SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Fortegnelser

Tidligere år

SkatteMails "gamle" website

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2017, uge 26

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. nyheden om at Højesteret underkender Landsrettens afgørelse i sagen om fradrag for visse lønomkostninger: Kan lønomkostninger til medarbejdere, som er beskæftiget med M&A-aktiviteter, fradrages på lige fod med øvrige lønomkostninger? Ifølge SKAT er svaret nej. Det var Østre Landsret enig i, men fandt dog samtidig, at praksis i de aktuelle indkomstår havde tilladt fradrag. Ifølge Østre Landsret kunne fradrag derfor kun nægtes med fremadrettet virkning. Nu har Højesteret ændret Østre Landsrets dom.

God fornøjelse med læsningen.

Flemming L. Bach

Indhold

Artikler og interessante links
Dobbelt kindhest til virksomheder, der udsættes for CEO Fraud
Godt skattenyt til jagtglade erhvervsfolk
SKAT strammer skruen overfor skattefrie kantineordninger
Salg af unoterede aktier
Ny vejledning om skattemæssige forhold i offentlige udbud
Intet fradrag for underskud af personlig virksomhed i K/S, P/S og I/S for passive ejere
Fradrag for visse lønomkostninger? Nej, siger Højesteret
Beskatning af erstatningsbeløb
Pas på skatten ved bodeling

SKAT-meddelelser
Retssagsvejledning

Styresignaler
Styresignal - skatteaftale - Øresund

Bindende svar
Hvede- og rapsfutures, der indgås inden høsten for at prissikre hvede henholdsvis raps, kunne anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed
Hvedefutures for en planteavler, der allerede havde solgt sin hvede, kunne ikke anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed
Hvedefutures for en svineproducent, der indgås for at prissikre kommende forbrug af foderhvede og foderbyg, kunne anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.
Manglende aftale mellem arbejdsgiverselskabet og de ansatte om anvendelsen af ligningslovens § 7 P

Afgørelser
Evt. fast driftssted i Danmark for litauisk selskab - Samarbejdsaftale mellem dansk og litauisk selskab

Domme
Succession - korrektion af pris - interessefællesskab
Fradrag for tab - kursgevinstloven

Nyt fra domstol.dk

Nyt på inddrivelsesområdet

Nye straffesager

Ikke offentliggjorte afgørelser

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 dom

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20170626' AND [SkatteraadChanged] <= '20170702') OR ([LSRChanged] >= '20170626' AND [LSRChanged] <= '20170702') OR ([ByretChanged] >= '20170626' AND [ByretChanged] <= '20170702') OR ([LandsretChanged] >= '20170626' AND [LandsretChanged] <= '20170702') OR ([HojesteretChanged] >= '20170626' AND [HojesteretChanged] <= '20170702')) ORDER BY AppelId DESC

Artikler og interessante links

BDO

Dobbelt kindhest til virksomheder, der udsættes for CEO Fraud

Skatterådet har i en ny afgørelse fastslået, at en virksomhed ikke har skattefradrag for tab som følge af et såkaldt CEO Fraud, hvor der overføres penge til udlandet på baggrund af e-mails, der synes sendt af direktøren.

BDO

Godt skattenyt til jagtglade erhvervsfolk

Landsskatteretten har i en principiel afgørelse fastslået, at det ikke skal medføre en skatteregning, når erhvervsfolk inviteres på jagt af deres forretningsforbindelser, uanset at værdien måske ikke er helt ubetydelig.

BDO

SKAT strammer skruen overfor skattefrie kantineordninger

En kantineordning er ikke skattefri for medarbejderne, hvis de modtager 2 måltider hver dag på jobbet og kun betaler et af SKAT fastsat beløb herfor svarende til SKATs sats.

Deloitte

Salg af unoterede aktier

Udlodningen af likviditetsprovenuet skal som udgangspunkt medtages i den skattepligtige indkomst med sit fulde beløb.

Horten

Ny vejledning om skattemæssige forhold i offentlige udbud

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har netop udarbejdet en ny vejledning om, i hvilket omfang ordregiver kan inddrage skattemæssige forhold ved offentlige udbud. Vejledningen er udarbejdet som led i en styrket indsats mod international skatteunddragelse.

PwC

Intet fradrag for underskud af personlig virksomhed i K/S, P/S og I/S for passive ejere

Den 2. juni 2016 er vedtaget et lovforslag, hvorefter skattemæssige underskud i K/S, P/S og I/S mv. for passive, personlige ejere ikke længere kan modregnes i anden indkomst, uanset at antallet af deltagere er højst 10. Loven gælder for investeringer den 12. maj 2017 eller senere, medmindre der erhverves yderligere ejerandele i en virksomhed, hvori der i forvejen er investeret.

PwC

Fradrag for visse lønomkostninger? Nej, siger Højesteret

Kan lønomkostninger til medarbejdere, som er beskæftiget med M&A-aktiviteter, fradrages på lige fod med øvrige lønomkostninger? Ifølge SKAT er svaret nej. Det var Østre Landsret enig i, men fandt dog samtidig, at praksis i de aktuelle indkomstår havde tilladt fradrag. Ifølge Østre Landsret kunne fradrag derfor kun nægtes med fremadrettet virkning. Nu har Højesteret ændret Østre Landsrets dom.

Ret&Råd Advokater

Beskatning af erstatningsbeløb

Det giver meget ofte anledning til tvivl og usikkerhed hos skadelidte, hvorvidt der skal betales skat af erstatningsbeløb fra personskadeerstatning. Reglerne er imidlertid relativt enkle.

Ret&Råd Advokater

Pas på skatten ved bodeling

Når du skal separeres eller skilles er der 3 hovedpunkter, du skal have styr på: Selve separation/skilsmissen og vilkårene herfor, bodeling, og børnene.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKAT-meddelelse: Retssagsvejledning

SKM2017.436.DEP

Vedrører: -

Denne vejledning beskriver de overordnede principper for behandlingen af retssager om skatte- og afgiftsregler, hvori Skatteministeriet optræder som part, og hvor et skatte-, vurderings- eller motorankenævn, Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten efter lovgivningen er sidste administrative klageinstans. Derudover beskrives nu tillige SKATs sager om bl.a. inddrivelse.

Vejledningen beskriver endvidere en række af Kammeradvokatens opgaver i forbindelse med varetagelsen af sagsførelsen for Skatteministeriet. Vejledningen træder i stedet for ministeriets retssagsvejledning af 21. december 2012 (offentliggjort som SKM2012.756.SKAT) og indeholder i forhold til denne bl.a. konsekvensændringer som følge af oprettelsen af Skatteankestyrelsen og ændret ankefrist fra landsretten til Højesteret.

Styresignal: Styresignal - skatteaftale - Øresund

SKM2017.424.SKAT

Vedrører: Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 Den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, artikel 15 Lov nr. 974 af 5. december 2003 om indgåelse af aftale mellem kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål (grænsegængeraftalen) § 2, stk. 1, nr. 1. Aftale mellem Kong

SKAT præciserer forståelsen af den dansk-svenske Øresundsaftale (Aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål af 29. oktober 2003, jf. bekendtgørelse nr. 36 af 28/10/2004)

Bindende svar: Hvede- og rapsfutures, der indgås inden høsten for at prissikre hvede henholdsvis raps, kunne anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed

SKM2017.427.SR

Vedrører: Kursgevinstloven § 32, stk. 1, 2 og 4. Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1-3

Skatterådet fastslog, at hvede- og rapsfutures, der indgås inden høsten for at prissikre hvede henholdsvis raps, kunne anses for at være finansielle kontrakter med erhvervsmæssig tilknytning. Skatterådet fastslog endvidere, at de finansielle kontrakter derfor kan placeres i virksomhedsskatteordningen.

Bindende svar: Hvedefutures for en planteavler, der allerede havde solgt sin hvede, kunne ikke anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed

SKM2017.426.SR

Vedrører: Kursgevinstloven § 32, stk. 1, 2 og 4

Skatterådet fastslog, at købsfutures vedrørende hvede for en planteavler, der allerede havde solgt sin hvede, ikke kunne anses for at være finansielle kontrakter med erhvervsmæssig tilknytning.

Bindende svar: Hvedefutures for en svineproducent, der indgås for at prissikre kommende forbrug af foderhvede og foderbyg, kunne anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

SKM2017.425.SR

Vedrører: Kursgevinstloven § 32, stk. 1, 2 og 4

Skatterådet fastslog, at hvedefutures, der indgås for at prissikre kommende forbrug af foderhvede og foderbyg til skatteyderens svineproduktion, kan anses for at være finansielle kontrakter med erhvervsmæssig tilknytning.

Bindende svar: Manglende aftale mellem arbejdsgiverselskabet og de ansatte om anvendelsen af ligningslovens § 7 P

SKM2017.423.SR

Vedrører: Ligningslovens § 7 P

Skatterådet konkluderer, at ligningslovens § 7 P ikke kan finde anvendelse på en anpartstildeling. Det er en betingelse, at arbejdsgiverselskabet indgår aftale om, at reglerne i ligningslovens § 7 P skal finde anvendelse med hver enkelt ansat, der modtager anparter. Aftalen være indgået med arbejdsgiverselskabet, uanset om vederlaget modtages fra dette selskab eller et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet.

Afgørelse: Evt. fast driftssted i Danmark for litauisk selskab - Samarbejdsaftale mellem dansk og litauisk selskab

SKM2017.431.LSR

Vedrører: Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

En samarbejdsaftale mellem et dansk og et litauisk selskab om drift af en minkfarm i Danmark medførte ikke, at det litauiske selskab fik fast driftssted i Danmark, bl.a. henset til det ikke kunne antages, at det litauiske selskab efter aftalen havde instruktionsbeføjelser over for det danske selskab.

Dom: Succession - korrektion af pris - interessefællesskab

SKM2017.428.VLR

Vedrører: Kildeskattelovens § 33 C og § 33 D. Statsskattelovens § 4. Ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6. Afskrivningslovens § 45, stk. 3

En landbrugsejendom blev overdraget fra onkel til nevø med skattemæssig succession efter kildeskattelovens § 33 C.

Af den samlede købesum på kr. 10.200.000, blev kr. 8.600.000, henført til de to faste ejendomme.

Skattemyndighederne fandt, at handelsværdien af de to ejendomme efter nedslag for den latente skattebyrde, som nevøen overtog, udgjorde kr. 9.970.800,-. Skattemyndighederne fandt derfor, at nevøen var skattepligtig af differencen.

Nevøen gjorde i første række gældende, at der var tale om en handel mellem uafhængige, hvorfor der kun kunne ske korrektion efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, og afskrivningslovens § 45, stk. 3, hvis afvigelsen mellem den aftalte pris og handelsværdien var åbenbar.

Skatteministeriet gjorde heroverfor gældende, at der var tale om en handel mellem to personer, der &

8211; uanset, at de befandt sig uden for gaveafgiftskredsen &

8211; var i et generelt interessefællesskab, og at der derfor kunne ske korrektion, når blot den aftalte pris afveg væsentligt fra handelsværdien.

Dette fik Skatteministeriet medhold i, idet landsretten udtalte, at der forelå en væsentlig afvigelse mellem den aftalte pris (kr. 8.600.000,-) og den skønnede handelsværdi (kr. 9.970.800), og at myndighederne derfor havde været berettiget til at foretage korrektion efter nævnte lovbestemmelser.

I anden række gjorde nevøen gældende, at han ved opgørelsen af, om der var givet en gave, havde krav på både, at der blev taget højde for den latente skat ved værdiansættelsen, og samtidig blev givet nedslag som en passivpost efter kildeskattelovens § 33 D.

Efter Landsskatterettens kendelse af 10. september 2008 ( SKM2008.876.LSR ) udstedte Skatteministeriet et styresignal ( SKM2011.406.SKAT ), hvoraf det fremgår, at der ved værdiansættelsen af et aktiv, der overdrages som hel eller delvis gave med skattemæssig succession, ikke både kan gives nedslag for den gaverelaterede del af den udskudte skat vedrørende overdragelsen efter kildeskattelovens § 33 C og for den objektivt beregnede passivpost efter kildeskattelovens § 33 D. Det fremgår således af styresignalet, at parterne har krav på det største af de nedslag, der kan beregnes med udgangspunkt i henholdsvis kildeskattelovens § 33 C og kildeskattelovens § 33 D.

Landsretten har nu fastslået, at der kun kan tages højde for skattepassivet &

233;n gang. Landsretten begrundede dette med, at kildeskattelovens § 33 C og § 33 D begge har til formål at søge at udligne fremtidige skattetilsvar i situationer, hvor der sker overdragelse med succession, når købssummen berigtiges helt eller delvist ved en gave, og at det således følger af formålet med de to bestemmelser, at de ikke kan anvendes i forbindelse med hinanden, idet en sådan fremgangsmåde ville indebære, at den samme latente kildeskattebyrde blev tillagt betydning to gange.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Fradrag for tab - kursgevinstloven

SKM2017.417.ØLR

Vedrører: Kursgevinstlovens§ 17. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a

Sagen angik, om appellanten kunne få fradrag for et påstået tab på 1.296.288,50 kr. i indkomståret 2007 efter den dagældende kursgevinstlov.

Der var for landsretten enighed om, at et eventuelt tab var endeligt konstateret i 2007. For landsretten vedrørte sagen i første række spørgsmålet om, hvorvidt appellanten havde fradragsret for det påståede tab efter reglerne om tab på fordringer i fremmed valuta, jf. dagældende kursgevinstlovs § 16. Sagen angik i anden række spørgsmålet om, hvorvidt appellanten havde fradragsret for det påståede tab efter reglerne om tab på fordringer, der er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af en virksomhed, jf. dagældende kursgevinstlovs § 17, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Appellanten var kommanditist i et K/S, hvori han i 2003 tegnede anparter for et samlet beløb på 5,2 mio. kr. K/S&

8217;et solgte i 2006 sit væsentligste aktiv i form af ejendommen beliggende i England. Provenuet fra salget på 808.241,10 &

163; blev i 2006 overført til selskabets administrator. Appellanten blev i indkomståret 2006 beskattet af sin forholdsmæssige andel af provenuet. Administrationsselskabet udbetalte imidlertid aldrig provenuet til appellanten, og han selvangav derfor et fradrag på 1.014.304 kr. for indkomståret 2007.

Landsretten lagde til grund, at appellanten havde en fordring mod administrationsselskabet, og at denne fordring var i danske kroner, hvorfor der ikke var fradragsret for det opståede tab i medfør af den dagældende kursgevinstlovs § 16, stk. 1, 1. pkt., jf. § 1, stk. 2, 1. pkt. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at fordringen var opgjort i danske kroner i administrationsselskabets konkursbo.

Appellantens fordring mod administrationsselskabet udgjorde heller ikke et fradragsberettiget tab efter kursgevinstlovens § 17, jf. statsskattelovens § 6 a, idet appellanten bl.a. ikke havde oplyst nærmere om den forretningsmæssige baggrund for at overføre provenuet til administrationsselskabet.

Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom i det omfang, den var påanket ( SKM2017.38.BR ).

Høringssvar til udkast til styresignal:
Udkast til styresignal - skatteaftale - Øresund

Udkastet til styresignal: 17-0021281

Høringssvar:

Advokatrådet

Deloitte

Dansk Byggeri

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2017.430.LSR Modregning i beløb hidrørende fra virksomheds skattekonto indbetalt til dækning af momstilsvar – Modregningen sker til dækning af misligholdt studielån

Vedrører: Inddrivelseslovens § 9, stk. 1, § 17. Opkrævningslovens § 16, § 16a, stk. 2-5 og 16b, stk. 1, § 16c, stk. 6

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, hvorefter SKAT havde foretaget modregning til dækning af klagerens studiegæld i et beløb fra klagerens virksomheds skattekonto, som var indbetalt til dækning af et specificeret momstilsvar.

Indholdsfortegnelse

Nye straffesager

SKM2017.434.ØLR Straf - momssvig - negative momsangivelser - direktør	Vedrører: Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 89 Færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1 T var tiltalt for momssvig og overtrædelse af færdselslovens hastighedsgrænser. T havde i perioden 01.01.2011-31.12.2011 som direktør og daglig leder af et busselskab angivet negativ moms for hele perioden på samlet -1.182.988 kr., selvom bogføringen i selskabet pr. 31.12.2011 udviser et momstilsvar på i alt -345.942 kr. Selskabets revisor havde lavet en efterangivelse for 2011. T unddrog herved for 837.046 kr. i moms. T forklarede at han i 2011 ikke havde udskrevet fakturaer selv. Alle indberetninger for 2011 blev foretaget af selskabets bogholder på løbende basis. Der er ikke indberettet forkert en eneste gang, og han nægter at tro på, at hans bogholder har lavet fejl. Hvert eneste år blev der lavet efterposteringer da det først er ved årets afslutning, at der kan foretages en afgørelse af de forskellige kørselskategorier og foretages en fordeling alt efter den momsmæssige behandling af kategorierne. Han havde ikke på noget tidspunkt set revisorens efterangivelse. Det var ikke T& 8217;s underskrift på årsregnskabet og han havde ikke læst ledelseserklæringen, da regnskabet blev aflagt. Han havde overladt det til bogholder og revisor at forholde sig til årsregnskabet. Byretten fandt T skyldig i momssvig og overtrædelse af færdselsloven. Retten lagde blandt andet til grund at T den 12. juni 2012 havde fået overleveret og gennemgået efterangivelsen for moms sammen med det interne og eksterne regnskab og specifikationshæftet. T idømtes en tillægsstraf på fængsel i 6 måneder betinget med vilkår om samfundstjeneste, en tillægsbøde på 840.000 kr. samt betinget frakendelse af kørekortet. Landsretten stadfæstede byretsdommen.
SKM2017.433.BR Straf - registreringsafgiftsbekendtgørelsen - manglende mærkning af varebil - udeblivelsesdom	Vedrører: Bekendtgørelse om registrering af køretøjer nr. 1315 af 9. december 2014 § 117, stk. 3, jf. § 87, stk. 1 og stk. 2 T var tiltalt for overtrædelse af registreringsafgiftsbekendtgørelsen, idet han den 11. januar 2016 havde anvendt en varebil, der har en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons og er registreret udelukkende til erhvervsmæssig brug med T& 8217;s virksomhed som registreret ejer og bruger & 8211; uden at have mærket siderne på varebilen med oplysninger om virksomhedens navn eller logo samt virksomhedens cvr-nummer. T udeblev fra retsmødet. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T idømtes en bøde på 5.000 kr.
SKM2017.419.BR Forsvarer salær – frivillig indbetaling - bødenedsættelse	Vedrører: Forsvarerbistandslovens § 4 I en afsluttet administrativ straffesag havde SKAT anmodet om at retten traf afgørelse om, hvem der endeligt skal udrede salærerne, der foreløbigt var udredt af statskassen til to beskikkede advokater, idet sagen var blevet afgjort med en bøde. Det oprindelige bødeforlæg var blevet nedsat med henvisning til, at T havde medvirket med oplysninger til sagen og havde betalt skatten. Det var SKATs opfattelse, at salæret endeligt skulle udredes af T. Byretten fastsatte salær på 5.100 kr. med tillæg af moms til den tidligere beskikkede forsvarer og 20.400 kr. med tillæg af moms til den senest beskikkede forsvarer. Salæret skulle endeligt betales af T. Retten lagde vægt på, at en bødenedsættelse som følge af T& 8217;s frivillige indbetaling af den skyldige skat ikke kan begrunde, at statskassen skal bære hele eller dele af sagens omkostninger.
SKM2017.418.ØLR Straf - told - vandpibetobak - smugleri	Vedrører: Toldlovens § 73, stk. 2, jf. stk. nr. 1, nr. 1, jf. § 23, stk. 2. Ægteparret T1 og T2 var i forening tiltalte for smugleri ved den 18. juni 2014 ved indrejse i lufthavnen at have indført 20 kg vandpibetobak uden at angive indførslen overfor SKAT. T1 var tillige tiltalt for smugleri ved den 3. juli 2015 i lufthavnen at indføre 5 L vodka 40 % og 1.250 g vandpibetobak uden at angive indførslen overfor SKAT. T1 havde derved unddraget for 24.454 kr. i told i alt og T2 for 22.598 kr. i told. T1 forklarede at han og hans hustru i alt havde 7 stk. bagage med. Han havde haft 3 stk. bagage med som han selv havde pakket og var gået alene med gennem den grønne kanal i lufthavnen. Ved indtjekningen afleverede de alle kufferterne og deres pas. Han vidste ikke, at det hele var noteret i hans navn. Der var tilbehør til vandpiber i bagagen. Han var ikke klar over, at der var vandpibetobak i konens kuffert. I afrejselandet boede de hver for sig. Han var ikke fulgtes med sin hustru fordi han havde noget mad med og han troede kontrollen stoppede alle familier, der gik igennem og han så ikke fik lov at få maden med. T1 erkendte forholdet begået den 3. juli 2015. T2 forklarede at hun havde 2 stk. bagage med og en lille taske. Hun havde selv pakket det. De 20 kg vandpibetobak var ikke i kufferten, da de tog af sted. En mand hun havde mødt på nettet, som solgte vandpibetobak havde lagt vandpibetobakken på hendes kuffert efter at hun var gået igennem kontrollen. Hun betalte med svenske kr. Byretten fandt T1 og T2 skyldige i smugleri. Retten lagde til grund at de tiltalte i forening indførte vandpibetobakken den 18. juni 2014 uden at foretage angivelse. T1 fandtes tillige skyldig i smugleri for indførslen den 3. juli 2015. T1 idømtes en bøde på 48.500 kr. og T2 en bøde på 45.000 kr. Landsretten stadfæstede byretsdommen.
SKM2017.416.ØLR Straf - skattesvig - frifindelse - transparente selskaber - ikke forældet	Vedrører: Skattekontrollovens § 13, stk. 1. Straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1 T var tiltalt for skattesvig for 2005-2013 ved dels at afgive urigtige eller vildledende oplysninger i sine selvangivelser dels at undlade at reagere på for lave skatteansættelser. T selvangav ikke kapitalindkomst og aktieindkomst hidrørende fra værdipapirer i udenlandsk depot. T havde via sin bankforbindelse oprettet to selskaber i udlandet og det var SKATs opfattelse af selskaberne var transparente. T foretog selvanmeldelse via sin advokat den 22. september 2014. T unddrog herved for 734.189,84 kr. i skat. Byretten fandt T skyldig i skattesvig. Den fandt at T havde holdt sig i bevidst uvidenhed, og at undladelse af at foretage undersøgelser om skatteforholdene i forbindelse med sin investering i udenlandske selskaber kunne tilregnes T som forsætlig. T idømtes 6 måneders betinget fængsel og en tillægsbøde på 367.094 kr. Dommen blev gjort betinget under henvisning til T& 8217;s høje alder, selvanmeldelsen og at samtlige unddragne skatter inklusiv renter og gebyrer var betalt. T forklarede for landsretten, at han ikke tog midler ud af selskaberne i de relevante indkomstår. Han var af den opfattelse, at skattepligten først indtrådte når han tog midler fra selskaberne til Danmark. Han havde selv anmeldt forholdet via sin advokat efter drøftelse af mulighederne om likvidation af det tilbageværende selskab og efter at være orienteret om risikoen for personlig skattepligt for selskabernes kapitalindkomst. Landsretten frifandt med dissens T for forsætlig skattesvig på bevisets stilling og på baggrund af T& 8217;s forklaring til sagen. Det forhold at T undlod nærmere at undersøge de skattemæssige forhold for selskaberne, der i øvrigt var lovligt stiftet i udlandet, var ikke nok til statuere forsæt. Den fandt ikke grundlag for at tage stilling til, om T havde handlet groft uagtsomt under henvisning til anklageskriftets formulering og skattemyndighedernes praksis om anmodning om tiltale når der er tale om selvanmeldelse.

Indholdsfortegnelse

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 15/3080808
Beskatning af beløb modtaget fra udlandet
Klagen vedrører beskatning af beløb modtaget fra udlandet. Landsskatteretten nedsætter den skønsmæssige del af forhøjelsen til nul.
Afsagt: 08-06-2017

Journalnr: 12/0236733
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører beskatning af ubeskattet løn og årsbonus, optjente ferietillæg, værdi af restferie, overskud og timehonorar. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-05-2017

Journalnr: 13/6762383
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen på SKATs foranledning. Landsskatteretten nægter at ansættelsen kan genoptages.
Afsagt: 30-05-2017

Journalnr: 12/0191750
Erhvervelse og indfrielse af fordring
Sagen drejer sig om beskatning i forbindelse med erhvervelse og efterfølgende indfrielse af en fordring på et 50 % ejet datterselskab. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-06-2017

Journalnr: 14/2826580
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-06-2017

Journalnr: 14/0114901
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører pålæg om indeholdelsespligt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-06-2017

Journalnr: 13/0180054
Lokaleomkostninger og afskrivning
Klagen vedrører nægtet fradrag for lokaleomkostninger, ændring af afskrivninger og nægtet genoptagelse. Landsskatteretten foretager mindre ændringer i det af SKAT ansatte.
Afsagt: 30-05-2017

Journalnr: 14/3249216
Maskeret udbytte
Klagen vedrører maskeret udbytte i form af selskabs betaling af husleje og udokumenterede udgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-06-2017

Journalnr: 14/3384451
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-06-2017

Journalnr: 15/2060447
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-06-2017

Journalnr: 14/4044905
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af fri bil. Landsskatteretten stadgæster afgørelsen idet sagen dog hjemvises til SKAT for ny beløbsopgørelse.
Afsagt: 31-05-2017

Journalnr: 14/4086133
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen idet beløbsopgørelsen hjemvises til SKAT.
Afsagt: 31-05-2017

Journalnr: 14/4186032
Skat af fri bil og bolig
Klagen vedrører beskatning af fri bil og bolig. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-05-2017

Journalnr: 13/0105625
Skat af fri bolig
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bolig. Landsskatteretten forhøjer beskatningsgrundlaget yderligere.
Afsagt: 08-06-2017

Journalnr: 14/2899642
Skat af gave
Klagen vedrører beskatning af gave. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-05-2017

Journalnr: 16/0365239
Skat af indsætningner på bankkonto mv.
Klagen vedrører beskatning af indsætninger på bankkonto, lejeindtægt og overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-05-2017

Journalnr: 12/0237015
Yderligere løn
Klagen skyldes, at arbejdsgivers betaling af private udgifter er anset som yderligere løn. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 29-05-2017

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 03-07-2017 - 01-08-2017

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 13-07-2017 indstilling i C-292/16 Etableringsfrihed A
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel anmodning - skatteret - virksomhedsbeskatning - fusionsdirektivet (direktiv 90/434/EØF) - tilførsel af et hjemmehørende selskabs udenlandske driftssted til et udenlandsk selskab - omgående beskatning i grænseoverskridende situationer i modsætning til manglende beskatning i nationale situationer - kontrol af afledt ret ud fra de grundlæggende friheder - sammenlignelighed med exitbeskatning - proportionalitet ved omgående beskatning ved reduktion af skattebyrden

Tidligere dokument: C-292/16 Etableringsfrihed A - Dom
Tidligere dokument: C-292/16 Etableringsfrihed A - Indstilling
Tidligere dokument: C-292/16 A - Ny sag

Domme

C-74/16 Statsstøtte Congregación de Escuelas Pías Provincia Betania

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - statsstøtte - artikel 107, stk. 1, TEUF - begrebet »statsstøtte« - begreberne »virksomhed« og »økonomisk aktivitet« - øvrige betingelser for anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF - artikel 108, stk. 1 og 3, TEUF - begreberne »eksisterende støtte« og »ny støtte« - aftale af 3. januar 1979 indgået mellem Kongeriget Spanien og Den Hellige Stol - skat på byggeri, installationer og arbejder - fritagelse for den katolske kirkes ejendomme

Domstolens dom:

En skattefritagelse såsom den i hovedsagen omhandlede, der tilkommer en kongregation, som tilhører den katolske kirke, for arbejder, der udføres på en ejendom, hvorpå der udøves aktiviteter, som ikke udelukkende har et religiøst formål, kan falde ind under forbuddet i artikel 107, stk. 1, TEUF, såfremt og for så vidt som disse aktiviteter er økonomiske, hvilket det påhviler den forelæggende ret at efterprøve.

Tidligere dokument: C-74/16 Statsstøtte Congregación de Escuelas Pías Provincia Betania - Indstilling