SkatteMails

SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20161212' AND [SkatteraadChanged] <= '20161218') OR ([LSRChanged] >= '20161212' AND [LSRChanged] <= '20161218') OR ([ByretChanged] >= '20161212' AND [ByretChanged] <= '20161218') OR ([LandsretChanged] >= '20161212' AND [LandsretChanged] <= '20161218') OR ([HojesteretChanged] >= '20161212' AND [HojesteretChanged] <= '20161218')) ORDER BY AppelId DESC

Artikler og interessante links

BDO

Først gulerod – så pisk

Folketinget har vedtaget en ændring af selskabsloven, der betyder, at selskaber fra 1. januar 2017 – under visse betingelser – lovligt må låne penge ud til deres aktionærer. Noget der ellers har været forbudt siden 1982.

BDO

Aktionærlånsreglerne er lempet, men hold dig fra dem

Selskaber kan fra nytår lovligt yde lån til deres kapitalejere og ledelsesmedlemmer i videre omfang end tidligere, men skattereglerne er ikke ændret. Det kan derfor medføre en betydelig skatteregning at bruge de nye regler.

BDO

Julegaven til 1.200 kr. kan reelt koste dig 2.260 kr.

Hører du til dem, der køber julegaver over nettet, skal du være opmærksom på, at der i visse tilfælde skal betales både told og moms, hvis du får gaverne leveret fra udlandet. Og det kan hurtig blive dyrt.

BDO

Lønaftaler mellem ægtefæller

Ægtefæller, der i fællesskab driver en personligt ejet virksomhed, kan ikke frit dele overskuddet mellem sig, men er henvist til at bruge reglerne om medarbejdende ægtefæller. Skattemæssigt kan en lønaftale være bedre.

BDO

Lovforslag omhandlende kildeartsbegrænsning af underskud fra fysiske personers investeringer i visse anpartsprojekter

Regeringen har den 14. december 2016 fremsat lovforslag (L103 2016/17), hvorefter skattemæssige underskud fra visse investeringer alene kan modregnes i et eventuelt senere overskud fra den samme investering.

Beierholm

Nyt lovforslag bremser investering i 10-mandsprojekter

Regeringen har i dag fremsat et lovforslag, der med øjeblikkelig virkning afskaffer muligheden for at få fradrag i anden indkomst for underskud ved investering i K/S-projekter.

Dansk Revision

Glem ikke skatten inden Nytår...

Året går på hæld og inden du går på juleferie, kan du med fordel se på en række ting i forhold til skatten i år og forskudsregistreringen for næste år. I det følgende har vi set på det mest gængse.

Dansk Revision

Skattetænkning i såkaldte 10-mandsprojekter strammes

Underskud fra investeringer i blandt andet solcelleparker og ejendomme i udlandet kan ikke længere udnyttes til at nedbringe skat af anden indkomst. Fra 14. december 2016 fjernes den mulighed med et nyt lovforslag, oplyser SKAT i en pressemeddelelse.

DELACOUR

Lempelse af forskerskatteordningen

Udlændinge- og integrationsministeren har den 8. december 2016 fremsat et nyt lovforslag, der indebærer en vigtig lempelse af forskerskatteordningen. Lovforslaget er særligt interessant for virksomheder, der påtænker at ansætte udenlandsk arbejdskraft i den nærmeste fremtid, idet loven foreslås vedtaget med virkning fra 1. januar 2017.

Deloitte

Nyt lovforslag rammer 10-mandsprojekter

Lovforslag begrænser mulighed for fradrag

Deloitte

11 gode skatteråd ved juletid

Inden du om lidt siger farvel til 2016, er det en god ide at gennemgå alle dine skattemæssige dispositioner. Har du husket alle fradrag? Skal dine pensionsindbetalinger justeres? Er det tid til at give penge-gaver til familien? Eller har du foretaget større ændringer i din økonomi, som også har en konsekvens for din skat?

EY

Øjeblikkeligt indgreb imod fysiske personers deltagelse i fx "10-mandsprojekter"

Der er netop fremsendt et lovforslag omhandlende hasteindgreb med ny værnsregel i fradragsretten ved fysiske personers deltagelse i fx 10-mandsprojekter (K/S'er og P/S'er).

Homann

Bedre muligheder for at optage et lån i sit selskab - Men husk at tage skatten i ed!

Det er blevet lettere lovligt at låne penge i sit selskab. Men selv om et lån til en aktionær eller anpartshaver er lovligt optaget, er det normalt ikke accepteret efter skattereglerne.

OECD

The impact of tax and benefit systems on the workforce participation

This paper examines the impact of tax and benefit systems on the incentives for second earners to enter formal employment. The paper highlights how various tax design features create greater participation disincentives for second earners than for primary earners or single individuals.

Plesner

Omkostningsgodtgørelse i skattesager genindføres for selskaber fra 1. januar 2017

Folketinget har i dag vedtaget lovforslaget om genindførelse af selskabers ret til omkostningsgodtgørelse i skatte- og afgiftssager. Loven træder i kraft den 1. januar 2017. Fremover vil selskaber og fonde dermed som udgangspunkt have ret til at få godtgjort samtlige udgifter i forbindelse med skatte- og afgiftssager, hvis sagen vindes (i overvejende grad), og halvdelen af udgifterne, hvis sagen tabes.

Plesner

Lovforslag om lovliggørelse af kapitalejerlån er blevet vedtaget

Folketinget har vedtaget lovforslaget om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven, der betyder, at det under visse betingelser bliver muligt at yde kapitalejerlån. Lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2017.

PwC

Personalegoder 2017

Personalegoder 2017 giver dig overblik over de nyeste regler, krav og muligheder inden for moms og beskatning af personalegoder.

Ret&Råd Advokater

Dødsbo skattefritaget som følge af dispositioner foretaget før dødsfaldet

I en helt ny dom har Vestre Landsret tiltrådt, at et insolvent dødsbo måtte anses for skattefritaget, uanset at boets insolvens skyldtes afdødes betydelige gavedispositioner kort før dødsfaldet.

Rigsrevisionen

Beretning om Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstider og produktivitet (nr. 6/2016)

Beretningen handler om Skatteankestyrelsens sagsbehandling, herunder sagsbehandlingstider og produktivitet.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriet med etableringen af Skatteankestyrelsen har sikret en mere effektiv klagebehandling. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

Har Skatteankestyrelsen sikret en tilfredsstillende udvikling i sagsbehandlingstider og produktivitet?
Har Skatteankestyrelsen tilrettelagt sagsbehandlingen kompetent?
Har Skatteministeriet i tilstrækkelig grad understøttet Skatteankestyrelsens opgavevaretagelse?

Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen i januar 2016 på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Arbejdsgiverbetalt elektronisk avis

SKM2016.603.SR

Vedrører: Statsskatteloven § 4. Ligningsloven § 16

Skatterådet bekræfter, at når adgang til en arbejdsgiverbetalt elektroniske avis kan ske fra forskellige fysiske adresser, kan den elektroniske avis ikke anses for kun at være til rådighed på arbejdspladsen. Medarbejderen bliver derfor som udgangspunkt skattepligtig heraf. Endvidere bekræfter Skatterådet, at et elektroniske avisabonnement ud fra en konkret vurdering kan være omfattet af bagatelgrænsen for erhvervsrelaterede personalegoder.

Bindende svar: Overflytning af 2 afdelinger i 2 kapitalforeninger til en investeringsforening med efterfølgende opløsning af kapitalforeningerne vil ikke udløse beskatning - hverken på afdelingsniveau eller for investorerne

SKM2016.597.SR

Vedrører: Aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 1-6, § 23, stk. 7, og § 33, stk. 1-3. Kildeskatteloven § 65, stk. 1, 6, 9, 10, 11 og 13. Ligningsloven § 16 A, stk. 1, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, samt § 16 B, stk. 1, og stk. 2, nr. 2 og 4. Selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 19, og § 5, stk. 1, 4, 5 og

Skatterådet bekræftede, at overflytning af 2 afdelinger i 2 kapitalforeninger til en investeringsforening med efterfølgende opløsning af kapitalforeningerne ikke udløser beskatning - hverken på afdelingsniveau eller for investorerne i de pågældende afdelinger.

Skatterådet bekræftede endvidere, at der ikke i forbindelse med overflytningen anses at ske udlodning af udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, eller afståelse til det udstedende selskab, omfattet af ligningslovens § 16 B.

Skatterådet bekræftede endeligt, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres status som omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

Dom: Grundværdi – byggeretsværdiprincippet – skøn

SKM2016.613.BR

Vedrører: Vurderingslovens § 6, 1. pkt. og § 13, stk. 1

Sagen drejede sig om, hvorvidt boligforeningen havde påvist et grundlag for at tilsidesætte ansættelserne af ejendommens grundværdi ved vurderingerne 2001, 2002 og 2004.

Landsskatteretten havde fundet, at en beregning efter byggeretsværdiprincippet førte til grundværdier, der var lavere end de af SKAT beregnede, men at der ikke var grundlag for at ændre SKATs ansættelser.

Boligforeningen gjorde gældende, at Landsskatterettens skøn var udøvet på et forkert grundlag, og anførte i den forbindelse, at der var behov for ekstrafundering på grunden i et videre omfang end antaget af Landsskatteretten. Som dokumentation herfor henviste boligforeningen blandt andet til et tilbud. Der forelå ikke nærmere oplysninger om, hvorvidt dette tilbud var accepteret, og hvilken del af grunden funderingen måtte angå.

Herudover gjorde boligforeningen gældende, at Landsskatterettens afgørelse led af en begrundelsesmangel, idet Landsskatteretten ikke havde angivet konkrete forhold vedrørende boligforeningens ejendom, som begrundelse for at fravige resultatet af en "korrekt beregning" efter byggeretsværdiprincippet.

For så vidt angik spørgsmålet om nedslag for ekstrafundering fandt retten ikke, at boligforeningen havde godtgjort, at jordbundsforholdene på boligforeningens ejendom var af en sådan beskaffenhed, at der var et generelt behov for ekstrafundering udover, hvad der allerede var anerkendt af skattemyndighederne. Retten lagde her vægt på, at det ud fra de geotekniske rapporter kunne konkluderes, at der skulle ske en del ekstrafundering på den sydlige del af grunden, men at byggeriet var opført på den nordlige del, hvilket formentlig var gjort for at mindske udgiften til ekstrafundering. Retten kunne derfor ikke erklære sig enig i, at Landsskatterettens skøn var udøvet på et forkert grundlag.

Retten fastslog endvidere, at boligforeningen ikke havde godtgjort, at de ansatte værdier ikke svarede til handelsværdien. Retten anførte i den forbindelse, at Landsskatteretten i sin begrundelse havde angivet konkrete forhold som begrundelse for at fravige resultatet af beregningen efter byggeretsværdiprincippet, herunder forholdt sig til handelsprisen for en naboejendom.

Retten fandt således ikke grundlag for at tilsidesætte det af Landsskatteretten udøvede skøn.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Grundværdi - værdi af intern byggemodning - ejendomsvurdering

SKM2016.612.ØLR

Vedrører: Vurderingslovens § 13

Boligselskabet havde for Landsskatteretten nedlagt påstand om nedslag i grundværdien for ekstrafundering med kr. 640.832. Under retssagen gjorde boligselskabet med henvisning til en syns- og skønserklæring gældende, at grundværdien, helt bortset fra jordbundsforholdene, var for høj. Det blev endvidere gjort gældende, at Landsskatteretten ikke havde foretaget et konkret og individuelt skøn over grundens værdi, og at skønnet derfor hvilede på et mangelfuldt grundlag.

Landsretten var enig med byretten i, at Landsskatterettens afgørelse ikke var truffet på et forkert grundlag.

Landsretten var også enig med byretten i, at det ikke var godtgjort, at ansættelsen lå uden for rammerne af den skønsusikkerhed, der må tillades.

Byrettens dom blev derfor stadfæstet. SKM2015.560.BR

Dom: Fristoverholdelse ved udsendelse af ny årsopgørelse

SKM2016.611.ØLR

Vedrører: Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

Den 10. februar 2003 forhøjede SKAT en skatteyders skatteansættelse for indkomståret 2000 med en aktieavance på ca. 2,5 mio. kr. I den forbindelse udsendte SKAT en ny årsopgørelse af samme dato til skatteyderen. Skatteyderen påklagede herefter den materielle forhøjelse til Skatteankenævnet. Forinden påklagen havde skatteyderen tillige søgt om omgørelse. SKAT afslog anmodningen om omgørelse, hvilket afslag skatteyderen indbragte for Landsskatteretten.

Ved afgørelse af 9. februar 2007 gav Landsskatteretten skatteyderen tilladelse til omgørelse, og skatteyderen anmodede på baggrund heraf om at få foretaget en ændret skatteansættelse, hvilket skete ved udsendelse af en ny årsopgørelse. Skatteyderen tilbagekaldte sin klage til Skatteankenævnet vedrørende den materielle forhøjelse.

Landsskatterettens afgørelse i omgørelsessagen blev indbragt for domstolene af Skatteministeriet, og Højesteret gav ved dom af 9. november 2011 skatteyderen afslag på omgørelse.

SKAT sendte herefter den 13. januar 2012 (endnu) en ny årsopgørelse til skatteyderen, hvilken årsopgørelse var i overensstemmelse med den årsopgørelse, som SKAT havde foretaget den 10. februar 2003. Retssagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt SKAT ved udsendelse af årsopgørelsen af 13. januar 2012 havde overholdt fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 27, herunder om SKAT havde været forpligtet til at udsende en agterskrivelse forud for udsendelsen af årsopgørelsen af 13. januar 2012.

Byretten bemærkede, at årsopgørelsen af 13. januar 2012 alene indeholdt en korrektion som følge af, at Højesteret havde givet afslag på omgørelsen, og at der ikke forelå noget nyt i forhold til ansættelsen fra 2003, der kunne give anledning til høring på ny. Retten fandt derfor ikke, at der herved forelå en ændring, der krævede overholdelse af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Skatteministeriet blev som følge heraf frifundet.

Landsretten stadfæstede byrettens dom SKM2016.360.BR af de af byretten anførte grunde og henviste derudover til, at skatteyderen ved Højesterets dom af 9. november 2011 SKM2011.769.HR fik afslag på den anmodning om omgørelse, der havde ført til udstedelsen af årsopgørelse nr. 5.

Dom: Afvisning på grund af manglende indgivelse af ekstrakt

SKM2016.609.ØLR

Vedrører: Retsplejeloven § 386 og § 385

Landsretten havde i en ankesag fastsat frist for ekstrakt til den 6. september 2016.

Da landsretten ikke den 7. september 2016 havde modtaget ekstrakt i sagen, og da der ikke var oplyst omstændigheder, som omhandles af retsplejelovens § 386, stk. 5, afviste landsretten ankesagen i medfør af retsplejelovens § 386, jf. § 385, stk. 1.

Dom: Ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1

SKM2016.607.VLR

Vedrører: Ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1

Sagen angik, om fortjenesten ved appellantens salg i 2006 af en ejendom var skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1.

Landsretten fandt under henvisning til oplysninger om ejendommens forskellige bygninger, at fortjenesten ikke var delvist skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, 3. led.

Landsretten fandt endvidere, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes bedømmelse af, at ejendommen var en blandet benyttet ejendom og ikke en landbrugsejendom.

Fortjenesten ved salget af ejendommen var derfor heller ikke delvist skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, 1. led.

Byrettens dom blev derfor stadfæstet.

Dom: Rejsebureauvirksomhed - ikke erhvervsmæssig

SKM2016.606.BR

Vedrører: Statsskattelovens § 6, stk. 1. Personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1.

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgerens rejsebureauvirksomhed, H1, havde erhvervsmæssig karakter i skattemæssig henseende i indkomstårene 2008-2011. SKAT havde anerkendt, at virksomheden opfyldte intensitetskriteriet, og spørgsmålet var herefter, om det var en betingelse for at anse virksomheden for erhvervsmæssig, at rentabilitetskriteriet ligeledes var opfyldt, og, såfremt retten svarede bekræftende på dette spørgsmål, om rentabilitetskriteriet rent faktisk var opfyldt.

H1 er stiftet i 1998 og har siden stiftelsen givet underskud i alle årene frem til 2012 med undtagelse af 2002 og 2003. Virksomheden gav i 2013 og 2014 overskud på henholdsvis ca. 180.000 kr. og 330.000 kr. Virksomhedens ejer varetog den daglige drift af rejsebureauet uden at modtage løn herfor. Virksomhedens driftsunderskud var løbende blevet finansieret af ejerens ægtefælle.

Retten lagde til grund, at rentabilitetskravet skal være opfyldt for, at en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig i skatteretlig henseende.

Retten fandt, at det under de anførte omstændigheder var en forudsætning for at anse rejsebureauvirksomhedens drift for rentabel, at der var et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden ville udvikle sig således, at den ville kunne give en rimelig fortjeneste. Retten fandt ikke, at der i perioden 2008-2011 var et sådant fornødent grundlag for, at virksomheden ville opnå en rimelig fortjeneste i forhold til sagsøgerens arbejdsindsats og i forhold til den investerede kapital.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Dom: Afvisning af klage – påklaget afgørelse ikke medsendt klagen til Skatteankestyrelsen

SKM2016.605.BR

Vedrører: Skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3 og 7

Skatteankestyrelsen havde afvist sagsøgerens klage, da klagen ikke var vedlagt den påklagede afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3 og 7.

Det var ikke klart, hvilken afgørelse sagsøgeren ønskede at påklage til Skatteankestyrelsen, og sagsøgeren havde ikke bevist, at denne afgørelse var sendt til styrelsen. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens afvisning som ugyldig.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Creditlempelse - virksomhedsskatteordningen - samlet negativ virksomhedsindkomst

SKM2016.604.BR

Vedrører: Ligningsloven § 33, stk. 1. Virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3

En skatteyder, der anvendte virksomhedsskatteordningen, drev virksomhed i flere lande. Den samlede virksomhedsindkomst var negativ, men i Sverige gav virksomheden overskud, og der var betalt skat i Sverige.

Når en skatteyder vælger at anvende virksomhedsskatteordningen, forudsætter såvel ordlyden af som formålet med bestemmelsen i ligningslovens § 33, stk. 1, om creditlempelse, at der betales indkomstskat i Danmark af den i udlandet beskattede indkomst i virksomhedsordningen, før der foreligger en dobbeltbeskatning, som kan føre til fradrag i skatteyderens indkomstskat i Danmark.

Eftersom det samlede resultat af virksomhederne i virksomhedsordning var negativt, var der ikke beregnet nogen virksomhedsskat i Danmark, og der var heller ikke på anden måde svaret indkomstskat i Danmark af overskuddet i den svenske del af virksomhedsordningen. Skatteyderen kunne derfor ikke opnå creditlempelse for den i Sverige betalte skat.

Dette var ikke i strid med administrativ praksis, hvorved retten særligt bemærkede, at udtalelser fra to skattemedarbejdere i forbindelse med kursusafholdelse ikke kunne tillægges betydning ved fastlæggelsen af administrativ praksis.

Skatteministeriets blev derfor frifundet.

Dom: Vurderingslovens §13 - Byggeretsværdiprincippet - bebyggelsesprocent

SKM2016.601.VLR

Vedrører: Vurderingsloven §13 og §16

Sagen angår grundværdiansættelsen af en ejendom udlagt til tæt-lav bebyggelse. Ansættelsen var foretaget på grundlag af byggeretsværdiprincippet ved anvendelse af 14 byggeretter svarende til antallet af opgjorte husenheder. Appellanten, der var enig i, at byggeretsværdiprincippet skulle anvendes, gjorde gældende, at ansættelsen var foretaget på et forkert grundlag, bl.a. fordi lokalplanen alene muliggjorde udstykning i 6 grunde, hvorfor der ikke var taget hensyn til udstykningsmulighederne.

Byretten havde om dette bl.a. anført, at der ifølge Vurderingsvejledningen fra 2002 og senere vejledninger ved ansættelsen af grundværdien skal indgå et antal byggeretter, som svarer til antallet af husenheder, og at der ved udnyttelse af den tilladte bebyggelsesprocent ville kunne opføres 14 boliger af normal størrelse. Byretten lagde endvidere til grund, at der ved anvendelse af byggeretsværdiprincippet generelt er taget hensyn til udstykningsmuligheder, hvorfor det ikke var bevist, at Landsskatterettens skøn var udøvet på urigtigt grundlag eller havde medført et åbenbart urigtigt resultat. At grundværdien ved senere vurderinger var beregnet med udgangspunkt 6 byggeretter, kunne ikke føre til et andet resultat.

Landsretten var for så vidt angår dette anbringende enig i byrettens afgørelse og begrundelse herfor.

For landsretten gjorde appellanten yderligere gældende, at byggeretsværdiprincippet var anvendt forkert ved anvendelse af den retlige udnyttelsesmulighed, fordi lokalplanens kortbilag, der var en del af lokalplanen, var til hinder for en udnyttelse af den maksimale bebyggelsesprocent på 40.

Landsretten fandt, at det har formodningen imod sig, at kommunen ved udformningen af lokalplanen ville etablere et regelsæt, hvor lokalplanens enkelte bestemmelser er i indbyrdes modstrid. Landsretten fandt endvidere, at appellanten ikke havde påvist, at kortbilaget til lokalplanen ikke tillader en bebyggelsesprocent på 40, og at appellanten heller ikke på baggrund at en udtalelse fra kommunen eller på anden måde havde bevist, at grundens udformning i marken sammenholdt med bebyggelsens placering og omfang på kortbilaget medfører, at den maksimale bebyggelsesprocent ikke ville kunne udnyttes i praksis.

Da der herefter ikke var grundlag for at fastslå, at vurderingsmyndighederne havde undladt at udøve et skøn eller foretaget skønnet på et forkert eller mangelfuldt grundlag eller uden for rammerne af det skøn, som tilkommer myndighederne, blev byrettens dom stadfæstet.

Dom: Ekstraordinær genoptagelse - særlige omstændigheder psykisk sygdom

SKM2016.600.BR

Vedrører: Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (loven er ophævet)

Sagsøgeren indleverede ikke selvangivelse for indkomståret 2009 rettidigt, hvorfor skattemyndighederne skønsmæssigt fastsatte sagsøgerens indkomst til 135.000,-. Efter udløb af fristen for ordinær genoptagelse anmodede sagsøgeren om ekstraordinær genoptagelse i september 2013, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Sagsøgeren gjorde gældende, at han ikke kunne varetage sine interesser som følge af psykisk sygdom. Sagsøgeren havde fremlagt sygejournaler for dele af perioden, og sagsøgerens revisor havde i sagen ved Landsskatteretten udarbejdet en råbalance som viste, at skatteansættelsen skulle have været lavere. Retten udtalte, at det forhold, at råbalancen viste, at indkomsten skulle være 100.729 kr. lavere end som fastsat af skattemyndighederne, ikke udgjorde særlige omstændigheder. Derudover udtalte retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at sagsøgeren i hele den relevante periode på grund af psykisk sygdom har været forhindret i at anmode om genoptagelse af skatteansættelsen for 2009, hvorfor retten ikke fandt, at der var sådanne "særlige omstændigheder" i § 27, stk. 1 nr. 8's forstand.

Dom: Skatteansættelse - ekstraordinær genoptagelse – konfiskation

SKM2016.599.BR

Vedrører: Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, § 27, stk. 1, nr. 8 og § 35, stk. 1, nr. 8

En skatteyder var ved en straffesag dømt for rufferi, og havde fået konfiskeret 1 mio. kr., som var selvangivet og beskattet.

Skatteyderen søgte herefter om ekstraordinær genoptagelse for de tidligere år, med henvisning til, at der forslå særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Skatteyderen gjorde i den forbindelse gældende, at det ville være åbenbart urimeligt, hvis skatteyderen ikke fik ret til ekstraordinær genoptagelse, idet skatteyderen havde betalt skat af det konfiskerede beløb. Skatteyderen gjorde videre gældende, at det ikke ville være muligt at udnytte fradraget fremadrettet, henset til skatteyderens fremskredne alder, samt at ekstraordinær genoptagelse skulle tillades, da skatteyderen ikke selv havde haft indflydelse på de forhold, som begrundede konfiskationen.

Retten fandt, at der ikke var begået fejl ved skatteyderens skatteansættelser for de pågældende år, der på tidspunktet for skatteansættelserne var materielt korrekte og blev udarbejdet på baggrund af skatteyderens selvangivne overskud af virksomheden. Retten bemærkede i den forbindelse, at det forhold, at skatteyderen ved en fældende straffedom havde fået konfiskeret et udbytte ved bordeldrift gennem en længere årrække svarende til det af skatteyderen selvangivne overskud ved virksomheden ikke i sig selv kunne føre til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne.

Da skatteyderen ikke i øvrigt havde godtgjort, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, som kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for de pågældende år, blev Skatteministeriet frifundet.

Dom: Fordeling af rentefradrag – tidligere ægtefælle – forkortet ligningsfrist - formalitetsindsigelser

SKM2016.598.BR

Vedrører: Kildeskattelovens § 24 A. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1

Sagen omhandlede spørgsmålet om fordelingen af et rentefradrag, der relaterede sig til to tidligere ægtefællers fælles gæld. Landsskatteretten havde ved den indbragte afgørelse fundet, at sagsøgeren med henvisning til indholdet af en indgået bodelingsoverenskomst ikke var berettiget til fradrag for renterne for tiden efter skilsmissen.

Sagsøgeren rejste under sagen en række formalitetsindsigelser mod skattemyndighedernes behandling af sagen. Retten fandt det imidlertid ikke godtgjort, at skattemyndighedernes afgørelse led af væsentlige formelle mangler, hvorfor retten ikke tog sagsøgerens påstand om hjemvisning og ugyldighed til følge.

For så vidt angår sagens materielle spørgsmål, udtalte retten, at parterne ved bodelingsoverenskomsten havde aftalt, at sagsøgerens tidligere ægtefælle skulle overtage det fælles hus, parrets andelsbolig og den fælles gæld til banken. Bodelingen skete under forudsætning af, at banken godkendte overdragelsen af gælden. Uagtet at en sådan godkendelse ikke forelå, overtog den tidligere ægtefælle huset og solgte andelslejligheden, ligesom sagsøger ikke længere betalte renter og afdrag på den fælles gæld. Retten fandt herefter, at parterne i det indbyrdes forhold havde fulgt bodelingsoverenskomsten. Da sagsøgerens ægtefælle i det indbyrdes forhold således havde overtaget den tidligere fælles gæld, fandt retten, at fradragsretten tilkom ham.

Endelig havde sagsøgeren gjort gældende, at hun var omfattet af reglerne om en forkortet ligningsfrist, og at SKATs afgørelse i sagen derfor var afsagt for sent. Hertil udtalte retten, at det forhold, at sagsøgeren med sin tidligere mand indgik en bodelingsoverenskomst, hvorefter den tidligere ægtefælle overtog gælden, udgjorde en ændring af grundlaget for sagsøgers skatteansættelse. Sagsøgeren eller skattemyndighederne kunne derfor efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 1, begære ekstraordinær genoptagelse. Uanset om sagsøgeren var omfattet af den kortere frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, var skatteansættelsen af sagsøgeren derfor sket rettidigt.

Skatteministeriet blev herefter frifundet

Dom: Én eller flere skønmænd - isoleret bevisoptagelse

SKM2016.594.VLR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 47

I en verserende retssag mellem SKAT og en skatteyder traf Byretten beslutning om, at der skulle udmeldes syn og skøn, og at dette skulle varetages af to skønsmænd med hver deres faglige kompetenceområde. Parterne ar enige om at anmode FSR - Danske Revisorer om at komme med forslag til en egnet skønsmand. Parterne var imidlertid ikke enige om, hvorvidt der i tillæg hertil skulle udmeldes endnu en skønsmand, der var branchekyndig indenfor militærindustrien. Byretten fandt, at der skulle udmeldes to skønsmænd.

SKAT kærede afgørelsen til landsretten. Landsretten gav SKAT medhold, idet landsretten udtalte, at spørgsmålet om, hvorvidt der skal udpeges en eller flere skønsmænd, afgøres efter en konkret vurdering og under hensyntagen til bl.a. karakteren.af de spørgsmål, der ønskes stillet, og om der er behov for mere end en skønsmand.

Landsretten fandt ikke, at der var behov for ud over en regnskabskyndig skønsmand også at udpege en branchekyndig skønsmand.

Landsretten tog derfor SKATs påstand til følge.

Dom: Hovedaktionærbegrebet - indirekte ejerskab - bestemmende indflydelse - kursgevinst

SKM2016.593.BR

Vedrører: Aktieavancebeskatningslovens § 4. Kursgevinstlovens § 14, stk. 2, 4. pkt. (dagældende)

Spørgsmålet i sagen var, om sagsøgeren i 2009-2011 skulle beskattes af gevinster på en fordring mod et selskab, som han havde bestemmende indflydelse over via sit ejerskab til nogle overliggende selskaber.

Efter dagældende kursgevinstlovs § 14, stk. 2, 4. pkt., beskattes gevinst på en fordring, hvis kreditor er hovedaktionær i debitor, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4.

Sagsøgerens hovedsynspunkt var, at han ikke kunne være hovedaktionær i debitorselskabet i denne forstand, når han ikke ejede aktier direkte i debitorselskabet.

Byretten (3 dommere) udtalte, at det afgørende for, om man er hovedaktionær efter kursgevinstlovens § 14, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 - i overensstemmelse med en almindelig forståelse af det skatteretlige hovedaktionærbegreb - er, om kreditor har bestemmende indflydelse i debitor. Da sagsøgeren ubestridt havde sådan bestemmende indflydelse, fandt retten derfor, at han var hovedaktionær i debitorselskabet i de omhandlede år.

For så vidt angik opgørelsen af kursgevinsten fandt byretten det ikke godtgjort, at sagsøgeren i 2011 havde afstået en del af fordringen.

På den baggrund frifandt byretten i det hele ministeriet. Sagen er anket til landsretten.

Dom: Fri bolig - helårsbolig - rådighed

SKM2016.590.BR

Vedrører: Ligningslovens § 16a, stk. 6 og § 16, stk. 9 (dagældende)

Sagen vedrørte, om sagsøgerne havde fået stillet en helårsbolig til rådighed af deres fællesejede selskab og derfor skulle beskattes af værdien af fri bolig for indkomståret 2011, jf. dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 6, jf. § 16, stk. 9.

Retten fandt ud fra en konkret vurdering, at sagsøgerne ikke havde løftet deres bevisbyrde for, at deres rådighed over ejendommen reelt havde været afskåret. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at ejendommen blev erhvervet af selskabet til imødekommelse af sagsøgernes privatøkonomiske interesse og ikke til forfølgelse af selskabets erhvervsmæssige interesser.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Dom: Fraflytning - ekstraordinær genoptagelse - lempelsesreglerne - begrundelsesmangler

SKM2016.588.VLR

Vedrører: Ligningslovens § 33 og § 33a. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2. Kildeskattelovens § 1, stk. 1

En skatteyder havde i 2005 oplyst til folkeregisteret, at han fraflyttede Danmark for at tage "Arbejdsophold af længere varighed" i Bahrain. I forbindelse hermed havde han oplyst, at han ikke var ejer eller lejer af helårsbolig i Danmark. Han havde samtidigt oplyst, at han havde et sommerhus i Danmark.

Skatteyderen havde, kort før han flyttede til Bahrain, erhvervet en andelsbolig i Danmark. Denne bolig havde han udlejet til sin bror på en 3-årig uopsigelig lejeaftale med forkøbsret. I 2006 købte broderen boligen. Skatteyderen købte i 2007 igen en bolig i Danmark. Denne bolig beholdt han indtil 2010.

I 2010 blev Skatteyderen under en kontrolaktion stoppet i en tysk indregistreret bil. Skatteyderen oplyste her, at han opholdt sig i Danmark ca. 14 dage om måneden, og at han under disse ophold boede hos sin bror.

Landsretten fandt det ikke godtgjort, at skatteyderen i 2005 havde opgivet sin bopæl i Danmark for at tage ophold i udlandet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Retten lagde blandt andet vægt på, at skatteyderen, (1) da han i 2005 udfyldte erklæringen til Folkeregistret, ikke havde oplyst, at han fortsat var ejer af en helårsbolig i Danmark, og (2) at han, da han i 2010 blev stoppet, havde oplyst, at han opholdt sig i Danmark hos sin bror ca. 14 dage om måneden.

Landsretten fandt endvidere, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt, da skatteyderen ved udfyldelsen af erklæringen om ophold i udlandet havde oplyst, at han ikke var ejer eller lejer af en helårsbolig i Danmark.

Efter at Skatteyderen blev stoppet i kontrolaktionen, sendte han i perioden frem til den 25. oktober 2010 SKAT en række oplysninger af betydning for hans skatteansættelse. Retten fandt, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., tidligst løb fra dette tidspunkt. SKATs agterskrivelse af 23. marts 2011 var derfor rettidig, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

SKAT havde i sin afgørelse ved en fejl henvist til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 5, og ikke til § 27, stk. 1, nr. 5. Landsretten fandt det ikke påvist, at SKATs begrundelse led af mangler af betydning for afgørelsens indhold eller skatteyderens muligheder for at anfægte afgørelsen.

Landsretten fandt endvidere ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over skatteyderens indtægter fra udlandet, ligesom retten heller ikke fandt, at skatteyderen opfyldte betingelserne for lempelse, jf. ligningslovens § 33 og § 33a.

Dom: Valutaterminsforretninger - erhvervsmæssig tilknytning - kildeartsbegrænset

SKM2016.587.HR

Vedrører: Kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt.

Et kommanditselskab, der beskæftigede sig med at drive udlejningsvirksomhed, havde lån på i alt ca. 153 mio. kr., hvoraf lån svarende til ca. 28 mio. kr. var optaget i schweizerfranc. Kommanditselskabet indgik en valutaterminskontrakt på 22,5 mio. euro (svarende til ca. 169 mio. kr.) mod schweizerfranc.

Sagen drejede sig om, hvorvidt valutaterminskontrakten havde erhvervsmæssig tilknytning og dermed var fradragsberettiget, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt. Såfremt der ikke bestod en sådan erhvervsmæssig tilknytning, var fradragsretten alene kildeartsbegrænset.

Højesteret fandt efter en konkret vurdering af sagens omstændigheder, at valutaterminskontrakten ikke havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Herunder lagde Højesteret vægt på, at valutaterminskontrakten oversteg kommanditselskabets lån, der var optaget i danske kroner.

Dom: Fri bil - direktør og hovedanpartshaver - privatbenyttelsesafgift - bevisbyrde

SKM2016.586.BR

Vedrører: Ligningslovens § 16, stk. 1 og 4

Skatteyderen, som var direktør og eneanpartshaver i et selskab, var efter ligningslovens § 16, stk. 4, blevet beskattet af værdien af fri bil vedrørende en varevogn på gule plader. Bilen, som var ejet af selskabet, var indregistreret til blandet erhvervsmæssig og privat benyttelse, og der var løbende betalt privatbenyttelsesafgift for bilen i de indkomstår, som sagen angik.

Skatteyderen gjorde navnlig gældende, at det påhvilede Skatteministeriet at løfte bevisbyrden for, at han havde haft bilen til rådighed, idet der ikke var adressesammenfald mellem hans og selskabets adresse, og idet bilen ikke faktisk var konstateret anvendt privat. Endvidere bestred skatteyderen, at det var ham, som havde udfyldt og underskrevet en fremlagt erklæring om, at bilen skulle indregistreres til blandet erhvervsmæssig og privat benyttelse.

Retten fandt, at der på baggrund af registreringen til blandet benyttelse og betalingen af privatbenyttelsesafgift var en formodning for, at bilen var stillet til skatteyderens private rådighed. Da der ikke var ført kørebog og heller ikke udarbejdet fraskrivelseserklæring vedrørende bilen, fandt retten, at skatteyderen ikke havde løftet sin bevisbyrde.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Rettidig klage - ordinær genoptagelse - ekstra ordniær genoptagelse - reaktionsfrist

SKM2016.585.VLR

Vedrører: Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, stk. 2 og § 32, stk. 1, nr. 4

Sagen vedrørte, om skatteyderen havde påklaget sin skatteansættelse for indkomståret 2005 rettidigt, samt om betingelserne for ordinær henholdsvis ekstraordinær genoptagelse af skatteyderens skatteansættelse for indkomståret 2005 og af hans momstilsvar for årene 2004-2006 var opfyldt.

Landsretten fandt, at skatteyderens telefoniske henvendelser til skattemyndighederne ikke opfyldte kravene til en konkret og begrundet klage. Skatteyderen havde herefter ikke godtgjort, at hans skatteansættelse for 2005 var påklaget rettidigt, eller at der i øvrigt var klaget indenfor fristen for ordinær genoptagelse.

I relation til spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse fandt landsretten det ikke godtgjort, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der kunne ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og § 32, stk. 1, nr. 4.

Anmodningen var desuden støttet på forhold, som skatteyderen hele tiden var bekendt med, og anmodningen blev således ikke indgivet inden for reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Byrettens frifindende dom ( SKM2015.427.BR ) blev således stadfæstet.

Dom: Vurderingslovens dagældende §§ 17 og 18 - Hovedanlæg - Kloakforsyningsledninger - Matrikelskel

SKM2016.584.ØLR

Vedrører: Vurderingslovens dagældende § 17 og § 18

Sagen drejede sig om, hvorvidt appellanterne var berettiget til fradrag for forbedringer efter vurderingslovens dagældende §§ 17-18 for udgifter til etablering af kloakanlæg. Nærmere bestemt var spørgsmålet, om der forelå et fradragsberettiget hovedanlæg, og om bedømmelsen heraf skulle foretages ud fra forholdene på tidspunktet for anlæggets etablering eller på vurderingstidspunktet. Anlægget blev oprindeligt anlagt indenfor skel på en matrikel, der på vurderingstidspunktet var udstykket i 9 selvstændigt matrikulerede parceller.

Landsretten anførte, at kloakanlægget blev udført i forbindelse med og var lagt og dimensioneret i overensstemmelse med byggeriet på grunden, således at kloakledningerne nøje løber langs de bygninger, der er opført på grunden. På grundlag af en skønserklæring lagde landsretten endvidere til grund, at ledningerne alene ville kunne genanvendes, hvis der på grunden skulle opføres en ny bebyggelse med en planløsning svarende til den eksisterende.

Landsretten fandt det herefter ikke godtgjort, at etableringen af de omtvistede ledninger havde medført en stigning af værdien af grunden i ubebygget stand. Det fandtes under de nævnte omstændigheder uden betydning, om afgørelsen heraf træffes på etablerings eller vurderingstidspunktet.

Byrettens dom blev herefter stadfæstet, uden at der for landsretten var anledning til at tage stilling til, om udgiftsafholdelsen var dokumenteret.

Dom: Ejendomsvurdering - fastsættelse af råjordsværdi - værdistigning

SKM2016.583.BR

Vedrører: Vurderingslovens § 6, § 13, § 17 og § 18

Sagsøgeren havde erhvervet grunden i 2001 for en købesum svarende til kr. 250 pr. m2. I købesummen var indeholdt udgifter til byggemodning. Disse udgifter var i et af sælger fremsat tilbud opgjort til kr. 118 pr. m2

Landsskatteretten ansatte råjordprisen til kr. 132 pr. m2 i 2001-niveau.

Ved et under sagen udmeldt syn og skøn vurderede skønsmanden råjordens værdi pr. 1.januar 2001 til kr. 40 pr m.

Retten fandt det ikke godtgjort, at Landsskatterettens skøn var udøvet på et forkert eller mangelfuldt grundlag, eller at Landsskatterettens skøn var åbenbart urimeligt.

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2016.602.BR Modregning sagsbehandlingsfejl

Vedrører: Inddrivelseslovens § 17 (dagældende)

Sagen handlede om, hvorvidt SKAT var berettiget til at modregne et krav på kæremålsomkostninger i skatteyderens krav på overskydende skat.

Sagsøger anlagde i 2010 en sag mod Skatteministeriet med påstand om, at Skatteministeriet skulle anerkende, at der ikke gyldigt kunne foretages modregning med et krav, der tilkom Økonomistyrelsen. Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle, da det viste sig, at modregningen allerede var ophævet, og at beløbet i stedet var blevet overført til modregning i sagsøgers momsrestance. Sagsøger havde i sagen også nedlagt påstand om godtgørelse for tort, som Skatteministeriet blev frifundet for.

Retten traf i sagen afgørelse om, at hver part skulle bære egne omkostninger. Sagsøger valgte at kære spørgsmålet om sagsomkostninger til landsretten, der tiltrådte byrettens afgørelse. Landsretten bestemte i den forbindelse, at sagsøger skulle betale kr. 1.500,- til Skatteministeriet i kæremålsomkostninger.

Sagsøger betalte ikke kæremålsomkostningerne til Skatteministeriet. SKAT modregnede derfor de tilkendte kæremålsomkostninger i sagsøgers krav på overskydende skat for indkomståret 2012.

Sagsøger klagede til Skatteankestyrelsen, som stadfæstede SKATs afgørelse om modregning. Sagsøger anlagde herefter sag mod Skatteministeriet med påstand om, at ministeriet skulle anerkende, at modregningen var uberettiget, da sagsøger var af den opfattelse, at han ikke havde fået tilbagebetalt det beløb, som var genstand for tvist i den første sag fra 2010. Subsidiært nedlagde sagsøger påstand om, at Skatteankestyrelsen skulle tilpligtes at genoptage sagen.

Byretten fandt, at sagsøger allerede tilbage i 2010 fik tilbagebetalt det beløb, der var genstand for tvist i den første sag. SKAT var derfor berettiget til at modregne de tilkendte kæremålsomkostninger i sagsøgers krav på overskydende skat for indkomståret 2012. Byretten fandt endvidere, at sagsøger ikke havde godtgjort, at der var begået sagsbehandlingsfejl af Skatteankestyrelsen.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Indholdsfortegnelse

Nye straffesager

SKM2016.592.BR Straf – registreringsafgiftsbekendtgørelsen – manglende mærkning af varebil

Vedrører: Bekendtgørelse nr. 1315 af 9. december 2014 om registrering af køretøjer § 117, stk. 3, jf. § 87, stk. 1 og stk. 2

T var tiltalt for overtrædelse af registreringsafgiftsbekendtgørelsen, idet han den 15. januar 2016 på Fyn ikke havde mærket siderne på sin varebil, der har en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons og er registreret udelukkende til erhvervsmæssig brug med T's selskab som registreret ejer og bruger - med oplysninger om virksomhedens navn eller logo samt virksomhedens cvr-nummer.

T udeblev fra retsmødet.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T idømtes en bøde på 5.000 kr.

Indholdsfortegnelse

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 19-12-2016 - 17-01-2017

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 21-12-2016 dom i C-593/14 Etableringsfrihed Masco Denmark og Damixa
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse – etableringsfrihed – skattelovgivning om tynd kapitalisering af datterselskaber – medregning af renter på lån, der er betalt af et ikke-hjemmehørende långivende datterselskab, i et långivende selskabs skattepligtige indkomst – fritagelse for de renter, der hidrører fra et hjemmehørende långivende datterselskab – afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne – nødvendighed af at forebygge risikoen for skatteunddragelse

Tidligere dokument: C-593/14 Etableringsfrihed Masco Denmark og Damixa - Dom
Tidligere dokument: C-593/14 Masco Denmark og Damixa - Ny sag

Den 21-12-2016 dom i C-20/15 P Statsstøtte Kommissionen mod World Duty Free Group Kommissionen mod Banco Santander og Santusa
Toldunion

Appel – statsstøtte – artikel 107, stk. 1, TEUF – skatteordning – selskabsskat – fradrag – mulighed for virksomheder, som har skattemæssigt hjemsted i Spanien, for at afskrive goodwill, der følger af erhvervelse af kapitalandele på mindst 5% i virksomheder, der har skattemæssigt hjemsted uden for Spanien – begrebet »statsstøtte« – betingelsen om selektivitet

Tidligere dokument: C-20/15 P Statsstøtte Kommissionen mod World Duty Free Group Kommissionen mod Banco Santander og Santusa - Indstilling

Den 10-01-2017 indstilling i C-682/15 Berlioz Investment Fund
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse – direktiv 2011/16/EU – artikel 1, stk. 1 – artikel 5 – administrativt samarbejde på beskatningsområdet – udveksling af oplysninger mellem skattemyndigheder – de ønskede oplysningers »forventede relevans« – afslag fra en tredjepart i den bistandssøgte stat på at meddele visse oplysninger – sanktioner – anvendelsen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – artikel 47 – artikel 51, stk. 1 – retten til en effektiv domstolsprøvelse – retten til prøvelse af en anmodning om oplysninger, der er rettet til en tredjepart

Tidligere dokument: C-682/15 Berlioz Investment Fund - Dom
Tidligere dokument: C-682/15 Berlioz Investment Fund - Indstilling