Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. gode artikler om flere af de nye regler på vej på skatteområdet. Det drejer sig om bo- og arveafgiften ved generationsskifte, reglerne for deltagelse i 10-mandsprojekter og fastfrysning af grundskylden - herunder også for erhvervsejendomme.
Desuden har Beierholm udgivet en publikation om Etablerings- og iværksætterkontoordningen 2017.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Udkast til ny bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige i høring
Erhvervsaffaldsgebyr og ejendomsskattebilletten
Joint Taxation in Denmark
International sambeskatning
Sambeskatning
Acontoskat for selskaber i 2017
Etablerings- og iværksætterkontoordningen 2017
Deltagere i transparente selskaber – selvstændigt erhvervsdrivende eller ej?
Står din virksomhed over for et generationsskifte? Så vær opmærksom på regeringens lovforslag om reducering af bo- og gaveafgift.
Virksomhedsjubilæum og gratialer
Udenlandsk arbejdskraft - virksomheder kontroller social dumping
Skattemæssige udfordringer ved udenlandsk arbejdskraft
Nye skatteregler på vej
Selskabers acontoskat
Tvivl om anvendelsesområdet for skattebegunstigede medarbejderaktieordninger
Skattefri kørselsgodtgørelse - krav til lønnens størrelse
Billig skat ved fri bolig til forældre
Udkast til styresignal
Rentetilskrivninger til aktionærlån
Bindende svar
Investeringsforening - andelsklasser - opdeling
Domme
SKATs erstatningsansvar i forbindelse med tilbageholdelse af varemærkeforfalskede mobiltelefoner - afvisning
Sømandsbeskatning – statsstøtte – grundlovens § 43
Rejseudgifter - fast arbejdssted - ikke særlige forhold
Vurderingsloven §§ 17 og 18 - fradrag for grundforbedring
Skattepligt til Danmark – Ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over skattepligtig indkomst
Skønsmæssig forhøjelse – indsætninger på bankkonto – negativ/lavt privatforbrug
Skatteyders døgnplejeaktivitet - selvstændig erhvervsvirksomhed - henvist til landsretten
Fradrag for købsmoms - indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
Ikke offentliggjorte afgørelser
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.
Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20170227' AND [SkatteraadChanged] <= '20170305') OR ([LSRChanged] >= '20170227' AND [LSRChanged] <= '20170305') OR ([ByretChanged] >= '20170227' AND [ByretChanged] <= '20170305') OR ([LandsretChanged] >= '20170227' AND [LandsretChanged] <= '20170305') OR ([HojesteretChanged] >= '20170227' AND [HojesteretChanged] <= '20170305')) ORDER BY AppelId DESC
Dato | Angivelse | Periode |
10-03-2017 | A-skat mv. for små og mellemstore virksomheder i 2016 | Februar 2017 |
10-03-2017 | A-skat og AM-bidrag i 2017 | Februar 2017 |
Advokatfirmaet Energi & MiljøUdkast til ny bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige i høring Skatteministeriet har sendt et udkast til ny bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige i høring. |
Advokatfirmaet Energi & MiljøErhvervsaffaldsgebyr og ejendomsskattebilletten Statsforvaltningen har fastslået, at erhvervsaffaldsgebyr ikke kan opkræves over ejendomsskattebilletten for [...] |
BDODanish companies, which are part of a group with other Danish companies, are covered by the mandatory rules on national joint taxation. International joint taxation with foreign group companies, foreign permanent establish-ments and foreign real estate is voluntarily. Companies shall be aware... |
BDOReglerne om international sambeskatning medfører, at danske selskaber kan vælge at medregne resultatet af udenlandske koncernselskaber, faste driftssteder og faste ejendomme opgjort efter danske skatteregler i den danske sambeskatningsindkomst. |
BDODanske selskaber, som indgår i en koncernforbindelse med andre danske selskaber, bliver omfattet af de obligatoriske regler om national samskatning. |
BDOAcontoskat for selskaber i 2017 I 2017 skal selskaber betale acontoskat henholdsvis den 20/3 og den 20/11. De færreste vil indbetale frivilligt i marts. |
BeierholmEtablerings- og iværksætterkontoordningen 2017 Denne information er udarbejdet med det formål at skabe et overblik over reglerne for anvendelse af etablerings- og iværksætterkontoordningen. Herudover vil informationen ved eksempler give et overblik over mulighederne for anvendelse af ordningen. |
BeierholmDeltagere i transparente selskaber – selvstændigt erhvervsdrivende eller ej? Erhvervsmæssig virksomhed kan drives i mange forskellige virksomhedsformer: Selvstændigt erhvervsdrivende, interessentskab, partnerselskab, kommanditselskab, aktie- og anpartsselskab, fonde m.fl. |
DELACOURDen 19. december 2016 offentliggjorde regeringen et udkast til lovforslag om nedsættelse af bo- og gaveafgift til 5 procent ved generationsskifte af familieejede virksomheder. Nedsættelsen skal gælde både ved generationsskifte i forbindelse med død (boafgift) og levende live (gaveafgift). |
DeloitteVirksomhedsjubilæum og gratialer Er det muligt at tildele samtlige medarbejdere et jubilæumsgratiale skattefrit næste år, selvom virksomheden har skiftet ejer? |
EYUdenlandsk arbejdskraft - virksomheder kontroller social dumping Aldrig før er der blevet pålagt så store bods- og efterbetalingsbeløb til virksomheder, som ikke overholder de danske kollektive overenskomster. Danske virksomheder, som benytter sig af udenlandske underleverandører, bør sikre sig ved at indgå de fornødne aftaler med den udenlandske samarbejdspartner. |
EYSkattemæssige udfordringer ved udenlandsk arbejdskraft Danske virksomheders brug af udenlandsk arbejdskraft har været støt stigende gennem de seneste år. Det har på samme tid medført, at også de danske skattemyndigheder har øget deres fokus på udenlandske personers skattepligt og skattebetaling, herunder særligt inden for området arbejdsudleje. |
EYDer er flere nye regler på vej på skatteområdet, som kan få betydning for netop din virksomhed. Det drejer sig om bo- og arveafgiften ved generationsskifte, reglerne for deltagelse i 10-mandsprojekter og fastfrysning af grundskylden - herunder også for erhvervsejendomme. |
EYFørste ordinære acontoskatterate for selskaber og foreninger m.v. for indkomståret 2017 skal indbetales senest den 20. marts 2017. Anden ordinære rate skal indbetales senest den 20. november 2017. |
PlesnerTvivl om anvendelsesområdet for skattebegunstigede medarbejderaktieordninger SKAT lægger op til en snæver fortolkning af anvendelsesområdet for reglerne om skattebegunstigelse af medarbejderaktieordninger i en indstilling til bindende svar. |
RedmarkSkattefri kørselsgodtgørelse - krav til lønnens størrelse Udbetalt kørselsgodtgørelse kan blive skattepligtig |
SEGESBillig skat ved fri bolig til forældre Børn, der stiller en bolig til rådighed for forældre m.fl. i tilknytning til egen bolig er omfattet af særlige, gunstige skatteregler |
Styresignalet præciserer, hvornår rentetilskrivninger til et aktionærlån, der er omfattet af LL § 16 E, skal anses for et nyt skattepligtigt aktionærlån.
Vedrører: Ligningsloven § 16 C. Aktieavancebeskatningsloven § 3 og § 30
Skatterådet bekræftede, at investeringsbeviserne i et minimumsbeskattet investeringsinstitut ikke ansås for afstået, hvis generalforsamlingen besluttede at bestyrelsen kunne opdele afdelingerne i andelsklasser, hvor forskellen bestod i, at andelsklasse A videreførte afdelingens hidtidige karakteristika, herunder med opkrævning af formidlingsprovision, mens andelsklasse B ikke opkrævede formidlingsprovision. I dette spørgsmål var det forudsat, at de eksisterede investorer alle blev tildelt andele i andelsklasse A.
Skatterådet bekræftede også, at generalforsamlingens samtidige beslutning om at tildele beviser til medlemmer, der skulle allokeres til andelsklasse B, til erstatning for beviser i andelsklasse A, ikke medførte at beviserne ansås for afstået.
Skatterådet bekræftede desuden, at det ikke havde nogen skattemæssig betydning, at andelsklasse B ikke blev optaget til notering på Nasdaq Copenhagen eller et andet reguleret marked, hvorimod andelsklasse A blev noteret på Nasdaq Copenhagen.
Vedrører: Forældelseslovens § 2, stk. 4, § 3, stk. 3, nr. 2 og § 21, stk. 5.. Varemærkeforfalskningsloven § 3, stk. 2
SKAT havde pga. mistanke om varemærkeforfalskning tilbageholdt 200 mobiltelefoner importeret fra Kina af et dansk selskab. Mobiltelefonerne blev udleveret til rettighedsindehaveren, som ved Sø- og Handelsretten fik dom for, at mobiltelefonerne krænkede rettighedsindehaverens varemærkeret, og at de derfor skulle afstås til statskassen til destruktion uden erstatning eller kompensation.
Selskabet anlagde efterfølgende sag mod SKAT. Selskabet nedlagde dels en række anerkendelsespåstande vedrørende lovligheden af SKATs handlinger, og dels en række erstatningspåstande. Det var selskabets opfattelse, at SKAT havde pådraget sig et erstatningsansvar ved at udlevere alle de tilbageholdte mobiltelefoner til rettighedsindehaveren, idet selskabets mulighed for at bevise mobiltelefonernes ægthed under sagen ved Sø- og Handelsretten dermed var blevet hindret.
Landsretten afviste selskabets anerkendelsespåstande, idet én var et anbringende til støtte for betalings påstandene, mens andre enten ikke havde betydning for appellantens retsstilling eller var for uklare og upræcise til at indgå i en domskonklusion.
Landsretten bemærkede herefter, at Sø- og Handelsrettens dom havde materiel retskraft. SKAT havde ikke handlet ansvarspådragende, og selskabet havde i øvrigt ikke dokumenteret at have lidt et tab, som kunne henføres til forhold, som SKAT var ansvarlig for. SKAT blev derfor frifundet for selskabets erstatningspåstand.
Vedrører: Retsplejelovens § 383. Sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 3. Grundlovens § 43
Sagen drejede sig om, hvorvidt to søfolk, der begge havde erhvervet lønindkomst på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, havde et erstatningskrav mod Skatteministeriet som følge af, at ministeriet ikke havde påset, at den nettoløn, der i henhold til sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1, var aftalt mellem de to søfolks faglige organisation, Søfartens Ledere, og Danmarks Rederiforening blev sat op i forbindelse med, at skatten på arbejde blev sænket ved lov nr. 459 af 12. juni 2009 om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat).
Til støtte for erstatningspåstanden havde de to søfolk gjort gældende, at Skatteministeriet havde handlet culpøst, idet sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 3, indebar, at Skatteministeriet havde pligt til at påse, at den aftalte nettoløn blev reguleret i tilfælde af ændringer i indkomstskatten, og idet Skatteministeriet havde administreret sømandsbeskatningsloven i strid med EU's statsstøtteregler. Endvidere var det gjort gældende, at Skatteministeriets administration af sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 3, indebar, at Skatteministeriet i strid med grundlovens § 43 havde delegeret beskatningskompetence til de to søfolks arbejdsgiver, G1.
Østre Landsret var kommet frem til, at der hverken i ordlyden eller forarbejderne til sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 3, fandtes holdepunkter for, at Skatteministeriet havde en forpligtelse til at påse, at den mellem Søfartens Ledere og Danmarks Rederiforening aftalte nettoløn blev reguleret ved ændringer i beskatningsniveauet.
Landsretten fandt endvidere ikke, at Skatteministeriet havde administreret DIS-ordningen i strid med EU's statsstøtteregler. Landsretten lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at Skatteministeriet ved en kontrol af DIS-ordningen i 2013 havde beskrevet for EU-Kommissionen, hvordan DIS-ordningen blev administreret. Landsretten fandt heller ikke, at statsstøttereglerne tillagde DIS-søfarende individuelle rettigheder i forhold til lønfastsættelsen.
Endelig fandt landsretten ikke, at den manglende regulering af DIS-hyren kunne sidestilles med en særskat, der blev pålagt de to søfolk af deres arbejdsgiver i strid med grundlovens § 43. Ved vurderingen heraf lagde landsretten vægt på, at manglende lønregulering ikke kunne anses for omfattet af begrebet "skat", samt at DIS-ordningen netop indebærer, at søfolk ombord på skibe registreret i DIS er fritaget for betaling af indkomstskat.
Højesteret bemærkede, at den ydede statsstøtte ikke overtrådte det maksimale støtteniveau, idet støtten både før og efter skattelettelsen bestod i, at søfolkene var fritaget for beskatning.
Herefter stadfæstede Højesteret landsrettens dom i henhold til grundene.
Højesteret afviste endvidere en påstand, som de to søfolk først havde nedlagt under sagens behandling for Højesteret som påstand 2, idet betingelsen for at tillade påstanden fremsat efter retsplejelovens § 383 ikke var opfyldt, idet påstanden reelt var et anbringende til støtte for påstand 1, og idet påstanden var uegnet til at indgå i en domskonklusion.
Sagen blev for Højesteret behandlet sammen med sag 251/15, som de to søfolk havde anlagt mod deres arbejdsgiver.
Vedrører: Ligningslovens § 9A, stk. 7, jf. stk. 1
Sagen angik, hvorvidt en skatteyder havde ret til fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9A, stk. 7, jf. stk. 1, for indkomstårene 2010 og 2011.
Skatteyderen blev ansat som landbaseret terminalassistent ved færgen til Y1 den 18. august 2009. Hendes arbejdssted var angivet til fire forskellige havne "indtil videre". Ansættelsen var tidsbegrænset til udgangen af 2009, men blev efterfølgende forlænget tre gange i løbet af 2010, inden en tidsubegrænset ansættelsesaftale blev indgået den 22. december 2010.
Skatteyderen gjorde gældende, at hun havde ret til fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9A, da hun havde et midlertidigt arbejdssted, og at det var nødvendigt at overnatte på Y1 for at møde til tiden på en række konkrete opgjorte dage. Færgeselskabets kommercielle direktør bekræftede ansættelsesforholdets midlertidige karakter og opgørelsen af fradraget i en indhentet erklæring. Fradraget havde hun opgjort til lovens maksimum på 50.000 kr. for både 2010 og 2011.
Retten fandt, at skatteyderens arbejdsopgaver ikke i sig selv havde midlertidig karakter. Det var derfor en forudsætning for at anse arbejdsstedet for midlertidigt, at forlængelserne af den tidsbegrænsede ansættelse var begrundet i arbejdsmæssige forhold i 2010. Uanset den kommercielle direktørs erklæring herom, fandt retten ikke, at baggrunden for forlængelserne af hendes ansættelsesforhold var særlige arbejdsmæssige forhold. Arbejdsstedet var derfor ikke midlertidigt i indkomståret 2010.
For indkomståret 2011 fandt retten, at de fire havne udgjorde faste arbejdssteder, da hun ved indgåelsen af den tidsubegrænsede ansættelse havde været bekendt med de fire arbejdssteder.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Vedrører: Vurderingslovens § 17 og § 18 (Dagældende)
Sagen angik, hvorvidt skatteyderen havde godtgjort, at skatteyderen var berettiget til fradrag i grundværdien for udgifter til trærydning i medfør af vurderingslovens dagældende §§ 17 og 18.
Efter skønsmandens besvarelse og forklaring sammenholdt med oplysningerne om, at der på stort set hele grunden var en meget tæt bevoksning af træer og det deraf følgende omfang af trærydning på grunden, fandt retten, at handelsværdien af grunden i ubebygget stand blev forøget som følge af denne trærydning.
Retten fandt, at trærydningen ikke kunne anses for blot at udgøre en integreret del af det konkrete byggeri, men derimod at være nødvendig ved enhver form for bebyggelse på grunden, og derfor havde en selvstændig værdi for den ubebyggede grund. Det kunne under disse omstændigheder ikke føre til en anden vurdering, at delvis trærydning var nødvendig for, at skatteyderen kunne opføre et sommerhus på det sted på grunden, hvor det rent faktisk blev opført.
På den baggrund hjemviste retten sagen til SKAT til fornyet behandling med henblik på beløbsmæssig opgørelse af fradraget for grundforbedringer vedrørende rydning af træer på skatteyderens grund.
Vedrører: Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. jf. § 7, stk. 1
Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren var skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2008-2011, samt om sagsøgeren havde påvist, at skattemyndighedernes skøn over hans indkomst kunne tilsidesættes som udøvet på et forkert grundlag eller åbenbart urimeligt.
Sagsøgeren påstod, at han havde boet i Spanien og ikke havde drevet erhvervsvirksomhed i Danmark i de omhandlede indkomstår. Han havde efter eget udsagn opholdt sig i Danmark i ca. ½ år om året, hvor han havde hjulpet sin mor med at renovere en fritidsejendom i Y1-by.
Sagsøgeren havde ikke selvangivet en skattepligtig indkomst siden 2003. Han påstod, at han havde levet af skattefri indkomst fra salg af motorkøretøjer, salg af diverse effekter på DBA.dk, udbetaling af en kapitalpension og gaver fra sin mor.
Efter en samlet vurdering af de anførte oplysninger fandt retten, at det må lægges til grund, at sagsøgeren i 2008-2011 havde bopæl i Danmark, og at hans ophold her i landet ikke kan anses for at have karakter af kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende. Retten bemærkede i den forbindelse, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at han havde bopæl i og var skattepligtig til Spanien eller noget andet land. Retten fandt herefter, at sagsøgeren var fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.
Retten fandt ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at han i perioden havde solgt effekter i Den Blå Avis, modtaget gaver fra sin mor eller havde haft indtægter ved salg af biler og motorcykler i et omfang, som hævdet af ham. Retten lagde herved vægt på, at der ikke foreligger objektive beviser herfor i form af købsaftaler, fakturaer, udskrifter fra registre eller bankkontoudtog. Retten tiltrådte derfor, at SKAT har været berettiget til at skønne sagsøgerens privatforbrug og momstilsvar, og der er ikke anført omstændigheder, der giver grundlag for at tilsidesætte det af SKAT udøvede skøn.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Vedrører: Statsskatteloven § 4
Sagen handlede om, SKAT var berettiget til at foretage skønsmæssige forhøjelser af sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 på baggrund af en lang række indsætninger på sagsøgerens konto samt et lavt/negativt privatforbrug i indkomstårene.
Sagsøgeren gjorde gældende, at han ikke via beskæftigelse eller andet havde modtaget lønindtægter eller anden indkomst, samt at hans privatforbrug ikke afveg fra hans indtægt som førtidspensionist.
Skatteministeriet gjorde bl.a. gældende, at det på baggrund af den tekst mange af overførslerne var ledsaget med måtte lægges til grund, at sagsøgeren havde repareret biler og modtaget betaling herfor.
Efter en samlet vurdering fandt retten ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at indsætningerne på hans konto stammede fra skattefrie eller allerede beskattede midler. I denne vurdering indgik, at sagsøgeren ikke alene ved at henvise til nogle efterfølgende udarbejdede låneerklæringer havde godtgjort, at han var ydet private lån.
Retten fandt heller ikke, at de skønsmæssige ansættelser var åbenbart urimelige eller hvilede på et forkert grundlag, og Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Vedrører: Retsplejeloven § 226, stk. 1. Kildeskattelovens § 43, stk. 1
Sagen angik, om skatteyderens døgnplejevirksomhed kunne anses for selvstændig erhvervsvirksomhed.
På Skatteministeriets anmodning havde byretten i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, henvist sagen til behandling ved Østre Landsret.
Landsretten sendte sagen tilbage til byretten til fortsat behandling. Landsretten henviste til, at vurderingen af, om, hvorvidt skatteyderen drev selvstændig erhvervsvirksomhed måtte antages at skulle ske på baggrund af en skønsmæssig afvejning af en række momenter, som var nærmere fastlagt i retspraksis mv.
Højesteret anførte, at sagen rejste et principielt spørgsmål om afvejning af de momenter, som skal til lægges vægt ved fastlæggelsen af, om døgnplejere skal anses for lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende. Afklaringen af dette spørgsmål måtte antages at kunne have betydning for mange døgnplejeres retsstilling. På den baggrund fandt Højesteret, at sagen havde en sådan generel betydning for retsanvendelsen, at betingelserne i retsplejelovens § 226, stk. 1, for henvisning til behandling ved landsretten var opfyldt.
Vedrører: Momsloven § 37, stk. 2, nr. 1. Momsbekendtgørelsen § 40, stk. 1 (dagældende). Kildeskatteloven § 46, stk. 1 og § 69, stk. 1
Sagen drejede sig om et selskab, der udførte distributionsarbejde med omdeling af reklamer m.v. for en større kunde. Det var ubestridt, at skatteyderen havde udført et væsentligt arbejde med omdeling af reklamer for denne kunde. Skattemyndighederne havde nægtet skatteyderen fradrag for købsmoms for en række fakturaer, der var udstedt af selskaber, som skatteyderen gjorde gældende, alle havde fungeret som underleverandører til skatteyderen. Da skattemyndighederne ikke fandt det dokumenteret, at skatteyderen havde anvendt underleverandører til udførelse af det arbejde, der ubestridt var udført, havde skattemyndighederne endvidere anset skatteyderen for indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for lønnet personale udover det selvangivne.
Skatteyderen gjorde under sagen gældende, at det var dokumenteret, at det udførte arbejde var udført af underleverandører, som skatteyderen havde betalt kontant. Som følge heraf anså skatteyderen sig for berettiget til fradrag for købsmoms for fakturaerne udstedt af disse underleverandører. Skatteyderen gjorde endvidere gældende, at da det udførte arbejde var udført af underleverandører, var der ikke grundlag for at anse skatteyderen for indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for lønnet personale udover det selvangivne.
Heri fik skatteyderen ikke medhold. Blandt andet med henvisning til, at samtlige fakturaer skulle være betalt kontant, samt at der forelå en række usædvanlige omstændigheder vedrørende de samarbejdsaftaler, som skatteyderen havde gjort gældende var indgået med underleverandørerne, fandt landsretten ikke, at det var godtgjort, at underleverandørerne havde leveret momspligtige ydelser til skatteyderen. Fradrag for købsmoms blev derfor nægtet.
Da skatteyderen ikke havde godtgjort, at skatteyderen havde anvendt underleverandører, fandt landsretten endvidere, at skatteyderen måtte have haft lønnet personale udover det selvangivne til at udføre det arbejde, der ubestridt var udført. Da skatteyderen ikke havde godtgjort, at skatteyderen ikke havde udvist forsømmelighed, fandt landsretten, at skatteyderen var ansvarlig over for det offentlige for manglende betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for dette personale.
Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom af 15. oktober 2015 ( SKM2015.786.BR ), hvorved Skatteministeriet blev frifundet.
SKM2017.127.ØLR Straf – momssvig – dokumentfalsk overfor SKAT | Vedrører: Momslovens § 81, stk. 3, stk. 1, nr. 1. Straffelovens § 171 T var tiltalt for grov momssvig ved som direktør og hovedanpartshaver i et selskab for perioden 01.07.2011 til den 30.09.2011 at have indberettet 219.666 kr. for meget i købsmoms. T var tillige tiltalt for dokumentfalsk ved pr. mail at have fremsendt en falsk faktura til SKAT der skulle bruges som dokumentation for købsmomsen. Han havde derved unddraget for 219.666 kr. i moms. T forklarede at han alene agerede som stråmand for sin revisor. Det var hans revisor, der havde foretaget indberetningen via Tast Selv. Fakturaen var den første aktivitet i virksomheden og vedrørte en lagerhal. Lagerhallen skulle betales ved udstedelse af et gældsbrev. Det var hans revisor, der skulle tage sig af det. Pengene til betaling af gældsbrevet skulle skaffes ved udlejning af lagerhallen og pengene, virksomheden fik i momsrefusion, skulle bruges til at dele lagerhallen op, så den var bedre egnet til udlejning. Det var alt noget som revisor skulle stå for. T har aldrig betalt fakturaen. Revisoren sagde, at det ikke var aktuelt, når det hele alligevel var gået i vasken. Det er hans revisor, der har sendt mailen til SKAT. Byretten fandt T skyldig i momssvig og dokumentfalsk. Retten tillagde det blandt andet vægt, at det på gerningstidspunktet alene var T, der kunne disponere over den konto, som selskabet havde i banken. T's forklaring om kun at have været stråmand tilsidesattes som utroværdig. T idømtes 40 dages betinget fængsel samt en tillægsbøde på 370.000 kr. Landsretten stadfæstede byretsdommen. |
SKM2017.124.VLR Straf – registreringsafgift – grov uagtsomhed | Vedrører: Registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1, nr. 3 T var tiltalt for groft uagtsomt at have anvendt et køretøj registreret på tyske nummerplader, til kørsel i Danmark, selvom bilen ikke var afgiftsberigtiget og indregistreret i Danmark, T var tilmeldt folkeregisteret i Danmark og T ikke havde tilladelse fra SKAT til at anvende bilen på trods heraf. T havde derved unddraget for 190.921 kr. i registreringsafgift. T forklarede at han anvendte bilen i Danmark i god tro, idet han 8-10 år tidligere anvendte en anden bil, der heller ikke var afgiftsberigtiget og indregistreret i Danmark, på tilsvarende måde, og at dette skete efter rådgivning fra hans tyske revisor og med SKATs accept. Han var direktør og eneaktionær i det tyske selskab, der ejede bilen og som havde driftssted i Tyskland. Den overvejende del af virksomhedskørslen fandt sted i Tyskland. Han kørte dog også på kundebesøg i Danmark i bilen. Det skete i ny og næ, at han kørte hjem til sin privatbolig i den. I samme periode havde han også en dansk indregistreret bil, som han også anvendte til virksomhedskørsel både i Danmark og i Tyskland. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T havde ikke forsøgt at underbygge sin forklaring med dokument- eller vidnebevis og eventuel rådgivning som den påståede fritog ikke T fra hos SKAT at søge oplysninger om de gældende regler for anvendelse af udenlandske køretøjer i Danmark i forbindelse med anskaffelse af bilen. T idømtes en bøde på 85.000 kr. Landsretten stadfæstede byretsdommen. |
Journalnr: 15/0216896
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2010. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-12-2016
Journalnr: 12/0250201
Genoptagelse af afgørelse
SKAT har ikke imødekommet anmodning om genoptagelse af SKATs tidligere trufne afgørelse af 21. januar 2011. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage afgørelsen.
Afsagt: 21-11-2016
Journalnr: 13/0157445
Maskeret udbytte
SKAT har imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstår 2010, hvor udbyttebeskatning er uændret, men hvor udbyttet - hvori der ikke er indeholdt udbytteskat - er ændret fra at angå felt 316 til at angå felt 312. Klagen angår, at udbyttebeskatningen er opretholdt. Landsskatteretten ændrer maskeret udbytte (medregnet under felt 312) fra 125.000 kr. til 0 kr.
Afsagt: 21-11-2016
Journalnr: 15/2156182
Ansættelse af løn
Klagen vedrører ansættelse af løn mv. til nul. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-12-2016
Journalnr: 13/5719118
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen i indkomståret 2006 under henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og § 27, stk. 2. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-11-2016
Journalnr: 16/0192478
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-12-2016
Journalnr: 13/5789625
Erhvervesmæssig drift af virksomhed
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed, idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-11-2016
Journalnr: 13/5997012
Erhvervesmæssig drift af virksomhed
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed og konsekvenser heraf. Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.
Afsagt: 16-12-2016
Journalnr: 15/3184975
Fradrag - ligningslovens § 9D
Klagen vedrører afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, vedrørende glemte fradrag efter ligningslovens § 9 D og ikke godkendt befordringsfradrag efter samme. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-01-2017
Journalnr: 13/3274927
Fradrag for renteudgifter
Klagen vedrører nægtet fradrag for renteudgifter og brug af VSO. Landsskatteretten godkender fradraget og brug af VSO.
Afsagt: 26-01-2017
Journalnr: 15/3061855
Gaveafgift
Klagen vedrører beregning af gaveafgift. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-01-2017
Journalnr: 13/6656825
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-11-2016
Journalnr: 15/2241593
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten hjemviser sagen.
Afsagt: 24-01-2017
Journalnr: 15/2146945
Indberetningspligt
Klagen skyldes, at SKAT har pålagt efterskolen til Indkomstregisteret (eIndkomst) at indberette skattepligtig værdi af fri bolig med forskellen mellem markedslejen reduceret med 10 % og opkrævet husleje for ansatte lærere, der bebor skolens boliger. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-11-2016
Journalnr: 15/0524178
Indeholdelsespligt
SKAT har anset selskabet for indeholdelsespligtigt af A-skat m.v. i forbindelse med udbetaling af vederlag til udenlandsk arbejdskraft. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-02-2017
Journalnr: 15/1674124
Indsættelser på konti
Klagen vedrører forhøjelse af personlig indkomst på baggrund af indsætninger på bankkonti. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-11-2016
Journalnr: 14/2341958
Indsættelser på konti
Klagen skyldes, at indsættelser af beløb på selskabets konto er anset for skattepligtige. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-12-2016
Journalnr: 15/0724894
Legater
Klagen vedrører beskatning af modtagne legater. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 26-01-2017
Journalnr: 15/1537697
Lejeforhold
Klagen vedrører bindende svar om bl.a. fri bolig. Landsskatteretten ændrer besvarelsen af et af spørgsmålene og ændrer formuleringen - men ikke indholdet - af besvarelsen.
Afsagt: 21-12-2016
Journalnr: 14/5146757
Lempelse
SKAT har truffet afgørelse om, at klageren i indkomstårene 2011 og 2012 ikke er berettiget til skattelempelse af sin lønindkomst fra udlandet efter ligningslovens § 33 A. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-11-2016
Journalnr: 13/0230137
Manglende lejeindtægt
Klagen angår indkomstopgørelsen for ApS, som er sambeskattet med moderselskabet. SKAT har medregnet manglende lejeindtægt jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 2. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 23-11-2016
Journalnr: 14/2341907
Maskeret udlodning
Klagen vedrører udgifter afholdt af selskab anset som maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-12-2016
Journalnr: 14/3295742
Moms af udeholdt omsætning
Klagen vedrører beregning af moms af udeholdt omsætning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-12-2016
Journalnr: 13/6728703
Omberegning af lempelse
Klageren er engelsk statsborger og er født og opvokset i Nordirland, hvor han fortsat har familie. Klagen vedrører nægtet omberegning af lempelse. Landsskatteretten godkender omberegning.
Afsagt: 06-12-2016
Journalnr: 14/2728476
Ratepension
SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om at indbetaling til ratepension i indkomståret 2013 kan overføres til indkomståret 2014 uden afgiftsmæssige konsekvenser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-01-2017
Journalnr: 14/4270557
Rette indkomstmodtager
SKAT har besvaret anmodning om bindende svar på spørgsmål om overdragelse af arbejde til selskab og beregning af goodwill. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-01-2017
Journalnr: 14/5256059
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 07-12-2016
Journalnr: 15/2658218
Skat af fri bolig
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bolig. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 14-12-2016
Journalnr: 14/0008220
Skat af godtgørelse
Klagen vedrører beskatning af befordringsgodtgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-12-2016
Journalnr: 13/6431709
Skatteberegningsmetode
SKAT har givet afslag på anmodning om, at klagerens skatteberegning sker efter personskattelovens § 14, stk. 2. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-01-2017
Journalnr: 14/3845559
Skattepligt - dødsbo
SKAT har ændret boets skattemæssige status til at være skattepligtigt efter dødsboskattelovens § 6. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-01-2017
Journalnr: 14/4615338
Skattepligt til Danmark
SKAT har truffet afgørelse om, at klageren i indkomstårene 2010 og 2011 er fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1. SKAT har endvidere truffet afgørelse om, at 75 % af klagerens lønindtægter vedrører arbejde udført i Frankrig, og at klageren for denne del af sin samlede løn er berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 for betalt skat i Frankrig. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at klageren ikke i indkomstårene 2010 og 2011 er fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, og således at klagerens skatteansættelser for hvert af indkomstårene 2010 og 2011 ansættes til 0 kr.
Afsagt: 19-12-2016
Journalnr: 12/0261676
Skattepligt til Danmark
Klagen vedrører skattepligt til Danmark. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 19-12-2016
Journalnr: 14/0184932
Skattepligt til Danmark
SKAT har truffet afgørelse om, at klageren i indkomståret 2009 er fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at klageren ikke i indkomståret 2009 er fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, og således at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009 ansættes til 0 kr.
Afsagt: 19-12-2016
Journalnr: 14/1543595
Skønsmæssig ansættelse af af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-12-2016
Journalnr: 12/0266495
Skønsmæssig ansættelse af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af resultat af virksomhed. Landsskatteretten afviser i alt overvejende grad forhøjelsen.
Afsagt: 26-01-2017
Journalnr: 13/6532505
Tab på fordring mv.
Der klages over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for tab på en fordring (erstatning) samt over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for advokatudgifter i forbindelse med erstatningssagen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-12-2016
Journalnr: 14/0060687
Udbytteudlodning
Klagen vedrører udbyttelodning, som følge af at klageren har udtaget 6 biler og 1 trailer i selskabet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-01-2017
Journalnr: 15/1955894
Værdi af ejendom
Klagen vedrører bindende svar om værdiansættelse af ejendom. Landsskatteretten ændrer det bindende svar.
Afsagt: 14-12-2016
Journalnr: 14/4066310
Yderligere løn, moms af privat brug af helikopter
Klagen vedrører 2011 nedsættelse af skattepligtig indkomst, yderligere løn til hovedanpartshaver samt moms af ej faktureret værdi af privat brug/lån af helikopter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-01-2017
Journalnr: 16/1186352
Ændring af indkomst
Klagen vedrører ændring af selskabs indkomst og mulighed for fremførsel af underskud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-01-2017
Journalnr: 16/0625382
Forældelse
SKAT har ikke anset klagerens gæld vedrørende sagsomkostninger for forældet. Landsskatteretten anser Gælden vedrørende sagsomkostninger for forældet den 1. januar 2011, og SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.
Afsagt: 12-01-2017
Journalnr: 16/1006259
Modregning
SKAT har foretaget modregning i klagerens overskydende skat for indkomståret 2015 til dækning af sagsomkostninger til politiet. SKAT har oplyst, at afgørelsen ikke kan påklages jf. straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt Landsskatteretten har kompetence til at behandle klagen er udskilt til forlods behandling. Landsskatteretten har kompetence til at behandle klagen.
Afsagt: 12-01-2017
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 04-05-2017 dom i C-98/16 Kommissionen mod Grækenland
Fiskale bestemmelser
Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 63 TEUF og artikel 40 i EØS-aftalen, idet den har vedtaget og opretholdt en lovgivning, som fastsætter en gunstig skattesats for donationer til foreninger, der drives uden gevinst for øje, etableret i andre medlemsstater i EU/EØS med forbehold for gensidighed.
Tidligere dokument: C-98/16 Kommissionen mod Grækenland - Ny sag
Systemvejledninger
eIndkomst: Indberetningsvejledning
Nyt fra Skatteministeriet
Advokatundersøgelse af udbyttesagen sættes i gang
Danmark indgår dobbeltbeskatningsaftale med Azerbaijan
L 182 - Forslag til Lov om ændring af forskellige energiafgiftslove og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter
Oprettelsesdato: 01-03-2017
Høringsfrist: 29-03-2017
Bilag 3 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Bilag 131 | Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Skattefrihed for OL- og PL-præmiebonus) |
Bilag 132 |
Bilag 134 |
Bilag 137 |
Bilag 138 | Det Miljøøkonomiske Råds power point præsentation fra mødet den 1/3-17 om diskussionsoplæg 2017 |
Bilag 139 | Henvendelse af 2/3-17 fra Peder Kjærsgaard Roulund, Silkeborg vedrørende EFI |
Bilag 140 | Forslag til grønt kort om beskatning og finansiel gennemsigtighed i EU |
Spm. 195 |
Spm. 209 |
Spm. 221 |
Spm. 233 |
Spm. 250 |
Spm. 251 |
Spm. 252 |
Spm. 253 |
Spm. 254 |
Spm. 255 | Spm. om, hvad medianindkomsten for personer på forskerskatteordningen er, til skatteministeren Svar |
Spm. 256 |
Spm. 257 |
Spm. 258 |
Spm. 259 |
Spm. 260 |
Spm. 261 |
Spm. 262 |
Spm. 263 |
Spm. 264 |
Spm. 265 |
Spm. S 779 |
Spm. S 813 |
Spm. S 814 |
Spm. S 836 |
Spm. US 39 |