SkatteMails

SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20170515' AND [SkatteraadChanged] <= '20170521') OR ([LSRChanged] >= '20170515' AND [LSRChanged] <= '20170521') OR ([ByretChanged] >= '20170515' AND [ByretChanged] <= '20170521') OR ([LandsretChanged] >= '20170515' AND [LandsretChanged] <= '20170521') OR ([HojesteretChanged] >= '20170515' AND [HojesteretChanged] <= '20170521')) ORDER BY AppelId DESC

Artikler og interessante links

BDO

Skatten på visse fondsuddelinger er sat ned

Modtagere af ikke-almennyttige uddelinger fra fonde skal nu kun betale skat af 80 % af legatet. Marginalskatten på sådanne uddelinger falder derfor til ca. 42 %.

BDO

Efterskrift om boligskatteaftalen

Selvom der er gjort meget for, at de nuværende boligejere ikke skal få nogen økonomisk ulempe af de nye ejendomsskatteregler, så ender nogle af disse nu nok alligevel med at komme til at betale en del af regningen.

BDO

Privat kørsel i varebiler på gule plader

Lovlig privat kørsel i en varebil på gule plader, hvor momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, forudsætter, at der er købt et dagsbevis, men det er stadig SKAT, der skal bevise, at der er kørt privat i bilen.

Beierholm

E-sportsudøver - sportspension

Hvornår kan en e-sportsudøver være omfattet af reglerne i pensionsbeskatningslovens § 15B?

Beierholm

Beskatning af fri jagt

Læs vores nyhedsbrev, som bl.a. omhandler en hovedaktionærs ægtefælle, der skulle beskattes af fri jagt, som blev anset for værende stillet til hans rådighed.

DELACOUR

Ny ejendomsvurderingslov på vej – hvilken betydning har den for dig?

Regeringen og en række andre partier i Folketinget har indgået forlig om et nyt ejendomsvurderingssystem, og i forlængelse heraf har Skatteministeriet udarbejdet et udkast til den nye ejendomsvurderingslov.

Deloitte

Fradrag for serviceydelser ved havearbejde?

Der er som udgangspunkt ikke fradrag for privates udgifter i forbindelse med serviceydelser udført i hjemmet.

European Taxation (ET)

European Taxation: 5 - 2017

I denne udgave:

The Commission’s Proposal for a Directive on Double Taxation Dispute Resolution Mechanisms: Overcoming the Final Hurdle of Juridical Double Taxation within the European Union?
EU Implementation of BEPS Action 12 in Light of Human Rights Requirements
An Analysis of ECJ Case Law on Discriminatory Cross-Border Inheritance Tax

PwC

EU-domstolen afgør opsigtsvækkende sag om A1-afgørelsen

EU-domstolen har i en ny afgørelse taget stilling til, hvorvidt myndigheder i arbejdslandet er berettiget til at tilsidesætte andre landes afgørelser om social sikring (A1).

Revisorgruppen Danmark

Lovforslaget, der ikke blev til noget

Alt ved det gamle for flypendlere

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Styresignal: Fastsættelse af grundlaget for ejendomsværdiskat for ejendomme beliggende i udlandet for indkomståret 2016

SKM2017.364.SKAT

Vedrører: Ejendomsværdiskatteloven

Meddelelsen indeholder ajourførte oplysninger om salg af fast ejendom i de enkelte lande, som kan anvendes ved opgørelsen af grundlaget for ejendomsværdiskat for udenlandske ejendomme i 2016. Det drejer sig om det svenske indeks for fritidshuse, indekstal fra OECD, Danmarks Statistiks prisindeks for sommerhuse samt afstandsprocenten for 2016.

Afgørelse: Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse vedrørende lagerbeskattede værdipapirer

SKM2017.373.LSR

Vedrører: Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, § 26, stk. 1, 2 og 7, § 27, stk. 1, nr. 1-8 samt stk. 2. Dagældende skattestyrelseslov § 35, stk. 1, nr. 8 Aktieavancebeskatningslovens § 17, § 19, stk. 1, § 23, stk. 1 og 2, 2. pkt., stk. 7, 1-2. pkt. Personskattelovens § 4 a Kursgevinstlovens § 33, stk. 1-..

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, hvorved klageren, der oprindeligt havde selvangivet et ukorrekt opgjort tab vedrørende lagerbeskattede værdipapirer, ikke havde fået tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, § 27, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 4, og/eller § 27, stk. 1, nr. 8.

Afgørelse: Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse vedrørende lagerbeskattede værdipapirer

SKM2017.372.LSR

Vedrører: Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, § 26, stk. 1, 2 og 7, § 27, stk. 1, nr. 1-8 samt stk. 2 Dagældende skattestyrelseslov § 35, stk. 1, nr. 8 Aktieavancebeskatningslovens § 17, § 19, stk. 1, § 23, stk. 1 og 2, 2. pkt., stk. 7, 1-2. pkt. Personskattelovens § 4 a Kursgevinstlovens § 33, stk. 1-2

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, hvorved klageren, der oprindeligt ikke havde selvangivet noget beløb vedrørende lagerbeskattede værdipapirer, ikke havde fået tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, § 27, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 4, og/eller § 27, stk. 1, nr. 8.

Afgørelse: Ophør som partner i en kapital- og venturefond

SKM2017.371.LSR

Vedrører: Ligningslovens § 16 I. Kildeskattelovens § 1

Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets svar, hvorefter det ikke kunne bekræftes, at spørgeren ophørte med at være omfattet af ligningslovens § 16 I, når vedkommende ikke længere var partner i en kapital- og venturefond.

Afgørelse: Hvorvidt en forening anses som almennyttig - Skattepligt i forbindelse hermed

SKM2017.370.LSR

Vedrører: Cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 til selskabsskatteloven pkt. 55

En vinklub ansås ikke for at være en almennyttig forening.

Afgørelse: Genoptagelse og ændring af grundværdiansættelse

SKM2017.369.LSR

Vedrører: Skatteforvaltningslovens § 34

Landsskatteretten fandt, at SKAT havde været berettiget til at foretage de omhandlede ændringer af grundværdiansættelserne i medfør af skatteforvaltningslovens § 34.

Dom: Ekstraordinær genoptagelse - konfiskation - særlige omstændigheder

SKM2017.363.ØLR

Vedrører: Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og § 27, stk. 1, nr. 8. Skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (tidligere)

En skatteyder var ved en straffesag blevet fundet skyldig i rufferi og havde i den forbindelse fået konfiskeret en fortjeneste på 1 mio. kr., som skatteyderen i indkomstårene 2006-2009 havde selvangivet og var blevet beskattet af. Skatteyderen anmodede om ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2006-2009 med henvisning til, at der forelå særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Skatteyderen gjorde i denne henseende gældende, at det ville være åbenbart urimeligt, hvis indkomstårene ikke blev genoptaget ekstraordinært, idet hun havde betalt skat af det konfiskerede beløb. Ligeledes gjorde hun gældende, at hun ikke fremadrettet - grundet hendes fremskredne alder - kunne udnytte det fradrag, hun havde opnået som følge af konfiskationen. Skatteministeriet blev frikendt i byretten. Sagen blev herefter anket til landsretten, der ligeledes frifandt Skatteministeriet. I sin afgørelse tiltrådte landsretten, at skattemyndighederne ikke havde begået fejl ved skatteansættelserne for indkomstårene 2006-2009. Landsretten udtalte desuden, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 efter sin ordlyd, placering og forarbejder har et snævert anvendelsesområde og fandt herefter ikke, at skatteyderen havde påvist sådanne særlige omstændigheder, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kunne finde anvendelse. Dermed var der ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

Dom: Rådigbedsbeskatning af sommerhus - eneanpartshaver

SKM2017.362.BR

Vedrører: Ligningslovens § 16 A, stk. 9 (dagældende) og § 16, stk. 5

Sagen drejede sig om hvorvidt et sommerhus tilhørende et anpartsselskab havde stået til rådighed for selskabets eneanpartshaver (sagsøgeren) i indkomstårene 2010-2012.

Sagsøgeren havde ved overtagelsen af sommerhuset udarbejdet en fraskrivelsesaftale med sig selv, hvori han havde anført, at sommerhuset skulle udlejes, og at det ikke kunne benyttes af anpartshavere eller disses familiemedlemmer.

Sommerhuset blev udlejet via et udlejningsbureau, og udlejningsaftalen var underskrevet af sagsøgeren personligt. Det fremgik af udlejningsaftalen, at sommerhuset var stillet til disposition for bureauet, og at det var en forudsætning for udlejning, at ejeren også benyttede sommerhuset privat.

Der var enighed i sagen om, at sagsøgeren havde reserveret sommerhuset i mere end en måned i hvert af indkomstårene 2010-2012, Der var også enighed om, at sagsøgeren ikke skulle rådighedsbeskattes i de perioder, hvor sommerhuset havde været udlejet til tredjemand via udlejningsbureauet.

Ved sin afgørelse lagde retten vægt på, at sagsøgeren havde indgået udlejningsaftalen personligt, og at han havde forpligtet sig til at benytte sommerhuset privat. I den forbindelse bemærkede retten, at ejeren bl.a., havde reserveret sommerhuset omkring nytårsaften i to af årene, uden at det havde været påkrævet af hensyn til reparationer m.v. Retten lagde endvidere vægt på, at det ikke var afgørende for spørgsmålet om rådighedsbeskatning, om - eller i givet fald i hvilken udstrækning - sommerhuset rent faktisk havde været benyttet privat af sagsøgeren.

På den baggrund fandt retten, at sommerhuset havde været stillet til rådighed for sagsøgeren efter ligningslovens § 16 A, stk. 9, og at der derefter var en formodning for, at sommerhuset havde været til rådighed for sagsøgeren hele året efter ligningslovens § 16, stk. 5. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde afkræftet denne formodning, og at fraskrivelsesaftalen ikke kunne tillægges betydning i den forbindelse.

Sagsøgeren skulle derfor beskattes af værdien af fri sommerbolig, og Skatteministeriet blev frifundet.

Dom: Beskatning af fikseret jagtleje - fri rådighed - jagtarealer til nærtstående

SKM2017.366.VLR

Vedrører: Ligningslovens § 2. Statsskattelovens § 4

Sagen omhandlede, hvorvidt skatteyderen (et selskab) skulle beskattes af en fikseret jagtleje ved at have stillet selskabets jagtarealer til rådighed for ægtefællen til selskabets eneanpartshaver og et jagtkonsortium, som ægtefællen var deltager i.

Da selskabet for ingen af indkomstårene havde registreret indtægter af jagtretten, og da det ikke i øvrigt var godtgjort, at driften af jagtarealerne havde tilgodeset andet end JSs personlige interesse for jagt, lagde landsretten til grund, at anpartshaverens ægtefælle for indkomstårene 2010-12 havde disponeret over jagtretten på en måde og i et omfang, der svarer til en ejers, og at der ikke var ydet selskabet vederlag herfor. Den omstændighed, at ægtefællens deltagelse i jagten i indkomståret 2010 var begrænset af hans helbredsmæssige forhold, kunne efter indholdet af de lægelige oplysninger om hans mobilitet og almene velbefindende ikke føre til en anden vurdering.

Da jagtretten således vederlagsfrit havde været stillet til JSs rådighed i hele indkomståret, tiltrådte landsretten, at selskabet i medfør af statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 2 skulle beskattes af et beløb svarende til markedsværdien af jagtretten. Landsretten stadfæstede dermed byrettens dom ( SKM2016.337.BR ).

Dom: Ekstraordinær ansættelse - skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 og stk. 2, 1. pkt.

SKM2017.365.BR

Vedrører: Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 og stk. 2, 1. pkt.

Sagen angik, om SKATs forhøjelse af skatteyderens skattepligtige indkomst for 2006 var foretaget rettidigt. Derudover angik sagen, om der var grundlag for at tilsidesætte den pågældende forhøjelse.

SKAT havde ved afgørelse af 28. marts 2007 forhøjet skatteyderens indkomst i indkomståret 2004 som følge af en række hævninger foretaget på et selskabs konto i 2004. SKAT havde derudover ved afgørelse af 28. marts 2007 forhøjet skatteyderens indkomst i indkomståret 2005 som følge af hævninger på selskabets konto i 2005.

Skatteyderen påklagede SKATs afgørelse vedrørende indkomståret 2004 til Skatteankenævnet og SKATs afgørelse vedrørende indkomståret 2005 til Landsskatteretten.

Landsskatteretten gav ved kendelse af 17. november 2009 skatteyderen medhold i, at skatteyderen først i indkomståret 2006 havde erhvervet ret til de beløb, der blev hævet af skatteyderen i 2005.

Skatteankenævnet havde henlagt sagen vedrørende indkomståret 2004, idet SKAT ved e-mail af 18. december 2007 oplyste, at skatteyderen havde påklaget afgørelsen vedrørende indkomståret 2004 til Landsskatteretten.

På den baggrund meddelte nævnet skatteyderen den 11. marts 2008, at klagen var henlagt, da der var modtaget meddelelse om, at sagen var påklaget til Landsskatteretten. Det blev herefter oplyst, at nævnet anså sagen for afsluttet og ikke foretog sig yderligere.

I juli 2012 rettede skatteyderens repræsentant henvendelse til skatteankenævnet og forespurgte til klagen vedrørende indkomståret 2004. Det kunne dermed konstateres, at sagen var henlagt under henvisning til, at indkomståret 2004 var sendt til behandling ved Landsskatteretten, men at Landsskatteretten kun havde haft indkomståret 2005 til klagebehandling. Repræsentanten anmodede på den baggrund om, at nævnet foretog en realitetsbehandling af klagen vedrørende indkomståret 2004.

Nævnet realitetsbehandlede klagen, og ved afgørelse af 20. december 2012 fandt nævnet bl.a., at de hævede beløb i 2004 skulle beskattes i indkomståret 2006, og at forhøjelsen for indkomståret 2004 som konsekvens heraf skulle ændres til kr. 0,-. Skatteankenævnet citerede i sin sagsfremstilling tilnærmelsesvis Landsskatterettens kendelse af 17. november 2009 vedrørende indkomståret 2005 i sin helhed. Skatteankenævnet tiltrådte i sin begrundelse i det hele begrundelsen i Landsskatterettens kendelse, herunder vedrørende periodisering til indkomståret 2006.

Ved afgørelse af 28. februar 2013 forhøjede SKAT skatteyderens indkomst for indkomståret 2006 som følge af Skatteankenævnets afgørelse af 20. december 2012 vedrørende hævningerne i 2004 og Landsskatterettens afgørelse af 17. november 2009 vedrørende hævningerne i 2005.

Skatteyderen påklagede SKATs afgørelse af 28. februar 2013 til Landsskatteretten, der ved afgørelse af 15. januar 2016 stadfæstede forhøjelsen af skatteyderens indkomst i indkomståret 2006 som følge af hævningerne i 2004, men nedsatte skatteyderens indkomst i indkomståret 2006 som følge af hævningerne i 2005, idet denne ansættelse var forældet, da der var forløbet mere end 6 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fra Landsskatterettens kendelse af 17. november 2009 til varslingen den 22. januar 2013 af forhøjelsen.

Skatteyderen indbragte Landsskatterettens afgørelse af 15. januar 2016 (vedrørende hævningerne i 2004) for domstolene.

Retten fandt bl.a. navnlig henset til, at spørgsmålet om periodiseringen af 2004-hævningerne i realiteten var afgjort allerede ved Landsskatterettens kendelse af 17. november 2009 (vedrørende hævninger foretaget i 2005), og da skatteankenævnets henlæggelse i 2007/2008 af klagesagen vedrørende indkomståret 2004 var baseret på fejlagtige oplysninger fra SKAT at SKAT ikke kunne anses for at have iagttaget reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

SKATs ekstraordinære ansættelse vedrørende indkomståret 2006 for skatteyderen kunne derfor ikke foretages.

Dom: Skønsmæssig ansættelse af lønindkomst - bestemmende indflydelse - maskerede udlodninger

SKM2017.360.BR

Vedrører: Statsskattelovens § 4. Ligningslovens § 16 a

Den skattepligtige, der var anpartshaver, havde udført arbejde for en række koncernforbundne selskaber. Da der ikke var selvangivet nogen indkomst for 2007 og 2008, havde SKAT været berettiget til skønsmæssigt at ansætte den skattepligtiges lønindkomst.

Skønnet var foretaget på baggrund af en række hævninger fra koncernens konti, som den skattepligtige alene havde adgang til at disponere over. Der forelå ikke dokumentation for, hvad hævningerne vedrørte eller dokumentation for, at hævningerne var anvendt til erhvervsmæssige formål i selskaberne. Retten lagde derfor til grund, at hævningerne i 2007 og 2008 var anvendt til private formål og derved udgjorde løn.

Retten fandt, at de hævede beløb i hvert af de to indkomstår samlet set væsentlig oversteg SKATs skønsmæssige ansættelse. Den skattepligtige havde som følge heraf ikke godtgjort, at skønnet var udøvet på et forkert grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat. Retten fandt derfor ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn.

Retten lagde til grund, at den skattepligtige havde bestemmende indflydelse i koncernselskaberne, og anså det ikke for godtgjort, at koncernens moderselskab i Panama var en fra skatteyderen adskilt juridisk enhed.

Retten lagde endvidere til grund, at en række beløb, som tilkom koncernens selskaber, var indgået på Panamaselskabets konto. Retten anså det ikke for godtgjort, at Panamaselskabet havde udført arbejde for selskaberne, der kunne begrunde indsætningerne. Da den skattepligtige som den eneste rådede over kontoen, fandt retten, at indsætningerne var tilgået ham som maskeret udlodninger fra selskaberne.

I forhold til et af koncernens selskaber var et administrationshonorar - der ubestridt tilkom selskabet - udbetalt udenom selskabet. Selvom administrationshonoraret ikke var indsat på den nævnte konto, og der heller ikke forelå oplysninger om, til hvem betalingen var sket, fandt retten, at det udbetalte administrationshonorar måtte anses for tilgået den skattepligtige som maskeret udlodning fra selskabet.

Skatteministeriet blev som følge heraf i det hele frifundet.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 14/4694680
Fradrag for logi
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til logi. Påstand om ugyldighed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-04-2017

Journalnr: 13/0065298
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører bl.a. beskatning af honorar modtaget fra selskab og eftergivelse af gæld. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-04-2017

Journalnr: 14/2688196
Fiksering af lejeindtægt
Klagen vedrører fiksering af lejeindtægt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-04-2017

Journalnr: 13/5794859
Fradrag for rådgivningsomkostninger
Klagen vedrører nægtet fradrag for rådgivningsomkostninger. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-05-2017

Journalnr: 14/2688239
Fri sommerbolig
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri sommerbolig. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-04-2017

Journalnr: 15/1115094
Gældseftergivelse
Klagen vedrører beskatning af gevinst ved gældseftergivelse. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 28-04-2017

Journalnr: 13/0111195
Kildeskattelovens §§ 48 E-F
SKAT har ikke godkendt, at klageren kan blive omfattet af kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse og giver klageren medhold.
Afsagt: 26-04-2017

Journalnr: 13/5794850
Maskeret udlodning
Klagen vedrører maskeret udlodning i form af udeholdt omsætning i A/S, aktier anset for udeholdt i ApS, vederlag for rådgivningsomkostninger samt indfrielse af kautionsforpligtigelse. Landsskatteretten stadfæster fsv. angår kautionsforpligtelse og nedsætter øvrige forhøjelser til nul.
Afsagt: 14-05-2017

Journalnr: 13/5794898
Skattepligt af tilskud
Klagen skyldes at tilskud fra A/S er anset for skattepligtigt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-05-2017

Journalnr: 12/0188894
Skattepligt til Danmark
SKAT har truffet afgørelse om, at klageren i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, var fuld skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2009 og 2010. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-04-2017

Nyt fra EU-domstolen

Indstillinger

C-648/15 Østrig mod Tyskland

Sagen omhandler:

Artikel 273 TEUF- tvist mellem medlemsstater, som forelægges Domstolen i henhold til en voldgiftsaftale - kompetence - skatter og afgifter - fortolkning af en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning - beskatning af visse værdipapirer eller finansielle instrumenter (Genussscheine) - renter af gæld - udtrykket »indkomst af rettigheder eller gældsfordringer med andel i fortjeneste« - udbyttegivende obligationer - lån med deltagerrettigheder - stille partner

Generaladvokatens indstilling:

- Udtrykket »indkomst af rettigheder eller gældsfordringer med andel i fortjenesten« som omhandlet i artikel 11, stk. 2, i overenskomst af 24. august 2000 mellem Republikken Østrig og Forbundsrepublikken Tyskland til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter skal fortolkes således, at det omfatter indkomst, som giver kreditor en del eller en andel af debitors fortjeneste, undtagen indkomst, som udelukkende kan variere i tilfælde af debitors tab.
- Forbundsrepublikken Tyskland betaler sagsomkostningerne.

Domme

C-682/15 Berlioz Investment Fund

Sagen omhandler:

Præjudicielel forelæggelse - direktiv 2011/16/EU - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - artikel 1, stk. 1 - artikel 5 - anmodning om oplysninger rettet til tredjemand - manglende efterkommelse - sanktion - begrebet »forventet relevans« af de ønskede oplysninger - den bistandssøgte myndigheds kontrol - rettens prøvelse - rækkevidde - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 51 - gennemførelse af EU-retten - artikel 47 - adgang til effektive retsmidler - rettens og tredjemands adgang til den bistandssøgende myndigheds anmodning om oplysninger

Domstolens dom:

1) Artikel 51, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at en medlemsstat gennemfører EU-retten som omhandlet i denne bestemmelse, og at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder dermed finder anvendelse, når den i sin lovgivning foreskriver, at en retsundergiven, der nægter at afgive oplysninger i forbindelse med en udveksling mellem skattemyndigheder på grundlag af bl.a. bestemmelserne i Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, pålægges en bøde.
2) Artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at en retsundergiven, der er blevet pålagt en bøde på grund af manglende efterkommelse af en administrativ afgørelse, hvorved denne pålægges at afgive oplysninger i forbindelse med en udveksling af oplysninger mellem nationale skattemyndigheder i henhold til direktiv 2011/16, har ret til at anfægte lovligheden af denne afgørelse.
3) Artikel 1, stk. 1, og artikel 5 i direktiv 2011/16 skal fortolkes således, at den »forventede relevans« af de oplysninger, som en medlemsstat anmoder en anden medlemsstat om at meddele den, udgør en betingelse, som anmodningen om oplysninger skal opfylde for at udløse en forpligtelse for den bistandssøgte medlemsstat til at efterkomme den, og dermed en betingelse for, at det påbud, som denne medlemsstat retter til en retsundergiven, og den sanktion, som pålægges denne på grund af manglende efterkommelse af dette påbud, er lovlige.
4) Artikel 1, stk. 1, og artikel 5 i direktiv 2011/16 skal fortolkes således, at den kontrol, som udøves af den bistandssøgte myndighed, over for hvilken den bistandssøgende myndighed har fremsat en anmodning om oplysninger i henhold til dette direktiv, ikke er begrænset til spørgsmålet, om denne anmodning formelt set er forskriftsmæssig, men skal gøre det muligt for denne bistandssøgte myndighed at sikre sig, at de ønskede oplysninger ikke er blottet for enhver forventet relevans under hensyn til identiteten af den berørte skattepligtige person og af den eventuelt underrettede tredjemand samt under hensyn til, hvad der tjener den pågældende skatteundersøgelse. Disse samme bestemmelser i direktiv 2011/16 og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at den nationale ret inden for rammerne af et søgsmål anlagt af en retsundergiven til prøvelse af en sanktion, som den pågældende er blevet pålagt af den bistandssøgte myndighed på grund af manglende efterkommelse af et påbud, som denne myndighed har udstedt foranlediget af en anmodning om oplysninger fra den bistandssøgende myndighed i henhold til direktiv 2011/16, ud over en kompetence til at ændre den pålagte sanktion har kompetence til at foretage en prøvelse af lovligheden af dette påbud. Hvad angår den betingelse for lovligheden af det nævnte påbud, der vedrører den forventede relevans af de ønskede oplysninger, er domstolsprøvelsen begrænset til en kontrol af, om en sådan relevans åbenlyst ikke foreligger.
5) Artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at en ret i den bistandssøgte medlemsstat inden for rammerne af domstolsprøvelsen skal have adgang til den anmodning om oplysninger, som den bistandssøgende medlemsstat har rettet til den bistandssøgte medlemsstat. Den berørte retsundergivne har derimod ikke en ret til at få adgang til denne anmodning om oplysninger i dens helhed, idet den forbliver et hemmeligt dokument i overensstemmelse med artikel 16 i direktiv 2011/16. For fuldt ud at kunne få sin sag prøvet for så vidt angår spørgsmålet om manglende forventet relevans af de ønskede oplysninger er det principielt tilstrækkeligt, at den pågældende råder over de oplysninger, som er omhandlet i dette direktivs artikel 20, stk. 2.

Tidligere dokument: C-682/15 Berlioz Investment Fund - Indstilling

C-68/15 Etableringsfrihed X

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed - moder-datterselskabsdirektivet - skattelovgivning - beskatning af selskabers overskud - udlodning af udbytte - kildeskat - dobbeltbeskatning - fairness tax

Domstolens dom:

1) Etableringsfriheden skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en medlemsstats skattelovgivning som den i hovedsagen omhandlede, i henhold til hvilken såvel et ikke-hjemmehørende selskab, der udøver økonomisk virksomhed i denne medlemsstat gennem et fast driftssted, som et hjemmehørende selskab, herunder et hjemmehørende datterselskab af et ikke-hjemmehørende selskab, pålignes en skat som den omhandlede fairness tax, når disse selskaber udlodder udbytte, som på grund af anvendelsen af visse skattefordele fastsat i den nationale beskatningsordning ikke er medtaget i deres endelige skattepligtige resultat, på den betingelse, at den måde, hvorpå beskatningsgrundlaget for denne skat fastsættes, ikke fører til, at det pågældende ikke-hjemmehørende selskab behandles mindre fordelagtigt end et hjemmehørende selskab, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
2) Artikel 5 i Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. november 2011 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for en medlemsstats skattelovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der fastsætter en skat såsom den omhandlede fairness tax, som pålignes ikke-hjemmehørende selskaber, der udøver økonomisk virksomhed i denne medlemsstat gennem et fast driftssted, og hjemmehørende selskaber, herunder et hjemmehørende datterselskab af et ikke-hjemmehørende selskab, når de udlodder udbytte, som på grund af anvendelsen af visse skattefordele fastsat i den nationale beskatningsordning ikke er medtaget i deres endelige skattepligtige resultat.
3) Artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 2011/96, sammenholdt med samme artikels stk. 3, skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national skattelovgivning som den i hovedsagen omhandlede, for så vidt som denne lovgivning - i en situation, hvor det overskud, som et moderselskab modtager fra sit datterselskab, udloddes af dette moderselskab på et senere tidspunkt end det år, hvori det blev modtaget - har den virkning, at dette overskud undergives en beskatning, der overstiger det loft på 5%, der er fastsat i nævnte bestemmelse.