SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Fortegnelser

Tidligere år

SkatteMails "gamle" website

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2016, uge 23

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. omtale af de ændrede regler i virksomhedsskatteordningen samt om en opsigtvækkende dom, der kan ændre fradragsreglerne for lønudgiifter..

God læselyst

Flemming L. Bach

Indhold

Artikler og interessante links
Asia-Pacific Tax Bulletin: 2 - 2016
To principielle landsretsdomme om fradragsret for lønudgifter
Nye favorable skatteregler om aktieløn
Høring af udkast til styresignal om skærpelse af praksis for fradrag efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1
Høring vedrørende beretning nr. 5 om nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe om sort arbejde under Folketingets Skatteudvalg
Høring af udkast til styresignal om omregning af indkomst og underskud efter selskabsskattelovens § 11 B og skattekontrollovens § 3 C
Høring af udkast til bekendtgørelse om land for land-rapportering
Skattefradrag for lønudgifter?
Nyt fra Energi & Forsyning maj 2016
Banker frifindes i principiel skattesag
Nyt om sikkerhedsstillelser i virksomhedsordningen

Bindende svar
Tonnageskat, overgangssaldo, udligningssaldo, fusion, succession
Skattefritagelse for havn
Trust - transparent - udlån
Private skadesforsikringer - præmiefritagelse - ufrivillig arbejdsløshed

Domme
Ejendomsavance - reel beboelse - stuehus - virksomhedsordningen
Tilslutningsafgift - forbedringer - fradrag - ugyldighed
Køb af ejendom - skattepligtig gave - grov uagtsomhed
Kurstab - fordeling af fordring - vederlag i næring

Nyt fra EU

Nyt fra SKAT
Nye satser

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20160606' AND [SkatteraadChanged] <= '20160612') OR ([LSRChanged] >= '20160606' AND [LSRChanged] <= '20160612') OR ([ByretChanged] >= '20160606' AND [ByretChanged] <= '20160612') OR ([LandsretChanged] >= '20160606' AND [LandsretChanged] <= '20160612') OR ([HojesteretChanged] >= '20160606' AND [HojesteretChanged] <= '20160612')) ORDER BY AppelId DESC

Angivelsesfrister den kommende uge

Dato	Angivelse	Periode
15-06-2016	Lønsumsafgift i 2016	Metode 2 (maj 2016)

Indholdsfortegnelse

Artikler og interessante links

Asia-Pacific Tax Bulletin (APTB)

Asia-Pacific Tax Bulletin: 2 - 2016

I denne udgave:

Important International Tax Developments - Foreign Capital Gains Withholding Tax, and Anti-Google, Netflix and Amazon Taxes
The New Asian Tigers: Tax Update on the Mekong Region
Equalization Levy Proposal in Indian Finance Bill 2016: Is It Legitimate Tax Policy or an Attempt of Treaty Dodging?
Importance of Human Involvement for Income Characterization as Fees for Technical Services
Minimum Alternate Tax and the Indian Tax Treaties

DELACOUR

To principielle landsretsdomme om fradragsret for lønudgifter

Østre Landsret har nægtet Arbejdernes Landsbank A/S og Lån & Spar Bank A/S fradrag for lønudgifter afholdt i forbindelse med bankernes opkøb af anden bankvirksomhed

DLA Piper

Nyt fra Energi & Forsyning maj 2016

I denne udgave:

Vand og Spildevand

Spildevandsplanerne efter den nye vandsektorlov
Fastsatte, pålagte eller godkendte mål for vandselskaberne
Tilknyttet virksomhed
Klimatilpasning

Elforsyning

Engrosmodellen

Varmeforsyning

Udnyttelse af overskudsvarme fra industrielle processer
Praksisændringer for el-patronordningen

Praksis

Utrykt dom fra Vestre Landsret vedrørende tilslutningspligt til det offentlige kloaksystem

EY

Nye favorable skatteregler om aktieløn

Med virkning fra 1. juli i år kan selskaber igen aflønne medarbejdere med aktier, warrants, optioner m.v. uden lønbeskatning. I stedet skal der betales en aktieskat på 27 % / 42 %, som dog først skal betales, når medarbejderen til sin tid har solgt aktierne, og dermed står med penge i hånden til at betale skatten.

FSR - danske revisorer

Høring af udkast til styresignal om skærpelse af praksis for fradrag efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1

Det er FSR – danske revisorers opfattelse, at der ikke er tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for den retsopfattelse, som fremgår af styresignalet. FSR mener derfor, at udkastet er i strid med loven, hvorfor ændringen burde ske vedlovændring af kursgevinstlovens § 14, stk. 1.

Det er ifølge FSR kritisabelt, at man forsøger at lukke et hul i skattelovgivningen administrativt gennem ”kreativ fortolkning”. FSR henviser i den forbindelse til såvel det hjemmelsmæssige problem, men også de afledte konsekvenser som en sådan fortolkning vil kunne få i andre situationer. Ifølge FSR skal der derfor en lovændring til.

Endvidere er det FSRs opfattelse, at der med styresignalet og de fem skatterådsafgørelser, som der i styresignalet henvises til, er tale om ændring af regelgrundlaget i strid med lovens ordlyd og lovbemærkningerne, idet der er tale om en fastsat retstilstand ved lov. Af denne grund kan retstilstanden ikke ændres administrativt i strid med lovens ordlyd, påpeger FSR.

Fradragstidspunkt

FSR nærer betænkelighed ved styresignalets udmelding om fradragstidspunktet, som ifølge FSR ikke er i overensstemmelse med det praksisskabte tabsfradragstidspunkt. FSR bemærker, at udmeldingen synes at være ”skøn under regel”, og i strid med den domsstolsskabte praksis og skønsudøvelse, der skal foretages i forbindelse med vurderingen af, hvornår fradrag for tab på fordring kan ske.

Ydermere finder FSR den skærpede praksis i styresignalet for uproportional, bl.a. fordi SKAT nævner, at insolvenserklæringer ikke i sig selv er nok til at påvise et tab, hvilket ifølge FSR civilretligt netop er et udtryk for tab.

FSR - danske revisorer

Høring vedrørende beretning nr. 5 om nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe om sort arbejde under Folketingets Skatteudvalg

FSR - danske revisorer er enige i, at sort arbejde skal begrænses, men påpeger at regulering på området kræver en dybdegående analyse af de administrative byrder. I den forbindelse foreslår FSR, at arbejdsgruppen reflekterer over de ulemper, som eventuelle tiltag vil medføre for virksomhederne og myndighedernes kontrol.

FSR - danske revisorer

Høring af udkast til styresignal om omregning af indkomst og underskud efter selskabsskattelovens § 11 B og skattekontrollovens § 3 C

FSR - danske revisorer hilser det velkommen, at SKAT med styresignalet udmelder en administrativ praksis, som virksomhederne kan henholde sig til. Dog mener FSR, at SKAT med fordel kunne udbygge styresignalet til også at omfatte problemstillingen om kursomregning i henhold til filialer, CFC-beskatning etc.

FSR påpeger, at det bør fremgå tydeligere, hvorvidt princippet om kursomregning er generelt gældende eller udelukkende gælder for selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 11 B. I henhold til princippet for kursomregning bemærker FSR endvidere, at det forekommer noget tvivlsomt, at omregning skal ske til det senere overskudsårs ultimokurs, og påpeger at mere taler for at omregning bør ske til årets gennemsnitskurs. FSR opfordrer derfor til at forslaget derfor genovervejes.

FSR - danske revisorer

Høring af udkast til bekendtgørelse om land for land-rapportering

FSR støtter at Danmark der benyttes internationale standarder ved regulering på området. Dog udtrykker FSR bekymring for de øgede byrder, som pålægges det danske erhvervsliv.

FSR opfordrer dog til, at visse begreber i bekendtgørelsen præciseres yderligere, da disse kan give anledning til forståelsesmæssig tvivl og i nogle tilfælde ikke harmonerer med tilsvarende bestemmelser i BEPS og OECD’s Transfer Pricing Guideline.

Der er derfor afgivet tekniske kommentarer til den digitale indberetning, definitionerne af internationale standarder, koncernselskabsdefinitioner m.m.

Hulgaard Advokater

Skattefradrag for lønudgifter?

I de sidste år har SKAT indført en ny praksis: Løn til de ansatte i erhvervsmæssige virksomheder kan ikke altid trækkes fra.

Plesner

Banker frifindes i principiel skattesag

Der var tale om en praksisændring, da SKAT i 2012 og 2013 nægtede Arbejdernes Landsbank og Lån & Spar Bank fradrag for lønudgifter, der var afholdt i forbindelse med opkøb af anden bankvirksomhed. De to banker blev derfor frifundet af Østre Landsret den 1. juni 2016 i to af Skatteministeriet mod bankerne anlagte sager, hvor landsretten meget klart og utvetydigt afviste SKAT´s forsøg på at gennemføre en praksisskærpelse med tilbagevirkende kraft. Plesner førte sagerne for de to banker.

SEGES

Nyt om sikkerhedsstillelser i virksomhedsordningen

Siden 11. juni 2014 har det været noget af en udfordring at stille sikkerhed for egne og andres lån, når du lader sig beskatte i virksomhedsordningen. Reglerne justeres med virkning fra 1. juli 2016. De ændrede regler beskrives her.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Tonnageskat, overgangssaldo, udligningssaldo, fusion, succession

SKM2016.262.SR

Vedrører: Afskrivningsloven § 8. Fusionsskatteloven § 1 og § 8, stk. 1. Selskabsskatteloven § 1, stk. 1. nr. 1. Tonnageskatteloven § 16

Sagen drejede sig om en skattefri fusion. Skatterådet kunne bekræfte, at en negativ overgangssaldo i et af de fusionerende selskaber (A A/S, B ApS og C ApS), jf. tonnageskatteloven, kunne modsvares af en positiv overgangs- eller udligningssaldo fra et af de øvrige selskaber, hvormed selskabet fusionerede.

Bindende svar: Skattefritagelse for havn

SKM2016.258.SR

Vedrører: Selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4

Skatterådet fandt, at B Havn A/S' udlejning til et kraftvarmeværk måtte anses for havneaktivitet i relation til selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, da aktiviteten forudsattes at være omfattet af havneloven. Skatterådet fandt dog ikke, at B Havn A/S opfyldt betingelsen om, at havnen skulle være åben for offentlig trafik, da en lokalplan foreskrev, at hensigten med området omkring kraftvarmeværket skulle være havneaktivitet, der relaterede sig til kraftværksdrift. Hvis havnen overdrog sine aktiviteter til A Havn A/S ved enten et skattepligtigt salg eller ved en fusion, var det Skatterådets opfatteles, at størstedelen af havnen ville være åben for offentlig trafik, fordi den del af det samlede havneområde, hvor den offentlige trafik var begrænset af lokalplanen, ville blive lagt ind i det store havneområde i A Havn A/S. Skatterådet lagde ved vurderingen heraf vægt på, at begrænsningen af adgangen til havnen fulgte af almindelig offentligretlig regulering. A Havn A/S ville derfor ikke miste sin skattefritagelse. Besvarelsen af et tredje spørgsmål bortfaldt.

Bindende svar: Trust - transparent - udlån

SKM2016.257.SR

Vedrører: Fondsbeskatningsloven § 3 A, stk. 2. Ligningsloven § 16 K

Skatterådet besvarer spørgsmål 1 benægtende således, at The A Foundation ikke anses for et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret.

Ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder stifteren og protektorernes relationer, finder Skatterådet ikke, at formuen kan anses for definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære, da protektorerne ikke er uafhængige af stifteren. Betingelsen, om at der skal være tilvejebragt en ny uafhængig ejerrådighed af trustens formue, anses ikke for opfyldt.

Spørgsmål 2, om lånet vil blive anset for indskud omfattet af fondsbeskatningslovens § 3 A, stk. 2, og ligningslovens § 16 K, bortfalder, allerede fordi det i spørgsmål 1 er fastslået, at The A Foundation skattemæssigt anses for at være transparent. Dermed finder ligningslovens § 16 K ikke anvendelse.

Bindende svar: Private skadesforsikringer - præmiefritagelse - ufrivillig arbejdsløshed

SKM2016.256.SR

Vedrører: Forsikringsaftaleloven 2. Statsskatteloven § 4 og § 5. Pensionsbeskatningsloven § 49, § 54, § 55 og § 56

Skatterådet kan bekræfte, at en præmiefritagelse som følge af ufrivillig arbejdsløshed, maksimalt svarende til den årlige præmie på skadesforsikringsproduktet, fx indboforsikring, vil være skattefri for spørgers privatkunder. Præmiefritagelsen kan enten ske som tilbagebetaling af præmien eller ved fritagelse for kommende præmieindbetaling. Forsikringsordningerne (c, d og e) er enten en integreret og obligatorisk del af skadesforsikringen eller en selvstændig gruppeforsikring afholdt af enten spørger eller kunden.

Skatterådet kan endvidere bekræfte, at skadesforsikringskunden ikke opnår fradragsret for den del af den samlede præmie for skadesforsikringen - uanset ordningstype -, der vedrører præmiefritagelsen ved ufrivillig arbejdsløshed.

Skatterådet kan endelig bekræfte, at skadesforsikringskunden ikke er skattepligtig af den præmie, som spørger finansierer for kunden under ordningstypen benævnt "d".

Dom: Ejendomsavance - reel beboelse - stuehus - virksomhedsordningen

SKM2016.261.VLR

Vedrører: Ejendomsavancebeskatningslovens § 9

Hovedspørgsmålet var, om den del af fortjenesten ved afståelse af en landbrugsejendom i 2008, som kunne henføres til et nyopført stuehus, var skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9.

Appellanten havde beboet ejendommen siden 2001, først i et gammelt stuehus, som blev revet ned og i 2008 erstattet af et nyt stuehus, og under opføresen af det nye stuehus i en lejlighed i en tidligere driftsbygning. Da det nye stuehus var opført i 2008, flyttede appellanten efter sin forklaring ind i huset i nogle måneder, før ejendommen blev solgt.

Appellanten gjorde med henvisning til ordlyden af § 9, stk. 1, 2. pkt., gældende, at han opfyldte betingelsen om, at "ejendommen" havde tjent til bolig, idet han - ubestridt - havde beboet det gamle stuehus, der var erstattet af et nyt stuehus med samme placering på grunden som det gamle, og da han havde boet i lejligheden.

Landsretten tiltrådte, at det efter formålet med og sammenhængen mellem ejendomsavancebeskatningslovens § 8 og § 9 og efter forarbejderne til § 9 om, at "stuehuset (...) skal have tjent som bolig", er et krav for skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9, at det nye stuehus reelt har tjent til bolig, og at det således ikke er tilstrækkeligt for skattefrihed, at grundejeren har beboet et tidligere stuehus eller en anden bolig på ejendommen.

Landsretten tiltrådte desuden, at appellanten ikke havde godtgjort, at det nye stuehus reelt havde tjent til bolig for ham.

Endelig tiltrådte landsretten, at appellanten ikke havde godtgjort, at betingelserne for at bruge virksomhedsordningen var opfyldt.

Byrettens dom blev derfor stadfæstet ( SKM2015.478.BR) .

Dom: Tilslutningsafgift - forbedringer - fradrag - ugyldighed

SKM2016.260.ØLR

Vedrører: Vurderingslovens § 17 (dagældende)

Indstævnte, boligforeningen, havde betalt en tilslutningsafgift på kr. 376.135,-.

For Landsskatteretten opgjorde boligforeningen den fradragsberettigede del af tilslutningsafgiften til 255.771 kr. Landsskatteretten fandt det ikke fuldstændigt dokumenteret, hvorledes tilslutningsbidraget var sammensat og indrømmede efter en konkret vurdering et fradrag på kr. 130.000,-.

Byretten fandt, at Landsskatterettens begrundelse var mangelfuld, og at manglen var væsentlig. Byretten ophævede herefter Landsskatterettens kendelse og hjemviste sagen til fornyet behandling ved Landsskatteretten.

Ministeriet ankede dommen og gjorde bl.a. gældende, at der efter en konkret væsentlighedsvurdering ikke forelå ugyldighed, idet udgiften til anlæg af de ledninger, som kunne berettige til fradrag, var mindre end det indrømmede fradrag.

Landsretten fandt, at Landsskatterettens kendelse var mangelfuldt begrundet, men at manglen efter en konkret væsentlighedsvurdering ikke kunne føre til ugyldighed. Landsretten henviste til de ledningskort og beregninger, der var tilvejebragt og anførte, at det fremgår af kortene, at langt den overvejende del af ledningsnettet nøje følger de opførte bygninger, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte det af Landsskatteretten udøvede skøn.

Dom: Køb af ejendom - skattepligtig gave - grov uagtsomhed

SKM2016.252.BR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Statsskatteloven § 4 c

Retten fandt, at skatteyderen ikke havde bevist sin påstand om, at han havde finansieret købet af en fast ejendom i USA for kr. 4.750.000,- med lån og anså ejendommen erhvervet med udeholdt indkomst.

Da det var mindst groft uagtsomt, at skatteyderen ikke havde selvangivet beløbet, var betingelsen for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, opfyldt.

Skatteministeriet blev derfor frifundet for hans påstand om, at indkomsten skulle nedsættes med det omhandlede beløb.

Dom: Kurstab - fordeling af fordring - vederlag i næring

SKM2016.251.ØLR

Vedrører: Kursgevinstloven § 17. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a

En skatteyder havde overdraget en virksomhed til et af ham ejet aktieselskab. Skattemyndighederne forhøjede efterfølgende værdien af den overdragne goodwill. Som følge af et aftalt skatteforbehold blev købesummen tilsvarende forhøjet, hvorved skatteyderen fik en fordring på selskabet. Ved selskabets senere konkurs led skatteyderen et tab på denne fordring og påstod nu fradrag efter kursgevinstlovens § 17, idet han gjorde gældende, at en del af fordringen og dermed tabet kunne henføres til den overdragne virksomheds varelager, og at denne del var erhvervet som vederlag i næring.

Landsretten fandt ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at nogen del af tabet kunne henføres til varelageret. Landsretten lagde herved navnlig vægt på, at der ikke var fremlagt skriftlig dokumentation, der dokumenterede og sandsynliggjorde, at fordringen efter parternes aftale skulle opsplittes på blandt andet varelageret.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindelse af Skatteministeriet.