|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Fortegnelser
Tidligere år
Support og hjælp
SkatteMail 2015, uge 19
Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder to nye styresignaler. SKM2015.308.SKAT vedrører afskrivningsloven § 40 C, stk. 11, og beskriver de skatteretlige konsekvenser af, at mælkekvoteordningen ophæves. SKM2015.295.SKAT vedrører tonnageskatteloven § 7.
Desuden skal fremhæves, at under "Spørgsmål og svar" (almindelig del), finder du ministerens svar på en række spørgsmål om forståelsen af L200 om virksomhedsskatteordningen.
God fornøjelse med læsningen.
Flemming L. Bach
Indhold
Artikler og interessante links
Indberetning af omstruktureringer
Slut med at bruge SKAT som bank
Generationsskiftemodel – A/B-aktier
Skattefrie diæter – ingen hjælp til de kræsne
Ikke ejendomsværdiskat af ubeboeligt sommerhus
Fejl i brev om selvangivelse i TastSelv Selskabsskat
Ny praksis fra landsretten vil få stor betydning ved overdragelse af fast ejendom i dødsboer
Spar boafgiften: Betænk en velgørende organisation i testamentet
Ændring af opkrævningsloven og selskabsskatteloven
Styresignal for genoptagelse som følge af praksisændring vedrørende opgørelse af tonnageindkomsten
Spar op med skattefordel
Doing business in Denmark
Styresignaler
Ophævelse af mælkekvoteordningen - afskrivningslovens § 40 C
Genoptagelse som følge af praksisændring vedrørende opgørelse af tonnage-indkomsten - styresignal
Bindende svar
Fraflytterskat - aktieavance - ægtefæller
Skattepligts indtræden - bopæl - ophold
Beskatning af streamingindtægter
Skattefri ophørsspaltning uden tilladelse
Afgiftspligt efter mineralolieafgiftsloven for biobrændsel
Kvalifikation af gæld og renter - løbetid på 1.000 år - væsentligt incitament til tidlig indfrielse
Nulstilling indskudskonto i virksomhedsordningen
Skattepligt - køb af sommerhus - ophold - arbejde
Domme
Periodisering - retserhvervelsestidspunkt - risikopræmie - vindmølleprojekter
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - hovedanlæg - varmeforsyningsledninger
Skattepligtig indkomst – indsætninger og hævninger på bankkonto - sagsbehandlingsfejl
Fri bolig - rådighedsbeskatning - hjemmekontor - forventningsprincippet - lejlighed udlejet til børn
Tilskudsbeskatning - værdiansættelse - aktier - interesseforbundne - syn og skøn
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - hovedanlæg - kloakforsyningsanlæg
Dødsbo - værdiansættelse af ejendomme - anvendelse af +/- 15% regel - udmelding af sagkyndig
Genoptagelse - skatteankenævn - kort ligningsfrist - begrundelsesmangel - ugyldighed
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - vej- og stianlæg - forsyningsanlæg
Ikke offentliggjorte kendelser
Nyt fra andre lande og organisationer
Bundesministerium der Finanzen, Tyskland
Skatteetaten, Norge
VERO Skat, Finland
Högsta förvaltningsdomstolen, Sverige
World Trade Organization (WTO)
Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20150504' AND [SkatteraadChanged] <= '20150510') OR ([LSRChanged] >= '20150504' AND [LSRChanged] <= '20150510') OR ([ByretChanged] >= '20150504' AND [ByretChanged] <= '20150510') OR ([LandsretChanged] >= '20150504' AND [LandsretChanged] <= '20150510') OR ([HojesteretChanged] >= '20150504' AND [HojesteretChanged] <= '20150510')) ORDER BY AppelId DESC
Artikler og interessante links
BDOIndberetning af omstruktureringer Med virkning pr. 1. oktober 2014 skal alle omstruktureringer inden for fusionsskatteloven, det vil sige fusioner, spaltninger og tilførsel af aktiver indberettes til SKAT. Indberetningspligten vedrører alle de omstruktureringer, der vedtages efter den 1. oktober 2014. |
BDOSlut med at bruge SKAT som bank Skatteministeren har fremsat et lovforslag, hvorefter der skal indføres nye rentesatser for selskabers restskatter og overskydende skatter, ligesom der lægges loft over virksomheders indestående på deres skattekonto. |
BDOIkke ejendomsværdiskat af ubeboeligt sommerhus Landsskatteretten har i en ny afgørelse fastslået, at der kun skal betales ejendomsværdiskat af et sommerhus, hvis dette er egnet som fritidsbolig. At det på anden vis har været brugt privat er uden betydning. |
BDOFejl i brev om selvangivelse i TastSelv Selskabsskat FSR har netop bragt følgende nyhed på deres hjemmeside: |
DELACOURNy praksis fra landsretten vil få stor betydning ved overdragelse af fast ejendom i dødsboer Den 26. februar 2015 afsagde Vestre Landsrets 3. afdeling en kendelse, som medfører, at arvinger ikke længere kan regne med at overtage en ejendom til en værdi af +/- 15 pct. af den offentlige vurdering. |
DELACOURSpar boafgiften: Betænk en velgørende organisation i testamentet Når man betænker godgørende foreninger og organisationer, efterlader man sig som udgangspunkt en større nettoarv til de øvrige arvinger. |
FSR - danske revisorerÆndring af opkrævningsloven og selskabsskatteloven FSR finder det forståeligt, at det er nødvendigt med en justering af reglerne for skattekontoen, så det tilpasses det gældende markedsrenteniveau. I den forbindelse skal FSR henstille til, at der samtidig overvejes at tilpasse renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, som væsentligt overstiger det generelle markedsrenteniveau, da satsen indeholder et fast tillæg på 0,7 %, der er uafhængigt af udviklingen i markedsrenteniveauet Udvidelsen af indbetalingsfristen for acontoskat til den 1. februar i året efter indkomståret findes positiv. FSR skal dog anbefale, at fristen overvejes udskudt til den 1. marts, da langt flere selskaber vil kunne drage fordel af en udvidet tidsfrist for betaling af acontoskat. Ifølge den foreslåede formulering af selskabsskattelovens § 29 B, stk. 12 skal godtgørelsesprocent, restskatteprocent og procenttillæg offentliggøres senest den 15. december i indkomståret. FSR finder denne offentliggørelsesfrist uhensigtsmæssig, da satsen og dermed konsekvenserne heraf vil være ukendt for selskaberne, når de indbetaler acontoskat den 20. november. FSR anbefaler derfor, at offentliggørelsen senest sker den 1. november i indkomståret. FSR har endvidere oplevet, at den nugældende §29 B, stk. 2 giver anledning til uhensigtsmæssigheder, særligt hvor et særbeskattet selskab indtræder i en sambeskatning den 1. november i indkomståret, da den acontoskat, der forfaldt den 20. november, ikke vil kunne henregnes til den særbeskattede periode. Det kan i nogle tilfælde føre til, at der opstår restskat for perioden med særbeskatningen og en tilsvarende overskydende skat i sambeskatningsperioden med den konsekvens, at der netto skal afregnes forskellen mellem restskattetillægget og tillægget på den overskydende skat, uden at der i realiteten har været hverken restskat eller overskydende skat. Dette forekommer urimeligt, og der bør derfor overvejes, at foretage en justering af den nævnte bestemmelse i sammenhæng med de øvrige foreslåede ændringer. |
FSR - danske revisorerStyresignal for genoptagelse som følge af praksisændring vedrørende opgørelse af tonnageindkomsten FSR er tilfredse med, at der udstedes et styresignal om genoptagelse for dette område, da vi er bekendt med, at SKAT også har gjort den nu opgivne praksis gældende overfor andre rederier end det rederi, der anlagde den retssag, der har givet anledning til udstedelse af styresignalet. Når det er sagt, skal det bemærkes, at det efter FSRs opfattelse aldrig burde være kommet så langt, at der blev rejst sager om det spørgsmål, som styresignalet vedrører. Under omstændighederne burde SKAT aldrig have rejst sager om spørgsmålet, men i stedet have foranlediget en præcisering af loven, eller alternativt have anlagt en administrativ praksis, der lod usikkerheden komme skatteyder til gunst. FSR skal derfor opfordre til, at SKAT på baggrund af denne sag overvejer sine procedurer for, hvornår og under hvilke omstændigheder man rejser sager eller etablerer en åbenbart urimelig administrativ praksis. |
RSM plusThe easiest jurisdiction to do business in Europe is in Denmark - learn more here! |
SEGESOvervej at indskyde på etablerings- og iværksætterkonto, hvis du vil være selvstændig landmand. Hvis du skal nå at få skattefordelen i indkomståret 2014, skal du oprette og indskyde penge på kontoen senest 15. maj. |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenStyresignal: Ophævelse af mælkekvoteordningen - afskrivningslovens § 40 C
SKM2015.308.SKAT
Vedrører: Afskrivningsloven § 40 C, stk. 11
Styresignalet beskriver de skatteretlige konsekvenser af, at mælkekvoteordningen ophæves.
Styresignal: Genoptagelse som følge af praksisændring vedrørende opgørelse af tonnage-indkomsten - styresignal
SKM2015.295.SKATVedrører: Tonnageskatteloven § 7. Den juridiske vejledning 2015-2, afsnit C.D.8.8
Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle i Østre Landsret over for et tonnagebeskattet rederis påstand om, at nedsætte rederiets skattepligtige tonnageindkomst for så vidt angår den del, der vedrører den overskydende bruttotonnage for indlejede skibe efter tonnageskattelovens § 7, stk. 1, idet rederiet ikke har overholdt 1:4 forholdet i bestemmelsen.
SKAT har derfor ændret sin praksis til at være i overensstemmelse med dette resultat tilbage til og med indkomståret 2008.
Bindende svar: Fraflytterskat - aktieavance - ægtefæller
SKM2015.314.SRVedrører: Lovbekendtgørelse nr. 92 af 17/01/2015 om den skattemæssige behandling af gevinster og tab ved afståelse af aktier m.v. Lovbekendtgørelse nr. 1403 af 07/12/2010 af kildeskatteloven Lovbekendtgørelse nr. 333 af 02/04/2012 om beskatning ved dødsfald. Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en skattepligtig, der sammen med sin ægtefælle var flyttet til et andet EU-land i 2012, og hvis ubegrænsede skattepligt til Danmark var ophørt samme år, kunne overdrage en aktiepost til ægtefællen uden at det ville medføre forfald af fraflytterskat, som der var givet henstand med. Det blev herved lagt til grund, at den situation, at der - efter at der er opgjort exitskat - sker overdragelse af aktier mellem samlevende ægtefæller, der er fraflyttet Danmark, ikke er sammenlignelig med den situation, at der sker overdragelse af aktier mellem ægtefæller bosat i Danmark. Skatterådet fandt derfor ikke, at ægtefællerne var blevet udsat for diskrimination i strid med EU-retten.
Bindende svar: Skattepligts indtræden - bopæl - ophold
SKM2015.313.SRVedrører: Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 og § 7, stk. 1
Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger ikke bliver fuldt skattepligtig ved ophold i Danmark. Spørger har været begrænset skattepligtig til Danmark siden 2009 og bor nu i A-land. Spørger har mulighed for at blive ansat under DIS (Dansk Internationalt Skibsregister) på færger mellem Danmark og Sverige eller Danmark og Tyskland. Under arbejdet vil spørger opholde sig i sit sommerhus i Danmark.
Bindende svar: Beskatning af streamingindtægter
SKM2015.297.SRVedrører: Statsskatteloven § 4
Skatterådet tog stilling til den skattemæssige behandling af indtægter fra streaming (reklame og andel af abonnementer) i forbindelse med onlinespil på internettet.
Rådet fandt, at indtægten var erhvervet ved hobbyvirksomhed.
Bindende svar: Skattefri ophørsspaltning uden tilladelse
SKM2015.299.SRVedrører: Fusionsskatteloven § 15a, stk. 1, 4. pkt. Ligningsloven § 2, stk. 2. Dødsboskatteloven § 20, stk. 1
Skatterådet bekræftede, at ophørsspaltningen af A A/S opfyldte betingelserne for at kunne gennemføres skattefrit efter de objektive regler, jf. fusionsskattelovens § 15a, stk. 1, 4. pkt.
Bindende svar: Afgiftspligt efter mineralolieafgiftsloven for biobrændsel
SKM2015.294.SRVedrører: Mineralolieafgiftsloven § 1, stk. 1 og 2
Skatterådet bekræfter, at et biologisk produkt til varmefremstilling ikke er omfattet af afgiftspligten efter mineralolieafgiftsloven.
Bindende svar: Kvalifikation af gæld og renter - løbetid på 1.000 år - væsentligt incitament til tidlig indfrielse
SKM2015.293.SRVedrører: Kursgevinstloven § 1. Ligningsloven § 5. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e
Skatterådet fandt, at en udstedelse af obligationer med en formel løbetid på 1.000 år kunne kvalificeres som en gæld og at der ville være fradrag for renterne. Skatterådet lagde vægt på, at der var incitament til en tidlig indfrielse og at dette incitament ikke var uvæsentligt.
Bindende svar: Nulstilling indskudskonto i virksomhedsordningen
SKM2015.291.SRVedrører: Virksomhedsskattelovens § 3, stk. 5
Skatterådet kunne ikke bekræfte at der kan ske nulstilling af indskudskontoen efter virksomhedsskattelovens § 3, stk. 5, da væsentlige dele af den medtagne gæld kunne henføres til investering i aktier, der i medfør af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2 ikke kan medtages under virksomhedsordningen.
Bindende svar: Skattepligt - køb af sommerhus - ophold - arbejde
SKM2015.290.SRVedrører: Kildeskatteloven § 1 og § 7, stk. 1
Skatterådet finder, at spørger ikke bliver fuldt skattepligtig til Danmark i forbindelse med selve købet af sommerhuset i A-by.
Skatterådet finder, at spørger efter købet af sommerhuset kan rejse til Danmark med henblik på at varetage erhvervsmæssige aktiviteter, uden at dette udløser fuld skattepligt til Danmark, når det forudsættes, at spørger ikke anvender sommerhuset i forbindelse med sådanne rent erhvervsmæssigt betingede ophold i Danmark.
Skatterådet finder, at spørger under weekend- eller ferieophold i sommerhuset har mulighed for sporadisk og i begrænset omfang at anvende telefon og e-mail i erhvervsmæssigt øjemed, uden at dette udløser fuld skattepligt til Danmark.
Skatterådet finder ikke, at spørger under ferieophold i sommerhuset har mulighed for sporadisk og i enkeltstående tilfælde at holde ikke på forhånd planlagte møder i erhvervsmæssigt øjemed, uden at dette udløser fuld skattepligt til Danmark når det forudsættes, at antallet af møder aldrig vil komme til at overstige 10 set henover en hvilken som helst rullende 12 måneders periode.
Dom: Periodisering - retserhvervelsestidspunkt - risikopræmie - vindmølleprojekter
SKM2015.312.BRVedrører: Statsskatteloven § 4
Sagen drejede sig om, i hvilket indkomstår nogle af den skattepligtige erhvervede indtægter vedrørende risikopræmier i skattemæssig henseende skulle indtægtsføres. Den skattepligtige havde indskudt risikovillig kapital i forbindelse med udviklingen af nogle udenlandske vindmølleprojekter. Efter at disse projekter var færdigudviklede, blev ejerkredsen udvidet ved tegning af B-kapital. Denne B-kapital blev tegnet til overkurs, som tilfaldt de oprindelige investorer, herunder den skattepligtige. Retten lagde til grund, at der først var erhvervet ret til udbetaling af risikopræmien, når hele B-kapitalen var indbetalt til en notar i udlandet, og når der var sket en påtegning af notaren, hvorved den indskudte kapital inklusiv risikopræmien kunne frigives. Da det måtte lægges til grund, at i hvert fald en af B-kapitalindskyderne i hvert af vindmølleprojekterne først indbetalte hele deres indskud i begyndelsen af 2002, fandt retten, at den skattepligtige først havde erhvervet endelig ret til risikopræmien i 2002 og ikke allerede i 2001, som det var lagt til grund af skattemyndighederne.
Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - hovedanlæg - varmeforsyningsledninger
SKM2015.311.BRVedrører: Vurderingsloven § 17 og § 18 (dagældende)
Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til fradrag for forbedringer efter vurderingslovens dagældende §§ 17-18 for udgifter til etablering af varmeforsyningsledninger internt på sagsøgerens ejendom.
Retten konstaterede, at det afgørende kriterium for om der ydes fradrag, er, om hovedanlægget må antages at medføre en stigning i værdien af grunden i ubebygget stand, og at spørgsmålet derfor var om det i sagen etablerede varmeforsyningsanlæg havde medført en sådan værdistigning.
Retten bemærkede blandt andet, at det fremgik, at varmeforsyningsledningerne i alt væsentligt fulgte den ydre skal af husmuren næsten hele vejen rundt om bebyggelsen, og at sagsøgeren ikke ved f.eks. indhentelse af syn- og skøn havde underbygget sin påstand om, at forsyningsanlægget medførte en værdistigning.
Blandt andet på dette grundlag fandt retten ikke, at det var godtgjort, at det skøn, som Landsskatteretten havde udøvet, og hvorefter der ikke var fundet grundlag for fradrag som påstået, var åbenbart urimeligt eller hvilede på et forkert grundlag. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Dom: Skattepligtig indkomst – indsætninger og hævninger på bankkonto - sagsbehandlingsfejl
SKM2015.310.BRVedrører: Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a
Sagen omhandlede, hvorvidt sagsøgerens indkomst for indkomståret 2008 skulle forhøjes med kr. 242.794,87, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, som følge af visse hævninger på et selskabs konto og som følge af overførsler fra samme selskabs konto til sagsøgerens konto. Sagen drejede sig tillige om, hvorvidt SKAT havde begået fejl i forbindelse med sagsbehandlingen, hvorved Landsskatterettens afgørelse var ugyldig.
Retten fandt, at selvom der var valgt en usædvanlig betalingsmåde, hvor beløb er indsat og hævet på sagsøgerens bankkonto for selskaber, som har et interessefællesskab, godtgjorde sagsøgerens og sagsøgerens mor forklaring på tilstrækkelig måde, at der har været indsendt regnskabsmateriale til SKAT, som burde have været inddraget i sagsbehandlingen.
På denne baggrund tog retten sagsøgerens mest subsidiære påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2008 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT, til følge.
Dom: Fri bolig - rådighedsbeskatning - hjemmekontor - forventningsprincippet - lejlighed udlejet til børn
SKM2015.309.BRVedrører: Ligningsloven § 16, stk. 9 og § 16 A, stk. 9 (dagældende)
Sagen angik to spørgsmål vedrørende beskatning af fri bolig i indkomstårene 2007 og 2008.
Sagens ene spørgsmål var, om skatteyderen var berettiget til et nedslag i beregningsgrundlaget for rådighedsbeskatning af fri bolig, fordi der var indrettet hjemmekontor i en villa, som skatteyderen fik stillet til rådighed af et selskab, som han var hovedaktionær og direktør i.
Skatteyderen gjorde gældende, at hjemmekontoret var hans hovedarbejdssted, og at kontoret ikke kunne anvendes privat. Skatteyderen gjorde endvidere gældende, at han var berettiget til et nedslag for kontordelen af villaen, fordi SKAT tidligere havde godkendt dette.
Retten fandt det efter bevisførelsen ikke tilstrækkelig godtgjort, at kontorlokalerne i væsentligt omfang blev anvendt som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Der var herefter ikke grundlag for at godkende et nedslag i beskatningsværdien. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at SKAT tidligere havde godkendt nedslaget, idet de faktiske omstændigheder havde ændret sig.
Sagens andet spørgsmål var, om skatteyderen skulle beskattes af fri bolig, fordi en lejlighed tilhørende samme selskab blev udlejet til skatteyderens børn til en leje under den skattemæssige værdi opgjort efter ligningslovens dagældende § 16 A, stk. 9, jf. § 16, stk. 9.
Skatteyderen gjorde bl.a. gældende, at han ikke havde haft rådighed over lejligheden, samt at den var erhvervet og anvendt til mødeafholdelse mv. i selskabets interesse.
Retten fandt det ikke godtgjort, at lejligheden var blevet anvendt til mødeafholdelse som forklaret af skatteyderen. Retten fandt endvidere, at udlejningen af lejligheden til skatteyderens børn var sket som følge af skatteyderens bestemmende indflydelse i selskabet, hvorfor godet måtte anses for at have passeret skatteyderens økonomi. Skatteyderen skulle derfor beskattes af fri bolig som maskeret udbytte.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Dom: Tilskudsbeskatning - værdiansættelse - aktier - interesseforbundne - syn og skøn
SKM2015.296.HRVedrører: Ligningsloven § 2, stk. 1. Statsskatteloven § 4. TSS-cirkulære 2000-9 (Værdiansættelse af aktier og anparter)
To personer solgte et litauisk selskab til et dansk selskab, som de to personer også ejede. Sagen vedrører, hvor stort et skattepligtigt tilskud det danske selskab skulle beskattes af. Det danske selskab var enig med SKAT i, at det danske selskab havde købt det litauiske selskab til under markedsprisen.
Det danske selskab havde købt det litauiske selskab for 180.000 kr.
Skattemyndighederne havde ansat værdien af aktierne i det litauiske selskab til 980.000 kr.
Det danske selskab var enig i, at markedsprisen for det litauiske selskab var højere end den aftalte salgssum og at det danske selskab ved købet derfor havde modtaget et skattepligtigt tilskud. Selskabet gjorde gældende, at værdien af det litauiske selskab var lavere end SKATs skøn.
Højesteret udtalte, at som følge af denne enighed var SKAT berettiget til at skønne over værdien og SKATs skøn kunne alene tilsidesættes, hvis det danske selskab godtgjorde, at skønnet hvilede på et urigtigt grundlag eller var åbenbart urimeligt.
Der var under retssagen foretaget syn og skøn. Skønsmanden havde vurderet, at aktiernes værdi for det danske selskab var ca. 930.000 kr., og at værdien for en uafhængig tredjemand var ca. 572.000 kr. Forskellen mellem disse to beløb beroede navnlig på, at den ene anpartshavers ægtefælle og den anden anpartshaver havde kontakter til potentielle danske kunder.
Højesteret udtalte, at kundekontakterne også ville have haft betydning ved salg til tredjemand, og at det danske selskab ikke har godtgjort, at der ved salg til tredjemand ikke kunne være opnået en pris på ca. 930.000 kr. Højesteret fastslog herefter, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af aktiernes værdi.
Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - hovedanlæg - kloakforsyningsanlæg
SKM2015.298.BRVedrører: Vurderingsloven § 17 og § 18 (dagældende)
Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgerne var berettiget til fradrag for forbedringer efter vurderingslovens dagældende §§ 17-18 for udgifter til etablering af kloakforsyningsanlæg, herunder om sagsøgerne havde dokumenteret at have bekostet anlægget, og om der var tale om et fradragsberettiget hovedanlæg. På tidspunktet for kloakforsyningsanlæggets etablering blev det anlagt indenfor skel på en matrikel, der senere udstykkedes til 9 selvstændigt matrikulerede parceller.
Retten lagde efter de foreliggende oplysninger til grund, at sagsøgerne sandsynligvis som en del af købesummen havde betalt for en andel af kloakanlægget.
Sagsøgerne gjorde under retssagen gældende, at en del af kloakforsyningsanlægget var anlagt uden for ejendommens matrikelskel, og at denne del derfor utvivlsomt var et fradragsberettiget hovedanlæg.
Retten fandt, at kloakforsyningsanlægget ikke kunne karakteriseres som et hovedanlæg, idet anlægget var anlagt indenfor skel på selve grunden, der ikke havde en sådan størrelse, at det var naturligt på etableringstidspunktet at betragte kloakledningerne som et hovedanlæg. Videre lagde retten vægt på, at kloakledningerne nøje løb langs med de på grunden opførte bygninger.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Dødsbo - værdiansættelse af ejendomme - anvendelse af +/- 15% regel - udmelding af sagkyndig
SKM2015.302.VLRVedrører: Boafgiftsloven § 12. Dødsboskifteloven § 93. Cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 (værdiansættelsescirkulæret)
Vestre Landsret har afsagt kendelse i en principiel sag om værdiansættelse af fast ejendom i forbindelse med opgørelse af boafgift.
Under en bobehandling var to ejendomme, en erhvervsejendom og en beboelsesejendom, udlagt til en arving for værdier, som ikke afveg med mere end 15 % fra den seneste offentlige ejendomsvurdering.
SKAT stillede spørgsmålstegn ved, om værdierne svarede til handelsværdien, og SKAT anmodede derfor skifteretten om at udmelde en sagkyndig til at foretage vurdering af ejendommens handelsværdi. Skifteretten imødekom anmodningen.
Boet kærede kendelsen til landsretten. Boet støttede kæren på, at der efter boets opfattelse består et retskrav på at få godkendt en værdiansættelse inden for +/- 15 % af den seneste offentlige ejendomsvurdering i overensstemmelse med cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning (værdiansættelsescirkulæret). Boet gjorde i den forbindelse også gældende, at retskravet fulgte af en fast administrativ praksis.
Landsretten stadfæstede kendelsen. I begrundelsen anfører landsretten, at der ikke er grundlag for at fastslå, at værdiansættelsescirkulærets bestemmelser i sig selv giver boet et retskrav på at få godkendt sin værdiansættelse af de to ejendomme. Landsretten fandt det heller ikke godtgjort, at der er en fast administrativ praksis om, at en sådan værdiansættelse skulle accepteres af SKAT.
Som følge af sagens principielle karakter havde landsretten besluttet at foretage mundtlig forhandling af kæremålet.
Dom: Genoptagelse - skatteankenævn - kort ligningsfrist - begrundelsesmangel - ugyldighed
SKM2015.301.BRVedrører: Skatteforvaltningsloven § 37 (dagældende)
Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt Skatteankenævnet var forpligtet til at genoptage skatteyderens skatteansættelser for 2007 og 2008, jf. dagældende skatteforvaltningslovs § 37.
SKAT havde inden for den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26 - men efter udløbet af den korte ligningsfrist i § 1 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 - genoptaget skatteyderens skatteansættelser for 2007 og 2008 og havde i den forbindelse forhøjet skatteyderens skatteansættelse, idet skatteyderen ikke kunne fremlægge dokumentation for en række renteudgifter, som skatteyderen havde selvangivet. Forhøjelsen af skatteansættelserne blev stadfæstet af Skatteankenævnet.
Skatteyderen anmodede herefter Skatteankenævnet om at genoptage skatteansættelserne for 2007 og 2008, jf. dagældende skatteforvaltningslovs § 37, hvilket Skatteankenævnet afslog. Denne afgørelse blev stadfæstet af Landskatteretten.
Til støtte for sin genoptagelsespåstand gjorde skatteyderen for byretten bl.a. gældende, at SKATs oprindelige afgørelse var truffet efter udløbet af den korte ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, og at afgørelserne led af en væsentlig mangel, idet SKAT og Skatteankenævnet havde undladt at henvise til bekendtgørelsens § 3, der angiver hjemlen til at fravige den korte ligningsfrist.
Retten fandt ikke, at der var grundlag for genoptagelse efter dagældende skatteforvaltningslovs § 37, idet skatteyderen bl.a. ikke havde sandsynliggjort, at der ved en genoptagelse var grundlag for en for skatteyderen mere gunstig skatteansættelse.
Retten fandt endvidere, at skatteyderen ved at have selvangivet rentefradrag, der var højere end hvad skatteyderen kunne dokumentere, havde handlet mindst groft uagtsomt. Betingelserne for anvendelse af § 3 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 var derfor opfyldt.
Det forhold, at SKAT og Skatteankenævnet ved deres materielle afgørelser om skatteansættelsen ikke havde henvist til § 3 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 kunne ikke medføre afgørelsernes ugyldighed. Skattemyndighederne havde ikke tilsidesat officialprincippet eller i øvrigt begået sagsbehandlingsfejl, der kunne medføre afgørelsernes ugyldighed. Der var derfor ikke grundlag for genoptagelse af Skatteankenævnets afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 37
Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - vej- og stianlæg - forsyningsanlæg
SKM2015.300.BRVedrører: Vurderingsloven § 17 og § 18 (dagældende)
Sagsøgeren havde opnået fradrag for en del af et internt sti- og vejanlæg. Retten fandt, at ingen af de etablerede interne sti- og vejanlæg - ud over de dele af anlægget, som allerede for Landsskatteretten var anerkendt, kunne anses for en del af et hovedanlæg, der har forøget grundens værdi i ubebygget stand.
Sagsøgeren gjorde vedrørende det interne kloak-, vand- og varmeforsyningsanlæg gældende, at det ikke tilkom retten at tage stilling til, hvilke dele af forsyningsanlæggene, der har karakter af hovedanlæg, idet Landsskatteretten ikke havde foretaget en prøvelse heraf. Sagsøgeren fik ikke medhold heri, idet retten foretog en prøvelse af, om de interne forsyningsanlæg udgjorde et hovedanlæg, og da sagsøgeren ikke havde sandsynliggjort, at den skønsmæssige ansættelse af de grundforbedrende fradragsberettigede udgifter var åbenbart urimelig eller hvilede på et forkert grundlag, blev Skatteministeriet frifundet.
Nye straffesager
SKM2015.307.VLR Straffesag - skatte- og momssvig - salg af skrot - flere tiltalte - reelle indehaver | Vedrører: Straffeloven § 23 og § 289. Momsloven § 81. Skattekontrolloven § 16 T1, der var tidligere straffet for skatte- og momssvig i f.b.m. skrothandel, var tiltalt for moms- og skattesvig af særlig grov karakter. For 2009-11 havde han undladt at selvangive lønindkomst på i alt 1.763.703 kr. og for perioden 01.03.09 - 31.12.11 havde han afgivet urigtige momsangivelser til dels i forening med T2 og T3. T1 havde derved unddraget for 537.359 kr. i moms og 800.663 kr. i skat. T2 og T3 var tiltalt for medvirken til momssvigen. T1 forklarede at han ikke havde haft noget med selskabet at gøre. Det var hans underskrift på stiftelsesdokumentet, men han har ikke vidst hvad han skrev under på. Han har ikke modtaget regnskaber fra selskabet eller foretaget nogen former for indberetninger. Han havde ikke handlet med skrot i 2009-11. T2 forklarede at han ikke havde noget med stiftelsen af selskabet at gøre. Han havde arvet en pose med nogle papirer fra selskabet fra en afdød, og da han var på bistandshjælp, ville han gerne have et arbejde og starte virksomhed op med skrothandel. T3 forklarede at han ikke vidste, hvorfor hans konto skulle benyttes, og at han ikke tænkte nærmere over, at der kunne være noget forkert herved. Byretten fandt bevist, at T1 var den reelle indehaver af selskabet, og at han drev virksomhed med køb og salg af skrot i selskabet. T1 fandtes skyldig i forsætlig skatte- og momssvig. T1 idømtes en tillægsstraf på 9 måneders ubetinget fængsel samt en tillægsbøde på 1.325.000 kr. T2 blev dømt for forsætlig medvirken til momssvig ved at lade sig indsætte som direktør og formelt agere som sådan ved blandt andet at udarbejde momsangivelser, stå for oprettelse af en konto til selskabet og foretage hævninger på selskabets konto m.m. T2 idømtes 6 måneders fængsel, heraf 4 måneder betinget samt en tillægsbøde på 525.000 kr. T3 blev dømt for grov uagtsom medvirken til momssvig for perioden maj 2010 - 31. december 2011 ved at stille sin konto til rådighed og ved straks at foretage kontanthævninger af de beløb, der indgik til selskabet. T3 idømtes en bøde på 175.000 kr. Endvidere idømtes erstatningspligt. Landsretten frifandt T3, idet det ikke fandtes bevist, at han ved grov uagtsomhed havde medvirket til momsunddragelsen. Der blev herved blandt andet henset til familierelationen til T1 og T2, karakteren af den ydede bistand samt hans lave alder (17 år). Straffene til T1 og T2 blev nedsat. Der var alene bevis for en momsunddragelse på 172.698 kr. og en skatteunddragelse på 190.000 kr. T1 idømtes tillægsstraf på 60 dages ubetinget fængsel samt en tillægsbøde på 350.000 kr. samt erstatningspligt. T2 idømtes en bøde på 275.000 kr. De 550.094 kr. ansås for momsangivet. Det var betænkeligt at lægge til grund, at købsbilagene var fiktive og ikke udtryk for reelle handler. |
SKM2015.306.ØLR Straffesag - skattesvig - tilståelsessag - betydning af tilbagebetalt skat | Vedrører: Straffeloven § 289. Skattekontrolloven § 13. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 18 (dagældende) T var tiltalt for skattesvig for 2008 og 2009, idet han havde afgivet urigtige oplysninger til brug for opgørelse af sin skat og sit bidragsgrundlag, idet han undlod at selvangive indtægter vedrørende projektledelse og konsulentopgaver inden for oversættelsesbranchen på i alt 2.464.757 kr. Han havde derved i alt unddraget for 1.480.797 kr. i skat og 221.179 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. T tilstod forholdet. Han var i begge år selvstændig og drev et firma, hvor han hævede en løn, som han selvangav. Han modtog også indbetalinger fra kunder, hvor han fakturerede i eget navn, og disse penge røg uden skatte- og arbejdsmarkedsbidragstræk ind på hans private konti. Han var enig i de opgjorte unddragne beløb. Han har efterfølgende betalt pengene tilbage med rentes renter. Han var inde i sin skattemappe både i marts 2009 og 2010 for at ændre sit underholdsbidrag, men uden at ændre på den for lave indtægt. Byretten fandt T skyldig i skattesvig. T idømtes 1 års betinget fængsel samt tillægsbøde på 1.700.000 kr. med forvandlingsstraf på 20 dage. Fængselsstraffen blev betinget, navnlig under hensyn til, at beløbet er tilbagebetalt. Landsretten stadfæstede byrettens dom, men skærpede straffen til ubetinget fængselsstraf i 1 år samt en tillægsbøde på 1.700.000 kr. med forvandlingsstraf på 60 dage. Der var ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget, uanset at T havde betalt det unddragne beløb. Sagsbehandlingstiden, der var ca. 2½ år, fra SKATs indledning af sagen til landsrettens dom, kunne heller ikke føre til et andet resultat. |
Vedrører: Momsloven § 81. Skattekontrolloven § 16. Straffeloven § 89, § 279, § 289 og § 289a T var tiltalt for momssvig, skattesvig og socialt bedrageri. T havde modtaget kontanthjælp samtidig med at have drevet uregistreret momspligtig virksomhed indenfor VVS - branchen. Han havde derved unddraget for 2.146.625 kr. i skat og 1.138.863 kr. i moms og havde uberettiget fået udbetalt 668.173 kr. i kontanthjælp og enkeltydelser. T forklarede at han var uarbejdsdygtig på grund af depression og panikangst da han modtog kontanthjælp. Det kan godt passe, at der i den tid, hvor han modtog kontanthjælp blev indsat 8.191.176,75 kr. på hans konto, men det er beløb, der tilhører hans lillesøsters firma. Det var virksomhedens indtægter. Virksomheden benyttede sig af underleverandører. T havde ikke på noget tidspunkt overskud i virksomheden. T havde ingen lønindtægter fra firmaet, mens han modtog kontanthjælp. Han udførte alene ulønnet arbejde for virksomheden og tænkte ikke på at oplyse om virksomheden og pengene, der gik ind på hans private konto, da han modtog kontanthjælp, fordi det ikke var hans penge, men virksomhedens. Det var T, der styrede firmaet og han havde afleveret alle bilag til firmaets revisor, der foretog momsindberetninger og udfærdigede årsregnskaber. Byretten fandt T skyldig i momssvig, skattesvig og socialt bedrageri. T idømtes ubetinget fængsel i 1 år og 8 måneder, en tillægsbøde på 1.650.000 kr. samt pligt til at tilbagebetale 668.173,89 kr. til kommunen. Ved strafudmålingen lagde byretten vægt på karakteren af de begåede forhold og den tidsmæssige udstrækning, hvorunder forholdene er begået, samt unddragelsernes størrelse. Ved tillægsbødeberegningen lagde Retten SKATs ændrede beregning til grund og fandt ikke bevis for yderligere skatte- og momsunddragelse. Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte fængselsstraffen til 1 år og 6 måneder samt tillægsbøden til 1.600.000 kr. Retten mente kun, at der var bevis for en samlet unddragelse på 1.600.235 kr. Retten lagde SKATs beregningsmetode til grund, hvorved der er sket fradrag for udgifter svarende til gennemsnittet for dækningsgraden i VVS - branchen i ... område. | |
SKM2015.304.VLR Straffesag - skattesvig - befordringsfradrag - rådgivning fra SKAT | Vedrører: Skattekontrolloven § 13 T havde for indkomstårene 2009 og 2010 afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med sine selvangivelser, idet han havde selvangivet befordringsfradrag med henholdsvis 137.507 kr. (2009) og 145.356 kr. (2010), selvom fradraget højst udgjorde 35.674 kr. for hvert af årene. T havde selvangivet fradrag for befordring 5 x om ugen, selvom han kun kørte frem og tilbage mellem hjem og arbejde en gang om ugen. Han havde derved unddraget for 73.975 kr. i skat. T forklarede at han boede i ...1 og arbejdede i ...2. Han kørte til ...2 om søndagen og hjem igen om fredagen. I 2007 da han flyttede til ...1 henvendte han sig på Borgerservice og oplyste, at han kørte frem og tilbage en gang ugentligt og Borgerservice lavede hans skat for ham, herunder hans befordringsfradrag. Han havde blot gjort det SKAT havde sagt, at han skulle. Han havde dokumenterbare kørselsudgifter for 4.500 kr. - 5.000 kr. om måneden, og hvis han kun kan fradrage 1.500 kr. månedligt, har han ikke råd til at gå på arbejde. Det havde han oplyst til SKAT som havde rådgivet ham til at gemme dokumentation og sende det ind ved årets udgang. Han havde talt med flere skattemedarbejdere. Byretten fandt det bevist, at T havde handlet groft uagtsomt. T burde have været bekendt med, at han ikke var berettiget til et dagligt befordringsfradrag, når han alene kørte tur retur mellem sit hjem og sin arbejdsplads én gang ugentligt. At befordringsfradraget også havde været for højt i 2007 og 2008 gjorde ikke, at T kunne støtte ret herpå vedrørende de efterfølgende indkomstår. T idømtes en bøde på 40.000 kr. Landsretten stadfæstede byretsdommen. |
SKM2015.303.ØLR Straffesag - moms- og skattesvig - tilregnelse - betydning af SKATs vejledning | Vedrører: Skattekontrolloven § 16. Momsloven § 81. Straffeloven § 289 og § 58 FD og T var tiltalte for skattesvig for årene 2008-2010 samt momssvig for perioderne 01.01.08 - 31.12.08, 01.10.09 - 31.12.09 samt 01.01.09 - 30.09.09. De drev i fællesskab en rengøringsvirksomhed og havde undladt at selvangive overskud af virksomhed, havde afgivet urigtige oplysninger om virksomhedens momstilsvar og for perioden 01.01.09 - 30.09.09 helt undladt at angive størrelsen af virksomhedens købs- og salgsmoms. FD var reel medindehaver af selskabet og T stod som indehaver, da FD tidligere havde haft en rengøringsvirksomhed, der var ophørt p.g.a. en gæld til SKAT. De havde derved i alt unddraget for 927.801 kr. i skat og 633.187 kr. i moms. FD forklarede at det selskab som deres virksomhed udførte rengøringsopgaver for havde påtaget sig at afregne skat og moms. Byretten fandt FD og T skyldige i forsætlig moms- og skattesvig. Der lagdes blandt andet vægt på, at SKAT i sommeren 2008 havde afholdt to møder med de tiltalte, hvor de nøje blev vejledt om deres forpligtelser som virksomhedsindehavere i relation til SKAT. T havde på møderne oplyst, at hun skulle på et bogføringskursus og at hun fremover ville stå for det regnskabsmæssige og således være garant for, at selskabet ville opfylde sine forpligtelser. FD´s forklaring til sagen fandtes konstrueret til lejligheden og heller ikke forenelig med deres forklaring om, at de havde overladt regnskabsføringen til en iransk revisor, der forsvandt. FD og T idømtes hver 1 års fængsel, heraf 6 mdr. betinget samt en tillægsbøde på 775.000 kr. Der blev herved lagt vægt på grovheden af lovovertrædelserne, herunder at de systematisk havde udeholdt en væsentlig indtægt fra beskatning. T ankede dommen med henblik på frifindelse for skattesvig, subsidiært formildelse. Landsretten stadfæstede byretsdommen. |
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 14/4639862
Ejendomsværdiskat
Klagen vedrører ansættelse af ejendomsværdiskat. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 08-04-2015
Journalnr: 14/0014701
Fradrag for rejseudgifter
SKAT har nægtet fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9A. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Afsagt: 08-04-2015
Journalnr: 14/2444254
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelserne for 2006, 2007 og 2008. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Afsagt: 27-03-2015
Journalnr: 13/0088608
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2000, 2001 og 2003. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 24-03-2015
Journalnr: 13/0727845
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2000 - 2006 og 2008 - 2010. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 01-04-2015
Journalnr: 13/0074267
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2001, 2003 og 2004. For indkomståret 2006 er anmodningen delvis efterkommet. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 27-03-2015
Journalnr: 13/0074273
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2001 - 2004. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 16-04-2015
Journalnr: 13/0074300
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2005, 2008 og 2009. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage indkomstårene 2005, 2008 og 2009.
Afsagt: 09-04-2015
Journalnr: 13/0074302
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 08-04-2015
Journalnr: 13/0074377
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelse som følge af SKATs styresignal, offentliggjort i SKM 2011.810, med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelsen for indkomståret 2000 med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 23-03-2015
Journalnr: 13/0074379
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008 som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet,personlig indkomst og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelsen for det omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast, personlig indkomst og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 09-04-2015
Journalnr: 13/0074385
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelse som følge af SKATs styresignal, offentliggjort i SKM 2011.810, med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelsen for indkomståret 2002 med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 01-04-2015
Journalnr: 13/0074413
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 27-03-2015
Journalnr: 13/0074425
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelse som følge af SKATs styresignal, offentliggjort i SKM 2011.810, med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelsen for indkomståret 2002 med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 13-04-2015
Journalnr: 13/0074558
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal, offentliggjort i SKM 2011.810, med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 01-04-2015
Journalnr: 13/0074564
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelse som følge af SKATs styresignal, offentliggjort i SKM 2011.810, med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelsen for det omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 01-04-2015
Journalnr: 13/0074575
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 08-04-2015
Journalnr: 13/0074577
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 27-03-2015
Journalnr: 13/0074582
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 27-03-2015
Journalnr: 13/0074609
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelse som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelsen for det omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 27-03-2015
Journalnr: 13/0074651
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelse som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelsen for det omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 01-04-2015
Journalnr: 13/0088491
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på ændring af kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 15-04-2015
Journalnr: 13/0093928
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 27-03-2015
Journalnr: 13/0074075
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 15-04-2015
Journalnr: 13/0074117
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 24-03-2015
Journalnr: 13/0074183
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 08-04-2015
Journalnr: 13/0074199
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 27-03-2015
Journalnr: 14/3717499
Refusion af skat efter sømandsbeskatningslovens § 10
Klagen vedrører refusion af skat efter sømandsbeskatningslovens § 10. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Afsagt: 31-03-2015
Journalnr: 14/3717533
Refusion af skat efter sømandsbeskatningslovens § 10
Klagen vedrører refusion af skat efter sømandsbeskatningslovens § 10. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Afsagt: 31-03-2015
Journalnr: 14/3717551
Refusion af skat efter sømandsbeskatningslovens § 10
Klagen vedrører refusion af skat efter sømandsbeskatningslovens § 10. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Afsagt: 10-04-2015
Journalnr: 14/3717562
Refusion af skat efter sømandsbeskatningslovens § 10
Klagen vedrører refusion af skat efter sømandsbeskatningslovens § 10. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Afsagt: 10-04-2015
Journalnr: 14/4944400
Refusion af skat efter sømandsbeskatningslovens § 10
Klagen vedrører refusion af skat efter sømandsbeskatningslovens § 10. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-03-2015
Journalnr: 15/0238322
Refusion af skat efter sømandsbeskatningslovens § 10
Klagen vedrører refusion af skat efter sømandsbeskatningslovens § 10. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-03-2015
Nyt fra og om skat mv. i udlandet
World Trade Organization (WTO)
- General Council: Proposed agenda
- Members welcome refresher course on “rules” negotiations, Chair to continue consultations
- China pledges USD 500,000 to support WTO accession and least-developed countries
- Austria donates EUR 200,000 to enhance developing countries’ trading capacity
- Russia files dispute against Ukraine over ammonium nitrate
- Liberia’s WTO accession is a deliverable for Nairobi Ministerial Conference
Vi gør opmærksom på, at ovenstående links alle er eksterne. TaxCon har intet ejerskab over disse og leverer alene linksene som en service til vores læsere. Dette betyder også at vi ikke har kontrol over de bragte links og derfor heller ikke kan indestå for at disse altid er aktive.
Vi hører naturligvis meget gerne, hvis et bragt link bliver inaktivt.
Bemærk også, at de udenlandske links ikke er sorterede i skat og moms/afgifter. Vi har valgt at bringe alle udenlandske links i begge nyhedsbreve som er service til vores læsere.
Nyt fra Skatteministeriet og Skatteforvaltningen
Nyhedsbrev til virksomheder
Fejl i brev om selvangivelse i TastSelv Selskabsskat
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
L 173 Forslag til lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil, lov for Grønland om visse spil og forskellige andre love. (Natlukning af spillehaller med gevinstgivende spilleautomater, ophævelse af reglen om nedslag i afgiften for udlodninger, justering af gebyrskalaen for onlinekasino og væddemål, månedsafregning for onlinekasino og væddemål m.v.).
Bilag
Bilag 5 |
Bilag 6 |
Spørgsmål og svar
Spm. 1 |
L 190 Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og selskabsskatteloven. (Ændring af rentetillæg for afregning af selskabsskat og begrænsning af indestående på skattekontoen m.v.).
Bilag
Bilag 2 |
L 88 Forslag til lov om ændring af lov om kildeskatteloven og selskabsskatteloven. (Indførelse af skattepligt for udenlandske deltagere i danske kommanditselskaber m.v.).
Spørgsmål og svar
Spm. 15 |
Spm. 16 |
Spm. 17 |
Spm. 18 |
Spm. 19 |
Spm. 20 | Spm. om oversendelse af en kopi af SKATs delrapport af 4. februar 2015, til skatteministeren |
Spm. 21 |
Spm. 22 |
Spm. 23 |
Spm. 24 |
Spm. 25 |
Almindelig del
Spørgsmål og svar
Spm. 584 | Spm. om formålet med indførelsen af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, til skatteministeren Svar |
Spm. 585 |
Spm. 586 |
Spm. 587 |
Spm. 588 |
Spm. 589 |
Spm. 590 |
Spm. 591 | Spm., om det private aktiv, hvori der er stillet sikkerhed, til skatteministeren Svar |
Spm. 603 |
Spm. 628 |
Spm. 641 |
Spm. 648 |
Spm. 651 |
Spm. 652 |
Spm. 653 |
Spm. 654 |
Spm. 655 |
§ 20-spørgsmål
Spm. S 1164 |
Spm. S 1168 |
Spm. S 1190 |