Kære Læser
Denne uges SkatteMail handler bl.a. om nyt kontroversielt lovforslag, der vil betyde, at man fremover kan anses som lønmodtager, selv om man er medejer i sådanne transparente selskaber. Det kan ramme fx revisor- og advokatfirmaer, som ønsker at optage en ny partner i et partnerselskab.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Ændring af fejl i elpatronordningen
The courts are uncompromising, when it comes to forgotten tax deductions
Big fines for missing transfer pricing documentation
tax:watch no. 4 - 2017
Bulletin for International Taxation: 3/4 - 2017
Derivatives & Financial Instruments: 1 - 2017
Energi & Forsyning - April 2017
Overblik over mulige konsekvenser af Brexit
2017 Tax reform for Economic Growth and American Jobs - The Biggest Individual and Business Tax Cut in American History
Selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtager?
Afgiftsnedsættelse ved generationsskifte af virksomheder
Bindende svar
Spilleklub - skattepligt
Ejendomsavance - forlods ekspropriation
Åbenbart ulovlig skatteankenævnsafgørelse - delvis fri bolig for hovedaktionær
Afgørelser
Maskeret udlodning ved overdragelse af ejendom til hovedanpartshaver og grundlaget for beregning af ejendomsværdiskat
Fastsættelse af fradrag for forbedringer samt grundværdiansættelse
Personalegode i form af rentefrit lån fra arbejdsgiver - Beskatning
Domme
Hovedaktionær - skattefri rejsegodtgørelser - fri bil
Grundværdi - Fradrag for grundforbedringer - Ekstern vej
Rejsefradrag - betydning af EUs køre-hviletidsregler
Skønsmæssig forhøjelse - indsætning på bankkonto - lån - privatforbrug
Ikke offentliggjorte afgørelser
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20170424' AND [SkatteraadChanged] <= '20170430') OR ([LSRChanged] >= '20170424' AND [LSRChanged] <= '20170430') OR ([ByretChanged] >= '20170424' AND [ByretChanged] <= '20170430') OR ([LandsretChanged] >= '20170424' AND [LandsretChanged] <= '20170430') OR ([HojesteretChanged] >= '20170424' AND [HojesteretChanged] <= '20170430')) ORDER BY AppelId DESC
Advokatfirmaet Energi & MiljøÆndring af fejl i elpatronordningen Skatteministeriet har sendt et lovforslag om ændring af forskellige energiafgiftslove og lov om kuldioxidafgift af [...] |
BDOThe courts are uncompromising, when it comes to forgotten tax deductions The Supreme Court has clearly stated that the taxpayer is responsible for a proper tax assessment. The limitation period is 3 years and 4 months - even if the taxpayer ends up paying taxes on income, the taxpayer has not earned. |
BDOBig fines for missing transfer pricing documentation Companies are fined if they are unable to provide adequate proof of their transfer prices at short notice - even if the Danish tax authorities find nothing to correct. |
BDOThe fourth issue of tax:watch 2017, a newsletter about Danish Tax and VAT |
Bulletin for International Taxation (BIT)Bulletin for International Taxation: 3/4 - 2017 I denne udgave bla.:
|
DeloitteKørsel mellem hjem og arbejde i firmabil Erhvervsmæssig kørsel i firmabilen for et andet firma udløser dog beskatning af fri firmabil, fordi kørslen anses for privat i relation til det firma, der har stillet firmabilen til rådighed. |
Derivatives & Financial Instruments (DFI)Derivatives & Financial Instruments: 1 - 2017 I denne udgave bl.a.:
|
EYEnergi & Forsyning - April 2017 I denne udgave kan du læse om SKAT's skærpede krav til anvendelsen af el-patronordningen, og du kan få viden om de skattemæssige forhold ved lånefinansiering. Derudover sætter vi fokus på de lønadministrative opgaver, der i stigende grad kræver spidskompetencer og dedikerede ressourcer for at skabe den fornødne effektivitet og reducere sårbarheden. |
PlesnerOverblik over mulige konsekvenser af Brexit Processen med Brexit-forhandlinger er indledt. Selvom de endelige betingelser er meget uafklarede, kan det nu være en fordel at overveje konsekvenserne af Brexit for ens virksomhed. Plesner giver derfor et foreløbigt overblik over juridiske Brexit-scenarier inden for en række centrale områder. |
PwCDet Hvide Hus lancerede i går oplægget til 'The Phenomenal Tax Reform'. Selve reformoplægget fylder en A4-side. |
Revisorgruppen DanmarkSelvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtager? Lovforslag kan rykke ved grænserne! |
SEGESAfgiftsnedsættelse ved generationsskifte af virksomheder Regeringen foreslår, at gaveafgiften sænkes fra de nuværende 15 procent til 5 procent i 2020, når gaven består af virksomhedsaktiver eller aktier i familieejede selskaber |
Vedrører: Opkrævningsloven § 12
Denne meddelelse fastlægger, hvornår SKAT træffer afgørelse om betaling af eventuel rentegodtgørelse i forbindelse med udbetaling af negative beløb efter 3 ugers fristen i opkrævningslovens § 12. Fremadrettet vil SKAT træffe afgørelse om eventuel rentegodtgørelse samtidigt med, at der træffes afgørelse vedrørende anmodningen om udbetalingen af det negative beløb.
Vedrører: Selskabsskatteloven § 1. Statsskatteloven § 4
Skatterådet anså en spilleklub for transparent i skattemæssig henseende. Medlemmerne af spilleklubben var derfor ikke skattepligtige af udlodninger fra klubben.
Eftersom klubben alene ville benytte sig af spiludbydere og spil, der var omfattet af undtagelsen efter § 1, stk. 3, i lov om afgifter af spil, var foreningens medlemmer ikke skattepligtige af gevinst og tab i forbindelse med indgåelse af væddemål.
Vedrører: Ejendomsavancebeskatningsloven § 1 og § 11, Jernbaneloven § 33
Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers ejendom kunne overtages af Vejdirektoratet på ekspropriationslignende vilkår i forbindelse med anlæg af en ny jernbane over Vestfyn uden skattemæssige konsekvenser.
Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 2, stk. 3. Ligningsloven § 16, stk. 9 og § 16 A, stk. 5
Skatterådet finder, at en afgørelse fra et skatteankenævn er åbenbart ulovlig. Skatteankenævn (...) fandt, at X, der var hovedanpartshaver i et selskab, som stillede en bolig til rådighed for ham, var omfattet af den skematiske beregningsregel i ligningslovens § 16, stk. 9. Skatteankenævnet fandt imidlertid, at anvendelsen af den skematiske regel i sagen ville medføre en urimelig beskatning i forhold til det oplyste om den pågældende ejendoms anvendelse og efter en konkret vurdering af sagens omstændigheder, at der ikke var grundlag for yderligere beskatning af fri bolig. Nævnet lagde vægt på, at der var betalt en husleje på 5.000 kr. om måneden. Da ligningslovens § 16, stk. 9 er ufravigelig, og ikke giver mulighed for at anlægge en rimelighedsbetragtning, som Skatteankenævn (...) har gjort ved afgørelsen, fandt Skatterådet, at skatteankenævnets afgørelse måtte anses for åbenbart ulovlig. Hjemmel
Skatteforvaltningsloven § 2, stk. 3 Ligningsloven § 16, stk. 9 Ligningsloven § 16 A, stk. 5
Vedrører: Ligningslovens § 2, § 16 A og § 16, stk. 5. Ejendomsværdiskattelovens § 5, § 10, § 11, stk. 1, 1. og 2. pkt.
Da et mindre sommerhus i de omhandlede indkomstår ikke kunne anses for ubeboeligt, fandt landsskatteretten, at der skulle ske beskatning af ejendomsværdiskat. Landsskatteretten kunne ikke tiltræde, at sommerhuset reelt var et redskabsskur, der alene var egnet til opbevaringsformål. Landsskatteretten stadfæstede endvidere, at et sommerhus var overdraget til hovedanpartshaveren fra et af ham indirekte ejet selskab til en lavere værdi end handelsværdien, hvorfor der skete beskatning af maskeret udlodning med kr. 100.000. For så vidt angår et andet nærliggende sommerhus, der var købt af selskabet for kr. 1.250.000, fandt landsskatteretten ikke grundlag for at antage, at dette var udtryk for en lavere værdi end handelsværdien. Der skete derfor ikke beskatning af maskeret udlodning vedrørende dette sommerhus.
Vedrører: Vurderingslovens § 13, stk. 1, § 17, § 18. Ændringslov nr. 925 af 18. september 2012, § 1, § 3, stk. 6-7 samt stk. 7, 1.-2. pkt. Skatteforvaltningslovens § 11, § 11, stk. 1, nr. 1
Sagen omhandlede en anmodning om genoptagelse af fradrag for forbedringer. Landsskatteretten fandt, at der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation pr. 1. januar 2013. Materialet måtte således anses for at udgøre stærkt mangelfuld dokumentation. Sagen skulle følgelig behandles efter reglerne om de skærpede dokumentationskrav, jf. ændringslovens § 3, stk. 6 og 7, 1. pkt. (til vurderingsloven), og det af klageren indsendte materiale opfyldte ikke disse dokumentationskrav. En klage over grundværdien blev afvist, idet klageren ikke ansås at have anmodet om genoptagelse af grundværdien, og SKAT havde ikke truffet afgørelse herom.
Vedrører: Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Statsskattelovens § 4. Ligningslovens § 16, stk. 1 samt stk. 3, 1. pkt.
Da referencerenten i 2012 og 2013 var henholdsvis 1% og 0%, fandtes værdien af et rentefrit personalelån på 3.500.000 kr. i de 2 år at kunne fastsættes til 35.000 kr. og 0 kr.
Vedrører: Ligningslovens § 9, stk. 4 og § 16, stk. 4
Sagen angik, om en skatteyder skulle beskattes af modtagne rejsegodtgørelser og værdien af fri bil for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.
Skatteyderen var hovedaktionær og direktør i et dansk moderselskab, et tysk datterselskab og et litauisk datterselskab. Koncernen beskæftigede sig med speditions- og transportvirksomhed.
I perioden 2010-2012 rejste skatteyderen til Y1-by i Litauen, hvor det litauiske datterselskab havde hovedkontor. Han modtog rejsegodtgørelse fra det danske moderselskab for rejserne. I samme periode fik han stillet en bil til rådighed fra det tyske datterselskab. Der var udarbejdet en rekonstrueret kørebog for bilens kørsel. Bilen var tysk indregistreret.
Vedrørende den udbetalte rejsegodtgørelse fandt retten, at skatteyderen hverken havde dokumenteret, at han havde udført arbejde for det danske selskab i Litauen eller at rejserne var sket i det danske selskabs interesse. Af begge grunde kunne det danske selskab ikke udbetale rejsegodtgørelse skattefrit. Endeligt tiltrådte retten det af Skatteministeriet anførte om, at skatteyderens arbejde i det litauiske datterselskab havde karakter af permanente og tilbagevendende ledelsesmæssige opgaver. Han havde derfor ikke et midlertidigt arbejdssted i Y1-by i Litauen.
Til spørgsmålet om fri bil anførte retten, at skatteyderen havde bilen til rådighed for privat brug, og at bilen rent faktisk var anvendt privat. Retten fremhævede, at der var betalt indkomstskat af bilen i Tyskland, og at der alene var udarbejdet en rekonstrueret kørebog. Ifølge kørebogen havde han kørt i bilen fra sin privatadresse til arbejde, og han havde ikke godtgjort, at denne kørsel havde været erhvervsmæssig.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Vedrører: Vurderingslovens § 17 og § 18 (begge dagældende)
Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren, et boligselskab, var berettiget til fradrag i grundværdien i forbindelse med etableringen af to eksterne veje efter den dagældende vurderingslovs regler om grundforbedringsfradrag.
Spørgsmålet var nærmere, om boligselskabet havde godtgjort, at selskabet indirekte havde bekostet etableringen af vejene via betaling af grundkøbesummen til Y1 Kommune i forbindelse med overtagelsen af grunden.
Retten bemærkede, at det efter vurderingslovens § 18 er en betingelse for at opnå fradrag, at boligselskabet direkte eller indirekte har afholdt en fradragsberettiget udgift, og at det således ikke er tilstrækkeligt til at opfylde betingelsen, at en tidligere ejer - i dette tilfælde Y1 Kommune - har betalt omkostningerne hertil. Retten fandt på den baggrund, at boligselskabet ikke var berettiget til et fradrag for forbedringer med den begrundelse, at Y1 Kommune i sin ejertid har afholdt fradragsberettigede udgifter.
Retten tog herefter stilling til, om boligselskabet havde løftet bevisbyrden for, at selskabet indirekte har afholdt udgifter til forbedringer, der giver selskabet ret til et fradrag i grundværdien.
I den forbindelse bemærkede retten, at det fremgik af Y1 Kommunes besvarelse af henvendelsen fra parterne, at udgifterne til anlæg af de eksterne veje ikke er overvæltet på boligselskabet, og at kommunen endvidere havde anført, at grundpriserne er fastsat efter udbud og efterspørgsel og ikke efter omkostningsniveauet i forbindelse med byggemodning af området. Boligselskabet havde på den baggrund ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at udgifterne til anlæg af vejene indirekte var afholdt af selskabet.
Retten bemærkede endvidere, at heller ikke det fremlagte byggemodningsregnskab dokumenterede, at udgifterne til anlæg af vejene er overvæltet på selskabet.
Endelig bemærkede retten, at det forhold, at det fremgår af købsaftalen, at boligveje og stier er indeholdt i købesummen, heller ikke kunne føre til, at boligselskabet måtte antages indirekte at have afholdt udgifter til anlæg af vejene, idet de nævnte veje i lokalplanen er angivet som henholdsvis en stamvej og en fordelingsvej og ikke boligveje.
Boligselskabet havde derfor ikke løftet bevisbyrden for, at selskabet indirekte havde afholdt udgifterne til anlæg af de eksterne veje. Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Vedrører: Ligningslovens § 9A
Sagen drejede sig om, hvorvidt en skatteyder, der arbejdede som lastbilchauffør, opfyldte betingelserne for at foretage standardfradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A for 8 døgn i 2007, hvor skatteyderen gjorde gældende, at han havde overnattet i sin lastbil mellem 13 og 48 kilometer fra sin sædvanlige bopæl. For at få fradrag efter bestemmelsen kræves det blandt andet, at en skatteyder har overnattet udenfor sin sædvanlige bopæl, samt, at skatteyderen som følge af afstanden mellem bopælen og et midlertidigt arbejdssted ikke skal have mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
Til støtte for at han var berettiget til fradrag for de pågældende døgn, gjorde skatteyderen under sagen gældende, at han havde overnattet i lastbilen og at han - til trods for den korte afstand til sin bopæl - var forhindret i at overnatte på bopælen de 8 omtvistede døgn, da han skulle overholde de regler om køre- og hviletid, der gælder for lastbilchauffører.
Retten fandt efter en konkret vurdering, at skatteyderen i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, at han de pågældende 8 døgn havde overnattet i lastbilen og ikke på sin sædvanlige bopæl, hvorfor denne betingelse ansås for opfyldt. Med henvisning til Højesterets dom i UfR 2009.2098 H ( SKM2009.333.HR ) fandt retten imidlertid ikke, at det havde været umuligt for skatteyderen at overnatte på sin bopæl. Retten lagde ved denne vurdering vægt på den korte afstand mellem overnatningsstederne og bopælen, samt at skatteyderens arbejdsgiver ikke stillede krav om, at skatteyderen overnattede i lastbilen.
Da skatteyderen således ikke havde godtgjort, at overnatningerne i lastbilen skyldtes et arbejdsmæssigt behov, blev Skatteministeriet frifundet.
Der deltog tre dommere ved sagens afgørelse.
Vedrører: Statsskattelovens § 4. Personskattelovens § 7
Sagen vedrørte forhøjelse af skatteyderens indkomst i indkomstårene 2010 og 2011. Skatteyderen blev skønsmæssigt forhøjet på baggrund af én indsætning på ca. 255.000 kr. på skatteyderens bankkonto i 2010, samt på baggrund af privatforbrugsberegninger for både 2010 og 2011.
Skatteyderen gjorde gældende, at indsætningen var et lån til skatteyderens firma, og at skatteyderen blot havde stillet sin konto til rådighed. For så vidt angår privatforbruget gjorde skatteyderen gældende, at han havde levet sparsommeligt, herunder at han havde boet hos sin mor, og at han derfor havde et lavt privatforbrug i de omtvistede indkomstår.
Retten fandt, at det påhviler skatteyderen at godtgøre, at et beløb, som er indgået på skatteyderens bankkonto, ikke tilhører skatteyderen. Idet skatteyderen ikke havde fremlagt en låneaftale eller anden dokumentation for, at det indsatte beløb udgjorde et lån til skatteyderens selskab, var skatteyderen berettiget blevet forhøjet med beløbet på i alt 255.264 kr.
Retten fandt heller ikke, at skatteyderen havde sandsynliggjort et realistisk privatforbrug. Da skatteyderen i øvrigt ikke havde godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelser hvilede på et åbenbart forkert eller mangelfuldt grundlag, eller at skønnet var åbenbart urimeligt, blev Skatteministeriet frifundet.
Sagen er anket til Landsretten.
Vedrører: Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 52a, stk. 6. T var tiltalt for momssvig ved i perioden 6. marts 2010 - 31. december 2010 at drive momsregistreringspligtig virksomhed uden at virksomheden var momsregistreret, ligesom T i forbindelse med driften af virksomheden udstedte fakturaer med deklareret moms uden at angive og afregne momsen til SKAT. T havde derved unddraget for 543.679 kr. i moms. T forklarede at han er bandagist og ikke regnskabskyndig. Han havde hyret et bogholderifirma til at stå for bogholderiet. Efter bogholderifirmaets konkurs stod en dame for al kontakt til SKAT. Han var sikker på at hun indberettede momsen. Han så blanketterne hver gang, der skulle indberettes, idet hun lagde en kopi i hans dueslag. Han havde talt med hende om, at hun skulle kontakte SKAT om en afdragsordning, når de havde likviditet til at betale. Det var også hende, der åbnede brevene fra SKAT. Han har aldrig set brevet fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Han læste ikke brevene fra SKAT fordi han havde købt sig til hjælp med dette, herunder til at håndtere indberetning til SKAT. Han ville kun beskæftige sig med bandagistopgaver. Byretten fandt T skyldig i momssvig. Det fandtes bevist, at den manglende angivelse og indbetaling af momstilsvaret var sket bevidst fra T's side. Der blev blandt andet henset til T's forklaring om manglende likviditet og det forhold, at virksomheden i august 2011 havde forsøgt at lade sig registrere for moms med tilbagevirkende kraft. T idømtes 3 måneders fængsel betinget af vilkår om samfundstjeneste samt en tillægsbøde på 525.000 kr. Landsretten stadfæstede byretsdommen, men forhøjede fængselsstraffen til 4 måneder under henvisning til unddragelsens størrelse. |
Journalnr: 13/6642933
Skønsmæssig ansættelse af indkomsten
Der klages over, at SKAT har ansat klagerens indkomst skønsmæssigt på grundlag af privatforbrugsberegninger. Formalitetsindsigelser vedrørende forældelse. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 20-03-2017
Journalnr: 16/1197234
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører ansættelse af A-skat og AM-bidrag af lønindkomst selvangivet til nul. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-03-2017
Journalnr: 16/1655665
Avance - ejerlejlighed
Klagen vedrører beskatning af yderligere avance ved salg af ejerlejlighed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 21-03-2017
Journalnr: 15/0252331
Beskatning af udbytte
Klagen vedrører beskatning af udbytte idet selskab er anset for at have betalt klagers husleje. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 23-03-2017
Journalnr: 14/2657896
Cirkulært lånearrangement
Sagen drejer sig om, hvorvidt et ApS, som ejes af klageren, har medvirket til, at klageren via et cirkulært lånearrangement har fået udbetalt udbytte fra sit selskab. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-03-2017
Journalnr: 14/3790941
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører ansættelse af lønudgift til selskabets direktør, markedsleje, udgifter til rengøring (ej fradragsberettiget) og udgifter til forsikring (fradragsberettiget). Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med et mindre beløb.
Afsagt: 22-03-2017
Journalnr: 14/4366626
Forhøjelse af indkomsten - fristgennembrud
Klagen vedrører forhøjelse af indkomst - fristgennembrud. Landsskatteretten anser ikke betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for at være ikke til stede.
Afsagt: 29-03-2017
Journalnr: 15/1897917
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og fradrag for ejendomsskat i kapitalindkomsten. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-03-2017
Journalnr: 13/0240487
Fradrag for underskud af virksomhed
SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten anser klagerens virksomhed for erhvervsmæssig, hvorefter fradrag for underskud godkendes, og den skattemæssige virksomhedsordning kan anvendes.
Afsagt: 24-03-2017
Journalnr: 15/3234991
Indsættelser på bankkonto
Klagen vedrører beskatning af beløb indsat på bankkonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-03-2017
Journalnr: 16/0751943
Lønindkomst fra virksomhed
Klagen vedrører nedsættelse af lønindkomst fra virksomhed, A-skat og AM-bidrag til nul. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-03-2017
Journalnr: 14/0087693
Maskeret udbytte
Klagen vedrører beskatning af maskeret udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-03-2017
Journalnr: 15/1588249
Maskeret udbytte
Klagen vedrører beskatning af maskeret udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-03-2017
Journalnr: 13/6416811
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 22-03-2017
Journalnr: 14/0020961
Overskud af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed. Projekt Money Transfer. Landsskatteretten anser afgørelsen for overvejende ugyldig grundet forældelse.
Afsagt: 31-03-2017
Journalnr: 14/0192846
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-03-2017
Journalnr: 14/3791021
Skat af fri bolig mv.
Klagen vedrører beskatning af fri bolig og maskeret udlodning. Landsskatteretten nedsætter den maskerede udlodning og stadfæster beskatningen af fri bolig.
Afsagt: 22-03-2017
Journalnr: 13/0118997
Skattepligt til Danmark mv.
Klagen vedrører spørgsmål om skattepligt til Danmark og en række forhøjelser. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med et lille beløb.
Afsagt: 31-03-2017
Journalnr: 13/3984596
Skattepligt til Danmark og fast driftssted
Klagen vedrører spørgsmål om skattepligt til Danmark og fast driftssted for polsk håndværksvirksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-03-2017
Journalnr: 13/0003036
Skønsmæssig ansættelse af af underoverskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af underskud og fradrag for løn. Selvangivet til nul. Landsskatteretten ændrer ansættelsen med et mindre beløb.
Afsagt: 31-03-2017
Journalnr: 15/2719697
Udenlandsk indkomst
Klagen vedrører beskatning af udenlandsk indkomst. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist - herunder hjemviser til SKAT til fornyet behandling vedrørende lempelse for et af de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 29-03-2017
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 04-05-2017 dom i C-98/16 Kommissionen mod Grækenland
Fiskale bestemmelser
Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 63 TEUF og artikel 40 i EØS-aftalen, idet den har vedtaget og opretholdt en lovgivning, som fastsætter en gunstig skattesats for donationer til foreninger, der drives uden gevinst for øje, etableret i andre medlemsstater i EU/EØS med forbehold for gensidighed.
Tidligere dokument: C-98/16 Kommissionen mod Grækenland - Ny sagDen 16-05-2017 dom i C-682/15 Berlioz Investment Fund
Fiskale bestemmelser
Præjudicielel forelæggelse - direktiv 2011/16/EU - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - artikel 1, stk. 1 - artikel 5 - anmodning om oplysninger rettet til tredjemand - manglende efterkommelse - sanktion - begrebet »forventet relevans« af de ønskede oplysninger - den bistandssøgte myndigheds kontrol - rettens prøvelse - rækkevidde - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 51 - gennemførelse af EU-retten - artikel 47 - adgang til effektive retsmidler - rettens og tredjemands adgang til den bistandssøgende myndigheds anmodning om oplysninger
Tidligere dokument: C-682/15 Berlioz Investment Fund - DomDen 17-05-2017 dom i C-68/15 Etableringsfrihed X
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed - moder-datterselskabsdirektivet - skattelovgivning - beskatning af selskabers overskud - udlodning af udbytte - kildeskat - dobbeltbeskatning - fairness tax
Tidligere dokument: C-68/15 Etableringsfrihed X - Dom
Sagen omhandler:
Artikel 273 TEUF- tvist mellem medlemsstater, som forelægges Domstolen i henhold til en voldgiftsaftale - kompetence - skatter og afgifter - fortolkning af en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning - beskatning af visse værdipapirer eller finansielle instrumenter (Genussscheine) - renter af gæld - udtrykket »indkomst af rettigheder eller gældsfordringer med andel i fortjeneste« - udbyttegivende obligationer - lån med deltagerrettigheder - stille partner
Generaladvokatens indstilling:
- Udtrykket »indkomst af rettigheder eller gældsfordringer med andel i fortjenesten« som omhandlet i artikel 11, stk. 2, i overenskomst af 24. august 2000 mellem Republikken Østrig og Forbundsrepublikken Tyskland til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter skal fortolkes således, at det omfatter indkomst, som giver kreditor en del eller en andel af debitors fortjeneste, undtagen indkomst, som udelukkende kan variere i tilfælde af debitors tab.
- Forbundsrepublikken Tyskland betaler sagsomkostningerne.
Nyt fra Skatteministeriet
Ny model giver mere retvisende billede af danskernes gæld til det offentlige
Bilag 13 |
Spm. 1 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 6/9-16 fra Johnny Ekstrøm, Nærum, til skatteministeren |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/1-17 fra Deloitte, til skatteministeren |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 9 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/3-17 fra FSR - danske revisorer, til skatteministeren |
Spm. 10 | Spm. om kommentar fra materiale fra Blue Capital A/S, til skatteministeren |
Bilag 4 | Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren |
Bilag 4 | Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren |
Bilag 4 | Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren |
Bilag 7 |
Bilag 8 |
Spm. 25 |
Spm. 26 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/4-17 fra Bech-Bruun, til skatteministeren |
Spm. 27 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/4-17 fra FSR-danske revisorer, til skatteministeren |
Spm. 28 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/4-17 fra Zimmermann Skattekonsulenter, til skatteministeren |
Bilag 1 |
Bilag 1 |
Bilag 1 |
Bilag 17 |
Spm. 11 |
Bilag 179 |
Bilag 180 | Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC |
Bilag 183 |
Spm. 313 |
Spm. 314 | Spm. om at opgøre udviklingen i antallet af ansatte i SKAT siden 2011, til skatteministeren Svar |
Spm. 315 |
Spm. 318 |
Spm. 334 |
Spm. 346 |
Spm. 352 |
Spm. 353 |
Spm. 354 |
Spm. 356 |
Spm. 357 |
Spm. 359 |
Spm. 360 | Spm. om, hvornår SKATs kontrolaktivitetsplan for 2017 offentliggøres, til skatteministeren Svar |
Spm. 361 |
Spm. S 1143 |
Spm. AI |