|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Fortegnelser
Tidligere år
Support og hjælp
SkatteMail 2017, uge 11
Kære Læser
Endenu en omfattende SkatteMail, dog ikke så voldsom som i sidste uge!
Der er flere og flere som begynder at bruge LinkedIn som kommunikationskanal til artikler og faglige indlæg. Og hvis ikke indlægget samtidigt lægges på den pågældende virksomheds hjemmeside, så fanger vi det ikke og så kommer indlægget ikke med i vores nyhedsbreve.
Vi har overvejet det - og vi vil ikke til at overvåge enkeltpersoners sider på LinkedIn, heller ikke selvom de pågældende måtte være indforstået hermed.
Men dermed ikke være sagt, at vi ikke gerne omtaler indlæggene i vores nyhedsbreve - tværtimod, det vil vi meget gerne.
DERFOR: Har du skrevet et indlæg, som er offentliggjort på LinkedIn (eller andre steder) og ikke er bragt på virksomhedens hjemmeside, så send os en mail med et link. Så medtager vi det i de relevante nyhedsbreve. Skriv til support@taxcon.dk..
God læselyst.
Flemming L. Bach
Indhold
Artikler og interessante links
Lige mine ord
Er alt med på din årsopgørelse for 2016?
Hvornår kan frivillig indbetaling af acontoskat betale sig?
Kom godt ud af Danmark – Optimer dine medarbejderes muligheder for at anvende den særlige skatteordning i fremtiden
Har I udenlandske bestyrelsesmedlemmer?
”Parcelhusreglen” og spekulation
FACIT marts 2017
Nye regler på vej om modregning af underskud fra visse K/S- og P/S-projekter
Bindende svar
Næringsdrivende med køb/salg af fast ejendom
Skattefrit afkald på regresfordring
Godkendt fradrag for tab omfattet af AL § 40 C
Anmodning om genoptagelse - SKM2016.72.SR
Skattefri fusion, underskudsbegrænsning, tilskud
Fratrædelsesgodtgørelser - skattefri bundgrænse
Skattefrihed af forskerpris uddelt af en stiftelse
Skærmbriller stillet til rådighed af arbejdsgiveren
Koncession - servicestationer
Transport til sikkerhed - virksomhedsskatteloven § 4 b
Afgørelser
Spørgsmål vedrørende TP-korrektion.
Domme
Fri sommerbolig - eneanpartshaver - faktisk benyttelse - rådighedsfraskrivelse
Fri bil - direktør og hovedanpartshaver - betalt privatbenyttelsesafgift - formodningsregel
Betalinger fra selskaber til ansatte ejere - løn eller udbytte
Værdiansættelse af anparter ved fraflytning
Hovedaktionærer - rådighed over bolig i selskabets ejendom
Ekstraordinær genoptagelse - udenlandske skattepligt - særlige omstændigheder
Ikke offentliggjorte afgørelser
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20170313' AND [SkatteraadChanged] <= '20170319') OR ([LSRChanged] >= '20170313' AND [LSRChanged] <= '20170319') OR ([ByretChanged] >= '20170313' AND [ByretChanged] <= '20170319') OR ([LandsretChanged] >= '20170313' AND [LandsretChanged] <= '20170319') OR ([HojesteretChanged] >= '20170313' AND [HojesteretChanged] <= '20170319')) ORDER BY AppelId DESC
Artikler og interessante links
BDOFolketingets Skatteudvalg fik skriftlig redegørelse for foreløbige konklusioner på SKATs arbejde med HSBC-lækagen og Panamapapirerne. |
PwCEr alt med på din årsopgørelse for 2016? Har du en almindelig selvangivelse, ligger din årsopgørelse klar i din skattemappe på SKATs hjemmeside fra mandag den 13. marts 2017 – typisk kan dog gå ind og ”smugkigge” allerede om fredagen eller i weekenden op til den 13. marts 2017 |
PwCHvornår kan frivillig indbetaling af acontoskat betale sig? Den 20. marts 2017 er sidste frist i foråret for rettidig betaling af frivillig acontoskat for selskaber for indkomståret 2017 |
PwCVi oplever, at flere og flere forlader Danmark i den tro, at de kan vende tilbage til Danmark efter 10 år med mulighed for at anvende den særlige skatteordning. Vi ser imidlertid flere eksempler på, at SKAT giver afslag på ansøgninger om den særlige skatteordning, også selvom der er gået 10 år, siden personen var i landet sidst. I en del tilfælde kunne det være undgået, hvis personen havde fået den nødvendige rådgivning i forbindelse med fraflytningen. |
PwCHar I udenlandske bestyrelsesmedlemmer? Hvis I som dansk selskab har udenlandske bestyrelsesmedlemmer, skal I være opmærksomme på, at der gælder særlige regler i forbindelse med både skat, social sikring og arbejdstilladelser. Disse forhold kan være vigtige at have styr på, ikke kun for jer som selskab, men også for bestyrelsesmedlemmet, som gerne vil kende konsekvenserne af at påtage sig hvervet. |
Ret&Råd Advokater”Parcelhusreglen” og spekulation De fleste boligejere kender den såkaldte ”parcelhus”-regel, hvorefter gevinst ved salg af fast ejendom, der har tjent til bolig for ejeren i en del af eller hele ejerperioden, er skattefri. Der gælder også andre betingelser, som dog normalt ikke udgør problemer |
Revisorgruppen DanmarkBrug nu din revisor - og brug din revisor rigtigt! |
SEGESNye regler på vej om modregning af underskud fra visse K/S- og P/S-projekter Inden jul fremsatte regeringen et lovforslag, der går ud på at begrænse adgangen til at modregne underskud fra visse vindmølle- og solcelleprojekter mv. i anden indkomst for fysiske personer. Her beskrives de nye regler i hovedtræk. |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenBindende svar: Næringsdrivende med køb/salg af fast ejendom
SKM2017.198.SR
Vedrører: Selskabsskatteloven § 11 B, stk. 5, 1.-6. pkt.
Skatterådet kan ikke bekræfte, at selskaberne A I ApS, A II ApS, A II ApS, A IV ApS eller A V ApS er næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom, og at gevinst og tab på fast ejendom således medregnes ved indkomstopgørelsen i overensstemmelse med statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.
Skatterådet kan heller ikke bekræfte, at der gælder en næringsformodning vedrørende fast ejendom for ethvert nystiftet eller tilkøbt selskab i A-koncernen, således at det nystiftede/ tilkøbte selskabs ejendomserhvervelser konsekvent er omfattet af denne formodning.
Skatterådet besvarer en række spørgsmål om rentefradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5, 6. pkt., i relation til realkreditgæld og koncernintern gæld i næringsejendomme og i relation til varegæld (næringsgæld) med "bortfalder", da det følger af SKATs indstilling til spm. 1-6, at der ikke er tale om næringsejendomme og, at der ikke gælder en næringsformodning for fast ejendom for nystiftede eller tilkøbte ejendomsselskaber.
Bindende svar: Skattefrit afkald på regresfordring
SKM2017.201.SRVedrører: Kursgevinstloven § 4 og § 8 Selskabsskatteloven § 12 A og § 12 B
Skatterådet bekræfter, at et moderselskabs afkald på regresfordring som led i et kautionsforhold i sin helhed er skattefri for datterselskabet, da moderselskabets afkald på regresfordringen ikke er fradragsberettiget, og da regresfordringens kursværdi er 0. Skatterådet bekræfter endvidere, at moderselskabets afkald på regresfordringen ikke medfører underskudsbegrænsning for datterselskabet
Bindende svar: Godkendt fradrag for tab omfattet af AL § 40 C
SKM2017.197.SRVedrører: Afskrivningsloven § 40 C
Skatterådet kunne bekræfte, at tab på mælkekvote kunne godkendes fratrukket efter afskrivningslovens § 40 C, når der ikke var andre aktiver på saldoen. Der var fremsendt aftaler, hvoraf det fremgik, at betalingsrettigheder blev solgt til tredjemand. Der blev også indgået en aftale om leje af betalingsrettighederne, men aftalerne var indgået som uafhængige aftaler. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at overdragelsesprisen kunne fastsættes til 500 kr. pr. basisrettighed og 1.000 kr. pr. rettighed med tillæg, der da ikke var angivet oplysninger, der kunne godtgøre at dette var handelsværdien, men kunne konkret godkende overdragelsesprisen, da den var aftalt mellem uafhængige parter.
Bindende svar: Anmodning om genoptagelse - SKM2016.72.SR
SKM2017.195.SRVedrører: Skatteforvaltningsloven § 24, stk. 2.
Spørger har den 29. september 2016 anmodet om genoptagelse af Skatterådets afgørelse af 26. januar 2016 vedrørende A Holding ApS. Skatterådet afviste ved afgørelsen af afgive et bindende svar. Spørgsmålene kunne efter en samlet konkret vurdering ikke besvares med fornøden sikkerhed. Se skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.
Skatterådets bindende svar af 26. januar 2016 er offentliggjort som SKM2016.72.SR .
Det er Skatterådets opfattelse, at der ikke i forbindelse med anmodningen om genoptagelse er fremkommet nye faktiske eller retlige omstændigheder, som ikke forelå ved Skatterådets oprindelige stillingtagen til sagen. Endvidere er det Skatterådets opfattelse, at der ikke foreligger sagsbehandlingsfejl, der kan begrunde en genoptagelse, samt at lighedsgrundsætningen ikke er tilsidesat.
Skatterådet finder på denne baggrund, at anmodningen om genoptagelse ikke kan efterkommes.
Bindende svar: Skattefri fusion, underskudsbegrænsning, tilskud
SKM2017.194.SRVedrører: Fusionsskatteloven § 2, § 5 og § 12 D. Selskabsskatteloven § 31 C
Skatterådet bekræftede, at betingelserne for at gennemføre en skattefri fusion mellem (a) H1 ApS og H5 ApS, (b) H2 og H6 ApS og (c) H3 ApS og H7 ApS var opfyldt, hvis fusionen blev gennemført med regnskabs- og skattemæssig virkning fra 1. januar i vedtagelsesåret, og hvis ombytningsforholdet blev fastsat ud fra de regnskabsmæssige værdier ifølge de seneste årsrapporter.
Ligeledes bekræftede Skatterådet, at betingelserne for at gennemføre en skattefri fusion mellem H4 ApS og H9 ApS var opfyldt, hvis fusionen blev gennemført med regnskabsmæssig virkning fra 1. januar i fusionsåret, og hvis ombytningsforholdet blev fastsat ud fra regnskabsmæssige værdier ifølge seneste årsrapport før fusionen. Den skattemæssige fusionsdato var vedtagelsesdatoen, og der skulle udarbejdes delårsopgørelse for det indskydende selskab H9 ApS.
Skatterådet fandt, at der ikke ville ske underskudsbegrænsning i H8 ApS idet AA, AB og AJ skulle anses som aktionærer i H8 ApS både før og efter omstruktureringen i relation til selskabsskattelovens § 12 D, stk. 1, jf. stk. 5.
Endelig bekræftede SKAT, at tilskud ydet efter fusionen fra H4 ApS til dets 100% ejet datterselskab, H8 ApS ville kunne ske skattefrit.
Bindende svar: Fratrædelsesgodtgørelser - skattefri bundgrænse
SKM2017.193.SRVedrører: Ligningsloven § 7 U
Medarbejdere, der skiftede stilling fra en styrelse til en anden styrelse indenfor samme ministerområde, fik udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse. Skatterådet fandt, at disse fratrædelsesgodtgørelser ikke var omfattet af den skattefri bundgrænse i ligningslovens § 7U. Hjemmel
Ligningsloven § 7 U
Bindende svar: Skattefrihed af forskerpris uddelt af en stiftelse
SKM2017.192.SRVedrører: Ligningsloven § 7, nr. 19
Skatterådet anerkender ikke, at modtagelsen af X-prisen, der uddeles af et universitet i et EU-land, kan omfattes af ligningslovens § 7, nr. 19. Prisen uddeles på baggrund af spørgers arbejde inden for forskning af folkesygdomme.
Efter Ligningslovens § 7, nr. 19, skal hæderspriser ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Dette er på betingelse af, at hædersprisen uddeles i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar eller ydes af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester. Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater, kulturelle fonde og lignende, her i landet eller i udlandet, kan omfattes af bestemmelsen, dog kun når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester.
Danmark er som stat ikke medlem af det pågældende universitet. Herudover kan prisen ikke anses for at blive tildelt på baggrund af spørgers kunstneriske fortjenester. På den baggrund kan X-prisen ikke omfattes af ligningslovens § 7, nr. 19.
Bindende svar: Skærmbriller stillet til rådighed af arbejdsgiveren
SKM2017.191.SRVedrører: Ligningsloven § 16, stk. 3
Skatterådet anerkender, at skærmbriller der stilles til rådighed af arbejdsgiveren til brug på arbejdspladsen, kan ske skattefrit. Herudover bekræfter Skatterådet, i den konkrete situation, at skærmbriller der medtages til arbejdsrelaterede møder og kurser udenfor arbejdspladsen, samt til hjemmearbejdsdage, er skattefrie.
Medarbejderne har mulighed for at tage direkte hjemmefra til kursus- eller mødestedet og efterfølgende direkte hjem til bopælen herefter, når det er hensigtsmæssigt. Anvendes skærmbrillerne i den forbindelse i den private sfære, til privat brug, vil skærmbrillerne dog være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 3, 6. pkt., og kun blive beskattet, hvis den samlede værdi af skærmbrillerne overstiger en beløbsgrænse på 5.900 kr. (2017-niveau). Det samme er gældende ved privat brug af skærmbrillerne ved hjemmearbejdsdage.
Bindende svar: Koncession - servicestationer
SKM2017.189.SRVedrører: Lovbekendtgørelse nr. 1147 af 29. august 2016 om skattemæssige afskrivninger. Lovbekendtgørelse nr. 760 af 23. juni 2016 om merværdiafgift.
En offentlig myndighed har udbudt koncessioner, der består i retten til at etablere og drive servicestationer på 9 navngivne rastepladser. Koncessionshaverne skal i henhold til de indgåede kontrakter opføre bygninger og anlæg og for egen regning og risiko i en 15 til 16-årig periode drive servicestationer på lejede grunde, der ligger langs motorvejene. Foruden leje skal koncessionshaverne betale en afgift pr. liter solgt brændstof til den offentlige myndighed, ligesom der skal betales en afgift af det øvrige salg. Koncessionskontrakten indeholder både en køberet for den offentlige myndighed til at købe serviceanlægget og en salgsret for koncessionshaveren til at sælge serviceanlægget til den offentlige myndighed. Tilbagekøbsprisen er fastsat til 40 % af anlægsudgifterne for frivillige anlæg, mens der ikke ydes betaling for obligatoriske anlæg.
Skatterådet bekræfter, at et koncessionsselskab (koncessionshaveren) kan anses som ejer i skattemæssig henseende af et serviceanlæg, således at der kan foretages skattemæssige afskrivninger på aktiverne ved serviceanlæggene, selv om koncessionskontrakten indeholder en køberet for den offentlige myndighed til at købe serviceanlægget og en salgsret for koncessionshaveren til at sælge serviceanlægget til den offentlige myndighed efter koncessionskontraktens udløb til en forud fastsat handelspris.
SKAT udtaler vejledende, at koncessionshaveren kan anses som ejer af serviceanlægget i momsmæssig henseende, således at koncessionshaveren principielt kan opnå en frivillig momsregistrering for udlejning af serviceanlægget til tredjemand. Det er uden betydning, at koncessionskontrakten indeholder en salgsret for koncessionshaveren til at sælge serviceanlægget til den offentlige myndighed efter koncessionskontraktens udløb til en forud fastsat handelspris.
Bindende svar: Transport til sikkerhed - virksomhedsskatteloven § 4 b
SKM2017.188.SRVedrører: Virksomhedsskatteloven § 4 b og § 2
Skatterådet kunne ikke bekræfte at den indgåede transportaftale ikke ville blive anset for sikkerhedsstillelse, og dermed en hævning iht. Virksomhedsordningen § 4 b, allerede fordi baggrunden for spørgsmålet var en opdeling af et lån i en erhvervsmæssig del og en privat del. Ifølge en tidligere afgørelse fra Skatterådet kan et eksisterende gældsforhold ikke opdeles i en erhvervsmæssig del, der indgår i virksomhedsskatteordningen og en privat del, der holdes uden for virksomhedsskatteordningen.
Afgørelse: Spørgsmål vedrørende TP-korrektion.
SKM2017.187.LSRVedrører: Ligningslovens § 2, stk. 1. Dagældende skattekontrollovs § 3B, stk. 8 (nu stk. 9) og § 5, stk. 3. Nugældende skattekontrollovs § 3B, stk. 5.
Sagen vedrører de kontrollerede transaktioner mellem et dansk selskab og koncernforbundne selskaber. Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse i henhold til dagældende skattekontrollovs § 3B, stk. 8 (nu stk. 9), og § 5, stk. 3, idet SKAT havde begrundet den skønsmæssige ansættelse med at der ikke var handlet til priser og vilkår i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Landsskatteretten fandt endvidere, at selskabets TP-dokumentation udgjorde et tilstrækkeligt grundlag for at kunne vurdere om priser og vilkår var i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Landsskatteretten fandt også, at afskrivninger på goodwill, der var et resultat af aktiekøb og dermed relateret til kapitalinteresser, ikke havde nogen driftsmæssig betydning, og at selskabet derfor med rette havde trukket afskrivningerne ud i forbindelse med opgørelsen af selskabets indkomst ved sammenligning med uafhængige parter i en databaseundersøgelse.
Dom: Fri sommerbolig - eneanpartshaver - faktisk benyttelse - rådighedsfraskrivelse
SKM2017.205.BRVedrører: Ligningslovens § 16, stk. 5. Statsskattelovens § 4
Spørgsmålet i sagen var, om sagsøgeren skulle beskattes af værdien af rådighed over sommerbolig.
Sagsøgeren var hovedanpartshaver og direktør i selskabet, der ejede sommerhuset, og havde således rådighed over selskabets aktiver - også til privat brug.
Sommerboligen havde ikke været udlejet i ejerperioden, og sagsøgeren havde ikke dokumenteret et erhvervsmæssigt formål med erhvervelsen.
Hertil kommer, at sommerboligen rent faktisk havde været benyttet, idet der bl.a. havde været et vand- og elforbrug.
Sagsøgeren gjorde bl.a. gældende, at hun havde fraskrevet sig rådigheden over sommerboligen ved at overdrage rådigheden til sin søn.
Ligningslovens § 16, stk. 5, 4. pkt. fastslår imidlertid, at den skattepligtige værdi af rådigheden over en sommerbolig ikke nedsættes i forhold til antallet af dage, hvor sommerboligen stilles til rådighed for nærtstående, og af lovens § 15 stk. 5, 6. pkt., fremgår, at børn anses som nærtstående i bestemmelsens forstand.
Retten udtalte, under henvisning til forklaringen fra sagsøgeren og hendes søn, at sagsøgeren ikke havde afkræftet skattemyndighedernes vurdering af, at sommerboligen ikke havde været udnyttet af selskabet med driftsmæssigt formål, men at sagsøgeren eller hendes søn, havde haft rådighed over boligen.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Dom: Fri bil - direktør og hovedanpartshaver - betalt privatbenyttelsesafgift - formodningsregel
SKM2017.204.BRVedrører: Ligningslovens § 16, stk. 4. Statsskattelovens § 4
Spørgsmålet i sagen var, om skatteyderen, som var direktør og reel hovedanpartshaver i et selskab, skulle beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 4, af værdien af fri bil vedrørende selskabets Range Rover. Bilen var indregistreret til blandet erhvervsmæssig og privat benyttelse, og der var løbende betalt privatbenyttelsesafgift for bilen.
Skatteministeriet gjorde under sagen blandt andet gældende, at der gjaldt en stærk formodning for, at bilen havde stået til skatteyderens private rådighed, idet bilen havde været indregistreret til blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse, og idet der i overensstemmelse hermed løbende var betalt privatbenyttelsesafgift.
Heroverfor gjorde skatteyderen blandt andet gældende, at der ikke var skabt en formodning for, at han havde haft rådighed over bilen, idet han ikke havde drevet virksomhed fra sin private adresse, og idet ministeriet ikke havde godtgjort, at bilen havde været parkeret på hans bopæl uden for arbejdstid eller i øvrigt havde været anvendt privat.
Rettens flertal lagde vægt på, at selskabet ved købet af bilen ikke havde kunnet fradrage købsmoms, samt at skatteyderen ved registrering af bilen havde erklæret, at bilen skulle anvendes til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse, på hvilken baggrund selskabet var blevet opkrævet privatbenyttelsesafgift for bilen. Under disse omstændigheder var der skabt en stærk formodning for, at bilen havde stået til skatteyderens private rådighed. Hverken en af skatteyderen udarbejdet fraskrivelseserklæring, eller skatteyderens oplysninger om, at han havde anvendt en anden bil til sin private kørsel, kunne afkræfte denne formodning. Skatteministeriet fik derfor medhold.
Dissens.
Dom: Betalinger fra selskaber til ansatte ejere - løn eller udbytte
SKM2017.203.BRVedrører: Ligningslovens § 16 A. Statsskattelovens § 6, stk. 1
To holdingselskaber havde foretaget betalinger af betydelige beløb til deres to aktionærer, der var ansat i selskaberne. Betalingerne var i selskaberne behandlet som løn (bonus), og der var indberettet og afregnet A-skat og AM-bidrag.
Skattemyndighederne anså derimod hovedparten af beløbene for at være udbytte, som dermed ikke kunne fradrages i selskaberne.
Byretten (3 dommere) tiltrådte skattemyndighedernes vurdering. Byretten lagde bl.a. vægt på, at der i modsætning til de foregående år ikke blev deklareret udbytte i de omhandlede år, at der ikke forelå dokumentation i form af ansættelseskontrakter , bonus eller vederlagsaftaler eller lignende, at betalingerne betragteligt oversteg den aflønningen , som var betalt til de to i en årrække, at "bonus" blev udbetalt til hver af de to aktionærer med samme beløb, selv om de varetog forskellige hverv i virksomhederne, og at betalingerne var mange gange større end den løn, der blev betalt til den ansatte direktør.
Retten udtalte endelig, at det foretagne syn og skøn, som konkluderede, at betalingerne i vidt omfang svarede til en markedskonform aflønning, ikke kunne føre til et andet resultat.
Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.
Dom: Værdiansættelse af anparter ved fraflytning
SKM2017.200.ØLRVedrører: Aktieavancebeskatningslovens § 2, § 3, §§ 21-29, §38 og § 47
Sagen angik den skattemæssige værdiansættelse af sagsøgerens unoterede anparter i et anpartsselskab ved ophør den 29. november 2010 af dansk beskatningsret i forbindelse med hans flytning fra Danmark til Schweiz, jf. aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 4, jf. stk. 1.
Sagsøgerens påstand var, at værdien af anparterne skulle fastsættes til kr. 1.250.000,-.
Dette byggede han på, dels at en værdi på grundlag af formueskattekursen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer og ved gaveafgiftsberegning udgjorde kr. 6.250,-, dels at værdien beregnet ud fra hjælpereglerne i TSS-cirkulære 2000-09 og 2000-10 ville udgøre minus kr. 2.574.454,-.
Sagsøgerens hovedanbringende var, at disse cirkulærer gav ham et retskrav på, at værdier beregnet på grundlag af cirkulæret kunne lægges til grund.
SKAT havde skønsmæssigt fastsat værdien af anparterne til kr. 150 mio. på grundlag af en indkomst- og markedsbaseret metode uden hensyntagen til nævnte cirkulærer.
Landsretten fastslog, at der efter ordlyden af aktieavancebeskatningsloven og beskrivelsen i forarbejderne af reglernes formål og indhold, ved udtrykket "værdien" af aktier eller anparter i aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 4, må forstås handelsværdien eller værdien i handel og vandel, dvs. det beløb, som et aktiv vil kunne indbringe ved et salg på det åbne marked.
Efter en gennemgang af de faktiske omstændigheder fandt landsretten, at det kunne lægges til grund, at anparternes handelsværdi pr. 29. november 2010 var markant højere end de værdier, sagsøgeren havde beregnet efter cirkulærerne. Landsretten fandt derfor, at anvendelse af de særlige hjælperegler ikke kunne anses for retvisende.
Under disse omstændigheder fandt landsretten, at skattemyndighederne ved ansættelsen af anparternes værdi pr. 29. november 2010 med rette havde set bort fra de særlige hjælperegler for beregning, der er indeholdt i ovennævnte cirkulærer, og i stedet havde foretaget et skøn over anparternes værdi på andet nærmere beskrevet grundlag.
Endelig udtalte landsretten, at sagsøgeren hverken ved syn og skøn eller på anden måde havde godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse på kr. 150 mio. hviler på et forkert eller mangelfuldt grundlag, som er egnet til at påvirke værdiansættelsen, eller at den er åbenbart urimelig.
Dom: Hovedaktionærer - rådighed over bolig i selskabets ejendom
SKM2017.199.ØLRVedrører: Ligningslovens § 16, stk. 9
Et selskab købte en ejendom til 64,5 mio. kr., som blev brugt dels til kontor for selskabet, dels til privat bolig for selskabets to aktionærer: SKAT havde skønnet, at 2/3 af ejendommen var til rådighed som bolig for de to hovedaktionærer og på dette grundlag beregnet den skattepligtige værdi af rådigheden over bolig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9.
Byretten afviste hovedaktionærernes synspunkt om, at den værdi, der kunne beregnes i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9, skulle reduceres, fordi markedslejen var lavere, og at beregningsgrundlaget skulle reduceres, fordi den offentlige ejendomsvurdering var lavere end beregningsgrundlaget efter § 16, stk. 9. Ligeledes afviste retten hovedaktionærernes synspunkt om, at værdien af rådigheden skulle reduceres, fordi de også havde rådighed over en anden af selskabets ejendomme til beboelse.
I øvrigt fandt byretten ikke, at hovedaktionærerne havde bevist, at SKATs skøn over, hvor stor en del af ejendommen, der var til rådighed for privat benyttelse, hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt.
Byretten gav derfor Skatteministeriet ret i frifindelsespåstanden.
Efter bevisførelsen for landsretten fandt landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorefter hovedaktionærerne havde rådighed over 2/3 af ejendommens areal. Det, som hoved aktionærerne havde anført om, at de, henset til den rådighed, som selskabet udøvede vedrørende dele af ejendommen, ikke havde eksklusiv rådighed over de 2/3 af ejendommen, kunne ikke føre til en anden vurdering.
I øvrigt kunne landsretten i det hele tiltræde det, som byretten havde anført, og stadfæstede derfor byrettens frifindelse af Skatteministeriet.
Dom: Ekstraordinær genoptagelse - udenlandske skattepligt - særlige omstændigheder
SKM2017.196.ØLRVedrører: Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og nr. 8, § 27, stk. 2 og § 48
SKAT havde foretaget en ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og beskattet appellanten af overførsler fra et selskab, hvori hun ejede 50 % af selskabskapitalen.
Appellanten nedlagde principal påstand om, at SKATs ekstraordinære ansættelser var ugyldige og subsidiær påstand om, at hun havde krav på ekstraordinær genoptagelse. Til støtte for sine påstande gjorde appellanten særligt gældende, at SKAT ikke har været berettiget til at foretage den ekstraordinære ansættelse, fordi betingelserne nævnt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og § 27, stk. 2, ikke var opfyldt, henholdsvis at der forelå særlige omstændigheder, som gav appellanten ret til genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Det var i den forbindelse omtvistet, om appellanten var fuldt skattepligtig til Danmark.
Landsretten anførte, at sagen i første række drejede sig om, hvorvidt SKAT havde haft hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, til ekstraordinært at genoptage appellantens skatteansættelser. På baggrund af erklæringer fra de amerikanske skattemyndigheder og appellantens besiddelse af et "Green card" sammenholdt med oplysninger på de amerikanske skattemyndigheders hjemmeside og appellantens amerikanske revisors vidneforklaring, fandt Landsretten det bevist, at appellanten i de pågældende indkomstår var fuldt skattepligtig til USA.
Landsretten anførte videre, at SKAT i sin vurdering af, om der foreligger et forsætligt eller groft uagtsomt forhold, har pligt til at påse, om der foreligger et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag for den hidtidige skatteansættelse, hvilket - foruden stillingtagen til den materielle skatteret - indebar, at appellanten havde haft pligt til i Danmark at selvangive en indtægt fra det selskab, hvorfra de omtvistede overførsler stammede.
Endelig anførte landsretten, at SKAT i sin afgørelse om ekstraordinær ansættelse af appellantens indkomst havde lagt til grund, at hun var fuldt skattepligtig til Danmark, mens hendes amerikanske skatteforhold ikke indgik i afgørelsen. Med henvisning til, at appellanten var fuldt skattepligtig til USA, fandt landsretten allerede af denne grund, at SKAT med dette faktum skulle genoptage hendes skatteansættelser og gav derfor appellanten medhold i den subsidiære påstand.
Nye straffesager
SKM2017.202.VLR Straffesag, skatte- og momssvig - daglig leder eller indehaver | Vedrører: Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, Mineralolieafgiftslovens § 25, Kildeskattelovens § 74 Skattekontrollovens §§ 13, 15 og 16 T1 og T2 var, som reelle indehavere og daglige ledere i flere selskaber, i forening tiltalt for moms, afgifts- og skattesvig idet de i flere selskaber som de reelle indehavere og daglige ledere dels havde afgivet urigtige moms- og afgiftsangivelser og dels i deres egne selvangivelser havde udeholdt indkomst i form af fri bolig, fri bil, fri telefon og fri kost. T1 erkendte at han var daglig leder i de anførte selskaber men T1 og T2 bestred at være reelle indehavere. T2 bestred desuden at være daglig leder. Byretten frifandt T2 idet de ikke fandt at hun var hverken daglig leder eller reel indehaver af de anførte selskaber. Byretten fandt T2 delvis skyldig i anklageskriftet og straffen blev fastsat til betinget fængsel i 1 år og 6 måneder og 250 timers ulønnet samfundstjeneste. Tillægsbøden blev fastsat til 3.375.000 kr. Byretten tog ikke påstanden om rettighedsfrakendelse og erstatning til følge. Landsretten stadfæstede byrettens dom med den ændring, at T1's straf blev nedsat til betinget fængsel i 10 måneder og 150 timers samfundstjeneste og tillægsbøden blev nedsat til 1.475.000 kr. |
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 16/0851920
Genoptagelse af momstilsvaret, hæftelse for A-skat og AM-bidrag
Klagen skyldes, at SKAT har afslået at genoptage virksomhedens momstilsvar for perioden 1. april 2013 til 31. december 2013 og spørgsmålet om virksomhedens hæftelse for A-skat og AM-bidrag for indkomståret 2013, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, og de almindelige forvaltningsretlige principper om genoptagelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-12-2016
Journalnr: 13/0211340
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har givet afslag på klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelsen for indkomståret 2008.
Afsagt: 23-11-2016
Journalnr: 15/0469187
Skatteansættelse i bo
SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af boets skatteansættelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-02-2017
Journalnr: 14/0213181
Aktieavance
Klagen skyldes, at skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse om, at aktieavance ved salg af medarbejderaktier er skattepligtig i Danmark, og har ikke fundet, at klageren er omfattet af den korte ligningsfrist i dagældende bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-12-2016
Journalnr: 15/0959183
Ansættelse af løn
Klagen vedrører ansættelse af løn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-02-2017
Journalnr: 15/3254054
Ansættelse af løn
Klagen vedrører ansættelse af lønindkomst - af SKAT ansat til nul. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-12-2016
Journalnr: 14/5211173
Arbejdsudleje
SKAT har anset selskabet for omfattet af reglerne om arbejdsudleje. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-12-2016
Journalnr: 14/4545467
Beskatning af fratrædelsesgodtgørelse
Klagen vedrører beskatning af fratrædelsesgodtgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-12-2016
Journalnr: 14/4503685
Beskatning af godtgørelser
Klagen vedrører beskatning af godtgørelser - fristgennembrud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-12-2016
Journalnr: 15/3204295
Beskatning af løn
Klagen vedrører beskatning af ikke selvangivet løn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-01-2017
Journalnr: 15/2263320
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen på SKATs foranledning. Landsskatteretten nægter genoptagelse.
Afsagt: 09-12-2016
Journalnr: 14/5164673
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-02-2017
Journalnr: 13/6383880
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen i indkomståret 2005 på baggrund af skatteforvaltningslovens § 27, stk.1, nr. 8 og § 27, stk. 2. Landsskatteretten godkender genoptagelse.
Afsagt: 21-11-2016
Journalnr: 15/0147886
Fradrag for brændstofudgifter
Klagen vedrører nægtet fradrag for brændstofudgifter til motorkøretøjer. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-02-2017
Journalnr: 13/5735405
Fradrag for underskud af virksomhed
Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed, idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-01-2017
Journalnr: 14/0215957
Fransk pension
Klagen vedrører beskatning af fransk pension. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-11-2016
Journalnr: 13/6720241
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører, om der kan ske genoptagelse af klagerens skatteansættelse på SKATs foranledning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-11-2016
Journalnr: 13/6642816
Genoptagelse, børnebidrag og forvaltningsskrik
Klagen vedrører om SKAT skulle have opfattet klagerens henvendelse som en klage over SKATs afgørelse, om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen på baggrund af at der foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og § 27, stk. 2 og om fradrag for børnebidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-01-2017
Journalnr: 14/0191744
Hævning af midler i VSO
SKAT har forhøjet klagerens indkomst, idet SKAT har anset klagerens midler i virksomhedsordningen for privat hævet. Som en konsekvens heraf har SKAT ændret disponeringen i virksomhedsordningen samt nedsat renteindtægter i virksomheden. Landsskatteretten ændrer SKATs forhøjelse af virksomhedens indkomst, således at obligationerne og bankindestående i virksomhedsordningen anses for erhvervsmæssige aktiver og dermed ikke anses for private hævninger.
Afsagt: 09-12-2016
Journalnr: 13/6078590
Ikke registreret virksomhed
Klagen vedrører ansættelse af overskud fra ikke registreret virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-12-2016
Journalnr: 12/0192167
Indberetningspligt
SKAT har anset selskabet indberetnings- og indeholdelsespligtig af A-indkomst, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag vedrørende værdi af fri bolig og fri bil, stillet til rådighed for direktør, og udgifter vedrørende ejendommen, afholdt af selskabet, der er anset som yderligere løn til direktøren. Selskabet er endvidere anset at hæfte for den omhandlede A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-12-2016
Journalnr: 15/1368943
Indeholdelsespligt
SKAT har anset klageren for indeholdelsespligtig af A-skat m.v. i forbindelse med udbetaling af vederlag til udenlandsk arbejdskraft. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-02-2017
Journalnr: 13/4306719
Kursgevinster
Klagen vedrører beskatning af udbytte af kursgevinster i forbindelse med lån og renteindtægter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-11-2016
Journalnr: 13/0153206
Maskeret udbytte
Klagen vedrører maskeret udbytte. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med et mindre beløb.
Afsagt: 22-12-2016
Journalnr: 14/0643047
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-12-2016
Journalnr: 11/0300544
Maskeret udlodning
Klagen vedrører maskeret udlodning. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 22-12-2016
Journalnr: 13/5455803
Ophør af virksomhed - VSO
Klagen vedrører ophør af virksomhed og hævet opsparet overskud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-02-2017
Journalnr: 14/0432211
Overskud ved udlejning
Klagen vedrører ansættelse af overskud ved udlejning af ejendom. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 02-02-2017
Journalnr: 14/3545014
Rejse og befordring
Klagen vedrører læges fradrag for lønmodtagerudgifter, ligningslovens § 9, rejsefradrag, jf. ligningslovens § 9 A og befordringsfradrag, jf. ligningslovens § 9 C. Landsskatteretten stadfæster nægtet fradrag for lønmodtagerudgifter men godkender rejse- og befordringsfradrag.
Afsagt: 09-12-2016
Journalnr: 13/0093080
Sambeskatning mellem ægtefæller
SKAT har truffet afgørelse om, at klageren efter kildeskattelovens § 4 skal sambeskattes med sin ægtefælle fra den 1. januar 2005 til og med 2011. SKAT har endvidere truffet afgørelse om, at der efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan ske ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2005, 2006, 2007 og 2008. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-11-2016
Journalnr: 15/2155203
Skat af befordringsgodtgørelse
Klagen vedrører beskatning af rejse- og befordringsgodtgørelse. Landsskatteretten skærper afgørelsen.
Afsagt: 22-12-2016
Journalnr: 14/3295309
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-12-2016
Journalnr: 13/1769597
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 07-12-2016
Journalnr: 14/5324122
Skat af fri bolig og motorcykel
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bolig og fri motorcykel. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-01-2017
Journalnr: 12/0261719
Skattepligt til Danmark
Klagen vedrører spørgsmål om skattepligt til Danmark og beskatningsret til lønindtægter. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 19-12-2016
Journalnr: 14/4615320
Skattepligt til Danmark mv
Klagen vedrører skattepligt til Danmark, skat af fri bolig og credtlempelse. Landsskatteretten forhøjer den godkendte lempelse og stadfæster i øvrigt.
Afsagt: 19-12-2016
Journalnr: 12/0212987
Skønsmæssig ansættelse af resultat af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af resultat af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 26-01-2017
Journalnr: 13/0001610
Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indkomsten grundet manglende regnskab. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 0 i tre af de fire omhandlede indkomstår.
Afsagt: 16-12-2016
Journalnr: 14/0044209
Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af personlig indkomst på baggrund af manglende registrering af kasseindtægter og kontant betaling af leverandører. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 02-12-2016
Journalnr: 14/1046610
Værdi af dagsjagt
Klagen vedrører ansættelse af værdi af dagsjagter. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 24-11-2016
Nyt fra EU-domstolen
Retsliste 20-03-2017 - 18-04-2017
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 04-05-2017 dom i C-98/16 Kommissionen mod Grækenland
Fiskale bestemmelser
Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 63 TEUF og artikel 40 i EØS-aftalen, idet den har vedtaget og opretholdt en lovgivning, som fastsætter en gunstig skattesats for donationer til foreninger, der drives uden gevinst for øje, etableret i andre medlemsstater i EU/EØS med forbehold for gensidighed.
Tidligere dokument: C-98/16 Kommissionen mod Grækenland - Ny sag
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
L 103 Forslag til lov om ændring af personskatteloven og virksomhedsskatteloven. (Kildeartsbegrænsning af underskud fra fysiske personers investeringer i visse anpartsprojekter).
Bilag
Bilag 9 |
Bilag 10 |
Bilag 11 |
Spørgsmål og svar
Spm. 9 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/3-17 fra FSR - danske revisorer, til skatteministeren |
L 137 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love. (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.).
Bilag
Bilag 5 |
Bilag 6 |
Almindelig del
Bilag
Bilag 147 |
Bilag 149 | Henvendelse af 14/3-17 fra Tønder Kommune vedrørende foretræde om placering af skattecenter |
Bilag 150 |
Bilag 152 |
Bilag 154 | Orientering om SKATs vurdering af et tilbud om køb af skatteoplysninger |
Bilag 155 | Henvendelse af 15/3-17 fra Deloitte vedrørende foretræde om beskatning af fri bil |
Bilag 156 |
Bilag 157 | Redegørelse for undersøgelse af danske bankers involvering i Panama-papers-sagen |
Bilag 158 | Henvendelse af 13/3-17 fra Redan España om manglende dobbeltbeskatningsoverenskomster |
Spørgsmål og svar
Spm. 216 |
Spm. 217 |
Spm. 218 |
Spm. 219 |
Spm. 220 |
Spm. 224 |
Spm. 225 | Spm. om, hvad provenuet vil være ved en afskaffelse af DIS-ordningen, til skatteministeren Svar |
Spm. 226 |
Spm. 243 |
Spm. 259 |
Spm. 260 |
Spm. 261 |
Spm. 286 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/3-17 fra Tønder Kommune, til skatteministeren Svar |
Spm. 287 |
Spm. 288 |
Spm. 289 |
Spm. 290 |
Spm. 291 |
Spm. 292 |
Spm. 293 |
§ 20-spørgsmål
Spm. S 884 |
Spm. S 925 |
Spm. S 926 |