SkatteMails

SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20170410' AND [SkatteraadChanged] <= '20170423') OR ([LSRChanged] >= '20170410' AND [LSRChanged] <= '20170423') OR ([ByretChanged] >= '20170410' AND [ByretChanged] <= '20170423') OR ([LandsretChanged] >= '20170410' AND [LandsretChanged] <= '20170423') OR ([HojesteretChanged] >= '20170410' AND [HojesteretChanged] <= '20170423')) ORDER BY AppelId DESC

Angivelsesfrister den kommende uge

Dato	Angivelse	Periode
28-04-2017	A-skat mv. for store virksomheder i 2016	April 2017
28-04-2017	A-skat og AM-bidrag i 2017	April 2017

Indholdsfortegnelse

Artikler og interessante links

BDO

Lavere arve- og gaveafgifter ved generationsskifte

Der kan være betydelige beløb at spare i afgift, hvis effektueringen af planlagte generationsskifter udskydes til næste år.

BDO

Nu sidestilles finansielle kontrakter endelig med balanceposter

Korrektionen for en forkert skattemæssig behandling af finansielle kontrakter bliver nu neutral.

BDO

Når hovedaktionærer handler ejendomme med deres selskab

SKAT bruger mange ressourcer på at kontrollere prisfastsættelsen, når hovedaktionærer køber eller sælger ejendomme af eller til deres eget selskab.

BDO

E-sportsudøvere kan oprette en sportspension

Skatterådet har bekræftet, at E-sportsudøvere skattemæssigt kan sidestilles med øvrige sportsfolk.

Bech-Bruun

Der er mulighed for at udfordre SKATs skøn i transfer pricing-sager

Landsskatteretten har afsagt endnu en afgørelse om SKATs mulighed for at foretage skønsmæssige ansættelser i transfer pricing-sager.

Bech-Bruun

Bødeudmåling i sager om manglende eller mangelfuld transfer pricing-dokumentation

To nye domme varsler øjensynligt en lempelse af bødeudmålingen i sager om manglende eller mangelfuld transfer pricing-dokumentation.

DLA Piper

Er alle medejere af en virksomhed altid selvstændigt erhvervsdrivende?

Skatteministeren arbejder for tiden på et lovforslag til ændring af ligningsloven.

International Transfer Pricing Journal (ITPJ)

International Transfer Pricing Journal: 2 - 2017

I denne udgave bl.a.:

The Evolving World of Global Tax Planning: Part II
Using the Capital Allocation Approach to Attribute Capital to a Permanent Establishment
An Important Step Forward: Guernsey Introduces Country-by-Country Reporting
A Step towards Adopting an Approach in Line with BEPS Measures: India Revises Its Comments in the Draft UN Manual

Intertax

Reconceptionalization of the 'Immovable Property Clause' in Article 13 Paragraph 4 OECD Model Convention by Means of the Multilateral Instrument?

One primary function of immovable property law obviously is to define the real property in question and to establish who the owner of that property is. Another primary function of immovable property law is to establish what restrictions and legal rights are attached to real property.

Intertax

The Special Tax Regimes Clause in the 2016 U.S. Model Income Tax Convention

This contribution focuses on one of the new provisions of the 2016 U.S. Model, i.e. the special tax regimes clause provided for in Article 3 (1) (l), which impinges on several Articles of the Model.

Intertax

A Brave New Post-BEPS World: New Double Tax Treaty Between Germany and Australia Implements BEPS Measures

On 7 December 2016 a new Double Tax Treaty between Germany and Australia (‘Treaty’) entered into force. The Treaty was signed on 12 November 2015 and replaces the existing Treaty between both countries signed in 1972.

Intertax

Interest Deduction in the Netherlands: Tax Aspects of the Different Interest Deduction Limitation Rules

The difference in taxation of equity and debt capital encourages to finance with debt capital. In order to prevent the erosion of the Dutch corporate income tax base, the Netherlands has a number of interest deduction limitation rules. In this article the most important interest deduction limitation rules are discussed.

Intertax

Perspectives of the Concept of Result Regarding Assessment of Municipal Service Tax (ISS) on Exportation of Services: in Brasil

The purpose of this study is to discuss the interpretation of administrative and judicial Courts in Brazil regarding municipal Tax on Services (ISS) in transactions involving exportation of services, since some courts have been interpreting the concept of result – whose occurrence in Brazil is what defines the application of ISS on exported services – as the conclusion of the services.

Intertax

From Lax to Tax: India's Changing Policy on Overseas Taxation

International taxation law has had its fair share of morality v. legality debates in the domain of tax havens. With increasing global trade, this debate has become increasingly important for emerging economies like India who, although earlier considered tax havens as an important source of foreign investment, is slowly changing its stance.

Intertax

Italian Tax Authorities Action Against Fictitious Corporate Tax Residence

Fictitious corporate tax residence is a primary concern for States, in view of the fact that it impacts – directly and incisively – on States’ taxing rights, and also since it is known to trigger double taxation as well as double non-taxation phenomena.

Intertax

Privacy and Confidentiality in Exchange of Information Procedures: Some Uncertainties, Many Issues, but Few Solutions

The overall aim of this article is to analyse the taxpayers’ rights to confidentiality and privacy in exchange of information including the new global standard of automatic exchange of information. Section 2 will analyse the state of the art regarding the right to privacy and confidentiality in the OECD bilateral and multilateral instruments, in the Human Right Conventions and in case law by the European Court of Human Rights and the European Court of Justice.

Intertax

The Substantive Scope of Tax Treaties in a Post-BEPS World: Article 2 OECD MC (Taxes Covered) and the Rise of New Taxes

Several countries have recently either introduced or announced plans for new taxes addressing base erosion and profit shifting by multinational enterprises. These taxes include the Indian Equalization Levy, the UK Diverted Profits Tax, the announced Australian Diverted Profits Tax, the Netherlands Excessive Severance Tax as well as the Belgian Fairness Tax.

Intertax

A New Approach to International Taxation Dispute Resolution Process (ITDRP)

This work puts forward an interdisciplinary approach to the study of International Taxation Dispute Resolution Process (ITDRP) which combines legal analysis with International Relations theory. It is argued that the strengths of this approach are twofold: it underlies a number of aspects embedded in ITDRPs which are not immediately evident according to a pure legal analysis and develops a framework for the comparison between ITDRPs and the main systems of international dispute settlement in other domains allowing to overcome a number of shortcomings which a comparison conducted on pure legal terms entails.

Intertax

The EU and Third Countries: Any New Tax Opportunities Under Association Agreements?

Further to the SECIL judgment (C-464/14) delivered by the European Court of Justice (ECJ) in November 2016, this article explores how Association Agreements (AAs) concluded by the European Union (EU) with third countries connect with EU primary law, especially the Treaty on the Functioning of the European Union (TFEU), and discusses their possible implications in tax matters.

Intertax

The Impact of BEPS Actions 8?10 on Comparability Analysis in the Context of Attribution of Profits to Permanent Establishments

This article outlines the changes introduced by BEPS Actions 8–10 on the transfer pricing comparability analysis, focusing in particular on the new comparability factors and the new role of the ‘control over risk’ criterion, and discusses its application on the attribution of profits to permanent establishments

Intertax

Limitation of Benefits Clause and Turkey's Approach: From Policy to Legal Order

This article examines the Limitation of Benefits (LOB) Clause in the context of Turkish tax treaties and discusses it’s content from a comparative perspective based on current application. In that application, it seems that LOB Clauses bear the General Anti Avoidance Rule (GAAR) feature which it is not in line with OECD approach and undoubtingly it is open the criticism from the legal perspective.

Intertax

Singapore: Updated Transfer Pricing Guidelines Released by IRAS

Addressing Base Erosion and Profit Shifting are the main challenges facing various countries whether being OECD members or not. Implementing or amending the transfer pricing regulation is not enough for Tax authorities to reach a reasonable level of compliance. It should be combined with the release of guidelines clarifying such rules taking into account the local economic and legal specificities and updates. Aware of such challenges, the Inland Revenue Authority of Singapore issued, on 12 January 2017, a new version of its transfer pricing guidelines in order to help taxpayers comply with the arm’s length principle.

KPMG Acor Tax

Tax Matters - Quarterly Update - Q1 2017

Påsken står for døren, og det betyder samtidigt et nyt nummer af Tax Matters Quarterly Update med en række væsentlige nyheder på skatteområdet.

OECD

OECD tax rates on labour income continued decreasing slowly in 2016

PwC

Hovedanpartshavers rådighed over fri bil

Hvis man er hovedaktionær i et selskab, kan man risikere, at man rent skattemæssigt anses for at råde privat over selskabets aktiver – vi ser særligt afgørelser, hvor hovedaktionærer anses for at have rådighed over selskabets bil og som følge heraf beskattes af fri bil.

PwC

CFOdirect: Resultater fra PwC’s Employee Engagement Landscape Survey, herunder hvordan man skaber mere engagement blandt medarbejdere. Læs desuden om de regnskabsmæssige konsekvenser for indkomstskat ifbm. Brexit

Engagement blandt medarbejdere er et værdifuldt værktøj, der kan være med til at drive virksomheden til bedre resultater. Læs mere om hvordan man skaber mere engagement blandt medarbejdere og fjerner forhindringer, der hæmmer medarbejdernes performance. Læs også om hvilke konsekvenser Storbritanniens udtræden af EU har for den regnskabsmæssige behandling af indkomstskat, herunder hvordan virksomheden bør forholde sig til Brexit.

PwC

CFOdirect: Brexit – regnskabsmæssige konsekvenser for indkomstskat

Når Storbritannien endeligt udtræder af EU, vil de eksisterende skattelettelser og -undtagelser, der gælder internt i EU mellem medlemsstaterne, sandsynligvis ikke længere gælde transaktioner mellem virksomheder i Storbritannien og virksomheder i andre medlemsstater i EU. Læs mere i dette In brief om, hvilke regnskabsmæssige konsekvenser det har for virksomhedens indkomstskat.

PwC

Regeringen vil sikre virksomheders fradrag for lønudgifter

SKAT har i en række sager nægtet fradragsret for lønomkostninger og har gjort gældende, at lønomkostninger skal behandles som alle andre omkostninger. Fradragsretten afhænger således af, om der er tale om fradragsberettigede driftsomkostninger, eller der er tale om ikke-fradragsberettigede omkostninger til etablering eller udvidelse af en eksisterende virksomhed

Ret&Råd Advokater

Skattepligt af beløb modtaget fra tidligere ægtefælle

Når et ægteskab opløses ved separation eller skilsmisse, skal der foretages en bodeling, hvis parret har haft formuefællesskab.

SEGES

Landbrug og swap – er din skat også ubehagelig?

Har du indgået en swap, har det sikkert været for at låse dine renteudgifter fast af hensyn til budgetsikkerheden eller for at opnå en lavere rente ved at swappe til f.eks. schweizerfranc

World Tax Journal (WTJ)

World Tax Journal: 1 - 2017

I denne udgave:

International Taxation in the Digital Economy: Challenge Accepted?
Tax Abuse and Aggressive Tax Planning in the BEPS Era: How EU Law and the OECD Are Establishing a Unifying Conceptual Framework in International Tax Law, despite Linguistic Discrepancies
International Profit Allocation, Intangibles and Sales-Based Transactional Profit Split
References to the OECD Commentaries in Tax Treaties: A Steady March from “Soft” Law to “Hard” Law?

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Sikkerhedsstillelse - Virksomhedsskatteordningen

SKM2017.291.SR

Vedrører: Virksomhedsskattelovens § 4 b, stk. 1 og 2

Skatterådet bekræftede, at en pantesikkerhed i spørgers landbrugsejendomme i virksomhedsordningen til brug for en kassekredit til et datterselskab til et af spørger ejet selskab var omfattet af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6 (nu § 4 b, stk. 1).

Skatterådet bekræftede endvidere, at spørgers personlige kaution ikke udgjorde en sikkerhedsstillelse efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6 (nu § 4 b, stk. 1).

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at pantesikkerheden i landbrugsejendommene skulle anses for stillet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7 (nu § 4 b, stk. 2).

Skatterådet afviste at svare på et spørgsmål om de skattemæssige konsekvenser af et påtænkt skifte af pengeinstitut med en samtidig forøgelse af trækningsretten på nævnte kassekredit.

Bindende svar: Professionel e-sportsudøver kunne oprette en sportspension efter pensionsbeskatningslovens § 15 B

SKM2017.285.SR

Vedrører: Pensionsbeskatningsloven § 15 B

Skatterådet bekræftede, at den indkomst, der hidrørte fra spørgers professionelle e-sportsudøvelse, kunne indskydes på en pensionsordning efter reglerne i PBL § 15 B. Ved vurderingen af, om spørger kunne oprette en sportspension efter reglerne i PBL § 15 B, blev der lagt vægt på, at en fortolkning af PBL § 15 B tilsagde, at der kan stilles visse, men ikke strenge krav til den skattepligtiges fysiske udfoldelse. Efter en samlet vurdering fandt Skatterådet, at spørger som professionel e-sportsudøver udøvede tilstrækkelig udfoldelse til, at betingelsen om fysisk udfoldelse var opfyldt. Endvidere fandt Skatterådet, at bestemmelsens øvrige betingelser om væsentligt konkurrenceelement og færdigheder i det konkrete tilfælde måtte anses for opfyldt.

Bindende svar: Afvisning af anmodning om bindende svar - teoretisk spørgsmål

SKM2017.284.SR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 24, stk. 2

Skatterådet afviste at besvare, om det er forbundet med skattemæssige retsvirkninger, såfremt den skattepligtige ejer af en forsikring, der er omfattet af PBL § 50, udnævnes eller fungerer som investeringsrådgiver for en depotbank, hvor forsikringsselskabet har forsikringens midler anbragt. En besvarelse af det afviste spørgsmål forudsætter en konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder, herunder forsikringspolicen. Spørger fremlagde ikke en forsikringspolice. Henset til, at der i sagen ikke forelå en beskrivelse af en konkret disposition, sammenholdt med, at der ikke var fremlagt en forsikringspolice, fandt Skatterådet, at sagens faktum ikke var beskrevet tilstrækkeligt præcist til, at spørgsmålet kunne besvares med fornøden sikkerhed, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

Afgørelse: Straksfradrag vedrørende løsdriftsstald og plansiloer

SKM2017.296.LSR

Vedrører: Afskrivningslovens § 18, stk. 2, 1. pkt. samt 3. pkt.

En løsdriftsstald måtte anses for en selvstændig bygning, der ikke kunne anses for en del af det eksisterende bygningskompleks, hvorfor der ikke kunne foretages straksfradrag. Der kunne ikke foretages yderligere straksfradrag på to plansiloer.

Afgørelse: Straksfradrag ved etablering af tilkørselsvej til driftsbygninger

SKM2017.295.LSR

Vedrører: Afskrivningslovens § 14, stk. 1, stk. 3 og stk. 3, 2. pkt. samt § 18, stk. 2, stk. 2, 1. pkt. og 3. pkt.

Det var ikke muligt at foretage straksfradrag for udgifter til etablering af tilkørselsvej fra offentlig vej til driftsbygningerne. Der var ikke grundlag for at anse dele af anlægget for at være omfattet af den særlige praksis om landbrugets køreflader.

Afgørelse: Fradrag for virksomhedsunderskud - Erhvervsmæssig /ikke erhvervsmæssig virksomhed - Anvendelse af virksomhedsordningen

SKM2017.282.LSR

Vedrører: Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a samt § 6, stk. 2. Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, § 5, stk. 1 samt § 15, stk. 1

Klager blev anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed både med en aktivitet ved salg af biler og motorcykler og reservedele hertil og med udlejning af fast ejendom. Landsskatteretten udtalte vedrørende sidstnævnte aktivitet, at udgangspunktet var, at udlejning af fast ejendom er en erhvervsmæssige aktivitet, og at der ikke var et tilstrækkeligt grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Virksomhedsordningen kunne således anvendes for begge aktiviteter. Dette gjaldt dog ikke for aktiviteter vedrørende udstykning og salg af grunde.

Afgørelse: Køb og salg af ejendomme - Næringsvirksomhed

SKM2017.281.LSR

Vedrører: Ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 2. Statsskattelovens § 4, litra a samt § 5, litra a

En revisor, der havde beskæftiget sig med revision af ejendomme, ansås ikke omfattet af formodningsreglen for, at alle salg af ejendomme var omfattet af næring. 3 ejendomshandler ansås herefter ikke for erhvervet i næringsøjemed.

Dom: Maskeret udlodning ved kontante hævninger og overførsler - mulighed for omgørelse

SKM2017.294.ØLR

Vedrører: Ligningslovens § 16 A Skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1

Sagen vedrørte maskeret udlodning af en række hævninger og overførsler fra appellantens selskab. Appellanten mente, at udgifterne var driftsomkostninger.

På grund af sagens omstændigheder fandt landsretten, at beviskravet for at der ikke var sket maskeret udlodning, var skærpet. Heller ikke efter bevisførelsen for landsretten fandt landsretten noget grundlag for at antage, at nogen af de omhandlede udbetalinger eller overførsler var foretaget som led i selskabets drift eller i selskabets interesse i øvrigt.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens ( SKM2016.126.BR ) frifindelse af Skatteministeriet.

Dom: Beregning af indbringelsesfristen efter skatteforvaltningslovens § 49 - korrigeret afgørelse fra Landsskatteretten

SKM2017.292.ØLR

Vedrører: Skatteforvaltningslovens § 49

Landsskatteretten traf den 18. marts 2015 afgørelse i en sag om moms af en udtrædelsesgodtgørelse, der gav skatteyderen medhold. Den 24. marts 2015 sendte Landsskatteretten en korrigeret afgørelse. Landsskatteretten havde ved en fejl undladt at gengive momslovens § 27, stk. 1, hvilket blev rettet med den korrigerede afgørelse. Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene den 23. juni 2015.

Skatteyderen nedlagde for byretten påstand om, at sagen skulle afvises som for sent anlagt. Efter skatteyderens opfattelse var sagen anlagt efter udløbet af indbringelsesfristen på 3 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 49, da fristen skulle regnes fra den første afgørelse. Byretten tog ikke afvisningspåstanden til følge, da fristen skulle regnes fra afsigelsen af den nye afgørelse den 24. marts 2015 ( SKM2016.515.BR ). Skatteyderen kærede med Procesbevillingsnævnets tilladelse afgørelsen til landsretten.

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse.

Landsretten bemærkede, at fristen skulle regnes fra den korrigerede afgørelse. Flertallet henviste til, at det fremgik af den korrigerede afgørelse, at "afgørelsen erstatter afgørelse af 18. marts 2015", ligesom der i følgebrevet til skatteyderen og dennes repræsentant tillige var anført, at afgørelsen "afløser afgørelsen af 18. marts 2015". Søgsmålsfristen var derfor overholdt (dissens).

Dom: Opgørelse af genvundne afskrivninger - fradrag for hensættelser - fradrag for rejseomkostninger - manglende møde i Skatteankenævnet

SKM2017.290.BR

Vedrører: Statsskattelovens § 6 Ligningslovens § 9, stk. 4 Afskrivningslovens § 47 Ejendomsavancebeskatningslovens § 1 og § 4

Sagen angik en række spørgsmål i relation til sagsøgerens investering i et opløst K/S, der havde haft til formål at investere i og udleje en fast ejendom.

Sagsøgeren ønskede fradrag for et beløb, der i K/S'ets årsrapport var hensat til tab. Sagsøgerens revisor havde til Skatteankenævnet meddelt, at man var ved at undersøge, hvad posten dækkede over, og at man ville vende tilbage herom. Der var ikke efterfølgende fremlagt dokumentation for udgiftsposten. Retten fandt det under disse omstændigheder ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at posten berettigede til et fradrag.

Sagsøgeren havde endvidere fået udbetalt et beløb fra K/S'et i anledning af sagsøgerens bestyrelseshverv. Beløbet var af K/S'et indberettet som personlig indkomst. Sagsøgeren gjorde gældende, at beløbet principalt kunne fradrages som rejseomkostninger, og subsidiært at beløbet skulle beskattes som udbytte. K/S'ets direktør havde i en mail oplyst, at beløbet var udbetalt til dækning af sagsøgerens rejseomkostninger i forbindelse med sit bestyrelseshverv. Retten udtalte, at sagsøgeren ikke havde fremlagt dokumentation for de specifikke rejser, eller for at K/S'et havde udført den fornødne kontrol, jf. rejse- og befordringsgodtgørelsesbekendtgørelsen. Sagsøgeren havde derfor hverken godtgjort, at beløbet udgjorde skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse eller udbytte.

Endelig omhandlede sagen den beløbsmæssige opgørelse af sagsøgerens genvundne afskrivninger i forbindelse med, at K/S'ets ejendom var blevet solgt på tvangsauktion. Retten udtalte, at den fulde budsum som anført af SKAT skulle indgå i opgørelsen af ejendommens afståelsessum, og at den indhentede skønserklæring, hvor ejendommens markedsværdi var skønnet lavere end budssummen, ikke kunne føre til en anden vurdering. Retten udtalte også, at det måtte lægges til grund, at et beløb, som køberen af ejendommen havde betalt via størstebeløbet, angik K/S'ets ejendomsskatterestancer, og retten tiltrådte derfor, at beløbet som anført af SKAT skulle indgå i opgørelsen af afståelsessummen.

Retten fastslog endvidere, at sagsøgeren ikke havde fradragsret for dette beløb. Retten henviste herved til, at sagsøgerens revisor tidligere havde oplyst, at man var i gang med at få bekræftet, om beløbet allerede var fratrukket i K/S'ets resultat, og at sagsøgeren ikke efterfølgende havde fremlagt nogen form for dokumentation.

Skatteministeriet blev derfor frifundet for sagsøgerens påstand 1-8.

Dom: Fradrag for rejseudgifter - midlertidig ansættelse - interesseforbundne parter

SKM2017.289.BR

Vedrører: Ligningslovens § 9 A

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren ved sit arbejde som direktør i et selskab, som var stiftet og ejet af hans hustru, var berettiget til fradrag for udgifter til kost og logi efter ligningslovens § 9 A, stk. 7, jf. stk. 1. Landsskatteretten havde i sagen afvist fradrag med henvisning til, at den helt grundlæggende betingelse om et midlertidigt arbejdssted ikke var opfyldt, samt at overnatningerne ikke kunne anses for nødvendiggjort af arbejdsmæssige årsager.

Sagsøgeren, som boede på Y1, blev i forbindelse med selskabets stiftelse ansat som direktør ved en kontrakt, som var begrænset til ét år. Selskabet havde adresse i Y2-by, hvor sagsøgeren oplyste, at han og hustruen havde overnattet i hverdagene. Sagsøgeren gjorde gældende, at hans ansættelse som direktør var midlertidig, og at hans arbejde for selskabet forhindrede ham i at overnatte på parrets fælles bopæl på Y1, hvorfor han havde betalt for at overnatte på selskabets adresse i hverdagene i de sidste tre måneder af 2010.

Retten bemærkede indledningsvis, at der i praksis stilles strenge krav til karakteren af en aftale indgået mellem interesseforbundne parter. Retten bemærkede herefter, at der først i ultimo 2011 blev bogført en lejebetaling fra sagsøgeren til selskabet, hvilket også stemte overens med sagsøgerens egen forklaring om, at en han først da blev opmærksom på, at han af skattemæssige årsager ikke kunne bo gratis hos selskabet.

Det var endvidere ikke godtgjort, at omfanget eller karakteren af sagsøgerens arbejde som direktør var så omfattende, at han ikke havde mulighed for at overnatte på sin bopæl på Y1. De opgaver, som han udførte, kunne endvidere ikke karakteriseres som midlertidige, og det var ikke godtgjort, at ansættelsen reelt var midlertidig. Med de bemærkninger og af de grunde, som Landsskatteretten havde anført, blev Skatteministeriet frifundet.

Dom: Udeholdt omsætning - forhøjelse af indkomst

SKM2017.288.BR

Vedrører: Statsskattelovens § 4. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 27, stk. 2

Sagen angik det skøn, som skattemyndighederne havde udøvet vedrørende en skatteyders skatte- og momsansætttelse for indkomstårene 2006 - 2009.

SKAT bistod i 2010 Politiet i forbindelse med en ransagning på 3 adresser, hvor sagsøgeren var registreret som ejer. Ved ransagningerne kunne SKAT konstatere, at sagsøgeren drev uregistreret bil-, leje- og pengeudlånsvirksomhed. SKAT forhøjede på den baggrund sagsøgerens skatte- og momsansætttelse for de 3 virksomheder. SKAT lagde ved skønsudøvelsen bl.a. vægt på de finansieringslister, som SKAT fandt ved ransagningerne, samt de økonomiske instruktioner (i form af håndskrevne beskeder), som sagsøgeren havde givet til sin ekskone, mens han sad fængslet i perioden maj 2006 til efteråret 2008.

På baggrund af særligt finansieringslisterne foretog SKAT en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens udlånsvirksomhed for perioden 2006 - 2009 på 21.125.012 kr. Landsskatteretten nedsatte imidlertid dette beløb til 9.789.343 kr., da sagsøgeren fremlagde adskillige afviklingsforslag, der viste, at hans renteindtægter var væsentligt lavere end først antaget.

Byretten udtalte indledningsvist, at det var ubestridt, at SKAT var berettiget til skønsmæssigt at fastsætte sagsøgerens momstilsvar og skattepligtige indkomst for årene 2006 - 2009.

Byretten fastslog, at sagsøgeren ikke havde fremlagt objektive kendsgerninger for, at skønnet var udøvet på et fejlagtigt grundlag eller var åbenbart urimeligt.

For så vidt angik SKATs skøn over lejeindtægterne fandt retten, at sagsøgerens frihedsberøvelse ikke havde betydning for udlejningsvirksomheden, hvilket sagsøgerens breve og beskeder til sin ekskone understøttede. Indholdet af disse breve understøttede heller ikke sagsøgerens synspunkt om, at sagsøgeren skulle have lidt store tab på sin bilvirksomhed, mens han var i fængsel.

Endelig fandt retten ikke, at sagsøgeren havde løftet bevisbyrden for, at fordringerne fra finansieringslisten var uerholdige fordringer. Retten lagde herved vægt på, at sagsøgeren ikke havde forsøgt at inddrive sit tilgodehavende ved domstolene.

Skatteministeriet blev på denne baggrund frifundet.

Dom: Omberegnet grundværdi - grundskatteloft - ny udstykket ejendom - basisår - forventningsprincip

SKM2017.286.HR

Vedrører: Vurderingslovens § 33, stk. 18, 2. pkt.

Sagen drejede sig om, hvorvidt ansættelsen af grundskatteloftet for grundejerens ny udstykkede ejendom ved vurderingen i 2010 skulle foretages med udgangspunkt i 2001 eller 2009.

Grundejerens ejendom var en af seks grunde, der i 2010 blev udstykket fra en eksisterende ejendom (den udstykkede ejendom). Disse grunde blev første gang selvstændigt vurderet pr. 1. oktober 2010.

Når der ved udstykning opstår en ny grundskyldspligtig ejendom, skal der i forbindelse med ansættelsen af grundværdien for den nye ejendom også foretages en ansættelse af grundskatteloftet, jf. vurderingslovens § 33, stk. 18, 1. pkt.

Grundskatteloftet ansættes med udgangspunkt i det, der kaldes et basisår (i loven kaldet "det niveau").

Efter § 33, stk. 18, 2. pkt., skal der ved ansættelsen af grundværdien for den nye ejendom anvendes samme basisår som for den udstykkede ejendom, når den udstykkede ejendom er omfattet af pligten til at betale grundskyld. Når den nye ejendom hidtil ikke har været vurderet, fordi den har været undtaget fra vurdering, jf. lovens § 7, stk. 1, eller fordi vurdering har været undladt, jf. § 7, stk. 2, skal basisåret for omliggende ejendomme af samme art anvendes ved ansættelsen af grundværdien for den nye ejendom, jf. § 33, stk. 18, 3. pkt.

Højesteret bemærkede, at efter ordlyden af vurderingslovens § 33, stk. 18, er det bestemmelsens 2. pkt., der finder anvendelse ved ansættelsen af grundværdien for grundejerens ejendom (den nye ejendom), da den er fremkommet ved udstykning fra en ejendom, der er omfattet af pligten til at betale grundskyld (den udstykkede ejendom). Efter bestemmelsens ordlyd skal ansættelsen af grundskatteloftet for hendes ejendom således foretages med samme basisår som for den udstykkede ejendom - det vil sige 2009.

Højesteret bemærkede herefter, at formålet med reglerne om grundskatteloftet var at begrænse stigningen i ejendomsskatterne for den enkelte grundejer. For grundejerens ejendom var der imidlertid tale om en ansættelse af grundskatteloftet for en ny ejendom efter udstykning.

Højesteret bemærkede videre, at den indskrænkende lovfortolkning, som grundejeren argumenterede for, i realiteten ville indebære, at vurderingslovens § 33, stk. 18, 3. pkt., skulle finde anvendelse i grundejerens tilfælde. Imidlertid er anvendelse af reglen i vurderingslovens § 33, stk. 18, 3. pkt., om benyttelse af samme basisår som for omliggende ejendomme af samme art, såvel efter ordlyden som forarbejderne, forbeholdt de tilfælde, hvor ejendommen hidtil har været undtaget fra vurdering, eller hvor vurdering hidtil har været undladt.

Højesteret fandt herefter, at 2009 skulle anvendes som basisår ved ansættelsen af grundskatteloftet ved vurderingen i 2010. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at der i samme område var et større antal sammenlignelige ejendomme, hvis grundværdier var ansat med 2001 som basisår, med heraf følgende betydelige forskelle ved fastsættelsen af de afgiftspligtige grundværdier og grundskylden.

Om grundejerens forventninger om anvendelsen af 2001 som basisår ved ansættelsen af grundskatteloftet for hendes ejendom, bemærkede Højesteret, at dette ville være i åbenbar modstrid med loven. Allerede af den grund kunne SKATs uformelle tilkendegivelse om anvendelsen af basisår 2001 ikke give grundlag for en retsbeskyttet forventning om, at 2001 skulle anvendes som basisår

Landsretten ( SKM2016.303.ØLR ) var nået til samme resultat.

Dom: Hovedaktionærer - rådighed over bolig i selskabets ejendom - beregningsgrundlag

SKM2017.283.BR

Vedrører: Ligningslovens § 16, stk. 9

Et selskab købte en ejendom til 64,5 mio. kr., som blev brugt dels til kontor for selskabet, dels til privat bolig for selskabets to aktionærer. SKAT havde skønnet, at 2/3 af ejendommen var til rådighed som bolig for de to hovedaktionærer og på dette grundlag beregnet værdien af rådigheden over bolig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9.

Retten afviste hovedaktionærernes synspunkt om, at den værdi, der kunne beregnes i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9, skulle reduceres, fordi markedslejen måtte være lavere, ligesom beregningsgrundlaget ikke skulle reduceres, fordi den offentlige ejendomsvurdering var lavere end beregnings grundlaget efter § 16, stk. 9. Ligeledes afviste retten hovedaktionærernes synspunkt om, at værdien af rådigheden skulle reduceres, fordi de også havde rådighed over en anden af selskabets ejendomme til beboelse.

I øvrigt fandt retten ikke, at hovedaktionærerne havde bevist, at SKATs skøn over, hvor stor en del af ejendommen, der var til rådighed for privat benyttelse, hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt.

Retten gav derfor Skatteministeriet ret i frifindelsespåstanden.

Dom: Indsætninger på konto - Money Transfer - udbetaling af lån - ekstraordinær genoptagelse

SKM2017.280.BR

Vedrører: Skatteforvaltningslovens § 27

Sagsøgeren havde i 2008-2010 modtaget i alt 24 indbetalinger på i alt ca. 460.000,- kr. fra tre selskaber beliggende i Y3-land, Y4-land og Y5-land på sin private bankkonto. Sagsøgeren gjorde gældende, at der var tale om udbetalingen af et lån, som han havde optaget i 2006 fra selskabet i Y4-land. Til støtte herfor henviste sagsøgeren blandt andet til en fremlagt rammeaftale om lån samt et gældsbrev, hvor han havde erklæret at skylde 900.000,- kr. til selskabet.

Retten bemærkede, at overførslerne til sagsøgeren var sket fra forskellige selskaber i skattelylande, og at kun en af overførslerne var sket fra det selskab, som angiveligt havde udlånt pengene. Hertil kom, at det ved de første 7 af overførslerne var oplyst, at beløbene vedrørte kommission. På denne baggrund påhvilede der sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for, at de modtagne beløb rettelig var lån.

Da de fremlagte lånedokumenter var indgået på usædvanlige vilkår, og da der ikke var sket indfrielse i overensstemmelse med dokumenterne, fandt retten, at lånedokumenterne ikke udgjorde bevis for et gældsforhold. Sagsøgeren havde herefter ikke alene ved sin egen forklaring, som ikke i tilstrækkelig grad var bestyrket af objektive kendsgerninger, løftet bevisbyrden for, at der var tale om et reelt gælds forhold.

Under henvisning til sagens omstændigheder fandt retten endvidere, at sagsøgeren havde handlet i hvert fald groft uagtsomt, hvorfor skattemyndighederne havde været berettiget til at genoptage hans indkomstansættelse ekstraordinært.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Bindende svar - afvisning

SKM2017.279.ØLR

Vedrører: Skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2

Ankesagen drejede sig om, hvorvidt SKAT med rette havde afvist appellantens anmodning om bindende svar, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

Landsretten anførte, at vurderingen af, om skattemyndighederne i medfør af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, kan afvise at give et bindende svar, beror på et forvaltningsretligt skøn. Et sådant skøn kan alene tilsidesættes af domstolene, hvis det er behæftet med en retlig mangel af væsentlig karakter.

Landsretten fandt det ikke godtgjort, at det af SKAT udøvede skøn var behæftet med en sådan mangel. Landsretten henviste i den forbindelse til motiverne til skatteforvaltningslovens § 24, hvoraf det fremgik, at der kunne ske afvisning af de grunde, der forelå i sagen.

På den baggrund blev byrettens dom stadfæstet ( SKM2016.463.BR )

Dom: Skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 34 b, 2 pkt.

SKM2017.277.ØLR

Vedrører: Skatteforvaltningslovens § 34 B

SKAT havde varslet en forhøjelse af skatteansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 34 b, 2. pkt., i en situation, hvor den fordring, der udsprang af skatteansættelsen, ikke var formueretligt forældet, og hvor der ikke var rejst tiltale mod skatteyderen efter straffelovens § 289.

Landsretten fandt efter ordlyden af bestemmelsen og indholdet af forarbejderne, at SKAT i et tilfælde som det foreliggende, hvor skattekravet var fastslået ved en dom for strafbart forhold, uafhængigt af fristreglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 havde hjemmel i skatteforvaltningslovens § 34 b, 2. pkt., til at gøre kravet gældende over for A.

Det kunne ikke føre til en ændret vurdering, at skattekravet ikke var formueretligt forældet ved varslingen. Landsretten lagde herved vægt på, at det i givet fald ville indebære, at adgangen til at gøre skattekrav i anledning af strafbart forhold gældende ville være mere restriktiv i tilfælde, hvor kravet ikke er formueretlig forældet end i tilfælde, hvor der er indtrådt forældelse.

Hvad angik skatteyderens synspunkt om, at § 34 b, 2. pkt., ikke fandt anvendelse, fordi han ikke blev tiltalt efter straffelovens § 289, men kun efter skattekontrollovens 13, henviste landsretten til byrettens begrundelse. Byretten havde anført, at skattekontrollovens § 19 a efter sin ordlyd vedrører sager om overtrædelse af både skattekontrollovens § 13 og straffelovens § 289.

Landsretten stadfæstede dermed byrettens ( SKM2016.295.BR ) frifindelse af Skatteministeriet.

Dom: Skattepligt - dødsbo - skattefrihed

SKM2017.276.VLR

Vedrører: Dødsboskattelovens § 4,. § 5, § 6 og § 52, stk. 1

Forud for sin død havde afdøde optaget lån i sine faste ejendomme, hvorpå der hvilede en betydelig latent avancebeskatning, og bortgivet låneprovenuet som gaver til nærtstående. Dispositionerne indebar, at dødsboet blev insolvent. Skifteretten afsagde kendelse om insolvensbehandling efter dødsboskiftelovens § 69, hvilket indebærer, at dødsboet i henhold til dødsboskattelovens § 52, stk. 1, er fritaget for at betale indkomstskat.

Skatteministeriet gjorde med henvisning til omgåelsesbetragtninger gældende, at dødsboet ikke var fritaget for at betale indkomstskat.

Landsretten anførte, at det efter forklaringerne måtte lægges til grund, at hensigten med de dispositioner, som afdøde foretog før sin død, var at nedbringe boets aktiver og nettoformue til under grænsen for indkomstskat, der følger af dødsboskattelovens § 6. Salget af ejendommene i boperioden medførte imidlertid, at boet blev insolvent. Skifteretten afsagde på SKATs foranledning kendelse om insolvent bobestyrerbehandling efter dødsboskiftelovens § 69, hvilken kendelse ikke blev kæret.

Videre anførte landsretten, at det forhold, at dispositionerne var foretaget med det sigte at undgå beskatning ikke i sig selv medførte, at de kunne tilsidesættes i skatteretlig henseende. Landsretten anførte, at de dispositioner, som afdøde foretog forud for sin død, alle hver for sig var civilretligt gyldige. Lånene blev optaget på almindelige vilkår, og der blev stillet sædvanlig sikkerhed. Der blev oprettet ægtepagt, som blev tinglyst, og gavebreve samt betalt gaveafgift. Gaverne blev ved skifterettens kendelse af 11. oktober 2011 ikke anset som dødslejegaver, og denne kendelse blev ikke kæret.

Under disse omstændigheder lagde landsretten til grund, at dispositionerne medførte en reel formueforskydning og var forbundet med en reel risiko for afdøde.

På den baggrund tog landsretten dødsboet påstand om ikke at være skattepligtigt til følge.

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2017.278.BR Gyldigheden af Inddrivelsesdirektivets kapitel IV i dansk ret - bevisførelse for en tysk fordrings rigtighed

Vedrører: Grundlovens § 20

Afgørelsen angik overordnet, hvorvidt direktiv 2010/24/EU om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger ("Inddrivelsesdirektivet") fandt anvendelse under behandlingen af en påklaget udlægsforretning ved fogedretten, samt hvilken betydning dette måtte få i forhold til bevisførelsen i sagen. Fogedsagen angik nærmere et af SKAT foretaget udlæg, som blev gennemført på baggrund af en anmodning fra de tyske skattemyndigheder i henhold til inddrivelsesdirektivet.

Rekvisitus gjorde gældende, at inddrivelsesdirektivet var implementeret i strid med fremgangsmåden i grundlovens § 20, samt i øvrigt at direktivet var i strid med det danske retsforbehold, hvorfor direktivet var uvirksomt i dansk ret. Herudover gjorde rekvisitus gældendende, at der skulle tillades fuld bevisførelse for den tyske fordrings rigtighed ved fogedretten.

Fogedretten lagde til grund, at spørgsmålet om inddrivelsesdirektivets lovlighed i forhold til grundlovens § 20 ikke var blevet prøvet ved EU-domstolen eller indirekte ved en præjudiciel forelæggelse. Som følge heraf var betingelserne ikke opfyldt for, at fogedretten var kompetent til at efterprøve, om dele af inddrivelsesdirektivet var uanvendeligt i dansk ret. Fogedretten fandt endvidere, at direktivet ikke var i strid med det danske retsforbehold.

Idet direktivets anvendelighed i dansk ret ikke kunne efterprøves, måtte direktivet lægges til grund i sagen. Som følge heraf fandt fogedretten, at spørgsmålet om den underliggende tyske fordrings rigtighed hørte under de tyske myndigheders kompetencer, hvorfor der ikke blev tilladt bevisførelse for kravets rigtighed ved fogedretten.

Indholdsfortegnelse

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 16/0055527
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen og beskatning af renteindtægt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-03-2017

Journalnr: 13/0226291
Udlejning af ejendom
Der klages over, at klageren indkomst er forhøjet med skønsmæssigt ansatte indtægter ved udlejning af fast ejendom. Formalitet vedrørende forældelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-12-2016

Journalnr: 15/3076668
Arbejdsudleje
Klagen vedrører bindende svar på, om en kontrakt ikke er en kontrakt om arbejdsudleje. SKAT har svaret benægtende. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Afsagt: 23-02-2017

Journalnr: 15/3076813
Arbejdsudleje
Klagen vedrører bindende svar på, om en kontrakt ikke er en kontrakt om arbejdsudleje. SKAT har svaret benægtende. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.
Afsagt: 23-02-2017

Journalnr: 15/3169063
Arbejdsudleje
Klagen vedrører bindende svar på, om en kontrakt ikke er en kontrakt om arbejdsudleje. SKAT har svaret benægtende. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.
Afsagt: 23-02-2017

Journalnr: 15/1433362
Befordringsfradrag
Klagen vedrører nægtelse af befordringsfradrag godkendt med 33.763 kr. Landsskatteretten nedsætter fradraget til nul.
Afsagt: 01-03-2017

Journalnr: 12/0201854
Fri bolig mv.
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bolig og sommerbolig samt forhøjelse af aktieindkomst vedr. salg af ejendom og rejseudgifter. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 22-12-2016

Journalnr: 14/1543450
Hævning i VSO - mellemregningskonto
Klagen vedrører spørgsmål om bindende på spørgsmål om konsekvenser i VSO ved etablering af mellemregningskonto mv. i forbindelse med overdragelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-12-2013

Journalnr: 14/2085727
Kautionsforpligtelse
Sagen drejer sig om, hvorvidt en kautionsforpligtelse kan medtages på klagerens fradragskonto i K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-01-2017

Journalnr: 13/5216577
Lempelse
Klagen vedrører beregning af lempelse vedrørende løn for arbejde på norsk indregistreret skib, der har sejlet i farvandet ud for henholdsvis Tanzania og Egypten. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-04-2015

Journalnr: 13/0074107
Maskeret udlodning
Der klages over, at SKAT har forhøjet indkomsten med kontante hævninger i klagerens selskab, som er anset som maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-12-2016

Journalnr: 13/5785714
Maskeret udlodning - overdragelse af ejendom
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning ved salg af ejendomme til hovedanpartshaver. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 0 for den ene af de to handler.
Afsagt: 14-12-2016

Journalnr: 13/5121187
Ophør af skattepligt
SKAT har truffet afgørelse om, at klageren i henhold til den dagældende bestemmelse i kildeskattelovens § 10 ikke var berettiget til fradrag efter bestemmelserne i ejendomsavancebeskatningsloven ved ophør af fuld skattepligt til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-01-2017

Journalnr: 15/0781660
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 21-12-2016

Journalnr: 15/2486539
Skat af fri bil - fristgennembrud.
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-02-2017

Journalnr: 15/2979620
Skat af modtagne beløb fra udlandet
Klagen skyldes at overførte penge fra Libanon til indfrielse af privat lån, overført penge fra Libanon via svoger, overførte beløb fra Libanon hvor der der ikke foreligger fyldestgørende dokumentation på hvad, pengene vedrører alle er anset for skattepligtige indtægter samt skønsmæssig forhøjelse, jf. skattekontrollovens § 5 stk. 3 på grund af negativt privatforbrug. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 14-12-2016

Journalnr: 13/0088182
Værdi af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-12-2016

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 24-04-2017 - 23-05-2017

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 27-04-2017 indstilling i C-648/15 Østrig mod Tyskland
Fiskale bestemmelser

Artikel 273 TEUF- tvist mellem medlemsstater, som forelægges Domstolen i henhold til en voldgiftsaftale - kompetence - skatter og afgifter - fortolkning af en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning - beskatning af visse værdipapirer eller finansielle instrumenter (Genussscheine) - renter af gæld - udtrykket »indkomst af rettigheder eller gældsfordringer med andel i fortjeneste« - udbyttegivende obligationer - lån med deltagerrettigheder - stille partner

Tidligere dokument: C-648/15 Østrig mod Tyskland - Dom
Tidligere dokument: C-648/15 Østrig mod Tyskland - Indstilling

Den 04-05-2017 dom i C-98/16 Kommissionen mod Grækenland
Fiskale bestemmelser

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 63 TEUF og artikel 40 i EØS-aftalen, idet den har vedtaget og opretholdt en lovgivning, som fastsætter en gunstig skattesats for donationer til foreninger, der drives uden gevinst for øje, etableret i andre medlemsstater i EU/EØS med forbehold for gensidighed.

Tidligere dokument: C-98/16 Kommissionen mod Grækenland - Ny sag

Den 16-05-2017 dom i C-682/15 Berlioz Investment Fund
Fiskale bestemmelser

Præjudicielel forelæggelse - direktiv 2011/16/EU - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - artikel 1, stk. 1 - artikel 5 - anmodning om oplysninger rettet til tredjemand - manglende efterkommelse - sanktion - begrebet »forventet relevans« af de ønskede oplysninger - den bistandssøgte myndigheds kontrol - rettens prøvelse - rækkevidde - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 51 - gennemførelse af EU-retten - artikel 47 - adgang til effektive retsmidler - rettens og tredjemands adgang til den bistandssøgende myndigheds anmodning om oplysninger

Tidligere dokument: C-682/15 Berlioz Investment Fund - Dom
Tidligere dokument: C-682/15 Berlioz Investment Fund - Indstilling

Den 17-05-2017 dom i C-68/15 Etableringsfrihed X
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed - moder-datterselskabsdirektivet - skattelovgivning - beskatning af selskabers overskud - udlodning af udbytte - kildeskat - dobbeltbeskatning - fairness tax

Tidligere dokument: C-68/15 Etableringsfrihed X - Dom
Tidligere dokument: C-68/15 X - Ny sag