SkatteMails

Nyt fra andre lande og organisationer
Bundesministerium der Finanzen, Tyskland
Skatteetaten, Norge
VERO Skat, Finland
Högsta förvaltningsdomstolen, Sverige

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20150921' AND [SkatteraadChanged] <= '20150927') OR ([LSRChanged] >= '20150921' AND [LSRChanged] <= '20150927') OR ([ByretChanged] >= '20150921' AND [ByretChanged] <= '20150927') OR ([LandsretChanged] >= '20150921' AND [LandsretChanged] <= '20150927') OR ([HojesteretChanged] >= '20150921' AND [HojesteretChanged] <= '20150927')) ORDER BY AppelId DESC

Artikler og interessante links

BDO

Danish resident companies may reclaim preliminary taxes

Some Danish resident companies may benefit from the possibility to reclaim voluntary prepaid taxes or part hereof that has been paid before 3 July 2015. The taxes should be reclaimed no later than 1 October 2015.

BDO

Social security issues when working in different European countries

A pending case before the European Court of Justice concerning social security with implications for certain individuals working in other European countries has been withdrawn.

EC Tax Review

Cash, Crime and Tax

Authors: Han Kogels, European Tax Law at the Erasmus University Rotterdam.

EC Tax Review

International Double (Non-)taxation: Comparative Guidance from European Legal Principles

The principle of fairness advocates against international double taxation and international double non-taxation. Countries and international organizations (OECD, G20 and EU) have taken several initiatives against such taxation. However, these initiatives are not always effective. Also, certain legal authors question the legitimacy of the OECD and its action plan on BEPS. The essential goal of this research is to find guidelines to address international double (non-) taxation. We first argue that the principle of fairness is reflected in the legal principles of proportionality, non-discrimination and the rule of law. Subsequently, we derive guidelines from these principles. We address the research question by reference to these principles as enshrined in the European Convention on Human Rights (ECHR) and in the constitutional orders of Belgium, France, Germany and the United Kingdom. Our main conclusion is that excessive international double taxation and unintended international double non-taxation do not sit well with a comprehensive approach as advocated by the legal principles. We also argue that the rule of law requires the national states to guarantee the balancing of all relevant national interests through in-depth parliamentary debate. Finally, we submit that cross-pollination between international organizations and national parliaments would contribute to the legitimacy of those organizations.

EC Tax Review

The Reformulation of the Questions Referred to the CJEU for a Preliminary Ruling in Direct Taxation: Towards a Constructive Cooperation Model

This article appraises the role of the reformulation of preliminary rulings by the Court of Justice of the European Union (‘CJEU’ or ‘the Court’) in the field of direct taxation. The few articles on this matter written mainly by French scholars adopt a descriptive/analytical approach. As such, they enumerate the rulings whereby the Court alters the original questions posed by the national court by limiting or widening the scope of the reply, replacing a question of interpretation of EU law into one of validity or vice versa, etc. However, this contribution makes an attempt to go beyond this analytical approach in order to construe a normative model which shed light on the current interplay between national courts and the CJEU. By analysing several CJEU decisions in the field of direct taxation, my article purports to demonstrate that reformulating the questions referred is not neutral. Due to the lack of positive integration in this area, it will be argued that the reformulation constitutes a technique that enables the Court to foster its own agenda of integration at the peak of the European Judicial Power.

EC Tax Review

The Never-Ending Issue of Cross-Border Loss Compensation within the EU: Reconciling Balanced Allocation of Taxing Rights and Cross-Border Ability-to-Pay

Although the case-law on cross-border loss offsetting has been developed by the European Court of Justice (ECJ), to date, only on the bases of fundamental freedoms, and has been oscillating between a global approach and a single-country approach, these two approaches could be reconciled with a view to an ultimate concern to avoid tax evasion and tax avoidance within the EU territory. Moreover, this concern would be fully consistent with the development of an EU law principle of ability-to-pay, which could arguably be applied, inter alia, through a fractional deduction of cross-border losses in each Member State even for those taxpayers not falling within the Common Consolidated Corporate Tax Base (CCCTB) project, to the benefit of both balanced allocation of taxing rights and taxpayers’ interests.

EC Tax Review

Miljoen, X and Société Générale: The Final Curtain of the Dividend Withholding Tax Saga?

In many EU Member States, requests for the reimbursement of dividend withholding tax based on EU law- related arguments are pending. Basic argument is that combinations of domestic law provisions result in full neutralization of dividend withholding tax in domestic situations, while this is not always the effect in cross-border situations. Taxpayers and tax authorities, however, seldom agree on what is the comparable domestic situation to determine whether the tax treatment in cross-border infringes EU law. The joint cases Miljoen, X and Société Générale could bring more clarity. On 25 June 2015, AG Jääskinen issued his opinion in these cases.

EC Tax Review

Germany's Fiscal Court Rules on Tax Deductibility of Donations to Foreign Charities

In a most recently published judgment (8 May 2015), the German Federal Fiscal Court 1 specified the requirements under German tax law regarding the deductibility of donations to foreign charitable organizations. Whereas the national German written law rules as such are rather straight-forward and clear, these rules had to be interpreted in the light of recent ECJ rulings. In that regard, the German Federal Fiscal Court rendered a landmark decision with far-reaching consequences.

Revisorgruppen Danmark

FACIT september 2015

Jeg en gård mig bygge vil ...

Årsregnskabsloven er ændret
Bestyrelsesansvaret
Momsgrundlaget ved byttehandler
Fri bolig

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Virksomhedsordningen - gæld opstået ved bodeling og eventuel sikkerhedsstillelse i forbindelse hermed

SKM2015.618.SR

Vedrører: Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1 og § 10, stk. 6

Skatterådet kunne bekræfte, at privat gæld stiftet ved bodeling efter skilsmisse, kunne placeres i virksomhedsordningen. Placeringen ville udgøre en hævning i hæverækkefølgen. Skatterådet kunne bekræfte, at den samtidige forekomst af gælden i privat regi og positiv formue i virksomhedsordningen ikke ville udgøre en sikkerhedsstillelse. Skatterådet kunne bekræfte, at der ville ske beskatning af sikkerhedsstillelse, hvis aktiver i virksomhedsordningen faktisk stilles til sikkerhed for den tidligere ægtefælles krav på boslod, dog ikke såfremt sikkerheden udelukkende var tilvejebragt ved udlæg efter fogedforretning.

Bindende svar: Ejendomsvurdering, ekstraordinær genoptagelse, nedsættelse, omberegnet grundværdi

SKM2015.617.SR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3. Vurderingsloven § 33, stk. 18.

Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. januar 2003, 1. oktober 2003 og 1. oktober 2007 med henblik på at få den omberegnede grundværdi nedsat.

Bindende svar: Virksomhedsordningen - kaution - beskatning

SKM2015.616.SR

Vedrører: Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 6

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne stille selvskyldnerkaution overfor långiver i et selskab der var ejet af spørger, uden at der skulle ske beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6.

Den stillede kaution forudsættedes ikke at ikke at indgå som led i et arrangement, der helt eller delvist har som formål at skaffe kredit for spørger i privatsfæren.

Bindende svar: Frihed for beskatning ved Operation Dagsværk 2015 – anerkendelse af fradrag for de til formålet udbetalte beløb

SKM2015.614.SR

Vedrører: Kildeskatteloven

Skatterådet godkendte, at honoraret i forbindelse med Operation Dagsværk 2015, i lighed med tidligere år, skal behandles således, at arbejdsgivere kan undlade at foretage indeholdelse af A-skat mv. i vederlag til skoleelever, der udfører arbejde for Operation Dagsværk den 4. november 2015.

Eleverne skal ikke medregne vederlaget på selvangivelsen og arbejdsgiverne kan fratrække beløbet som omkostning i driftsregnskabet.

Bindende svar: Virksomhedsordningen - udlån opstået ved salg af virksomhedsaktiver

SKM2015.610.SR

Vedrører: Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1, § 5, stk. 1 og § 15, stk. 3

Skatterådet kunne ikke bekræfte at den fordring, der opstod ved salg af minkskind til et nystiftet selskab kunne forblive i virksomhedsordningen. Denne del af fordringen blev anset for et privat udlån. Derimod anså Skatterådet, at en 3 - 5 årig sælgerfinansiering af minkbesætningen for sædvanlig mellem ikke-interesseforbundne parter og denne del af fordringen kunne derfor blive i virksomhedsordningen.

Bindende svar: Ekstraordinær genoptagelse, fredet ejendom, særlig karakter, begrænsede anvendelsesmuligheder

SKM2015.608.SR

Vedrører: Vurderingsloven

Der skulle anvendes en lavere skønnet leje og en lavere faktor ved vurderingen af en ejendom der var omfattet af bygningsfredning, og som grundet sin karakter havde begrænset alternativ anvendelse

Afgørelse: Omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i klagesag vedrørende arbejdsgiverkontrol – retsbeskyttet forventning ikke statueret

SKM2015.612.SANST

Vedrører: Bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014 § 1, stk. 1, nr. 66. Kildeskatteloven § 86 A. Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 1, nr. 2 og stk. 2

En virksomhedsindehaver havde klaget til Skatteankestyrelsen over en afgørelse fra SKAT om pålæg om at føre logbog.

Da sagen måtte anses for omfattet af begrebet "arbejdsgiverkontrol" i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2, havde SKAT med rette afslået virksomhedsindehaverens ansøgning om omkostningsgodtgørelse.

Den omstændighed, at der i tilknytning til afgørelsen i klagesagen var afgivet en udtalelse om medholdsgraden, kunne ikke ændre herved. Da udtalelsen blev afgivet i tilknytning til klagesagens afslutning, kunne den ikke have påvirket virksomhedsindehaverens beslutning om at antage sagkyndig bistand til at føre klagesagen. Allerede af denne årsag kunne virksomhedsindehaveren ikke støtte ret på at få omkostningsgodtgørelse på grund af udtalelsen.

Dom: Ejendomsvurdering - fordeling nedslag - grundværdi eller bygningsværdi - sagsbehandlingen

SKM2015.615.HR

Vedrører: Vurderingsloven § 13 og § 16

Ved vurderingen af en sommerhusejendom var der givet nedslag i ejendomsværdien under henvisning til, at handelspriserne i lokalområdet var lavere end standardberegningen for den pågældende type ejendomme gav udtryk for. Nedslaget, der på tilsvarende måde var givet for alle ejendomme i sommerhusområdet, medførte ikke en nedsættelse af grundværdien. Grundejeren, som havde opnået medhold ved landsretten, gjorde gældende, at i hvert fald en del af nedslaget skulle henføres til grundværdien, og at grundværdiansættelsen derfor skulle hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Højesteret lagde til grund, at SKAT ved brug af et vurderingsteknisk hjælpemiddel havde foretaget et skøn over grundværdien. SKATs afgørelse efterlod dog usikkerhed om, hvorvidt SKAT havde forholdt sig til, om en del af nedslaget skulle henføres til grundværdien. SKATs afgørelse var imidlertid efterfølgende stadfæstet af vurderingsankenævnet og landsskatteretten, og det fulgte ikke af vurderingsloven eller af administrativ praksis, at et generelt nedslag i ejendomsværdien skal medføre en nedsættelse af grundværdien.

Højesteret udtalte generelt om skatteskøn, at SKATs værdiansættelse kan tilsidesættes, hvis skatteyderen godtgør, at der ikke er foretaget et skøn eller at skønnet hviler på et forkert eller mangelfuldt grundlag, og at dette er egnet til at påvirke værdiansættelsen. Selvom der er påvist sådanne fejl eller mangler, kan skønnet dog alligevel ikke tilsidesættes, hvis Skatteministeriet under retssagen godtgør, at fejlen eller manglen ikke har betydning for værdiansættelsen. Værdiansættelsen kan også tilsidesættes, hvis skatteyderen godtgør, at den ansatte værdi ligger uden for rammerne af det skøn, som tilkommer SKAT, dvs. hvis værdiansættelsen må anses for åbenbart urimelig.

Højesteret fandt ikke disse betingelser for at tilsidesætte skønnet opfyldt. Uanset at der er sammenhæng mellem ejendomsværdien og grundværdien havde vurderingsankenævnet og Landsskatteretten under klagesagerne vurderet, at grundværdiansættelsen ikke var for høj. Grundejeren havde ikke heroverfor sandsynliggjort, at vurderingen hvilede på et forkert eller mangelfuldt grundlag, eller at skønnet havde ført til et åbenbart urimeligt resultat. De priser, som var opnået ved salg i sommerhusområdet, bestyrkede derimod, at SKATs vurdering af grundens værdi ikke var for høj.

På denne baggrund blev Skatteministeriet frifundet

Dom: Skønsmæssig ansættelse- lønindkomst - kontanthævninger

SKM2015.613.BR

Vedrører: Statsskatteloven § 4

Det var ubestridt, at den skattepligtige, der var anpartshaver, havde udført arbejde for en række koncernforbundne selskaber. Da der ikke var selvangivet nogen indkomst, havde SKAT skønsmæssigt ansat den skattepligtiges lønindkomst. Skønnet var foretaget på baggrund af en række hævninger fra koncernens konti. Der forelå ikke dokumentation for, at nogen af hævningerne skulle udgøre et lån fra koncernen til den skattepligtige. Da selskaberne efter det oplyste ejedes og kontrolleredes af mange personer, havde det i øvrigt formodningen imod sig, at den skattepligtige havde ønsket at foretage en opsparing af sin løn i selskabet med henblik på senere udlodning. SKAT havde derfor været berettiget til at anse sagsøger for at have oppebåret løn for sit arbejde. Da den skattepligtige ikke havde indgivet selvangivelse, og da der ikke var nogen nærmere dokumentation for hævningerne, herunder hvad de vedrørte, havde SKAT også været berettiget til at fastsætte lønindkomsten skønsmæssigt. Bl.a. fordi de hævede beløb samlet set oversteg SKATs skønsmæssige ansættelse, havde den skattepligtige ikke godtgjort, at skønnet var udøvet på et forkert grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Koncernkommanditselskaber - opgørelse af fradragskonto - to fradragskonti - udbyderhonorar

SKM2015.609.ØLR

Vedrører: Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a

I en sag om opgørelse af en kommanditists fradragskonto, der var henvist til landsretten, ejede kommanditisten et kommanditselskab, der ejede et andet kommanditselskab. Som følge af dette koncernforhold gjorde kommanditisten gældende at være berettiget til at føre en samlet fradragskonto for de to kommanditselskaber.

Landsretten fandt, at de to kommanditselskaber drev hver sin virksomhed med udlejning af hver sin faste ejendom. Derfor skulle kommanditisten føre en fradragskonto for hvert af kommanditselskaberne. Den omstændighed, at kommanditselskaberne hæftede for hinandens gæld kunne ikke føre til et andet resultat, idet garantierne ikke indebar hæftelse ud over kommanditistens andel af stamkapitalen.

Da kommanditisten ifølge købsaftalen havde købt anparter i moderkommanditselskabet, fandt landsretten, at købesummen skulle henføres til dette kommanditselskab ved opgørelse af fradragskontoen. Der var således ikke grundlag for at fordele købesummen på de to kommanditselskaber.

Hvad angik fordelingen af udbyderhonoraret, fandt landsretten, at dette skulle fordeles mellem de to kommanditselskaber i forhold til ejendommens anskaffelsessum.

Endelig fandt landsretten, at kommanditselskabernes renter skulle opgøres for hvert af de to kommanditselskaber, og at der således ikke var grundlag for at foretage en samlet opgørelse.

Landsretten gav dermed Skatteministeriet medhold i frifindelsespåstanden.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 14/0024648
Anvendelse af virksomhedsordningen
SKAT har nægtet klageren beskatning efter virksomhedsskattelovens regler. Landsskatteretten tillader klageren at anvende af virksomhedsordningen.
Afsagt: 21-08-2015

Journalnr: 14/2560384
Grænsegængerbeskatning
Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren, der har valgt beskatning efter grænsegænger reglerne i kildeskatteloven ved opgørelsen af de fradragsberettigede renteudgifter vedrørende bolig i egen ejendom skal reducere de fradragsberettigede renteudgifter med renteindtægter fra Sverige. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 09-09-2015

Journalnr: 13/0146584
Indeholdelsespligt
SKAT har fra den 1. januar 2013 anset virksomheden for indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag af løn til serveringspersonale. Landsskatteretten finder, at der efter en samlet vurdering ikke er tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at udbetaling af vederlag til serveringspersonale sker for klagerens regning, og at serveringspersonalet står i et tjenesteforhold til klageren. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at klageren er indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag af vederlag til serveringspersonalet.
Afsagt: 08-09-2015

Journalnr: 13/2265868
Maskeret udlodning
Klagen vedrører ansættelse af maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-09-2015

Journalnr: 14/0044014
Maskeret udlodning
Klagen vedrører ansættelse af maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-09-2015

Journalnr: 13/4990234
Sambeskatning
SKAT har ændret selskabets sambeskatningsindkomst som følge af, at en advokatudgift i datterselskabet ikke er anset for en fradragsberettiget driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Afsagt: 17-09-2015

Journalnr: 14/0187852
Yderligere løn
Hævninger på mellemregningskonto anset for yderligere løn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-08-2015

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 28-09-2015 - 27-10-2015

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 06-10-2015 dom i C-66/14 Finanzamt Linz
Fiskale bestemmelser

Skatteret – national selskabsskat – etableringsfriheden i henhold til artikel 49 TEUF og artikel 43 EF – forbud mod gennemførelse af støtte i henhold til artikel 108, stk. 3, tredje punktum, TEUF og artikel 87, stk. 3, tredje punktum, EF – koncernbeskatning (østrigsk »Gruppenbesteuerung«) – begrænsning af afskrivning på goodwill til at omfatte erhvervelse af indenlandske kapitalandele

Tidligere dokument: C-66/14 Finanzamt Linz - Dom
Tidligere dokument: C-66/14 Finanzamt Linz - Ny sag
Tidligere dokument: C-66/14 Finanzamt Linz - Indstilling