|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Fortegnelser
Tidligere år
Support og hjælp
SkatteMail 2017, uge 14
Kære Læser
Denne uges SkatteMail er meget omfattende med en masse artikler om aktuelle emner fra Danmark og udlandet. Desuden er der forholdsvist mange domme og afgørelser i denne uge.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Indhold
Artikler og interessante links
Bestyrelsesmedlemmer 2016
Hovedaktionærer skal betale skat af renter, de måske aldrig får
Staten vil tilbagebetale ejendomsskat med hele 13,3 mia. kr.
Store bøder for manglende transfer pricing dokumentation
Domstolene er ubøjelige, når det gælder glemte skattefradrag
Når gæld til SKAT og andre kreditorer presser virksomheden
Anti-Abuse Measures in the Area of Direct Taxation: Towards Converging Standards under Treaty Freedoms and EU Directives?
International Income Allocation under EU Tax Law: Tinker, Tailor, Soldier, Sailor
The Recovery of the Illegal Fiscal State Aids: Tax Less to Tax More
Høring om forslag til ændring af Rådets direktiv (EU) 2016/1164 for så vidt angår hybride mismatch med tredjelande
Høring om EU-kommissionens direktivforslag til en fælles selskabsskattegrundlag og et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCTB og CCCTB)
Høring om direktiv om mekanismer til bilæggelse af tvister om dobbeltbeskatning i Den Europæiske Union
Høring om ny bekendtgørelse om indkomstbeskatning
Høring vedr. bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven
Høring om udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning i udlandet
Høring af lov om kommunal ejendomsskat og kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
Høring om udkast til bekendtgørelse om overførsel af FFF sagerne fra Landsskatteretten til vurderingsankenævnene samt om ændring af bekendtgørelse om forretningsordenen for ankenævn
Høring om godkendelse af almenvelgørende almennyttige foreninger og religiøse samfund efter ligningsloven
Høring om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme, lov om kommunal ejendomsskat og lov om finansiel virksomhed
Høring om Forslag til lov om ændring af personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter
The EU Free Movement of Capital and Third Countries: Recent Developments
The International Tax Regime in the Twenty-First Century: The Emergence of a Third Stage
BEPS Action 15: Release of Multilateral Instrument
Beneficial Ownership and Derivatives: Has the Swiss Federal Supreme Court Decision in the SMI Futures Case Put an End to 'Cash-Futures Arbitrage'?
The Extraterritorial Reach of the German Progression Clause in Income Tax Law in the Light of International Law
A Multidimensional Analysis of the Concept of 'Place of Effective Management' in India: A Panacea to the Double Taxation Conundrum?
Er alle medejere af en virksomhed altid selvstændigt erhvervsdrivende?
Building tax systems to foster better skills (Blog)
Arbejdsgiverbetalte skærmbriller kan være skattefrie
Personalesommerhus og beskatning
Lavere afgift ved generationsskifte
Nu bliver det måske billigere at overtage en familievirksomhed
Flypendleres befordringsfradrag
Skattemæssige konsekvenser ved deltagelse i vådområdeprojekter
Bindende svar
Afvisning - usikkerhed om faktiske oplysninger
Gratiale til medarbejdere i koncern, i anledning af moderselskabets jubilæum
Bådudlejning - hobby - privatanvendelse
Afgørelser
Ekstraordinær genoptagelse vedrørende ejendomsvurdering
Fritagelse for betaling af gebyr samt renter opstået som følge af en fejlagtig udbetaling af udbytteskat
Skattepligt i dødsbo omfattende en udlejningsejendom
Domme
Rentebegrænsning - valutaterminsforretning - bevisbyrde - lovgivning med (begunstigende) tilbagevirkende kraft
Skønsmæssigt fastsat - vederlag for udført arbejde
Tilbagebetaling - uberettiget udbetalt overskydende skat - dokumentation for ansættelses- og lønforhold
Kursgevinst - værdiansættelse - eftergivelse af renter og procenttillæg
Ikke grundlag for ordinær og ekstraordinær genoptagelse - særlige omstændigheder
Overdragelse af ejendom fra hovedaktionær til selskab - interesseforbundne parter - maskeret udbytte - bagatelgrænse
Ekstraordinær genoptagelse - særlige omstændigheder - fikseret lejeindtægt
Fradrag for forbedringer - grundværdi - tilslutningsafgift
Ikke grundlag for ordinær eller ekstraordinær - genoptagelse af skatteansættelserne - beskatning - grænsegænger
Værdiansættelse af ejendom - aftalt købesum ikke åbenbart forkert
Grundforbedring - ændring af påstande - retlig interesse - sagsomkostninger
Genoptagelse - skatteforvaltningslovens § 35 g - afvisning af påstande
Ikke sagkyndige dommere - forretningsmæssig drift - fagkundskab
Hovedaktionærbegrebet - indirekte ejerskab - bestemmende indflydelse - kursgevinst
Ekstraordinær genoptagelse - særlige omstændigheder - psykisk sygdom
Hovedaktionærs mellemregning - aktionær lån - løn - nulstilling af A-skat og AM-bidrag
Skattefri virksomhedsomdannelse - betingelse - overdragelse af alle aktiver og passiver
Kommanditist - tvangsindløsning - opgørelse af pris
Straf - moms- og skattesvig - skrot - delvist betinget frihedsstraf
Ikke offentliggjorte afgørelser
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
2 nye sager
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20170403' AND [SkatteraadChanged] <= '20170409') OR ([LSRChanged] >= '20170403' AND [LSRChanged] <= '20170409') OR ([ByretChanged] >= '20170403' AND [ByretChanged] <= '20170409') OR ([LandsretChanged] >= '20170403' AND [LandsretChanged] <= '20170409') OR ([HojesteretChanged] >= '20170403' AND [HojesteretChanged] <= '20170409')) ORDER BY AppelId DESC
Angivelsesfrister den kommende uge
| Dato | Angivelse | Periode |
| 10-04-2017 | A-skat mv. for små og mellemstore virksomheder i 2016 | Marts 2017 |
| 10-04-2017 | A-skat og AM-bidrag i 2017 | Marts 2017 |
Artikler og interessante links
BDOHåndbogen er tænkt som et opslagsværk, hvor det er muligtlet og hurtigt at slå den skatte- og momsmæssige behandlingaf de mest almindelige bestyrelseshonorarer op. |
BDOHovedaktionærer skal betale skat af renter, de måske aldrig får Hovedaktionær kan ikke få fradrag for tab på tilgodehavende renter |
BDOStaten vil tilbagebetale ejendomsskat med hele 13,3 mia. kr. Mange husejere uden for de større byer kan se frem til tilbagebetaling af grundskyld og/eller ejendomsværdiskat. |
BDOStore bøder for manglende transfer pricing dokumentation Virksomheder idømmes store bøder, hvis de ikke med kort varsel er i stand til at fremlægge fyldestgørende dokumentation for deres interne afregningspriser. |
BDODomstolene er ubøjelige, når det gælder glemte skattefradrag Højesteret har fastslået meget klart, at du selv bærer ansvaret for en korrekt skatteansættelse. |
DELACOURNår gæld til SKAT og andre kreditorer presser virksomheden Som de fleste ved, har SKAT i længere tid været bagud med inddrivelsen af statens tilgodehavender. SKAT er dog tydeligvis ved at rette op på dette og har taget forskellige initiativer for at effektivisere inddrivelsen. |
DLA PiperEr alle medejere af en virksomhed altid selvstændigt erhvervsdrivende? Skatteministeren arbejder for tiden på et lovforslag til ændring af ligningsloven. |
EC Tax ReviewIn recent years the Court of Justice of the European Union (CJEU) has developed a doctrine concerning the abuse of law in the area of direct taxation, providing Member States with a (rough) framework of criteria they have to take into account when applying domestic anti-abuse measures. |
EC Tax ReviewInternational Income Allocation under EU Tax Law: Tinker, Tailor, Soldier, Sailor The current European approach to tackle tax avoidance by multinational firms focuses too much on treating the symptoms instead of the causes of Base Erosion and Profit Shifting. Under the current rules, business profits should ultimately be taxed once somewhere. But in which country, that doesn’t always really seem to matter. |
EC Tax ReviewThe Recovery of the Illegal Fiscal State Aids: Tax Less to Tax More The Apple case has recently shown the tax community and the public opinion that Member States may be forced to recover illegal fiscal State aids. Subject to various and sometimes complicated legal regimes, these illegal fiscal State aids designate the tax advantages that have been granted to taxpayers without being notified to the Commission, the tax advantages that have been notified to the Commission but implemented before its authorization, and the tax advantages that have been maintained after a review that conducted the Commission to decide that they are no longer compatible with the internal market. |
FSR - danske revisorerFSR har for nærværende ingen bemærkninger til forslaget. |
FSR - danske revisorerVedrørende bemærkninger til CCBT er det FSR’s opfattelse, at selve udformningen af forslaget på mange områder har karakter af ”rammelovgivning”, som kun vanskeligt lader sig gennemføre som ensartet lovgivning i 28 lande. Dette vil anledning til en række bekymringer vedrørende de retssikkerhedsmæssige aspekter heri, herunder hvorledes EU domstolen i praksis skal kunne løfte denne – formentlig betydelige – opgave. Der er endvidere angivet tekniske bemærkninger til artiklerne 7, 8, 9, 11, 13, 33, 42, 53, 70 Vedrørende bemærkninger til CCCTB gør det samme sig gældende som i CCBT og ”rammelovgivningen”. Der er angivet tekniske bemærkninger til artiklerne 7, 9, 51, 56 I relation til ligning og kontrol vil direktivet i praksis stille meget betydelige krav til koordinering og samarbejde mellem skattemyndighederne i medlemslandene, idet ligningen af en koncern vil skulle varetages af skattemyndighederne i den medlemsstat, hvori moderselskabet er hjemmehørende. |
FSR - danske revisorerFSR har bemærket, at direktivets anvendelsesområde ikke fremgår tilstrækkeligt klart, såfremt direktivet vedtages i sin nuværende form. Det følger bl.a. ikke klart heraf, om faste driftssteder, som er beliggende uden for EU, men som tilhører et hovedkontor beliggende i en medlemsstat, er omfattet af direktivet. Det fremgår endvidere ikke klart, om direktivet finder anvendelse, såfremt en virksomhed alene har opnået delvis lempelse eller fritagelse fra betaling af skat. Vedrørende formalitetskrav til indgivelse af en klage bemærkes det, at det ikke fremstår klart, præcist hvornår fristen regnes fra, dvs. hvilken meddelelse der er den første, som resulterer i dobbeltbeskatning. Endvidere bør det specificeres yderligere, om treårsfristen kan suspenderes. Vedrørende nedsættelse af et ”rådgivende udvalg” bemærkes det, at det bør specificeres, om ”only one” i denne sammenhæng betyder, at det rådgivende udvalg kan nedsættes, såfremt mindst én myndighed afviser klagen, eller om det skal forstås således, at hvis klagen afvises af myndighederne i begge medlemsstater, kan det rådgivende udvalg ikke nedsættes. Vedrørende tavshedspligt bemærkes det, at det bør specificeres, hvilke konkrete krav der er til tavshedspligten, ligesom det bør specificeres, hvilke sanktioner medlemmerne kan pålægges, såfremt de ikke overholder tavshedspligten, samt i hvilke tilfælde tavshedspligten ikke anses for overholdt. Vedrørende offentliggørelse foreslår FSR, at Skatteministeriet arbejder for, at virksomhedens navn og andre oplysninger, hvormed man kan identificere den ikke bliver offentliggjort. Vedrørende virkningstidspunkt fremgår det ikke tydeligt af direktivforslagets art. 22, om direktivet – såfremt det vedtages – kan have virkning for indkomstår, der ligger forud for ikrafttrædelsestidspunktet. . |
FSR - danske revisorerHøring om ny bekendtgørelse om indkomstbeskatning FSR – danske revisorer havde kun en mindre kommentar vedrørende formuleringen i udkastets § 1, nr. 3 ”samt den 1. februar… ”, bør omformuleres til ”samt senest den 1. februar… ” |
FSR - danske revisorerFSR har for nærværende ikke kommentarer hertil. |
FSR - danske revisorerFSR har for nærværende ingen bemærkninger til forslaget. |
FSR - danske revisorerHøring af lov om kommunal ejendomsskat og kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner FSR har for nærværende ingen bemærkninger til forslaget. |
FSR - danske revisorerFSR har for nærværende ingen bemærkninger til forslaget. |
FSR - danske revisorerFSR foreslår en omformulering, så § 1, 1. pkt. kun bør referere til religiøse samfund mv. Efter FSR’s opfattelse kan man ikke anses for at have almenvelgørende eller almennyttige formål, hvis man har de nævnte formål eller adfærd ift. underminering af demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. |
FSR - danske revisorerFSR – danske revisorer har til § 1, nr. 10 anmodet Skatteministeriet om at uddybe, hvem der træffer afgørelse om en servitut har betydning for ejendomsvurderingen. FSR har endvidere anmodet om, at det uddybes i bemærkningerne og lovtekst hvad retsvirkningen er af, at en servitut ikke er indberettet. FSR har til § 1, nr. 12 bemærket, at det bør præciseres, at brugen af data indskrænkes dertil og til de formål, som oplysningerne oprindeligt er indsamlet til, dvs. data kan ikke indgå direkte ved vurderingen af den pågældende ejendom. I resumeet er kun medtaget nogle af bemærkningerne. |
FSR - danske revisorerFSR har for nærværende ingen bemærkninger til forslaget. |
IntertaxThe EU Free Movement of Capital and Third Countries: Recent Developments This article discusses the recent developments on the EU free movement of capital and third countries. It critically reviews the CJEU jurisprudence on the overlapping between the freedom of establishment and free movement of capital, namely in the case of dividends and direct investment where the taxpayer exercises definite influence over the company paying the dividends. |
IntertaxThe International Tax Regime in the Twenty-First Century: The Emergence of a Third Stage This article presents a new approach to the study of the international tax regime (ITR) since its creation in the 1920s by the League of Nations. It benefits from two leading frameworks which provide the normative structure explaining the existence and dynamic of the ITR. This article assumes that the ITR is built on three building blocks: the single tax principle, the benefit principle and market leaders for quasi-legal rules. |
IntertaxBEPS Action 15: Release of Multilateral Instrument The release of the Multilateral Instrument constitutes an important step towards the most significant re-write of international tax rules in a `century. It is the multilateral convention enabling the simultaneous amendment of more than 3,000 existing bilateral conventions for the avoidance of double taxation. It aims at eliminating loopholes and mismatches among them, which are susceptible to allow aggressive tax planning. |
IntertaxThe Swiss Federal Supreme Court recently decided a second case dealing with the question of beneficial ownership of dividends. The dividends were economically passed on to third parties in transactions involving cross-border derivatives. In the SMI Futures Case, the court denied a Danish bank a refund of dividend withholding taxes under Article 10 of the Switzerland/Denmark Double Taxation Convention (1973) as it did not regard the Danish bank as the beneficial owner of the dividends. |
IntertaxIn this article, the authors examine the legal limits set by international law for an extraterritorial application of national laws. Since the German progression clause has an extraterritorial reach, these limits are applied to this provision in order to determine whether the German progression clause is in line with international law. |
IntertaxToday, at a time when unprecedented structural and reformative changes are taking place in the Indian Taxation paradigm, the recent amendment in section 6(3)(ii) of the Income Tax Act, 1961 through Finance Act, 2015 acquires critical importance. Section 6(3)(ii) determines ‘residence’ of a company i.e. if the company is found to be resident in India, Income Tax would be levied upon its worldwide income. |
OECDBuilding tax systems to foster better skills (Blog) In many OECD countries, student debt is rising, and in many others, public debts are persistently high. How can policy makers decide on the right financing mix for students and governments? This is where taxes have an important role to play. In a nutshell, delivering educational services will depend on taxes, and good tax income will depend on good educational services. |
PwCArbejdsgiverbetalte skærmbriller kan være skattefrie Personalegode contra arbejdsredskab. |
RedmarkPersonalesommerhus og beskatning Skal en hovedanpartshaver rådighedsbeskattes af et personalesommerhus? |
RedmarkLavere afgift ved generationsskifte Lovforslag lemper bo- og gaveafgifter |
Ret&Råd AdvokaterNu bliver det måske billigere at overtage en familievirksomhed Folketinget vurderer, at der er ca. 23.000 familieejede virksomheder, der skal igennem et generationsskifte indenfor de næste 10 år. |
Revisorgruppen DanmarkFlypendleres befordringsfradrag Nyt lovforslag åbner for nye muligheder |
SEGESSkattemæssige konsekvenser ved deltagelse i vådområdeprojekter Lodsejere, der deltager i et vådområdeprojekt, bør altid søge rådgivning vedrørende de skattemæssige konsekvenser af deltagelsen. DLBR-virksomhedernes skatteeksperter står naturligvis klar, når der ønskes en sådan rådgivning. |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenBindende svar: Afvisning - usikkerhed om faktiske oplysninger
SKM2017.261.SR
Vedrører: Skatteforvaltningsloven
Spørger har i anmodningen forudsat, at Spørger kan erhverve medarbejderoptioner til køb af børsnoterede aktier i Virksomheden fra en medarbejder i Virksomheden.
Efter en nærmere gennemgang af de fremlagte planer for optionsprogrammet i Virksomheden finder Skatterådet, at der imidlertid er en række forhold, der peger på, at det er overvejende usandsynligt, at optionerne kan overdrages til tredjemand.
Skatterådet afviser at svare på de stillede spørgsmål, idet de ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, og spørgsmålet må anses at være af teoretisk karakter.
Bindende svar: Gratiale til medarbejdere i koncern, i anledning af moderselskabets jubilæum
SKM2017.251.SRVedrører: Ligningsloven § 7 U
Skatterådet kan bekræfte at tildeling af aktier som jubilæumsgratiale skattemæssigt anses for og behandles på samme måde som kontanter.
Skatterådet kan derimod ikke bekræfte, at tildeling af jubilæumsgratiale, der ydes af det ultimative moderselskab, der har jubilæum, kan ske skattefrit efter ligningslovens § 7 U. Medarbejderne i datterselskaberne er ikke formelt ansat i moderselskabet, hvorfor der ikke er tale om konkret ansættelse i jubilæumsselskabet. Herefter kan koncernen ikke anses for at være "én virksomhed". Det er Skatterådets opfattelse, at jubilæumsselskabet ikke længere driver den oprindelige virksomhed, der lægges til grund ved jubilæet. Denne del blev solgt af moderselskabet til et af datterselskaberne i 20xx. Moderselskabet driver dermed ikke længere den oprindelige virksomhed efter tidspunktet for frasalget i 20xx.
Tildeling af aktier vil heller ikke kunne ske fra de selskaber, hvor medarbejderne formelt er ansat, med samme begrundelse. Hjemmel
Skatteforvaltningsloven § 21
Bindende svar: Bådudlejning - hobby - privatanvendelse
SKM2017.250.SRVedrører: Statsskatteloven § 4
Skatterådet kunne ikke fuldt ud bekræfte, at en påtænkt virksomhed med bådudlejning gennem partnerselskaber kunne betegnes som hobbyvirksomhed. I det omfang, bådene blev anvendt privat af ejerne, ville der være tale om en rent privat aktivitet.
Afgørelse: Ekstraordinær genoptagelse vedrørende ejendomsvurdering
SKM2017.274.LSRVedrører: Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, stk. 3 og stk. 5 samt § 35 a, stk. 2. Vurderingslovens § 1
Da en ændring i benyttelseskode, ejendomsværdi, grundværdi samt de omberegnede grund- og ejendomsværdier fremgik af vurderingsmeddelelsen for 2005, der var sendt til klager primo 2006, fandtes en anmodning om genoptagelse, der var indsendt den 1. april 2014, ikke at opfylde 6 måneders kravet i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5, hvorfor der allerede af denne grund ikke at kunne ske genoptagelse.
Afgørelse: Fritagelse for betaling af gebyr samt renter opstået som følge af en fejlagtig udbetaling af udbytteskat
SKM2017.272.LSRVedrører: Opkrævningslovens § 6, § 7, stk. 1, jf. stk. 2, § 8, stk. 1, nr. 2 og 4, § 16 c, stk. 1. Inddrivelseslovens § 13, stk. 6
SKAT havde med urette returneret et rettidigt indbetalt beløb i udbytteskat. Beløbet var senere på ny indbetalt af klager. Landsskatteretten fandt, at betingelserne for eftergivelse af påløbne morarenter og gebyr var opfyldt jf. inddrivelseslovens § 13. stk. 6, idet det passerede alene skyldtes SKATs forhold. Landsskatteretten lagde til grund, at klager ikke havde opnået nogen forrentning af beløbet i perioden, indtil at det blev indbetalt på ny. Landsskatteretten fandt, at forholdet var at sidestille med forholdene i SKM2012.647.BR .
Afgørelse: Skattepligt i dødsbo omfattende en udlejningsejendom
SKM2017.271.LSRVedrører: Dødsboskattelovens § 6, stk. 1 og stk. 5. Personskattelovens § 20. Ejendomsavancebeskatningslovens § 8
Landsskatteretten fandt, at en a conto udlagt ejendom ved vurderingen af spørgsmålet om et dødsbos skattepligt skulle medregnes ud fra et bruttoprincip. Boet blev herefter anset for skattepligtigt.
Dom: Rentebegrænsning - valutaterminsforretning - bevisbyrde - lovgivning med (begunstigende) tilbagevirkende kraft
SKM2017.270.BRVedrører: Selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 3
SKAT havde fundet, at to koncernforbundne selskaber efter selskabsskattelovens § 11 B skulle rentefradragsbegrænses for et tab på ca. 280 mio. kr. i indkomståret 2008 oppebåret på valutaterminsforretninger. Selskaberne var ikke enige heri og mente, at valutaterminsforretningerne var indgået med henblik på sikring af selskabernes driftsindtægter, hvorfor der i medfør af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 3, var fuldt ret til tabsfradrag.
Byretten, der var beklædt med 3 dommere, fastslog, at selskaberne bar bevisbyrden for at være berettiget til fuldt tabsfradrag efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 3, og dermed for, at valutaterminsforretningerne var indgået med henblik på at sikre selskabernes driftsindtægter.
Byretten fandt videre, at det forhold, at rentefradragsbegrænsningsreglen i selskabsskattelovens § 11 B stk. 4, nr. 3 ved lov nr. 254 af 30. marts 2011 blev ændret således, at der kunne opnå fuldt fradrag for tab på valutaterminskontrakter, der tjener til sikring af driftsindtægter, med tilbagevirkende kraft til indkomståret 2008, hvis skatteyderen ønskede dette, ikke hjemlede en lempeligere bevisbyrde for de to selskaber.
Byretten fandt, at hvis tab på valutaterminskontrakter skulle være undtaget fra rentefradragsbegrænsningen, måtte dette forudsætte, at der i hvert fald overordnet set var en beviselig klar tids- og valutamæssig sammenhæng mellem disse og konkrete/konkretiserede driftsindtægter/udgifter, der er forbundet med en valutarisiko, som virksomheden søger afdækket.
Retten fandt ikke, at denne bevisbyrde var løftet, bl.a. under henvisning til at der i alt det væsentlige lå mere generelle og abstrakte forhold eller overvejelser bag indgåelsen af valutaterminskontrakterne, herunder nogle tids- og forretningsmæssigt uklare eller usikre planer om ekspansion og/eller produktion i to lande, til valutaterminskontrakternes størrelse i forhold til driftsindtægternes og driftsudgifternes størrelse, og til tabets størrelse i forhold til selskabernes omsætning i fremmed valuta.
Dom: Skønsmæssigt fastsat - vederlag for udført arbejde
SKM2017.260.BRVedrører: Statsskattelovens § 4
Sagsøgeren havde bistået danske landmænd med opkøb af jordlodder i Rumænien, både som selvstændig aftalepart i en formidlingsaftale og via sit rumænske selskab, som ligeledes var aftalepart i formidlingsaftalen. Den samlede købesum på et større millionbeløb var indbetalt til sagsøgerens private bankkonto, hvorefter beløbene efter sagsøgerens forklaring var blevet anvendt til opkøb af jordlodderne.
Retten fandt, at skattemyndighederne havde været berettiget til at lægge til grund, at en skønsmæssig fastsat del af de modtagne beløb udgjorde vederlag til sagsøgeren for det udførte arbejde. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at skattemyndighedernes skøn over det fastsatte vederlag var åbenbart urimeligt eller hvilede på et forkert grundlag. Retten henviste i den forbindelse bl.a. til, at skattemyndighederne ved skønsudøvelsen havde taget udgangspunkt i sagsøgerens egne beløbsmæssige opgørelser over anskaffelsessummer og afståelsessummer.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Tilbagebetaling - uberettiget udbetalt overskydende skat - dokumentation for ansættelses- og lønforhold
SKM2017.257.BRVedrører: Statsskattelovens § 4. Skattekontrollovens § 1
Sagen omhandlede, hvorvidt det var med rette, at SKAT krævede udbetalt overskydende skat på i alt kr. 58.032, for indkomståret 2011 tilbage fra sagsøgeren som konsekvens af, at sagsøgerens skattepligtige lønindkomst, A-skat og AM-bidrag for indkomståret blev nedsat til kr. 0,-.
Nedsættelsen skete som konsekvens af, at sagsøgeren ikke kunne dokumentere, at hun havde været ansat i og modtaget den selvangivne løn fra en nu konkursramt virksomhed. SKAT havde ved en arbejdsgiverkontrol og efterfølgende konkursbehandling af virksomheden erfaret, at virksomheden i et stort omfang havde indberettet fiktive lønudbetalinger og indeholdte A-skatter og AM-bidrag, som aldrig var hverken indeholdt eller afregnet til SKAT. Der var således hverken tale om reelle ansættelsesforhold eller lønudbetalinger.
Retten bemærkede, at den ansættelseskontrakt og de lønsedler, som sagsøgeren havde fremlagt under sagen, ikke dokumenterede, at sagsøgeren havde været ansat eller modtaget løn fra virksomheden. Sagsøgeren havde ikke fremlagt dokumentation for modtagelse af lønindkomsten i form af bankkontoudtog eller lignende.
Retten bemærkede også, at det var ubestridt under sagen, at virksomheden ikke havde indeholdt og afregnet A-skatter og AM-bidrag.
Herefter, og efter sagsøgerens forklaring om, at hun som betaling for sit arbejde fra virksomheden alene fik uregelmæssigt udbetalte kontante beløb, lagde retten til grund, at arbejdet, som sagsøgeren havde udført, var sort arbejde.
På den baggrund fandt retten det ikke godtgjort, at sagsøgeren havde skattepligtig indkomst fra virksomheden i 2011. Det var derfor berettiget at SKAT nedsatte den skattepligtige lønindkomst til kr. 0, med den virkning, at sagsøgeren skulle tilbagebetale den overskydende skat, som var udbetalt.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Dom: Kursgevinst - værdiansættelse - eftergivelse af renter og procenttillæg
SKM2017.256.BRVedrører: Kursgevinstlovens § 29, stk. 1, § 30. stk. 3 og stk. 4. Gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6
Skatteyderen havde erhvervet en aktieoption fra ejeren af 49 % af aktierne i et aktieselskab. Samtidig med at ejeren af aktierne solgte sine aktier til tredjemand (ejeren af de resterende 51 % af aktierne), udnyttede skatteyderen optionen og også disse aktier blev erhvervet af den samme tredjemand.
Efter en samlet vurdering af de indgående aftaler fandt retten, at det ikke var godtgjort, at skatteyderen skulle erhverve aktierne med henblik på reelt at udøve en ejers rådighed. Retten lagde derudover vægt på, at købesummen for aktierne blev betalt til ejeren af de 49 % af aktierne, der i henhold til særskilt aftale med skatteyderen skulle afregne en del af købesummen til ham. Skatteyderen skulle ikke fremskaffe midler til at finansiere udnyttelsen af optionen, idet den aftalte exercisepris blev fradraget i salgssum men for aktierne, som herefter blev nettoafregnet til ham. Der var dermed sket "differenceafregning". På denne baggrund fandt retten, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at betingelserne for beskatning efter kursgevinstlovens § 29, stk. 1, var opfyldt, hvorved retten bemærkede, at det ikke var godtgjort, at aftalen kun kunne opfyldes ved levering, jf. kursgevinstlovens § 30, stk. 3. Retten fandt endvidere, at der var tale om indgåelse af modgående kontrakter, jf. kursgevinstlovens § 30, stk. 4.
Eftersom skatteyderen ikke havde selvangivet gevinsten på optionen (lagerbeskatning) havde SKAT været berettiget til at fastsætte gevinsten skønsmæssigt. Skatteyderen påberåbte sig bl.a. TSS-cirkulære 2000-09 og 2000-10, men retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte det af SKAT udøvede skøn.
Skatteankestyrelsen havde ikke fundet grundlag for at meddele eftergivelse af gæld, herunder renter m.v., jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6. Retten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at det af Skatteankestyrelsen udøvede skøn var behæftet med en retlig mangel af væsentlig karakter.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Ikke grundlag for ordinær og ekstraordinær genoptagelse - særlige omstændigheder
SKM2017.265.BRVedrører: Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og § 27, stk.1, nr. 8
Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren havde ret til ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2010-2011, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, samt ret til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2002-2004 som følge af særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde fremlagt oplysninger, der gav anledning til ændring eller revurdering af skatteansættelserne for indkomstårene 2010-2011. På den baggrund fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at skatteansættelserne var materielt forkerte, og at betingelserne for ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2010-2011 i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, derfor ikke var opfyldt.
Retten fandt endvidere, at sagsøgeren ikke var berettiget til ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2002-2004, idet retten ikke fandt det godtgjort, at sagsøgerens psykiske forhold havde bevirket, at sagsøgeren havde været forhindret i at anmode om genoptagelse af skatteansættelserne for 2002-2004. Der forelå dermed ikke sådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet.
Dom: Overdragelse af ejendom fra hovedaktionær til selskab - interesseforbundne parter - maskeret udbytte - bagatelgrænse
SKM2017.264.ØLRVedrører: Ligningslovens § 2
Appellanten solgte sin ejendom for 24 mio. kr. til et selskab, hvori han var hovedaktionær. På baggrund af bl.a. en skønserklæring var det Skatteankenævnets vurdering, at ejendommens reelle handelsværdi på overdragelsestidspunktet var 22 mio. kr. Appellanten blev derfor beskattet af forskellen på 2 mio. kr. som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 2, jf. § 16 A.
Landsretten lagde afgørende vægt på skønserklæringen, som havde vurderet ejendommens handelsværdi til 22 mio. kr. Vurderingen blev støttet af en vurdering fra R3 og det forhold, at ejendommen forgæves havde stået til salg for 24 mio. kr. i mere end 3 ½ år. Heroverfor havde appellanten ikke godtgjort, at Skatteankenævnets vurdering hvilede på et væsentligt forkert grundlag eller var væsentligt fejlbehæftet.
Navnlig henset til at handelen var indgået mellem interesseforbundne parter kunne afvigelsen på 2 mio. kr., svarende til 9,1 % af den skønnede handelsværdi, ikke anses for så ubetydelig, at det afskar fra en skattemæssig korrektion.
Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindende dom.
Dom: Ekstraordinær genoptagelse - særlige omstændigheder - fikseret lejeindtægt
SKM2017.253.BRVedrører: Statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt. Skatteforvaltningslovens § 27. stk. 1, nr. 8
Sagsøgeren fraflyttede den 1. marts 2010 en ejendom, hvor hendes nu tidligere samlever blev boende.
Retten udtalte, at selvom det tages i betragtning, at sagsøgeren havde været under et psykisk og økonomisk pres i forbindelse med samlivsophævelsen fra den tidligere samlever, udgjorde disse forhold ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Retten udtalte endvidere, at sagsøgeren havde modtaget sin årsopgørelse for 2010 i første halvdel af marts 2011, og at det ikke var godtgjort, at sagsøgeren var kommet til kundskab om indholdet af årsopgørelsen mindre end 6 måneder før fremsættelse af anmodningen om genoptagelse den 12. maj 2014. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. stk. 2, var som følge heraf ikke opfyldt.
I forhold til indkomstårene 2011-2013 udtalte retten, at der efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt., er hjemmel til at beskatte lejeværdien af en skatteyders bolig, uanset om den pågældende har gjort brug af sin beboelsesret. Retten fandt det ikke godtgjort, at sagsøgeren i perioden fra sin fraflytning og frem til salget af ejendommen i 2014 havde været hindret i at bringe tilstanden med sin tidligere samlevers vederlagsfrie benyttelse af ejendommen til ophør. Sagsøgeren skulle derfor beskattes af markedslejen vedrørende sin andel af ejendommen, desuagtet at den tidligere samlever ikke havde betalt leje.
Retten fandt endelig, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over markedslejen, idet sagsøgeren ikke havde godtgjort, at skønnet var udøvet på et forkert grundlag, eller at den skønsmæssige ansættelse af markedslejen hvilede på et åbenbart urimeligt grundlag.
Skatteministeriet blev som følge heraf i det hele frifundet.
Dom: Fradrag for forbedringer - grundværdi - tilslutningsafgift
SKM2017.252.BRVedrører: Vurderingslovens § 17 (dagældende)
Skatteyderen havde anmodet om fradrag for udgifter til betaling af en tilslutningsafgift i forbindelse med etablering af en ekstern fjernvarmeledning. Der var under sagen enighed om, at selve ledningen havde grundværdiforbedrende karakter.
Fjernvarmeledningen var etableret i forbindelse med et byggeri på ejendommen, som skatteyderen ejede sammen med et andet boligselskab og Amtet. Skatteyderen ejede 50/100 af grunden.
Der blev under sagen bl.a. fremlagt et byggeregnskab, hvoraf det fremgik, at der var betalt i alt 625.000 kr. i tilslutningsafgift. Byggeregnskabet var ikke udspecificeret. Herudover fremlagde skatteyderen to e-mailkorrespondancer med det vandforsyningsselskab, som havde etableret fjernvarmeledningen samt et takstblad. Der blev også fremlagt en faktura vedrørende en senere tilslutning på ejendommen, men ikke en faktura for den i sagen omhandlede tilslutning.
Retten fandt, at skatteyderen i et vist omfang havde sandsynliggjort, at der var betalt tilslutningsafgift på ejendommen. Retten fandt imidlertid ikke, at skatteyderen i fornødent omfang havde sandsynliggjort, hvilket konkret beløb i tilslutningsbidrag der var betalt, samt hvad det betalte beløb i tilslutningsbidrag dækkede over, herunder hvor stor en del af det betalte beløb der vedrørte udgifter, der ville kunne fradrages efter den dagældende vurderingslovs § 17.
Idet der var en ikke ubetydelig usikkerhed om både størrelsen af det konkret betalte tilslutningsbidrag, og om hvilken andel af det betalte bidrag, der vedrørte udgifter, der ville kunne fradrages efter den dagældende vurderingslovs § 17, og da der også var en ikke ubetydelig usikkerhed om, i hvilket omfang skatteyderen måtte have betalt noget af beløbet, fandt retten ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling og frifandt derfor Skatteministeriet.
Dom: Ikke grundlag for ordinær eller ekstraordinær - genoptagelse af skatteansættelserne - beskatning - grænsegænger
SKM2017.249.BRVedrører: Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og § 27, stk. 1, nr. 8 Kildeskattelovens § 5 D
Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, subsidiært ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, af sine skatteansættelser for indkomstårene 2005 og 2006.
Sagsøgeren havde anmodet om genoptagelse med det formål at opnå beskatning efter kildeskattelovens afsnit 1 A om grænsegængere.
Retten bemærkede indledningsvis, at reglerne om beskatning som grænsegænger kræver et aktivt tilvalg fra skatteyderens side, og at vejledningen om tilvalg af beskatning som grænsegænger var fortrykt på forsiden af de selvangivelsesblanketter, som sagsøgeren havde modtaget.
Retten lagde herefter til grund, at sagsøger senest primo marts 2007 modtog vejledning om beskatning som grænsegænger, idet sagsøgeren underskrev blanketterne og fremsendte dem til SKAT.
Retten lagde yderligere til grund, at sagsøgeren først ved brev af 28. november 2010 fra hans advokat tilkendegav ønsket om beskatning efter grænsegængerreglerne.
Retten fandt, at sagsøgeren ikke inden for de frister, der er nævnt i kildeskattelovens § 5 D, stk. 1, havde tilkendegivet, at han ønskede beskatning som grænsegænger, hvorfor han var afskåret fra at blive beskattet efter disse bestemmelser.
Allerede derfor var der ikke grundlag for at imødekomme sagsøgerens påstande om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2005 og 2006, og Skatteministeriet blev frifundet.
Dom: Værdiansættelse af ejendom - aftalt købesum ikke åbenbart forkert
SKM2017.248.BRVedrører: Ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6
Et I/S bestående af 3 selskaber solgte en ejendom til eneanpartshaveren i det ene selskab (sagsøgeren) for 6 mio. kr. Den aftalte købesum var baseret på en indhentet ejendomsmæglervurdering på 6-6,5 mio. kr.
I I/S'ets årsrapport var ejendommen optaget til en værdi på 11 mio. kr. Derudover havde kurator i konkursboet efter en af de øvrige interessenter efterfølgende indhentet en ejendomsmæglervurdering på 10-12 mio. kr. fra en anden mægler. Bl.a. på den baggrund fandt skattemyndighederne, at den aftalte købesum på 6 mio. kr. var åbenbart forkert og skønnede, at ejendommens markedsværdi på overdragelses tidspunktet var 11 mio. kr. Skattemyndighederne forhøjede derfor sagsøgerens skattepligtige indkomst med 1,67 mio. kr., svarende til sagsøgerens andel på 1/3 af interessenternes samlede forhøjelse på 5 mio. kr.
Efter en konkret bevisbedømmelse fandt retten dog, at mæglervurderingen på 6-6,5 mio. kr. måtte lægges til grund, og at den efterfølgende mæglervurdering på 10-12 mio. kr. under de konkrete omstændigheder ikke godtgjorde, at den aftalte købesum var åbenbart forkert. Da det heller ikke i øvrigt var godtgjort, at den aftalte købesum var åbenbart forkert, havde skattemyndighederne ikke været berettiget til at tilsidesætte denne.
Sagsøgeren fik derfor medhold i, at skatteansættelsen skulle nedsættes med 1,67 mio. kr.
Dom: Grundforbedring - ændring af påstande - retlig interesse - sagsomkostninger
SKM2017.247.BRVedrører: Vurderingslovens § 17 og § 18
Sagen handlede oprindeligt om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til fradrag i grundværdien for udgifter til varmetilslutningsafgift. Sagsøgeren fremlagde under sagen dokumentation for udgiftens afholdelse i form af en faktura, som ikke havde været fremlagt for Landsskatteretten. Skatteministeriet anerkendte på denne baggrund, at det nu var godtgjort, at sagsøgeren var berettiget til fradrag med kr. 23.912,-.
Over for sagsøgerens påstand om hjemvisning til beløbsmæssig opgørelse nedlagde ministeriet herefter påstand om frifindelse, idet ministeriet dog anerkendte, at sagsøgeren var berettiget til fradrag med kr. 23.912,-. Sagsøgeren fastholdt indledningsvis, at sagen skulle hjemvises til beløbsmæssig opgørelse, men ændrede så sin påstand til, at ministeriet skulle anerkende, at sagsøgeren var berettiget til fradrag med kr. 23.912,-, og opfordrede ministeriet til at tage bekræftende til genmæle. Der var enighed om, at de to påstande var indholdsmæssigt identiske.
Skatteministeriet gjorde herefter gældende, at sagsøgeren ingen retlig interesse havde i den nedlagte påstand, da ministeriet allerede havde anerkendt, hvad sagsøgeren nu nedlagde påstand om, og påstod på denne baggrund afvisning. Sagsøgeren fastholdt, at ministeriet skulle tage bekræftende til genmæle.
Retten fandt, at sagsøgeren under de givne omstændigheder havde en legitim og retlig interesse i, at der blev afsagt dom om kravet, hvorfor sagsøgerens påstand blev taget til følge.
I forhold til sagens omkostninger lagde retten særligt vægt på, at sagsøgeren ved dommen alene blev indrømmet et fradrag på mindre end 30 % af det beløb, som sagsøgeren oprindeligt havde opgjort fradraget til, samt at sagsøgeren først sammen med stævningen havde fremlagt dokumentation for, at der var afholdt en fradragsberettiget udgift. Retten bemærkede på den anden side, at Skatteministeriet først ved sit processkrift A havde anerkendt, at fradraget var dokumenteret. Retten ophævede på denne baggrund sagens omkostninger.
Dom: Genoptagelse - skatteforvaltningslovens § 35 g - afvisning af påstande
SKM2017.246.BRVedrører: Skatteforvaltningslovens § 35 g og § 48
Sagen handlede om, hvorvidt sagsøgeren i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 g var berettiget til genoptagelse af Skatteankenævnets afgørelse, hvorved ankenævnet havde afvist at genoptage sin egen tidligere afgørelse om sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2006. Sagsøgeren havde i sagen også nedlagt påstande, som angik gyldigheden af den oprindelige skatteansættelse.
Sagsøgeren havde til støtte for sine påstande navnlig henvist til, at der angiveligt aldrig var truffet en afgørelse vedrørende sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2006. Sagsøgeren havde derudover påberåbt sig en række sagsbehandlingsfejl.
Retten afviste de af sagsøgerens påstande, som angik spørgsmålet om gyldigheden af den materielle skatteansættelse for indkomståret 2006, da den indbragte afgørelse ikke havde taget stilling hertil, og da der ikke var grundlag for at fravige hovedreglen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1.
Retten fandt endvidere, at anmodningen om genoptagelse var indgivet efter udløbet af fristen herfor, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 2, nr. 2. Retten anførte herefter, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte skatteankenævnets skøn om, at der ikke forelå ganske særlige omstændigheder, som kunne begrunde en genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3. Retten anførte i forlængelse heraf, at sagsøgerens anbringende om, at han ikke havde modtaget en afgørelse vedrørende indkomståret 2006, ikke var korrekt, idet den årsopgørelse han havde modtaget, udgjorde en afgørelse. Sagsøgeren havde endvidere ikke godtgjort, at der havde fundet sagsbehandlingsfejl sted.
Da det ikke var godtgjort, at der forelå retlige mangler af væsentlig karakter ved skatteankenævnets oprindelige afgørelse, blev Skatteministeriet frifundet.
Dom: Ikke sagkyndige dommere - forretningsmæssig drift - fagkundskab
SKM2017.244.ØLRVedrører: Retsplejelovens § 20, stk. 1, 1 pkt. Tonnageskattelovens § 6, stk. 1, 2. pkt.
Fem selskaber i samme rederikoncern anmodede om, at retten under hovedforhandlingen blev tiltrådt af sagkyndige dommere i en sag om, hvorvidt selskaberne, der hver især ejede et større fragtskib som deres eneste aktiv, opfyldte betingelsen i tonnageskattelovens § 6, stk. 1, 2. pkt., hvorefter skibet skulle være forretningsmæssigt drevet fra Danmark. Sagen var henvist til førsteinstansbehandling i landsretten.
Til støtte for anmodningen om, at retten blev tiltrådt af sagkyndige dommere under hovedforhandlingen henviste selskaberne bl.a. til, at sagen angik en faktuel vurdering af, om den forretningsmæssige drift af skibene var sket fra Danmark, og at en sådan bevisvurdering kræver, at faktum er tilstrækkeligt belyst, hvilket bedst kunne sikres ved, at sagkyndige med særlig indsigt i international skibsfart og drift af danske rederier deltog i hovedforhandlingen. Selskaberne anførte endvidere, at rederidrift er overordentlig kompleks, herunder at forretningsmæssig drift af skibe kræver ledelse og beslutninger på en lang række områder, som forudsætter indsigt i bl.a. fragtmarkedet, logistik, vedligehold, finansiering, søsikkerhed, bemanding, forsikring, budgetlægning, skibsfartsregulering, betydningen af timecharteraftaler og -vilkår m.v.
Skatteministeriet protesterede imod anmodningen og henviste bl.a. til, at forarbejderne til tonnageskattelovens § 6, stk. 1, 2. pkt., indeholder en beskrivelse af de momenter, der skal inddrages i afgørelsen af, om de omhandlede skibe drives forretningsmæssigt fra Danmark, og at afgørelsen heraf ikke beror på en bevisvurdering af teknisk karakter, som forudsætter særligt fagkundskab.
Landsretten fandt, at fagkundskab ikke var af en sådan betydning for det spørgsmål, landsretten skulle tage stilling til, at der mod sagsøgers protest var grundlag for at bestemme, at der skulle medvirke sagkyndige dommere under hovedforhandlingen. Landsretten bemærkede herved, at de forhold af mere teknisk og faglig karakter i relation til rederidrift, der måtte være af betydning for landsrettens vurdering af det konkrete tvistspørgsmål, i fornødent omfang og mest hensigtsmæssigt kunne belyses ved indhentelse af sagkyndige erklæringer og/eller vidneførsel.
Selskabernes anmodning om, at landsretten under hovedforhandlingen blev tiltrådt af sagkyndige medlemmer, blev derfor ikke taget til følge.
Dom: Hovedaktionærbegrebet - indirekte ejerskab - bestemmende indflydelse - kursgevinst
SKM2017.243.ØLRVedrører: Aktieavancebeskatningsloven § 4. Kursgevinstloven § 14, stk. 2, 4. pkt. (dagældende)
Spørgsmålet i sagen var, om appellanten i 2009-2011 skulle beskattes af gevinster på en fordring mod et selskab, som han havde bestemmende indflydelse over via sit ejerskab til nogle overliggende selskaber.
Efter dagældende kursgevinstlovs § 14, stk. 2, 4. pkt., beskattes gevinst på en fordring, hvis kreditor er hovedaktionær i debitor, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4.
Appellantens standpunkt var, at han ikke kunne være hovedaktionær i debitorselskabet i denne forstand, når han ikke ejede aktier direkte i debitorselskabet.
Byretten (3 dommere) fandt, at han var hovedaktionær i debitorselskabet ( SKM2016.593.BR ), og det var Østre Landsret enig i.
Landsretten fandt således, at kursgevinstlovens § 14 efter sin ordlyd og sit formål måtte fortolkes således, at den omfatter fordringer på selskaber, hvorover kreditor har en bestemmende indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4.
På den baggrund stadfæstede landsretten byrettens dom.
Dom: Ekstraordinær genoptagelse - særlige omstændigheder - psykisk sygdom
SKM2017.242.VLRVedrører: Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8
Sagsøgeren indleverede ikke selvangivelse for indkomståret 2009 rettidigt, hvorfor skattemyndighederne skønsmæssigt fastsatte sagsøgerens indkomst til 135.000,-. Efter udløb af fristen for ordinær genoptagelse anmodede sagsøgeren om ekstraordinær genoptagelse i september 2013, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Sagsøgeren gjorde gældende, at han ikke kunne varetage sine interesser som følge af psykisk sygdom. Sagsøgeren havde fremlagt sygejournaler for dele af perioden, og sagsøgerens revisor havde i sagen ved Landsskatteretten udarbejdet en råbalance som viste, at skatteansættelsen skulle have været lavere.
Retten udtalte, at det forhold, at råbalancen viste, at indkomsten skulle være 100.729 kr. lavere end som fastsat af skattemyndighederne, ikke udgjorde særlige omstændigheder. Derudover udtalte retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at sagsøgeren i hele den relevante periode på grund af psykisk sygdom har været forhindret i at anmode om genoptagelse af skatteansættelsen for 2009, hvorfor retten ikke fandt, at der var sådanne "særlige omstændigheder" i § 27, stk. 1 nr. 8's forstand.
Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom ( SKM2016.600.BR )
Dom: Hovedaktionærs mellemregning - aktionær lån - løn - nulstilling af A-skat og AM-bidrag
SKM2017.241.BRVedrører: Personskattelovens § 3
Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren, der var hovedaktionær i selskabet G1 A/S, var skattepligtig af yderligere løn i årene 2008-2011 på baggrund af en mellemregning med selskabet. SKATs forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst var baseret på et excel-ark udvisende en række posteringer vedrørende flere forskellige mellemregningskonti med sagsøgeren. Sagsøgeren havde under sagen gjort gældende, at der var så stor usikkerhed om grundlaget for mellemregningen, at bevisbyrden for, at der bestod en gæld til selskabet, og at denne gæld i givet fald ikke var indfriet, påhvilede Skatteministeriet.
Retten bemærkede indledningsvist, at det var sagsøgeren, der havde bevisbyrden for, at skattemyndighedernes afgørelse vedrørende forhøjelsen af hans skattepligtige indkomst var ugyldig. Retten bemærkede videre, at der efter bevisførelsen hverken var grund til at betvivle, at de i excel-arket anførte poster dækkede over faktisk afholdte og bogførte udgifter, som i selskabet var konteret som en mellemregning med sagsøgeren. På denne baggrund fandt retten, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes vurdering af, at de i selskabet registrerede oplysninger var udtryk for et reelt gældsforhold. Retten fandt desuden ikke, at der var omstændigheder, som talte for, at mellemregningen skulle være blevet helt eller delvist nedbragt.
Sagen vedrørte desuden spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for at foretage nulstilling af A-skat og AM-bidrag over for sagsøgeren. Retten fandt, at samtlige betingelser for nulstilling var opfyldt.
Skatteministeriet blev på denne baggrund frifundet.
Dom: Skattefri virksomhedsomdannelse - betingelse - overdragelse af alle aktiver og passiver
SKM2017.238.BRVedrører: Lov om skattefri virksomhedsomdannelse § 2, stk. 1
Efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse § 2, stk. 1, 2), 1. pkt., er det en betingelse for, at loven kan anvendes og dermed for, at virksomhedsomdannelsen er skattefri at "Alle aktiver og passiver i virksomheden overdrages til selskabet".
Skatteyderen havde oprindelig købt den omdannede virksomhed af sin far og berigtiget købesummen med udstedelse af et gældsbrev på 900.000 kr. til faderen. Ved den efterfølgende omdannelse af virksomheden til selskab blev gældsbrevet ikke overdraget til selskabet.
Byretten henviste til, at gældsbrevet var medtaget i virksomhedens årsrapport forud for omdannelsen. Skatteyderen havde tiltrådt årsrapporten i sin ledelsespåtegning. Revisoren havde til brug for omdannelsen lavet en vurderingsberetning, hvor gældsbrevet var medtaget ultimo i den personlige virksomhed, men ikke i selskabets formue primo. Han havde på SKATs forespørgsel erkendt, det var en fejl, at gældsbrevet ikke var overdraget til selskabet og oplyst, at det ville blive ændret, hvilket dog ikke skete.
På den baggrund fandt retten, uanset skatteyderens synspunkt om, at gældsbrevet var privat, at gælden på 900.000 kr., som finansierede skatteyderens køb af virksomheden, var erhvervsmæssig.
Skatteyderen fik derfor ikke medhold i, at virksomhedsomdannelsen var skattefri, idet betingelsen i lovens § 2, stk. 1, 2), 1. pkt., ikke var opfyldt.
Skatteministeriet blev således frifundet.
Dom: Kommanditist - tvangsindløsning - opgørelse af pris
SKM2017.237.ØLRVedrører: Afskrivningsloven § 45 Kursgevinstlovens §§ 23 og 26 Ejendomsavancebeskatningsloven § 4
I forbindelse med appellantens tvangsafståelse af sine kommanditanparter havde SKAT opgjort afståelsessummen med udgangspunkt i den gæld, som SKAT havde anset appellanten for at være frigjort for ved tvangsafståelsen.
Landsretten fandt efter en konkret bevisvurdering, at appellanten ikke var blevet frigjort for gælden.
Sagen blev herefter hjemvist.
Dom: Straf - moms- og skattesvig - skrot - delvist betinget frihedsstraf
SKM2017.236.VLRVedrører: Momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 OG nr. 1 og 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. og § 52a, stk. 6. Skattekontrollovens § 13, stk. 1. Tidligere arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a, jf. straffelovens § 3, stk. 1, 2. pkt.
T var tiltalt for moms- og skattesvig for perioden 01.01.2009-31.07.2011. I perioden 01.01.2009-30.09.2009 havde T som ejer og reel leder af en virksomhed angivet momstilsvar til 0 kr., selvom det rettelig var 24.092 kr. For perioden 01.10.2009-31.07.2011 havde T drevet to uregistrerede virksomheder, udstedt fakturaer med moms og modtaget afregningsbilag med moms uden at angive og afregne momsen til SKAT. For 2009 havde T angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med 304.448 kr. For 2011 og 2012 havde T ikke selvangivet maskeret udlodning på henholdsvis 1.895.213 kr. og 2.019.072 kr. T havde derved unddraget for 1.119.069 kr. i moms, 24.275 kr. i arbejdsmarkedsbidrag og 1.350.013 kr. i skat i alt.
T erkendte det faktiske begivenhedsforløb og var enig i tallene han var blevet forhøjet med. Han mente dog at han kun skulle idømmes en betinget straf under henvisning til at forholdene er begået for en årrække siden, at han ikke personligt har fået udbytte af skatteunddragelserne, og hans helbredsmæssige situation.
Byretten fandt T skyldig i tiltalen, men fandt at skatte- og afgiftsunddragelserne havde været så massive og omfattende, at forholdene skal henføres under straffelovens § 289. T idømtes 1 år og 6 måneders ubetinget fængsel samt en tillægsbøde på 2.475.000 kr. Der var ikke grundlag for at gøre frihedsstraffen helt eller delvist betinget. T's helbredsmæssige situation var ikke nærmere dokumenteret og havde ikke begrænset hans virksomhed med sortering og salg af skrot.
Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte fængselsstraffen til 1 år og 3 måneder, hvoraf 1 år blev gjort betinget af samfundstjeneste. Forholdenes grovhed og den systematiske karakter af overtrædelserne talte imod en rent betinget straf med vilkår om samfundstjeneste.
Nyt på inddrivelsesområdet
SKM2017.254.BR Prøvelse af Skatteankestyrelsens afgørelse - rette sagsøgte - afvisning | Vedrører: Gældsinddrivelseslovens §§ 7 - 9a Sagsøgeren havde anlagt sag mod Skatteankestyrelsen til prøvelse af Skatteankestyrelsens afgørelse, der stadfæstede SKATs afgørelse om modregning i sagsøgerens krav på overskydende skat. Skatteankestyrelsen påstod afvisning og gjorde til støtte herfor gældende, at sagen ikke var anlagt mod rette sagsøgte. Retten henviste til, at sagsøgeren i forbindelse med modtagelsen af Skatteankestyrelsens afgørelse udtrykkeligt var blevet vejledt om, at en eventuel indbringelse af afgørelsen for domstolene skulle ske ved at stævne Skatteministeriet, og at denne vejledning var i overensstemmelse med praksis, herunder Højesterets dom gengivet i UfR 2011, 781. Sagen burde derfor have været anlagt mod Skatteministeriet, og der sås ikke at være adgang til at anlægge sagen mod Skatteankestyrelsen. Retten afviste på den baggrund sagen. |
Nye straffesager
SKM2017.263.ØLR Straf - svig med lønsumsafgift og kildeskat - ledelsesansvar - nægtet registrering | Vedrører: Lønsumsafgiftslovens § 18, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 2, stk. 1. Opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. stk. 1 og § 17, stk. 3, 1. pkt., jf. § 11, stk. 9. Kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, til dels jf. dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 18, stk. 2, jf. stk. 1, T var tiltalt for svig med lønsumsafgift, kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag. T var daglig leder i en klinik, som hun ejede 75 % af kapitalandelene heri. Hun havde for perioden 01.01.2010-23.02.2011 undladt at anmelde klinikken til registrering for lønsumsafgift. For perioden 24.02.2011-17.08.2011 havde hun drevet lønsumsafgiftspligtig og indeholdelsespligtig virksomhed, selvom SKAT havde nægtet registrering for lønsumsafgift, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag den 24. februar 2011 på grund af manglende sikkerhedsstillelse. Hun havde indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i en del af perioden uden at angive og afregne det til SKAT, men også for noget af perioden undladt at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. T unddrog herved for 17.105 kr. i lønsumsafgift, 341.240 kr. i kildeskat og 99.698 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. T forklarede at hun ikke har haft et ledelsesansvar. Det var en anden der skulle stå for det. Hun havde ikke spurgt vedkommende, hvordan registreringen til det offentlige var sket. Hun havde som enlig mor til 3 børn nok at gøre med at klare det og arbejdet. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T var både den formelle og reelle leder af klinikken og dermed ansvarlig for driften af klinikken og forholdet til SKAT, som T undlod at afklare forholdene vedrørende registrering af selskabet med, ligesom det var T, der undlod at indbetale lønsumsafgift, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. T idømtes 3 måneders fængsel betinget af vilkår om samfundstjeneste samt en tillægsbøde på 450.000 kr. Landsretten stadfæstede byretsdommen, men forhøjede fængselsstraffen til 4 måneder betinget med vilkår om samfundstjeneste. Der blev herved henset til størrelsen af det unddragne beløb og den tidsmæssige udstrækning. |
Vedrører: Bekendtgørelse om registrering af køretøjer nr. 1315 af 9. december 2014 § 117, stk. 3, jf. § 87. Registreringsafgiftslovens § 20, stk. 2, jf. § 7, stk. 7 T var tiltalt for overtrædelse af registreringsafgiftsbekendtgørelsen, idet han den 15. februar 2016 ca. kl. 10.55 havde anvendt en varebil, der har en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons og er registreret udelukkende til erhvervsmæssig brug med T's personligt ejede virksomhed som registreret ejer og bruger - uden at have mærket siderne på varebilen med oplysninger om virksomhedens navn eller logo samt virksomhedens cvr-nummer. T tilstod. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T idømtes en bøde på 5.000 kr. | |
Vedrører: Straffelovens § 302, stk. 1 og § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt. Straffelovens § 283, stk. 1, nr. 3 T var tiltalt for vedrørende perioderne 1. juli 2008-september 2011 for et selskab samt 23. december 2009-22. februar 2012 for et andet selskab særligt groft at have overtrådt lovgivningens krav til bogføring, idet der var væsentlige mangler ved selskabsregistreringssystemet og bilagsmaterialet, manglende bogføring og regnskabsmaterialet blev ikke opbevaret på betryggende vis. Endvidere var T tiltalt for momssvig for perioden 23. november 2011 - 20. september 2013 hvor han var foreløbigt fastsat samt for perioden 1.-31. januar 2012 at have angivet et momstilgodehavende på 703.800 kr., selvom det rettelig var 0 kr. T var også tiltalt for skyldnersvig ved i juli 2012 at hæve penge på et selskabs konto, selvom det var taget under konkursbehandling, så pengene ikke kom konkursboets fordringshavere til gode. T havde derved unddraget for 1.042.213 kr. i moms i alt. T forklarede, at regnskabsmaterialet for det ene selskab var gået tabt ved en brand. Regnskabsmaterialet for det andet selskab blev opbevaret i et kælderrum, hvorfra det er forsvundet. T erkendte, at på et tidspunkt var det tredje selskab i store økonomiske vanskeligheder og han indsendte en momsangivelse hvorefter selskabet havde et momstilgodehavende på 703.800 kr. Dette tilgodehavende skulle bruges til at modregne i skyldige selskabsskatter. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T idømtes 8 måneders fængsel betinget af samfundstjeneste samt en tillægsbøde på 1.025.000 kr. Landsretten stadfæstede byretsdommen, men T frifandtes for momssvig for perioden 23. november 2011 til den 20. september 2013, idet forholdet henset til det unddragne beløbs størrelse ikke kunne henføres under straffelovens § 289. | |
SKM2017.240.VLR Straf - momssvig - beviskrav - flere tiltalte | Vedrører: Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 T1 og T2 var tiltalte for overtrædelse af momssvig af særlig grov karakter. De havde i forening afgivet urigtige momsangivelser for regnskabsårene 2006/2007, 2007/2008, 2008/2009 og 2009/2010 for et aktieselskab hvor T1 var hovedaktionær, direktør og bestyrelsesmedlem og T2 var bestyrelsesmedlem. De angav et momstilsvar på i alt 3.303.065 kr. hvor det skulle have været 6.349.461 kr. De havde derved unddraget for 3.046.396 kr. i moms i alt. I byretten var fremlagt og dokumenteret årsregnskaber/-rapporter, fratrædelsesprotokollat samt diverse beregninger af aktieselskabets momstilsvar m.v. De tiltaltes forklaringer blev lydoptaget. Byretten frifandt de tiltalte. Retten lagde efter bevisførelsen til grund, at der ikke er konstateret fejl og/eller uregelmæssigheder i aktieselskabets regnskabsbilag/-materiale. Årsagen til de forskellige opfattelser af hvad der burde have været momsindberettet var at T2 angiveligt har udarbejdet sit regnskab efter de foreliggende fysiske regnskabsbilag, medens SKATs beregninger hviler på indtastninger i selskabets bogholderisystem. De tiltalte har iværksat undersøgelser og udarbejdet opstillinger ud fra det foreliggende regnskabsmateriale. Ved henvendelser til nye revisorer havde de straks gjort opmærksom på, at selskabet havde et momsproblem, som ønskes løst. Det kunne derfor ikke afvises, at de tiltaltes antagelser om det korrekte momstilsvar er delvist korrekt. Der var yderligere ikke fremlagt originalt eller kopieret regnskabsmateriale eller ud fra en repræsentativ periode af dette foretaget undersøgelser af, hvorved de af T2 udarbejdede indberetninger beviseligt var forkerte. I landsretten blev der afgivet vidneudsagn fra flere af de skiftende uafhængige revisorer, som overfor selskabet havde påpeget at der ikke blev angivet et korrekt momstilsvar. Landsretten fandt T1 og T2 skyldige i momssvig. T2's forklaring om at selskabets bogholderisystem fejlberegnede tilsidesattes. Flere revisorer havde testet systemet uden at finde fejl. T1 var virksomhedens leder og har haft kendskab til virksomhedens økonomi, herunder at virksomheden ikke havde likviditet til at betale den moms, som fremgår af årsregnskaberne. T2 havde forsætligt afgivet de urigtige momsangivelser og T1 var vidende herom. T1 og T2 idømtes hver især fængsel i 1 år og 3 måneder betinget af samfundstjeneste, tillægsbøde på 3 mio. kr. samt betalingskrav overfor SKAT. |
SKM2017.239.BR Straf - registreringsafgiftsbekendtgørelsen - manglende mærkning af varebil | Vedrører: Lov om registrering af køretøjer - lovbekendtgørelse nr. 16 af 9. januar 2013 § 20, stk. 2, jf. § 7, stk. 7, jf. bekendtgørelse om registrering nr. 1315 af 9. december 2014 § 117, stk. 3, jf. § 87 T var tiltalt for overtrædelse af registreringsafgiftsbekendtgørelsen, idet han den 11. december 2015 ca. kl. 17.45 havde anvendt sin varebil, der har en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons og er registreret udelukkende til erhvervsmæssig brug med T's personlige virksomhed som registreret ejer og bruger - uden at have mærket siderne på varebilen med oplysninger om virksomhedens navn eller logo samt virksomhedens cvr-nummer. T nægtede sig skyldig. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T idømtes en bøde på 5.000 kr. Straffen fastsattes i overensstemmelse med forarbejderne til registreringsloven til en bøde på 5.000 kr. |
SKM2017.235.ØLR Straf - momssvig - subsumption - revisorpåtegning | Vedrører: Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 T1 og T2 var tiltalte for grov momssvig ved for perioden 06.04.2011-31.12.2011 som indehavere af en virksomhed forsætligt, at have angivet virksomhedens momstilsvar til 36.239 kr., selvom det rettelig var 636.102 kr. T1 og T2 havde derved unddraget for 599.863 kr. i moms. Af revisors påtegning på årsrapporten for 2011 fremgik, at selskabet i strid med momsbestemmelserne ikke har foretaget korrekt indberetning og afregning af moms. Af selskabets selvangivelse for 2011 fremgik, at der var en nettoomsætning i 2011 på 2.710.276 kr. T1 forklarede, at det hele var et sort hul og kaos på det tidspunkt de skulle momsangive. De vidste ikke hvad de skulle skrive. Byretten fandt T1 og T2 skyldige i tiltalen. T1 og T2 idømtes hver 6 måneders fængsel betinget af samfundstjeneste, en tillægsbøde på 575.000 kr. hver samt erstatningspligt. Landsretten frifandt T1 og T2 for overtrædelse af straffelovens § 289 på grundlag af oplysningerne fra revisor i retten om at selskabets skyldige moms for 2011 rettelig udgjorde 302.218 kr. T1 dømtes for forsætlig overtrædelse af momsloven efter sin rolle i selskabet og idømtes en bøde på 240.000 kr. T2 dømtes for grov uagtsomhed og idømtes en bøde på 120.000 kr. De idømtes begge erstatningspligt. |
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 14/0204051
Rentegodtgørekse
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om yderligere betaling af rentegodtgørelse af affaldsafgift. Landsskatteretten godkender yderligere rentegodtgørelse.
Afsagt: 21-02-2017
Journalnr: 14/3295240
Aktieavance
Klagen vedrører beskatning af gevinst på aktier. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-02-2017
Journalnr: 14/0445225
Arbejdsudleje
SKAT har anset benyttelse af en virksomhed fra Litauen for arbejdsudleje. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-03-2017
Journalnr: 14/5147410
Befordringsfradrag
Klagen vedrører opgørelse af befordringsfradrag. Landsskatteretten godkender det af klager opgjorte fradrag.
Afsagt: 21-02-2017
Journalnr: 10/0227865
Beskatning af godtgørelser
Klagen vedrører beskatning af kørselsgodtgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-03-2017
Journalnr: 15/3284151
Beskatning af løn
Klagen vedrører nulstilling af indberettet løn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-03-2017
Journalnr: 13/6376622
Beskatning af opsparet overskud
SKAT har anset klagerens personlige virksomhed for ophørt i indkomståret 2010. Som konsekvens heraf, er skatteansættelsen for indkomståret 2011 ændret, idet indestående på konto for opsparet overskud kommer til endelig beskatning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-02-2017
Journalnr: 15/0152583
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for øvrige personaleomkostninger, hotelophold, repræsentation, diverse telefonudgifter, diverse private udgifter og vedligeholdelse af ejendom. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-02-2017
Journalnr: 16/0424134
Diverse forhøjelser - moms og skat
Klagen vedrører nægtet momsfradrag for udgifter til repræsentation, at fradrag for diverse telefonudgifter og diverse private udgifter ej godkendt samt ansættelse af manglende momsangivelser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-02-2017
Journalnr: 15/0760163
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-03-2017
Journalnr: 13/6435005
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten godkender genoptagelse.
Afsagt: 14-03-2017
Journalnr: 13/6624979
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten godkender genoptagelse i to ud af de tre omhandlede indkomstår.
Afsagt: 14-03-2017
Journalnr: 14/0003452
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-02-2017
Journalnr: 13/6636083
Erhvervesmæssig virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-03-2017
Journalnr: 14/5275290
Erhvervesmæssig virksomhed
SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 50.089 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-02-2017
Journalnr: 14/5156162
Gaveafgift
Klagen vedrører ansættelse af gaveafgift. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-02-2017
Journalnr: 15/1996140
Gaveafgift
Klagen vedrører fastsættelse af gaveafgift af gældsbrev. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-02-2017
Journalnr: 14/3176151
Gavebeskatning
Klagen vedrører beskatning af gave. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-03-2017
Journalnr: 13/6727165
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-02-2017
Journalnr: 13/6624924
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten godkender genoptagelse.
Afsagt: 14-03-2017
Journalnr: 14/1968901
Genoptagelse af skatteansættelsen
Sagen drejer sig om, hvorvidt lagerbeskattede finansielle kontrakter er omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7. SKAT har givet afslag på at genoptage skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-03-2017
Journalnr: 15/3267401
Ikke selvangivet indkomst
Klagen vedrører beskatning af ikke selvangivet indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-02-2017
Journalnr: 15/3267472
Ikke selvangivet indkomst
Klagen vedrører beskatning af ikke selvangivet indkomst. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 21-02-2017
Journalnr: 14/1970104
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører 2012 pålæg om indeholdelse af yderligere A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-03-2017
Journalnr: 14/3444922
Lempelse
Klagen vedrører, om klageren ved skatteberegningen er berettiget til lempelse i henhold til ligningslovens § 33 A. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at klageren er berettiget til lempelse i henhold til ligningslovens § 33 A, stk. 1, af lønindkomst fra universitet under arbejdsophold i Sydafrika.
Afsagt: 20-02-2017
Journalnr: 16/0290645
Ligningslovens § 16 I
Klagen vedrører bindende svar om, hvorvidt en person ophører med at være omfattet af ligningslovens § 16 I, fra det tidspunkt, hvor den pågældende ikke længere er partner i en virksomhed. SKAT har svaret benægtende. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-03-2017
Journalnr: 14/3525711
Næringsbeskatning
Sagen drejer sig om, hvorvidt klagerens køb og salg af tre ejendomme er sket som led i næringsvirksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-03-2017
Journalnr: 14/3939459
Pension fra Portugal
Klagen vedrører beskatning af pension fra Portugal. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-03-2017
Journalnr: 15/1975348
Pension fra Sverige
Klagen vedrører beskatning af pension fra Sverige. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-03-2017
Journalnr: 15/1872752
Renteudgifter
Klagen vedrører nægtet fradrag for renteudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-02-2017
Journalnr: 15/2051901
Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indskomsten. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-02-2017
Journalnr: 13/0721470
Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-03-2017
Journalnr: 13/4777902
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-03-2017
Journalnr: 10/0227864
Ubeskattet løn
Klagen vedrører beskatning af ubeskattet løn og optjent ferietillæg. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-03-2017
Journalnr: 14/3718963
Udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond
Klagen vedrører beskatning af udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 22-02-2017
Journalnr: 15/1456323
Modregning
SKAT har foretaget modregning i klagerens overskydende skat for indkomståret 2014 til dækning af gæld vedrørende opkrævningsrenter til Statens Administration samt renter og gebyr til SKAT Inddrivelse. Ved genvurdering af sagen i forbindelsen med klagen har SKAT anset en del af renterne og gebyrerne for forældet. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om modregning til dækning af de krav, som ikke var forældet på modregningstidspunktet.
Afsagt: 02-03-2017
Nyt fra EU-domstolen
Retsliste 10-04-2017 - 09-05-2017
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 04-05-2017 dom i C-98/16 Kommissionen mod Grækenland
Fiskale bestemmelser
Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 63 TEUF og artikel 40 i EØS-aftalen, idet den har vedtaget og opretholdt en lovgivning, som fastsætter en gunstig skattesats for donationer til foreninger, der drives uden gevinst for øje, etableret i andre medlemsstater i EU/EØS med forbehold for gensidighed.
Tidligere dokument: C-98/16 Kommissionen mod Grækenland - Ny sag
Nye sager for domstolen
Er artikel 43 EF sammenholdt med artikel 48 EF (nu artikel 49 TEUF sammenholdt med artikel 54 TEUF) til hinder for en national beskatningsordning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter et ikke-hjemmehørende moderselskab, der inden for en koncern, som er etableret og driver aktiv virksomhed i moderselskabets etableringsstat, permanent udskilles som holdingselskab, nægtes friholdelse for kapitalindkomstskat af udloddet udbytte, for så vidt det ejes af personer, der ikke havde ret til ... | |
Er artikel 14, stk. 1 og 2, i direktiv 2010/24/EU til hinder for, at High Court of Ireland (ret i første instans, Irland) ved afgørelsen af eksigibiliteten i Irland af en »ensartet akt, der hjemler ret til eksekution«, som blev udstedt den 14. november 2012 af toldkontoret i Patras for administrative sanktioner og bøder på 1 097 505,00 EUR pålagt den 15. juli 2009 for angivelig smugling den 26. juli 2002[, som blev forhøjet til 1 507 971,88 EUR som følge af renter og tillæg] kan:<... |
Nyt fra Skatteministeriet og Skatteforvaltningen
Nyt fra Skatteministeriet
Lavere bo- og gaveafgift gavner tusindvis af familieejede virksomheder
6 ud af 10 privatansatte arbejder i familieejede virksomheder
Skatteminister: Simpel tastefejl skal ikke have økonomiske konsekvenser
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
L 182 Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, ligningsloven, momsloven, tinglysningsafgiftsloven, toldloven og forskellige andre love. (Tilretning af elpatronordningen, valgfrihed for flypendleres beregningsgrundlag for befordringsfradrag, betalingspligt for moms ved tvangsauktionssalg, adgang til tilbagebetaling af tingslysningsafgift ved tastefejl, ændring af sikkerhedsstillelsesordningen for potentiel toldskyld m.v.).
Bilag
Bilag 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
L 182 A Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, ligningsloven, momsloven, tinglysningsafgiftsloven, toldloven og forskellige andre love. (Tilretning af elpatronordningen, valgfrihed for flypendleres beregningsgrundlag for befordringsfradrag, betalingspligt for moms ved tvangsauktionssalg, adgang til tilbagebetaling af tinglysningsafgift ved tastefejl, ændring af sikkerhedsstillelsesordningen for potentiel toldskyld m.v.).
Bilag
Bilag 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
L 182 B Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, ligningsloven, momsloven, tinglysningsafgiftsloven, toldloven og forskellige andre love. (Tilretning af elpatronordningen, valgfrihed for flypendleres beregningsgrundlag for befordringsfradrag, betalingspligt for moms ved tvangsauktionssalg, adgang til tilbagebetaling af tinglysningsafgift ved tastefejl, ændring af sikkerhedsstillelsesordningen for potentiel toldskyld m.v.).
Bilag
Bilag 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
L 183 Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven og forskellige andre love. (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder og genoptagelse af skatteansættelsen for værdipapirer m.v.).
Bilag
Bilag 3 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
Spørgsmål og svar
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
L 27 Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, ligningsloven og skattekontrolloven. (Ophævelse af fondes adgang til fradrag for ikke almennyttige uddelinger).
Bilag
Bilag 15 | Revideret udkast til tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 16 |
Spørgsmål og svar
Spm. 9 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/3-17 fra KPMG Acor Tax, til skatteministeren |
Spm. 10 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/3-17 fra Industriens Fond, til skatteministeren |
Almindelig del
Bilag
Bilag 171 | Henvendelse af 29/3-17 fra Vistisen Skatteadvokater vedrørende grundskyld |
Bilag 172 | EU-note om Montigruppens rapport om reform af EU’s egne indtægter |
Bilag 173 |
Bilag 175 | Kvartalsredegørelsen om offentlige restancer 4. kvartal 2016 |
Spørgsmål og svar
Spm. 267 |
Spm. 268 |
Spm. 285 |
Spm. 286 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/3-17 fra Tønder Kommune, til skatteministeren Svar |
Spm. 287 |
Spm. 294 | Spm. om SKATs kontrolprojekt ”Leasing af biler”, til skatteministeren Svar |
Spm. 295 |
Spm. 296 |
Spm. 300 |
Spm. 301 |
Spm. 303 |
Spm. 319 |
Spm. 321 |
Spm. 322 |
Spm. 323 |
Spm. 324 |
Spm. 325 |
Spm. 326 |
Spm. 327 |
Spm. 328 |
Spm. 329 |
Spm. 330 |
Spm. 334 |
Spm. 337 |
Spm. 338 |
§ 20-spørgsmål
Spm. S 1010 |
Spm. S 1012 |
Spm. S 1041 |