|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Fortegnelser
Tidligere år
Support og hjælp
SkatteMail 2015, uge 03
Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. artikler fra ind- og udland om aktuelle skatteproblemer. Du kan f.eks. læse om at udligning af en negativ indskudskonto, hvor
Skatteministeriet har skiftet mening og er nu enig i, at hensættelser til senere hævning ultimo 2013 også kan anvendes til hel eller delvis udligning af en negativ indskudskonto. Under Spørgsmål og Svar, Almindelig del, kan du læse om flere spørgsmål til forståelse af L200 om virksomhedsskatteordningen.
God læselyst.
Med venlig hilsen
Flemming L. Bach
Indhold
Artikler og interessante links
En renteswap er ikke en balancepost
Udligning af en negativ indskudskonto
Bestil bogen: Skat, moms og personalegoder 2015
Årsopgørelsen for 2014 er snart klar
Anonyme anmeldelser til SKAT kan nu ske digitalt
Generel exitskat på aktiver
Ændring i vurderingsloven medfører at der først kommer nye ejendomsvurderinger i 2017 og 2018
Public comments received on discussion draft on Action 7 (Prevent the Artificial Avoidance of PE Status) of the BEPS Action Plan
Public comments received on follow-up work on Action 6 (Prevent treaty abuse) of the BEPS Action Plan
Rusland fortsætter sin anti-offshore-kampagne
EU’s koordineringsregler for social sikring har direkte virkning for EU-borgere i Danmark i forhold til børnechecken
Hvor lidt skal man arbejde, for at det ”tæller med”?
Nye publikationer
Tax Alert January 2015
Bindende svar
Skattefritagelse - kommunal selvstyrehavn - partnerselskab
OPP-projekt - parkeringshus og parkeringsplads
Værdiansættelse af tegningsretter til nøglemedarbejdere
Finansiel kontrakt - Struktureret obligation
Nettotabskonto og kildeartstab - Ejerskifte
Ansat filialdirektør og fast driftssted for udenlandsk selskab
Fjernvarmeværk - levering til procesformål - skattefritagelse
Domme
Genoptagelse - lovændring - investeringsselskaber - tilbagevirkende kraft
Næring - fast ejendom - afsmitning - hurtige salg - sommerhuse
Skønsmæssig ansættelse - skattepligtig indkomst - momstilsvar - indsætning bankkonto
Rette indkomstmodtager - indsætninger på bankkonto - manglende bogføring
Afskrivning på software - værdiansættelse - apportindskud ved stiftelse af selskab - bevisbyrde
Skønsmæssig ansættelse - fradrag for sorte lønninger - betydning af tidligere afgjort straffesag - bevisbyrde
Fri bil - gulpladebil - rådighed - moms ikke afløftet - betalt privatbenyttelsesafgift
Ikke offentliggjorte kendelser
Nyt fra EU-Domstolen
1 ny sag
Nyt fra andre lande og organisationer
Bundesministerium der Finanzen, Tyskland
VERO Skat, Finland
Högsta förvaltningsdomstolen, Sverige
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20150112' AND [SkatteraadChanged] <= '20150118') OR ([LSRChanged] >= '20150112' AND [LSRChanged] <= '20150118') OR ([ByretChanged] >= '20150112' AND [ByretChanged] <= '20150118') OR ([LandsretChanged] >= '20150112' AND [LandsretChanged] <= '20150118') OR ([HojesteretChanged] >= '20150112' AND [HojesteretChanged] <= '20150118')) ORDER BY AppelId DESC
Artikler og interessante links
BDOEn renteswap er ikke en balancepost Et selskab, der ved en fejl ikke har behandlet en finansiel kontrakt efter lagerprincippet, kan – når fejlen skal rettes – risikere beskatning af penge, det ikke har tjent, eller dobbeltfradrag for tab. |
BDOUdligning af en negativ indskudskonto Skatteministeriet har skiftet mening og er nu enig i, at hensættelser til senere hævning ultimo 2013 også kan anvendes til hel eller delvis udligning af en negativ indskudskonto. |
BDOBestil bogen: Skat, moms og personalegoder 2015 SKAT har offentliggjort alle de nye beløbsgrænser og satser. Vi har derfor opdateret vores lille opslagsværk med skattesatser, beløbsgrænser og en omtale af de skatte- og momsregler, der gælder for personalegoder. |
BDOÅrsopgørelsen for 2014 er snart klar Mandag den 9. marts 2015 løfter SKAT officielt sløret for, om vi skal have penge tilbage i skat for 2014, eller om vi skal betale restskat. For mange vil det kun være en foreløbig opgørelse. |
DeloitteLovforslag i høring om generel exitskat for personer der flytter fra Danmark |
DeloitteÆndring i vurderingsloven medfører at der først kommer nye ejendomsvurderinger i 2017 og 2018 Et nyt vurderingssystem vil først kunne være klar til anvendelse fra 2017, hvilket betyder, at der først kommer nye ejendomsvurderinger i 2017 for boligejendomme og i 2018 for erhvervsejendomme |
OECDOn 31 October 2014, the OECD invited comments from interested parties on the discussion draft on Action 7 (Prevent the Artificial Avoidance of PE Status) of the BEPS Action Plan. The OECD now publishes the comments received. |
OECDOn 21 November 2014, the OECD invited comments from interested parties on the discussion draft on Action 6 (Prevent treaty abuse) of the BEPS Action Plan. The OECD now publishes the comments received. |
PwCRusland fortsætter sin anti-offshore-kampagne Et af de mest omtalte lovgivningsmæssige initiativer i Rusland i 2014 er nu blevet til lov. Virksomheder bør nu vurdere, hvilke potentielle konsekvenser disse anti-offshore-tiltag har på deres forretning. Se, hvilke konsekvenser loven har for din virksomhed. |
PwCBørnechecken og social dumping har senest været i fokus. Regeringen har instrueret Udbetaling Danmark i at følge EU’s koordineringsregler, hvilket strider mod bestemmelserne i dansk lovgivning. Rent juridisk er det dog klart, at sociale sikringsydelser skal reguleres efter EU-retten, da EU-borgeres rettigheder skal sikres på tværs af landegrænser efter EU’s grundlæggende principper. |
PwCHvor lidt skal man arbejde, for at det ”tæller med”? I en sag om social sikring, der verserer for EU-domstolen, har Generaladvokaten bekræftet, at der ikke gælder nogen nedre grænse for den tidsmæssige udstrækning af arbejdets omfang for at dette ”tæller med”, når det vurderes, i hvilken medlemsstat den sociale sikring skal indbetales. |
RSM plusTax Alert er et nyhedsbrev fra RSM plus' internationale samarbejdspartner, som følger op på de væsentligste ændringer i skatteforholdene i Europa. |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenBindende svar: Skattefritagelse - kommunal selvstyrehavn - partnerselskab
SKM2015.49.SR
Vedrører: Selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 2
Skatterådet kunne bekræfte, at en kommunal selvstyrehavn ved at omdanne et datterselskab fra at være et aktieselskab til et partnerselskab med et andet datterselskab som komplementar opnåede, at indkomsten blev undtaget fra skattepligt, i kraft af at den kommunale selvstyrehavn, der ejer ejerandelene i partnerselskabet, selv er undtaget fra skattepligt i medfør af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2.
Bindende svar: OPP-projekt - parkeringshus og parkeringsplads
SKM2015.48.SRVedrører: Afskrivningsloven § 1 og § 14, stk. 1. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Momsloven § 3, § 4, stk. 1, § 37, stk. 1, § 38, stk. 1 og 2, § 39, stk. 1 og 5, § 43 samt § 44
Skatterådet kunne bekræfte, at en OPP-leverandør i skattemæssig henseende kan anses for ejer af et P-hus, der skal opføres i tilknytning til en offentlig virksomhed.
OPP-leverandøren var ifølge den indgåede kontrakt tillige forpligtet til at opføre en helikopterlandingsplads på taget af huset. Helikopterlandingspladsen skulle opføres som en særskilt entreprise, der skulle afregnes, når arbejdet blev afleveret.
Det nye P-hus skulle udgøre én ejerlejlighed, der blev ejet af OPP-leverandøren, mens helikopterlandingspladsen med tilknyttede faciliteter skulle udgøre én ejerlejlighed, der blev ejet af den offentlige myndighed A. Byggegrunden ville blive overdraget vederlagsfrit til ejerlejlighedsforeningen, når denne blev stiftet. I OPP-kontraktens 15-årige løbetid skulle leverandøren drive parkeringshuset samt drive virksomhed med overfladeparkering på det areal, der ligger op til P-huset. Arealet ejes af den offentlige myndighed, og OPP-leverandøren betaler en kvartalsmæssig ydelse (enhedsbetaling), for at kunne råde over arealet. Ydelsernes størrelse er delvis bestemt af størrelsen af indtægten ved at drive parkeringsvirksomhed.
OPP-kontrakten indeholdt en klausul om såvel ret som pligt for den offentlige myndighed A til at købe P-huset til en pris, der - ifølge spørgeren - ville svare til den forventede markedspris og udgøre 82 % af bygge- og anlægssummen.
Skatterådet bekræftede endvidere, at enhedsbetalingen (lejebetaling for det grundareal, hvorpå der skulle drives parkeringsplads kunne fradrages som en driftsomkostning.
Endelig bekræftede Skatterådet, at OPP-leverandøren havde fuldt momsfradrag for udgifter til opførelse og drift af P-huset, men kun delvist momsfradrag for udgifter til etablering og drift af det parkeringstekniske udstyr.
Bindende svar: Værdiansættelse af tegningsretter til nøglemedarbejdere
SKM2015.47.SRVedrører: Statsskatteloven § 4. Ligningsloven § 16 og § 28
Skatterådet anerkender spørgers værdiansættelse af tegningsretter, der skal overdrages fra den ansatte til den ansattes selskab. Der skal ikke medregnes illikviditetsrabat ved værdiansættelse af tegningsretterne.
Bindende svar: Finansiel kontrakt - Struktureret obligation
SKM2015.43.SRVedrører: Kursgevinstloven § 29, stk. 3 og § 32, stk. 3.
Skatterådet bekræfter, at en obligation, hvis indfrielseskurs og/eller løbende afkast afhænger af en eller flere virksomheders evne til at betale deres kreditorer, skattemæssigt behandles som en struktureret obligation.
Skatterådet bekræfter desuden, at tab på en struktureret obligation, der er baseret på en eller flere aktier eller et eller flere aktieindeks, kan fradrages i nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked, uanset om valutakursrisikoen mellem obligationens udstedelsesvaluta og aktiens/aktieindeksets valuta er afdækket eller ej.
Bindende svar: Nettotabskonto og kildeartstab - Ejerskifte
SKM2015.42.SRVedrører: Aktieavancebeskatningsloven § 43, stk. 3 og § 22, stk. 9, i lov nr. 525 af 12.6. 2009
Skatterådet bekræfter, at et selskabs nettotabskonto vedrørende aktier og fremførte kildeartsbegrænsede tab på aktier uden begrænsning kan fremføres til modregning i selskabets fremtidige gevinster på skattepligtige porteføljeaktier uanset hele aktiekapitalen overdrages til en ny uafhængig ejer.
Bindende svar: Ansat filialdirektør og fast driftssted for udenlandsk selskab
SKM2015.41.SRVedrører: Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra a. Momsloven § 4 og § 16
A driver virksomhed med x-ydelser og løsninger. Virksomheden er stiftet i X-Land. Koncernen har etableret B-selskab i Y land til håndtering af aktiviteterne inden for et nærmere geografisk område. Som led i koncernens udvidelse af aktiviteter er C-filial blevet oprettet med henblik på at formidle kontakt til danske kunder. C-filial er således den danske filial til B-selskab. Skatterådet kan ikke bekræfte, at C-filial, filial af B-selskab, Y-land, ved udførelsen af de beskrevne aktiviteter ikke er begrænset skattepligtig efter reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Derimod kan Skatterådet bekræfte, at C-filial, ikke har et fast forretningssted i Danmark efter reglerne i momsforordningens artikel 11, stk. 2.
Bindende svar: Fjernvarmeværk - levering til procesformål - skattefritagelse
SKM2015.40.SRVedrører: Selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et fjernvarmeværk fortsat ville være skattefritaget, hvis det leverede varme til procesenergi.
Dom: Genoptagelse - lovændring - investeringsselskaber - tilbagevirkende kraft
SKM2015.46.HRVedrører: Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2. Lov nr. 98 af 10. februar 2009 § 10, stk. 9. Aktieavancebeskatningsloven § 33 og § 46, stk. 15
H1 havde den 24. oktober 2008 solgt aktier i nogle børsnoterede formueplejeselskaber med tab, og tabet var blevet opgjort efter de dagældende regler. H1 havde fremadforskudt indkomstår, mens formueplejeselskaberne havde bagudforskudt indkomstår, og salget af aktier fandt sted i formueplejeselskabernes indkomstår 2009, men i H1s indkomstår 2008.
Ved lov nr. 98. af 10. februar 2009, der trådte i kraft den 12. februar 2009, blev der gennemført nye regler, der bevirkede, at formueplejeselskaberne ændrede status til investeringsselskaber, hvilket medførte en ændring af reglerne om beskatning af investorerne. H1 anmodede på denne baggrund om genoptagelse af skatteansættelsen for 2008, idet selskabet mente, at de nye regler havde virkning for aktiesalget den 24. oktober 2008.
Højesteret gav Skatteministeriet medhold i, at overgangsbestemmelserne i lov nr. 98 af 10. februar 2009 skulle forstås således, at loven ikke har virkning for aktiesalg, der har fundet sted i kalenderåret 2008, hvorfor der ikke var grundlag for at genoptage skatteansættelsen.
Dom: Næring - fast ejendom - afsmitning - hurtige salg - sommerhuse
SKM2015.44.ØLRVedrører: Statsskatteloven § 4 og § 5
Spørgsmålet var, om appellantens, A, salg af tre sommerhusejendomme i 2006 og 2007 var sket som led i næringsvirksomhed med køb og salg af fast ejendom.
Landsretten anførte, at A den 10. november 2005 købte ejendommen ...4 af H10 ApS, der drev næringsvirksomhed med køb og salg af fast ejendom, og hvis daværende direktør, BA, der var As ægtefælle, ligeledes var næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom. Uanset om det reelle formål med As anskaffelse af ejendommen som forklaret var at fremme salget af H1x ApS' øvrige sommerhuse, skete erhvervelsen ubestridt ikke til privat brug, og ejendommen blev efter en begrænset udlejningsvirksomhed, der ikke blev opgivet til skattevæsenet, omkring et år efter solgt med en fortjeneste på mere end 250.000,- kr.
Videre anførte landsretten, at A købte, dels sommerhuset ...1 af BA, der havde købt af H10 ApS, dels sommerhuset ...2 af H10 ApS, hvilke sommerhuse hun inden for 25 måneder efter købet af ...4 videresolgte med en yderligere samlet fortjeneste på omkring 1,35 mio. kr.
Landsretten fremhævede, at As samlede avance på omkring 1,6 mio. kr. ved køb og salg af de i alt tre sommerhuse udgjorde langt den væsentligste del af hendes indtægt i den pågældende periode.
Landsretten fandt på denne baggrund, at A, der var medejer og medhjælpende ægtefælle i BAs konkursbo, der drev næringsvirksomhed med køb og salg af fast ejendom, påbegyndte næringsvirksomhed med handel med fast ejendom, da hun erhvervede ...4, ligesom landsretten fandt, at der herefter bestod en formodning for, at hendes efterfølgende erhvervelse af ...1 og ...2 også var omfattet af denne næringsvirksomhed.
Efter dokumentationen og bevisførelsen fandt landsretten endelig, at A ikke havde ført det meget sikre bevis, som herefter måtte kræves for at anse erhvervelsen af ...1 og ...2 for alene at være sket i anlægsøjemed og ikke tillige af hensyn til muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg.
Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindelse af Skatteministeriet ( SKM2013.855.BR ).
Dom: Skønsmæssig ansættelse - skattepligtig indkomst - momstilsvar - indsætning bankkonto
SKM2015.38.BRVedrører: Skattekontrolloven § 5, stk. 3 og § 3, stk. 4. Opkrævningsloven § 5, stk. 2
Skattemyndighederne havde fastsat skatteyderens skattepligtige indkomst for 2009 og 2010, samt skatteyderens momstilsvar for 2010 skønsmæssigt, idet skatteyderen ikke havde indsendt sit regnskabsmateriale for de nævnte år, til trods for at skattemyndighederne flere gange havde anmodet herom. Den skønsmæssige ansættelse var udøvet på baggrund af en række indsætninger, der i 2009 og 2010 havde været på skatteyderens bankkonto. Skatteministeriet anerkendte under sagens forberedelse, at skatteyderens skattepligtige indkomst for 2010 skulle nedsættes med kr. 47.482,80, idet skattemyndighederne ved en fejl havde medregnet den samme indsætning i både 2009 og 2010.
Det var under sagen ubestridt, at skattemyndighederne havde været berettigede til at fastsætte skatteyderens skattepligtige indkomst og skatteyderens momstilsvar skønsmæssigt. Skatteyderen gjorde imidlertid gældende, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling ved SKAT, idet skattemyndighederne ikke som grundlag for sit skøn havde udarbejdet en privatforbrugsberegning, idet SKAT havde medregnet den samme indsætning ved forhøjelsen i både 2009 og 2010, hvorfor den skønsmæssige forhøjelse var fejlbehæftet og idet skatteyderen under sagens forberedelse havde fremlagt regnskabsmateriale, der efter skatteyderens opfattelse kunne danne grundlag for en opgørelse af resultatet i skatteyderens virksomhed i 2009 og 2010.
Heri fik skatteyderen ikke medhold. Retten fandt således ikke, at den omstændighed, at der ikke var udarbejdet en privatforbrugsopgørelse eller en formueopgørelse, kunne føre til, at skattemyndighedernes skøn skulle tilsidesættes. Endvidere fandt retten ikke, at de oplysninger der var fremkommet under sagen, eller den af SKAT begåede fejl, kunne føre til, at der var grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Rette indkomstmodtager - indsætninger på bankkonto - manglende bogføring
SKM2015.37.BRVedrører: Skattekontrolloven § 1 og § 3. Momsloven § 3 og § 4. Skatteforvaltningsloven § 31 og § 32
I indkomståret 2007 blev der indsat kr. 490.323 på en bankkonto tilhørende sagsøgeren. Indsætningerne stammede fra en række byggeentrepriser, men var ikke selvangivet af sagsøgeren. Der var endvidere ikke udarbejdet regnskab for selskabet. På denne baggrund forhøjede skattemyndighederne skønsmæssigt sagsøgerens skattepligtige indkomst og momstilsvar med henholdsvis kr. 490.323 og kr. 123.495.
Sagsøgeren gjorde gældende, at selskabet ikke var rette indkomstmodtager af beløbene, da selskabet alene havde udlånt bankkonto og CVR-nummer til to bekendte, der havde udført entreprisearbejderne, fordi de pågældende ikke selv havde mulighed for at oprette bankkonto og CVR-nummer.
Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at denne ikke var rette indkomstmodtager af beløbene indsat på kontoen, bl.a. henset til, at sagsøgeren som den eneste kunne disponere over kontoen. Derudover fandt retten det ikke dokumenteret, at selskabet havde afholdt yderligere fradragsberettigede udgifter end, hvad skattemyndighederne allerede havde indrømmet.
Henset til, at sagsøgeren hverken havde bogført eller angivet momsbeløb vedrørende entreprisesummerne, fandt retten endvidere, at sagsøgeren havde handlet i hvert fald groft uagtsomt, hvorfor ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 31 havde været suspenderet, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. At SKAT ikke i sin afgørelse havde henvist til bestemmelsen, fandt retten ikke kunne føre til afgørelsens ugyldighed, da de faktiske omstændigheder, som gav anledning til suspensionen af fristen, var nævnt i afgørelsen, og da retten fandt, at afgørelsen materielt var korrekt.
Dom: Afskrivning på software - værdiansættelse - apportindskud ved stiftelse af selskab - bevisbyrde
SKM2015.36.VLRVedrører: Afskrivningsloven § 3 og § 6, stk. 1, nr. 4
G1 ApS havde stiftet mere end 50 selskaber ved apportindskud af software. Den apportindskudte software hidrørte i den overvejende del af selskabsstiftelserne fra G2 Ltd. G1 ApS var et datterselskab af G2 Ltd.
H1 A/S blev stiftet af G1 ApS, og ved stiftelsen blev hele aktiekapitalen tegnet af G2 Ltd., som indskød aktiver i form af den omtvistede software.
Det var ubestridt, at der påhvilede H1 A/S en skærpet bevisbyrde for, at der var foretaget apportindskud af software ved stiftelsen af selskabet og værdien af en eventuel indskudt software.
En af udviklerne af den omtvistede software forklarede, at softwaren blev overdraget til G2 Ltd., og at udviklerne de efterfølgende år modtog betaling herfor. Der var ikke fremlagt nærmere dokumentation for disse betalinger. G2 Ltd. var i England registreret som "Dormant" og var således uden regnskabsmæssige posteringer. Erhvervelsen af softwaren fremgik ikke af G2 Ltd.'s regnskabsmateriale, og det var blevet forklaret, at der ikke var blevet udarbejdet en skriftlig aftale i den forbindelse.
På denne baggrund fandt landsretten det ikke bevist, at G2 Ltd. havde været ejer af software, og det var som følge heraf heller ikke godtgjort, at der var indskudt afskrivningsberettiget software i selskabet ved dets stiftelse. Det appellerende selskab kunne derfor ikke foretage afskrivninger herpå.
Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom, hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet.
Dom: Skønsmæssig ansættelse - fradrag for sorte lønninger - betydning af tidligere afgjort straffesag - bevisbyrde
SKM2015.32.VLRVedrører: Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a
Appellanten, A, ejede et selskab, der drev virksomhed med udlejning af håndværkere.
Nogle af håndværkerne havde hans selskab indlejet fra tredjemand. Selskabet betalte tredjemanden sort, ligesom selskabets håndværkere delvist blev aflønnet sort.
De sorte betalinger blev gennemført på den måde, at A udstedte falske fakturaer til selskabet, og betalingerne ifølge disse fakturaer videregav han til tredjemanden og de håndværkere, der var ansat i hans selskab.
SKAT havde udbyttebeskattet A af samtlige de betalinger, han havde fået via de falske fakturaer. Han gjorde gældende, at han ikke skulle udbyttebeskattes af de fulde beløb med henvisning til, at de sorte betalinger skulle fragå.
Bl.a. fordi der ikke forelå oplysninger om identiteten af dem, der havde modtaget de sorte betalinger, fandt byretten, at A ikke havde godtgjort, at der havde været afholdt fradragsberettigede udgifter. Den omstændighed, at det under en straffesag mod A om samme forhold var blevet lagt til grund, at der havde været afholdt sorte lønninger, kunne ikke føre til et andet resultat.
Byretten gav derfor Skatteministeriet medhold i frifindelsespåstanden.
Landsretten tilføjede, at den omstændighed, at anklagemyndigheden anerkendte, at der ved opgørelsen af det beløb, som A under straffesagen ansås for at have unddraget for beskatning, kunne ske skønsmæssigt fradrag for udgifter til sort underleverandør og til sort løn, ikke var afgørende for, i hvilket omfang, der under denne civile sag om hans skattemæssige forhold kunne anerkendes fradrag for udgifter til en sort underleverandør og til sort løn. I den civile sag påhvilede det A under iagttagelse af sædvanlige skattemæssige dokumentationskrav for en udgift at godtgøre eller i hvert fald sandsynliggøre, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kunne ske fradrag for de påståede udgifter.
Videre anførte landsretten, at det i præmisserne til Højesterets dom i SKM2011.209.HR , er angivet, at det i sagen var berettiget, at skattemyndighederne alene havde anerkendt fradrag for udgifter til sort løn, i det omfang den pågældende medarbejder havde kunnet identificeres.
Herefter i øvrigt af de grunde, som byretten havde anført, tiltrådte landsretten byrettens frifindelse af Skatteministeriet.
Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom ( SKM2013.652.BR ).
Dom: Fri bil - gulpladebil - rådighed - moms ikke afløftet - betalt privatbenyttelsesafgift
SKM2015.31.ØLRVedrører: Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 3. Ligningsloven § 16, stk. 4
Sagen vedrørte, hvorvidt en medinteressent skulle beskattes af en fri firmabil på gule nummerplader. Den omhandlede bil af mærket Audi var registreret til blandet erhvervsmæssig og privat anvendelse. Bilen var uden særlige erhvervsmæssige indretninger og var af en type, der også gjorde den egnet til privat brug.
Ifølge skatteyderens egen forklaring havde bilen jævnligt befundet sig ved hans bopæl. Der var desuden ikke ført kørebog. Skatteyderen var blevet standset ved en kontrolaktion den 7. maj 2009, og han var desuden observeret et par måneder senere, hvor han ubestridt benyttede bilen under et privat ærinde med sin datter i en ridebutik. Skatteyderen havde gjort gældende, at besøget i ridebutikken alene var et svinkeærinde, som var sket i forbindelse med erhvervsmæssig brug af bilen.
Landsretten fandt, at der var en formodning for, at bilen havde stået til rådighed for skatteyderen til privat benyttelse siden anskaffelsen, og at det må påhvile ham at afkræfte denne formodning.
Landsretten fandt herefter, at skatteyderen ikke blot ved sin ubestyrkede forklaring havde afkræftet formodningen for, at bilen havde stået til rådighed for ham også i privat øjemed i de pågældende indkomstår.
Byrettens dom ( SKM2013.854.BR ) blev herefter stadfæstet.
Nye straffesager
SKM2015.35.VLR Straffesag - skattesvig - udeholdte indtægter - skyldnersvig | Vedrører: Straffeloven § 189 og § 283. Skattekontrolloven § 16. T var tiltalt for i årene 2005, 2006 og 2007, ikke inden 4 uger efter modtagelse af årsopgørelse, at have reageret på en for lav skatteansættelse idet værdi af fri bil, fri bolig og honorarindkomst (Finders Fee) ikke var medtaget, hvorved der i alt var unddraget 1.570.512 kr. i skat. T var endvidere tiltalt for skyldnersvig, idet han lod honorar (Finders Fee), der tilkom ham, indsætte på en bankkonto der tilhørte et selskab, men som han var den eneste, der kunne disponere over, hvorved han ved forstikkelse unddrog pengene fra at kunne tjene sine fordringshavere eller nogen enkelt af disse til fyldestgørelse. Byretten fandt T skyldig i den rejste tiltale. T havde erkendt, at have haft fri bil til rådighed og T havde ikke sandsynliggjort at der var betalt for benyttelsen. Vedrørende fri bolig fandt retten, at T, der efter skilsmisse blev boende i boligen ikke havde betalt for benyttelsen og med forsæt til skatteunddragelse undlod at meddele skattemyndighederne oplysning herom. Vedrørende honoraret fandt 2 dommere at indkomsten tilkom T alene. Byretten fandt, at straffelovens § 289 efter praksis, forudsætter afgiftsunddragelser på 500.000 kr. eller mere. Det afgørende måtte være, om der for de enkelte indkomstår forelå afgiftsunddragelser over denne grænse. Byretten fastsatte tillægsstraffen til fængsel i 2 år og en tillægsbøde på 1.500.000 kr. Ved Landsretten påstod anklagemyndigheden frifindelse for den del af forholdene, der vedrørte fri bolig. Herefter var skatteunddragelsen på 1.210.512 kr. Landsretten tiltrådte, at T forsætligt undlod at give underretning om, at hans indkomst var højere end SKATs ansættelser. Landsretten fandt, at efter forholdenes karakter og unddragelsernes omfang, at forholdene samlet henførtes under straffelovens § 289. Byretten dom blev stadfæstet med en ændring, at tillægsbøden blev nedsat til 1.200.000 kr. |
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 13/6430899
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Skatteankenævnet har ikke imødekommet anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2007 med henblik på at nedsætte fortjeneste ved salg af ejendom. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage skatteansættelse for indkomståret 2007 med henblik på materiel behandling af spørgsmålet om, hvorvidt fortjenesten ved salget af delarealet af en ejendom er skattefri.
Afsagt: 22-10-2014
Journalnr: 13/6419827
Erhvervsmæssig virksomhed
Sagen vedrører, at klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig landbrugsvirksomhed. Landsskatteretten anser virksomheden for erhvervsmæssigt drevet.
Afsagt: 19-11-2014
Journalnr: 13/0196831
Maskeret udlodning
Klagen vedrører maskeret udlodning. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 11-11-2014
Journalnr: 12/0236746
Skat af ikke selvangivne indtægter
Klagen vedrører beskatning af ikke selvangivne indtægter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-11-2014
Journalnr: 13/5737514
Sommerhus i kapitalafkastordningen
Klagen vedrører bindende svar med afslag på, at sommerhus kan indgå i kapitalafkastordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-11-2014
Nyt fra EU-domstolen
Retsliste 19-01-2015 - 17-02-2015
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 03-02-2015 dom i C-172/13 Kommissionen mod Det Forenede Kongerige
Fiskale bestemmelser
Traktatbrudssøgsmål – tilsidesættelse af artikel 49 TEUF og artikel 31 i EØS-aftalen – skattelempelse – grænseoverskridende koncernlempelse – national lovgivning, der fastsætter betingelser, som i praksis gør det næsten umuligt at opnå en sådan lempelse, og begrænser den til perioder efter den 1. april 2006
Tidligere dokument: C-172/13 Kommissionen mod Det Forenede Kongerige - IndstillingTidligere dokument: C-172/13 Kommissionen mod Det Forenede Kongerige - Dom
Nye sager for domstolen
Skal artikel 63, stk. 1, TEUF, sammenholdt med artikel 65 TEUF, fortolkes således, at den også er til hinder for en bestemmelse i en medlemsstat, der for beregningen af gaveafgiften fastsætter, at fradraget i beskatningsgrundlaget i tilfælde af, at en fast ejendom, der er beliggende i denne stat, gives som gave, er mindre, når gavegiver og modtager var bosiddende i en anden medlemsstat, da gaven blev ydet, end det fradrag, der ville være blevet anvendt, såfremt mindst en af dem på dette tidsp... |
Domme
C-133/13 QSagen omhandler:
Præjudiciel – Raad van State (Nederlandene) – fortolkning af artikel 63 og 167, stk. 2, TEUF, artikel 4, stk. 3, TEU, artikel 5, stk. 1, i Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger, og artikel 3, stk. 7, i Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF – gaveafgifter – national lovgivning, der fritager på det nationale område beliggende landejendomme (»landgoederen«), der gives som gave, fra gaveafgift – statsborger, der ønsker at give en landejendom, der ligger uden for dette område, i gave – manglende fritagelse for denne gave, alene med den begrundelse, at landejendommen er beliggende uden for det nationale område
Domstolens dom:
Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en fritagelse for gaveafgift vedrørende visse ejendomme, der er beskyttede, på grund af at de er en del af den nationale kulturelle og historiske arv, er begrænset til de af disse ejendomme, der er beliggende på den pågældende medlemsstats område, for så vidt som denne fritagelse ikke er udelukket for så vidt angår ejendomme, der ville kunne indgå i den pågældende medlemsstats nationale kulturelle og historiske arv på trods af deres beliggenhed på en anden medlemsstats område.
Nyt fra EU
Nyt fra Kommissionen
Nyt fra Parlamentet
om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om beskatning af fast ejendom til beboelse
Nyt fra Skatteministeriet og Skatteforvaltningen
Nye eller opdaterede satser fra Skatteministeriet
Aktieavancebeskatningsloven
Satser og beløbsgrænser i aktieavancebeskatningsloven
Høringsportalen
Forslag til lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil, lov for Grønland om visse spil, lov om offentligt hasardspil i turneringsform og ligningsloven.
Oprettelsesdato: 16-01-2015
Høringsfrist: 16-02-2015
Bekendtgørelsen om ændring af bekendtgørelse om gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer
Oprettelsesdato: 16-01-2015
Høringsfrist: 16-01-2015
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
L 98 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love. (Exitskat og henstand for fysiske personer, gennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne og opgørelsesprincipper for fordringer og gæld m.v.).
Spørgsmål og svar
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Almindelig del
Spørgsmål og svar
Spm. 278 |
Spm. 279 |
Spm. 280 |
Spm. 281 |
Spm. 292 |
Spm. 293 |
Spm. 294 |
Spm. 297 |
Spm. 298 |
Spm. 299 |
Spm. 300 |
Spm. 301 |
Spm. 302 |
Spm. 303 | Spm. om, hvornår it-systemet EFI forventes at være fuld funktionsdygtigt, til skatteministeren Svar |
Spm. 304 |
Spm. 306 |
Spm. 307 |
Spm. 309 |
Spm. 310 |
Spm. 315 |
Spm. 318 | Spm. om provenueffekten af at indføre skærpet beskatning af fonde, til skatteministeren Svar |
Spm. 320 |
Spm. 321 |
Spm. 324 |
Spm. 326 |
Spm. 327 |
Spm. 333 |
Spm. 340 |
Spm. 342 |
Spm. 343 |
Spm. 344 | Spm. om SKATs seneste skøn over provenuet fra rejste TP-sager, til skatteministeren Svar |
Spm. 345 |
Spm. 346 | Spm. om en oversigt over antal TP-sager, til skatteministeren Svar |
Spm. 347 |
Spm. 348 |
Spm. 349 |
Spm. 350 |
Spm. 351 |
Spm. 352 |
Spm. 353 |
Spm. 354 |
Spm. 355 | Spm. om hvordan rejste og afgjorte MAP-sager har fordelt sig på lande, til skatteministeren Svar |
Spm. 356 |
Spm. 357 |
Spm. 358 |
Spm. 359 |
Spm. 360 |
Spm. 361 |
Spm. 362 |
Spm. 363 |
Spm. 364 |
Spm. 365 |
Spm. 366 |
Spm. 368 |
Spm. 371 |
Spm. 372 |
Spm. 374 |
§ 20-spørgsmål
Spm. S 532 |
Spm. S 533 |