|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Fortegnelser
Tidligere år
Support og hjælp
SkatteMail 2017, uge 18
Kære Læser
Denne uges SkatteMail er naturligvis præget af de nye boligskatteordninger. Desuden er der kommet udkast til styringssignal om underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver samt ubenyttede hensættelser efter fondsbeskatningsloven.
Vi skal gøre opmærksom på, at vi i den kommende uge udfører systemarbejde på SkatteMail, hvorfor der i løbet af torsdag den 11. maj vil blive lukket for adgang. Vi forventer at være online igen i løbet af fredag formiddag.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Indhold
Artikler og interessante links
The courts are uncompromising, when it comes to forgotten tax deductions
Gaveafgift af familielån
Beskatning af personalelån
Markant stigning i de personalegoder, der indberettes til SKAT
Forstå de nye boligskatter på 10 minutter
Det betyder de nye boligskatteregler for danskerne
European Taxation: 2/3 - 2017
European Taxation: 4 - 2017
Der er nu givet mulighed for at lovliggøre allerede eksisterende lån til kapitalejere
Nyt lovforslag vedrørende muligheden for at få dansk arbejdstilladelse
Grebet strammes om virksomheder med medarbejdere, der arbejder i udlandet
Lovforslag L 194 om ændring af beskatning af deltagere i P/S’er og I/S’er fremsat
Forældrekøb – Ny højesteretsdom sætter muligvis en stopper for hidtil anvendt metode for at opnå skattefrit salg
De vigtigste punkter i ny boligbeskatning
Udkast til styresignal
Udkast til styresignal om underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver
Udkast til styresignal - ubenyttede hensættelser efter fondsbeskatningsloven
Bindende svar
Begrænset skattepligt, udbytte, flytning af hjemsted, retmæssig ejer, omgåelsesklausul
Afgørelse om skattepligt af udbetaling af mengrad
Afgørelser
Grundværdiansættelse samt fastsættelse af fradrag for forbedringer
Erhvervsmæssig virksomhed for mindre landejendom, herunder anvendelse af virksomhedsordningen
Genoptagelse af grundværdiansættelse samt ansættelse af grundværdien
Opfyldelse af skærpede dokumentationskrav i forbindelse med fastsættelse af fradrag for forbedringer
Domme
Skattearrangement - tilsidesættelse af konstrueret tab - omgåelse - retsbeskyttet forventning
Skattepligt af beløb modtaget fra tidligere ægtefælle
Betingelser for henholdsvis ordinær og ekstraordinær genoptagelse ikke opfyldt
Betingelser for henholdsvis ordinær og ekstraordinær genoptagelse ikke opfyldt
Beskatning af maskeret udlodning - rådighed over jagtarealer for nærtstående - ligningslovens § 16 A
Klagefrist - Skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 3 - Årsopgørelse en afgørelse
Fradrag for forbedringer i grundværdien - storparcel - forsyningsledninger - hovedanlæg - fast administrativ praksis - betydning af (fiktiv) udstykning
Indberetningspligt og – ret for fagforeningskontingenter modtaget fra pensionister
EF-voldgiftskonventionens artikel 6 - vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7
Erstatningsansvar - indbetalinger - solidarisk hæftende
Afskæring af retsmøde - inhabilitet - retlig interesse og klageberettigelse
Ikke offentliggjorte afgørelser
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20170501' AND [SkatteraadChanged] <= '20170507') OR ([LSRChanged] >= '20170501' AND [LSRChanged] <= '20170507') OR ([ByretChanged] >= '20170501' AND [ByretChanged] <= '20170507') OR ([LandsretChanged] >= '20170501' AND [LandsretChanged] <= '20170507') OR ([HojesteretChanged] >= '20170501' AND [HojesteretChanged] <= '20170507')) ORDER BY AppelId DESC
Angivelsesfrister den kommende uge
| Dato | Angivelse | Periode |
| 10-05-2017 | A-skat mv. for små og mellemstore virksomheder i 2016 | April 2017 |
| 10-05-2017 | A-skat og AM-bidrag i 2017 | April 2017 |
Artikler og interessante links
BDOThe courts are uncompromising, when it comes to forgotten tax deductions The Supreme Court has clearly stated that the taxpayer is responsible for a proper tax assessment. The limitation period is 3 years and 4 months - even if the taxpayer ends up paying taxes on income, the taxpayer has not earned. |
BDODet sker tit, at forældre låner penge til deres børn. Eller at bedsteforældre yder lån til deres børnebørn. Skattemæssigt er det normalt helt ukompliceret, men det kan gå galt. Det viser en ny afgørelse. |
BDOMed det nuværende renteniveau koster det ikke skat, hvis en arbejdsgiver yder et rentefrit lån til en medarbejder. Det er ikke et krav, at adgangen til personalelån gælder for alle medarbejdere. |
BDOMarkant stigning i de personalegoder, der indberettes til SKAT Antallet af danskere, der betaler skat af indberettede arbejdsgiverbetalte frynsegoder, ligger stabilt omkring de 50.000, men værdien af de skattepligtige goder voksede markant sidste år. Det viser nye tal fra SKAT. |
Dansk RevisionForstå de nye boligskatter på 10 minutter Forklaring på effekten af de nye boligskatter |
Dansk RevisionDet betyder de nye boligskatteregler for danskerne Beskrivelse af konsekvenser ved ny boligbekstaningspakke |
European Taxation (ET)I denne udgave bl.a.:
|
European Taxation (ET)I denne udgave bl.a.:
|
EYDer er nu givet mulighed for at lovliggøre allerede eksisterende lån til kapitalejere Den nye mulighed for at lovliggøre lån til ledelse eller kapitalejere giver anledning til en række spørgsmål, herunder især om revisors rapportering om ledelsesansvar efter erklæringsbekendtgørelsen. |
PwCNyt lovforslag vedrørende muligheden for at få dansk arbejdstilladelse Der er blevet fremsat et forslag fra DF, S og SF til lov om ændring af udlændingeloven vedrørende præcisering af kravene til aflønning efter beløbsordningen |
PwCGrebet strammes om virksomheder med medarbejdere, der arbejder i udlandet Det såkaldte håndhævelsesdirektiv, der skal sikre, at udstationerede medarbejderes rettigheder bliver aktivt håndhævet, havde implementeringsfrist den 18. juni 2016. Flere EU-lande har i forbindelse med implementeringen indført restriktive dokumentationskrav og sanktioneringsmuligheder, som du kan læse mere om i denne nyhed. |
PwCLovforslag L 194 om ændring af beskatning af deltagere i P/S’er og I/S’er fremsat Skatteministeriet har den 26. april 2017 fremsat lovforslag L 194 om kvalifikation af selvstændig erhvervsvirksomhed ved deltagelse i et skattemæssigt transparent selskab. Lovforslaget berører deltagere i skattemæssigt transparente selskaber, dvs. typisk partnerselskaber, kommanditselskaber og interessentskaber. |
Ret&Råd AdvokaterI det seneste årti, har mange forældre købt fast ejendom, der er blevet lejet ud til børnene i forbindelse med, at børnene har taget ophold i en oftest fremmed by for at studere. For at undgå at blive beskattet af avance ved salg, når studietiden er ovre, har mange forældre valgt at sælge boligen til børnene inden studiets afslutning. Denne mulighed eksisterer muligvis ikke længere. |
Ret&Råd AdvokaterDe vigtigste punkter i ny boligbeskatning Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre indgik i går aftale om ny boligbeskatning. Her får du de vigtigste elementer i aftalen |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenUdkast til styresignal: Udkast til styresignal om underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver
16-1440735
Styresignalet beskriver den praksisændring, som SKAT vil foretage på baggrund af Skatterådets bindende svar offentliggjort som SKM2016.412.SR og SKM2016.413.SR. Skatterådet svarede i de to bindende svar, at skattemæssigt underskud opstået i det indskydende selskab ikke skal fordeles mellem det indskydende og det modtagende selskab ved en skattefri grenspaltning. SKAT ændrer praksis, så Skatterådets opfattelse følges ved både skattefrie grenspaltninger og skattefrie tilførsler af aktiver.
Udkast til styresignal: Udkast til styresignal - ubenyttede hensættelser efter fondsbeskatningsloven
17-0044115SKAT har vurderet et spørgsmål omkring beskatning af hensættelser for en fond, der først overgår fra beskatning efter fondsbeskatningsloven til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, for herefter at genindtræde i beskatning efter fondsbeskatningsloven.
Styresignalet præciserer, at overførte hensættelser i en sådan situation skal være udnyttet senest 5 år efter udløbet af det år, hvor enheden er overgået til beskatning efter fondsbeskatningsloven. Dette gælder uanset, at enheden tidligere har været omfattet af reglerne i fondsbeskatningsloven.
Bindende svar: Begrænset skattepligt, udbytte, flytning af hjemsted, retmæssig ejer, omgåelsesklausul
SKM2017.333.SRVedrører: Aktieavancebeskatningsloven § 2, § 4 A og 4 B. Ligningsloven § 3 og § 16 A. Selskabsskatteloven § 2 og § 5. Dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Luxembourg. Dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og USA
Skatterådet kan ikke bekræfte, at alle aktionærerne i et dansk selskab er fritaget for begrænset skattepligt efter reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c i forbindelse med selskabets flytning til Luxembourg.
Bindende svar: Afgørelse om skattepligt af udbetaling af mengrad
SKM2017.322.SRVedrører: Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland af 22. november 1995, BKI nr. 158 af 06/12/1996 Artikel 18, stk. 2 Artikel 24, stk. 3
Skatterådet bekræfter, at en betaling omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, artikel 18, stk. 2, ikke er skattepligtig i Danmark på grund af artikel 24, stk. 3, om subsidiær beskatningsret.
Spørger er fuldt skattepligtig og hjemmehørende i Danmark. Spørger har i forbindelse med sit arbejde i Tyskland været udsat for flere skader, hvilket har udløst erstatning fra en lovpligtig ulykkesforsikring i Tyskland. Erstatningen udbetales i henhold til den tyske sociallovgivning og er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, artikel 18, stk. 2.
Afgørelse: Grundværdiansættelse samt fastsættelse af fradrag for forbedringer
SKM2017.342.LSRVedrører: Vurderingslovens 3, stk. 4, § 6, 1. pkt., § 9, § 13, stk. 1, § 16, §§ 17 og 18 (dagældende bestemmelser)
Landsskatteretten fandt, at behovet for ekstrafundering af en grund skulle henføres til den tidligere anvendelse af grunden, og ikke til jordens beskaffenhed. Der blev herefter ikke godkendt ekstra nedslag i grundværdien, og grundværdiansættelsen for årene 2005, 2006 og 2008 blev stadfæstet. Der blev endvidere ikke godkendt yderligere fradrag for forbedringer.
Afgørelse: Erhvervsmæssig virksomhed for mindre landejendom, herunder anvendelse af virksomhedsordningen
SKM2017.341.LSRVedrører: Ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 9. Personskattelovens § 3, stk. 1, § 4, nr. 6. Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, § 15, stk. 1. Statsskattelovens § 4, § 6, stk. 1, litra a samt stk. 2
En mindre landejendom, der var uden erhvervsmæssig aktivitet, men havde indkomster udelukkende hidrørende fra EU-tilskud og miljøtilskud, kunne ikke anses for erhvervsmæssig drevet. Virksomhedsordningen kunne derfor ikke anvendes.
Afgørelse: Genoptagelse af grundværdiansættelse samt ansættelse af grundværdien
SKM2017.340.LSRVedrører: Vurderingslovens § 5, § 6, 1. pkt., § 13, stk. 1, § 16, dagældende bestemmelser §§ 17 og 18 Dagældende skatteforvaltningslovs § 33
Landsskatteretten fandt, at der ikke havde været behov for ekstrafundering af grunden som følge af jordens beskaffenhed. De dårlige jordbundsforhold kunne henføres til tidligere bebyggelse på grunden. Landsskatteretten stadfæstede herefter grundværdiansættelsen for 2008 og 2010, og fandt ikke grundlag for at pålægge SKAT at genoptage grundværdiansættelsen for 2003, 2004 og 2006.
Afgørelse: Opfyldelse af skærpede dokumentationskrav i forbindelse med fastsættelse af fradrag for forbedringer
SKM2017.335.LSRVedrører: Ændringslov nr. 925 af 18. september 2012 § 3, stk. 6 og stk. 7. Vurderingslovens § 13, stk. 1.
En anmodning om genoptagelse af ansættelse af fradrag for forbedringer blev anset for omfattet af reglerne om skærpede dokumentationskrav. Anmodningen var fremsendt uden dokumentation, og det forhold at der i anmodningen var henvist til et andet sagskompleks betød ikke, at den i sagskomplekset fremlagte dokumentation kunne anses vedlagt anmodningen.
Dom: Skattearrangement - tilsidesættelse af konstrueret tab - omgåelse - retsbeskyttet forventning
SKM2017.339.ØLRVedrører: Aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2 og § 6 (begge dagældende)
Et selskab ønskede at få tabsfradrag ved afståelse af aktier og anparter efter den dagældende aktieavancebeskatningslov, hvorefter tab ved afståelse af aktier eller anparter, der var ejet i mindre end 3 år, var fradragsberettigede.
Selskabet lod derfor seks datterselskaber indgå kortfristede, modsatrettede valutaterminskontrakter med det formål at konstruere tab i tre af datterselskaberne. I de datterselskaber, som led tab på valutaterminskontrakterne, betalte selskabet banken for tabet og lod senere anpartskapitalen i to af datterselskaberne forhøje ved et kapitalindskud. For så vidt angik det sidste "taber-selskab" havde datterselskabet tilstrækkelig kapital til at inddække tabet på valutaterminsforretningen. Selskabet solgte efterfølgende aktierne og anparterne i de tabslidende datterselskaber, hvorved der opstod et aktie-/anpartsavancetab.
SKAT nægtede fradrag, idet der efter SKATs opfattelse var tale om konstruerede tab i alle tre tilfælde.
Landsskatteretten begrænsede fradraget, men ikke fuldt ud. Retten fandt, at Højesteret i SKM2014.422.HR om et tilsvarende arrangement lavet af samme skatteyder havde fastslået, at fradragsbegrænsningen skulle opgøres på én bestemt måde, nemlig svarende til størrelsen af kapitalforhøjelsen. SKAT kunne derfor ikke reducere fradraget med tabet på valutaterminsforretningerne.
Ministeriet indbragte sagen fsva., dette tab for domstolene. Sagen blev grundet sin principielle karakter henvist til landsretten i 1. instans.
Landsretten gav ministeriet medhold. Østre Landsret fandt ud fra en helhedsvurdering, at selskabets tab ved afståelse af aktierne og anparterne i de tre datterselskaber skulle reduceres med det fulde tab, der var på valutaterminsforretningerne i de enkelte datterselskaber.
Østre Landsret henviste til, at valutaterminsforretningerne - i overensstemmelse med Højesterets dom af 11. juni 2014 ( SKM2014.422.HR ) - var uden nævneværdig økonomisk risiko og ikke havde nogen forretningsmæssig begrundelse. Dispositionernes eneste formål og eneste virkning var at skabe et fradragsberettiget tab for selskabet. Da selskabet ikke havde en retsbeskyttet forventning om, at fradragsreduktionen skulle ske på en bestemt måde, kunne SKAT opgøre tabet som gjort.
Dom: Skattepligt af beløb modtaget fra tidligere ægtefælle
SKM2017.334.BRVedrører: Statsskattelovens § 4. Ligningslovens § 10, stk. 1, 3. pkt.
Sagen handlede om, hvorvidt sagsøgeren var skattepligtig af beløb, som hun havde modtaget på sin bankkonto fra sin tidligere ægtefælle i indkomståret 2013.
Skattemyndighederne havde kvalificeret indsætningerne som underholdsbidrag, der er skattepligtige i medfør af ligningslovens § 10, stk. 1, 3. pkt., jf. statsskattelovens § 4.
Sagsøgeren gjorde heroverfor gældende, at indsætningerne på hendes bankkonto var udtryk for tilbagebetaling af et lån, som blev ydet i forbindelse med parternes skilsmisse i 2009.
Afgørende var derfor, om det måtte anses for bevist, at indsætningerne var udtryk for afdrag på en såkaldt "bodelingsgæld", som ikke er skattepligtig fremfor ydelse af underholdsbidrag, som er skattepligtige i medfør af ligningslovens § 10, stk. 1, 3. pkt.
Sagsøgeren havde under sagen fremlagt to såkaldte "gældsbreve" dateret henholdsvis i forbindelse med parternes skilsmisse i 2009 og efter den administrative skattesags opstart i 2015. Sagsøgeren havde derudover ikke efterkommet visse af Skatteministeriets opfordringer om at belyse forhold omkring parternes skilsmisse.
Retten fandt ikke, at det ved bevisførelsen, herunder ordlyden af det første gældsbrev, var godtgjort, at der var tale om ikke skattepligtige afdrag på bodelingsgæld. Retten lagde herved vægt på, at sagsøgeren og hendes tidligere ægtefælles forklaringer herom ikke var bestyrket af objektive kendsgerninger, samt at det af det første gældsbrev, der var udarbejdet af parterne, alene fremgik, at der var tale om en aftale om betaling, som var indgået i anledning af parternes skilsmisse.
Retten lagde endvidere vægt på, at ingen af parterne holdt regnskab med de indbetalte beløb, herunder om beløbene var udtryk for afdrag på bodelingsgæld eller betaling af børnebidrag, som der ligeledes var indgået aftale om.
Retten lagde endelig vægt på, at det gældsbrev, der efterfølgende blev oprettet, hvoraf fremgik, at der var tale om et lån, ikke kunne tillægges betydning, idet gældsbrevet var oprettet efter skattesagens opstart, samt at det måtte tillægges bevismæssig betydning til skade for sagsøgeren, at hun trods opfordring herom, ikke havde fremlagt parternes skilsmissebevilling.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Betingelser for henholdsvis ordinær og ekstraordinær genoptagelse ikke opfyldt
SKM2017.337.BRVedrører: Skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 8
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og til ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.
Sagsøgeren gjorde under sagen gældende, at den løn, som sagsøgeren modtog i indkomstårene 2009 og 2010 alene udgjorde nettolønnen, og at SKATs ansættelse af sagsøgerens indkomst i de nævnte indkomstår derfor var for høj. Sagsøgeren var ansat i et selskab, som sagsøgeren selv ejede halvdelen af, og det blev under sagen lagt til grund, at sagsøgeren havde en særlig indsigt i selskabets økonomi.
Vedrørende den ordinære genoptagelse af indkomståret 2010 fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at der forelå væsentlige nye oplysninger, der kunne begrunde en ændring af skatteansættelsen. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at lønudbetalingerne i 2010 ændredes til hele, runde beløb, som efter sagsøgerens ægtefælles forklaring var udbetalt som en acontoløn. Retten lagde desuden vægt på, at der ikke var fremlagt lønsedler for 2010, og at der ikke var sket indberetning til SKAT om indeholdt A-skat m.v., ligesom der ikke var sket indbetaling heraf. Slutteligt lagde retten vægt på, at sagsøgerens årsopgørelse gav det klare billede, at der ikke var blevet indberettet lønindkomst til SKAT, uden at sagsøgeren reagerede herpå. Da SKAT desuden i medfør af kildeskattelovens § 68 havde været berettiget til at rette kravet direkte mod sagsøgeren, fandt retten, at betingelserne for ordinær genoptagelse ikke var opfyldt.
Vedrørende den ekstraordinære genoptagelse af indkomståret 2009 bemærkede retten, at det eneste, sagsøgeren havde fremlagt til støtte for sin påstand, var lønsedler for første halvdel af 2009, hvoraf det fremgik, at der angiveligt var indeholdt A-skat m.v. i lønnen. Det fremgik dog af sagsøgerens årsopgørelse, at der ikke var blevet indberettet A-skat m.v. til SKAT, uden at sagsøgeren reagerede herpå. Retten fandt på denne baggrund, at sagsøgeren ikke havde dokumenteret, at SKATs skatteansættelse var materielt forkert. Retten bemærkede herefter, at sagsøgeren derudover ikke havde godtgjort, at der forelå særlige omstændigheder og bemærkede i den forbindelse, at anmodningen om genoptagelse alene var støttet på forhold, som sagsøgeren hele tiden havde været bekendt med. Da SKAT desuden i medfør af kildeskattelovens § 68 havde været berettiget til at rette kravet direkte mod sagsøgeren, fandt retten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke var opfyldt.
Sagen blev i medfør af retsplejelovens § 254, stk. 1, behandlet i forbindelse med rettens sags nr. BS 6698/2016. ( SKM2017.336.BR )
Dom: Betingelser for henholdsvis ordinær og ekstraordinær genoptagelse ikke opfyldt
SKM2017.336.BRVedrører: Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og § 26, stk. 2
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og til ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.
Sagsøgeren gjorde under sagen gældende, at den løn, som sagsøgeren modtog i indkomstårene 2009 og 2010 alene udgjorde nettolønnen, og at SKATs ansættelse af sagsøgerens indkomst i de nævnte indkomstår derfor var for høj. Sagsøgeren var ansat i et selskab, som sagsøgeren ejede halvdelen af, og det blev under sagen lagt til grund, at sagsøgeren også selv havde en særlig indsigt i selskabets økonomi.
Vedrørende den ordinære genoptagelse af indkomståret 2010 fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at der forelå væsentlige nye oplysninger, der kunne begrunde en ændring af skatteansættelsen. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at lønudbetalingerne i 2010 ændredes til hele, runde beløb, som efter sagsøgerens forklaring var udbetalt som en acontoløn. Retten lagde desuden vægt på, at der ikke var fremlagt lønsedler for 2010, og at der ikke var sket indberetning til SKAT om indeholdt A-skat m.v., ligesom der ikke var sket indbetaling heraf. Slutteligt lagde retten vægt på, at sagsøgerens årsopgørelse gav det klare billede, at der ikke var blevet indberettet lønindkomst til SKAT, uden at sagsøgeren reagerede herpå. Da SKAT desuden i medfør af kildeskattelovens § 68 havde været berettiget til at rette kravet direkte mod sagsøgeren, fandt retten, at betingelserne for ordinær genoptagelse ikke var opfyldt.
Vedrørende den ekstraordinære genoptagelse af indkomståret 2009 bemærkede retten, at det eneste, sagsøgeren havde fremlagt til støtte for sin påstand, var lønsedler for første halvdel af 2009, hvoraf det fremgik, at der angiveligt var indeholdt A-skat m.v. i lønnen. Det fremgik dog af sagsøgerens årsopgørelse, at der ikke var blevet indberettet A-skat m.v. til SKAT, uden at sagsøgeren reagerede herpå. Retten fandt på denne baggrund, at sagsøgeren ikke havde dokumenteret, at SKATs skatteansættelse var materielt forkert. Retten bemærkede herefter, at sagsøgeren derudover ikke havde godtgjort, at der forelå særlige omstændigheder og bemærkede i den forbindelse, at anmodningen om genoptagelse alene var støttet på forhold, som sagsøgeren hele tiden havde været bekendt med. Da SKAT desuden i medfør af kildeskattelovens § 68 havde været berettiget til at rette kravet direkte mod sagsøgeren, fandt retten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke var opfyldt.
Sagen blev i medfør af retsplejelovens § 254, stk. 1, behandlet i forbindelse med rettens sags nr. BS 6699/2016. ( SKM2017.337.BR )
Dom: Beskatning af maskeret udlodning - rådighed over jagtarealer for nærtstående - ligningslovens § 16 A
SKM2017.332.VLRVedrører: Statsskattelovens § 4. Ligningslovens § 16A
I dom afsagt af Vestre Landsret samme dag (B-1468-16) fandt retten, at et selskab skulle beskattes af en fikseret jagtleje ved at have stillet selskabets jagtarealer til rådighed for ægtefællen til selskabets eneanpartshaver og et jagtkonsortium, som ægtefællen var deltager i. Spørgsmålet i denne sag var, om aktionæren skulle beskattes af denne rådighedsstillelse over jagtarealerne som maskeret udbytte.
Da JS for indkomstårene 2010-12 havde disponeret over jagtretten på en måde og i et omfang, der svarer til en ejers, da der ikke var ydet selskabet vederlag herfor, da JSs deltagelse i jagten i indkomståret 2010 ikke havde været forhindret af hans helbredsmæssige forhold, og da jagtretten således vederlagsfrit havde været stillet til rådighed for As ægtefælle i hele indkomståret, tiltrådte landsretten, at et beløb svarende til markedsværdien heraf reguleret for forskydningerne mellem jagt- og indkomstår må anses for udloddet til hovedanpartshaveren, og at dette beløb skulle beskattes i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1. Landsretten stadfæstede dermed byrettens dom ( SKM2016.400.BR ).
Dom: Klagefrist - Skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 3 - Årsopgørelse en afgørelse
SKM2017.331.BRVedrører: Skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 3
SKAT forhøjede den 6. november 2015 en skatteyders indkomst med 659.434 kr. for indkomstårene 2012-2014. Skatteyderen klagede over SKATs afgørelse den 7. juli 2016. Afgørelsen blev sendt pr. brev, og skatteyderen modtog i overensstemmelse med afgørelsen årsopgørelser i sin skattemappe.
Landsskatteretten afviste at behandle klagen, da den var indgivet efter udløbet af klagefristen.
Skatteyderen gjorde gældende, at han ikke havde modtaget SKATs afgørelse, og han derfor havde krav på at få behandlet sin klage.
Retten fandt, at det var skatteministeriets bevisbyrde, at brevet var kommet frem. Denne bevisbyrde havde ministeriet løftet ved at føre et systembevis, som konkret bestod af en kopi af SKATs elektroniske journal, SKATs redegørelse for postrutiner og oplysninger om at brevet ikke var kommet retur.
Retten fandt derudover, at afgørelsen også var kommet frem i form af elektroniske årsopgørelser. Årsopgørelserne indeholdte klagevejledninger og måtte derfor betegnes som afgørelser, idet de svarede til den tilsendte agterskrivelse, som SKAT havde opfordret skatteyderen til at komme med bemærkninger til.
Skatteministeriet blev af begge grunde frifundet.
Der forelå ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde andet, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt.
Dom: Fradrag for forbedringer i grundværdien - storparcel - forsyningsledninger - hovedanlæg - fast administrativ praksis - betydning af (fiktiv) udstykning
SKM2017.330.HRVedrører: Ejendomsvurderingslovens § 17 og § 18 (begge dagældende)
Sagen angik, om grundejeren var berettiget til yderligere fradrag i grundværdien for udgifter til etablering af vand- og kloakledninger. Efter vurderingslovens dagældende §§ 17 og 18 kunne grundejere få et fradrag i grundværdien for etablering af forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien.
Det var grundejerens opfattelse, at de i sagen omtvistede ledninger efter den dagældende administrative praksis om fradrag for hovedanlæg på storparceller berettigede til fradrag.
Der var enighed om at stikledningerne, der forbandt de enkelte boliger med ledningsnettet mellem bygningerne ikke gav grundlag for fradrag. Og der var enighed om, at der var fradrag for de dele, der som hovedforsyningsledninger var ført ind på grundene, og som skattemyndighederne havde anerkendt fradrag for.
Tvisten vedrørte derfor, hvorvidt grundejeren var berettiget til fradrag for de resterende dele af ledningsnettet, som i alt væsentligt løb langs med og mellem bygningerne på grunden, og hvorfra stikledningerne var ført ind til de enkelte boliger.
Højesteret bemærkede, at spørgsmålet om fradragsret til anlægsarbejder må afgøres efter de samme principper, uanset om der er tale om parkeringsanlæg, stianlæg, dræningsanlæg, kloakledninger eller varme- eller vandforsyningsanlæg mv. Det er således i alle tilfælde afgørende, om anlægget har medført en forbedring, der må antages at have virket værdiforøgende ved ansættelsen af grundværdien - det vil sige værdien af grunden i ubebygget stand.
Højesteret bemærkede videre, at anlægget kan være så tæt knyttet til bebyggelsen på ejendommen, at det kun har værdi i forbindelse med denne, jf., SKM2013.369.HR (UfR 2013.2277H), SKM2013.833.HR (UfR 2014.548H), SKM2013.879.HR (UfR 2014.859H) og SKM2014.574.HR (UfR 2014.3322H).
Højesteret fandt herefter og af de grunde, som landsretten havde anført, at grundejeren ikke havde godtgjort, at de omtvistede ledninger har medført en stigning af grundværdien i ubebygget stand, og at betingelserne for fradrag derfor ikke var opfyldt.
Højesteret bemærkede videre, at dette resultat var i overensstemmelse med Vurderingsvejledningen (nu Den juridiske vejledning). Derudover havde grundejeren ikke godtgjort en herfra afvigende fast administrativ praksis, selv om der var fremlagt afgørelser fra Landsskatteretten, der viste, at der i flere tilfælde var anerkendt fradragsret for udgifter til kloak- og vandledninger af samme karakter som de omtvistede.
Landsrettens domme ( SKM2016.326.ØLR ) og ( SKM2016.417.ØLR ) blev herefter stadfæstet.
Dom: Indberetningspligt og – ret for fagforeningskontingenter modtaget fra pensionister
SKM2017.327.HRVedrører: Skattekontrollovens § 8 T. Ligningslovens § 13
Sagen drejede sig om, hvorvidt en fagforening efter skattekontrollovens § 8 T har ret og pligt til at indberette kontingentbetalinger fra pensionistmedlemmer.
Højesteret fastslog med henvisning til landsrettens begrundelse, at det alene er kontingentbetalinger, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 13, som er omfattet af indberetningspligten i skattekontrollovens § 8 T.
Højesteret fandt videre, med henvisning til landsrettens begrundelse, at fagforeningens pensionister ikke havde fradragsret efter ligningslovens § 13.
Landsretten havde herved lagt vægt på, at fagforeningens hovedformål i forhold til pensionistmedlemmerne ikke var at varetage disses økonomiske interesser, og at pensionsforholdene for fagforeningens medlemmer, som ikke er tjenestemænd, var endeligt fastlagt ved pensioneringen, hvorfor medlemskabet ikke havde den fornødne sammenhæng med de pågældendes løbende indkomst. Landsretten havde endvidere bemærket, at pensionistmedlemmerne ikke opfyldte betingelsen for at tilhøre en erhvervsgruppe, jf. ligningslovens § 13. Endelig havde landsretten ikke fundet, at den omstændighed, at der for pensionerede tjenestemænd og efterlønsmodtagere tillades fradrag for fagforeningskontingenter, indebærer, at også pensionistmedlemmer, der ikke er pensionerede tjenestemænd, har ret til fradrag.
Højesteret stadfæstede således landsrettens frifindende dom.
Dom: EF-voldgiftskonventionens artikel 6 - vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7
SKM2017.321.BRVedrører: Forvaltningslovens § 7
EF-voldgiftskonventionens artikel 6 vejledningsforpligtigelse, jf. forvaltningslovens § 7 De tyske skattemyndigheder havde forhøjet et tysk selskabs indkomst i indkomstårene 2001-2010, idet selskabets transaktioner med bl.a. et dansk koncernforbundet selskab ikke var foregået på armslængdevilkår.
Efter at SKAT havde vejledt det danske selskab om adgangen til gensidig aftaleprocedure (MAP) efter bl.a. EF-voldgiftskonventionen samt indbringelsesfristen på 3 år, anmodede selskabet SKAT om at indlede MAP-forhandlinger med de tyske skattemyndigheder. Af anmodningen fremgik det, at selskabet ønskede MAP-forhandlinger for indkomstårene 2005-2009. Først efter 3 års-fristens udløb oplyste selskabet SKAT om, at MAP-anmodningen også skulle omfatte indkomstårene 2001-2004.
Under henvisning til at der kunne være flere bevæggrunde for, at der ikke blev indgivet MAP-anmodning for samtlige indkomstår, samt at selskabet - som havde været bistået af et revisionsfirma, hvem SKAT forud for udløbet af indbringelsesfristen have forespurgt, hvorvidt der manglede MAP-anmodning for de første indkomstår - fandt retten ikke, at SKAT burde have indset, at selskabet havde befundet sig i en vildfarelse og burde have foretaget en yderligere vejledning end sket.
Skatteministeriet blev derfor frifundet for selskabets påstand om, at SKAT skulle pålægges at indlede og søge gennemført gensidig aftaleprocedure efter EF-voldgiftskonventionen for indkomstårene 2001-2004.
Dom: Erstatningsansvar - indbetalinger - solidarisk hæftende
SKM2017.320.BRVedrører: Registreringsafgiftsloven § 20
Sagen omhandlede, hvorvidt SKAT Inddrivelse var erstatningsansvarlig som følge af sin håndtering af indbetalinger fra flere solidarisk hæftende.
Den 22. december 2015 traf SKAT afgørelse overfor sagsøger samt to andre personer om opkrævning af registreringsafgift, idet det registreringspligtige køretøj var blevet ombygget på en sådan måde, at køretøjet havde mistet sin afgiftsmæssige identit, uden dette var indberettet til SKAT. SKAT forhøjede herefter registreringsafgiften med kr. 31.425,-
Sagsøger indbetalte det fulde beløb til SKAT den 25. januar 2016.
Ved brev af 8. marts 2016 anmodede sagsøger om tilbagebetaling af det af ham indbetalte beløb, idet han henviste til, at der var indgået en aftale om den endelige fordeling af kravet mellem de solidarisk hæftende, og at en anden af de solidarisk hæftende derfor ville indbetale registreringsafgiften til SKAT.
Den 8. marts 2016 blev registreringsafgiften på ny indbetalt til SKAT, og den 18. marts 2016 refunderede SKAT beløbet til indbetaleren (en anden solidarisk hæftende) med henvisning til, at der var tale om en overskydende betaling.
Ved efterfølgende e-mails oplyste en medarbejder ved SKAT, at det var en fejl, at beløbet ikke var blevet udbetalt til sagsøgeren. Disse oplysninger korrigerede SKAT dog efterfølgende.
Retten fandt, at SKAT Inddrivelse ikke havde handlet ansvarspådragende ved at udbetale beløbet til den anden solidarisk hæftende fremfor sagsøgeren, idet der ikke eksisterede et krav på tidspunktet for tilbagebetalingen, og sagsøgerens skrivelse af 8. marts 2016 var en meddelelse om tilbagebetaling af et beløb, som sagsøgeren ikke i forhold til SKAT var berettiget til at kræve tilbagebetalt.
Retten bemærkede yderligere, at det forhold, at en skattemedarbejder efterfølgende havde oplyst, at der var begået en fejl, ikke i sig selv kunne tillægges nogen betydning.
Endelige bemærkede retten, at sagsøgeren heller ikke havde godtgjort, at han havde lidt et tab.
Dom: Afskæring af retsmøde - inhabilitet - retlig interesse og klageberettigelse
SKM2017.319.BRVedrører: Forvaltningslovens §§ 3-6 Skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3 og § 35a
For så vidt angår spørgsmålet om afskæring af retsmøde udtalte byretten i de tre sambehandlede sager, at der ikke består en ubetinget ret til fremmøde i Landsskatteretten, og at der i skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, udtrykkeligt er skabt hjemmel for, at en anmodning om fremmøde kan afslås. Byretten fandt, at der ikke forelå formalitetsmangler ved selve afgørelserne om at afvise fremmøde, og at der ikke var påvist omstændigheder, der kunne give anledning til at tilsidesætte skønnet over, at fremmøde var overflødigt.
For så vidt angår spørgsmålet om habilitet udtalte byretten, at der generelt ikke foreligger inhabilitet, fordi en sagsbehandler behandler flere sager vedrørende samme skatteyder, og der er hverken i sagernes karakter eller sagsbehandlerens arbejde med sagerne noget, der kan give anledning til en formodning om, at sagsbehandleren skulle have haft en særlig interesse i sagernes udfald, og at denne interesse skulle have påvirket forberedelsen af sagerne, hvis afgørelse sagsbehandleren i øvrigt ikke deltog i. Der var således intet grundlag for sagsøgerens påstand om, at Skatteankestyrelsens sagsbehandler skulle have været inhabil. Der var heller ikke grundlag for sagsøgerens påstand om, at Landsskatteretten havde pådraget sig myndighedsinhabilitet.
Endelig havde sagsøgeren gjort gældende, at sagsøgeren havde partsstatus og dermed var klageberrettiget i sagsøgerens tidligere ægtefælles skatteansættelse. Hertil udtalte byretten, at sagsøgeren blev skilt fra sin daværende ægtefælle den 30. juli 2008, og sambeskatningen ophørte denne dato. Efter denne dato havde den tidligere ægtefælles personlige skatteforhold som udgangspunkt ingen relevans for sagsøgeren, og sagsøgeren havde derfor ikke partsstatus i ægtefællens skattesager. Sagsøgeren havde som følge heraf ingen retlig interesse i sin forhenværende ægtefælles skattesag.
Endelig fandt byretten, at sagsøgerens henvisninger til EMRK ikke kunne føre til et andet resultat, og Skatteministeriet blev derfor frifundet i alle tre sager.
Nyt på inddrivelsesområdet
Vedrører: Inddrivelsesloven § 17 Forældelseslovens § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, § 5, stk. 1, nr. 3, § 19, stk. 1 og § 30, stk. 1 og stk. 3 Danske Lov 5-14-4 1908-lovens § 1, nr. 2, § 2, 2. pkt. Landsskatteretten fandt, at klageren måtte anses at have været påmindet om en studiegæld, og at forældelsen herved var blevet afbrudt. SKAT var endvidere berettiget til at fortage modregning i klagerens overskydende skat i de ikke-forældede krav. | |
SKM2017.329.ØLR Inddrivelse - indsigelse over en parkeringsafgift - opsættende virkning | Vedrører: Gældsinddrivelsesloven § 2, stk. 2 I en sag, havde SKAT ikke tillagt skyldners indsigelse mod en parkeringsafgift opsættende virkning efter gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 2. Skyldner protesterede mod dette og gjorde gældende, at der gælder en uskyldsformodning og derfor burde inddrivelsen være tillagt opsættende virkning. SKAT gjorde under sagen gældende, at hovedreglen ifølge gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 2, er, at et krav ikke skal tillægges opsættende virkning, men at SKAT har mulighed for at beslutte dette. SKAT henvist endvidere til, at den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at EMRK art. 6 ikke er til hinder for, at en strafferetlig sanktion kan fuldbyrdes inden der foreligger en endelig domstolsafgørelse. Fogedretten fandt, at parkeringsafgiften var pålagt med rette og at SKATs tvangsinddrivelse forud for sagens indenretlige afgørelse havde været berettiget. Sagen blev med Procesbevillingsnævnets tilladelse indbragt for Østre Landsret, der gav SKAT medhold i, at der kunne foretages inddrivelse af parkeringsafgiften, uanset at der var gjort indsigelse mod afgiftens berettigelse. Østre Landsret kom til dette resultat, selvom Landsretten samtidig fandt, at parkeringsafgiften var pålagt med urette. |
Skatteministeriet offentliggjorde tirsdag den 25. april en ny analyse fra PwC, der giver et nyt og mere retvisende billede af, hvor meget borgernes gæld til det offentlige egentlig er værd. På den baggrund er der i medierne og offentligheden opstået en række større misforståelser. Her følger, hvad der er op og ned. |
Nye straffesager
SKM2017.328.VLR Straf - importørsag - punktafgiftssvig - tidligere indskærpelse | Vedrører: Øl- og vinafgiftslovens § 25, stk. 1, punkt 2, jf. stk. 5 og 6, jf. § 6, stk. 1, 2. punktum Dagældende mineralvandsafgiftslov § 21, stk. 1, punkt 2 og stk. 5 og 6, jf. § 10 a, stk. 5, jf. straffelovens § 3 Miljøbeskyttelsesloven § 110, stk. 3 og stk. 8, jf. § 9, stk. 2, nr. 3, jf. pantb T var tiltalt for den 5. juni 2013 ved grænsen at have indført 5.976 dåser øl, 180 dåser cider og 69 liter vin og 2.088 dåser mineralvand bestemt til videreoverdragelse i Danmark, uden at være registreret som varemodtager, uden at anmelde varetransporten til SKAT og uden at indbetale afgiften inden varetransporten fra Tyskland samt uden at være tilmeldt som importør hos Dansk Retursystem A/S. T havde i juni 2012 fået en indskærpelse. T's forklarede at de 60 kasser øl og 30 kasser cola tilhørte hans barn. Endvidere var varerne indført med henblik på eget brug. Han skulle anvende en del af de indkøbte drikkevarer, som var hans, til en fødselsdag, ligesom der også skulle afholdes en fest for folkene på nogle minkfarme. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Retten lagde navnlig vægt på mængden af drikkevarer og T's usikre og skiftende forklaringer samt den indskærpelse T modtog den 19. juni 2012. T idømtes en bøde på 20.000 kr. Landsretten stadfæstede byretsdommen. |
Vedrører: Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1 nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. og stk. 5, 1. pkt. og § 52, stk. 6, nu § 52a, stk. 6 EMRK art. 6 T1, T2 og T3 var tiltalt for grov momssvig. De havde i forening og efter aftale, som reelle ledere og bestyrelsesmedlemmer af et selskab og T1 tillige som direktør, afgivet urigtige oplysninger om virksomhedens momstilsvar for perioden 1. maj 2007 - 31. december 2008, idet de angav momstilsvaret for lavt, hvorved de unddrog for 41.696.682 kr. i moms. De tiltalte anvendte en forkert momskode K i deres bogføringssystem over en periode på mere end 1½ år. T1 var tillige tiltalt for at have drevet uregistreret momspligtig virksomhed i perioden 10. januar 2009 til 31. juli 2009 og på trods heraf udstedt fakturaer med moms uden at angive og afregne momsen til SKAT, hvorved han unddrog for 5.365.898 kr. i moms. T1 forklarede at han havde skrevet efterangivelsen under på grund af SKATs uanmeldte kontrol. Efter møder med revisor, lå det klart, at selskabet ikke havde indberettet moms korrekt. T1 vidste ikke hvorfor der løbende var blevet bogført forkert. Han vidste dengang ikke at C5 opererede med forskellige koder alt efter hvilket land fakturaerne kom fra. Han ved ikke, om man kan rette fra I til K for den enkelte postering. Han har aldrig ændret momskoder i systemet, aldrig hørt om andre, der har gjort det og T1 har heller aldrig givet besked herom eller hørt om andre, der har givet besked herom. T2 forklarede at han intet har haft med bogføringen af gøre og heller ikke har givet instruks om bogføringen. Han havde ikke password til den del af C5-systemet, der vedrørte selskabet. Han havde intet kendskab til selskabets momstilsvar, og han blev heller ikke som bestyrelsesmedlem orienteret om størrelsen af det. T3 forklarede at havde været butikschef og ikke var inde over indeholdelser af A-skat og momsangivelserne. Han så aldrig disse tal, som bogholderiet havde ansvaret for. Byretten fandt T1, T2 og T3 skyldig i tiltalen. T1 idømtes 4 års fængsel og tillægsbøde 47.025.000 kr. T2 idømtes 3½ års fængsel og en tillægsbøde på 41.675.000 kr. T3 idømtes 3½ års fængsel og en tillægsbøde på 41.675.000 kr. De tiltaltes idømtes tillige in solidum at betale erstatning til SKAT. Byretten fandt det bevist, at anvendelsen af den forkerte momskode K er en følge af manuelle indtastninger, som måtte karakteriseres som bevidste handlinger. Der blev herved lagt vægt på det meget store antal indtastninger og at den fejlagtige bogføring er sket ved alle større fakturabeløb. Selskabet ville have svært ved at finansiere den løbende drift i perioden, hvis det havde bogført med en korrekt momskode. Den forkerte momskode K blev anvendt gradvis hyppigere og især ved store fakturabeløb. Anvendelse af en forkert momskode medførte en ubalance i bogføringssystemet og systemet giver selv meddelelse om ubalancen. Landsretten stadfæstede byretsdommen vedrørende T1 og T2. T3 frifandtes. Anvendelsen af den forkerte momskode i bogføringssystemet anså retten for et udslag af bevidst urigtig bogføring med det formål at sløre, at den løbende angivelse af momstilsvar overfor SKAT var for lav. T1 idømtes fængsel i 4 år og 3 måneder samt en tillægsbøde på 42.175.000 kr. T2 idømtes fængsel i 4 år samt en tillægsbøde på 41.675.000 kr. De tiltalte fik ikke medhold i at EMRK art. 6 var overtrådt og retten henviste blandt andet til de tiltaltes manglende medvirken til sagens opklaring og fremme, samt sagens omfang og komplekse karakter. Sagsbehandlingstiden skulle dog indgå i strafudmålingen som en formildende omstændighed. | |
SKM2017.325.ØLR Forsvarersalær i administrativ straffesag - nedsættelse - sagens omfang og forløb | Vedrører: Forsvarerbistandslovens § 4 I en afsluttet administrativ straffesag havde forsvareren anmodet byretten om at få tillagt salær for 13 timers arbejde dækkende korrespondance og telefonsamtaler med SKAT og sin klient, gennemgang af sagens dokumenter, afholdelse af to møder med klienten, forberedelse og undersøgelse af retspraksis samt deltagelse i mødet hos SKAT. Byretten tillagde forsvareren salær på 27.625 kr. inkl. moms. SKAT kærede afgørelsen til landsretten med påstand om nedsættelse af det tillagte salær, idet der i lignende sager sædvanligvis tilkendes et salær på under 10.000 kr. inkl. moms. Sagen vedrørte en forhøjelse af T's aktieindkomst med 358.316 kr. i et enkelt indkomstår. Sagen indeholdt få bilag. Der havde i forbindelse med sagen været en enkelt telefonisk drøftelse mellem SKAT og forsvareren om flytning af et møde. Samtalen varede højst 15 minutter. Selve mødet hos SKAT varede i alt 35 minutter. Landsretten nedsatte salæret til 10.000 kr. inkl. moms henset til sagens omfang og forløb. |
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 13/5391997
Genoptagelse af skatteansættelsen og momstilsvaret
SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen samt momstilsvaret. Landsskatteretten godkender genoptagelse.
Afsagt: 03-04-2017
Journalnr: 15/1861041
Befordringsfradrag
Klagen vedrører nedsættelse af befordringsfradrag - ikke godkendt befordring. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-04-2017
Journalnr: 14/4092624
Bil køb til underpris
Klagen vedrører beskatning af personalegode - bil købt til underpris. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-04-2017
Journalnr: 13/5377141
Diverse forhøjelser - konsekvensændringer
Som følge af en række ændringer - særligt vedrørende fast ejendom - er der sket konsekvensændringer i virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-04-2017
Journalnr: 13/0248817
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen mv.
Klagen vedrører spørgsmål om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen på baggrund af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed på baggrund af et lavt privatforbrug. Landsskatteretten nægter ekstraordinær genoptagelse, men sætter overskuddet til nul.
Afsagt: 05-04-2017
Journalnr: 14/0381220
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke genoptaget klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2007-2011. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-04-2017
Journalnr: 14/0445827
Hæftelse
SKAT har anset selskabet for at hæfte for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-04-2017
Journalnr: 15/2966846
Indkomst fra udlandet
Klageren er elektroingeniør, og har arbejdet som sådan i udlandet. Det er oplyst, at klageren har været i udlandet i perioder på flere måneder ad gangen. Klagen vedrører beskatning af lønindkomst/honorar fra udlandet. Klagen nedsættes til det påståede i tre af de omhandlede fire år. Landsskatteretten godkender fristgennembrud.
Afsagt: 05-04-2017
Journalnr: 15/2156829
Lejeværdi af egen bolig
Klagen vedrører forhøjet lejeværdi af egen bolig. Landsskatteretten nedsætter værdien til nul - dvs. til mindre end det af klager påståede.
Afsagt: 04-04-2017
Journalnr: 15/0781706
Moms, privatbenyttelsesafgift - bil benyttet privat samt sponsorat
Klagen vedrører forhøjelser og ændringer som følge af, at varevogn er benyttet privat samt fradrag for sponsorat. Landsskatteretten ændrer den del af afgørelsen, der vedrører bilen heraf afledte ændringer, til det selvangivne og stadæster vedrørende ikke godkendt fradrag for sponsorudgift.
Afsagt: 03-04-2017
Journalnr: 15/3006171
Partsstatus
SKAT har ikke anset ApS som part eller klageberettiget vedrørende skatteansættelser vedrørende datterselskab under konkurs. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-04-2017
Journalnr: 14/3098949
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-04-2017
Journalnr: 14/5144506
Skat af fri båd
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri båd. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-04-2017
Journalnr: 14/5146130
Skat af fri båd
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri båd. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-04-2017
Journalnr: 15/2147838
Skat af godtgørelse
Klagen skyldes at udbetalte logi- og rejsegodtgørelser og udbetalte ikke lønoplyst logi- og rejsegodtgørelser anset for skattepligtige. Landsskatteretten skærper afgørelsen.
Afsagt: 03-04-2017
Journalnr: 14/4333636
Skat af indbetalinger
Klageren er udsøgt i projekt Money Transfer, og i forlængelse heraf har SKAT foretaget gennemgang af indkomstårene 2003-2007 for så vidt angår indbetalinger fra selskab. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 07-04-2017
Journalnr: 15/3271869
Skattepligt
Klagen vedrører bindende svar om skattepligt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-04-2017
Journalnr: 14/3960893
Værdi af anparter
Der er klaget over SKATs bindende svar vedrørende konvertering af hovedaktionærens tilgodehavende til anpartskapital. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-04-2017
Nyt fra EU-domstolen
Retsliste 08-05-2017 - 06-06-2017
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 16-05-2017 dom i C-682/15 Berlioz Investment Fund
Fiskale bestemmelser
Præjudicielel forelæggelse - direktiv 2011/16/EU - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - artikel 1, stk. 1 - artikel 5 - anmodning om oplysninger rettet til tredjemand - manglende efterkommelse - sanktion - begrebet »forventet relevans« af de ønskede oplysninger - den bistandssøgte myndigheds kontrol - rettens prøvelse - rækkevidde - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 51 - gennemførelse af EU-retten - artikel 47 - adgang til effektive retsmidler - rettens og tredjemands adgang til den bistandssøgende myndigheds anmodning om oplysninger
Tidligere dokument: C-682/15 Berlioz Investment Fund - DomTidligere dokument: C-682/15 Berlioz Investment Fund - Indstilling
Den 17-05-2017 dom i C-68/15 Etableringsfrihed X
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed - moder-datterselskabsdirektivet - skattelovgivning - beskatning af selskabers overskud - udlodning af udbytte - kildeskat - dobbeltbeskatning - fairness tax
Tidligere dokument: C-68/15 Etableringsfrihed X - DomTidligere dokument: C-68/15 X - Ny sag
Nyt fra EU
Nyt fra Parlamentet
I denne uge: Deleøkonomien, skattesvig og sikkerhedsfirmaer
UDKAST TIL UDTALELSE om forslaget til Rådets direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag 
Nyt fra Skatteministeriet og Skatteforvaltningen
Nyt fra Skatteministeriet
Skrupforkert påstand at borgere snydes for 79 mia. kr.
Forstå de nye boligskatter på 10 minutter
Det betyder de nye boligskatteregler for danskerne
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
L 103 Forslag til lov om ændring af personskatteloven og virksomhedsskatteloven. (Kildeartsbegrænsning af underskud fra fysiske personers investeringer i visse anpartsprojekter).
Bilag
Bilag 14 | Revideret udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 15 |
Bilag 16 |
Bilag 17 |
Bilag 18 |
Bilag 19 | Revideret fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
Spørgsmål og svar
Spm. 11 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/5-17 fra Blue Capital A/S, til skatteministeren |
Spm. 12 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/5-17 fra Blue Capital A/S, til skatteministeren |
Spm. 13 |
Spm. 14 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/517 fra Habro, til skatteministeren |
L 182 Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, ligningsloven, momsloven, tinglysningsafgiftsloven, toldloven og forskellige andre love. (Tilretning af elpatronordningen, valgfrihed for flypendleres beregningsgrundlag for befordringsfradrag, betalingspligt for moms ved tvangsauktionssalg, adgang til tilbagebetaling af tingslysningsafgift ved tastefejl, ændring af sikkerhedsstillelsesordningen for potentiel toldskyld m.v.).
Bilag
Bilag 5 |
Bilag 6 |
Bilag 7 |
Spørgsmål og svar
Spm. 1 |
L 182 A Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, ligningsloven, momsloven, tinglysningsafgiftsloven, toldloven og forskellige andre love. (Tilretning af elpatronordningen, valgfrihed for flypendleres beregningsgrundlag for befordringsfradrag, betalingspligt for moms ved tvangsauktionssalg, adgang til tilbagebetaling af tinglysningsafgift ved tastefejl, ændring af sikkerhedsstillelsesordningen for potentiel toldskyld m.v.).
Bilag
Bilag 5 |
Bilag 6 |
Bilag 7 |
Spørgsmål og svar
Spm. 1 |
L 182 B Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, ligningsloven, momsloven, tinglysningsafgiftsloven, toldloven og forskellige andre love. (Tilretning af elpatronordningen, valgfrihed for flypendleres beregningsgrundlag for befordringsfradrag, betalingspligt for moms ved tvangsauktionssalg, adgang til tilbagebetaling af tinglysningsafgift ved tastefejl, ændring af sikkerhedsstillelsesordningen for potentiel toldskyld m.v.).
Bilag
Bilag 5 |
Bilag 6 |
Bilag 7 |
Spørgsmål og svar
Spm. 1 |
L 183 Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven og forskellige andre love. (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder og genoptagelse af skatteansættelsen for værdipapirer m.v.).
Bilag
Bilag 9 | Oplæg om lovforslaget ved Morten Bennedsen, Københavns Universitet |
Spørgsmål og svar
Spm. 29 |
Spm. 30 |
Spm. 31 |
Spm. 32 |
Spm. 33 |
L 194 Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Kvalifikation af selvstændig erhvervsvirksomhed ved deltagelse i et skattemæssigt transparent selskab).
Bilag
Bilag 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 3 |
Bilag 4 |
Spørgsmål og svar
Spm. 1 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/5-17 fra DI, til skatteministeren |
L 195 Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Skattefrihed for OL- og PL-præmiebonus).
Bilag
Bilag 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 3 |
Spørgsmål og svar
Spm. 1 |
L 196 Forslag til lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil og lov om Danske Spil A/S. (Liberalisering af onlinebingo, heste- og hundevæddemål og væddemål på kapflyvning med brevduer samt indførelse af et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten).
Bilag
Bilag 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 3 |
L 211 Forslag til ejendomsvurderingsloven.
Bilag
Bilag 1 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 2 |
Bilag 3 |
L 212 Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love. (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af en ny ejendomsvurderingslov m.v.).
Bilag
Bilag 1 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 2 |
Bilag 3 |
L 27 Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, ligningsloven og skattekontrolloven. (Ophævelse af fondes adgang til fradrag for ikke almennyttige uddelinger).
Bilag
Bilag 18 |
Spørgsmål og svar
Spm. 11 |
Almindelig del
Bilag
Bilag 186 | Henvendelse af 1/5-17 fra Wismann Property Consult A/S vedrørende boligskat |
Spørgsmål og svar
Spm. 319 |
Spm. 321 |
Spm. 322 |
Spm. 323 |
Spm. 325 |
Spm. 326 |
Spm. 328 |
Spm. 337 |
Spm. 338 |
Spm. 369 |
Spm. 370 |
Spm. 371 |
Spm. 372 |
Spm. 373 |
Spm. 374 |
Spm. 375 |
Spm. 376 |
Spm. 377 |
Spm. 378 |
Spm. 379 |
Spm. 380 |
Spm. 381 |
Spm. 382 |
Spm. 383 |
Spm. 384 |
Spm. 385 |
Spm. 386 |
Spm. 387 |