|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Fortegnelser
Tidligere år
Support og hjælp
SkatteMail 2015, uge 24
Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. nyt styresignal om genoptagelse af ansættelser som følge af forkert beregnet beskæftigelsesfradrag for 2004 - 2012.
Nu nærmer sommerferien sig jo, og som sædvanligt holder vi en pause med udsendelsen af både SkatteMail og MomsMail i ugerne 27 - 32. Den sidste udsendelse inden ferien sker den 29. juni og den første efter ferien den 10. august. I år vil vores server være lukket fra midt i juli og en periode frem. Forhåbentlig ikke så længe, men nok en uges tid. Årsagen er, at vi skifter vores gamle server ud med en ny og alle vores programmer skal flyttes. Forhåbentlig går det let og smertefrit, men vi har forberedt os på, at vi kan få udfordringer.
God fornøjelse med læsningen.
Flemming L. Bach
Indhold
Artikler og interessante links
Beskatning når elbiler anvendes som firmabil.
2015-25. Delvist afslag på aktindsigt i oplysninger om Skatteministeriets møder med lobbyister om ændring af nordsøbeskatningen
Standard rejsefradrag til honorarmodtager
Valgbidrag – Ikke skattemæssigt fradrag, og skattemæssige konsekvenser for hovedaktionær
Elbiler skal lades op
Elbiler skal lades op
Bindende Svar – nu uden værdi
Tax Alert June 2015
Udkast til styresignal
Genoptagelse - Forvaltning af investeringsforeninger - Ydelser til pensionskasser - EU-Domstolens dom i sag C-464/12, ATP PensionService - Udkast til styresignal
SKATs retningslinjer for tilbagebetaling af beløb opkrævet i strid med EU-retten - udkast til styresignal
Styresignaler
Genoptagelse af ansættelser som følge af forkert beregnet beskæftigelsesfradrag for 2004 - 2012 - styresignal
Bindende svar
Fuld skattepligt - indtræden ved erhvervelse af helårsbolig og betjening af danske kunder
Bonus - bonusudbetaling - beskatning
Arbejdsudleje - koncernforhold
Arbejdsudleje - udskilt montage af produktionsanlæg
Arbejdsudleje - udskilt fremstilling af anlæg til underentreprenør
Arbejdsudleje - udskilt byggeopgaver til underentreprenør
Elbil - fri bil
Vedtægtsændring med opdeling i A-anparter og B-anparter
Afgørelser
Spørgsmål om hvorvidt fratrædelsesgodtgørelse er skattepligtig
Domme
Begrænset skattepligt - udbytte - rette indkomstmodtager - udbytteskat - hæftelse
Maskeret udlodning - private udgifter - ansættelsesfrist
Udbetalinger fra selskab - løn eller afdrag på tilgodehavende - direktør og hovedanpartshaver
Salg af virksomhed - andel i juletræsplantage - salgssum
Ejendomsvurdering - grundværdi - nedslag - jordbundsforhold
Genoptagelse - ekstraordinær - særlige omstændigheder - salg af rettigheder
Maskeret udlodning - hovedanpartshaver - udeholdte indtægter - driftsudgifter
Ekstraordinær genoptagelse - Projekt Money Transfer - indsætninger på bankkonto
Skønsmæssig forhøjelse - begrundelsesmangler - klageinstans reparation - åbenbart urimeligt skøn - hjemvisning
Nulstilling - A-skat m.v. - tidligere direktør og anpartshaver
Ejendomsvurdering - grundværdi - byggeretsværdiprincippet
Fri bil - gulpladebil - rådighed - kørselsgodtgørelse - dokumentation
Syn og skøn - domstol - berettigelse - skønsmæssig ansættelse - privatforbrug
Nyt fra EU-Domstolen
1 ny sag
Nyt fra andre lande og organisationer
Bundesministerium der Finanzen, Tyskland
Skatteetaten, Norge
VERO Skat, Finland
Högsta förvaltningsdomstolen, Sverige
foreignHogstadomstolen, Sverige
Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20150608' AND [SkatteraadChanged] <= '20150614') OR ([LSRChanged] >= '20150608' AND [LSRChanged] <= '20150614') OR ([ByretChanged] >= '20150608' AND [ByretChanged] <= '20150614') OR ([LandsretChanged] >= '20150608' AND [LandsretChanged] <= '20150614') OR ([HojesteretChanged] >= '20150608' AND [HojesteretChanged] <= '20150614')) ORDER BY AppelId DESC
Artikler og interessante links
DeloitteBeskatning når elbiler anvendes som firmabil. Tvivl om beskatning af elbiler som firmabil er nu afklaret. |
Folketingets OmbudsmandEn journalist klagede til ombudsmanden over, at Skatteministeriet havde givet delvist afslag på aktindsigt i oplysninger om Skatteministeriets møder med lobbyister vedrørende ændring af nordsøbeskatningen i 2013. Skatteministeriet undtog bl.a. dokumenter og oplysninger med den begrundelse, at de var omfattet af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17 og dermed ikke omfattet af retten til aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 35. Ombudsmanden kunne som udgangspunkt ikke kritisere, at ministeriet undtog oplysninger, herunder navnene på de virksomheder, der deltog i møderne, i en række dokumenter med henvisning til offentlighedslovens § 35, jf. skatteforvaltningslovens § 17. Ombudsmanden bemærkede dog, at navnet på en medarbejder hos SKAT ikke kunne undtages med hjemmel i offentlighedslovens § 35, jf. skatteforvaltningslovens § 17. Ombudsmanden konstaterede desuden, at en række navngivne olie- og gasselskaber i forbindelse med regeringens ændring af nordsøbeskatningen havde udtrykt deres holdninger til ændring af nordsøbeskatningen offentligt – bl.a. i medierne og i en henvendelse til Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg. Det havde også tidligere været omtalt i pressen, at en række navngivne olie- og gasselskaber hyrede kommunikationsfirmaer for at forsøge at påvirke forhandlingerne om ændring af nordsøbeskatningen. Det fremgik ikke af Skatteministeriets afgørelse, om ministeriet i forbindelse med vurderingen af, om oplysningerne var omfattet af skatteforvaltningslovens § 17, overvejede, i hvilket omfang oplysningerne faktisk var offentligt tilgængelige, og i givet fald, hvilken betydning dette havde for afgørelsen om aktindsigt. Ombudsmanden henstillede til ministeriet at genoptage sagen for – i lyset af det anførte – på ny at overveje, om der var grundlag for yderligere aktindsigt i oplysninger om Skatteministeriets møder med lobbyister om ændring af nordsøbeskatningen i 2013. (Sag nr. 15/00282) |
HomannStandard rejsefradrag til honorarmodtager Landsskatteretten gav i modsætning til SKAT en billedkunstner ret til standardfradrag for rejseudgifter. Sagen drejede sig om den gruppe personer, som SKAT kalder honorarmodtagere |
PwCValgbidrag – Ikke skattemæssigt fradrag, og skattemæssige konsekvenser for hovedaktionær I øjeblikket er der måske nogle, der ønsker at yde støtte til de politiske partier i form af valgbidrag med videre. Ydes denne støtte igennem et selskab, er der grund til at være ekstra opmærksom. |
RedmarkSkatterådet har taget stilling til en række spørgsmål om opladning af elbiler, hvor der er tale om fri bil. |
Revisorgruppen DanmarkHvordan beskattes fri elbil? |
RSM plusMed virkning for Bindende Svar, der afgives den 1. juli 2015 eller senere, er der sket to ændringer for så vidt angår spørgsmål om værdiansættelse af aktiver. |
RSM plusTax Alert er et nyhedsbrev fra RSM plus' internationale samarbejdspartner, som følger op på de væsentligste ændringer i skatteforholdene i Europa. |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenUdkast til styresignal: Genoptagelse - Forvaltning af investeringsforeninger - Ydelser til pensionskasser - EU-Domstolens dom i sag C-464/12, ATP PensionService - Udkast til styresignal
14-4984356
I overensstemmelse med EU-Domstolens dom i sag C-464/12, ATP PensionService A/S, anerkender SKAT, at pensionskasser som de i hovedsagen omhandlede efter en konkret vurdering kan anses for at være en investeringsforening i momsmæssig forstand. SKAT finder dog ikke, at dommen medfører en udvidelse af begrebet "forvaltning af investeringsforeninger". SKAT anerkender derimod, at de ydelser, der opregnes i dommens præmis 35 er fritaget for moms som transaktioner vedrørende betalinger og overførsler henholdsvis biydelser til transaktioner vedrørende betalinger og overførsler, i det konkrete tilfælde.
Udkast til styresignal: SKATs retningslinjer for tilbagebetaling af beløb opkrævet i strid med EU-retten - udkast til styresignal
14-4912638Retningslinjer for tilbagebetaling af beløb opkrævet i strid med EU-retten.
Styresignal: Genoptagelse af ansættelser som følge af forkert beregnet beskæftigelsesfradrag for 2004 - 2012 - styresignal
SKM2015.374.SKATVedrører: Ligningsloven § 16, jf. § 30. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2. Kildeskatteloven § 49 A og D. Pensionsbeskatningsloven § 19, § 53 og § 56. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 og § 27, stk. 1, nr. 8
Genoptagelse af visse skatteansættelser som følge af forkert beregnet beskæftigelsesfradrag.
Bindende svar: Fuld skattepligt - indtræden ved erhvervelse af helårsbolig og betjening af danske kunder
SKM2015.393.SRVedrører: Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 og § 7, stk. 1. Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra a
Skatterådet kan ikke bekræfte, at der ikke indtræder fuld skattepligt for spørger efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, da spørger under ophold i Danmark påtænker at udføre arbejde, der efter rådets vurdering har karakter af løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv.
Skatterådet kan bekræfte, at det er rådets opfattelse, at spørger har midtpunkt for sine livsinteresser i udlandet, og at Danmark dermed alene bliver kildeland ved fordeling af beskatningsretten efter den pågældende DBO.
Bindende svar: Bonus - bonusudbetaling - beskatning
SKM2015.392.SRVedrører: Funktionærlovens§ 17 a. Kildeskatteloven § 46, stk. 2
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at hele bonusudbetalingen fra spørgers ApS' planlagte LTIC bonusprogram til funktionærer skulle beskattes på det sædvanlige årlige udbetalingspunkt i januar. Der gjaldt dog særlige regler i dødsfaldstilfælde.
Skatterådet bekræftede, at funktionærer skulle beskattes løbende af bonusbeløbet uanset, at bonussen først blev udbetalt i januar året efter. For direktører skete beskatningen dog på det sædvanlige årlige udbetalingspunkt i januar.
Bindende svar: Arbejdsudleje - koncernforhold
SKM2015.389.SRVedrører: Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3
Skatterådet genoptager sit bindende svar af 21. maj 2013 ( SKM2013.395.SR ) på grundlag af SKM2014.478.SKAT . Skatterådet finder fortsat, at de beskrevne forhold indebærer skattepligt af de svenske medarbejderes arbejdstimer vedrørende som udføres for det danske moderselskab i Danmark. Medarbejderne i et svensk datterselskab, der arbejder på projekter, der ledes af det danske moderselskab, omfattes af reglerne om beskatning ved arbejdsudleje. Begge selskaber er inden for samme branche og giver samme slags tjenester inden for projektering i henholdsvis Sverige og Danmark. De svenske medarbejdere arbejder reelt som lønmodtagere for det danske selskab, der har ansvaret for udførelsen af selve opgaven.
Bindende svar: Arbejdsudleje - udskilt montage af produktionsanlæg
SKM2015.388.SRVedrører: Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3
Skatterådet genoptager sit bindende svar af 22. oktober 2013 ( SKM2013.784.SR ) på grundlag af SKM2014.478.SKAT . Skatterådet bekræfter herefter, at der ikke foreligger arbejdsudleje, når spørger indgår kontrakter, som den forelagte i sagen, med selvstændige underleverandører om montageopgaver.
Det er skatterådets opfattelse, at montagen som udgangspunkt er en arbejdsopgave, der udgør en integreret del af spørgers virksomhed, da virksomheden sælger en samlet pakke til kunderne, der udover produktionsanlæg omfatter projekteringen og montagen.
Efter en samlet vurdering af de i sagen fremlagte forhold finder skatterådet, at der reelt er tale om, at underleverandøren udfører montagen som led i selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed. Arbejdet udført af medarbejderne, skal derfor anses for udført for underleverandøren som arbejdsgiver, og ikke for spørger, og er derfor ikke omfattet af arbejdsudlejereglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.
Bindende svar: Arbejdsudleje - udskilt fremstilling af anlæg til underentreprenør
SKM2015.386.SRVedrører: Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3
Skatterådet genoptager sit bindende svar af 23. april 2013 ( SKM2013.399.SR ) på grundlag af SKM2014.478.SKAT . Skatterådet kan ud fra en konkret vurdering bekræfte, at de fremlagte entreprisekontrakter mellem spørger og en polsk virksomhed skattemæssigt vil blive anset som entreprise. Det er bl.a. lagt til grund, at den polske virksomhed udøver tillige virksomhed i Polen og i andre lande og at den polske virksomhed overtager ansvaret for at udføre et bestemt projekt til en fast entreprisesum og påtager sig en garanti for projektet på 24 måneder. At arbejdet udføres i spørgers virksomhed kan i sig selv ikke føre til et andet resultat under hensyn til sagens øvrige omstændigheder.
Bindende svar: Arbejdsudleje - udskilt byggeopgaver til underentreprenør
SKM2015.385.SRVedrører: Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3
Skatterådet genoptager sit bindende svar af 24. september 2013 ( SKM2013.702.SR ) på grundlag af SKM2014.478.SKAT . Skatterådet kan herefter bekræfte, at der ikke er tale om arbejdsudleje, når spørger, der er totalentreprenør, under nærmere beskrevne omstændigheder indgår en kontrakt med en polsk underentreprenør. Skatterådet herser til, at den polske virksomhed påtager sig en reel økonomisk virksomhed i forhold til den specifikke opgave. Det fremgår, at arbejdet er aftalt til en fast pris og at den polske virksomhed yder garanti på 2 år for udførte arbejder mv. Skatterådet henser også til, at arbejdet udføres under ledelse og faglig ekspertise af indehaveren af den polske virksomhed.
Bindende svar: Elbil - fri bil
SKM2015.376.SRVedrører: Ligningsloven § 16
Spørger vil etablere ladestandere hos de af deres medarbejdere, som får stillet elbil til rådighed for privat kørsel.
Skatterådet bekræfter, at elektricitet til opladning af en elbil er en sædvanlig driftsudgift, som indgår som en del af den skattepligtige værdi af fri bil, beregnet efter ligningslovens § 16, stk. 4.
Skatterådet finder, at når en ladestander stilles til rådighed for arbejdstageren sammen med en fri bil, skal værdien af ladestanderen samt udgifterne til installationen heraf medregnes til beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil til rådighed efter ligningslovens § 16, stk. 4.
Skatterådet tager herudover stilling til en række yderligere spørgsmål i relation til etablering af en ladestander på en medarbejders bopæl i forbindelse med fri elbil til rådighed.
Bindende svar: Vedtægtsændring med opdeling i A-anparter og B-anparter
SKM2015.375.SRVedrører: Aktieavancebeskatningsloven § 1, stk. 1 og 2 samt § 30
Skatterådet bekræftede, at en påtænkt vedtægtsændring, hvor der foretoges en opdeling af anpartskapitalen i A-anparter og B-anparter og den efterfølgende overdragelse af B-anparter kunne gennemføres uden skattemæssige konsekvenser for anpartshaveren. Det var oplyst, at børnenes betaling for B-anparterne ikke var aftalt endnu. Det præciseredes derfor, at såfremt en overdragelse viste sig ikke at ske til handelsværdien, ville der ske gavebeskatning hos erhververen af B-aktierne og afståelsesbeskatning hos A-aktionæren af den værdi, der overføres, jf. SKM2015.274.SR
Afgørelse: Spørgsmål om hvorvidt fratrædelsesgodtgørelse er skattepligtig
SKM2015.400.LSRVedrører: Forskelsbehandlingsloven § 2 og § 7. Ligningsloven §§ 2-4, § 7U og § 31. Skatteforvaltningsloven § 13, stk. 1, 2. pkt.. Statsskatteloven § 4 og § 5
I forbindelse med fratrædelse fik en medarbejder udbetalt en godtgørelse benævnt "engangsbeløb udbetalt pr. kulance". Der var ikke i forbindelse med hans fratrædelse eller ansættelsen i øvrigt forhold, der indicerede, at forskelsbehandlingsloven var overtrådt. Beløbet blev beskattet efter ligningslovens § 7 U som fratrædelsesgodtgørelse.
Dom: Begrænset skattepligt - udbytte - rette indkomstmodtager - udbytteskat - hæftelse
SKM2015.397.ØLRVedrører: Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c. Kildeskatteloven § 65 og § 69, stk. 1
Landsretten fandt det ikke godtgjort, at sagsøgeren (et ApS) rent faktisk havde udloddet udbytte til sit moderselskab i Luxembourg. Udbyttet fremgik ikke af moderselskabets årsregnskab. Landsretten lagde til grund, at sagsøgeren udloddede udbyttet til anden side end moderselskabet, og sagsøgeren var derfor ikke fritaget for indeholdelse af udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 4, jf. selskabslovens § 2, stk. 1, litra c. Sagsøgeren var endvidere ansvarlig for betaling af den ikke-indeholdte kildeskat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1.
Skatteministeriet havde subsidiært gjort gældende, at sagsøgerens moderselskab ikke var udbyttets retmæssige ejer ("beneficial owner"), men derimod blot et gennemstrømningsselskab, og at sagsøgeren også af den grund ikke var fritaget for indeholdelse af udbytteskat, men det synspunkt havde landsretten altså ikke anledning til at tage stilling til.
Dom: Maskeret udlodning - private udgifter - ansættelsesfrist
SKM2015.396.VLRVedrører: Ligningsloven § 16 A, stk. 1. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5
Appellanten var i de omtvistede indkomstår 2005, 2006 og 2008 eneanpartshaver i et selskab, som drev tømrer- og snedkervirksomhed.
For indkomståret 2005 bestred han ikke, at han materielt skulle udlodningsbeskattes med kr. 146.278,- som følge af, at selskabet ved ombygning af samleverens bopæl ikke havde faktureret hende for leverancer af vinduer og døre. Derimod gjorde han formelle indsigelser gældende, herunder at ansættelsen var foretaget for sent efter skatteforvaltningslovens fristregler.
Ministeriet gjorde i den forbindelse i første række gældende, at ansættelsen var sket rettidig, da den var omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.
Byretten fandt ikke, at betingelserne for at anvende skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, var opfyldt, men fandt, at genoptagelse kunne ske i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Landsretten tiltrådte derimod, at der var tale om en kontrolleret transaktion således, at skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, fandt anvendelse.
For indkomstårene 2006 og 2008 fastslog landsretten, at appellanten med rette var blevet udlodningsbeskattet af manglende fakturering af svendearbejde på samleverens bopæl og manglende fakturering af arkitekt- og arbejdsudgifter vedrørende hans ægtefælles sommerhus.
Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.
Dom: Udbetalinger fra selskab - løn eller afdrag på tilgodehavende - direktør og hovedanpartshaver
SKM2015.395.ØLRVedrører: Statsskatteloven § 4
Sagen drejede sig om, hvorvidt appellanten skulle have nedsat sin skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 med kr. 55.000,- vedrørende yderligere løn.
Appellanten var direktør og eneste ansatte i et selskab, som SKAT havde anset for at have udbetalt løn til appellanten.
Appellanten gjorde gældende, at han havde en mellemregning med selskabet, og at de udbetalte beløb skulle anses for afdrag på mellemregningen/selskabets gæld til ham.
Skatteministeriet gjorde gældende, at det forhold, at betalingerne oprindeligt var bogført som honorar, og at det fremgik af de underliggende bilag, at betalingerne var udbetalt som løn til appellanten, viste, at der også faktisk var tale om løn. Skatteministeriet gjorde endvidere gældende, at der ikke var fremlagt dokumentation for, at appellanten havde en mellemregning/et tilgodehavende i selskabet.
Landsretten fandt, at allerede fordi betalingerne oprindeligt var blevet bogført som honorar, og idet appellanten ikke i øvrigt havde anført noget, der kunne føre til et andet resultat, var der tale om en skattepligtig indkomst.
Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom af 25. juni 2013 ( SKM2013.617.BR ).
Dom: Salg af virksomhed - andel i juletræsplantage - salgssum
SKM2015.391.BRVedrører: Statsskatteloven § 4 og § 5, litra a
Sagsøgeren, A, solgte i 2009 sin andel af en juletræsplantage for en "salgssum" på 301.779,- kr., og således at køberen overtog gæld på 3.387.271,- kr. og 2.256.084,- kr. Hans anskaffelsessum for andelen i 2003 var 208.042,- kr. Han selvangav ingen avance i forbindelse med salget i 2009.
Retten anførte, et en eventuel avance ved A's salg af plantagevirksomheden, hvis aktivmasse var juletræer på rod på lejet grund, var skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 5, a), jf. § 4. Avancen skulle opgøres til afståelsessummen med fradrag af anskaffelsessummen, idet køberens eventuelle gældsovertagelse skulle medregnes i afståelsessummen med nominelt værdi af de overtagne gældsposter.
Retten fandt, at overdragelsesaftalen, der ikke umiddelbart angav salgsprisen, måtte forstås således, at overdragelsen skete på vilkår, at A modtog en "salgssum" på 301.779,- kr., og at køberen overtog plantagen med de rettigheder og forpligtelser, som den havde tilhørt A og indtrådte i de gældsforpligtelser, som påhvilede A.
Det måtte herefter lægges til grund, at afståelsessummen i henhold til overdragelsesaftalen udgjorde i alt 5.945.134,- kr. svarende til "salgssummen" på 301.779,- kr. med tillæg af den nominelle værdi af de gældsforpligtelser, som A blev frigjort for.
Efter det fremkomne, herunder det i prospektet anførte, hvorefter juletræsplantagen ville give overskud i perioden 2011-2014, til at salget skete til en uafhængig tredjemand, og til at A ikke i øvrigt havde søgt at dokumentere den reelle værdi af den overdragne andel, fandt retten, at den opgjorte afståelsessum på 5.945.134,- kr. ikke kunne anses for åbenbart urimelig.
Som følge heraf tog retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.
Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - nedslag - jordbundsforhold
SKM2015.390.BRVedrører: Vurderingsloven § 13
Sagen angik, hvorvidt skatteyderen var berettiget til nedslag i grundværdien for udgifter til ekstrafundering.
Der havde under sagen været afholdt syn og skøn, hvor skønsmanden havde fastslået, at der på skatteyderens grund havde været et begrænset behov for ekstrafundering, og at dette behov utvivlsomt skyldtes, at grunden tidligere havde været bebygget.
Med henvisning til Østre Landsrets dom af 10. september 2014, gengivet i SKM2014.654.ØLR , fastslog Retten, at en ekstrafundering, der er nødvendiggjort af en tidligere bebyggelse på grunden ikke kan siges at være nødvendiggjort af grundens beskaffenhed, og derfor ikke skal indgå ved ansættelsen af grundværdien efter vurderingslovens § 13.
Allerede fordi skatteyderen ikke havde godtgjort, at behovet for ekstrafundering ikke skyldtes den tidligere bebyggelse på grunden, var skatteyderen derfor ikke berettiget til nedslag i grundværdien for de afholdte udgifter til ekstrafundering.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Genoptagelse - ekstraordinær - særlige omstændigheder - salg af rettigheder
SKM2015.384.BRVedrører: Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8. Afskrivningsloven § 40, stk. 6
Avancebeskatning ved salg af rettigheder - ekstraordinær genoptagelse
Skatteyderen bestred, at SKAT havde været berettiget til at genoptage hans skatteansættelse for 2006 ekstraordinært og forhøje ham med en avance på 14.950.000,- kr. ved salg af nogle rettigheder.
Retten anførte, at det var ubestridt, at skatteyderen modtog brev af 6. marts 2008 fra SKAT vedrørende indkaldelse af materiale i anledning af, at SKAT havde udtaget skatteyderens skatteansættelse for bl.a. 2006 til kontrol, og at han valgte ikke at indsende materiale eller i øvrigt at besvare henvendelsen. Retten lagde videre til grund, at skatteyderen ikke modtog SKATs forslag til ændring af skatteansættelsen for 2006 og SKATs efterfølgende afgørelse, idet begge breve blev sendt til den af skatteyderen opgivne adresse i Sydafrika, men med angivelse af et forkert postnummer og kom retur til SKAT. Retten lagde endelig til grund, at årsopgørelsen for 2006 blev sendt til skatteyderen, og at han ifølge sin forklaring havde set den, om end han ikke huskede, hvornår.
Retten henviste til, at fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen udløb den 1. maj 2010. Skatteyderen klagede ved brev af 10. oktober 2011 til SKAT, idet han bestred personligt at have modtaget afståelsessummen for rettighederne.
Ved bedømmelsen af, om der forelå sådanne "særlige omstændigheder", jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at skatteyderen var berettiget til ekstraordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for 2006, måtte retten lægge vægt på, om eventuelle fejl i forbindelse med sagsbehandlingen havde ført til en materiel urigtig ansættelse, og at det således ville være urimeligt at opretholde denne.
Retten henviste til, at det fremgik af overdragelsesaftalen, at skatteyderen overdrog patentrettighederne til G1 Ltd., uden at der skulle betales nogen købesum på overtagelsesdagen. Det fremgik videre, at skatteyderen fik generalfuldmagt fra selskabet, og at han ved en "åben låneaftale" blev meddelt ret til frit at låne beløb på selskabets bankkonto. Patentrettighederne blev efterfølgende solgt til G13 ApS for 15 mio. kr. Aftalen, der var underskrevet af skatteyderen, dels for G1 Ldt., dels personligt, indeholdt en konkurrenceklausul, hvoraf fremgik, at "Sælger eller sælgers indehaver, ...". Skatteyderen havde forklaret - og det fremgik af en kontoudskrift - at han hævede store beløb fra G1 Ltd.'s konto, uden at der blev indgået særskilte aftaler herom eller fastsat renter eller andre vilkår.
På den baggrund fandt retten, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at der skete en reel overdragelse af patentrettighederne til G1 Ldt., og at selskabet således ikke reelt havde udnyttet eller skulle udnytte patentrettighederne forretningsmæssigt. Herved tillagde retten det også vægt, at ingen af transaktionerne fremgik af selskabets regnskaber.
Retten fandt derfor, at SKAT med rette havde anset skatteyderen for indkomstskattepligtig af avancen ved salget af patentrettighederne.
Vedrørende beløbets størrelse lagde retten vægt på, at skatteyderen ikke havde fremlagt dokumentation for, at de beløb, der blev hævet på selskabets konto, var lån, og at han ikke havde dokumenteret, at beløbene var tilbagebetalt, ligesom han ikke havde oplyst, hvordan der var forholdt med restindeståendet på godt 5,3 mio. kr. Retten henviste endelig til, at skatteyderen ikke havde dokumenteret eventuelle fradragsberettigede udgifter relateret til salget af patentrettighederne.
Herefter og med den bemærkning, at det grundlag, som skatteansættelsen hvilede på, var kendt for sagsøgeren allerede ved SKATs indkaldelse af materiale vedrørende bl.a. 2006, og at det forhold, at skatteyderen ikke modtog SKATs agterskrivelser og afgørelser ikke fandtes at have haft betydning for sagens udfald, frifandt retten Skatteministeriet.
Dom: Maskeret udlodning - hovedanpartshaver - udeholdte indtægter - driftsudgifter
SKM2015.383.BRVedrører: Ligningsloven § 16 A, stk. 2, nr. 1
Sagen angik, om beløb på ca. 1,6 mio. kr. indsat på skatteyderens tidligere kærestes bankkonto skulle anses for maskeret udlodning til skatteyderen, hvorefter der skulle ske beskatning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1. Skatteyderen var hovedanpartshaver i et håndværkerfirma. Det var ubestridt, at beløbet på tilsammen ca. 1,6 mio. kr. var blevet indsat på skatteyderens tidligere kærestes bankkonto, som alene skatteyderen havde rådighed over.
Skatteyderen gjorde imidlertid gældende, at der i beløbet skulle ske fradrag efter statsskattelovens § 6 for udgifter medgået til erhvervelsen af indkomsten. Der forelå allerede regnskaber for selskabet, hvor der i de relevante år var sket fradrag for bl.a. udgifter til materiale og personale. Hævningerne, som var sket fra bankkontoen var i det væsentlige kontanthævninger. Skatteyderen forklarede, at han i forbindelse med en tidligere konkurs havde mistet alle selskabets bilag. Der forelå ikke andre oplysninger om anvendte underentreprenører eller udgifter hertil.
Byretten fandt herefter, at de fradragsberettigede udgifter, der var medgået til driften af virksomheden, allerede kunne være indeholdt i selskabets regnskaber. Skatteyderen havde derfor ikke godtgjort, at der af de udeholdte beløb var sket udbetaling til dækning af materialeforbrug, lønninger eller lignende vedrørende selskabet. Skatteyderen havde således heller ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skøn var udøvet på et forkert grundlag eller havde medført et åbenbart urimeligt resultat. Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Dom: Ekstraordinær genoptagelse - Projekt Money Transfer - indsætninger på bankkonto
SKM2015.382.BRVedrører: Statsskatteloven § 4
Sagen drejede sig om en ekstraordinær genoptagelse på baggrund af SKATs "Project Money Transfer". Der var i indkomståret 2005 overført $ 110.000 til sagsøgerens konto fra en jordansk bank, som sagsøgerens skattepligtige indkomst var blevet forhøjet med.
Sagsøgeren gjorde gældende, at beløbet var blevet forbrugt af den person, der ifølge sagsøgeren også havde overført beløbet til hendes konto. Retten fandt ikke, at sagsøgeren havde ført bevis for, at beløbet ikke skulle medregnes til hendes skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 4. Retten lagde bl.a. vægt på, at beløbet stod til fri disposition for sagsøgeren.
Retten fandt, med henvisning til beløbets størrelse og til sagsøgerens stilling og uddannelsesmæssige baggrund, at det måtte tilregnes hende som i hvert fald groft uagtsomt, at SKATs oprindelige ansættelse var sket på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Betingelserne for at foretage en ekstraordinær ansættelse havde derfor været opfyldte.
Sagsøgeren gjorde også gældende, at afgørelsen var ugyldig, da den led af formelle mangler, dette blev også afvist af retten. Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Dom: Skønsmæssig forhøjelse - begrundelsesmangler - klageinstans reparation - åbenbart urimeligt skøn - hjemvisning
SKM2015.381.BRVedrører: Forvaltningsloven § 22 og § 24. Skattekontrolloven § 3, stk. 4 og § 5, stk. 3
SKAT havde skønsmæssigt forhøjet skatteydernes skattepligtige indkomst for indkomstårene 2007 og 2008. Forhøjelsen var for begge indkomstår baseret på et negativt privatforbrug, og forhøjelsen for 2007 var desuden baseret på, at skatteyderen havde foretaget en række indbetalinger til et selskab, som han var hovedanpartshaver i. Indbetalingerne var i selskabet bogført som tilgodehavender på anpartshaverens mellemregningskonto med selskabet. SKAT og Landsskatteretten havde anerkendt, at 11 ud af 14 indbetalinger var foretaget af skatteyderens far, men fastholdt at de sidste 3 indbetalinger var foretaget af skatteyderen.
Retten fandt, at SKATs afgørelse ikke opfyldt forvaltningslovens begrundelseskrav, men at manglerne var afhjulpet ved skatteankenævnets efterfølgende afgørelse og derfor ikke kunne medføre ugyldighed. Skatteyderen havde ellers gjort gældende, at en forudsætning for afhjælpning af begrundelsesmanglerne var, at fristerne i skatteforvaltningslovens §§ 26-27 var iagttaget.
Retten fandt endvidere, at skatteyderens skatteansættelse for både 2007 og 2008 skulle hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.
For så vidt angår indkomståret 2007 var begrundelsen, at det ansås for bevist, at 3 tilbageværende indbetalinger var foretaget af skatteyderens far, og at indbetalingerne var indgået med en sådan forholdsmæssig vægt ved den skønsmæssige ansættelse af indkomsten for 2007, at den omstændighed, at de skulle udgå af beregningen, medførte, at den skønsmæssige ansættelse måtte tilsidesættes som værende åbenbart urimelig.
For så vidt angår indkomståret 2008 var begrundelsen, at det ansås for bevist, at købet af to ejendomme, som havde påvirket skatteyderens privatforbrugsopgørelse negativt, var finansieret af skatteyderens far. I lighed med indbetalingerne fandt retten, at ejendomskøbene var indgået med en sådan forholdsmæssig vægt ved den skønsmæssige ansættelse af indkomsten for 2008, at den omstændighed, at de skulle udgå af beregningen, medførte, at den skønsmæssige ansættelse måtte tilsidesættes som værende åbenbart urimelig.
Skatteyderen blev i øvrigt frifundet for en subsidiær påstand om gaveafgiftspligt af indbetalingerne til selskabet fra skatteyderens far.
Dom: Nulstilling - A-skat m.v. - tidligere direktør og anpartshaver
SKM2015.379.VLRAppellanten foretog den 6. september 2009 indberetning om, at han som ansat i et selskab havde haft en A-indkomst for 2008 på kr. 4.949.910,-, og at der i indkomsten var indeholdt A-skat med kr. 3.643.134,- og AM-bidrag med kr. 395.993,-.
Spørgsmålet i sagen var, om betingelserne for nulstilling af A-skat og AM-bidrag var opfyldt. Dette ville have som konsekvens, at de indeholdte A-skatter m.v. ikke ville blive modregnet ved opgørelse af appellantens slutskat, jf. kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra a.
Byretten fandt, at betingelserne var opfyldt, og landsretten stadfæstede dommen, idet landsretten bemærkede, at det måtte komme appellanten processuelt til skade, at han ikke havde opfyldt Skatteministeriets opfordringer.
Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - byggeretsværdiprincippet
SKM2015.380.BRVedrører: Vurderingsloven § 13 og § 16
Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens grundværdiansættelse i vurderingsårene 2003, 2004 og 2006, som var sket i henhold til vurderingslovens §§ 13 og 16 med udgangspunkt i byggeretsværdiprincippet.
Grundejeren gjorde gældende, at skønnet var udøvet på et forkert grundlag og havde ført til et åbenbart urimeligt resultat. Grundejeren henviste særligt til, at grunden ikke kunne bebygges i det omfang, som Landsskatteretten havde forudsat, fordi den lokalplan, der var gældende for ejendommen, indeholdt en række detaljerede krav vedrørende bebyggelsen på grunden.
Under sagen blev der foretaget syn og skøn ved en statsautoristeret ejendomsmægler og valuar. Skønsmanden vurderede, at grunden kunne bebygges i mindre omfang, end Landsskatteretten havde forudsat, og han vurderede endvidere, at grundværdien var lavere end Landsskatteretten havde skønnet.
Retten fandt, at den omstændighed, at der i lokalplanen var fastsat en bebyggelsesprocent på op til 40 i sig selv skabte en formodning for, at det var muligt at bebygge grunden med op til 40 %. Retten fandt endvidere, at denne formodning ikke var afkræftet ved det foretagne syn og skøn.
Retten henviste således til, at grundværdiansættelsen skulle foretages uden hensyntagen til den faktisk opførte bebyggelse, at det i sagen måtte tillægges vægt, at den arkitekt, der forestod opførelsen af byggeriet, også medvirkede ved udarbejdelsen af lokalplanen, at lokalplanen indeholdt detaljerede bestemmelser vedrørende beskrivelsen af byggeriet, og at det faktisk opførte byggeri var opført i en form, som stort set var identisk hermed.
Retten anførte videre, at værdien af to ejendomme, som skønsmanden havde inddraget i sin vurdering, var tvivlsom eller i hvert fald forbundet med en ikke uvæsentlig usikkerhed. Retten henviste i den forbindelse til, at skønsmanden ikke havde taget hensyn til byggemodning, at den ene ejendom var forurenet, og at den anden ejendom var handlet i 1985.
Som følge heraf var der ikke tilvejebragt det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn, og Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Fri bil - gulpladebil - rådighed - kørselsgodtgørelse - dokumentation
SKM2015.378.BRVedrører: Ligningsloven § 9, stk. 4 og § 16, stk. 4
Sagen angik to spørgsmål. For det første, hvorvidt sagsøgeren skulle beskattes af rådigheden af fri gulpladebil. For det andet vedrørte sagen, hvorvidt sagsøgeren skulle beskattes af skattefri befordringsgodtgørelse, som sagsøgeren havde modtaget fra sin arbejdsgiver.
Den i sagen omhandlede gulpladebil havde tidligere været genstand for behandling i Østre Landsrets dom af 16. april 2013 mod arbejdsgiverselskabet, hvor sagsøgerens ægtefælle var direktør. Østre Landsret kom frem til, at selskabet ikke kunne fradrage momsen for gulpladebilen, idet direktøren havde anvendt bilen til privat kørsel. Derudover skulle der være betalt privatbenyttelsesafgift.
Byretten fandt det ikke godtgjort, at gulpladebilen havde stået til rådighed for sagsøgerens private benyttelse. Byretten lagde blandt andet vægt på, at sagsøgeren ikke var part i sagen mod arbejdsgiverselskabet, at det af Østre Landsrets dom mod arbejdsgiverselskabet fremgår, at sagsøgerens ægtefælle havde rådighed over gulpladebilen i perioden. Derudover fandt byretten det godtgjort, at gulpladebilen om natten havde holdt parkeret, der hvor sagsøgerens ægtefælle havde haft bopæl.
Byretten fandt på den baggrund ikke, at der kunne gælde en formodning om, at sagsøgeren havde haft rådighed over gulpladebilen. Sagsøgerens påstande om ikke at skulle beskattes af rådighed over fri bil blev derfor taget til følge.
I forhold til spørgsmålet om den skattefri udbetalte befordringsgodtgørelse anførte Byretten, at det ikke fremgår af kørselsbilagene, hvilken bil der er benyttet til befordringen. Retten fandt derfor ikke, at betingelserne for modtagelse af skattefri befordringsgodtgørelse var opfyldt. Retten stadfæstede derfor Landsskatterettens afgørelse på dette punkt.
Dom: Syn og skøn - domstol - berettigelse - skønsmæssig ansættelse - privatforbrug
SKM2015.377.ØLRVedrører: Retsplejeloven § 343
Ministeriet fik medhold i, at der i en ankesag om skønsmæssige forhøjelser på grund af negative privatforbrug, ikke var grundlag for at tillade skatteyderens anmodning om syn og skøn.
Syn og skøn med henblik på at indhente en vurdering af, om appellantens egen privatforbrugsopgørelse svarer til de principper, som SKAT anvender, vil indebære en retlig vurdering, som tilkommer landsretten.
Det samme gør sig gældende med hensyn til, om det i sagen foreliggende materiale understøttede skatteyderens privatforbrugsopgørelse.
Landsretten udtalte også, det går ud over formålet med syn og skøn, hvis hensigten er at frembringe et nyt regnskab eller en ny privatforbrugsopgørelse.
Nyt fra EU-domstolen
Nye sager for domstolen
Er de frie kapitalbevægelser i henhold til artikel 63, stk. 1, sammenholdt med artikel 65 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde til hinder for lovgivning i en medlemsstat, som ved arv fastsætter en nedsættelse af arveafgiften for personer omfattet af en bestemt skatteklasse, når arven indeholder aktiver, som inden for de seneste ti år inden arven allerede er blevet arvet af personer omfattet af denne skatteklasse, og der med hensyn til denne forudgående arv blev fastsat arveafgif... |
Nyt fra EU
Nyt fra Kommissionen
Nyt fra Skatteministeriet og Skatteforvaltningen
Nyhedsbrev til virksomheder
Tonnageskat - fordelingen af operatørselskabernes opererede bruttotonnage
Tonnageskat – fordelingen af rederiernes ejede bruttotonnage
Referat
Referat fra finanskontaktudvalgsmødet den 23. marts 2015
