Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder en række nyheder om både nye love, satser og beløbsgrænser og spændende afgørelser. Læs bl.a. om sænkelse af arve- og gaveafgiften, befordringsfradraget og kørselsgodtgørelse for 2016 og en Højesteretsdom der kan betyde en skatteprocent på 110 pct.
God fornøjelse med læsningen!
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Fest i Whiskybæltet
The Danish tax rules on international hiring-out of labour still lack predictability
Tax residency for foreign students
Nye satser for befordringsfradrag og skattefri kørselsgodtgørelse for 2016
Rapport om beskatning af investeringsinstitutter
Høring af lovforslag om afskaffelse af fondes konsolideringsfradrag og overførselsreglen for fonde m.v.
Sænkelse af gave- og boafgiften
Den "nye" BoligJobordning
Lovforslag – Fonde L71
Beskatning med 110 %
Styresignaler
Vejledende fremstillingspriser for pelsdyr og hjorte for indkomståret 2015
Landbrug - vejledende satser for normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2016
Bindende svar
Partnerselskab - nye kapitalejere
Afgørelser
Spørgsmål om, hvorvidt en mellemregning på anfordringsvilkår ansås for en hævning efter VSO ved generationsskifte.
Anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelse
Domme
Skønsmæssig ansættelse - skat - negativt privatforbrug - gaver fra sønner
Indberetningspligt - personalegode - kantineordning - strategi- og teambuildingstur
Sambeskatning - underskud - fusion - udenlandsk selskab - likvidation - nye anbringender
Ejendomsvurdering - grundværdi - tilsidesættelse af skøn - plangrundlag - begrundelse
Ikke offentliggjorte afgørelser
Nyt fra andre lande og organisationer
VERO Skat, Finland
Högsta förvaltningsdomstolen, Sverige
Skatteetaten, Norge
Nyt fra SKAT
Nye satser
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20151123' AND [SkatteraadChanged] <= '20151129') OR ([LSRChanged] >= '20151123' AND [LSRChanged] <= '20151129') OR ([ByretChanged] >= '20151123' AND [ByretChanged] <= '20151129') OR ([LandsretChanged] >= '20151123' AND [LandsretChanged] <= '20151129') OR ([HojesteretChanged] >= '20151123' AND [HojesteretChanged] <= '20151129')) ORDER BY AppelId DESC
BDORegeringen har indgået en finanslovsaftale med de øvrige partier i blå blok. Den betyder blandt andet, at arve- og gaveafgiften frem mod 2020 nedsættes fra 15 procent til ca. 5 procent ved generationsskifte af en erhvervsvirksomhed til nære familiemedlemmer. |
BDOThe Danish tax rules on international hiring-out of labour still lack predictability A recent ruling by the Danish National Tax Board serves to show that caution should still be exercised when non-Danish subcontractors conclude contracts with Danish businesses to perform work in Denmark. |
BDOTax residency for foreign students A new administrative practice adopted by the Danish tax authorities mean that it will be easier for foreign students to stay in Denmark for longer periods of time without becoming resident in Denmark for tax purposes. |
BeierholmNye satser for befordringsfradrag og skattefri kørselsgodtgørelse for 2016 Skatterådet har fastsat nye satser for befordringsfradrag og skattefri befordringsgodtgørelse for indkomståret 2016 – |
EYRapport om beskatning af investeringsinstitutter Læs et kort sammendrag af de væsentligste konklusioner i Skatteministeriets længe ventede rapport om de danske regler for beskatning af investeringsinstitutter og deres investorer. Rapporten lever ikke op til branchens forhåbninger til ændringer og forenkling af de gældende regler. |
FSR - danske revisorerFSR har den 27. november 2015 afgivet bemærkninger til Skatteministeriet i forbindelse med høring af lovforslag om afskaffelse af fondes konsolideringsfradrag og overførselsreglen for fonde m.v., H336-15. |
Hulgaard AdvokaterSænkelse af gave- og boafgiften Venstre havde lovet en genindførelse af formueskattekursen, men det blev noget overraskende i stedet til en sænkelse af gave- og boafgiften. |
RedmarkRegeringen er blevet enig med et flertal i Folketinget om, hvilke ydelser, der skal berettige til fradrag i 2016 og 2017. Serviceydelser, der giver fr... |
RedmarkSkatteministeren har den 20. november 2015 fremsat lovforslag vedr. ændring af fondsbeskatningsloven m.fl.Lovens formål er som en del af finanslov... |
Revisorgruppen DanmarkHøjesteret har afsagt en dom, hvorefter løn til en hovedaktionær blev beskattet i såvel det af ham ejede selskab som hos ham personligt uden mulighed for at undgå denne dobbeltbeskatning. Det endelige slutresultat kan blive en skat på mere end 110 %. |
Vedrører: Varelagerloven
SKAT har fastsat vejledende priser for pelsdyr og hjorte for indkomståret 2015. Satserne blev forelagt Skatterådet på mødet den 24. november 2015
Vedrører: Statsskatteloven § 4 og § 6
SKAT har fastsat vejledende priser for normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2015. Satserne blev forelagt Skatterådet på mødet den 24. november 2015
Vedrører: Statsskatteloven § 4
Skatterådet fandt efter en samlet konkret vurdering, at en ny kapitalejer efter erhvervelsen af en aktie med en anskaffelsessum på ca. XXX.XXX kr. samt tiltrædelse af en ejeraftale kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende.
Vedrører: Kildeskattelovens § 5, § 33 C, stk. 2-11 og 14. Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4. Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2 og 3, § 5, § 10, § 11 og § 15, stk. 3
En mellemregning på anfordringsvilkår og til markedsrente, der etableres i forbindelse med overdragelse af en næringsvirksomhed med køb og salg af ejendomme, ansås for en hævning i virksomhedsskatteordningen for overdrageren.
Vedrører: Dagældende skattestyrelseslov § 35, stk. 1, nr. 8. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 og § 27, stk. 1, nr. 1-8
Skatteyder havde på grund af sygdom ikke aflagt regnskab, hvorfor der var foretaget en skønsmæssig forhøjelse. Klager udarbejdede efter endt sygdom et regnskab, der viste at den skønsmæssige forhøjelse var alt for høj. LSR fandt det på denne baggrund urimeligt, at opretholde den skønsmæssige ansættelse og genoptog sagen efter § 27, stk. 1, nr. 8.
Vedrører: Skattekontrolloven § 5, stk. 3. Statsskatteloven § 4
Sagen drejede sig om en skatteyder, der i 2011 ubestridt havde haft et negativt privatforbrug. Som følge heraf havde skattemyndighederne forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst for 2011 skønsmæssigt.
Skatteyderen gjorde under sagens behandling for domstolene gældende, at det negative privatforbrug var finansieret af gaver fra skatteyderens sønner. Subsidiært gjorde skatteyderen gældende, at sagen skulle hjemvises til SKAT til fornyet behandling, da det udøvede skøn hvilede på et forkert grundlag og medførte et åbenbart urimeligt resultat, blandt andet fordi skatteyderen havde kørt færre kilometer i sin bil end skønnet af skattemyndighederne.
Landsretten fandt det ikke dokumenteret, at skatteyderen havde modtaget gaver fra sine sønner. Landsretten lagde vægt på, at skatteyderens, skatteyderens mands og skatteyderens sønners forklaringer herom ikke var bestyrket af skriftlig dokumentation eller øvrige beviser. Skattemyndighederne havde derfor været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af skatteyderens skattepligtige indkomst. Landsretten fandt heller ikke, at eventuelle mindre unøjagtigheder i skattemyndighedernes skøn gav tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte skønnet.
Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom af 12. december 2014 ( SKM2015.349.BR ), hvorved Skatteministeriet blev frifundet.
Vedrører: Statsskatteloven § 4. Ligningsloven § 16. Skattekontrolloven § 7 A, stk. 3
Sagen drejede sig overordnet om, hvorvidt sagsøgerens kantineordning og en af sagsøgeren betalt strategi- og teambuildingstur til Schweiz udgjorde et skattepligtigt personalegode til de ansatte hos sagsøgeren, således at sagsøgeren var forpligtet til at foretage indberetning af værdien til SKAT.
Retten tiltrådte, at det var sagsøgeren, der måtte bevise at personalegoderne, der var ydet til de ansatte, konkret ikke var skattepligtige, og at sagsøgeren dermed ikke var underlagt indberetningspligt.
Vedrørende sagsøgerens arrangement i Schweiz fandt retten efter det oplyste om rejsens formål, herunder det fremlagte program, oplysningerne om det faglige arrangement samt oplysningerne om indholdet af teambuildingsprogrammet, at det faglige indhold var af meget beskedent og underordnet omfang. Sammenholdt med karakteren af den resterende del af arrangementet, der bestod i skiløb og sociale aktiviteter, tiltrådte retten, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at arrangementet ikke udgjorde et skattepligtigt personalegode. Det forhold, at fredagen blev anset som en almindelig arbejdsdag gjorde ingen forskel.
I relation til kantineordningen tiltrådte retten, at sagsøgeren, uanset om kantineordningen strakte sig over 4 eller 5 dage, ikke opfyldte kravene til egenbetaling efter SKATs styresignal, jf. SKM2010.162.SKAT . Retten udtalte således, at sagsøgeren via kantineordningen tilbød både smørrebrød og drikkevarer, og at sagsøgeren ikke førte kontrol med de ansattes indtag af mad og drikke, hvorfor retten fandt, at de ansattes egenbetaling efter SKATs styresignal skulle udgøre kr. 20,- pr. måltid, og ikke kr. 15,-, som opkrævet af sagsøgeren. Endvidere fandt byretten, at sagsøgerens morgenmadsordning om fredagen i sig selv udgjorde et særskilt væsentligt personalegode, og at kantineordningen derfor strakte sig over 5 dage.
Retten udtalte, at der var en væsentlig difference mellem sagsøgerens kostpris og de ansattes egenbetaling, og at kantineordningen derfor udgjorde et skattepligtigt personalegode, som sagsøgeren skulle indberette til SKAT. Byretten bemærkede endvidere, at sagsøgerens kantineordning også forud for ikrafttrædelsen af SKATs styresignal udgjorde en væsentlig værdi for medarbejderne, hvorfor kantineordningen også før den 15. marts 2010 var omfattet af ligningslovens § 16.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Vedrører: Ligningsloven § 15 (dagældende). Selskabsskatteloven § 31 (dagældende)
Sagen angik, om der er hjemmel til, at det danske moderselskab og de med dette fortsat sambeskattede danske selskaber kunne fremføre den ubenyttede del af et udenlandsk underskud på 965.273.745 kr. i sambeskatningsindkomsten i 2005 og senere år. Det udenlandske selskab var ophørt ved en skattepligtig fusion med det amerikanske umiddelbare moderselskab som det fortsættende selskab.
Moderselskabet protesterede før hovedforhandlingen mod to af Skatteministeriets synspunkter om underskuddets behandling, idet disse synspunkter efter selskabets opfattelse var frafaldet under landsrettens forberedelse. Ifølge selskabet var anbringenderne derfor nye for Højesteret, jf. retsplejelovens § 383. Skatteministeriet gjorde heroverfor gældende, at de to synspunkter var retlig argumentation, som kunne rummes inden for ministeriets hovedanbringender.
Højesteret fandt, at Skatteministeriets synspunkter var udtryk for en retlig argumentation til støtte for ministeriets synspunkter. I øvrigt var synspunkterne hverken nye eller frafaldet.
Vedrørende det materielle spørgsmålet gjorde moderselskabet overordnet gældende, at sambeskatningsvilkår 2.11 om underskudsfremførsel ved likvidation førte til, at det ubenyttede underskud overgik til selskabet, det ultimative danske moderselskab, hvorefter det kunne fremføres i den danske sambeskatning
Højesteret fandt, at vilkår 2.11 ikke tog stilling til, hvortil et ubenyttet underskud skulle henføres. I stedet lagde Højesteret vægt på, at et underskud, der var opstået under sambeskatningen, men ikke anvendt, ifølge Ligningsvejledningen kunne anvendes i det fortsættende selskab ved en skattepligtig fusion. Der var ikke holdepunkter for, at skattemyndighederne skulle have fulgt en anden praksis end praksis beskrevet i Ligningsvejledningen. Hertil kom endvidere, at Ligningsvejledningen var i overensstemmelse med de selskabsretlige principper, der gælder for behandling af aktiver og forpligtelser ved fusion.
Højesteret fandt herefter, at det ubenyttede underskud skulle henføres til det fortsættende og umiddelbare amerikanske moderselskab. Ved det danske moderselskabs overgang til national sambeskatning udgik det amerikanske moderselskab - og dermed underskuddet - fra den danske sambeskatning. Der var derfor ikke hjemmel til, at det danske selskab og de med dette selskab fortsat sambeskattede selskaber kunne fremføre det ubenyttede underskud til fradrag i sambeskatningen for 2005 og senere år.
Højesteret stadfæstede landsrettens dom, som frifandt Skatteministeriet.
Vedrører: Vurderingsloven § 13 og § 16. Forvaltningsloven § 24
Spørgsmålet i sagen var, om vurderingsankenævnets skøn over grundværdien skulle tilsidesættes, og at grundværdien derfor enten skulle ansættes til et konkret beløb eller subsidiært hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.
Til støtte for sit synspunkt om, at skønnet over grundværdien skulle tilsidesættes, gjorde grundejeren gældende, at skønnet var udøvet på et forkert grundlag, fordi det fejlagtigt var forudsat, at ejendommen var omfattet af en lokalplan, der imidlertid ikke omfattede den pågældende grund.
Skatteministeriet bestred ikke, at skønnet var udøvet på et forkert grundlag, men gjorde gældende, at fejlen i skønsgrundlaget var uden betydning for grundværdiansættelsen, fordi skønnet i mangel af en lokalplan for området skulle udøves på baggrund af kommuneplanens bebyggelsesregulerende bestemmelser, der i hovedsagen svarede til lokalplanens bestemmelser.
Retten udtalte, at værdiansættelsen kan tilsidesættes, hvis det godtgøres, at værdiansættelsen ikke hviler på et skøn, eller at skønnet er udøvet på et forkert eller mangelfuldt grundlag, og dette er egnet til at påvirke værdiansættelsen.
Retten fandt, at grundejeren ikke havde godtgjort, at skønnet hvilede på faktuelt forkerte, værdirelevante, oplysninger vedrørende ejendommen. Retten henviste i sine præmisser bl.a. til, at vurderingsankenævnets afgørelse var truffet på grundlag af oplysninger vedrørende handelspriser på beboelsesejendomme i området.
Herefter, og da der ikke i øvrigt var anført omstændigheder, der gav anledning til at tilsidesætte det skøn, vurderingsankenævnet havde udøvet, blev Skatteministeriet frifundet.
SKM2015.736.ØLR Straffesag - momssvig - salg af skrot - bedrageri - flere straffelovsovertrædelser | Vedrører: Momsloven § 81. Straffeloven § 289 T1, T2 og RG var tiltalte for henholdsvis 4, 5 og 1 forhold af bedrageri. T2 havde under falsk navn tillige lejet 100 køreplader og videresolgt dem som skrot. T1 var tillige tiltalt for medvirken til underslæb, momssvig, kørsel uden kørekort og sele, promillekørsel, at have nægtet at oplyse navn adresse og fødselsdato til politi samt optrådt fornærmeligt og voldeligt. T1 havde for perioden 1. januar 2005 - 30. marts 2007 delvist undladt at indsende momsangivelser og havde derved unddraget for 2.576.665 kr. i moms. T2 var tillige tiltalt for blandt andet hæleri, medvirken til underslæb samt for at have ført et ikke-dansk indregistreret køretøj i Danmark, uagtet det ikke var afgiftsberigtiget. T1 forklarede angående momsen, at han havde talt med SKAT nogle gange. Han ved ikke, hvad det er, han har skrevet under på hos SKAT. Han havde aldrig erkendt momsunddragelse. Det var ikke hans underskrift på momsefterangivelserne. Det har ikke været hans hensigt at snyde med momsafregningen. Der har altid været overskud i firmaet, men det har ikke været ret meget. Han kendte ikke noget til bedrageriforholdene. T2 forklarede i det store og hele at han ikke kendte noget til det. Han erklærede sig skyldig med hensyn til overtrædelse af registreringsafgiftsloven. RG forklarede at han ikke kendte noget til det. Byretten fandt T1 skyldig i momssvig og T2 fandtes skyldig i at have ført et ikke-dansk indregistreret køretøj i Danmark, uagtet det ikke var afgiftsberigtiget. Byretten lagde til grund, at T1 havde været primus motor i bedrageriarrangementet. T2´s rolle i forholdet fandtes mindre fremtrædende og også RG havde alene haft en mindre rolle i sagen. T1 idømtes en tillægsstraf af fængsel i 3 år, tillægsbøde på 2.575.000 kr. samt blev frakendt retten til at føre motordrevet køretøj i 10 år samt konfiskation af våben. T2 blev idømt 9 måneders fængsel, tillægsbøde på 136.000 kr. som tillægsstraf. RG blev idømt 40 dages betinget fængsel. T1 og T2 ankede byretsdommen. T1 var endvidere i byretsdom af 29. februar 2012 blevet idømt en bøde på 33.000 kr. vedrørende færdselslovsovertrædelser. Med procesbevillingsnævnets tilladelse ankede anklagemyndigheden byretsdommen. Landsretten behandlede anken af begge byretsdomme under ét. Landsretten stadfæstede byretsdommene med den ændring, at bøde til T1 nedsattes fra 33.000 kr. til 3.000 kr. vedrørende færdselslovovertrædelserne og straffen med hensyn til T2´s overtrædelse af registreringsafgiftsloven blev fastsat efter § 27, stk. 1, nr. 3. De domfældte skulle endvidere betale erstatning. |
Vedrører: Straffeloven § 171 og § 172. Registreringsafgiftsloven § 27 T var tiltalt for dokumentfalsk og for forsætligt at have benyttet et afgiftspligtig køretøj, som ikke var afgiftsberigtiget. T havde derved unddraget for 152.511 kr. i registreringsafgift. T havde kørt rundt på en motorcykel af ukendt mærke, hvor stelnummeret var blevet indhugget fra en motorcykel, som han havde fået indregistreret, hvorved stelnummeret blev brugt til at unddrage registreringsafgift. T forklarede at han ikke vidste, at den motorcykel han kørte rundt på og som var indregistreret med falsk stelnummer, ikke var den oprindelige motorcykel. Han var sikker på at motorcyklen var hans. Den var defekt, da han modtog den og var af uanede årsager gået igennem syn. Det var en anden der byggede motorcyklen om efter hans ønsker og som stod for alt det praktiske. Byretten fandt T skyldig i groft uagtsomt, at have anvendt et afgiftspligtigt køretøj, som ikke var afgiftsberigtiget. T frifandtes for de øvrige forhold. Retten lagde til grund, at da stelnummeret bærer en udstederbetegnelse, må det anses som et dokument. Stelnummeret var falsk og da T ikke bestred at det var hans motorcykel var der objektivt set tale om dokumentfalsk. Men subjektivt set kunne forsæt til dokumentfalsk ikke bevises. T idømtes en bøde på 65.000 kr. samt konfiskation af motorcyklen med det falske stelnummer. Landsretten fandt T skyldig i dokumentfalsk og forsætlig anvendelse af et afgiftspligtigt køretøj, som ikke var afgiftsberigtiget. T idømtes betinget fængsel i 60 dage samt en tillægsbøde på 76.000 kr. samt konfiskation af motorcyklen. Ved bevisbedømmelsen lagde retten blandt andet vægt på T's skiftende forklaringer, herunder at det fra begyndelsen var hensigten, at motorcyklen, som blev afgiftsberigtiget, skulle bygges om samt at navnlig T har haft en interesse i, at motorcyklen blev bygget og forsynet med stelnumret fra den tidligere afgiftsberigtigede motorcykel. | |
SKM2015.725.ØLR Straffesag - skattesag - sort løn - lang sagsbehandlingstid | Vedrører: Skattekontrolloven § 16 T1 og T2 var tiltalte for skattesvig for 2007 og 2008. De havde hver især undladt at selvangive løn fra en virksomhed, hvor der ikke var indeholdt A-skat. De havde mulighed for at overføre en del af lønnen til "Bogen" og at anvende beløbene derfra til indkøb af materialer o.lign. T1 og T2 havde derved unddraget for henholdsvis 29.791 kr. og 40.367 kr. i skat. Byretten fandt de tiltalte skyldige i skattesvig. T1 idømtes en bøde på 25.000 kr. og T2 idømtes en bøde på 40.000 kr. Retten fandt det bevist, at der for alle var mulighed for at overføre en del af lønnen ubeskattet til "Bogen" og at anvende beløbene derfra til indkøb af materialer o.lign., og at alle var klar over, at virksomheden derved havde den fordel, at momsen af det indkøbte kunne fratrækkes i virksomhedens momsregnskab og at medarbejderen havde den fordel, at slippe for at betale skat af beløbet. Ved de tiltaltes køb, hvor fakturaen var udstedt til og betalt af virksomheden var de tiltaltes "betaling" herfor sket med ubeskattede midler i form af nedskrivning af deres tilgodehavender i "Bogen". Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte bøderne til henholdsvis 15.000 kr. og 30.000 kr. på grund af lang sagsbehandlingstid fra SKAT traf sin afgørelse til der blev rejst tiltale. |
SKM2015.724.VLR Straffesag - moms- og skattesvig - uregistreret virksomhed - transportvirksomhed | Vedrører: Momsloven § 81. Skattekontrolloven § 16 T var tiltalt for forsætlig skatte- og momsunddragelse, idet han havde drevet uregistreret virksomhed. For årene 2006 og 2007 havde han ikke indgivet selvangivelse. Han undlod efter modtagelse af årsopgørelserne at oplyse SKAT om for lave ansættelser, idet han ikke oplyste om overskud ved selvstændig virksomhed. Momsmæssigt havde T skrevet fakturaer med moms i perioden 1. juli 2005 til 31. juli 2008 uden at være momsregistreret hvorved der blev unddraget 297.404 kr. i moms. Byretten fandt T skyldig i anklageskriftet. Retten lagde vægt på, at T vedvarende gennem flere år har unddraget det offentlige betydelige beløb i skat og moms. Retten fandt ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at gøre fængselsstraffen betinget. Landsretten fandt straffen passende fastsat. Efter en samlet vurdering af det, som T var fundet skyldig i, og oplysningerne om T's personlige forhold var der grundlag for at gøre fængselsstraffen betinget med vilkår om samfundstjeneste. Straffen blev herefter fastsat til 50 dages betinget fængsel og 60 timers samfundstjeneste. Byrettens afgørelse vedrørende tillægsbøde og sagsomkostninger blev stadfæstet. |
Journalnr: 14/0232884
Skattepligt ved salg af ejerlejlighed
Klagen vedrører beskatning af avance ved salg af ejerlejlighed. Påstand om ugyldighed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-11-2015
Journalnr: 13/0166852
Anvendelse af virksomhedsordningen
Klagen skyldes, at dyrlæges aktiviteter under opdrag fra Fødevarestyrelsen ikke kan indgå i virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen med en mindre ændring.
Afsagt: 30-10-2015
Journalnr: 13/0095905
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører forhøjelse den skattepligtige indkomst med bl.a. værdien af fri bil, yderligere løn og aktieindkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-10-2015
Journalnr: 14/0008205
Diverse fradrag
Klagen vedrører nægtet fradrag for fremmed arbejde, udgifter til vedligehold og anvendelse af virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-10-2015
Journalnr: 14/2706479
Maskeret udlodning
SKAT har beskattet klageren af maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-10-2015
Journalnr: 14/2706637
Maskeret udlodning
SKAT har beskattet klageren af maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-10-2015
Journalnr: 13/0225806
Skattepligt til Danmark
Klagen vedrører et bindende svar om skattepligt til Danmark ved udstationering til universitet. Landsskatteretten ændrer det bindende svar.
Afsagt: 22-10-2015
Journalnr: 13/0237596
Tab ved salg af kapitalandele
Der er klaget over Skatterådets bindende svar vedrørende opgørelse af tab ved salg af kapitalandele. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-10-2015
Journalnr: 13/5314285
Virksomhed med boligudlejning
Klagen vedrører virksomhed der omfatter udlejning af en andelsbolig med en tilknyttet boligret. Andelsbeviset er anskaffet i 2005. Boligen har fra den 1. august 2005 og frem til den 1. juni 2012 været udlejet til klagerens søn. Dette fremgår af en lejekontrakt mellem klageren og sønnen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-11-2015
Journalnr: 08/0198500
Yderligere overskud af virksomhed
Klagen vedrører yderligere overskud af virksomhed med formidling af arbejdskraft. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 22-10-2015
Journalnr: 08/0198501
Yderligere overskud af virksomhed
Klagen vedrører yderligere overskud af virksomhed med formidling af arbejdskraft. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 22-10-2015
Ferreira og Theurer: arbejdet i Udvalget om Afgørelser i Skattespørgsmål er en milepæl
Referat
Referat fra møde i Skattekontaktudvalget den 28. september 2015
Bekendtgørelse om normalhandelsværdier for heste og kreaturer mv.
Bekendtgørelse om udbetaling af skattefri godtgørelse til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed
Bekendtgørelse om Skatterådets satser for 2016 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring
L 71 - Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. og fusionsskatteloven. (Afskaffelse af fondes konsolideringsfradrag og overførselsreglen for fonde m.v.).
Oprettelsesdato: 23-11-2015
Høringsfrist: 27-11-2015
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Bilag 2 |
Bilag 2 |
Bilag 3 |
Bilag 7 |
Spm. 1 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/11-15 fra danske fonde, til skatteministeren |
Spm. 2 |
Bilag 53 |
Bilag 56 |
Spm. 49 | Spm. om antallet af kontroller af slikbutikker i 2014, til skatteministeren Svar |
Spm. 50 | Spm. om antallet af kontroller vil stige i år og årene fremover, til skatteministeren Svar |
Spm. 51 |
Spm. 52 |
Spm. 54 |
Spm. 55 | Spm. om Airbnb er skattepligtig til Danmark, til skatteministeren Svar |
Spm. 56 | Spm. om Airbnb har fast driftssted i Danmark, til skatteministeren Svar |
Spm. 57 |
Spm. 66 |
Spm. 67 |
Spm. 68 |
Spm. 69 |
Spm. 82 | Spm. om kontrolindsatsen på området er tilstrækkelig, til skatteministeren Svar |
Spm. 84 |
Spm. 85 |
Spm. 88 |
Spm. 91 |
Spm. 92 |
Spm. 117 |
Spm. 118 |
Spm. 120 |
Spm. 121 |
Spm. 122 |
Spm. 126 |
Spm. 127 |
Spm. 128 |
Spm. 129 |
Spm. 134 | Spm. om indtægtsliste sendt til Skatteudvalget, til skatteministeren Svar |
Spm. 141 |
Spm. S 303 |