|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Fortegnelser
Tidligere år
Support og hjælp
SkatteMail 2015, uge 25
Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. nogle udkast til styresignaler og en række domme. Ingen af dem vindes af skatteyderen og ingen ændring af gældende praksis. Mest spændende er nogle gode nyhedsspots.
God fornøjelse med læsningen.
Flemming L. Bach
Indhold
Artikler og interessante links
Elbil som firmabil
Bonus til funktionærer
Fratrædelsesgodtgørelse eller erstatning
Omlægning af regnskabsår
SKAT retter fejl vedrørende beskæftigelsesfradrag
FACIT juni 2015
Tax Alert June 2015 no. 43
Personalegoder 2015
Udkast til styresignal
International sambeskatning - udkast til styresignal
Subsambeskatningskredse - udkast til styresignal
Anvendelse af underskud ved afbrydelse af sambeskatning ved omstrukturering - udkast til styresignal
Omlægning af indkomstår - udkast til styresignal
Ikrafttrædelsen af det genindførte enhedsprincip - udkast til styresignal
Bindende svar
Landbrug, delvis overdragelse til selskab
Arbejdsudleje - klipning af pyntegrønt
Afgørelser
Fastansættelse af fradrag for forbedringer
Fastansættelse af fradrag i grundværdien for grundforbedrende udgifter
Domme
Maskeret udlodning - hovedanpartshaver - provenu fra selskabs ejendomssalg
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - værdistigning - råjordsværdi
Ekstraordinær genoptagelse – moms og skat – særlige omstændigheder – administratorsvigt - reaktionsfrist
Skattepligtig indkomst – indsætninger på bankkonto – maskeret udlodning – ekstraordinær genoptagelse – reaktionsfrist
Ejendomsvurdering – benyttelseskode - landbrug eller beboelse
Skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug - ugyldighed - gaver - nyt anbringende
Maskeret udlodning – udeholdt omsætning – salg af ejendomme
Syn og skøn - afvisning - retlig vurdering - validitet af regnskaber
Syn og skøn - adgang til sagens ejendom
Ejendomsvurdering - grundværdi fradrag for forbedringer - råjordsværdi
Syn og skøn - afvisning - retlig vurdering - ejendoms anskaffelsessum
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - ekstern vej
Domstol - hævet sag - betaling af sagsomkostninger
Befordringsfradrag - sædvanlig bopæl - usædvanlig lang afstand
Befordringsfradrag - sædvanlig bopæl - usædvanlig lang afstand
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - tilslutningsudgifter - vand og kloak
Henstand - udskydelse af forfaldstidspunkt - afbrydelse af forældelse - identifikation med repræsentant
Kommanditist - fælles fradragskonto
Skønsmæssig ansættelse - erhvervsmæssig virksomhed - manglende regnskabsgrundlag
Nyt fra EU-Domstolen
1 ny sag
Nyt fra andre lande og organisationer
Bundesministerium der Finanzen, Tyskland
Skatteetaten, Norge
VERO Skat, Finland
Högsta förvaltningsdomstolen, Sverige
Skatteetaten, Norge
Nyt fra SKAT
Nye satser
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20150615' AND [SkatteraadChanged] <= '20150621') OR ([LSRChanged] >= '20150615' AND [LSRChanged] <= '20150621') OR ([ByretChanged] >= '20150615' AND [ByretChanged] <= '20150621') OR ([LandsretChanged] >= '20150615' AND [LandsretChanged] <= '20150621') OR ([HojesteretChanged] >= '20150615' AND [HojesteretChanged] <= '20150621')) ORDER BY AppelId DESC
Artikler og interessante links
BDOSkatterådet har i en ny afgørelse fastslået, at udgifterne til installering af en ladestander på medarbejderens bopæl skal indgå i beskatningsgrundlaget for firmabilen. |
BDOIndeholdelse af kildeskat i kontante bonusser kan ikke altid udskydes til det tidpunkt, hvor bonussen rent faktisk udbetales. Det skyldes, at funktionærer normalt erhverver ret til bonussen løbende. |
BDOFratrædelsesgodtgørelse eller erstatning En ny afgørelse fra Landsskatteretten viser, at ordvalget i en skriftlig aftale i sig selv kan få betydning for den skattemæssige behandling af denne. |
BDODen skattemæssige side af et selskabs beslutning om at omlægge sit regnskabsår håndteres via TastSelv Selskabsskat. Omlægningen kræver normalt ikke tilladelse fra SKAT. |
RevisionsinstituttetSKAT retter fejl vedrørende beskæftigelsesfradrag SKAT har i perioden 2004-2012 beregnet for lavt beskæftigelsesfradrag for personer, som ikke har opnået maksimalt beskæftigelsesfradrag |
Revisorgruppen DanmarkDen der ikke kender fortiden ...
|
RSM plusTax Alert er et nyhedsbrev fra RSM plus' internationale samarbejdspartner, som følger op på de væsentligste ændringer i skatteforholdene i Europa. Klik her for at læse seneste udgave |
RSM plusPersonalegoder 2015 er en opdatering af vores publikation om personalegoder – om den skatte- og momsmæssige behandling af forskellige goder. |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenUdkast til styresignal: International sambeskatning - udkast til styresignal
15-1564975
Styresignalet beskriver valget af international sambeskatning i den situation, hvor et selskab indgår som datterselskab i en international sambeskatning i en del af indkomståret, hvorefter datterselskabet udgår af sambeskatningen og bliver moderselskab for et eller flere udenlandske selskaber i resten af indkomståret.
Styresignalet fastslår også, at en international sambeskatning fortsat består i den situation, hvor et udenlandsk fast driftssted med restunderskud sælges ude af den internationalt sambeskattede koncern, mens driftsstedets juridiske ejer fortsat indgår i den internationale sambeskatning.
Udkast til styresignal: Subsambeskatningskredse - udkast til styresignal
15-1634503Styresignalet fastslår, at to datterselskaber, der overføres til en ny koncern, kan udgøre en subsambeskatningskreds, selv om datterselskaberne overføres til den nye koncern på baggrund af forskellige dispositioner.
Udkast til styresignal: Anvendelse af underskud ved afbrydelse af sambeskatning ved omstrukturering - udkast til styresignal
15-1707856Styresignalet beskriver, hvilke selskaber der i en nærmere beskrevet situation vil kunne anvende hinandens underskud fra før en fusion.
Udkast til styresignal: Omlægning af indkomstår - udkast til styresignal
15-1538461Styresignalet indeholder en række fortolkninger af spørgsmål, der vil kunne opstå, når et selskab omlægger sit indkomstår. Det drejer sig om, hvorvidt et selskabs første indkomstår kan forlænges, så det første indkomstår udskydes til det efterfølgende år. Desuden drejer det sig om et administrationsselskabs mulighed for at omlægge sit indkomstår pga fx en brancheændring i et datterselskab og administrationsselskabets mulighed for at omlægge sit indkomstår som følge af andre forhold i datterselskabet.
Udkast til styresignal: Ikrafttrædelsen af det genindførte enhedsprincip - udkast til styresignal
15-1576383I dette styresignal beskrives ikrafttrædelsen af selskabsskattelovens § 31, stk. 4 og fusionsskattelovens § 8, stk. 6, 3. pkt., (det genindførte enhedsprincip) i forhold til omstruktureringer, som er vedtaget på forskellige tidspunkter. Fortolkningen har været nødvendig af hensyn til digitaliseringen af selskabsselvangivelsen.
Bindende svar: Landbrug, delvis overdragelse til selskab
SKM2015.419.SRVedrører: Statsskatteloven § 4 og § 6, stk. 1, litra a. Ligningsloven § 2. Afskrivningsloven § 40 C. Skatteforvaltningsloven § 24l
Skatterådet kan bekræfte, at ved udleje af jord fra spørger til et af spørger ejet selskab skal ske værdiansættelse af beholdningen på rod. Skatterådet kan bekræfte, at værdiansættelse kan ske med udgangspunkt i omkostninger ved etableringen af jordbeholdningen som anført af spørger. Skatterådet kan bekræfte, at selskabet har fradragsret for købsprisen for beholdningen. Skatterådet kan bekræfte, at der kan overdrages forskellige betalingsrettigheder til den af spørger anførte værdi.Skatterådet kan bekræfte, at værdien af betalingsrettighederne ved overdragelse skal fragå Spørgers saldo opgjort efter afskrivningsloven § 40 C, og at restsaldoen kan fratrækkes i indkomståret 2015, da den alene består af mælkekvoter. Skatterådet afviser at besvare spørgsmålet om svarene vil være uændret, såfremt der først sker overdragelse i 2016.
Bindende svar: Arbejdsudleje - klipning af pyntegrønt
SKM2015.415.SRVedrører: Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3
Skatterådet finder, at der ved den beskrevne disposition foreligger arbejdsudleje som omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Person A (spørger) driver virksomhed med dyrkning af juletræer og pyntegrønt. Virksomheden har ingen ansatte, idet alle opgaver løses af andre virksomheder. Spørger påtænker at indgå en kontrakt med en udenlandsk virksomhed om klipning og bundtning af X ton pyntegrønt. Kontrakten vil sandsynligvis blive indgået med virksomhed B, Litauen. Efter en samlet vurdering finder Skatterådet, at der reelt er tale om, at tjenesteyderens ansatte skal anses for at være stillet til rådighed for at udføre arbejde, der udgør en integreret del af spørgers virksomhed.
Afgørelse: Fastansættelse af fradrag for forbedringer
SKM2015.416.LSRVedrører: Vurderingsloven § 9 og § 13, stk. 1 samt dagældende vurderingslov § 17 og § 18
Landsskatteretten stadfæstede vurderingsankenævnets afgørelse, hvorved der ikke var godkendt fradrag for forbedringer vedrørende intern kloak- og varmeforsyning for en andelsboligforening, idet det ikke fandtes godtgjort, at udgifterne var afholdt af foreningen.
Afgørelse: Fastansættelse af fradrag i grundværdien for grundforbedrende udgifter
SKM2015.410.LSRVedrører: Vurderingsloven § 9 og § 13, stk. 1 samt dagældende vurderingslov § 17 og § 18
Ved afgørelsen tog Landsskatteretten stilling til fastsættelsen af fradrag i grundværdien for en række grundforbedrende udgifter.
Dom: Maskeret udlodning - hovedanpartshaver - provenu fra selskabs ejendomssalg
SKM2015.429.BRVedrører: Ligningsloven § 16 A, stk. 1
Sagen angik, om et provenu på kr. 3.500.000,-, som stammede fra et selskabs ejendomssalg, skulle anses for maskeret udlodning til selskabets hovedanpartshaver.
Hovedanpartshaverens ægtefælle var under betalingsstandsning. Hovedanpartshaveren havde overfor ægtefællens kreditorer erklæret, at provenuet havde muliggjort hendes privatforbrug i den pågældende periode.
Retten udtalte herefter, at det således var hovedanpartshaveren, der bestemte, hvad provenuet skulle anvendes til. Der forelå ikke regnskab for selskabet, der kunne vise hvordan provenuet var forbrugt. Provenuet var blevet deponeret på nogle klientkonti hos et advokatfirma, men disse klientkonti var efter få måneder tømt. Det fremgik heraf, at nogle af midlerne fra selskabet var blevet anvendt til at tilgodese ægtefællens kreditorer. De resterende midler var blevet udbetalt til at tilgodese hovedanpartshaveren personligt, hendes ægtefælle eller i øvrigt til varetagelse af hendes og ægtefællens interesser, herunder til etablering af en række nye selskaber.
På denne baggrund fandt retten, at provenuet på kr. 3.500.000,- reelt havde været til disposition for hovedanpartshaveren, hvorfor beløbet skulle beskattes hos hende.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - værdistigning - råjordsværdi
SKM2015.428.BRVedrører: Vurderingsloven § 17 og § 18 (begge dagældende)
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn over råjordsprisen for den omhandlede ejendom.
Retten bemærkede, at det fremgik af Landsskatterettens afgørelse, at der ved udøvelsen af skønnet bl.a. var henset til jordens konstaterede salgspris samt vurderingen før og efter skatteyderens køb og bebyggelse af ejendommen. Hertil var det angivet, at værdien i handel og vandel efter parternes erklæring, der var indeholdt i skødet vedrørende ejendommen, ikke oversteg den aftalte købesum.
Endvidere var der taget hensyn til ejendommens beliggenhed og udnyttelse, og Landsskatteretten havde henset til, at posten for ekstrafundering og pilotering i skatteyderens byggeregnskab udgjorde kr. 0, og at der ikke under sagens behandling var fremkommet oplysninger om behovet og udførelsen af ekstrafundering.
Ved en samlet bedømmelse af det oplyste sammenholdt med de i øvrigt foreliggende oplysninger under retssagen fandt retten, at grundejeren ikke havde godtgjort, at skønnet var udøvet på et forkert eller mangelfuldt grundlag, og at Landsskatterettens afgørelse dermed havde ført et til åbenbart urimeligt resultat. Der var derfor ikke anledning til at tilsidesætte Landsskatterettens skøn, hvorfor retten tog Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.
Dom: Ekstraordinær genoptagelse – moms og skat – særlige omstændigheder – administratorsvigt - reaktionsfrist
SKM2015.427.BRVedrører: Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 og stk. 2 samt § 32, stk. 1, nr. 4 og stk. 2
Sagen vedrørte spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse af skatteyderens skatteansættelse for indkomståret 2005 og af hans momstilsvar for årene 2004-2006.
Retten fandt det indledningsvis ikke godtgjort, at skatteyderens henvendelser til SKAT, forud for hans anmodning om genoptagelse af 4. maj 2010, kunne betragtes som en genoptagelsesanmodning, hvorfor skatteyderens anmodning af 4. maj 2010 var fremsat efter fristen for ordinær genoptagelse.
I relation til spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse fandt retten ikke, at der kunne ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og § 32, stk. 1, nr. 3, ligesom retten ikke fandt det godtgjort, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der kunne ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og § 32, stk. 1, nr. 4.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Dom: Skattepligtig indkomst – indsætninger på bankkonto – maskeret udlodning – ekstraordinær genoptagelse – reaktionsfrist
SKM2015.425.BRVedrører: Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a. Ligningsloven § 16 A, stk. 1. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2
Et selskab havde fra det angolanske Finansministerium modtaget et større millionbeløb på sin bankkonto. Selskabet havde herefter overført 57.936.421 kr. til dels en navngiven person, dels en schweizisk bank og havde alene indtægtsført og selvangivet det resterende beløb på 20.050.838 kr.
Retten fandt det ikke godtgjort, at selskabet ikke havde erhvervet ret til hele det på kontoen indsatte beløb, og selskabet skulle derfor beskattes også af det resterende beløb på 57.936.421 kr. Retten fandt endvidere, at skatteansættelsen var foretaget rettidigt.
Begge selskabets aktionærer var blevet forhøjet med maskeret udbytte svarende til deres ejerandel af det ikke-indtægtsførte beløb, og retssagen omhandlede endvidere den ene aktionær. Retten udtalte, at det påhvilede aktionæren at godtgøre, at beløbet var afholdt i selskabets interesse, og at der ikke var tilflydt hende nogen økonomisk fordel. Retten fandt ikke denne bevisbyrde løftet. Retten fandt endvidere, at aktionæren havde udvist grov uagtsomhed ved ikke at foranledige korrekt indberetning af indtægten til SKAT, som derfor havde været berettiget til at ændre skatteansættelsen ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Retten fandt imidlertid, at 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var udløbet, da SKAT sendte varsel om forhøjelsen til aktionæren, som derfor frifandtes.
Dom: Ejendomsvurdering – benyttelseskode - landbrug eller beboelse
SKM2015.424.BRVedrører: Vurderingsloven § 33, stk. 1
Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgerens ejendom skulle klassificeres, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1, med benyttelseskoden for landbrug eller beboelse.
SKAT havde ved vurderingen for 2009 truffet afgørelse om, at sagsøgerens ejendom skulle anses for benyttet til beboelse. Denne afgørelse var efter en besigtigelse blevet stadfæstet af Vurderingsankenævnet og Landsskatteretten, idet Landsskatteretten blandt andet havde fundet, at den landbrugsmæssige benyttelse af ejendommen var af så underordnet betydning, at ejendommen ikke kunne anses for benyttet til landbrug.
Sagsøgeren gjorde gældende, at ejendommen blev anvendt til landbrug, blandt andet fordi sagsøgeren havde fire heste stående på ejendommen og efter det oplyste opdrættede heste, fordi sagsøgeren modtog hektarstøtte, fordi der ikke var sket ændringer i ejendommens benyttelse, samt fordi ejendommen var matrikelnoteret som landbrug og i tidligere år var vurderet med benyttelseskoden landbrug.
Retten anførte i sine præmisser blandt andet, at klassificeringen skal afgøres på baggrund af faktisk benyttelse og ikke andre registreringer i BBR, beliggenhed i landzone, tidligere vurderinger eller lignende, at ikke enhver uvæsentlig landbrugsmæssig benyttelse fører til, at ejendommen skal klassificeres som landbrug, jf. SKM2012.359.HR (Minkfarm-dommen), og at sagsøgeren ikke havde fremlagt dokumentation for fordelingen af sagsøgerens omsætning mellem ejendommens drift og sagsøgerens øvrige indtægter som varmemester m.v. Retten fandt dernæst efter en samlet bedømmelse, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug - ugyldighed - gaver - nyt anbringende
SKM2015.423.VLRVedrører: Statsskatteloven § 4. Skattekontrolloven § 1 og § 6B. Boafgiftsloven § 22, stk. 1. Forvaltningsloven § 24. Skatteforvaltningsloven § 48, stk. 1
SKAT havde forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst i årene 2003-2007 pga. af negative privatforbrug.
Skatteyderen havde en række indsigelser mod SKATs privatforbrugsberegninger. Skatteyderen gjorde bl.a. gældende, at hun havde modtaget et lån fra sin svigermor, og at hendes samlever havde bidraget til husholdningen med midler fra berigelseskriminalitet (over en million kr.).
Da indsigelserne ikke var underbygget af objektive kendsgerninger, fandt byretten det ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelig. Byretten fandt heller ikke, at opgørelsen for 2007 indeholdt beregningsfejl.
Skatteyderens samlever havde desuden opført to huse til skatteyderen. Modsat for byretten var der for landsretten enighed om, at arbejdet med opførelsen af begge huse udgjorde en gaveafgiftspligtig gave. Byretten fandt det imidlertid ikke godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over gavernes værdi, der bl.a. var baseret på en timepris på 350,- kr.
Byretten fandt det heller ikke godtgjort, at SKATs afgørelser manglende begrundelse, eller at SKAT havde foretaget et ulovligt skøn under regel. Byretten anførte bl.a., at den omstændighed, at SKAT ikke havde taget udtrykkelig/direkte stilling til alle skatteyderens anbringender, ikke kunne føre til, at afgørelserne var ugyldige.
Af de grunde som byretten havde anført, og da landsretten ikke tillod et nyt anbringende om periodisering fremsat, der først blev gjort gældende under hovedforhandlingen, stadfæstede landsretten dommen.
Dom: Maskeret udlodning – udeholdt omsætning – salg af ejendomme
SKM2015.422.ØLRVedrører: Ligningsloven § 16 A, stk. 1
Appellanten var eneanpartshaver i et holdingselskab, hvis datterselskab i indkomståret 2007 erhvervede en større ejendomsportefølje fra ...1 Kommune. Datterselskabet videresolgte straks ejendomsporteføljen med en fortjeneste på kr. 5.915.000,-. Fortjenesten blev hverken selvangivet eller beskattet, og skattemyndighederne havde på denne baggrund anset beløbet for tilgået appellanten som maskeret udlodning.
Appellanten gjorde under retssagen gældende, at beløbet var anvendt til køb af to lejligheder i selskabets interesse. Heri fik appellanten ikke medhold, idet en række omstændigheder tværtimod viste, at det var appellantens samlever, som havde erhvervet de to lejligheder, at fortjenesten i den forbindelse var anvendt til delvis berigtigelse af købesummen.
Landsretten fandt, at appellanten ikke havde godtgjort, at fortjenesten var forblevet i selskabet. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at det ikke - i hverken offentlige registre eller ved fremlæggelse af selskabets bogføring - var muligt at følge pengestrømmene og transaktionerne, hvormed fortjenesten - som påstået af appellanten - skulle være blevet i selskabet.
Landsretten stadfæstede herefter byrettens frifindende dom. (Stadfæstelse af SKM2012.629.BR ).
Dom: Syn og skøn - afvisning - retlig vurdering - validitet af regnskaber
SKM2015.418.ØLRVedrører: Retsplejeloven § 341
Sagen drejer sig om at SKAT havde forhøjet en skatteyder med en række ejendomsavancer i forbindelse med overdragelse mellem 2 selskaber der begge var kontrolleret af skatteyderen.
SKAT havde lagt oplysningerne i regnskaber til grund, og anset ejendommene for overdraget til de priser som regnskabet oplyste.
Skatteyderen ønskede reelt gennemført et syn og skøn til bedømmelse af hvorvidt der som følge af oplysningerne i regnskaberne kunne anses for, at være sket en overdragelse.
SKAT nedlagde påstand om, at anmodningen om afholdelse af syn og skøn blev afvist da der var tale om en retlig vurdering af validiteten af regnskaber og dermed reelt en vurdering af om dels ejendommene var overdraget.
Byretten besluttede at tillade afholdelse af syn og skøn, men ikke på grundlag af alle de daværende spørgsmål der dels var for bredt formuleret, samt dels fordi de indeholdte en bevisbedømmelse der skulle overlades til Landsskatteretten.
Rekvirenten påkærede byrettens afgørelse med påstand om, at det blev tilladt, at stille de spørgsmål som byretten afviste.
Landsretten ville ikke tillade afholdelse af syn og skøn da validiteten af regnskabernes indhold var en retlig vurdering der ikke kunne afholdes syn og skøn om, samt at der efter indholdet af spørgetemaet reelt var tale om, at der blev efterspurgt en bedømmelse af om ejendommene var overdraget.
Dom: Syn og skøn - adgang til sagens ejendom
SKM2015.421.BRVedrører: Retsplejeloven § 299, § 300 og § 301
Sagen drejer sig om at SKAT havde forhøjet en skatteyder med værdien af en livslang beboelsesret til en ejendom.
Rekvirenten var ikke enig i SKATs værdiansættelse af beboelsesretten, og begærede syn og skøn med henblik på, at få fastslået værdien.
Rekvirenten var ikke længere ejer af ejendommen, og den nuværende ejer nægtede, at give adgang til en besigtigelse af ejendommen. Der blev af den nuværende ejer gjort gældende, at boligen efter Grundlovens § 72 var ukrænkelig, at betingelserne i retsplejelovens §§ 299, 300 og 301 ikke var opfyldt, samt at ejendommen som følge af renovering afgørende havde ændret karakter.
Retten pålagde den nuværende ejer, at give adgang til ejendommen, jf. retsplejelovens § 301, stk. 2, jf. § 299 stk. 1 jf. § 300 stk. 2, under henvisning til, at det for den bagvedliggende skattesag var af afgørende betydning, at der kunne foretages en såvel ind- som udvendig besigtigelse af ejendommen, og at den gennemførte renovering ikke ændrede herpå.
Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi fradrag for forbedringer - råjordsværdi
SKM2015.409.BRVedrører: Vurderingsloven § 17 og § 18 (begge dagældende)
Sagen vedrørte, om der var grundlag for at tilsidesætte den af Landsskatteretten fastsatte råjordspris for boligforeningens ejendom.
Landsskatteretten havde fastsat råjordsprisen efter et skøn, hvor der var lagt vægt på den konstaterede salgspris, der ikke indeholdt udgifter til byggemodning, vurderingen før boligforeningens køb og bebyggelse af ejendommen, samt ejendommens beliggenhed. Konkret var den ansatte grundværdi og den ansatte råjordspris opgjort til samme kvadratmeterpris.
Retten fandt ikke, at boligforeningen havde godtgjort, at Landsskatterettens skøn over råjordsprisen var åbenbart urimeligt eller hvilede på et forkert grundlag. Retten lagde til grund, at Landsskatteretten ved deres skøn ikke havde sat lighedstegn mellem grundværdiansættelsen og råjordsprisen, selvom de to værdier konkret var opgjort til den samme kvadratmeterpris.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Dom: Syn og skøn - afvisning - retlig vurdering - ejendoms anskaffelsessum
SKM2015.408.BRVedrører: Retsplejeloven § 341
Sagen vedrørte overordnet opgørelsen af et interessentskabs anskaffelsessum ved den skattemæssige beregning af ejendomsavancen. Det var under sagen bl.a. omtvistet, hvorvidt et beløb på kr. 1,8 mio. udgjorde et såkaldt udbyderhonorar, som ikke kan tillægges anskaffelsessummen.
Interessentskabet, der oprindeligt bestod af tre interessenter, havde i oktober 1995 erhvervet ejendommen fra et konkursbo for kr. 6,3 mio. Ultimo oktober 1995 blev ejendommen angiveligt videresolgt for kr. 8,5 mio., og interessentskabet bestod herefter af de tre oprindelige interessenter samt yderligere syv nye interessenter. Interessentskabet videresolgte herefter ejendommen i 2008.
Interessenterne havde under retssagen anmodet om syn og skøn over forskelsværdien mellem beløbet på kr. 6,3 mio. og kr. 8,5 mio., herunder det omtvistede beløb på kr. 1,8 mio., hvor skønsmanden i henhold til skønstemaet bl.a. skulle forholde sig til, hvilke forhold som forskelsbeløbet kunne skyldes.
Byretten fandt, at det er en retlig vurdering, hvordan forskelsbeløbet på kr. 1,8 mio. skal kvalificeres, og at det ikke tilkommer en skønsmand at foretage denne vurdering. Retten udtalte endvidere, at det forhold, at der skulle inddrages forskellige momenter som godt købmandsskab, anvendelse af ansvarsforsikringsklausul samt spørgsmål om huslejegaranti ikke medførte, at den retlige vurdering kunne gøres til genstand for syn og skøn.
Retten tog derfor ikke interessenternes anmodning om syn og skøn til følge, idet et syn og skøn var uden betydning for sagen, jf. retsplejelovens § 341.
Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - ekstern vej
SKM2015.406.ØLRVedrører: Vurderingsloven § 17 og § 18 (begge dagældende)
Sagen drejede sig om, hvorvidt en grundejer var berettiget til fradrag i grundværdien for grundforbedringer i form af en ekstern vej. Grundejeren gjorde gældende, at denne indirekte via grundkøbesummen havde betalt for den eksterne vej.
Grunden blev solgt i forbindelse med udviklingen af et nyt byområde, i hvilken forbindelse kommunen anlagde den pågældende vej gennem området, samt at grunden var udbudt til kr. 1.100 pr. m² etageareal med hjemfaldspligt, men blev solgt til kr. 800 pr. m² etageareal uden hjemfaldspligt.
Endvidere fremgik det af lokalplanen, at kvarteret blev opbygget omkring en eksisterende skole og institutioner, ligesom det fremgik af det betingede skøde, at der i området også skulle etableres vuggestue, ungdomsboliger og ældreboliger.
Landsretten udtalte, at de nævnte omstændigheder ikke entydigt pegede på, at udgiften til etablering af (en del af) den eksterne vej var finansieret gennem købesummen, ligesom der ikke forelå oplysninger om sammenlignelige grundpriser i kommunen eller lignende, hvorved det kunne fastslås, at der var overvæltet udgifter på grundejeren.
Landsretten fandt herefter, at grundejeren ikke havde dokumenteret berettigelsen af et fradrag, hvorfor byrettens frifindende dom ( SKM2015.176.BR ) blev stadfæstet.
Dom: Domstol - hævet sag - betaling af sagsomkostninger
SKM2015.417.ØLRVedrører: Retsplejelovens § 314 og § 312
Sagsøger har hævet sagen og ønsker fritagelse for sagsomkostninger.
Landsretten finder ikke, at sagens karakter taler for en fritagelse og pålægger sagsøger fulde sagsomkostninger.
Dom: Befordringsfradrag - sædvanlig bopæl - usædvanlig lang afstand
SKM2015.412.BRVedrører: Ligningsloven § 9 C
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderen var berettiget til befordringsfradrag i medfør af ligningslovens § 9 C, stk. 1-3, for kørsel mellem sin sædvanlige bopæl og arbejdspladser i indkomståret 2008. Herunder vedrørte sagen spørgsmålet om, hvor skatteyderen havde haft sædvanlig bopæl, om der var grundlag for at skærpe beviskravet i relation til om befordringen faktisk havde fundet sted, samt om skatteyderen havde løftet bevisbyrden for, at betingelserne for befordringsfradrag var opfyldt.
På baggrund af sagens oplysninger og det af skatteyderen forklarede, lagde retten til grund, at skatteyderen havde haft sædvanlig bopæl i ...1. Derudover fandt retten, at der ikke påhvilede skatteyderen en skærpet bevisbyrde.
Endelig fandt retten, at det på baggrund af skatteyderens forklaring sammenholdt med nogle i sagen fremlagte brændstofskvitteringer og sagens øvrige omstændigheder var bevist, at skatteyderen rent faktisk havde kørt mellem bopæl og arbejdspladser i indkomståret 2008.
Da skatteyderen ikke kunne redegøre nærmere for opgørelsen af det angivne befordringsfradrag, blev sagen hjemvist.
Dom: Befordringsfradrag - sædvanlig bopæl - usædvanlig lang afstand
SKM2015.413.BRVedrører: Ligningsloven § 9 C
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderen var berettiget til befordringsfradrag i medfør af ligningslovens § 9 C, stk. 1-3, for kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladser i indkomstårene 2007-2009.
Herunder vedrørte sagen spørgsmålet om, hvor skatteyderen havde haft sædvanlig bopæl, og hvorvidt der var grundlag for at skærpe beviskravet i relation til om, skatteyderen faktisk havde befordret sig mellem de anførte bopæle og arbejdspladser.
Efter en samlet bedømmelse af sagens oplysninger lagde retten til grund, at skatteyderen havde haft sædvanlig bopæl i ...9 indtil den 12. marts 2007 og herefter i ...1 indtil udgangen af 2009. Retten fandt desuden, at bevisbyrden, udover for befordring mellem sædvanlig bopæl og ét af arbejdsstederne, ikke var skærpet.
Derudover fandt retten, at det var godtgjort, at skatteyderen havde befordret sig mellem bopælene og arbejdspladserne, hvorfor skatteyderen havde krav på befordringsfradrag i videre omfang end fastsat af skattemyndighederne i pågældende indkomstår. Da skatteyderen ikke kunne redegøre nærmere for opgørelsen af de angivne befordringsfradrag for de enkelte indkomstår, blev sagen hjemvist.
Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - tilslutningsudgifter - vand og kloak
SKM2015.404.VLRVedrører: Vurderingsloven § 17 og § 18 (begge dagældende)
Sagen angik, om en andelsboligforening var berettiget til fradrag for forbedringer efter vurderingslovens dagældende § 17 for udgifter til tilslutningsafgift til kloak.
Ifølge det skøde, der lå til grund for andelsboligforeningens erhvervelse af grunden, indeholdt grundkøbesummen byggefeltets andel i byggemodningen af området, herunder tilslutningsbidrag til kloaksystemet.
Landsskatteretten havde nægtet fradrag, idet retten på baggrund af de fremlagte oplysninger ikke fandt det tilstrækkeligt belyst, hvilket beløb der var afholdt til betaling af tilslutningsafgift.
Andelsboligforeningen indbragte Landsskatterettens kendelse for domstolene og påstod Skatteministeriet dømt til at anerkende, at foreningen var berettiget til et fradrag i grundværdien for forbedringer for tilslutningsafgift til kloak, og at sagen skulle hjemvises til vurderingsmyndigheden til foretagelse af den beløbsmæssige opgørelse.
Til støtte for påstanden henviste Andelsboligforeningen overordnet til, at fradraget i grundværdien i overensstemmelse med fast praksis burde være fastsat ved et skøn.
Byretten udtalte, at selvom det ikke kunne udelukkes, at en del af det tilslutningsbidrag, der var omtalt i skødet, kunne indeholde udgifter, der kan fradrages efter vurderingslovens dagældende § 17, var der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens nægtelse af fradrag i grundværdien. Retten henviste i den forbindelse til den usikkerhed, der var om både om størrelsen af det konkret betalte tilslutningsbidrag og den andel af det betalte bidrag, der vedrørte udgifter, der kan fradrages efter vurderingslovens § 17.
Landsretten var enig i byrettens resultat samt begrundelsen herfor og stadfæstede derfor byrettens dom ( SKM2014.381.BR ).
Dom: Henstand - udskydelse af forfaldstidspunkt - afbrydelse af forældelse - identifikation med repræsentant
SKM2015.403.ØLRVedrører: Skatteforvaltningsloven § 51
Byretten havde afvist, at SKATs bevillinger om henstand for krav mod to skatteydere var ugyldige, og at kravene derfor var forældede i henstandsperioden, selv om henstanden var bevilget på grundlag af en fejlagtig antagelse om, at en verserende højesteretssag havde betydning for SKATs krav mod de pågældende.
Byretten havde begrundet dommen med, at SKATs bevilling af henstand til de pågældende skatteydere med betaling af restskat og arbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 1997 til 1999 skete efter anmodning fra de pågældende. Parterne indgik aftalerne om henstand under forudsætning om, at forfaldstidspunktet for kravene blev udskudt til henstandsperiodens udløb. Bevillingerne er begunstigende forvaltningsafgørelser, der udtømmende er udnyttet af modtagerne. Byretten tiltrådte herefter Landsskatterettens vurdering, hvorefter SKATs afgørelse om henstand, uanset den urigtige forudsætning, havde haft forældelsesafbrydende virkning.
For landsretten gjorde de pågældende skatteydere yderligere gældende, at de ikke kunne identificeres med deres repræsentant, der havde anmodet om henstanden, i det omfang repræsentanten var fremkommet med forkerte oplysninger i forbindelse med anmodningerne om henstand.
Landsretten stadfæstede byrettens dom i henhold til grundene og tilføjede, at henstandssagerne var rejst efter ansøgning fra de pågældende skatteyderes repræsentant, med hvem de måtte identificeres.
Dom: Kommanditist - fælles fradragskonto
SKM2015.402.ØLRVedrører: Skatteforvaltningsloven § 48, stk. 1
H1 A/S, som deltog i tre kommanditselskaber, der hver ejede en færge, gjorde gældende at være berettiget til at føre en fælles fradragskonto for de tre kommanditselskaber.
Efter en konkret vurdering fandt landsretten, at H1 A/S' anparter i de tre kommanditselskaber måtte anses for en samlet virksomhed, og at aktiverne som følge heraf var omfattet af reglen om fælles saldoværdikonto med samlet saldoafskrivning, jf. afskrivningslovens § 5.
Det var imidlertid ubestridt, at H1 A/S ikke havde ført en fælles fradragskonto for de omhandlede indkomstår og heller ikke havde foretaget fælles saldoafskrivning vedrørende anparterne i de tre kommanditselskaber. Landsretten bemærkede, at dette forhold ikke var anfægtet af skattemyndighederne.
Henset hertil, og idet opgørelsen af en fælles fradragskonto fandtes at forudsætte, at der er ført en fælles saldoværdikonto, fandt landsretten, at H1 A/S ikke nu kunne anses for berettiget til at opgøre en fælles fradragskonto for anparterne i de tre kommanditselskaber, medmindre der forelå tilladelse til omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 eller selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30. Skattemyndighederne havde ikke taget stilling til spørgsmålet om tilladelse efter skatteforvaltningslovens § 29 eller § 30, og landsretten fandt ikke grundlag for at fravige hovedreglen i skatteforvaltningslovens § 48, stk.1, og spørgsmålet kunne derfor ikke prøves under sagen.
Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindelse af Skatteministeriet ( SKM2013.319.BR ).
Dom: Skønsmæssig ansættelse - erhvervsmæssig virksomhed - manglende regnskabsgrundlag
SKM2015.401.BRVedrører: Skattekontrolloven § 3, stk. 4 og § 5, stk. 3
Skattemyndighederne havde foretaget skønsmæssige forhøjelser af skatteyderens skattepligtige indkomst i årene 2006 og 2007.
Retten lagde på baggrund af bevisførelsen til grund, at skatteyderen havde drevet erhvervsmæssig virksomhed i de pågældende indkomstår. Skatteyderen havde som erhvervsdrivende derfor været regnskabspligtig. Retten fandt herefter, at skattemyndighederne havde været berettiget til at fastsætte skatteyderens indkomst skønsmæssigt, da regnskabspligten ikke var opfyldt.
Retten fandt derudover, at den omstændighed, at skønnet var foretaget på grundlag af indsendt regnskabsmateriale, og at skønnet i visse tilfælde og løbende under retssagen var justeret krone for krone, efterhånden som der var dukket oplysninger mv. op, ikke i sig selv kunne føre til, at skønnet kunne tilsidesættes som urimeligt eller foretaget på et åbenlyst forkert grundlag.
På den baggrund og da der ikke i øvrigt var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn tog retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.
Nyt på inddrivelsesområdet
Vedrører: Retsplejeloven § 507 SKAT foretog den 22. oktober 2014 udlæg i et køretøj på Bs privatadresse, hvor køretøjet holdt parkeret. Under udlægsforretningen protesterede B mod udlægget, idet han oplyste, at køretøjet tilhørte A, der var registreret som ejer af køretøjet i CRM. Gennem en periode på knap 5 måneder forud for SKATs udlæg havde politiet ved flere lejligheder observeret B kørende i køretøjet enten alene eller sammen med familie/bekendte, ligesom køretøjet af politiet var observeret parkeret foran Bs bopæl. Dagen efter SKATs udlæg i køretøjet blev SKAT kontaktet af A, der meddelte, at køretøjet tilhørte ham. A oplyste endvidere, at han havde købt køretøjet "ude ved Bazar Vest" for kr. 80.000,-, men at han ikke kunne huske, hvem sælger var, og at købesummen var betalt kontant, hvorfor han ikke var i besiddelse af dokumentation for købesummens betaling. Efterfølgende den 29. oktober 2014 skrev As advokat til SKAT og meddelte, at A var ejer af køretøjet, og at Bs rådighed over køretøjet alene var aftalt for en kortere periode og skyldtes, at B skulle være behjælpelig med salg af køretøjet. Under sagens behandling i Fogedretten oplyste A i stedet, at køretøjet var ejet af en JJ, og at A havde køretøjet i kommission. Som led heri havde A ladet sig registrere som ejer af køretøjet i CRM, ligesom han afholdt udgifter til forsikring og vægtafgift på køretøjet. A oplyste videre, at han efterfølgende havde indgået en salgsaftale med B, hvorved B - som led i sin bistand til A med salg af køretøjet - fik stillet køretøjet til vederlagsfrit rådighed. Til dokumentation heraf fremlagde A såvel en underskrevet kommissionsaftale med JJ såvel som en underskrevet salgsaftale med B. SKAT gjorde gældende, at udlægget i køretøjet var gyldigt, idet der var tale om proforma, hvorfor køretøjet rettelig tilhørte B. Til støtte herfor gjorde SKAT gældende, at B gennem en længere periode var observeret at udøve en ejers råden over køretøjet, ligesom de fremlagte kommissions- og salgsaftaler efter deres indhold var stærkt usædvanlige, herunder som følge af at B fik køretøjet stillet til rådighed dels vederlagsfrit, dels i en periode, der strakte sig ud over varigheden af den påståede kommissionsaftale mellem A og JJ. SKAT gjorde videre gældende, at de fremlagte kommissions- og salgsaftaler stred imod de tidligere af A afgivne oplysninger over for SKAT. Fogedretten ophævede SKATs udlæg med henvisning til, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte de fremlagte kommissions- og salgsaftaler, der var overensstemmende med As og Bs forklaringer i fogedretten. Vestre Landsret ophævede Fogedrettens kendelse og hjemviste sagen til fornyet behandling ved Fogedretten. Landsretten begrundede sin afgørelse med, at B gennem længere tid havde haft rådighed over køretøjet, der også befandt sig på hans adresse på tidspunktet for udlægsforretningen. Landsretten fandt endvidere, at kommissions- og salgsaftalerne var usædvanlige, herunder som følge af Bs adgang til vederlagsfri brug af køretøjet i en periode, der strakte sig udover kommissionsaftalens varighed, ligesom kommissions- og salgsaftalerne afveg væsentligt fra de af A tidligere over for SKAT afgivne oplysninger om ejerforholdet til køretøjet. | |
Vedrører: Gældsinddrivelsesloven § 12. Retsplejeloven § 493 SKAT havde foretaget subsidiært udlæg i As ejendom for hendes ægtefælles skattegæld. På underretning var ikke angivet noget sted for udlægsforretningen, men det fremgik, at SKAT agtede at foretage udlæg i de aktiver, ægtefællen havde efterladt sig i Danmark. Fogedretten ophævede udlægget, idet fogedretten lagde til grund, at A var udrejst af landet, at ejendommen fremstod tømt og at A bestred, at hun var samlevende med BA på udlægstidspunktet. Østre Landsret fandt, at underretningen burde have været mere præcis, men at A på trods af den manglende præcisering ikke kunne være i tvivl om, hvor udlægsforretningen ville blive fortaget. Landsretten lagde i øvrigt vægt på, at parterne var gift og registreret med bopæl på samme adresse i England samt på de oplysninger, som A havde offentliggjort på de sociale medier og hjemviste sagen til fogedretten med henblik på at fremme udlægsforretningen. | |
SKM2015.407.BR Tvangsauktion - sagsomkostninger påløbet under kæremålsbehandling | Vedrører: Retsplejelovens kapitel 51 Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, Skatteministeriet, er forpligtet til at afholde de omkostninger, der under landsrettens behandling af et kæremål er påløbet en tvangsauktionssag vedrørende ejendommen ...1, tilhørende sagsøgeren, A. |
Nyt fra EU-domstolen
Nye sager for domstolen
Er den retsregel, der er fastsat i artikel 285 i Code des impôts sur les revenus 1992 (lov om indkomstskat), og som indirekte legitimerer dobbeltbeskatning af udenlandsk udbytte hos en fysisk person, der er hjemmehørende i Belgien, forenelig med de fællesskabsretlige principper i artikel 63 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, sammenholdt med artikel 4 i traktaten om Den Europæiske Union, for så vidt som den gør det muligt for Belgien efter forgodtbefindende afhængigt af,... |
Nyt fra EU
Nyt fra Kommissionen
Commission presents Action Plan for Fair and Efficient Corporate Taxation in the EU
Taxation: European Commission asks Belgium to revise its taxation of property income from abroad
Nyt fra Parlamentet
Minutes of theTAXE Hearing of 1 June 
Lovtidende
Bekendtgørelse om forskellige rentesatser på studiegældsområdet for andet halvår af 2015