Kære Læser
Denne uges SkatteMail er naturligvis meget præget af "bomben" i onsdags, hvor skatteministeriet afskaffede formueskattekursen. Læs styresignalet og en række artikler om konsekvenserne heraf.
God læselyst.
Med venlig hilsen
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Nye regler for elektronisk opbevaring af regnskabsmateriale i udlandet
Sikke mange digitale indberetninger
Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2015
Bulletin for International Taxation: 2 - 2015
Regeringens skattelypakke - forslag i høring
Lav gaveafgift ved overdragelse til skattekurs på aktier - succession på grundlag af højere regnskabsmæssige værdier
First steps towards implementation of OECD/G20 efforts against tax avoidance by multinationals
Fordobling af fradraget for fagforeningskontingenter i 2015
Bosat i udlandet? Har du oprettet en NemKonto?
Kan frivillig indbetaling af acontoskat betale sig?
Husk indberetning og erklæring om markedsførte elektriske produkter
Formueskattekursen afskaffes
Skattefri kørselsgodtgørelse og hovedaktionærer
Ingen formueskattekurs for hovedaktionæraktier fra i dag
Styresignaler
Styresignal i forbindelse med ophævelse af formueskattekursen
Bindende svar
Finansiel kontrakt - Credit Default Swap/Garanti
Beskatning af el fra solcelleanlæg - almennyttig boligorganisation
Ejendomsvurdering - ekstraordinær genoptagelse - dækningsafgiftspligtig forskelsværdi
Ekstraordinær genoptagelse - ejendomsværdi - grundværdi - omberegnet grundværdi
Ekstraordinær genoptagelse - grundværdi - antal byggeretter
Ejendomsvurdering - ekstraordinær genoptagelse - grundværdi
Grundværdi, bebyggelsesprocent, kommuneplan
Fast driftssted - K/S - udenlandske investorer
Ejendomsvurdering - ekstraordinær genoptagelse - grundværdi
IBC- selskab en transparent enhed
Anpartsprojekt - vindmøller - udbyderhonorar - afskrivningsgrundlag - videresalg
Arbejdsudleje - byggeprojekt leveret inden for koncern anset for udskilt
Domme
Udeholdt omsætning - beskatning af udstedte fakturaer - udlodning til hovedanpartshaver
Hovedaktionærs mellemregningskonti - aktionærlån anset som løn - manglende tilbagebetaling af lån
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - hovedanlæg
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - anskaffelsespris for grund
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - anskaffelsespris for grund - hjemvisning af værdiansættelse
Ejendomsavance - afståelsessum - mageskifte
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - hovedanlæg - hjemvisning af opgørelse
Driftsomkostninger - afskrivning på driftsmidler - markedsundersøgelser - patenter - befordring - afvisning af nye spørgsmål - endelig administrativ afgørelse
Ikke offentliggjorte kendelser
Nyt fra EU-Domstolen
1 ny sag
1 dom
Nyt fra andre lande og organisationer
Skatteverket, Sverige
Bundesministerium der Finanzen, Tyskland
VERO Skat, Finland
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20150202' AND [SkatteraadChanged] <= '20150208') OR ([LSRChanged] >= '20150202' AND [LSRChanged] <= '20150208') OR ([ByretChanged] >= '20150202' AND [ByretChanged] <= '20150208') OR ([LandsretChanged] >= '20150202' AND [LandsretChanged] <= '20150208') OR ([HojesteretChanged] >= '20150202' AND [HojesteretChanged] <= '20150208')) ORDER BY AppelId DESC
BDONye regler for elektronisk opbevaring af regnskabsmateriale i udlandet En netop vedtaget lovændring af bogføringsloven betyder, at virksomheder fra 1. marts 2015 kan opbevare regnskabsmaterialer i elektronisk form i udlandet uden forudgående ansøgning til offentlige myndigheder, hvis virksomheden opfylder en række betingelser. |
BDOSikke mange digitale indberetninger I efteråret 2014 er der kommet mange nye krav om digital indberetning. Tidligere skulle mange indberetninger til SKAT for eksempel ske i forbindelse med indsendelse af selvangivelsen, men nu skal mange af dem ske løbende hen over indkomståret. |
Bulletin for International Taxation (BIT)Bulletin for International Taxation: 2 - 2015 I denne udgave:
|
DeloitteRegeringens skattelypakke - forslag i høring Regeringen har netop præsenteret sin skattelypakke, der indeholder forslag til nye regler om udenlandske ”trusts”, om indførelsen af en international omgåelsesklausul og om reglerne for bindende svar i relation til værdiansættelse af aktiver. |
HomannSkatterådet bevarer retten at overdrage aktier ved hel eller delvis gave på grundlag af skattekursen. Det betyder, at gaveafgiften på 15% beregnes på et lavt grundlag. Afgørelsen har også betydning ved udlæg af aktier fra... |
OECDFirst steps towards implementation of OECD/G20 efforts against tax avoidance by multinationals The agreed mandate authorises the formation of an ad-hoc negotiating group, open to participation from all states. The group will be hosted by the OECD and will hold its first meeting by July 2015, with an aim to conclude drafting by 31 December 2016. |
PwCFordobling af fradraget for fagforeningskontingenter i 2015 Fradrag for fagforeningskontingenter stiger fra 3.000 kr. til 6.000 kr. i 2015. |
PwCBosat i udlandet? Har du oprettet en NemKonto? Mange udlændinge går glip af overskydende skat, fordi de ikke har en NemKonto. Er du bestyrelsesmedlem, honorarmodtager eller fraflyttet medarbejder ansat i Danmark, har du mulighed for at få din udenlandske bankkonto registreret som NemKonto. Bosat i udlandet? Har du oprettet en NemKonto? |
PwCKan frivillig indbetaling af acontoskat betale sig? Skal selskabet betale en frivillig acontoskat? – ofte vil det være et spørgsmål om rente, og om man ønsker pengene bundet i 20 måneder – læs her om fordele og ulemper. Bemærk venligst, at hvis et selskab via ansøgning skal nedsætte den ordinære acontoskat, skal det ske senest den 15. februar 2015. ? |
PwCHusk indberetning og erklæring om markedsførte elektriske produkter Producenter og importører af elektriske produkter skal huske at indberette mængden af markedsførte produkter for 2014. Indberetningen skal ofte følges af en erklæring fra revisor. Se frister for indberetning og erklæring. |
PwCRegeringen har den 5. februar 2015 ophævet formueskattekursen. Det er dog fortsat muligt at gennemføre generationsskifter – læs mere her. |
Revisorgruppen DanmarkSkattefri kørselsgodtgørelse og hovedaktionærer Som følge af interessefællesskabet mellem hovedanpartshavere/hovedaktionærer og selskabet stiller domstolene strenge dokumentationskrav ved vurderingen af, om kørselsgodtgørelse opfylder betingelserne for skattefrihed. |
RSM plusIngen formueskattekurs for hovedaktionæraktier fra i dag Med hjemmel i et cirkulære fra 1982 har det været muligt at overdrage selskabsejede virksomheder til næste generation på lempelige vilkår, og til forudsigelig værdiansættelse af aktiekursen. Parterne har haft et retskrav på, at de særlige beregningsregler for formueskattekurs for aktier/anparter i unoterede selskaber har kunnet anvendes. Regeringen har via nyhedsmail af 5. februar kl. 00:07 fra Skatteministeriet ophævet hele dette regelsæt. Dette er sket ”I NATTENS MULM OG MØRKE”, og med virkning fra døgnets begyndelse. Læs hele informationen her. |
Vedrører: Cirkulære nr. 9054 af 4. februar 2015. Boafgiftslovens §§ 12 og 27 Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Cirkulære nr. 185 af 17. november 1982. Cirkulære nr. 45 af 28. marts 2000 (TSS-cirkulære 2000-9) Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse, E
Styresignalet fastlægger praksis vedrørende værdiansættelse af unoterede aktier og unoterede konvertible obligationer fremadrettet efter ophævelsen af pkt. 17 og 18 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982. Styresignalet beskriver nogle af de konsekvensrettelser, som vil fremgå af Den juridiske vejledning 2015-2.
Vedrører: Kursgevinstloven § 29, stk. 1
Skatterådet bekræfter, at en "garanti", der udstedes på samme vilkår som en Credit Default Swap (CDS), dvs. en kontrakt, hvorefter udsteder mod et vederlag påtager sig at udbetale et beløb til indehaver i tilfælde af at en bestemt virksomhed i en fastsat periode ikke kan betale sine kreditorer i et nærmere bestemt omfang, skattemæssigt behandles som en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens § 29.
Vedrører: Selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 6. Statsskatteloven § 4 og § 6. Ligningsloven § 8 P. Afskrivningsloven § 5 og § 5C
Spørger påtænker at opsætte et solcelleanlæg på en ejendom i en af sine boligafdelinger. Almennyttige boligorganisationer er skattefritaget bortset fra ved salg af el. Skatterådet kan bekræfte, at spørger kun er skattepligtig af den el, der sælges til nettet, og at der i denne indtægt kan fratrækkes de udgifter, der er medgået til opnåelse af indtægten. Desuden kan Skatterådet bekræfte, at el anvendt af lejerne og til brug på boligorganisationens fællesarealer i den forbindelse skal anses for eget forbrug.
Vedrører: Vurderingsloven § 6. Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3
Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1.10.2006 med henblik på at nedsætte ejendomsværdien. Nedsættelsen skyldes, at fastsættelsen af den årlige leje og lejefaktor har været for høj.
Vedrører: Vurderingsloven
Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. oktober 2008 og nedsat ejendomsværdien, grundværdien samt den omberegnede grundværdi.
Vedrører: Vurderingsloven
Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen for 2004. En boligforening fik antallet af byggeretter nedsat i basisåret. Grundværdien blev som følge deraf nedsat væsentligt.
Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3. Vurderingsloven § 13.
Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. januar 2002 med henblik på at få ansat grundværdien efter de korrekte bebyggelsesregulerende bestemmelser.
Vedrører: Vurderingsloven. Lovbekendtgørelse 1067 af 30-08-2013. § 13 og § 33 stk. 16.
På grund af kommuneplanens bestemmelser var det i dette tilfælde det konkrete byggeris omfang, der skulle indgå ved ansættelsen af grundværdi efter etagemeterprincippet. Der var imidlertid anvendt en højere bebyggelsesprocent end den faktiske, hvorfor sagen blev genoptaget ekstraordinært og grundværdien nedsat.
Vedrører: Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra a.
Skatterådet bekræftede, at deltagelse i A K/S, herunder parallelle K/S'er, ikke i sig selv gjorde, at investorerne vil have fast driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Betingelserne for fast driftssted efter artikel 5, stk. 1 og artikel 5, stk. 5 blev ikke anset for opfyldt.
Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 2 og 3.,Vurderingsloven § 13 og § 33, stk. 16
Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. oktober 2005, med henblik på at ændre den omberegnede grundværdi.
Vedrører: Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2. Ligningsloven § 16, stk. 6 og § 16 A, stk. 5
Spørger, der er bosiddende og fuld skattepligtig i Danmark, ejer en bolig i et feriekompleks på Seychellerne samt en sejlbåd, som ligger i lystbådehavnen, der hører til feriekomplekset.
Skatterådet bekræfter, at spørger i skattemæssig henseende fortsat anses for at være den reelle ejer af sejlbåden, som han af lovgivnings- og registreringsmæssige årsager på Seychellerne er nødsaget til at overdrage til et IBC-selskab, der er registreret på Seychellerne.
Skatterådet bekræfte endvidere, at spørger - efter den formelle overdragelse af båden til IBC-selskabet - ikke skal beskattes af værdi af fri båd i henhold til reglerne i ligningslovens § 16, stk. 6.
Vedrører: Afskrivningsloven § 45
Et udbyderselskab erhvervede med henblik på videresalg samtlige kommanditanparter i et vindmølleselskab. Der blev til grund for erhvervelse og senere videresalg udarbejdet et salgsprospekt med udarbejdelse af budget m.v. Efter at have gennemført en række optimeringer af kommanditselskabet blev anparterne ca. 1 år senere videresolgt til spørger. Udbyderselskabets salgssum for vindmøllerne var ca. € 500.000 højere end dets anskaffelsessum.
Forskelsbeløbet på ca. € 500.000 måtte efter Skatterådets opfattelse anses for vederlag for den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af investeringsprojektet, og kunne derfor ikke indgå i spørgers skattemæssige afskrivningsgrundlag. Spørger ville alene kunne afskrive på grundlag af det beløb som udbyderselskabet erhvervede vindmøllerne til.
Vedrører: Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3
Skatterådet bekræfter, at kontrakten om levering af J-byggeydelser mellem A ApS (spørger ApS) og B GmbH & Co. KG (spørger KG) ikke er omfattet af arbejdsudlejereglerne. Spørger ApS og spørger KG indgår i samme koncern. Skatterådet finder, at spørger KG's J-byggeydelser har tilknytning til spørger ApS' forretningsområde og dermed en funktion hos spørger ApS. J-byggeydelserne kan afgrænses fra spørger ApS' virksomhed, idet spørger KG's ydelser leveret i henhold til aftalen om forretningsførelse ikke vedrører kontrakten. De beskrevne kontraktvilkår kendetegner selvstændig erhvervsvirksomhed. Spørger KG bærer ansvaret og den økonomiske risiko for det udførte arbejde. Endvidere lægger Skatterådet til grund, at spørger KG udøver instruktion mv. og har sædvanlige arbejdsgiverbeføjelser over egne ansatte. Skatterådet finder herefter, at spørger KG's ydelser i henhold til kontrakten anses for udskilt fra spørger ApS til spørger KG som selvstændig erhvervsvirksomhed. Skatterådet tager ikke stilling til, om ydelser leveret i henhold til aftalen om forretningsførelse er omfattet arbejdsudlejereglerne, om spørger KG's ansatte kan være begrænset skattepligtige som følge af, at der eventuelt foreligger fast driftssted i Danmark for spørger KG og om transaktionerne mellem spørgerne foregår på arms længde vilkår.
Vedrører: Statsskatteloven § 4. Ligningsloven § 16A, stk. 1
SKAT havde i G1X ApS' regnskabsmateriale fundet to fakturaer udstedt H1 Advokatanpartsselskab. Fakturaerne angav at være honoraret for advokat As sagsbehandling, herunder for diverse rådgivning. Fakturaerne var ikke forsynet med påtegning om at være udkast, og der var ikke udstedt kreditnotaer for dem. Retten fandt, at der var en formodning for, at H1 Advokatanpartsselskab måtte have haft et tilgodehavende svarende til fakturabeløbene, og at advokatanpartsselskabet på faktureringstidspunktet havde erhvervet ret hertil.
Det påhvilede herefter advokatanpartsselskabet at godtgøre, at selskabet ikke havde erhvervet ret til de pågældende beløb, og herunder at fremkomme med objektive kendsgerninger som afkræftede den pågældende formodning. Advokatanpartsselskabet havde ikke fremlagt objektiv dokumentation, og den af advokat A afgivne forklaring kunne heller ikke anses for fornøden dokumentation.
H1 Advokatanpartsselskabet blev derfor beskattet af fakturabeløbene, og som følge heraf blev advokat As aktieindkomst forhøjet tilsvarende.
Vedrører: Statsskatteloven § 4. Ligningsloven § 16A
Landsskatteretten havde stadfæstet SKATs forhøjelser af en hovedaktionærs lønindkomst for indkomstårene 2008 og 2009 med henholdsvis 3.723.575,- kr. og 1.375.077,- kr. Beløbene svarede til hovedaktionærens gæld til hans selskaber, som Landsskatteretten fandt, han ikke kunne tilbagebetale.
Under retssagen gjorde hovedaktionæren gældende, at gælden til selskaberne var indfriet. For det tilfælde, at retten ikke gav ham medhold heri, gjorde han subsidiært gældende, at han var solvent og derfor ikke skulle beskattes. Mere subsidiært gjorde han gældende, at beløbene ikke skulle beskattes som løn, men som udbytte.
Retten gav Skatteministeriet medhold i, at hovedaktionæren havde en gæld til selskaberne, at han ikke havde dokumenteret, at han var i stand til at tilbagebetale gælden, og at han derfor skulle lønbeskattes som sket.
Særligt for så vidt angik mellemregningen for 2008 på 3.723.575,- kr. bemærkede retten dog, at hovedaktionæren - efter oplysninger, der først var forelagt for retten - havde overført sin gæld til et andet selskab end det selskab, som SKAT havde lagt til grund, forhøjelsen vedrørte, hvorfor retten hjemviste dette spørgsmål til fornyet skatteansættelse.
Skatteministeriet blev således frifundet for så vidt angik 2009, medens skatteansættelsen for 2008 blev hjemvist til fornyet behandling ved SKAT.
Vedrører: Vurderingsloven § 17 (dagældende)
Sagen drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn, herunder om skatteyderen var berettiget til yderligere fradrag i grundværdien i henhold til den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 17 for udgifter til anlæg af varmeledninger internt på skatteyderens ejendom.
Retten bemærkede, at bevisførelsen bestod af dokumenter, der også forelå ved Landsskatterettens behandling af sagen.
Retten fandt herefter, at der efter bevisførelsen ikke var grundlag for at tilsidesætte det faktuelle grundlag for Landsskatterettens vurdering, og at der ikke var påvist retlige mangler ved det af Landsskatteretten udøvede skøn i relation til afgørelsen om fradrag i grundværdien for forbedringer.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Vedrører: Vurderingsloven § 13 og § 17 (dagældende)
Sagen vedrørte, om der var grundlag for at tilsidesætte den af Landsskatteretten fastsatte råjordspris for skatteyderens ejendom.
Landsskatteretten havde fastsat råjordsprisen efter et skøn, hvor der var lagt vægt på den konstaterede salgspris, vurderingen efter skatteyderens køb og bebyggelse af ejendommen, ejendommens beliggenhed og udnyttelsen af grunden i henhold til lokalplanens bestemmelser. Desuden havde Landsskatteretten lagt vægt på, at der på ejendommen var godkendt nedslag i grundværdien for ekstrafundering.
Retten fandt ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at Landsskatterettens skøn over råjordsprisen var åbenbart urimeligt eller hvilede på et forkert grundlag. Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Vedrører: Vurderingsloven § 17 og § 18 (dagældende)
Sagen vedrørte, om der var grundlag for at tilsidesætte Landsskatteretten skøn over råjordsprisen som led i opgørelsen af fradraget for forbedringer efter vurderingslovens dagældende § 17.
En andelsboligforening overtog den 1. marts 1989 en ubebygget grund fra ...3 Kommune og betalte en pris på kr. 215,- pr. m² for grunden. Ifølge skødet skulle grunden udstykkes fra to matrikler, der pr. 1. januar 1989 var vurderet til henholdsvis kr. 130,- pr. m² og kr. 20,- pr. m². Størstedelen af andelsboligforeningens grund stammede fra matriklen vurderet til kr. 20,- pr. m².
Landsskatteretten havde lagt vægt på vurderingen af den ene matrikel på kr. 130,- pr. m² samt givet et nedslag for ekstrafundering og ud fra en skønsmæssig vurdering ansat en samlet råjordspris på kr. 120,- pr. m².
Landsretten bemærkede, at det ikke fremgik af Landsskatterettens kendelse, at den overvejende del af det overdragne areal hidrørte fra matriklen vurderet til kr. 20,- pr. m² og lagde derfor til grund, at dette forhold ikke var indgået i vurderingen. Landsretten bemærkede videre, at baggrunden for fastsættelsen af salgsprisen for arealet heller ikke var inddraget.
Landsretten fandt på den baggrund, at Landsskatterettens skøn hvilede på et forkert grundlag og hjemviste sagen til fornyet behandling hos vurderingsmyndigheden.
Landretten ændrede dermed byrettens frifindende dom ( SKM2014.510.BR ).
Vedrører: Ejendomsavancebeskatningsloven § 1 og § 4
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvilken afståelsessum der skulle lægges til grund ved opgørelsen af et kommanditselskabs skattepligtige fortjeneste ved afståelse af en ejendom. Afståelsessummen for ejendommen var mellem parterne aftalt til kr. 26.100.000,-, og denne blev berigtiget ved et mageskifte.
Landsretten stadfæstede byrettens frifindende dom i henhold til grundene.
Byretten havde fundet, at det måtte lægges til grund, at overdragelsen af ejendommen mellem parterne var sket mellem uafhængige parter. Retten udtalte desuden, at skatteyderen i forbindelse med selvangivelsen for 2009 endvidere havde opgjort ejendomsavancen på grundlag af en kontant afståelsessum på kr. 26.100.000,-, og at afståelsessummen først var blevet anfægtet af sagsøgeren efter, at det var blevet afklaret, at der ikke kunne ske genanbringelse af avancen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A.
Retten havde under disse omstændigheder og henset til, at der ikke forelå oplysninger om, at indholdet af overdragelsesaftalen var blevet bestridt civilretligt mellem parterne eller af skattemyndighederne, fundet, at den aftalte afståelsessum derfor måtte lægges til grund ved beregningen af den skattepligtige ejendomsavance.
(Stadfæstelse af SKM2014.104.BR ).
Vedrører: Vurderingsloven § 17 og § 18 (dagældende)
Sagen angår fradrag for udgifter til anlæg af varmeforsyningsledninger på to større ejendomme, hvorpå der er opført tæt-lav bebyggelse. Ved Landsskatteretten havde appellanten opnået fradrag for en mindre del af anlægget.
Landsretten henviste til SKM2013.369.HR og den i dommen refererede praksis om fradragsret for interne anlæg på større ejendomme samt til et under sagen foretaget syn og skøn, hvorefter de omtvistede ledninger efter gennemførelse af en udstykning, således at hvert enkelt rækkehus i bebyggelsen udgør en selvstændig ejendom, ville forsyne flere ejendomme. Landsretten fandt på den baggrund, at de omtvistede forsyningsledninger må anses for hovedanlæg, som er omfattet af den administrative praksis, som er beskrevet og lagt til grund i Højesterets dom.
Landsretten bemærkede, at denne praksis efter sagens oplysning for landsretten også er fulgt af skattemyndighederne frem til sommeren 2012.
Landsretten anførte endvidere, at det pågældende forsyningsledninger udgør en forbedring af den ubebyggede grund og således opfylder betingelserne for fradrag i vurderingslovens § 17.
Byrettens frifindelse dom blev derfor ændret.
Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 48, stk. 1. Ligningsloven § 8B
Skatteyderen påstod, at han havde ret til fradrag for bl.a. udgifter til erhvervsmæssig kørsel i egen bil i medfør af ligningslovens § 9B. Skatteyderen anførte under sagens behandling ved domstolene, at udgifterne til befordring var bogført i hans virksomhed som markedsudviklingsudgifter. Spørgsmålet om fradrag for markedsudviklingsudgifter var prøvet af Landsskatteretten.
Landsretten lagde til grund, at skatteyderens påstande om fradrag for erhvervsmæssig kørsel i egen bil var spørgsmål, der ikke var prøvet af Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1.
Landsretten afviste skatteyderens påstande med henvisning til, at spørgsmålene ikke havde en klar sammenhæng med de øvrige spørgsmål i sagen, der var behandlet og afgjort af Landsskatteretten. Landsretten lagde herved vægt på, at spørgsmålene om fradrag for erhvervsmæssig kørsel i egen bil og om fradrag for markedsudviklingsudgifter ikke var sammenfaldende, og at de skulle afgøres ud fra forskellige retsregler og faktiske omstændigheder. Der var heller ikke grundlag for at antage, at det var undskyldeligt, at spørgsmålet om fradrag for erhvervsmæssig kørsel i egen bil ikke havde været inddraget tidligere, eller at skatteyderen ville lide et uforholdsmæssigt retstab ved ikke at få tilladelse til at inddrage spørgsmålet under sagen.
Journalnr: 13/0246643
Beskatning af renteindtægter
Klagen vedrører beskatning af renteindtægter. Landsskatteretten anser to af de omhandlede indkomstår for forældede.
Afsagt: 19-11-2014
Journalnr: 13/0050585
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2004 og 2005 med henblik på, at indkomst fra Forskningsstyrelsen ikke anses for skattepligtig i Danmark. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2004 og 2005.
Afsagt: 27-11-2014
Journalnr: 13/5968380
Afskrivningsgrundlag
Sagen vedrører, om selskabet opfylder betingelserne for at afskrive på 115 % af anskaffelsessummen for driftsmidler efter afskrivningslovens § 5 D. Skatterådet har besvaret spørgsmålet benægtende. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-11-2014
Journalnr: 13/5120988
Ejendomsavance
Klagen vedrører beskatning af avance ved afståelse af en ejendom. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-11-2014
Journalnr: 13/0051897
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Skatteankenævnet har afslået at pålægge SKAT at genoptage indkomstansættelsen for indkomstårene 2005-2008. Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse, for så vidt angår indkomstårene 2005-2007, men pålægger SKAT at genoptage indkomståret 2008.
Afsagt: 19-11-2014
Journalnr: 13/5771397
Fradrag for tab på swap-aftale
Klagen vedrører nægtet fradrag for tab på renteswap. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-11-2014
Journalnr: 13/7674944
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har nægtet at genoptage skatteansættelserne for 2003 og 2004. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage skatteansættelserne.
Afsagt: 25-11-2014
Journalnr: 13/0074210
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelsen for indkomstårene 2000, 2001, 2002, 2004, 2005, 2006, 2008, 2009 og 2010 med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 28-11-2014
Journalnr: 13/0074623
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelsen for indkomstårene 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2008 og 2009 med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 28-11-2014
Journalnr: 10/0217885
Indgangsværdi af anparter
Sagen vedrører fastsættelse af indgangsværdi af anparter i forbindelse med klagerens tilflytning til Danmark den 1. maj 2007. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-11-2014
Journalnr: 13/6762386
Maskeret udlodning
Klagen vedrører forhøjelse af aktieindkomst som følge af maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-11-2014
Journalnr: 12/0191704
Rentefradrag og kursregulering
Klagen vedrører korrektion vedrørende begrænsning af rentefradrag og vedrørende kursregulering af gæld. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-11-2014
Journalnr: 13/0156302
Skat af fri bolig
Klagen vedrører bindende svar om skat af fri bolig til formand for forening. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-11-2014
Journalnr: 13/0208177
Skat af gevinst
Klagen vedrører beskatning af gevinst på pantebrev. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-11-2014
Journalnr: 13/0153185
Skat af hævninger fra bankkonto
SKAT har forhøjet indkomsten vedrørende bankhævninger. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-10-2014
Journalnr: 13/4774068
Skat af kursgevinst
Klagen vedrører beskatning af kursgevinst. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 29-10-2014
Journalnr: 12/0191975
Skat af kørselsgodtgørelse
Skatteankenævnet har ikke godkendt skattefri kørselsgodtgørelse og forhøjet klagerens indkomst. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 05-11-2014
Journalnr: 13/0204062
Skat af udbetalinger
Klagen vedrører beskatning af kontante udbetalinger fra selskab. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 29-10-2014
Journalnr: 11/0303362
Skattepligt
Klagen vedrører skattepligt til Danmark, maskeret udlodning og aktieavance. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 19-11-2014
Journalnr: 12/0272448
Skattepligt til Danmark
Klagen vedrører skattepligt til Danmark og maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-11-2014
Journalnr: 13/0233181
Tab på renteswap
Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren kan fratrække tab på en renteswap i sin indkomst fra sin landbrugsvirksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-11-2014
Journalnr: 12/0219766
Udgifter og fradrag for underskud
Klagen skyldes nægtet momsfradrag for udgifter og for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-10-2014
Journalnr: 12/0236736
Yderlige indtægt
Klagen vedrører beskatning af løn, bonus og ferietillæg. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-11-2014
Journalnr: 13/0165326
Yderligere overskud
Klagen vedrører beskatning af yderligere overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-11-2014
Journalnr: 13/0165474
Yderligere overskud
Klagen vedrører beskatning af yderligere overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-11-2014
Er etableringsfriheden (artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, tidligere artikel 43 [i traktaten om oprettelse] af De Europæiske Fællesskaber) til hinder for en ordning i en medlemsstat, hvorefter et kreditinstitut med hjemsted i den pågældende stat, når en indenlandsk arvelader afgår ved døden, også skal underrette den skattemyndighed, der er ansvarlig for forvaltningen af arveafgiften i indlandet, om arveladerens formueaktiver, der opbevares eller forvaltes i en ikke... |
Sagen omhandler:
Traktatbrudssøgsmål – tilsidesættelse af artikel 49 TEUF og artikel 31 i EØS-aftalen – skattelempelse – grænseoverskridende koncernlempelse – national lovgivning, der fastsætter betingelser, som i praksis gør det næsten umuligt at opnå en sådan lempelse, og begrænser den til perioder efter den 1. april 2006
Domstolens dom:
Tidligere dokument: C-172/13 Kommissionen mod Det Forenede Kongerige - Indstilling1) Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland frifindes.
2) Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.
3) Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Spanien, Kongeriget Nederlandene og Republikken Finland bærer deres egne omkostninger.
State aid: Commission opens in-depth investigation into the Belgian excess profit ruling system
Vi gør opmærksom på, at ovenstående links alle er eksterne. TaxCon har intet ejerskab over disse og leverer alene linksene som en service til vores læsere. Dette betyder også at vi ikke har kontrol over de bragte links og derfor heller ikke kan indestå for at disse altid er aktive.
Vi hører naturligvis meget gerne, hvis et bragt link bliver inaktivt.
Bemærk også, at de udenlandske links ikke er sorterede i skat og moms/afgifter. Vi har valgt at bringe alle udenlandske links i begge nyhedsbreve som er service til vores læsere.
Politikker
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Det Centrale Virksomhedsregister og data.virk.dk
Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven (Udskydelse af selvangivelsesfristen for selskaber m.v. og lempelse af sanktionen ved manglende registrering af underskud m.v.).
Oprettelsesdato: 04-02-2015
Høringsfrist: 04-03-2015
Bekendtgørelse om kildeskat
Oprettelsesdato: 06-02-2015
Høringsfrist: 06-03-2015
Bilag 3 |
Bilag 4 |
Bilag 5 |
Spm. 2 |
Spm. 3 | Spm. om kommentar til intern henvendelse af 3/2-15 fra M.F.C., til skatteministeren |
Spm. 329 |
Spm. 332 | Spm. om stigningen i "D.1. Aflønningen af ansatte", jf. Nationalregnskabet, til skatteministeren Svar |
Spm. 335 |
Spm. 340 |
Spm. 342 |
Spm. 343 |
Spm. 344 | Spm. om SKATs seneste skøn over provenuet fra rejste TP-sager, til skatteministeren Svar |
Spm. 345 |
Spm. 346 | Spm. om en oversigt over antal TP-sager, til skatteministeren Svar |
Spm. 347 |
Spm. 348 |
Spm. 349 |
Spm. 350 |
Spm. 351 |
Spm. 352 |
Spm. 353 |
Spm. 354 |
Spm. 355 | Spm. om hvordan rejste og afgjorte MAP-sager har fordelt sig på lande, til skatteministeren Svar |
Spm. 356 |
Spm. 357 |
Spm. 359 |
Spm. 360 |
Spm. 361 |
Spm. 362 |
Spm. 363 |
Spm. 364 |
Spm. 365 |
Spm. 366 |
Spm. 368 |
Spm. 374 |
Spm. 375 |
Spm. 376 |
Spm. 377 |
Spm. 379 |
Spm. 381 |
Spm. 384 |
Spm. 388 |
Spm. 389 |
Spm. 392 |
Spm. 393 |
Spm. 394 |
Spm. 395 |
Spm. 396 |
Spm. 399 |
Spm. 400 |
Spm. 401 |
Spm. 403 | Spm. om at genberegne tabel 1 i svaret på SAU (2013-14) L 79 – spørgsmål 35, til skatteministeren Svar |
Spm. 406 |
Spm. 411 | Spm. om statens udgifter forbundet med rentefradraget for årene 2014 til 2020, til skatteministeren Svar |
Spm. 420 |
Spm. 426 |
Spm. 435 |
Spm. 438 |
Spm. 439 |
Spm. 440 |
Spm. 441 |
Spm. 442 |
Spm. 443 |
Spm. 446 |
Spm. 447 |
Spm. 448 |
Spm. 449 |
Spm. 450 |
Spm. 451 |
Spm. 452 |
Spm. S 642 |
Spm. US 42 | Om genindførelse af boligjobordningen og udskydelse af selskabsskattelettelser. |
Spm. US 45 |