SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Fortegnelser

Tidligere år

SkatteMails "gamle" website

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2016, uge 41

Kære Læser

Denne uges SkatteMail er domineret af omtale af nyheder om skat i udlandet og de nye lovforslag, der er fremsat efter Folketinget er samlet igen. Endvidere har Skatteministeriet offentliggjort konsolideringsfradragsprocenten for indkomståret 2017 er 2,2%.

God læselyst.

Flemming L. Bach

Indhold

Artikler og interessante links
Køb af dagsbeviser i SKATs app
Selskabers acontoskat
Høring vedr. omskrivning af SKATs juridiske vejledning angående fast ejendom og ydelser vedr. fast ejendom
Book Review: Connectography: Mapping the Future of Global Civilization, by Parag Khanna. (Random House. 2016)
A Conference on the Impact of the BEPS Project on Business Models
The Application of Revised Transfer Pricing Rules to Aspects of Business Models
The Business Views on Base Erosion and Profit Shifting and Its Implementation in the Group of Twenty and European Union
Base Erosion and Profit Shifting and Developing Country Tax Administrations
The Impact of European Union Law on the Possibilities of European Union Member States to Adapt International Tax Rules to the Business Models of Multinational Enterprises
Formulary Apportionment: A Revamp in the Post-Base Erosion and Profit Shifting Era?
Centralized and Decentralized Business Models in a Post-Base Erosion and Profit Shifting World
Group Structuring and Profit Repatriation
Base Erosion and Profit Shifting and Business Restructurings
From Compliance to the C-Suite: Value Creation Analysed Through the Transfer Pricing Lens
OECD Centre on Green Finance and Investment
Lovforslag om skillelinjen mellem sambeskatningsindkomst og konkursindkomst (L 25 2016)
Lovforslag om livsforsikringsselskabers fradrag for særlige bonushensættelser (L25 2016)
Lovforslag om fonde og brancheforeningers fradrag for visse uddelinger reduceres (L27 2016)
Lovforslag om genindførelse af omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde mv. (L28/2016)
Lovforslag om ændring til reglerne om skattefrie spaltninger er fremsat (L 25 2016)
Lovforslag om opgørelse af kooperationsbeskattede selskabers formue (L25 2016)
Konsolideringsfradrag 2016 og 2017

Bindende svar
Arbejdsgiverforbehold vedrørende invalidepension
Gældseftergivelse - Koncernforbundne selskaber - Skattefri
Filial i udlandet - lempelse - skattebetaling i forskellige indkomstår
Trust - transparent - gave

Afgørelser
Spørgsmål om, hvorvidt klager skulle beskattes af udenlandsk indkomst samt af fri bil.
Spørgsmål om, hvorvidt klager opfyldte betingelserne for selvangivelsesomvalg.
Spørgsmål om, hvorvidt klager drev erhvervsmæssig virksomhed og dermed kunne få godkendt fradrag for underskud ved planteavl og kvæghold.
Bindende svar om hvorvidt erstatningskrav kan fradrages som tab på en fordring.
Spørgsmål vedrørende klage over ejendomsværdi, grundværdi og omberegnet grundværdi.
Spørgsmål vedrørende afslag på genoptagelse af ejendomsvurdering.
Spørgsmål om hvorvidt udlejning af ejendom kan anses for erhvervsmæssig virksomhed.
Spørgsmål vedrørende afslag på genoptagelse af ejendomsvurdering.
Spørgsmål om, hvorvidt en klagesag var berørt af en praksisændring og dermed berettigede klager til ekstraordinært at få sin sag genoptaget.

Domme
SKATs kontrolinformationsregister (KINFO) - registrering - sletning
Anke - påstandens økonomiske værdi - procesbevillingsnævnets tilladelse - afvisning
Bindende svar - Afvisning - Kontrolsag
Præjudiciel forelæggelse - kildebeskatning - udbytter - udenlandske kollektive investeringsinstitutter

Nyt på inddrivelsesområdet

Nye straffesager

Ikke offentliggjorte afgørelser

Nyt fra EU-Domstolen
2 nye sager

Nyt fra EU

Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20161010' AND [SkatteraadChanged] <= '20161016') OR ([LSRChanged] >= '20161010' AND [LSRChanged] <= '20161016') OR ([ByretChanged] >= '20161010' AND [ByretChanged] <= '20161016') OR ([LandsretChanged] >= '20161010' AND [LandsretChanged] <= '20161016') OR ([HojesteretChanged] >= '20161010' AND [HojesteretChanged] <= '20161016')) ORDER BY AppelId DESC

Angivelsesfrister den kommende uge

Dato	Angivelse	Periode
17-10-2016	Lønsumsafgift i 2016	Metode 1, 3 og 4 (3. kvartal 2016) og metode 2 (september 2016)
20-10-2016	One stop moms i 2016	3. kvartal 2016

Indholdsfortegnelse

Artikler og interessante links

Beierholm

Køb af dagsbeviser i SKATs app

SKAT lancerede sidste år en app, hvor borgere og virksomheder har mulighed for at tjekke og beregne deres skat på mobilen. App’en hedder SKAT og kan benyttes på Iphones og Android telefoner.

EY

Selskabers acontoskat

Nu er det tid til at overveje, om årets acontobetalinger af selskabsskat matcher den skattepligtige indkomst, der forventes for indkomståret 2016.

FSR - danske revisorer

Høring vedr. omskrivning af SKATs juridiske vejledning angående fast ejendom og ydelser vedr. fast ejendom

FSR påpeger, at afsnittet om juridiske ydelser ikke specificerer, hvornår SKAT finder, at der er specifik tilknytning til fast ejendom. FSR opfordrer derfor SKAT til at definere kriterierne for henholdsvis tilknyttede og ikke tilknyttede juridiske ydelser.

Endvidere bemærker FSR, at afsnittet om behandling af moms på byggegrunde ikke er fyldestgørende og opfordrer SKAT til at medtage væsentlige lovbemærkninger som supplement til det fremsatte forslag.

Slutteligt konstaterer FSR, at de foreslåede ændringer fastslår, at salg af fast ejendom som bebygget grund, kan statueres ved at der står en bygning eller en del af bygning på grunden. I denne forbindelse foreslår FSR, at SKM2016.82.LSR inddrages som en del af praksis i vejledningen.

Global Trade and Customs Journal

Book Review: Connectography: Mapping the Future of Global Civilization, by Parag Khanna. (Random House. 2016)

Authors: Stephen Creskoff

Intertax

A Conference on the Impact of the BEPS Project on Business Models

Authors: Jérôme Monsenego, Associate Professor of tax law at Uppsala University.

Intertax

The Application of Revised Transfer Pricing Rules to Aspects of Business Models

The author discusses specific concerns about the efficacy of the application of transfer pricing rules to aspects of business models that have been addressed in the revisions to the Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) Transfer Pricing Guidelines contained in the 2015 base erosion and profit shifting (BEPS) Report, Aligning Transfer Pricing with Value Creation. Distinctions are made between business models and transfer pricing business models that risk constraining the business to convenient explanations. Transfer pricing business models involving transfer of contractual risk and of legal ownership of intangibles are examined. Finally, the author predicts interest in single entity cross-border business models and the need to develop consistent guidance on attribution of profits to permanent establishments.

Intertax

The Business Views on Base Erosion and Profit Shifting and Its Implementation in the Group of Twenty and European Union

To decrease uncertainty and the risk of juridical double taxation, base erosion and profit shifting (BEPS) must be implemented and administered in a uniform way globally. Unfortunately, the European Union (EU) countries have embarked on a diverting path, with additional measures taken and with their own interpretation of some BEPS action points. The Directive (Anti-Tax Avoidance Directive) is furthermore a minimum standard for individual countries to be adjusted as individual Member States see fit. In the United States, on the other hand, there is considerable hesitation to introduce measures not already enacted earlier. Many countries in Asia have adopted a wait and see approach. The new and clarified rules of how to split taxable profit between countries will also be used in administrative procedures like state aid investigations in the EU. The Organisation for Economic Cooperation and Development (OECD), at request of Group of Twenty (G20), is aiming for uniformity but faces a tremendous challenge. An increase in tax disputes between countries is to be expected.

Intertax

Base Erosion and Profit Shifting and Developing Country Tax Administrations

The Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) membership comprises thirty-four countries, and adding G20 countries which are not OECD members gives a total of forty-two countries participating most directly in the base erosion and profit shifting (BEPS) norm setting. There are therefore 151 UN Member countries whose participation in the BEPS process can be seen as relatively peripheral. Their political and representational significance and its relevance to global tax norm setting is often missed by a relevant but incomplete focus on the economic importance of the Group of Twenty (G20). The application to, and adaptation of, the BEPS outcomes to those countries, the likelihood of their commitment to such outcomes, and the way in which any such commitment is likely to find expression in practice are important to businesses economically engaging with such countries. In particular, an awareness of the way in which such countries are likely to view BEPS norm development and implementation, and to add to or depart from it on issues like the taxation of the services economy, should be a necessary part of any business planning, especially for global multinational enterprises (MNEs) seeking to engage with those countries as long-term business and development partners going forward. This article considers some of the key BEPS Actions and ‘Inactions’ in this context.

Intertax

The Impact of European Union Law on the Possibilities of European Union Member States to Adapt International Tax Rules to the Business Models of Multinational Enterprises

European Union (EU) law has played a key role in enforcing the EU base erosion and profit shifting (BEPS) agenda, while also introducing limits to the application thereof. The European Commission (EC) sees a clear link between aggressive tax planning and competition law. Against this background, EU State aid law has been employed to challenge the business models of multinational enterprises. At present there are a number of opened cases, where a decision either by the EC or the General Court of the EU is pending. These cases deal with the application of EU State aid law on inter alia tax regimes (e.g. exemption of interest and royalty payments), transfer pricing, and the misapplication of law. The approach the EC is taking in those cases, especially in matters of competence, raises a number of questions, which can only be addressed in a definitive manner by the EU Courts. Similar issues may arise in the field of positive harmonization through the recently adopted Anti-Tax Avoidance Directive (ATAD). For instance, given that a general anti-abuse rule has been included in Article 6 ATAD and has therefore become EU law, the EC and the EU Courts are competent to decide whether it should be applied in certain situations, and whether non-application thereof may amount to unlawful State aid. However, EU free movement law should be respected by Member States when implementing anti-BEPs measures. Accordingly, so far, the limitation on benefits clause contained in double tax treaties has been challenged by the EC, while the compatibility of the anti-avoidance rules against hybrid mismatches with EU free movement law is questionable.

Intertax

Formulary Apportionment: A Revamp in the Post-Base Erosion and Profit Shifting Era?

In this article, the author analyses the advantages and drawbacks of adopting Formulary Apportionment (FA) as the governing mechanism for the commercial and financial relations between associated enterprises of multinational enterprises (MNE) groups. The author considers the origin of FA, which countries are adopting it, and what its future may be in light of the implementation of the base erosion and profit shifting (BEPS) Action Plan. In particular, the author suggests that international organizations should go more in depth on the analysis of the mechanism, from an empirical as well as a theoretical standpoint, as a by-product on the current work on the application of the profit split method carried out by the Organisation for Economic Cooperation and Development (OECD) in light of the BEPS project.

Intertax

Centralized and Decentralized Business Models in a Post-Base Erosion and Profit Shifting World

Åsa Edesten and Sara Almling are writing about business models in a post-Base Erosion and Profit Shifting (BEPS) world. Will the implementation of the BEPS Actions impact the way multinational enterprises (MNEs) chose to organize themselves? Should it? And if so, was that something the Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) and its Member States wanted to happen?

Intertax

Group Structuring and Profit Repatriation

This article is based on a presentation at the Uppsala conference on Base Erosion and Profit Shifting (BEPS) and its impact on business models, 16–17 June 2016. While discussing the impact from the several BEPS Actions in general terms, the author focuses on the principle purpose test and its potential application on holding companies. He argues that avoiding the multiple or recurrent taxation of profits in the corporate section may conform to the object and purpose of a tax treaty, and that this issue should be further developed in the continued work on BEPS.

Intertax

Base Erosion and Profit Shifting and Business Restructurings

In anticipation of the release of the new Chapter IX of the Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) Transfer Pricing Guidelines, this article looks at the potential impact that the outcome of the Base Erosion and Profit Shifting (BEPS) project will have on business restructurings. Specifically, the article examines some of the areas of convergence and divergence between the 2010 version of Chapter IX and the new guidance issued under the BEPS Actions 8–10 Final Reports (Aligning Transfer Pricing Outcomes with Value Creation). Whilst the new guidance arising from Actions 8–10 is anticipated to offer additional clarifications in the area of business restructurings, we note that there are additional areas of complexity which are likely to lead to increased controversy for multinational enterprises (MNEs), with double taxation as an inevitable result.

Intertax

From Compliance to the C-Suite: Value Creation Analysed Through the Transfer Pricing Lens

Business models in a global context have evolved at a much speedier pace than the international tax framework. The internet of things, powerful corporate identities, innovative ways to play the market and an increasing reliance on intangibles are vital elements that lead to unprecedented ways of ‘value creation’. The Base Erosion & Profit Shifting (BEPS) project by the Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD)/ Group of Twenty (G20) aims at ensuring that profits are effectively taxed where the economic activities generating the profits are performed. This is embedded in the premise that transfer pricing outcomes should be aligned with value creation. Many tax authorities and tax practitioners grapple with interpreting and translating value creation under innovative business models of multinational enterprises (MNEs) to the transfer pricing dictionary. In this article, the authors describe by means of examples how successful companies nowadays create value and unlock ‘economic rent’ across the value chain based on distinctive capabilities and unique business models. The authors subsequently put forward a novel economic approach to grasp value creation from a tax perspective in order to test whether there is a match with the transfer pricing outcomes. They started from the insights shared in ‘Strategy that works’ from PwC Strategy&, a playbook for the C-Suite to close the ‘strategy-to-execution’ gap.

OECD

OECD Centre on Green Finance and Investment

The scale of the transition to a green, low-emissions and climate-resilient economy is enormous – it is the biggest structural adjustment ever proposed in the field of international governance. The OECD Centre will catalyse and support the transition to a green, low-emissions and climate-resilient global economy through the development of effective policies, institutions and instruments for green finance and investment.

PwC

Lovforslag om skillelinjen mellem sambeskatningsindkomst og konkursindkomst (L 25 2016)

Når et datterselskab overdrages fra en koncern, skal indkomsten i datterselskabet opgøres for tiden før det trådte ud af koncernen, og for tiden efter det trådte ud af koncernen og frem til udløbet af indkomståret.

PwC

Lovforslag om livsforsikringsselskabers fradrag for særlige bonushensættelser (L25 2016)

Livsforsikringsselskaber har hidtil kunnet fradrage særlige bonushensættelser, som en del af de forsikringsmæssige hensættelser. Særlige bonushensættelser er midler, der er hensat til pensioner, men hvortil der er knyttet særlige betingelser om dækning af tab på investeringer. Særlige bonushensættelser er en hybrid mellem egenkapital og en hensættelse til de forsikrede.

PwC

Lovforslag om fonde og brancheforeningers fradrag for visse uddelinger reduceres (L27 2016)

Regeringen har den 5. oktober 2016 fremsat et lovforslag, som fjerner fondes (og brancheforeningers) fradrag for ikke almennyttige uddelinger.

PwC

Lovforslag om genindførelse af omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde mv. (L28/2016)

Efter de nugældende regler kan fysiske personer, herunder selvstændige erhvervsdrivende, opnå omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand i skattesager i det administrative klagesystem og ved domstolene. Der ydes 100 % godtgørelse, hvis skatteyderen vinder sagen, eller i overvejende grad får medhold. Hvis skatteyderen taber sagen eller ikke får medhold i overvejende grad, udgør dækningen 50 %. Skattepligtige selskaber og fonde har dog i en årrække ikke været berettigede til at opnå omkostningsgodtgørelse, da denne mulighed blev afskaffet i juni 2009 som en del af skattereformen.

PwC

Lovforslag om ændring til reglerne om skattefrie spaltninger er fremsat (L 25 2016)

Selskaber kan udføre fusioner og spaltninger skattefrit efter reglerne i fusionsskatteloven. En skattefri spaltning kan enten gennemføres med eller uden tilladelse fra SKAT. Ved en skattefri spaltning uden tilladelse gælder det såkaldte holdingkrav. Dette krav indebærer, at selskaber, der efter spaltningen ejer mindst 10 % af kapitalen i et af de selskaber, der deltog i spaltningen eller ejer skattefrie porteføljeaktier, ikke må afstå sine ejerandele i dette/disse selskab(er) i tre år efter vedtagelsen af spaltningen. Der gælder en enkelt undtagelse, idet visse overdragelser med skattemæssig succession dog kan gennemføres uden at være i strid med holdingkravet. Konsekvensen ved ikke at overholde holdingkravet er, at spaltningen bliver gjort skattepligtig, hvilket kan udløse skat hos såvel det spaltede selskab som hos dets aktionærer.

PwC

Lovforslag om opgørelse af kooperationsbeskattede selskabers formue (L25 2016)

Kooperationsbeskattede selskaber beskattes ikke af deres indkomst, men af deres formue. Derfor har værdiansættelsen af formuen betydning for, hvilken skat de kooperationsbeskattede selskaber skal betale.

Revisionsinstituttet

Konsolideringsfradrag 2016 og 2017

Godt nyt for konsolideringsfradraget i 2017

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Arbejdsgiverforbehold vedrørende invalidepension

SKM2016.474.SR

Vedrører: Pensionsbeskatningsloven

Skatterådet bekræfter, at det ikke har betydning for den skattemæssige behandling af invalidepension omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 4, litra c, hvis der i medfør af samme lovs § 17, stk. 1, nr. 4, udbetales invalidepension til arbejdsgiver efter det tidspunkt, hvor lønnen nedsættes med forskellen mellem sygedagpengesatsen og satsen for ressourceforløbsydelse.

Bindende svar: Gældseftergivelse - Koncernforbundne selskaber - Skattefri

SKM2016.470.SR

Vedrører: Kursgevinstloven § 3, § 4, § 6 og § 8. Selskabsskatteloven § 31 D

Skatterådet bekræfter, at det ikke vil medføre beskatning hos Spørger, såfremt långiver, der er et koncernforbundet selskab i X-land, eftergiver sit tilgodehavende hos Spørger på xxx USD

Bindende svar: Filial i udlandet - lempelse - skattebetaling i forskellige indkomstår

SKM2016.469.SR

Vedrører: Ligningsloven § 33

Skatterådet kan bekræfte, at spørger ved skatteberegningen for indkomståret 2016 kan opnå creditlempelse efter ligningslovens § 33, stk. 7, for skat betalt i B-land i starten af kalenderåret 2017 ved overførsel af midler fra B-land til Danmark.

Bindende svar: Trust - transparent - gave

SKM2016.461.SR

Vedrører: Ligningsloven § 16 K. Statsskatteloven § 4. Boafgiftsloven § 22, § 23 og § 25

Skatterådet bekræftede efter en konkret vurdering, at A TRUST ikke anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, idet trustens formue ikke var definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære.

Skatterådet bekræftede videre, at når det var trustens stifter, M, der anses som ejer af trustformuen, skulle han beskattes af eventuelle udlodninger af aktier, afkast af andre værdier og eventuelle værdistigninger. Det var heller ikke at betragte som et skattepligtigt salg for stifteren, hvis han overdrog aktier til trusten.

Endvidere bekræftede Skatterådet, at udbetalinger fra trusten til personer, som var begunstiget, var at betragte som gave fra stifteren til modtager, når der var tale om vederlagsfri overdragelse af formuefordele, som udslag af gavmildhed.

Afgørelse: Spørgsmål om, hvorvidt klager skulle beskattes af udenlandsk indkomst samt af fri bil.

SKM2016.471.LSR

Vedrører: Ligningslovens § 9, § 9A, stk. 1, § 16, stk. 1 og 4, § 16A, stk. 9 (nugældende stk. 5). Skatteforvaltningslovens § 26 og § 27, stk. 1. Statsskattelovens § 4, § 6, stk. 1, litra a

Det kunne ikke anses for godtgjort, at indbetalinger på klagers konto var refusion af eller forudbetaling af erhvervsmæssige udgifter, hvorfor der skete beskatning heraf. Landsskatteretten nedsatte forhøjelsen med en betaling mellem to af klagerens egne konti. Da en firmabil var placeret på klagerens bopæl påhvilede bevisbyrden for manglende rådighed klager, der var hovedaktionær i selskabet. Denne bevisbyrde var ikke løftet. Under de foreliggende omstændigheder, hvor klageren havde selvangivet og var blevet beskattet af en anden fri bil i de omhandlede indkomstår, og derudover ejede flere private biler, fandt Landsskatteretten, at det var betænkeligt at fastslå, at den manglende medtagelse af den pågældende Mercedes Benz R320 var udtryk for grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5s forstand. Beskatning kunne derfor alene ske i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 jf. SKM2014.504H. Forhøjelsen for indkomståret 2006 ansås herefter ikke for rettidigt foretaget.

Afgørelse: Spørgsmål om, hvorvidt klager opfyldte betingelserne for selvangivelsesomvalg.

SKM2016.468.LSR

Vedrører: Skatteforvaltningslovens § 30

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afslag på en anmodning om selvangivelsesomvalg fra kapitalafkastordningen til virksomhedsordningen, idet betingelserne for omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 ikke ansås for opfyldt.

Afgørelse: Spørgsmål om, hvorvidt klager drev erhvervsmæssig virksomhed og dermed kunne få godkendt fradrag for underskud ved planteavl og kvæghold.

SKM2016.460.LSR

Vedrører: Ligningslovens § 14, stk. 1, stk. 2 og stk. 3. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a

Da der ikke var udsigt til at et landbrug med planteavl og kvægdrift, der blev drevet som bi-virksomhed, selv efter en længere årrække kunne give et resultat på 0 eller derover efter driftsmæssige afskrivninger, fandt Landsskatteretten ikke, at der var drevet erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende i de pågældende indkomstår. Landsskatteretten lagde til grund, at der skulle ske årlige afskrivninger i størrelsesordenen kr. 200.000 under henvisning til en syn og skønserklæring i sagen. Disse afskrivninger var i øvrigt underbygget af de afskrivninger klager havde foretaget regnskabsmæssigt. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at landbruget arealmæssigt var af betydeligt omfang og måtte anse for at være drevet teknisk landbrugsfagligt forsvarligt.

Afgørelse: Bindende svar om hvorvidt erstatningskrav kan fradrages som tab på en fordring.

SKM2016.459.LSR

Vedrører: Kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 1. pkt. og § 26, stk. 1 og stk. 2.

Tab på fordring/erstatningskrav kunne ikke fradrages. Der blev lagt vægt på, at der først var etableret en pengefordring omfattet af kursgevinstloven på det tidspunkt, hvor der var sket en misligholdelse af fordringen på den ydelse, som klager havde indgået aftale om. Da kursværdien af pengefordringen på misligholdelsestidspunktet måtte anses at være 0, var der ikke lidt et fradragsberettiget tab.

Afgørelse: Spørgsmål vedrørende klage over ejendomsværdi, grundværdi og omberegnet grundværdi.

SKM2016.458.LSR

Vedrører: Vurderingslovens § 2, 2. pkt., § 6, jf. § 9, stk. 1, § 6, jf. § 13, stk. 1 og stk. 2, § 10, stk. 3, § 16 samt § 33, stk. 17. Jordforureningslovens § 5

Landsskatteretten fandt ikke, at der ved omberegning af grundværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 17 om ændrede planforhold og anvendelse, var hjemmel til at inddrage forhold om forurening og manglende byggemodning, idet disse forhold allerede var til stede på grunden og ikke er en del af den ændrede anvendelse.

Afgørelse: Spørgsmål vedrørende afslag på genoptagelse af ejendomsvurdering.

SKM2016.457.LSR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 1, jf. § 35 a, stk. 2. § 33, stk. 3 og § 33, stk. 5

Landsskatteretten fandt, at genoptagelse af en ejendomsvurdering med rette var afslået, idet forhold vedrørende krav i lokalplaner og placering i grundværdiområde ikke blev anset for fejlagtige registreringer omfattet af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1.

Afgørelse: Spørgsmål om hvorvidt udlejning af ejendom kan anses for erhvervsmæssig virksomhed.

SKM2016.456.LSR

Vedrører: Forretningsordenens § 12, stk. 4

Landsskatteretten fandt ikke, at der forelå tilstrækkeligt sikkert grundlag for at fravige udgangspunktet i dansk skatteret om, at udlejning af fast ejendom er erhvervsmæssig virksomhed, og hjemviste sagen til SKAT til foretagelse af en fornyet opgørelse af det skattemæssige resultat ved udlejningen efter de i afgørelsen anførte retningslinier.

Afgørelse: Spørgsmål vedrørende afslag på genoptagelse af ejendomsvurdering.

SKM2016.455.LSR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 1, jf. § 35 a, stk. 2

Landsskatteretten fandt, at genoptagelse af en ejendomsvurdering med rette var afslået, idet forhold vedrørende bygningers anvendelse ikke blev anset for fejlagtige registreringer omfattet af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1.

Afgørelse: Spørgsmål om, hvorvidt en klagesag var berørt af en praksisændring og dermed berettigede klager til ekstraordinært at få sin sag genoptaget.

SKM2016.452.LSR

Vedrører: Skatteforvaltningslovens § 26 og § 27, stk. 1, nr. 1-8

Landsskatteretten fandt, at SKAT med rette havde afslået en anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 1999-2009, der var begrundet i den ændrede beregningspraksis vedrørende personfradrag, jf. SKATs styresignal, SKM2013.920, vedrørende genoptagelse af skatteansættelserne for indkomståret 2010 og efterfølgende indkomstår.

Dom: SKATs kontrolinformationsregister (KINFO) - registrering - sletning

SKM2016.466.ØLR

Vedrører: Skattekontrolloven § 6F

Efter skattekontrollovens § 6 F kan der for at imødegå overtrædelse af lovgivningen om skatter og andre ydelser til det offentlige oprettes et register over fysiske og juridiske personer, der har påført eller forsøgt at påføre det offentlige betydelige tab af skatter m.v.

Skatteyderen gjorde gældende, at registreringen af ham var ugyldig, fordi SKAT ikke konkret havde begrundet nødvendigheden heraf i forhold til registrets formål.

Landsretten bemærkede, at det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, af optagelseskriterierne for registrering er objektive, og at det var ubestridt under sagen, at disse betingelser var opfyldt.

Da lovgiver med de objektive optagelseskriterier netop har angivet, hvornår det er nødvendigt at foretage registrering for at opfylde formålet med registreringen, fandt landsretten ikke grundlag for at antage, at der gjaldt et yderligere krav om nødvendigheden af registrering i forhold til registrets formål.

Landsretten tiltrådte derfor, at SKATs afgørelse var tilstrækkelig og konkret begrundet og stadfæstede derfor byrettens frifindelse af Skatteministeriet ( SKM2015.678.BR )

Dom: Anke - påstandens økonomiske værdi - procesbevillingsnævnets tilladelse - afvisning

SKM2016.465.VLR

Vedrører: Retsplejeloven §368

Byrettens dom i første instans indebar, at en af skattemyndighederne foretaget forhøjelse af et selskabs skattepligtige indkomst for tre indkomstår blev nedsat til i alt 57.020, kr. Selskabet ankede byrettens dom med påstand om, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0, kr. Skatten af forhøjelsen var opgjort til kr. 14.255,-

Til spørgsmålet om, hvorvidt ankesagen kunne admitteres, udtalte landsretten, at sagens værdi skulle opgøres til den ændring i skattetilsvaret, der tilsigtedes. Sagen angik således et krav, som efter påstanden for landsretten havde en økonomisk værdi, der ikke oversteg 20.000, kr. Byrettens dom kunne derfor kun ankes med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. retsplejelovens § 368, stk. 1, 2. pkt., og da denne tilladelse ikke forelå, afviste landsretten anken.

Dom: Bindende svar - Afvisning - Kontrolsag

SKM2016.463.BR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 24, stk. 2

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt SKAT med rette havde afvist sagsøgerens anmodning om bindende svar, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

Retten tilkendegav, at skatteydere i udgangspunktet har ret til et bindende svar fra SKAT. Retten fandt dog ikke anledning til at tilsidesætte SKATs skøn, hvorefter anmodningen om bindende svar konkret var blevet afvist. Retten henviste i den forbindelse bl.a. til, at anmodningen kunne have sammenhæng med en allerede verserende kontrolsag i forhold til sagsøgeren.

Dom: Præjudiciel forelæggelse - kildebeskatning - udbytter - udenlandske kollektive investeringsinstitutter

SKM2016.462.ØLR

Vedrører: Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6

Parterne var enige om, at der til EU-Domstolen burde stilles spørgsmål, om bestemmelserne om kapitalens fri bevægelighed og den frie udveksling af tjenesteydelser er til hinder for en ordning som den danske, hvorefter en mulighed for kildeskattefritagelse er forbeholdt hjemmehørende investeringsinstitutter. Landsretten tiltrådte, at et sådant spørgsmål skulle forelæggelse Domstolen. Efter sagsøgernes opfattelse burde der stilles yderligere 4 spørgsmål. Landsretten afviste at stille 2 af spørgsmålene, med den begrundelse at de var indeholdt i det spørgsmål, som efter parternes fælles opfattelse burde stilles. Spørgsmålene var dermed overflødige. Med den begrundelse at der ikke forelå tvivl om forståelsen af EU-retten, afviste Landsretten at stille spørgsmål, om EU-retten er til hinder for en ordning som den danske, hvor der sondres mellem akkumulerende og udloddende investeringsforeninger. Med samme begrundelse afviste landsretten ligeledes at stille et spørgsmål om betingelserne for, at sagsøgerne vil kunne kræve tilbagebetaling af kildeskatter, hvis dele af den danske beskatningsordning viser sig at være i strid med EU-retten.

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2016.451.LSR Spørgsmål om, hvorvidt SKAT kunne foretage modregning i et selskabs momstilgodehavende til dækning af gæld vedrørende afgifter for kontrol og analyse af foderstoffer og dyr.

Vedrører: Inddrivelseslovens § 2, stk. 1-4, samt § 17

Landsskatteretten fandt, at det var med rette, at SKAT havde foretaget modregning i selskabets momstilgodehavende til dækning af klagerens gæld til Fødevarestyrelsen, på trods af at kravet var omtvistet ved overdragelsen til inddrivelse. Der blev lagt vægt på, at SKAT havde handlet i overensstemmelse med inddrivelseslovens § 2 og inddrivelsesbekendtgørelsens § 3, samt at SKAT ikke havde været forpligtet til at foretage partshøring forud for afgørelsen om modregning.

Indholdsfortegnelse

Nye straffesager

SKM2016.467.ØLR Straf - Forsvarersalær - ikke afsluttet - kærefrist beregnes fra modtagelsen

Vedrører: Forsvarerbistandsloven § 1 og § 4. Retsplejeloven § 741

T havde fået beskikket en advokat i en administrativ straffesag.

Byretten fastsatte et salær på 12.000 kr. med tillæg af moms og fastslog at salæret skulle betales af statskassen. Straffesagen var på det tidspunkt ikke afsluttet.

SKAT kærede byrettens kendelse. SKAT havde ikke modtaget byrettens kendelse om fastsættelse af salær, men blev først bekendt med den, da der blev rykket for betaling af salær.

Landsretten fastslog, at da straffesagen mod T ikke er afsluttet, bør der ikke på nuværende tidspunkt træffes afgørelse om, hvem der endeligt skal udrede salæret til den for T beskikkede forsvarer. Landsretten lagde modtagelsesdatoen for byrettens kendelse til grund ved beregning af kærefristen på 14 dage.

SKM2016.464.BR Straf - ikke rettidig indberetning til indkomstregistret - udeblivelse

Vedrører: Skattekontrolloven § 14, stk. 2

T var tiltalt for overtrædelse af skattekontrollovens § 14, stk. 2. Han havde ikke rettidigt opfyldt en pligt, der påhvilede ham, idet han ikke inden den i loven fastsatte frist indberettede oplysninger om løn m.v. vedrørende 4 ansatte, trods tidligere vejledning herom af SKAT.

T udeblev uden at oplyse retten om gyldig grund for sin udeblivelse. Retten anså derfor T for at have tilstået forholdet.

Retten fastsatte bøden til 10.000 kr.

Indholdsfortegnelse

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 13/5623893
Udlejning af sommerhuse
Klagen vedrører ansættelse af overskud fra udlejning af sommerhuse. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 05-09-2016

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 17-10-2016 - 15-11-2016

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 10-11-2016 dom i C-449/14 P Statsstøtte DTS Distribuidora de Televisión Digital mod Kommissionen
Fiskale bestemmelser
Stævning (EUT/EFT) HTML / PDF

Nye sager for domstolen

C-399/16 X

Skal artikel 43 EF og artikel 48 EF (nu artikel 49 TEUF og artikel 53 TEUF) fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter et moderselskab med hjemsted i en medlemsstat for så vidt angår det beløb, som det har investeret i et datterselskab, som har hjemsted i en anden medlemsstat, ikke kan tage hensyn til valutatab, mens det ville kunne gøre dette, såfremt det nævnte datterselskab var optaget i en skattemæssig enhed – med en nederlandsk skattemæssig enheds egens...

C-398/16 X

Skal artikel 43 EF og artikel 48 EF (nu artikel 49 TEUF og artikel 53 TEUF) fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter et moderselskab med hjemsted i en medlemsstat for så vidt angår et lån, som vedrører et kapitalindskud i et datterselskab, der har hjemsted i en anden medlemsstat, nægtes et rentefradrag, mens dette fradrag ville kunne anvendes, såfremt det nævnte datterselskab var optaget i en skattemæssig enhed – med en nederlandsk skattemæssig enheds egen...