Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. 3 nye lovforslag, der blev vedtaget i denne uge. Her skal nævnes lovforslag L 27 om afskaffelse af fondes, foreningers mv. adgang til fradrag for uddelinger, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. Man skal være særlig opmærksom på uddelinger, hvor fonden, foreningen mv. er blevet retlig forpligtet til at foretage uddelingen den 5. oktober 2016 eller senere. Dette i forhold til håndteringen af fradragsretten henholdsvis beskatning hos modtageren.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Asia-Pacific Tax Bulletin: 2 - 2017
Medarbejderes brug af fritidsbolig i udlandet
Afskaffelse af fondes fradrag for uddelinger til ikke almennyttige m.v. formål
Ophævelse af fondes fradrag for ikke-almennyttige uddelinger
Ny vurderingslov på ejendomsområdet er på vej
Bindende svar
Fast driftssted - hjælpende og forberedende karakter
Grænseoverskridende fusion - fusionsdato
Lønindkomst ved arbejde om bord på DIS-skib, der bl.a. transporterede lystfiskere, ikke anset for lempelsesberettiget efter sømandsbeskatningslovens § 5
Afgørelser
Kunstnerisk virksomhed – erhvervsmæssig virksomhed – fradrag for underskud
Domme
Fuld skattepligt - fraflytning - ekstraordinær genoptagelse
Indregning af restskatter - forældelsens begyndelsestidspunkt - udlæg
Fradrag for anlægsudgifter
Hævninger i selskab udgjorde udlodning - ikke godtgjort, at der var tale om et lån
Rette indkomstsmodtager - skønsmæssig forhøjelse - hundekennel
Fast ejendom - beskattede midler - udeholdt indkomst - grov uagtsomhed
Fradrag for forbedringer i grundværdien - vejbump, kantsten og vejafvanding
Ikke offentliggjorte afgørelser
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20170508' AND [SkatteraadChanged] <= '20170514') OR ([LSRChanged] >= '20170508' AND [LSRChanged] <= '20170514') OR ([ByretChanged] >= '20170508' AND [ByretChanged] <= '20170514') OR ([LandsretChanged] >= '20170508' AND [LandsretChanged] <= '20170514') OR ([HojesteretChanged] >= '20170508' AND [HojesteretChanged] <= '20170514')) ORDER BY AppelId DESC
Dato | Angivelse | Periode |
15-05-2017 | Lønsumsafgift i 2017 | Metode 2 (april 2017) |
Asia-Pacific Tax Bulletin (APTB)Asia-Pacific Tax Bulletin: 2 - 2017 I denne udgave:
|
DeloitteMedarbejderes brug af fritidsbolig i udlandet Feriebolig stillet til rådighed for en medarbejder af dennes arbejdsgiver, uden betaling eller betaling med et mindre beløb end den faktiske værdi, skal skattemæssigt behandles som et skattepligtigt personalegode. |
EYAfskaffelse af fondes fradrag for uddelinger til ikke almennyttige m.v. formål Folketinget har den 9. maj 2017 vedtaget lovforslag L 27 om afskaffelse af fondes, foreningers mv. adgang til fradrag for uddelinger, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. |
PwCOphævelse af fondes fradrag for ikke-almennyttige uddelinger Regeringen fremsatte den 5. oktober 2016 lovforslag (L 27) om ophævelse af fondes (og brancheforeningers) fradrag for ikke-almennyttige uddelinger. Lovforslaget er med en række justeringer vedtaget den 9. maj 2017. |
SEGESNy vurderingslov på ejendomsområdet er på vej Forslaget til ny vurderingslov har til formål at skabe et nyt og forbedret system for vurdering af ejendomme i Danmark. Loven handler ikke kun om boliger, men også om landbrugsejendomme. Læs mere om, hvad loven kommer til at betyde for landbruget |
Vedrører: Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra a
Y B.V, en virksomhed hjemmehørende i land A, havde vundet en kontrakt om et projekt i land B. En del af aftalen omfattede konstruktion af en speciel type af konstruktioner, som Y. B.V. ikke selv konstruerede. Selskabet havde derfor givet opgaven i underentreprise til et dansk selskab.
I forbindelse hermed havde Y. B.V. udstationeret medarbejdere til Danmark for at føre tilsyn med og overvåge byggeprocessen og give tilbagemelding til de ansvarlige i land A.
Skatterådet bekræftede, at de aktiviteter, der blev udført i Danmark, efter en samlet konkret vurdering alene kunne anses for at være af hjælpende karakter, således at Y B.V. ikke skulle anses for at have fast driftssted i Danmark.
Der er lagt vægt på, at der er tale om et begrænset antal medarbejdere, der alene førte tilsyn uden nogen beslutningskompetence, på kontraktsummens størrelse og på, at arbejdet var tidsbegrænset til 1½ år. Der var videre lagt vægt på, at Y B.V.'s aktivitet var transport og installation af Z-konstruktioner.
Vedrører: Fusionsskatteloven § 5 Selskabsskatteloven § 6 og § 31, stk. 5
Skatterådet bekræftede, at den skattemæssige fusionsdato for et dansk selskab, der ophørte i forbindelse med den påtænkte grænseoverskridende fusion med det fortsættende selskab, kunne fastlægges til den 1. januar 2017, som var skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår, jf. FUL § 5, stk. 1.
Vedrører: Sømandsbeskatningsloven § 2 og § 5. Tonnageskatteloven § 6 og § 8.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgerens medarbejdere kan anvende DIS-ordningen i sømandsbeskatningslovens § 5, idet skibene ikke opfylder betingelsen om at være et "dansk skib" i sømandsbeskatningslovens § 2, og ikke anvendes til formål, der kan omfattes af tonnageskatteloven.
Vedrører: Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, samt stk. 2
Henset til de overskud en kunstner havde realiseret i de efterfølgende år fandt Landsskatteretten, at der var drevet erhvervsmæssig virksomhed i årene 2010-2012.
Vedrører: Kildeskattelovens § 1
Sagen handlede om, hvorvidt skatteyderne var fuldt skattepligtige til Danmark i indkomstårene 2003-2007. Sagen handlede også om, hvorvidt der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2003-2006, som lå uden for de ordinære ansættelsesfrister. Det var ubestridt, at forhøjelsen i indkomståret 2007 var foretaget rettidigt.
Landsretten fandt, at skatteyderne ikke havde godtgjort, at de i indkomstårene 2003-2007 havde opgivet bopælen i Danmark, og at de reelt var bosiddende i Danmark, uanset tilmelding mv. i Schweiz og fremlagte erklæringer om ophold i Schweiz. Landsretten fandt derfor, at skatteyderne var skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Landsrettens flertal fandt det imidlertid ikke godtgjort, at skatteyderne forsætligt eller groft uagtsomt havde afgivet urigtige oplysninger til skattemyndighederne til brug for skatteansættelserne. Flertallet fandt derfor ikke, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt.
Landsrettens mindretal stemte for en stadfæstelse af byrettens dom.
Skatteyderne fik som følge heraf medhold i den subsidiære påstand, hvorved Skatteministeriet blev tilpligtet at anerkende, at skatteydernes skattepligtige indkomst i indkomstårene 2003-2006 skulle nedsættes til det selvangivne. (Dissens)
Vedrører: Kildeskattelovens § 61, stk. 3. Forældelseslovens § 3
Spørgsmålet i sagen angik, hvornår forældelsen løb for en række indregnede restskatter, der af SKAT i medfør af kildeskattelovens § 61, stk. 3, efterfølgende var blevet opkrævet som B-skatterater med betalingsfrister henholdsvis den 20. september 2012, 22. oktober 2012 og 20. november 2012. Som følge af manglende betaling fra skatteyderens side, foretog SKAT d. 9. september 2015 udlæg for restancen på B-skatter samt tilhørende rykkergebyr, for i alt kr. 4.386,64.
Fogedretten afviste ved afgørelse af 14. september 2016 at fremme den del af SKATs udlæg af 9. september 2015, der angik restancen på B-skatter samt tilhørende rykkergebyr, da fogedretten vurderede, at denne del var forældet efter forældelseslovens § 3, der fastlægger en 3-årig forældelsesfrist.
Fogedretten begrundede sin afgørelse med, at SKAT i medfør af kildeskattelovens § 61, stk. 3, kunne have krævet restskatten, der oprindeligt opstod i 2008, betalt sammen med skatten for indkomståret 2010. Fogedretten fandt på denne baggrund, at dette var det tidligste tidspunkt, hvor SKAT kunne have krævet restskatten betalt, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1.
For landsretten gjorde SKAT gældende, at der i forbindelse med indregningen i 2012 forældelsesretligt opstod "nye" fordringer, idet SKAT efter kildeskattelovens § 61, stk. 3 har en retlig forpligtigelse til at foretage indregning, når betingelserne herfor er opfyldt. Betingelserne efter kildeskattelovens § 61, stk. 3 var opfyldt i sagen, hvor restskatten både for indkomståret 2008 og indkomståret 2010 var under beløbsgrænsen for de pågældende år, og opgørelserne udskrevet inden 1. oktober i slutningsåret.
Landsretten ændrede fogedrettens afgørelse, idet SKAT's udlæg også blev stadfæstet for kravene på B-skatter. Landsretten begrundede sit resultat med henvisning til, at forældelsesfristen er 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, og at det først var på tidspunktet for betalingsfristerne for B-skatteraterne, at SKAT kunne gøre fordringerne gældende over for skatteyderen.
Vedrører: Vurderingslovens § 17 og § 18 (dagældende)
Sagen handlede om, hvorvidt to andelsboligforeninger var berettiget til fradrag i grundværdien for udgifter til etablering af to eksterne veje i medfør af den dagældende vurderingslovs §§ 17 og 18.
Spørgsmålet var nærmere, om andelsboligforeningerne havde godtgjort, at foreningerne indirekte havde bekostet etableringen af vejene via betaling af grundkøbesummen til et byggeselskab i forbindelse med overtagelsen af de omhandlede grunde.
Byggeselskabet havde tidligere erhvervet de omhandlede grunde fra Y1 Kommune. Det fremgik af skødet mellem kommunen og byggeselskabet, at købesummen var inkl. gadebidrag.
Retten bemærkede, at det påhvilede andelsboligforeningerne, der påstod sig berettiget til fradrag, at bevise eller sandsynliggøre, at andelsboligforeningerne havde afholdt de nævnte udgifter.
Retten tog herefter stilling til, om andelsboligforeningerne havde løftet bevisbyrden for, at foreningerne havde afholdt udgifter til forbedringer, som gav ret til et fradrag i grundværdien.
I den forbindelse bemærkede retten, at andelsboligforeningerne i henhold til skøderne, hvorved byggeselskabet overdrog de omhandlede ejendomme til andelsboligforeningerne, hverken via købesummen eller ved siden af denne havde afholdt udgifter til de eksterne veje.
Retten bemærkede endvidere, at hverken skødet mellem kommunen og byggeselskabet, oplysningerne fra 1977 fra en byplansvægt eller fra 1982 fra kommunens byggemodningsregnskab godtgjorde eller sandsynliggjorde, at etableringsudgifterne for de eksterne veje var væltet over på andelsboligforeningerne.
Retten fandt i øvrigt ikke grundlag for, at landsskatteretten ved sagens afgørelse havde anvendt et dokumentationskrav, der var i strid med det dokumentationskrav, der var gældende før lov nr. 925 af 18. september 2012 om ændring af vurderingsloven og skatteforvaltningsloven, som andelsboligforeningen ellers havde gjort gældende.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Vedrører: Ligningslovens § 16 A
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren i henhold til ligningslovens § 16 A var skattepligtig af hævninger foretaget i sit holdingselskab G1 i indkomstårene 2008 og 2009.
Sagsøgeren gjorde under sagen gældende, at hævningerne ikke tilgik ham personligt, men derimod var udlån til to øvrige selskaber, G2 og G3. Sagsøgeren ejede via sit holdingselskab en tredjedel af anparterne i G2.
Retten lagde indledningsvist til grund, at sagsøgeren løbende foretog hævningerne i sit holdingselskab, og at hævningerne ikke siden blev betalt tilbage.
Videre bemærkede retten, at sagsøgeren ikke modtog de i sagen fremlagte kvitteringer for de påståede indbetalinger i G2 og G3 samtidigt med indbetalingerne, og at kvitteringerne i øvrigt var udstedt til sagsøgeren personligt. Kvitteringerne kunne dermed ikke antages at dokumentere, at sagsøgerens holdingselskab havde udlånt midler til G2 og G3.
Retten lagde yderligere vægt på, at der ikke var udarbejdet et lånedokument, og at de afgivne forklaringer og fremlagte korrespondance vedrørende det påståede lån ikke i sig selv var tilstrækkelig dokumentation for, at der bestod et låneforhold mellem henholdsvis sagsøgerens holdingselskab og G2 samt G3.
På den baggrund fandt retten det ikke godtgjort, at der med hævningerne var stiftet et reelt gældsforhold med en retlig forpligtelse til tilbagebetaling. Retten bemærkede herefter, at hævningerne som minimum havde passeret sagsøgerens økonomi, og at hans indkomst med rette var blevet forhøjet. Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Vedrører: Statsskattelovens § 4
Sagen handlede om, hvorvidt en skatteyder i indkomstårene 2008 og 2009 var rette indkomstmodtager af indkomsten fra en hundekennelvirksomhed. Skatteyderen havde forud for de omhandlede indkomstår drevet hundekennelvirksomhed og havde i 2006 erhvervet en ejendom i Y1-by med henblik på videre drift af virksomheden.
I sagen gjorde skatteyderen gældende, at hun ikke var rette indkomstmodtager, idet hun ikke havde drevet hundekennelvirksomhed i indkomstårene 2008 og 2009. Hun gjorde gældende, at hun - som følge af bl.a. sygdom og manglende lyst - havde overdraget hundene til sin tidligere kæreste LJ, som i stedet var rette indkomstmodtager.
Til dokumentation for sin påstand havde skatteyderen fremlagt en håndskrevet overdragelsesaftale mellem hende og LJ vedrørende LJ's vederlagsfrie erhvervelse af skatteyderens hunde. Yderligere søgte skatteyderen at løfte sin bevisførelse gennem vidneforklaringer.
Byretten fandt efter en samlet vurdering, at skatteyderen havde drevet virksomhed med opdræt og handel med hvalpe i de omhandlede indkomstår. Byretten lagde i afgørelsen vægt på, at skatteyderen tidligere havde drevet hundekennelvirksomhed, at hun havde opnået tilladelse fra Y1 Kommune til at drive sådan virksomhed, og at hun stod anført som ejer af hundene på parringsbeviser og som sælger på købsaftaler. Desuden lagde retten vægt på, at der på skatteyderens konto var indsat beløb, der ubestridt stammede fra salg af hunde. På denne baggrund fandt byretten ikke, at den håndskrevne overdragelsesaftale mellem skatteyderen og LJ kunne lægges til grund i sagen. Desuden udtalte retten, at de afgivne vidneforklaringer ikke kunne føre til et andet resultat.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Vedrører: Statsskatteloven § 4 C Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, stk. 2, § 32, stk. 1, nr. 3 og stk. 2
Byretten havde fundet, at skatteyderen ikke havde bevist sin påstand om, at han havde finansieret købet af en fast ejendom i USA for kr. 4.750.000, med lån og anså ejendommen erhvervet med udeholdt indkomst.
Da det var mindst groft uagtsomt, at skatteyderen ikke havde selvangivet beløbet, var betingelsen for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, opfyldt.
Som led i projekt Money Transfer konstaterede SKAT, at der på skatteyderens bankkonto løbende var blevet indsat i alt godt 10,2 mio. kr. i årene 2004-2009.
SKAT skønnede, at beløbet stammede fra selvstændig erhvervsvirksomhed og forhøjede skatteyderens skatte- og momsansættelser med indsættelserne fratrukket et skønnet beløbet til driftsomkostninger.
I den foreliggende situation, hvor der løbende over 9 år var indsat meget store beløb på skatteyderens konto, sammenholdt med oplysningerne om hans indtægtsforhold i de pågældende år, og hvor skatteyderen havde haft skiftende forklaringer om, hvad pengene stammede fra, havde byretten fundet, at det påhvilede ham at bevise, at de indsatte beløb stammede fra skattefri indtægter eller skattefri formuebevægelser.
Skatteyderen havde ikke afgivet forklaring for byretten og havde ikke fremlagt bilag, der dokumenterede, hvorfra indsættelserne på hans konto stammede. Efter bevisførelsen fandt byretten derfor, at han ikke havde løftet sin bevisbyrde.
Da der ikke var fremlagt lønsedler eller andet, der godtgjorde, at midlerne stammede fra lønindtægter, fandt byretten ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn, hvorefter indtægterne måtte stamme fra erhvervsmæssig, momspligtig virksomhed.
Da der endvidere ikke var fremlagt nogen form for bevis for afholdte udgifter, var der heller ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over, at udgifterne havde været på 10%.
Byretten fandt, at skatteyderen havde handlet mindst groft uagtsomt. Det var derfor berettiget, at SKAT havde foretaget forhøjelserne af skat og moms i medfør af henholdsvis skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og § 32, stk. 1, nr. 3. Videre fandt byretten, at SKAT havde overholdt varslingsfristerne i de to bestemmelsers stk. 2.
Byretten fandt endvidere, at skatteyderen havde modtaget SKATs agterskrivelser, inden afgørelserne blev truffet, og at der således var foretaget korrekt partshøring.
SKATs afgørelser indeholdt ikke begrundelse, men da. der i afgørelserne var henvist til agterskrivelserne, som indeholdt udførlig begrundelse, var afgørelserne ikke ugyldige på grund af manglende begrundelse.
Af de grunde, byretten havde anført, og da det, der var fremkommet for landsretten, ikke kunne føre til et andet resultat, stadfæstede landsretten byrettens to domme, hvori Skatteministeriet blev frifundet.
Stadfæstelse af SKM2016.252.BR og SKM2016.266.BR .
Vedrører: Vurderingslovens §§ 17 og 18 (Dagældende)
A og B købte i 2002 en ejendom. Ejendommen var forinden blevet udstykket til bebyggelse af Y1 Kommune, der havde byggemodnet ejendommen blandt andet med etablering af eksterne veje. Udgifterne hertil indgik i købesummen.
Der var i sagen enighed om, at A og B ved købet af ejendommen indirekte havde afholdt en andel af udgifterne til etablering af vejene, og at A og B derfor var berettigede til et fradrag for en andel af udgifter hertil.
Spørgsmålet i sagen var, om A og B ud over fradrag for udgifter til etablering af selve vejen også var berettigede til fradrag for udgifter til etablering af vejbump (hævede arealer med håndsatte herregårdssten), kantsten samt vejafvanding på de eksterne veje, der førte hen til ejendommen.
Retten fandt, at "[e]tablering af kantsten og heraf nødvendiggjort vejafvanding kan ikke anses at vedrøre det egentlige vejanlæg og etableringen heraf kan således ikke antages at bevirke nogen stigning i grundværdien for den omhandlede ejendom . "
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
SKM2017.348.SKAT Praksisændring for afdragsordninger vedrørende | Vedrører: Ophæver SKM2006.501.SKAT Styresignalet ændrer praksis for afdragsordninger vedrørende de såkaldte "kioskbøder", således at afdragsordninger vedrørende disse restancer vil blive behandlet og fastsat på samme måde som afdragsordninger vedrørende andre restancer. SKM2006.501.SKAT er herefter ophævet. |
SKM2017.358.ØLR Straf - momssvig - flere tiltalte - dokumentfalsk - fiktive handler med solceller | Vedrører: Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. delvis straffelovens § 23. Straffelovens § 171, jf. § 172, stk. 2. T1, T2 og T3 var tiltalte for grov momssvig ved i forening og efter forudgående aftale og ved tilskyndelse, råd og dåd for en virksomhed for perioden januar - september 2009 at have afgivet urigtige momsangivelser, idet de angav et negativt momstilsvar på 9.592.287 kr., selvom momstilsvaret rettelig var 0 kr. T1 og T2 var tillige tiltalt for momssvig for 2. kvartal 2009, idet de angav et negativt momstilsvar på 28.004.112 kr., selvom det rettelig var 0 kr. T2 var tillige tiltalt for momssvig for perioden 1. kvartal 2011 hvor han angav et negativt momstilsvar for 1. kvartal 2011 på 6.109.400 kr., selvom det rettelig var 0 kr. samt dokumentfalsk ved overfor revisor og i brev til SKAT at have gjort brug af falske netbank kvitteringer og kontoudskrifter fra banken til at dokumentere den negative moms. Ved fiktive handler mellem de tiltaltes selskaber dannedes grundlag for grov momssvig. Der blev derved unddraget for 43.705.799 kr. i moms i alt. T1 forklarede at han ville tjene lette penge. Han oprettede selskabet efter anmodning fra T2. Derefter har han kvitteret for betaling af fakturaer, som angav at være udstedt af hans eget selskab, selvom han vidste, at der ikke var sket levering af varer fra hans selskab og der ikke var sket betaling herfor. Han førte sms korrespondance med T2 og modtog herefter 1.479.187,50 kr. fra et selskab, hvoraf han straks hævede 270.000 kr. som han tog med til Thailand. Fra Thailand forsøgte han at få udbetalt resten af indeståendet på sin bankkonto i Danmark hidrørende fra den udbetalte moms. T1 havde opholdt sig hos kvinden, som momsangivelsen i Tast Selv havde IP-adresse til. T2 forklarede at han var til møde med revisorfirmaet, som har foretaget de 2 angivelser af negativ moms for T2's selskab, hvor de kvitterede fakturaer blev anvendt som dokumentation for udbetaling af momstilsvaret til selskabet. Han var klar over at der ikke var betalt for de udstedte fakturaer og at der ikke var modtaget betalinger. Han har modtaget meddelelser fra SKAT om udbetaling af moms og breve fra revisor om, at negativ moms var angivet overfor SKAT. Han havde haft rådighed over sin bankkonto, hvorfra han har foretaget hævninger, og udbetalingen, samt foretaget flytning af 1 mio. kr. af indeståendet til en anden af ham oprettet konto. Han har via sms meddelt T1, at momsen var på vej og overført 1.479.187,50 kr. til T1's firma. T3 forklarede at han kun har været ansat og aldrig selvstændig. T2 havde spurgt om at var interesseret i at oprette et selskab, men det var han ikke. Han kunne ikke vedkende sig brev- og mailkorrespondancen. Der måtte være nogen, der var ude på at "tørre noget" af på ham. Med hensyn til kontante indbetalinger på hans konto husker han ikke hvad det angik eller hvorfor, noget af det var, som rod banken lavede og kom ikke til udbetaling. Han skulle hente en pose i udlandet, men vidste ikke, hvad der var i den. Byretten fandt T1 og T2 skyldige i momssvig og T2 tillige for dokumentfalsk. Der skete delvis frifindelse for forhold 2. T1 idømtes 2 års fængsel samt en tillægsbøde på 28.000.000 kr. T2 idømtes 3 års fængsel samt en tillægsbøde på 15.700.000 kr. T3 frifandtes, idet hans tilstedeværelse ved kvittering af fakturaer ikke er tilstrækkeligt til, at han kan anses for at have deltaget aktivt. Landsretten stadfæstede byretsdommen vedrørende T1 og T2. T3 blev idømt 2 års fængsel samt en tillægsbøde på 9.575.000 kr. T3 havde modtaget en ikke uvæsentlig del af udbyttet fra momssvindlen. |
Journalnr: 14/4601109
Beskatning af godtgørelser - fristgennembrud
Klagen vedrører beskatning af godtgørelser med fristgennembrud. Landsskatteretten godkender fristgennembrud men nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 12-04-2017
Journalnr: 13/5720235
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til bildrift, udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse til selskabets hovedanpartshaver og afskrivning på selskabets biler. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-04-2017
Journalnr: 13/5723793
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører yderligere løn som følge af, at bilomkostninger er fratrukket i selskab, skat af værdi af fri bolig og beskatning af rejse- og kørselsgodtgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-04-2017
Journalnr: 13/5723757
Fikseret lejeindtægt
Klagen vedrører fikseret lejeindtægt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-04-2017
Journalnr: 13/0191486
Fremmed arbejde
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-04-2017
Journalnr: 14/0643539
Indeholdelsespligt
SKAT har anset foreningen for indeholdelsespligtig af skattefrie kørselsgodtgørelser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-04-2017
Journalnr: 13/0194119
Maskeret udbytte
Klagen vedrører beskatning af maskeret udbytte - nægtet fradrag i selskaber. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-04-2017
Journalnr: 14/3930271
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 12-04-2017
Journalnr: 13/0068387
Omvalg
SKAT har givet afslag på anmodning om omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-04-2017
Journalnr: 14/1547937
Salg af fiskekvoter - fristgennembrud
Klagen vedrører beskatning af fortjeneste ved salg af fiskekvoter med fristgennembrud efter skatteforvaltningslovens § 27. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 12-04-2017
Journalnr: 14/4988873
Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten idet modtagne beløb er anset for skattepligtige. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-04-2017
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 16-05-2017 dom i C-682/15 Berlioz Investment Fund
Fiskale bestemmelser
Præjudicielel forelæggelse - direktiv 2011/16/EU - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - artikel 1, stk. 1 - artikel 5 - anmodning om oplysninger rettet til tredjemand - manglende efterkommelse - sanktion - begrebet »forventet relevans« af de ønskede oplysninger - den bistandssøgte myndigheds kontrol - rettens prøvelse - rækkevidde - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 51 - gennemførelse af EU-retten - artikel 47 - adgang til effektive retsmidler - rettens og tredjemands adgang til den bistandssøgende myndigheds anmodning om oplysninger
Tidligere dokument: C-682/15 Berlioz Investment Fund - DomDen 17-05-2017 dom i C-68/15 Etableringsfrihed X
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed - moder-datterselskabsdirektivet - skattelovgivning - beskatning af selskabers overskud - udlodning af udbytte - kildeskat - dobbeltbeskatning - fairness tax
Tidligere dokument: C-68/15 Etableringsfrihed X - Dom
Bilag 20 |
Bilag 21 |
Bilag 22 | Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren |
Spm. 11 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/5-17 fra Blue Capital A/S, til skatteministeren |
Spm. 12 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/5-17 fra Blue Capital A/S, til skatteministeren |
Spm. 13 |
Spm. 14 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/517 fra Habro, til skatteministeren |
Spm. 34 |
Spm. 35 |
Spm. 36 |
Spm. 37 |
Spm. 38 |
Spm. 39 | Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 11. maj 2017, til skatteministeren |
Bilag 5 |
Bilag 6 |
Spm. 2 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/5-17 fra FSR-danske revisorer, til skatteministeren |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 1 |
Bilag 4 |
Spm. 1 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/5-17 fra DOGA, til skatteministeren |
Bilag 4 |
Spm. 1 |
Bilag 188 |
Bilag 189 |
Bilag 190 | Henvendelse af 9/5-17 fra Kjeld Nielsen, Fanø vedrørende beskatning af lejeindtægt i tofamiliehuse |
Bilag 191 |
Bilag 192 |
Bilag 193 |
Spm. 361 |
Spm. 388 |
Spm. 389 |
Spm. 390 |
Spm. S 1143 |
Spm. S 1182 |
Spm. S 1198 |
Spm. S 1199 |
Spm. S 1200 |