SkatteMails

Andre services

Jobportal

Fortegnelser

Tidligere år

Support og hjælp

SkatteMail 2016, uge 49

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder en hel del nyheder fra udlandet. Af nyheder fra Danmark er der bl.a. et styresignal om renter efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5. For indkomståret 2017 er renten for overskydende skattebeløb er opgjort til -0,4 pct., og renten for skyldige skattebeløb er opgjort til 3,2 pct.

Desuden er der kommet et styresignal om Land for land rapportering - meddelelse til SKAT efter bestemmelsen SKL § 3 B, stk. 14.

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Ændret praksis for skattefri kørselsgodtgørelse og parkeringsudgifter
SKAT genoptager modregning ved udbetaling af EU-støtte til landmænd
Forældrekøb, istandsættelsesudgifter nyerhvervede ejendomme
International Transfer Pricing Journal: 2 - 2016
Free Movement of Capital: The European Union Anti-Tax Avoidance Package and Brexit
The UK Brexit Referendum: A Catalyst to Reform the European Union Institutional Architecture in Tax Matters?
Brexit: A Note from the United States
Transfer Pricing Aspects of Intra - Group Loans in Light of the Base Erosion and Profit Shifting Action Plan
The Questionable Legality of the Diverted Profits Tax Under Double Taxation Conventions and European Union Law
Convergence of Dividend and Capital Gains Taxation in the European Union from 1990 to 2015
Comparing Tax Entities in a European Perspective Part I The Issue of Comparable Situations Required for Being Covered by European Union Law
Comparing Tax Entities in a European Perspective, Part II
Tax Treaty Interpretation: Interaction Between Article 3(2) Organisation for Economic Co-Operation and Development Model Convention and Article 31 Vienna Convention
New Options to Restrict Article 17 for Artistes and Sportsmen
OECD releases mutual agreement procedure (MAP) statistics for 2015
Transfer pricing og EU-voldgiftskonventionen - Plesner henvender sig til Skatteministeriet
Forslag om fælles selskabsbeskatning i EU

Styresignaler
Renter efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5 for indkomståret 2017
Land for land rapportering – meddelelse til SKAT efter bestemmelsen SKL § 3 B, stk. 14

Bindende svar
Kompensation/erstatning - formuetab - afkasttab - pensionsbeskatning
Aftale om Matching Shares indgået inden LL § 7 P's ikrafttræden

Domme
Fri bil - Skattefri kørselsgodtgørelse - befordringsfradrag - fradrag for børnebidrag
Ekstraordinær gentoptagelse - skattepligt - postforsendelse - særlige omstændigheder
DIS-indkomst - pensionsindbetalinger - udnyttelse af fradragsret
Indsættelser - maskeret udlodning – fri bil - ansættelsesfrist
Driftsomkostninger - løn til egne ansatte - opkøb

Nye straffesager

Ikke offentliggjorte afgørelser

Nyt fra EU

Nyt fra SKAT
Nye satser

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

SELECT * FROM Appeller WHERE(([SkatteraadChanged] >= '20161205' AND [SkatteraadChanged] <= '20161211') OR ([LSRChanged] >= '20161205' AND [LSRChanged] <= '20161211') OR ([ByretChanged] >= '20161205' AND [ByretChanged] <= '20161211') OR ([LandsretChanged] >= '20161205' AND [LandsretChanged] <= '20161211') OR ([HojesteretChanged] >= '20161205' AND [HojesteretChanged] <= '20161211')) ORDER BY AppelId DESC

Angivelsesfrister den kommende uge

Dato Angivelse Periode
12-12-2016 A-skat mv. for små og mellemstore virksomheder i 2016 November 2016
12-12-2016 A-skat og AM-bidrag i 2017 November 2016
15-12-2016 Lønsumsafgift i 2016 Metode 2 (november 2016)

Indholdsfortegnelse 

Artikler og interessante links

Dansk Revision

Ændret praksis for skattefri kørselsgodtgørelse og parkeringsudgifter

Hidtil har SKAT haft den holdning, at den skattefrie befordringsgodtgørelse også skulle dække eventuelle erhvervsmæssige parkeringsudgifter og derfor ikke kunne refunderes skattefrit til den ansatte. Dette begrundede SKAT med, at der allerede i satsen for skattefrie godtgørelse var inkluderet parkeringsudgifter.

DELACOUR

SKAT genoptager modregning ved udbetaling af EU-støtte til landmænd

Ifølge SKAT vil en del danske støttemodtagere - hovedsageligt landmænd med gæld til det offentlige modtage brev i første halvdel af december om, at SKAT har foretaget modregning i den støtte de modtager.

Deloitte

Forældrekøb, istandsættelsesudgifter nyerhvervede ejendomme

For nyerhvervede udlejningsejendomme er der særligt gunstige muligheder for at fratrække eventuelle istandsættelsesomkostninger.

International Transfer Pricing Journal (ITPJ)

International Transfer Pricing Journal: 2 - 2016

I denne udgave:

  • The BEPS Action 8 Final Report: Comments from Economists
  • The Risky Side of Transfer Pricing: The OECD Base Erosion and Profit Shifting Reports Sharpen the Rules on Risk Allocation under the Arm’s Length Standard
  • Master File, Local File and Country-by-Country Reporting: A Canadian Perspective
  • The CUP Method and Statistical Methods
  • Deduction of Intra-Group Charges in Argentina
  • Country-by-Country Reporting
  • Country-by-Country Reporting
  • Stemming the Tide of Transfer Pricing: A Critical Evaluation of the Efficacy of Ghana’s Transfer Pricing Rules on Services
  • Publication of Clarifications on Transfer Pricing Documentation
  • Changes in Advance Pricing Agreements
  • Draft Law To Amend Transfer Pricing Rules
  • The Future of UK Interest Deductibility and the Patent Box Regime

Intertax

Free Movement of Capital: The European Union Anti-Tax Avoidance Package and Brexit

In this article, the meaning and scope of free movement of capital under Article 63 of the Treaty on the Functioning of the European Union is (re) assessed, taking Brexit as an example. The scenario assumed herein is that Brexit will be extreme. Within this scenario, the United Kingdom (UK) can be handled as the USA or Brazil, for example.

Intertax

The UK Brexit Referendum: A Catalyst to Reform the European Union Institutional Architecture in Tax Matters?

The results of the UK referendum in favour of leaving the European Union (EU) clearly put into question the European economic and political project as well as its institutional structure. This article argues that the Brexit may be a momentum to reform the institutional structure and procedural rules through which tax policy is made at the EU level.

Intertax

Brexit: A Note from the United States

Authors: Yariv Brauner, Professor of Law, University of Florida Levin College of Law

Intertax

Transfer Pricing Aspects of Intra - Group Loans in Light of the Base Erosion and Profit Shifting Action Plan

This article primarily focuses on transfer pricing aspects of intercompany loans. The analysis will take into consideration the current Organisation for Economic Co-operation and Development OECD transfer pricing guidelines as well as the revised transfer pricing guidance issued under the OECD/G20’s Base Erosion and Profit Shifting (BEPS) Action Plan. Moreover, the impact of other BEPS related actions on intercompany loans and their relationship with transfer pricing rules is discussed. Finally, the author concludes by making a suggestion to the OECD to adopt his analysis when providing transfer-pricing guidance on intercompany loans.

Intertax

The Questionable Legality of the Diverted Profits Tax Under Double Taxation Conventions and European Union Law

This article considers the operation of the UK’s Diverted Profits Tax (DPT), and postulates as to whether or not the tax is compatible with both the UK’s obligations under its Double Tax Conventions (DTCs) with other states, and with European Union (EU) Law. In both instances, analogous case law regarding the introduction of Controlled Foreign Corporation rules is considered. This article considers whether or not the DPT constitutes a unilateral extension of the UK’s jurisdiction to tax, in breach of the jurisdiction provisions of DTCs. In doing so, it considers whether or not the DPT is sufficiently similar to Corporation Tax such as to fall within the ambit of the UK’s DTCs. This article further considers whether or not the DPT is compatible with freedom of establishment and free movement of capital provided for by the EU Treaties. It considers the DPT in light of a string of EU jurisprudence that has consistently held that anti-avoidance measures in domestic tax laws are only compatible with EU law insofar as they apply to wholly artificial arrangements. This article concludes that in both instances, the legality of the DPT is highly questionable.

Intertax

Convergence of Dividend and Capital Gains Taxation in the European Union from 1990 to 2015

The common regulatory framework and the European integration process determine the taxation of corporate distributions in the European Union (EU). Against the background of EU law and jurisdiction, we examine the development of the domestic tax rules and tax burdens on distributions in the form of dividend payments and capital gains in fourteen EU Member States from 1990 to 2015. We find that tax burdens differ for individual and corporate shareholders, particularly at the beginning of the observation period. Individual shareholders face higher tax burdens on dividend payments than on capital gains. For distributions to corporate shareholders, tax systems provide opposed tax incentives due to higher tax burdens on capital gains than on dividend payments. Despite the overall lack of EU harmonization regulation for direct taxes, our results reveal implicit convergence of the tax systems. Hence, tax reforms in the EU Member States show a trend toward equally taxed dividends and capital gains for both shareholder groups.

Intertax

Comparing Tax Entities in a European Perspective Part I The Issue of Comparable Situations Required for Being Covered by European Union Law

Against the backdrop of recent practices of the Court of Justice of the European Union, these articles will seek to analyse which group structures are assumed to be comparable and are thus tax entities protected by the European Union (EU), and which group structures are assumed to be non-comparable and thus do not constitute tax entities protected by the EU. This is covered in two consecutive articles. This is the first article.

Intertax

Comparing Tax Entities in a European Perspective, Part II

Against the backdrop of recent practices of the Court of Justice of the European Union (CJEU), these articles will seek to analyse which group structures are assumed to be comparable and are thus tax entities protected by the European Union (EU), and which group structures are assumed to be non-comparable and thus do not constitute tax entities protected by the EU. This is covered in two consecutive articles. This is the second article. The first article was published in INTERTAX vol. XX.

Intertax

Tax Treaty Interpretation: Interaction Between Article 3(2) Organisation for Economic Co-Operation and Development Model Convention and Article 31 Vienna Convention

Tax treaty interpretation is the cornerstone for the correct application of a convention. Due to its undeniable importance it is vital to know how to approach the intricate world of tax treaty interpretation. The objective of this article is to understand the interaction between Article 31 of the Vienna Convention on the Law of Treaties (VCLT) and Article 3(2) of the Organisation for Economic Co-operation and Development Model Convention (OECDMC), the way they interact and when to apply each of them, with special reference to the concept of ‘context’ which is used in both articles. The article addresses the nature and scope of the subject of interpretation, the interpretation rule in the VCLT and in Article 3(2) of the OECDMC. It further deals with the interaction between these two sets of rules, structuring their relationship in scenarios. The conclusion provides a brief overview of the main findings together with proposals on how to deal with some issues and a final statement that pursues for the enrichment of the research on tax treaty interpretation.

Intertax

New Options to Restrict Article 17 for Artistes and Sportsmen

The Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) has come to changes in the 2014 Commentary on Article 17 for artistes and sportsmen. It did not want to delete the article from the Model Tax Convention, although it used false reasoning to support this decision. In the mean time, major sports events (Olympics, World Cup Football) and states such as the Netherlands do not use the source taxation anymore, taking away the risk of excessive or even double taxation for artistes and sportsmen.

OECD

OECD releases mutual agreement procedure (MAP) statistics for 2015

The OECD’s work to advance tax certainty specifically includes work to improve the timeliness of processing and completing mutual agreement procedure (MAP) cases under tax treaties and to enhance the transparency of the MAP process. As part of that work, the OECD makes available annual statistics on the MAP caseloads of all its member countries and of non-OECD economies that agree to provide such statistics.

Plesner

Transfer pricing og EU-voldgiftskonventionen - Plesner henvender sig til Skatteministeriet

Plesner har anmodet Skatteministeriet om at bekræfte, at ministeriet ikke ved at indbringe en landskatteretsafgørelse vedrørende transfer pricing for domstolene kan afskære skatteyderen fra at få voldgiftsbehandling efter EU-voldgiftskonventionen.

PwC

Forslag om fælles selskabsbeskatning i EU

Der er sendt to forslag til direktiver om et fælles selskabsskattesystem i EU i høring. 

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Styresignal: Renter efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5 for indkomståret 2017

SKM2016.582.SKAT

Vedrører: Pensionsafkastbeskatningsloven § 27, stk. 5. § 3, nr. 14 i lov nr. 1883 af 29. december 2015.

For 2017 er renten for overskydende skattebeløb er opgjort til -0,4 pct., og renten for skyldige skattebeløb er opgjort til 3,2 pct.

 

Styresignal: Land for land rapportering – meddelelse til SKAT efter bestemmelsen SKL § 3 B, stk. 14

SKM2016.581.SKAT

Vedrører: Skattekontrolloven § 3 B, stk. 10 - 16, om land for land-rapportering. Bekendtgørelse nr. 1133 af 27. august 2016 om land for land-rapportering, §§ 1-3.

Danske virksomheder, der indgår i en multinational koncern, for hvilken en land for land-rapport skal indgives, kan meddele til SKAT, at de er omfattet af land for land-rapporteringspligten ved at udfylde land for land-meddelelsesblanketten (05.034), som findes på SKATs hjemmeside: www.skat.dk > blanketter > 05 Skat; selvangivelsesforløb - selskaber > 05.034 Land for land-rapport / Country-by-Country Report ( http://www.skat.dk/getFile.aspx?Id=132610 ), og sende den udfyldte blanket til SKAT som en vedhæftet pdf-fil via TastSelv Erhverv: Skatteforhold - selskaber og foreninger -> Tilkendegivelse vedr. CbC. Virksomheder, der allerede har indgivet meddelelse om land for land-rapporteringspligt i brev eller e-mail til SKAT, og som har modtaget en kvittering for brevet eller e-mailen, skal ikke sende en ny land for land-meddelelse efter den anviste model.

 

Bindende svar: Kompensation/erstatning - formuetab - afkasttab - pensionsbeskatning

SKM2016.580.SR

Vedrører: Statsskatteloven § 4 og § 5. Pensionsafkastbeskatningsloven § 1, § 2, § 4a, stk. 2, nr. 1. Personskatteloven § 3 og § 4 Pensionsbeskatningsloven § 29, § 38 BEK nr. 1138 af 22. oktober 2014 (om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven). mv.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at en erstatning/kompensation for manglende afkast på en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 (ratepension og livrente) kan anses som erstatning for et formuetab, og dermed skatte- og afgiftsfri for pensionskunden, jf. statsskattelovens § 5, litra b.

Skatterådet bekræfter, at erstatningen skal beskattes på samme måde og efter samme regler, som det den træder i stedet for (pensionsafkast), og er dermed skatte- eller afgiftspligtig for pensionskunden. Skatterådet kan ikke bekræfte, at erstatningen skal beskattes som personlig indkomst hos erstatningsmodtageren efter personskattelovens § 3, men skal derimod beskattes og afgiftsberigtiges efter henholdsvis pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningslovens regler.

 

Bindende svar: Aftale om Matching Shares indgået inden LL § 7 P's ikrafttræden

SKM2016.579.SR

Vedrører: Ligningslovens § 7 P

Skatterådet anerkender ikke, at aftalen om tildeling af Matching Shares i henhold til Share in Success Plan 2016 kan omfattes af ligningslovens § 7 P. Medarbejderne får tilbud om at deltage i Share in Success Plan 2016. Vilkårene vedrørende Matching Shares er en del af Planen. Medarbejdernes tilmeldelsesfrist udløber den 7. juni 2016, og medarbejderne modtager efterfølgende en bekræftelse om aftalens indgåelse pr. mail medio juli 2016.

Ligningslovens § 7 P finder anvendelse for aftaler om tildeling aktier, der indgås den 1. juli 2016 eller senere. Det er Skatterådets opfattelse, at der foreligger en endelig og bindende aftale mellem Selskabet og den enkelte medarbejder på det tidspunkt, hvor medarbejderen foretager den elektroniske tilmelding om deltagelse, nemlig senest den 7. juni 2016.

 

Dom: Fri bil - Skattefri kørselsgodtgørelse - befordringsfradrag - fradrag for børnebidrag

SKM2016.578.BR

Vedrører: Ligningslovens § 9B, § 9C, § 10 og § 16, stk. 4

Sagen vedrørte sagsøgerens indkomstopgørelse for så vidt angår beskatning af fri bil, jf. Ligningslovens § 16, stk. 4, udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, jf. ligningslovens § 9B, befordringsfradrag, jf. ligningslovens § 9C, og fradrag for børnebidrag, jf. ligningslovens § 10.

Vedrørende beskatning af fri bil lagde retten på baggrund af sagens konkrete omstændigheder til grund, at sagsøgeren havde anvendt den omhandlede Mercedes i væsentlig større omfang end forklaret, og at en fraskrivelseserklæring derfor ikke kunne tillægges vægt efter sit indhold. Endvidere kunne de fremlagte kørselsoversigter efter deres udformning og de indeholdte oplysninger ikke i sig selv tjene som bevis for, at der udelukkende er foretaget erhvervsmæssig kørsel i bilen. Med henvisning til, at bilen var blevet brugt til sagsøgerens lønmodtager undervisningsjob, lagde retten derudover til grund, at bilen havde været anvendt til privat kørsel.

Da sagsøgeren var eneanpartshaver og direktør i selskabet, påhvilede det ham at godtgøre, at han ikke havde haft rådighed over selskabets Mercedes, og denne bevisbyrde var ikke løftet. Sagsøgeren skulle derfor beskattes af fri bil. Da sagsøgeren havde haft fri bil til rådighed, var han endvidere ikke berettiget til befordringsfradrag.

For så vidt angår udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, fandt retten, at hverken den fremlagte oversigt eller de underliggende bilag opfyldt kravene i bekendtgørelsen om rejse- og befordringsgodtgørelse. Retten udtalte videre, at sagsøgeren som eneanpartshaver og direktør havde en skærpet bevisbyrde for, at betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse er opfyldte. Denne bevisbyrde havde han heller ikke på anden måde løftet.

Endelig, for så vidt angår fradrag for børnebidrag, ønskede sagsøgeren fradrag for betalinger til to døtre, hvoraf den ene havde været tilmeldt hans adresse, men havde gået på en kostskole i Tyskland. Det andet barn var tilmeldt morens adresse. Sagsøgeren påstod, at han havde indgået en aftale med børnenes mor om at betale børnebidrag forud for 5 år. Sagsøgeren henviste herved til en skriftlig aftale - som dog fremgik i to versioner med forskellige årstal. Retten udtalte, at A havde forklaret, at det ikke havde været muligt at fremskaffe dokumentation for overførsel af beløbet, idet transaktionen skete gennem F1-bank, som siden var gået konkurs.

På baggrund af den fremlagte aftale samt forklaringerne fra sagsøgeren og datteren om ex-hustruens anvendelse af det overførte beløb, anså retten det for sandsynliggjort, at sagsøgeren i januar 2006 overførte kr. 393.840, til IS, og at beløbet var en forudbetaling af 5 års børnebidrag.

Retten fandt imidlertid, at sagsøgeren var afskåret fra at få fradrag for den datter, som havde været tilmeldt hans adresse siden februar 2007. Retten hjemviste derfor sagen til fornyet behandling hos SKAT med henblik på at opgøre størrelsen af det fradrag, som sagsøgeren kunne få for datteren, der var tilmeldt moren i Tyskland samt for den anden datter, inden hun blev tilmeldt sagsøgerens adresse.

 

Dom: Ekstraordinær gentoptagelse - skattepligt - postforsendelse - særlige omstændigheder

SKM2016.574.ØLR

Vedrører: Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og § 27, stk. 1, nr. 8

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt appellanten havde krav på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2005, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Skattemyndighederne havde forhøjet appellantens kapitalindkomst med ca. 3 mio. kr. for 2005. Størrelsen af kapitalindkomsten var ubestridt, men det var appellantens opfattelse, at hans fulde skattepligt til Danmark var ophørt i 2005. Han anmodede om ekstraordinær genoptagelse med henvisning til, at hans skattepligt til Danmark var ophørt, og at han ikke havde modtaget SKATs breve (herunder agterskrivelse og afgørelse), hvorfor han ikke vidste, at SKAT anså ham for fuldt skattepligtig.

Det var ubestridt, at ét af SKATs breve var kommet frem til appellanten. Brevet var dateret 13. maj 2008, og det fremgik heraf, at SKAT anså appellanten for fuldt skattepligtig til Danmark. Appellanten reagerede ikke på brevet. Landsretten fandt, at der var en formodning for, at også SKATs øvrige breve var sendt til og modtaget i appellantens postkasse. Denne formodning havde appellanten ikke afkræftet. Risikoen for appellantens manglende kontrol med, hvad der blev modtaget i og fjernet fra hans postkasse under hans 6 måneders lange fravær fra adressen, påhvilede appellanten selv.

Det forhold, at appellanten havde fået ekstraordinær genoptagelse af den del af skatteansættelsen for 2005, som vedrørte ejendomsværdibeskatning, kunne ikke indebære ekstraordinær genoptagelse vedrørende kapitalindkomsten. Appellanten havde endvidere ikke godtgjort, at hans fulde skattepligt til Danmark var ophørt. Der forelå heller ikke sagsbehandlingsfejl eller andre særlige omstændigheder, som kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Byrettens frifindende dom blev derfor stadfæstet.

 

Dom: DIS-indkomst - pensionsindbetalinger - udnyttelse af fradragsret

SKM2016.573.HR

Vedrører: Pensionsbeskatningsloven § 20, stk. 4

Sagen drejede sig om, hvorvidt pensionsudbetalinger til appellanten, svarende til pensionsindbetalinger hidrørende fra DIS-indkomst, er skatte- og afgiftsfrie efter pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 4, hvorefter udbetalinger ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, hvis der ikke har været fradragsret eller bortseelsesret for indbetalingerne.

Højesteret tiltrådte af de grunde, som landsretten havde anført, at den omstændighed, at appellanten ikke har haft nogen skattemæssig fordel af bortseelsesretten for pensionsindbetalingerne, ikke kan føre til, at pensionsudbetalingerne er skatte- og afgiftsfri efter pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 4.

Landsretten havde i sin begrundelse tillagt det afgørende vægt, at det af bestemmelsens forarbejder fremgår, at det alene har været meningen med reglen at kompensere for situationer, hvor der ikke har været fradragsret for pensionsudbetalinger, men ikke, hvor fradragsretten ikke har kunnet udnyttes.

Højesteret fandt ikke, at appellantens anbringende om et generelt princip om symmetri i beskatningen kunne føre til et andet resultat.

Højesteret stadfæstede på denne baggrund Østre Landsrets dom, ( SKM2014.701.ØLR ).

 

Dom: Indsættelser - maskeret udlodning – fri bil - ansættelsesfrist

SKM2016.570.BR

Vedrører: Statsskattelovens § 4, stk. 1. Personskattelovens § 3, stk. 1. Ligningslovens § 16, stk. 1 og 4 samt § 16A, stk. 9. Personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2

Sagen drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens forhøjelser af skatteyderens personlige indkomst i årene 2007-2010 under henvisning til indsættelser på bankkonti og under henvisning til rådighed over fri bil i 2008-2010. Sagen drejede sig derudover om, hvorvidt skatteyderens aktieindkomst i 2007 med rette var forhøjet som følge af maskeret udlodning. Endelig vedrørte sagen spørgsmålet om, hvorvidt skatteansættelserne for 2007 var foretaget rettidigt.

Retten udtalte, at der ikke forelå bogføring eller regnskabsmateriale fra de omhandlede selskaber, og det var ubestridt, at de af sagen omfattede forhøjelser ikke vedrørte beløb, der allerede var beskattet, herunder i forbindelse med en afsluttet straffesag.

Retten lagde til grund, at skatteyderen som direktør i selskaberne havde haft rådighed over de omhandlede konti.

For så vidt angår forhøjelserne som følge af indsættelser i 2007-2010 og maskeret udlodning i 2007 fandt retten, at skatteyderens forklaring om, at beløbene ikke var ham vedkommende, ikke var understøttet af objektive kendsgerninger.

Derudover fandt retten, at den af skatteyderen fremlagte oversigt, der efter det forklarede skulle vedrøre en mellemregning mellem de pågældende selskaber, ikke tilnærmelsesvist gav et fuldstændigt billede af posteringer og pengestrømme mellem selskaberne. Endvidere havde de til oversigten fremlagte underbilag i flere tilfælde dateringer eller oplysninger, der ikke støttede indholdet af oversigten.

Retten lagde derfor til grund, at der var foretaget betalinger og hævninger i skatteyderens personlige interesse. Herefter, og da skatteyderen i øvrigt ikke havde godtgjort, at forhøjelserne ikke hvilede på et forkert grundlag, var der ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatteretten afgørelse vedrørende disse forhøjelser.

For så vidt angår forhøjelserne vedrørende rådighed over fri bil i 2008-2010 bemærkede retten, at skatteyderen i den pågældende periode var direktør for selskabet, og at skatteyderen bl.a. havde forklaret, at bilerne havde været parkeret på hans bopæl, og at han havde haft et barn med, hvis han var på vej på arbejde og skulle aflevere.

Herefter og af de grunde som Landsskatteretten havde anført, fandt retten, at skatteyderen ikke havde afkræftet formodningen for, at bilerne havde stået til rådighed for skatteyderens private brug.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt ansættelserne for indkomståret 2007 var sket rettidigt fandt retten, at der ikke var grundlag for at anse reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, for overskredet. Derudover fandt retten, at der ikke var grundlag for at anse begrundelsen for den ekstraordinære genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for mangelfuld.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

 

Dom: Driftsomkostninger - løn til egne ansatte - opkøb

SKM2016.569.ØLR

Vedrører: Statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a. Ligningslovens § 8I og § 8J

Sagen handlede om, hvorvidt en bank efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, havde fradragsret for lønudgifter til egne ansatte for så vidt angår den del af lønudgifterne, som blev afholdt i forbindelse med bankens opkøb og forsøg på opkøb af anden bankvirksomhed i indkomstårene 2009 og 2010.

Landsretten udtalte, at erhvervsmæssigt betingede lønudgifter til medarbejdere i almindelighed er fradragsberettigede, da sådanne udgifter som udgangspunkt må formodes at være anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den løbende indkomst. Landsretten udtalte videre, at der ikke er grundlag for at antage, at denne formodning ikke kan afkræftes.

På baggrund af en konkret vurdering fandt landsretten, at de omtvistede lønudgifter vedrørte arbejde, hvis formål var en egentlig udvidelse af bankens virksomhed udover dennes hidtidige rammer. Lønudgifterne var derfor ikke driftsudgifter, som var fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsretten fandt dog, at SKATs nægtelse af fradrag for de omtvistede lønudgifter udgjorde en så væsentlig praksisændring, at den ikke kunne ske uden forudgående offentligt tilgængelig klar tilkendegivelse herom. Landsretten lagde vægt på, at retspraksis på området i 2009 og 2010, hvor lønudgifterne blev afholdt, måtte anses for præget af en retsopfattelse, som medførte, at banken havde haft en berettiget forventning om, at lønudgifterne ikke skulle opgøres særskilt og ikke ville blive nægtet fradrag. Banken blev derfor frifundet.

 

Nye straffesager

SKM2016.577.VLR Straffesag - registreringsafgift - udenlandsk indregistreret

Vedrører: Registreringsafgiftslovens § 27

T var tiltalt for at have anvendt et polsk indregistreret køretøj i Danmark uden at lade den afgiftsberigtige og uden at lade den registrere på danske nummerplader, selv om T havde været tilmeldt folkeregistret i Danmark i perioden hvorved der blev unddraget 137.523 kr. i registreringsafgift.

Efter T's forklaring om, at han havde kørt i den omhandlede bil, da han indrejste til Danmark, sammenholdt med vidneforklaring om, at T tidligere var vejledt om og meddelt, at han var afgiftspligtig til Danmark og T havde ikke søgt om tilladelse til at køre i bilen i Danmark fandt byretten det bevist, at T med forsæt til afgiftsunddragelse havde kørt i bilen i Danmark.

Straffen blev fastsat til 60 dages fængsel, hvoraf 40 dage blev gjort betinget. Tillægsbøden blev fastsat til 65.000 kr.

Landsretten stadfæstede byrettens dom. Den omstændighed, at T var i tvivl om, hvorvidt han kunne videreføre sin virksomhed, og hvor han skulle bo fremover, udelukkede ikke forsæt til afgiftsunddragelse i forbindelse med at han anvendte bilen til kørsel her i landet, efter at han og hans hustru flyttede til Danmark, tilmeldte sig folkeregistret og søgte om sociale ydelser som bosiddende i Danmark.

Efter ændringen af straffelovens regler om betinget dom og forarbejderne hertil blev straffen gjort betinget.

SKM2016.576.ØLR Straf - registreringsafgift - afgiftsmæssig identitet

Vedrører: Registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 4, jf. § 5, stk. 1, nr. 2

T var tiltalt for forsætlig overtrædelse af registreringsafgiftsloven ved at have kørt rundt i en bil med papegøjenummerplader på trods af at bilen ikke utvivlsomt var konstrueret og indrettet til godstransport. Der var fastmonteret bagsæder til flere passagerer i varerummet, ligesom adskillelsen mellem førerkabinen og varerummet var fjernet. T havde derved unddraget for 182.182 kr. i registreringsafgift.

Byretten fandt T skyldig i grov uagtsom overtrædelse af registreringsafgiftsloven. Den fandt ikke grundlag for at fastslå, at T i sin ejer tid har benyttet bilen med bagsæderne fastmonteret og ikke tilstrækkeligt belæg for at fastslå, at T forsætligt har søgt at unddrage afgift. Men T havde ved at anvende bilen i den beskrevne stand i perioden fra den 23. december 2010 til den 10. februar 2011. T handlet groft uagtsomt. T idømtes en bøde på 90.000 kr.

Byretsdommen blev anket af anklagemyndigheden med påstand om formildelse.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, med den ændring at bøden blev nedsat til 80.000 kr.

SKM2016.575.ØLR Straf – told - ring

Vedrører: Toldlovens § 73, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 23, stk. 2

T var tiltalt for toldsvig. T havde i forbindelse med indrejse den 20. maj 2013 fra Schweiz undladt at angive en hvidguldsring til en toldværdi af 103.425 kr. til SKAT ved ankomsten til lufthavnen. T havde derved unddraget for 29.088 kr. i told.

T forklarede, at ringen var købt i Schweiz og hendes svoger havde betalt den for hende. Det var et lån. Hun skulle så, når hun kom til Danmark overføre pengene til ham. Hun kender ikke toldreglerne. Hun er ikke bekendt med, at told og import af varer har stået på et opslag i lufthavnen. Hun var ikke klar over, at man ville kunne få momsen i Schweiz tilbage. Hun fik bilaget i butikken og fik det stemplet i lufthavnen i Schweiz. I butikken fik hun at vide, at hun skulle give papiret til personalet i lufthavnen i Schweiz, hvilket hun gjorde. Tolderen i lufthavnen i Schweiz havde stemplet hendes papirer, taget en kopi af formularen og hendes pas. Men hun fik ikke noget at vide om at hun skulle foretage sig noget i lufthavnen i Danmark.

Byretten fandt T skyldig i forsætligt at have undladt angive ringen ved ankomsten til lufthavnen. Retten lagde til grund at T havde købt en ring i udlandet, at hun i tolden i lufthavnen i Schweiz, fik afløftet momsen, hvorefter T tog til Danmark, hvor hun gik igennem den grønne udgang uden at standse og uden at oplyse, at hun havde købt ringen. T idømtes en bøde på 55.000 kr. samt skulle betale told og afgifter med 29.088 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen.

SKM2016.572.ØLR Straf – skatteyders revisor medtiltalt – skattesvig - momssvig

Vedrører: Straffelovens § 289. Skattekontrollovens § 13, stk. 1, § 16, stk. 3, jf. stk. 1, § 14, stk. 1, jf. § 13, stk. 1, jf. § 9B, stk. 2. Momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2. Kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1

T1 var tiltalt i forening med sin revisor T2 for skatte- og momssvig af særlig grov karakter. T1 var hovedanpartshaver i et selskab og T2 dets revisor. Revisoren fik en procentsats af de unddragne beløb som betaling for sin bogføring og fik således over årene udbetalt knap 1 mio. kr. De havde derved unddraget for 1.479.781 kr. i selskabsskat, 4.219.897 kr. i moms og 4.050.109 kr. i personlig aktieindkomstskat.

T1 forklarede, at han var helt uden indsigt i selskabets økonomiske forhold, havde overladt driften til de to kontormedarbejdere i selskabet og til revisor, og at revisor således handlede på egen hånd.

T2 forklarede at han tilrettelagde selskabets bogføring på en sådan måde, at der hvert kvartal ved bogføring på en mellemregningskonto blev udeholdt meget betydelige beløb fra selskabets omsætning og momsregnskab, at udeholdte beløb blev overført fra selskabet til T1, og at disse overførsler ikke blev indberettet til SKAT. Han forsynede regnskaberne med blanke revisionspåtegninger.

Byretten fandt T1 og T2 skyldige i tiltalen. T1s forklaring om manglende indsigt og deltagelse i selskabets drift tilsidesattes som utroværdig og retten fandt det usandsynligt, at T2 på egen hånd skulle tage initiativ til den foretagne bogføring, som muliggjorde, at T1 kunne trække knap 10 mio. kr. ud af selskabet. Ved strafudmålingen blev der lagt vægt på størrelsen af de unddragne skatter og afgifter, unddragelsens organiserede, systematiske og professionelle karakter samt længden af det tidsrum, der skete unddragelse med skatte- og afgiftsbetalingen. Med hensyn til revisor lagdes der endvidere vægt på den særlige rolle revisoren har indtaget. T1 og T2 idømtes hver en ubetinget frihedsstraf til begge personer på 2½ års fængsel. T1 idømtes en tillægsbøde på 9.725.000 kr. T2 idømtes halv tillægsbøde på 4.870.000 kr. på grund af hans mindre andel i udbyttet.

Landsretten stadfæstede byretsdommen overfor T1. Revisoren udeblev uden en behørig lægeattest fra hovedforhandlingen i ankesagen, hvor landsretten ved kendelse afviste hans anke af byrettens dom.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 13/0110899
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har givet afslag på klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2006 og 2007. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-10-2016

Journalnr: 15/1434563
Ekspropriationslignende vilkår
Sagen vedrører et bindende svar om, hvorvidt afståelse af arealer enten kan ske skattefrit på ekspropriationslignende vilkår efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt., eller efter statsskattelovens § 5. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-10-2016

Journalnr: 16/1045640
Ekspropriationslignende vilkår
Sagen vedrører et bindende svar om, hvorvidt afståelse af arealer enten kan ske skattefrit på ekspropriationslignende vilkår efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt., eller efter statsskattelovens § 5. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-10-2016

Journalnr: 13/5475186
Erhvervesmæssig drift af virksomhed
Klagen skyldes, at SKAT ikke har anset klagerens virksomhed for erhvervsmæssigt drevet. Landsskatteretten anser virksomheden for erhvervsmæssigt drevet.
Afsagt: 25-10-2016

Journalnr: 14/0188190
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse vedrørende ejendomsværdiskat og rentefradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-10-2016

Journalnr: 14/5156767
Skat af fri autocamper
Klagen vedrører beskatning af fri autocamper. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-10-2016

Journalnr: 15/1368414
Specialindretning af køretøj
Klagen vedrører bindende svar om, hvorvidt køretøj kan anses for specialindrettet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-10-2016

Journalnr: 12/0272667
Vedligholdelsesudgifter
Klagen vedrører nedsat fradrag for vedligeholdelsesudgifter på ejendom for bygningsdele, hvor SKAT har ansat en levetid på 25 år. Landsskatteretten godkender yderligere fradrag.
Afsagt: 25-10-2016

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 12-12-2016 - 10-01-2017

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 21-12-2016 dom i C-593/14 Etableringsfrihed Masco Denmark og Damixa
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse – etableringsfrihed – skattelovgivning om tynd kapitalisering af datterselskaber – medregning af renter på lån, der er betalt af et ikke-hjemmehørende långivende datterselskab, i et långivende selskabs skattepligtige indkomst – fritagelse for de renter, der hidrører fra et hjemmehørende långivende datterselskab – afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne – nødvendighed af at forebygge risikoen for skatteunddragelse

Tidligere dokument: C-593/14 Etableringsfrihed Masco Denmark og Damixa - Dom
Tidligere dokument: C-593/14 Masco Denmark og Damixa - Ny sag

Den 21-12-2016 dom i C-20/15 P Statsstøtte Kommissionen mod World Duty Free Group Kommissionen mod Banco Santander og Santusa
Toldunion

Appel – statsstøtte – artikel 107, stk. 1, TEUF – skatteordning – selskabsskat – fradrag – mulighed for virksomheder, som har skattemæssigt hjemsted i Spanien, for at afskrive goodwill, der følger af erhvervelse af kapitalandele på mindst 5% i virksomheder, der har skattemæssigt hjemsted uden for Spanien – begrebet »statsstøtte« – betingelsen om selektivitet

Tidligere dokument: C-20/15 P Statsstøtte Kommissionen mod World Duty Free Group Kommissionen mod Banco Santander og Santusa - Indstilling

 

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

ST 14752 2016 REV 1Meddelelse fra Kommissionen om opbygning af et fair, konkurrencedygtigt og stabilt selskabsskattesystem i EU Udkast til Rådets konklusioner Vedtagelse

ST 15276 2016 INITAdfærdskodeks (erhvervsbeskatning) Rådets konklusioner (den 6. december 2016)

ST 15315 2016 INITMeddelelse fra Kommissionen om opbygning af et fair, konkurrencedygtigt og stabilt selskabsskattesystem i EU Rådets konklusioner (6. december 2016)

 

Nyt fra Kommissionen

Taxation: Commission refers FRANCE to the Court of Justice for discrimination in the taxation of dividends

 

Nyt fra Parlamentet

Svar på spørgsmål E-006507/16, E-006531/16  

 

Nyt fra Skatteministeriet og Skatteforvaltningen

Nye eller opdaterede satser fra Skatteministeriet

Pensionsafkastbeskatningsloven
Satser og beløbsgrænser i pensionsafkastbeskatningsloven

Pensionsbeskatningsloven
Satser og beløbsgrænser i pensionsbeskatningsloven

Studielånsloven
Satser mv. i studielånsloven


Indholdsfortegnelse 

Lovtidende

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove  

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 27 Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, ligningsloven og skattekontrolloven. (Ophævelse af fondes adgang til fradrag for ikke almennyttige uddelinger).

Bilag

Bilag 8

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Bilag 9

Udkast til betænkning

Bilag 10

Henvendelse af 8/12-16 fra PwC-Revision

Bilag 11

Henvendelse af 9/12-16 fra KPMG Acor Tax

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/11-16 fra KFI Erhvervsdrivende Fond, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/11-16 fra KPMG, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/11-16 fra KPMG, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 8. december 2016 om lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om, hvordan de foreslåede ændringer i de af ministeren fremsatte ændringsforslag vil påvirke provenuskønnet i lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om, hvorfor de provenuskøn, der er fremlagt i lovforslaget, og de beregninger, som f.eks. Finansrådet og FSR har fremlagt i høringssvarene, kommer til så forskellige resultater og konklusioner ved den foreslåede ordning, til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om kommentar til henvendelse af 8/12-16 fra PwC-Revision, til skatteministeren

Spm. 8

Spm. om kommentar til henvendelse af 9/12-16 fra KPMG Acor Tax, til skatteministeren

L 28 Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven. (Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til Folketingets Ombudsmand, overførelse af sager om fradrag for forbedring af grundværdi fra Landsskatteretten til vurderingsankenævnene, ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse og ved overspringelse af klageinstans i sager om ejendomsvurderinger, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørelsesordningen m.v.).

Bilag

Bilag 10

1. udkast til betænkning

Bilag 11

Præsentation anvendt under den tekniske gennemgang af lovforslaget, fra Skatteministeriet

Bilag 12

Betænkning afgivet den 8. december 2016

Spørgsmål og svar

Spm. 7

Spm. om at tilsende talepapir fra den tekniske gennemgang af lovforslaget den 8. december 2016, til skatteministeren

L 92 Forslag til lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme, lov om kommunal ejendomsskat og lov om finansiel virksomhed (Videreførelse af vurderingerne med ét år, fremrykning af beskatningsgrundlaget, bestemmelser om indsamling og registrering af data m.v.).

Bilag

Bilag 5

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Bilag 6

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 2

Spm. om der er alternativer til at bruge 2011- og 2012-vurderingerne i 2017, når det nye ejendomsvurderingssystem ikke er færdigt, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om, hvilke rabatter der videreføres, og hvilke provenueffekter hver af rabatterne har for de offentlige finanser, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om lovforslaget ændrer SKATs muligheder for at ændre vurderingen på ejendomme, hvor der er hjemfaldspligt, til skatteministeren

L 92 A Forslag til lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og lov om finansiel virksomhed. (Bestemmelser om indsamling og registrering af data m.v.).

Bilag

Bilag 5

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Bilag 6

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 92 B Forslag til lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme, lov om kommunal ejendomsskat og lov om finansiel virksomhed. (Videreførelse af vurderingerne med 1 år, fremrykning af beskatningsgrundlaget, bestemmelser om indsamling og registrering af data m.v.).

Bilag

Bilag 5

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Bilag 6

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Almindelig del

Bilag

Bilag 60

Grund- nærhedsnotat vedrørende Europa- EU-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om mekanismer til bilæggelse af tvister om dobbeltbeskatning i Den Europæiske Union, COM(2016) 686

Bilag 61

Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Fastfrysning af grundskylden i 2017 for alle ejendomme), fra skaltteministeren

Spørgsmål og svar

Spm. 83

MFU spm. om at redegøre for historikken bag den økonomiske hjælp til børnefamilier i form af først et skattefradrag, derefter en børnecheck, en børnef...  Svar  

Spm. 84

MFU spm. om ministeren vidste, at særligt flerlingsfamilier ville blive ramt af det graduerede loft over børne- og ungeydelsen, da regeringen kom med ...  Svar  

Spm. 85

MFU spm. om, hvordan en familietype bestående af en far, der er tømrer, og en mor, der er ernæringsassistent, med fire børn på henholdsvis 3 år og tri...  Svar  

Spm. 86

MFU spm. om ministeren kan bekræfte, at flerbørnstilskuddet kun gives til børn under 7 år og redegøre for de ændringer i tilskuddet, der blev foretage...  Svar  

Spm. 94

Spm. om at redegøre for, om boligejere, der med det nye ejendomsvurderingssystem vil have boliger, der vil blive vurderet til 10 mio. kr. eller mere, ...  Svar  

Spm. 95

Spm. om, hvad skattebetalingen vil være for en ejer af en villa, der med det nye ejendomsvurderingssystem vil blive vurderet til hhv. 10 mio. kr., 12 ...  Svar  

Spm. 96

Spm. om, hvor meget en ejerlejlighed, en andelslejlighed og en lejelejlighed i Nakskov, København, Odense, Aarhus og Aalborg får i samlet lettelse som...  Svar  

Spm. 97

Spm. om at redegøre for, om man vil hæve satserne igen, såfremt renten vil stige i fremtiden, til skatteministeren  Svar  

Spm. 98

Spm. om at opdatere tabel 1 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 33 med det årlige indberettede statsstøttebeløb for DIS-ordningen i 2001-2015 opgjort...  Svar  

Spm. 110

Spm. om at oplyse fordelingen af provenuvirkningen på indkomstdeciler, til skatteministeren  Svar  

Spm. 111

Spm. om at oplyse, hvor meget det angivne merprovenu vil blive reduceret, til skatteministeren  Svar  

Spm. 114

Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 1/12-16 om skattesager på ECOFIN-rådsmødet den 6. december 2016, til finansministeren, kopi til skattem...  Svar  

Spm. 116

Spm. om at redegøre for de økonomiske konsekvenser for Danmark af Europa-Kommissionens to direktivforslag om en fælles (konsolideret) selskabsskatteba...  Svar  

Spm. 125

Spm. om, hvor muligheden for at få oplysninger i fortrolig form beskrives, i fortrolighed oversende oplysninger om, hvor meget det forventes, at henho...  Svar