appellanten havde til støtte for en sådan aftale fremlagt et referat af et møde i selskabets bestyrelse afholdt i begyndelsen af den i sagen omhandlede periode samt et tillæg til appellantens direktørkontrakt udarbejdet efter den omhandlede periode, hvoraf fremgik, at bilen ikke måtte anvendes privat.
Endvidere fandt landsretten, at et efterfølgende rekonstrueret og ufyldestgørende kørselsregnskab, som var udarbejdet af appellanten på baggrund af hans kalendernotater om møder mv. i Outlook, ikke godtgjorde, at bilen ikke var anvendt til privat kørsel. Landsretten fremhævede i den forbindelse, at appellanten havde kørt i bilen for en anden virksomhed end det tyske selskab, der som hans arbejdsgiver havde stillet bilen til rådighed for ham, hvilke kørsler måtte anses for at være arbejdsgiveren uvedkommende. Det kunne ikke føre til andet resultat, at SKAT i en korrespondance med appellanten om fritagelse for registreringsafgift efter reglerne om udenlandske firmabiler havde tilkendegivet, at bilen kunne anvendes til kørsel for andre virksomheder end det tyske selskab. Den omstændighed, at den anden virksomhed efterfølgende havde betalt det tyske selskab et beløb i leje for kørslerne, kunne heller ikke føre til andet resultat.
På den baggrund konkluderede landsretten, at appellanten ikke havde sandsynliggjort, at bilen ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom om frifindelse af Skatteministeriet.
Dom: Fri bil - aktionær og direktør - tysk selskab - parkering ved privatadresse - formodning privat kørsel
SKM2015.343.ØLRVedrører: Ligningsloven § 16, stk. 4
Sagen drejede sig om, hvorvidt appellanten skulle beskattes efter reglerne om fri bil af en Mercedes Benz, som var stillet til rådighed for ham af et tysk selskab, hvor han var ansat som direktør. Appellanten havde udover firmabilen rådighed over to private biler i husholdningen.
Appellanten ejede indirekte 33,3 pct. af aktierne i det tyske selskab på det tidspunkt, bilen blev stillet til rådighed for ham, dog blev hans ejerandel reduceret til 12,5 pct. i første del af den periode, hvor bilen var stillet til rådighed. Bilen var en almindelig personbil, som appellanten havde rådighed over i det daglige, og som stod parkeret på hans privatadresse. Landsretten fandt på den baggrund, at det påhvilede appellanten at sandsynliggøre, at bilen ikke var stillet til rådighed for og heller ikke blev anvendt til privat kørsel.
Landsretten fandt det ikke godtgjort, at der havde været indgået en aftale mellem appellanten og selskabet om, at appellanten ikke måtte anvende bilen til privat kørsel. Appellanten havde til støtte for en sådan aftale fremlagt et referat af et møde i selskabets bestyrelse afholdt i begyndelsen af den i sagen omhandlede periode samt et tillæg til appellantens direktørkontrakt udarbejdet efter den omhandlede periode, hvoraf fremgik, at bilen ikke måtte anvendes privat.
Endvidere fandt landsretten, at et efterfølgende rekonstrueret og ufyldestgørende kørselsregnskab, som var udarbejdet af appellanten på baggrund af hans kalendernotater om møder mv. i Outlook, ikke godtgjorde, at bilen ikke var anvendt til privat kørsel. Landsretten fremhævede i den forbindelse, at appellanten havde kørt i bilen for en anden virksomhed end det tyske selskab, der som hans arbejdsgiver havde stillet bilen til rådighed for ham, hvilke kørsler måtte anses for at være arbejdsgiveren uvedkommende. Det kunne ikke føre til andet resultat, at SKAT i en korrespondance med appellantens direktørkollega om fritagelse for registreringsafgift efter reglerne om udenlandske firmabiler havde tilkendegivet, at bilen kunne anvendes til kørsel for andre virksomheder end det tyske selskab.
På den baggrund konkluderede landsretten, at appellanten ikke havde sandsynliggjort, at bilen ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom om frifindelse af Skatteministeriet.
Dom: Proces begrundelse ugyldighed
SKM2015.342.BRVedrører: Forvaltningslovens § 24
Sagen handlede om, hvorvidt Landsskatterettens skønsmæssige ansættelse af et fradrag for tilslutningsafgift i henhold til vurderingslovens dagældende § 17 var ugyldigt som følge af begrundelsesmangler.
Grundejeren gjorde - bl.a. med henvisning til SKM2015.175.BR - gældende, at begrundelsen var mangelfuld, fordi den ikke angav de hovedhensyn, som var bestemmende for skønsudøvelsen.
Grundejeren gjorde endvidere gældende, at Landsskatteretten havde undladt at tage et fremlagt ledningskort i betragtning.
Retten fandt, at Landsskatterettens begrundelse opfyldt kravene i forvaltningslovens § 24 samt § 17, stk. 1, i den dagældende forretningsorden for Landsskatteretten. Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Driftsomkostning - managementaftale - skattefrie indtægter
SKM2015.341.ØLRVedrører: Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a
Holdingselskabet kunne ikke fradrage sine udgifter ifølge en managementaftale som en driftsomkostning, fordi selskabet ikke havde godtgjort, at udgiften var anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige del af selskabets indkomst.
Landsretten fandt det ikke godtgjort, at en nægtelse af fradrag var i strid med en fast administrativ praksis.
Dom: Maskeret udlodning - låneforhold - værdi af fordring
SKM2015.340.BRVedrører: Ligningsloven § 2 og § 16 A
Sagen vedrørte, hvorvidt skatteyderens aktieindkomst for indkomståret 2008 med rette var blevet forhøjet med kr. 205.125,-. Skatteministeriet gjorde gældende, at et lån på i alt kr. 410.250,- oprindeligt var ydet fra et interessentskab, hvori skatteyderen var den ene af to interessenter, og at lånetilgodehavendet i december 2008 var blevet overdraget til et anpartsselskab, hvis ejerforhold var identiske med interessentskabets. Skatteministeriet gjorde endvidere gældende, at da debitorselskabet var gået konkurs i 2006, og da lånetilgodehavendet blev overdraget til kurs 100, var der tale om en overkurs på kr. 410.250,-, som måtte anses for maskeret udlodning til anpartshaverne med 50 % til hver.
Byretten gav Skatteministeriet fuldt ud medhold. Landsskatteretten var nået til samme resultat.
Dom: Fri bil - privat kørsel - 60-dages reglen
SKM2015.339.BRVedrører: Ligningsloven § 9 B og § 16, stk. 4
Sagen drejede sig om, hvorvidt en firmabil, der var ejet af den skattepligtiges udenlandske arbejdsgiver, havde været til rådighed for privat benyttelse i 2009, 2010 og 2011. Det var ubestridt, at den skattepligtige i et enkelt tilfælde i 2011 havde anvendt firmabilen til privat kørsel. Retten fandt, at det under disse omstændigheder påhvilede den skattepligtige at afkræfte en formodning for, at bilen ikke havde været til rådighed for privat benyttelse siden ansættelsesforholdets påbegyndelse i 2009. Den skattepligtige havde ikke fremlagt et konkret bevis, herunder f.eks. et korrekt og løbende ført kørselsregnskab, der kunne afkræfte formodningen, og der var ikke grundlag for at antage, at rådigheden havde været anderledes i 2009 og 2010 end i 2011. Den skattepligtiges oplysninger om, at bilen i en periode kun havde været til rådighed for kørsel i udlandet og om, at den skattepligtiges kørsel var omfattet af 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B, var udokumenterede og udelukkede derudover ikke, at den skattepligtige havde haft bilen til rådighed for anden privat kørsel i eller til og fra udlandet.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Fri sommerbolig - eneanpartshaver - privat benyttelse - rådighed
SKM2015.338.BRVedrører: Ligningsloven § 16, stk. 5 og § 16 A, stk. 9 (dagældende)
Sagen vedrører beskatning af værdien af fri sommerbolig efter dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 9, jf. § 16, stk. 5, herunder personkredsen omfattet af formodningsreglen i sidstnævnte bestemmelse.
I dommen lægger retten til grund, at sommerhuset i indkomstårene 2008 - 2010 var ejet af sagsøgerens selskab, og at sagsøgeren i den relevante periode var eneanpartshaver. Sagsøgeren var desuden registreret og underskriftberettiget som direktør, ligesom sagsøgeren var den eneste, der var tilknyttet selskabet. Retten lægger også til grund, at sagsøgeren ikke var aflønnet i perioden, og at sagsøgeren havde indflydelse på egen aflønning.
Sommerhuset havde været udlejet gennem et udlejningsselskab i perioden 2008 - 2010, og der var en fast spærring i ugerne 1 til 22 og i ugerne 44 til 52.
Retten fandt det ikke godtgjort, at sommerhuset havde haft et klart forretningsmæssigt sigte i selskabets ejertid, eller at sommerhuset havde været et rent driftsaktiv. Retten tillagde det vægt, at sommerhuset oprindeligt havde været ejet privat i årene 1975 - 1988, og at det havde været brugt til familiens ferier. Derudover blev det tillagt vægt, at selskabet havde et negativt årsresultat i 3 ud af 4 regnskabsår, og at sagsøgeren ikke havde givet afkald på at benytte sommerhuset. Endelig havde sommerhuset kun været udlejet i et begrænset antal uger om året i den omhandlede periode, ligesom sagsøgeren havde anvendt huset mindst en uge hvert år.
For så vidt angår spørgsmålet om personkredsen omfattet af formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., fandt retten, at formodningsreglen også omfatter en ikke ansat/lønnet eneanpartshaver, når der henses til bestemmelsernes ordlyd og forarbejder samt sammenhængen mellem bestemmelserne.
Sagsøgeren skulle derfor beskattes af værdien af fri sommerbolig, og Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Kæremål - kumulation - samlet behandling af to sager - afvisning
SKM2015.332.HRVedrører: Retsplejeloven § 254, stk. 1
I en kæresag for Højesteret, hvor landsretten i den indkærede afgørelse havde skrevet, at Skatteministeriets anmodning om kumulation blev taget til følge, nåede Højesteret frem til, at landsretten havde truffet afgørelse om samlet behandling af to sager i medfør af retsplejelovens § 254, stk. 1, hvilket ikke kunne indbringes for Højesteret, jf. § 254, stk. 1, 2. pkt.
Højesteret afviste derfor kæresagen.
Nyt på inddrivelsesområdet
SKM2015.331.VLR Forældelse - udlæg - tillægsfrist - opholdssted - utilregnelig uvidenhed | Vedrører: Forældelsesloven § 14 Skyldner var tilmeldt en adresse i Danmark, men opholdte sig i Norge. Fogedforretning blev påbegyndt den 24. juni 2013 på adressen, men skyldners far, der opholdt sig på adressen, ønskede ikke at samarbejde. Sagen blev herefter sendt til stævningsmand og den 23. september 2013 bad SKAT politiet om at eftersøge skyldner. Da SKAT havde påbegyndt udlægsforretningen inden forældelsesfristens udløb, fandt Vestre Landsret, at SKAT havde udfoldet rimelige bestræbelser på at tilvejebringe oplysninger om skyldners opholdssted og at forældelsesfristen derfor var suspenderet efter forældelseslovens § 14. |
Nyt fra EU
Nyt fra Parlamentet
Skrappere regler mod hvidvask af penge skal bekæmpe skatteunddragelse og finansiering af terrorisme
Nyt fra og om skat mv. i udlandet
World Trade Organization (WTO)
- Appellate Body issues report on “United States — Country of origin labelling requirements”
- China and Japan appeal panel reports on anti-dumping duties on steel tubes
- Japan files dispute against Korea over import restrictions
- WTO helps underpin Philippine economic success — Azevêdo
- Items proposed for consideration at the next meeting of Dispute Settlement Body
- Panel established on Indonesia’s measures on agricultural products
Vi gør opmærksom på, at ovenstående links alle er eksterne. TaxCon har intet ejerskab over disse og leverer alene linksene som en service til vores læsere. Dette betyder også at vi ikke har kontrol over de bragte links og derfor heller ikke kan indestå for at disse altid er aktive.
Vi hører naturligvis meget gerne, hvis et bragt link bliver inaktivt.
Bemærk også, at de udenlandske links ikke er sorterede i skat og moms/afgifter. Vi har valgt at bringe alle udenlandske links i begge nyhedsbreve som er service til vores læsere.
Nyt fra Skatteministeriet og Skatteforvaltningen
Blanket
Referat
Referat fra møde i skattekontaktudvalget den 9. marts 2015
Pressenyhed
SKATs redegørelse til Folketingets Ombudsmand
SKATs Borger- og retssikkerhedschef har offentliggjort beretning for 2014
Lovtidende
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om registrering af underskud m.v. 
Høringsportalen
Bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet
Oprettelsesdato: 22-05-2015
Høringsfrist: 19-06-2015
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
L 124 Forslag til lov om ændring af tonnageskatteloven og sømandsbeskatningsloven. (Udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibe).
Spørgsmål og svar
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
L 190 Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og selskabsskatteloven. (Ændring af rentetillæg for afregning af selskabsskat og begrænsning af indestående på skattekontoen m.v.).
Bilag
Bilag 4 |
Bilag 5 |
Bilag 6 |
Bilag 7 | Supplerende hørigssnotat og høringssvar, fra skatteministeren |
L 88 Forslag til lov om ændring af lov om kildeskatteloven og selskabsskatteloven. (Indførelse af skattepligt for udenlandske deltagere i danske kommanditselskaber m.v.).
Bilag
Bilag 3 |
Spørgsmål og svar
Spm. 26 | Spm. om talepapir fra samrådet den 7. april 2015 vedrørende lovforslaget, til skatteministeren |
Almindelig del
Spørgsmål og svar
Spm. 648 |
Spm. 657 |
Spm. 658 |
Spm. 659 |
Spm. 665 |
Spm. 667 |
Spm. 668 |
Spm. 669 |
§ 20-spørgsmål
Spm. S 1230 |
Spm. S 1236 |
Spm. S 1295 |